EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document EESC-2023-00754-AC

Udtalelse - Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - EU's brintbank

EESC-2023-00754-AC

UDTALELSE

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

EU's brintbank

_____________

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Den Europæiske Brintbank

[COM(2023) 156 final]

TEN/805

Ordfører: Thomas Kattnig

Anmodning om udtalelse

Kommissionen, 02/05/2023

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet

Vedtaget i sektionen

16/05/2023

Vedtaget på plenarforsamlingen

14/06/2023

Plenarforsamling nr.

579

Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)

162/0/2

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1EØSU bifalder Kommissionens idé om at oprette en europæisk brintbank og opfordrer Kommissionen til – under hensyntagen til de udførlige bemærkninger og anbefalinger i udvalgets udtalelse om en EU-brintstrategi – at uddybe følgende punkter nærmere og at tage hensyn til dem ud fra et økonomisk, miljømæssigt og social- og arbejdsmarkedspolitisk perspektiv ved udformningen og gennemførelsen af den europæiske brintbank.

1.2EØSU understreger, at fossile brændstoffer ikke må støttes med EU-midler. Princippet om ikke at gøre skade skal derfor også gælde for midler fra den europæiske brintbank. Brint (H2) må således kun finansieres med EU-midler, hvis den anvendte elektricitet kommer fra kilder, der er forenelige med klassificeringsforordningen, og som anses for at bidrage væsentligt til dekarboniseringen.

1.3Støtte fra den europæiske brintbank bør prioritere produktion af grøn brint og skal være forenelig med EU's regler om brint. EØSU mener, at den europæiske brintbank, for på bedst mulig vis at kunne styre efterspørgslen efter og tilgængeligheden af brint i sektorer, som er vanskelige at elektrificere (navnlig stålsektoren), bør fungere som et redskab til styring af efterspørgslen. Desuden kunne en fælles indkøbsmekanisme i sektorer, som er vanskelige at elektrificere, bidrage til at undgå priskonkurrence inden for EU, navnlig i opstartsfasen.

1.4EØSU er modstander af at anvende (ikkevedvarende) energikilder fra Europas elnet til energiintensive elektrolyseprocesser og dermed øge den samlede efterspørgsel efter energi. Udvalget understreger, at det er vigtigt at fremme brugen af brint i forbindelse med udviklingen af vedvarende energikilder og kun at anvende brint, hvis direkte elektrificering ikke er mulig.

1.5I en tid med mange kriser er det yderst vigtigt at undersøge potentialet for jobskabelse i vækstsektorer til bunds. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en analyse for at kortlægge, hvilke kvalifikationer hos arbejdstagere i industrier i tilbagegang der vil være nyttige i forbindelse med nye job i brintsektoren.

1.6Ifølge REPowerEU-planen skal der produceres 10 mio. ton grøn brint i EU inden 2030. Det bør prioriteres at fremskynde udviklingen og udvidelsen af EU's produktionskapacitet for derved at opnå energiuafhængighed og undgå at skabe nye strategiske afhængighedsforhold.

1.7EØSU mener ikke, at omkostningseffektiviteten af de projekter, der skal støttes, bør være den eneste faktor, der tages i betragtning ved udarbejdelsen af retningslinjerne for tildeling af midler fra den europæiske brintbank. I stedet bør man også medtage en række kvalitetskriterier, herunder standarder for miljømæssig og social bæredygtighed.

1.8EØSU mener, at EU's nuværende emissionshandelssystem (EU ETS) bør styrkes i endnu højere grad med bl.a. effektive beskyttelsesforanstaltninger vedrørende import (grænsetilpasningsmekanismen). En forudsigelig og mindre volatil prisudvikling kan bidrage til at skabe investeringssikkerhed for uundværlige investeringer i grøn brint. Kommissionen bør have som topprioritet at sikre investeringssikkerhed i EU ETS, afskaffe subsidier til naturgas og yde støtte til forskning, teknologi og innovation vedrørende teknologier til produktion og distribution af grøn brint.

