Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 3bec7558-e623-11ee-8b2b-01aa75ed71a1

Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2405 af 18. oktober 2023 om sikring af lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport (ReFuelEU Aviation) (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.

Access initial legal act
(

Legal status of the document In force

)

02023R2405 — DA — 31.10.2023 — 000.001

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/2405

af 18. oktober 2023

om sikring af lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport (ReFuelEU Aviation)

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 2405 af 31.10.2023, s. 1)


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EUT L 90126, 26.2.2024, s.  1 ((EU) 2023/24052023/2405)



▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/2405

af 18. oktober 2023

om sikring af lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport (ReFuelEU Aviation)

(EØS-relevant tekst)



Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes harmoniserede regler for udbredelse og levering af bæredygtige flybrændstoffer.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  
Denne forordning finder anvendelse på luftfartøjsoperatører, på EU-lufthavne og deres respektive EU-lufthavnes forvaltningsorganer og på flybrændstofleverandører.

Denne forordning finder kun anvendelse på erhvervsmæssige lufttransportflyvninger, jf. dog stk. 3.

2.  
En medlemsstat kan, efter høring af lufthavnsforvaltningsorganet, beslutte, at en lufthavn, der ikke er omfattet af artikel 3, nr. 1), og som er beliggende på dens område, skal behandles som en EU-lufthavn med henblik på denne forordning, forudsat at kravene i artikel 6, stk. 1, er opfyldt på tidspunktet for medlemsstatens afgørelse.

Et lufthavnsforvaltningsorgan for en lufthavn, der ikke er omfattet af artikel 3, nr. 1), og som er beliggende på en medlemsstats område, kan anmode om, at denne lufthavn behandles som en EU-lufthavn med henblik på denne forordning, forudsat at den opfylder kravene i artikel 6, stk. 1, på tidspunktet for denne anmodning. Det pågældende lufthavnsforvaltningsorgan underretter den medlemsstat, hvis myndighed eller myndigheder er ansvarlig(e) for lufthavnen i henhold til artikel 11, stk. 6, om denne anmodning. Denne meddelelse ledsages af en bekræftelse af, at lufthavnen opfylder kravene i artikel 6, stk. 1.

Den berørte medlemsstat meddeler Kommissionen og Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (»agenturet«) den afgørelse, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, mindst seks måneder før begyndelsen af den rapporteringsperiode, fra hvilken afgørelsen finder anvendelse. Medlemsstatens afgørelse ledsages af en begrundet udtalelse, der viser, at den er baseret på forholdsmæssige og ikkeforskelsbehandlende kriterier blandt lufthavne med ensartede konkurrencemæssige egenskaber.

3.  
En person, der udfører erhvervsmæssige lufttransportflyvninger, og som ikke er omfattet af artikel 3, nr. 3), kan beslutte at blive behandlet som en luftfartøjsoperatør med henblik på denne forordning. En person, der udfører andre flyvninger end erhvervsmæssige lufttransportflyvninger som omhandlet i artikel 3, nr. 4), kan beslutte at blive behandlet som en luftfartøjsoperatør med henblik på denne forordning. En person, der er omfattet af artikel 3, nr. 3), kan beslutte, at dens ikkeerhvervsmæssige lufttransportflyvninger også skal være omfattet af denne forordning. Enhver sådan person meddeler sin afgørelse til den medlemsstat, hvis kompetente myndighed eller myndigheder er ansvarlig(e) for den pågældende luftfartøjsoperatør i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5. Den pågældende medlemsstat meddeler Kommissionen og agenturet denne afgørelse mindst seks måneder før begyndelsen af den rapporteringsperiode, fra hvilken afgørelsen finder anvendelse.
4.  
På grundlag af de oplysninger, der modtages i henhold til stk. 2 og 3, forelægger Kommissionen en ajourført og konsolideret liste over de berørte EU-lufthavne og luftfartøjsoperatører. Denne liste skal være let tilgængelig.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) 

»EU-lufthavn«: en »lufthavn« som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF ( 1 ), hvor passagertrafikken oversteg 800 000 passagerer, eller hvor fragttrafikken oversteg 100 000 ton i den foregående rapporteringsperiode, og som ikke er beliggende i en region i den yderste periferi som anført i artikel 349 i TEUF

2) 

»EU-lufthavnsforvaltningsorgan«: hvad angår en EU-lufthavn, »lufthavnsdriftsorganet« som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv 2009/12/EF, eller, hvis den pågældende medlemsstat har overladt forvaltningen af de centraliserede infrastrukturer for brændstofdistributionssystemer til et andet organ i henhold til artikel 8, stk. 1, i Rådets direktiv 96/67/EF ( 2 ), det pågældende andet organ