1.9EØSU understreger, at anvendelsen af brint skal være underlagt høje tekniske sikkerhedskrav, navnlig for driftsanlæg, og at det vil blive nødvendigt at indføre krav og kontrol med henblik på at kortlægge og mindske risiciene.

1.10Udvalget beklager, at man ikke i tilstrækkelig grad har overvejet, hvordan strategien skal gennemføres i de forskellige sektorer, og efterlyser større inddragelse af offentligheden i denne omstillingsproces på såvel virksomhedsplan som politisk plan. Derudover opfordrer EØSU Kommissionen til at foretage en vurdering af, hvordan udviklingen af grøn brint vil påvirke husholdningernes energiudgifter.

1.11EØSU anbefaler, at Kommissionen præciserer overgangsperioderne for industrien alt efter de enkelte sektorers behov og med udgangspunkt i de fastsatte metoder og mål for emissionsreduktion. Stål-, cement- og kemiindustrien skal ligesom visse dele af transportsektoren have hjælp til at omstille deres energisystemer og produktionsmetoder, da disse emissionsintensive industrier ellers risikerer ikke at klare sig igennem omstillingen.

1.12Udvalget mener, at den europæiske brintbank i samordning med medlemsstaterne og deres myndigheder samt andre EU-finansieringsværktøjer og EU-institutioner bør sikre, at midlerne koordineres på en sådan måde, at fordelene ved dem maksimeres, og man undgår overfinansiering.

1.13EØSU mener, at den europæiske brintbank bør regulere spørgsmål som lønninger, personaleudvikling og lærlingeuddannelser i stil med den amerikanske Inflation Reduction Act (lov om inflationsreduktion – IRA).

1.14EØSU er enig i tanken bag den europæiske brintbank om, at der skal skabes incitamenter til fordel for udviklingen af et brintmarked. Den planlagte stramning af reglerne vedrørende ejerskabsadskillelse af vertikalt integrerede virksomheder vil kvæle mange kommunale projekter, hvilket igen vil hindre udbredelsen af brint og hurtigt sætte en stopper for lokalt integrerede kommunale forsyningsprojekter.

1.15EØSU slår til lyd for, at offentlige og kommunale virksomheder ikke stilles ringere end markedsbaserede virksomheder i den europæiske brintbanks finansieringsprogrammer.

1.16EØSU mener, at den europæiske energiomstilling kun kan lykkes, hvis den globale handel med råstoffer, navnlig energi, også bygger på principperne om miljømæssig og social bæredygtighed og fremme af vedvarende energikilder.

2.Baggrund

2.1Meddelelsen om den europæiske brintbank 1 indeholder generelle idéer til udformningen af den europæiske brintbank som et finansielt instrument, hvormed man kan kickstarte og fremme produktionen og importen af grøn brint i EU samt den offentlige og private finansiering og hermed opbygningen af et marked og en værdikæde for grøn brint. Den europæiske brintbank er således ikke nogen bank. I initiativet opstilles der fire søjler for den europæiske brintbank, som skal være operationel inden udgangen af 2023. Tanken er, at den europæiske brintbank skal lukke omkostningsgabet mellem grøn brint og fossile brændstoffer for projekter i den indledende fase ved hjælp af et auktionssystem og en fast pris pr. kg brint, der produceres, og som gælder i maksimum 10 år. Der er planer om at indføre et system, der skal sikre gennemsigtighed og koordinering i forbindelse med tilgængeligheden af brint, herunder ordninger og aftaler med tredjelande om køb af brint.

2.2Meddelelsen mangler en klar forbindelse mellem EU's brintpolitik, strategien for åben autonomi og EU's industri- og konkurrencepolitik. Der foreligger kun begrænsede oplysninger om anvendelsen af midler fra innovationsfonden, den planlagte omfordeling af midler og det forventede forhold mellem offentlige og private investeringer. Der er heller ikke fastlagt prioriteter for produktionen, anvendelsen og distributionen af grøn brint.

2.3Det er tanken, at den europæiske brintbank med et budget på 3 mia. EUR skal hjælpe med at udvikle et brintmarked, mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og reducere drivhusgasemissionerne til nul inden 2040. De investeringer, der er nødvendige for at udvikle brintproduktionen, er blevet anslået til 335-471 mia. EUR 2 , hvilket betyder, at størstedelen af de nødvendige midler skal komme fra medlemsstaterne og private kilder, selv når andre tilgængelige EU-midler kommer i spil.

2.4I den sammenhæng understreger Kommissionen, at grøn brint spiller en central rolle med hensyn til at oprette et intelligent, bedre integreret, optimeret og sikkert uafhængigt energisystem. Grøn brint og dens værdikæde kan komme til at spille en vigtig rolle, når det gælder om at kompensere for svingninger i strømmen af vedvarende energi og på en målrettet måde forsyne sektorer, der er vanskelige eller umulige at elektrificere.

2.5Brint kan produceres på forskellige måder, men er ofte hverken klimavenlig eller grøn og sågar heller ikke klimaneutral. Den afgørende faktor er, hvilken energikilde der anvendes til at producere den. F.eks. findes der "brun" brint, som produceres ved forgasning af kul, "grå" brint, som produceres ved hjælp af fossil energi, og "rød" brint, som produceres ved hjælp af atomkraft. Produktionen af "blå" brint genererer store mængder metan (den kuldioxid, der opstår i forbindelse hermed, opsamles og lagres). Det er dog kun "grøn" brint, der produceres ved hjælp af overskydende energi fra vedvarende energikilder (vind-, vand- eller solenergi) 3 , som er grøn. I den henseende fremhæver EØSU sin udtalelse TEN/718, hvori udvalget hilser Kommissionens præciseringer vedrørende definitionen af ren brint velkommen. Det angives imidlertid, at strategien på kort og mellemlang sigt fortsat vil være åben for andre former for kulstoffattig brint, der produceres ved hjælp af fossile brændstoffer med kulstofopsamling og ‑lagring (CCS) – en teknologi, som stadig er under udvikling. På verdensplan kan kun 1 % af energibehovet på nuværende tidspunkt dækkes med grøn brint, da der er tale om en meget sjælden, knap og dermed strategisk ressource.

2.6I forslaget til en REPowerEU-plan opfordrede Kommissionen til, at man fremskynder udviklingen af brintteknologi inden sommeren 2023 med henblik på at skabe en infrastruktur til produktion, import og transport af 20 mio. ton brint inden 2030 4 .

2.7InvestEU-programmet har til formål at støtte offentlige og private investeringer i klimavenlige teknologier, herunder brintbaserede fremdriftsteknologier. I industriplanen for den grønne pagt foreslås det at forenkle InvestEU-procedurerne og tilpasse dem til de aktuelle behov. Innovationsfonden har til formål at støtte innovative teknologier og løsninger, der bidrager til at dekarbonisere energiintensive industrier og udvide anvendelsen af vedvarende energi og energilagring. Ifølge industriplanen for den grønne pagt vil der blive stillet 40 mia. EUR til rådighed til dette formål i dette årti. Den europæiske brintbank vil yde 3 mia. EUR i støtte til udviklingen af EU's brintmarked. Derfor skal størstedelen af investeringsbehovene dækkes af medlemsstaterne og private investeringer.

2.8Ifølge skøn fra Hydrogen Europe vil EU's brintproduktion skabe ca. 1 mio. nye job, hvoraf ca. 150.000 er højt kvalificerede job.

3.Generelle bemærkninger

Støtte til grøn brint uden undtagelse

3.1EØSU understreger, at fossile brændstoffer ikke må støttes med EU-midler. Princippet om ikke at gøre skade, som udtrykkeligt nævnes i EU-klassificeringssystemet, skal derfor også gælde for midler, der afsættes til den europæiske brintbank. EØSU understreger, at brintelektrolyse kun må finansieres med EU-midler, hvis den elektricitet, der anvendes til dette formål 5 , kommer fra en kilde, der er forenelig med klassificeringsforordningen, og som anses for at bidrage væsentligt til dekarboniseringen. Den europæiske brintbank skal prioritere grøn brint, som er den eneste løsning, der er forenelig med målene om klimaneutralitet 6 .