3) 

»luftfartøjsoperatør«: en person, der afviklede mindst 500 erhvervsmæssige lufttransportflyvninger med passagerer eller 52 erhvervsmæssige lufttransportflyvninger med fragt med afgang fra EU-lufthavne i den foregående rapporteringsperiode, eller, hvis denne person ikke kan identificeres, ejeren af luftfartøjet

4) 

»erhvervsmæssig lufttransportflyvning«: en flyvning, der opereres med henblik på transport af passagerer, fragt eller post mod betaling af vederlag eller leje, herunder en forretningsflyvning, der udføres i erhvervsmæssigt øjemed

5) 

»rute«: en rejse foretaget på en flyvning under hensyntagen til den pågældende flyvnings afgangs- og bestemmelsessted

6) 

»flybrændstof«: drop-in-brændstof fremstillet til direkte brug af luftfartøjer

7) 

»bæredygtige flybrændstoffer«: flybrændstoffer, der enten er:

a) 

syntetiske flybrændstoffer

b) 

bioflybrændstoffer, eller

c) 

genanvendte kulstofholdige flybrændstoffer

8) 

»bioflybrændstoffer«: flybrændstoffer, der enten er:

a) 

»avancerede biobrændstoffer« som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 34), i direktiv (EU) 2018/2001

b) 

»biobrændstoffer« som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 33), i direktiv (EU) 2018/2001, der er produceret af de råprodukter, der er opført i del B i bilag IX til nævnte direktiv, eller

c) 

»biobrændstoffer« som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 33), i direktiv (EU) 2018/2001, med undtagelse af biobrændstoffer, der er produceret af »fødevare- og foderafgrøder« som defineret i nævnte direktivs artikel 2, stk. 2, nr. 40), og som opfylder de kriterier for bæredygtighed og livscyklusemissionsbesparelser, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 29, og som er certificeret i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 30

9) 

»genanvendte kulstofholdige flybrændstoffer«: flybrændstoffer, der er »genanvendt kulstofbrændsel« som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 35), i direktiv (EU) 2018/2001, og som overholder den tærskel for livscyklusemissionsbesparelser, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 29a, stk. 2, og som er certificeret i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 30

10) 

»batch«: en mængde bæredygtige flybrændstoffer, som kan identificeres med et nummer og kan spores

11) 

»livscyklusemissioner«: kuldioxidækvivalente emissioner af bæredygtige flybrændstoffer, hvor der tages højde for de kuldioxidækvivalente emissioner fra energiproduktion, -transport og -distribution og brug heraf om bord, herunder ved forbrænding, beregnet i overensstemmelse med de metoder, der er vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 5, eller artikel 31, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001 eller i henhold til relevant EU-ret

12) 

»syntetiske flybrændstoffer«: flybrændstoffer, som er »vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse« som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 36), i direktiv (EU) 2018/2001, og som overholder den tærskel for livscyklusemissionsbesparelser, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 29a, stk. 1, og som er certificeret i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 30

13) 

»syntetiske kulstoffattige flybrændstoffer«: flybrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og hvis energiindhold stammer fra ikkefossil kulstoffattig brint, som opfylder en tærskel for livscyklusemissionsbesparelser på 70 % og metoderne til vurdering af sådanne livscyklusemissionsbesparelser i henhold til relevant EU-ret

14) 

»konventionelle flybrændstoffer«: flybrændstoffer, der er produceret af fossile ikkevedvarende kilder til kulbrintebrændstoffer

15) 

»kulstoffattig brint til luftfart«: brint til anvendelse i luftfartøjer, hvis energiindhold stammer fra ikkefossile ikkevedvarende kilder, som opfylder en tærskel for livscyklusemissionsbesparelser på 70 % og metoderne til vurdering af sådanne livscyklusemissionsbesparelser i henhold til relevant EU-ret

16) 

»vedvarende brint til luftfart«: brint til brug i luftfartøjer, der betragtes som et »vedvarende brændstof, der ikke er af biologisk oprindelse«, som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 36), i direktiv (EU) 2018/2001, og som overholder den grænseværdi for livscyklusemissionsbesparelser, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 29a, stk. 1, og som er certificeret i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 30

17) 

»brint til luftfart«: vedvarende brint til luftfart eller kulstoffattig brint til luftfart

18) 

»kulstoffattige flybrændstoffer«: syntetiske kulstoffattige flybrændstoffer eller kulstoffattig brint til luftfart

19) 

»flybrændstofleverandør«: en »brændstofleverandør« som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 38), i direktiv (EU) 2018/2001, der leverer flybrændstof eller brint til luftfart i en EU-lufthavn

20) 