3.2Der bør på lang sigt kun ydes økonomisk støtte til produktion af grøn brint. EØSU anbefaler, at den første auktion, som Kommissionen har bebudet for efteråret 2023 for at støtte produktionen af grøn brint, begrænses til sektorer, der er vanskelige at elektrificere.

3.3Samtidig erkender EØSU, at det vil blive nødvendigt at anvende "blå" brint, så længe der ikke er tilstrækkelige mængder grøn brint til rådighed til en acceptabel pris. For at styre efterspørgslen bør den europæiske brintbank fungere som et værktøj til efterspørgselsaggregering og give et overblik over efterspørgslen efter og tilgængeligheden af brint i sektorer, der er vanskelige at elektrificere, og samle denne efterspørgsel for at sænke udbudsprisen så meget som muligt. Brintbanken vil således komme til at fungere på samme måde som EU's energiplatform som foreslået i meddelelsen om den europæiske brintbank.

3.4EØSU er enig i meddelelsen om den europæiske brintbank, hvori det konkluderes, at en fælles indkøbsmekanisme for brint i sektorer, der er vanskelige at elektrificere, kan bidrage til at undgå konkurrence inden for EU og i stedet fremme fælles indkøb. Disse fælles indkøb kan hjælpe med at skabe de første velfungerende værdikæder for import til EU. EØSU bemærker, at et ansvar for både finansiering og koordinering forudsætter, at den europæiske brintbank har en betydelig faglig kapacitet på en lang række forskellige områder.

3.5EØSU er modstander af at anvende ikkevedvarende energi fra EU's elnet til energiintensive elektrolyseprocesser og dermed øge den samlede efterspørgsel efter energi. Der er derimod behov for klare og gennemsigtige regler, så man udelukkende anvender overskydende elektricitet fra vedvarende energikilder til at udvide produktionen af grøn brint. Udvalget understreger, at det er vigtigt at fremme brugen af brint i forbindelse med udviklingen af vedvarende energikilder og kun at anvende brint, hvis direkte elektrificering ikke er mulig.

3.6Som skitseret i Hydrogen roadmap Europe 7 er brugen af grøn brint ikke egnet til udbredt, daglig anvendelse ved slutbrugeren, navnlig ikke når det gælder privat transport og varmesystemer.

3.7EØSU mener ikke, at omkostningseffektiviteten af de projekter, der skal støttes, bør være den eneste faktor, der tages i betragtning ved udarbejdelsen af retningslinjerne for tildeling af midler fra den europæiske brintbank. Tværtimod skal energisikkerhed, miljøbæredygtighed, fremme og bevarelse af job af høj kvalitet samt det presserende behov for investeringer være de vigtigste kriterier. Desuden bør sikring af konkurrenceevnen, fastsættelse af sociale og miljømæssige kriterier og udbredelse af vedvarende energi i leverandørlandene være obligatorisk.

3.8EØSU mener, at EU's nuværende emissionshandelssystem (EU ETS) bør styrkes yderligere, bl.a. ved at indføre effektive beskyttelsesforanstaltninger vedrørende import (grænsetilpasningsmekanismen). En forudsigelig og mindre volatil prisudvikling kan bidrage til at skabe investeringssikkerhed for de nødvendige investeringer i grøn brint. Kommissionens prioriteter bør være effektiv forvaltning af mængder, investeringssikkerhed i EU ETS, afskaffelse af subsidier til naturgas og tilvejebringelse af økonomisk støtte til forskning, teknologi og innovation vedrørende teknologier til produktion og distribution af grøn brint.

3.9EØSU understreger, at udviklingen af en sektor- og anvendelsesspecifik brintøkonomi kræver offentlighedens accept og deltagelse, uanset om der er tale om iværksættere, arbejdstagere eller forbrugere. Udvalget beklager, at man ikke i tilstrækkelig grad har overvejet, hvordan strategien skal gennemføres i de forskellige sektorer, og efterlyser en større inddragelse af offentligheden i denne omstillingsproces på såvel virksomhedsplan som politisk plan. Derudover opfordrer EØSU Kommissionen til at foretage en vurdering af, hvordan udviklingen af grøn brint vil påvirke husholdningernes energiudgifter.

3.10Kommissionen har allerede banet vejen for investeringer i teknologi for grøn brint og udvikling af infrastruktur ved at godkende det vigtige Hy2Tech-projekt af fælleseuropæisk interesse. EØSU efterlyser sammenhæng mellem den europæiske brintbanks støtteforanstaltninger og eksisterende initiativer, støtteprogrammer og vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse.

Mindskning af strategisk afhængighed

3.11Ifølge REPowerEU-planen skal der produceres 10 mio. ton grøn brint i EU inden 2030. Det bør prioriteres at fremskynde udviklingen og udvidelsen af EU's produktionskapacitet for derved at opnå energiuafhængighed og undgå at skabe nye strategiske afhængighedsforhold. I lyset heraf bør forsyningskilderne og forsyningsaftalerne ligeledes diversificeres, og der skal tages hensyn til de europæiske værdier, når der importeres brint. Den geografiske situation (f.eks. et lands evne og kapacitet til at producere og eksportere) og EU's mål for strategisk autonomi skal tages i betragtning i denne proces. Der bør medtages en forpligtelse til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed i aftaler med tredjelande.

3.12EØSU mener endvidere, at der kun bør indgås importaftaler for grøn brint, hvis merværdien også gavner nationale producenter i leverandørlandene, og hvis den brint, der importeres fra tredjelande, kun produceres ved hjælp af overskydende elektricitet fra vedvarende energi. Dette fremmer omstillingen til CO2-neutralitet af EU's og tredjelandes økonomier.

3.13EØSU mener, at den europæiske energiomstilling kun kan blive vellykket, hvis den globale handel med råstoffer, navnlig energi, også bygger på principperne om miljømæssig og social bæredygtighed og fremme af vedvarende energikilder. EU's energi- og industripolitik må ikke hæmme landene i det globale syd på deres egen vej til retfærdig omstilling og forhindre dem i at opbygge deres egen kapacitet i brintsektoren. Strategisk udnyttelse af energiressourcer er skadelig for den globale energiomstilling og dermed også for den europæiske energiomstilling på lang sigt. Der er tværtimod behov for nye tilgange til indgåelse af internationale klima- og energisamarbejdsaftaler.

Finansiering og institutionel gennemførelse

3.14EØSU mener, at den europæiske brintbank i samordning med medlemsstaterne samt andre EU‑finansieringsværktøjer og EU-institutioner bør sikre, at midlerne koordineres på en sådan måde, at fordelene ved dem maksimeres, og man undgår overfinansiering. Hvis den europæiske brintbank skal kunne fungere efter hensigten, er det desuden nødvendigt at minimere de bureaukratiske hindringer for adgang til midler, navnlig eftersom reglerne i IRA er enkle. EØSU gør opmærksom på, at det er nødvendigt at skabe et attraktivt og sikkert miljø for investorer, hvis man skal undgå, at der investeres andre steder som følge af gunstige vilkår på lang sigt i lighed med dem, som IRA tilbyder.

3.15EØSU mener, at den europæiske brintbank bør regulere spørgsmål som lønninger, personaleudvikling og lærlingeuddannelser – i stil med bestemmelserne i IRA – for at sikre, at en større og mere mangfoldig pulje af faglærte arbejdstagere har adgang til gode job, og at arbejdstagerne har de færdigheder, der er nødvendige for at opfylde målene for ren energi.

3.16Eftersom der er behov for store private investeringer sideløbende med offentlige investeringer, skal der foretages en forudgående vurdering af disses multiplikatoreffekter på grundlag af en nøjagtig efterfølgende evaluering af de seneste programmers (InvestEU, vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse osv.) multiplikatoreffekter.

3.17EØSU mener, at udviklingen af et brintmarked forudsætter, at der skabes incitamenter såsom udvikling af intelligente net, infrastruktur, lagerkapacitet og retlige rammer. Den planlagte stramning fra og med 2031 af reglerne vedrørende ejerskabsadskillelse af vertikalt integrerede virksomheder (ofte kommunale værker), der eventuelt er aktive inden for enten brintproduktion eller netdrift, vil kvæle mange kommunale projekter, hvilket igen vil hindre udbredelsen af brint og hurtigt sætte en stopper for lokalt integrerede kommunale forsyningsprojekter.

3.18EØSU slår til lyd for, at offentlige og kommunale virksomheder ikke stilles ringere end markedsbaserede virksomheder i den europæiske brintbanks finansieringsprogrammer.

Den sociale dimension

3.19I en tid med mange kriser er det helt afgørende at investere i fremtidssikre job. Derfor understreger EØSU, at det er vigtigt at tilbyde arbejdstagerne kvalitetsuddannelser og gøre energisektoren mere attraktiv for unge europæere. Med dette mål for øje kunne EU oprette ekspertisecentre for lærlingeuddannelser i job, som der vil blive brug for i forbindelse med grøn brint. I den henseende bør der sikres sammenhæng med de akademier for nettonulindustrien, som Kommissionen lægger op til i sin industriplan for den grønne pagt. Disse akademier bør desuden indføre opkvalificerings- og omskolingsprogrammer i strategiske energi- og produktionssektorer såsom grøn brint. Derudover bør Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne skabe standardiserede akkrediteringsprocesser, sikre gensidig anerkendelse af kvalifikationer og udstikke retningslinjer for uddannelse og erhvervsuddannelse på området.

3.20Ud over disse sektor- og virksomhedsspecifikke opkvalificerings- og omskolingsprogrammer skal der også være et bredere fokus i samfundet på erhvervsuddannelse og videreuddannelse. Der skal gøres en større indsats i hele uddannelsessystemet for at øge kendskabet til retfærdig omstilling og sikre de nødvendige færdigheder.

3.21At fremme jobskabelse gennem udbredelse af teknologi for grøn brint kræver støtte til SMV'erne, som tegner sig for næsten to tredjedele af alle job i den private sektor i EU uden for den finansielle sektor 8 . EØSU opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på at støtte SMV'erne under udformningen af den europæiske brintbank.

3.22EØSU påpeger desuden, at EU er nødt til at bevare kontrollen med sine aktiver og industrier og tackle problemet med industriel dumping fra andre regioner i verden, hvis Unionen skal blive mere konkurrencedygtig og robust.

Sikkerhedskrav

3.23EØSU understreger, at anvendelsen af brint skal være underlagt høje tekniske sikkerhedskrav, navnlig for driftsanlæg, og at det vil blive nødvendigt at indføre krav og kontrol med henblik på at kortlægge og mindske risiciene.

Bruxelles, den 14. juni 2023

Oliver Röpke

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

_____________

(1)     https://energy.ec.europa.eu/system/files/2023-03/COM_2023_156_1_EN_ACT_part1_v6.pdf .
(2)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SWD(2022) 230 final, s. 28.
(3)     Wasserstoff-Farbenlehre (farvebetegnelsessystem for brint) | SOLARIFY .
(4)    COM(2022) 230 final, s. 7, og SWD(2022) 230 final, s. 26.
(5)    F.eks. skal operatører af elektrolyseanlæg vise, at den elektricitet, der anvendes til elektrolyse, kommer direkte fra et nyopført kraftværk for vedvarende energi, eller at der er indgået en elektricitetsforsyningsaftale, som kun anvendes, når engrospriserne er negative.
(6)    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa af 27.1.2021.
(7)    Clean Hydrogen Joint Undertaking (2019): Hydrogen roadmap Europe, A sustainable pathway for the European energy transition Hydrogen roadmap Europe – Den Europæiske Unions Publikationskontor .
(8)     https://www.touteleurope.eu/actualite/les-entreprises-dans-l-union-europeenne.html .
Top