»brændstofleverandør«: en leverandør af groundhandlingydelser, der tilrettelægger og foretager påfyldning og tømning af brændstof, herunder oplagring af brændstof, kvalitetskontrol og kontrol med de leverede mængder brændstof, til luftfartøjsoperatører i EU-lufthavne som omhandlet i bilaget til direktiv 96/67/EF

21) 

»hovedforretningssted«: en flybrændstofleverandørs hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted i den medlemsstat, hvor flybrændstofleverandørens primære finansielle og driftsmæssige kontrol finder sted

22) 

»rapporteringsår«: en periode på et år, hvori de rapporter, der er omhandlet i artikel 8 og 10, skal indgives, og som begynder den 1. januar og slutter den 31. december

23) 

»rapporteringsperiode«: en periode, som begynder den 1. januar og slutter den 31. december i det år, der går forud for rapporteringsåret

24) 

»årligt behov for flybrændstof«: den mængde flybrændstof benævnt »brændstof til flyvningen« og »brændstof til kørsel på jorden« i bilag IV til Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 ( 3 ), der kræves for at gennemføre alle de flyvninger, der er omfattet af nærværende forordning, og som gennemføres af en luftfartøjsoperatør med afgang fra en given EU-lufthavn, i løbet af en rapporteringsperiode

25) 

»årlig ikketanket mængde«: forskellen mellem det årlige behov for flybrændstof og den mængde brændstof, som en luftfartøjsoperatør faktisk påfylder inden flyafgange, som er omfattet af denne forordning, fra en given EU-lufthavn i løbet af en rapporteringsperiode

26) 

»samlet årlig ikketanket mængde«: summen af en luftfartøjsoperatørs årlige ikketankede mængder i alle EU-lufthavne i løbet af en rapporteringsperiode

27) 

»drivhusgasordning«: en ordning, der giver luftfartøjsoperatører fordele ved at anvende bæredygtige flybrændstoffer.

Artikel 4

Andele af bæredygtige flybrændstoffer, der er til rådighed i EU-lufthavne

1.  
Med forbehold af artikel 15 sikrer flybrændstofleverandører, at alt det flybrændstof, der stilles til rådighed for luftfartøjsoperatører i hver EU-lufthavn, indeholder minimumsandele af bæredygtige flybrændstoffer, herunder en minimumsandel af syntetisk flybrændstof i overensstemmelse med de værdier og anvendelsesdatoer, der er anført i bilag I. Med forbehold af disse minimumsandele sikrer flybrændstofleverandører også, at alt det flybrændstof, der stilles til rådighed for luftfartøjsoperatører i hver EU-lufthavn i perioden fra den 1. januar 2030 til den 31. december 2031 og fra den 1. januar 2032 til den 31. december 2034, mindst indeholder de gennemsnitlige andele af syntetisk flybrændstof i overensstemmelse med de værdier, der er anført i bilag I.

Denne forpligtelse anses også for opfyldt, hvis de minimumsandele, der er nævnt i første afsnit, nås ved hjælp af:

a) 

vedvarende brint til luftfart

b) 

kulstoffattige flybrændstoffer.

2.  

Med henblik på beregningen af minimumsandelene i bilag I, når brint til luftfart stilles til rådighed for luftfartøjsoperatører i en EU-lufthavn:

▼C1

a) 

værdierne vedrørende energiindholdet i alle relevante brændstoffer er de værdier, der er omhandlet i artikel 27, stk. 2, litra g) og h), i og bilag III til direktiv (EU) 2018/2001 eller relevante internationale luftfartsstandarder vedrørende brændstoffer, der ikke er opført i nævnte bilag, og

▼B

b) 

energiindholdet i brint til luftfart skal tages i betragtning både i tælleren og i nævneren.

3.  
Hvis en flybrændstofleverandør gør brug af den mulighed, der er fastsat i stk. 1, andet afsnit, eller hvis en luftfartøjsoperatør påfylder brændstoffer som omhandlet i nævnte afsnit, forstås henvisninger til bæredygtige flybrændstoffer i artikel 3, nr. 10), 11) og 27), artikel 8, 9 og 10, artikel 12, stk. 6 og 7, artikel 13, stk. 1, litra a), b) og g), artikel 14, artikel 15, stk. 1, og bilag II også som henvisninger til kulstoffattige flybrændstoffer og til vedvarende brint til luftfart.
4.  
For hver rapporteringsperiode må andre flybiobrændstoffer end avancerede biobrændstoffer som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 34), i direktiv (EU) 2018/2001 og end biobrændstoffer, der er produceret af råprodukterne i del B i bilag IX til nævnte direktiv, og som leveres i alle EU-lufthavne af hver flybrændstofleverandør, højst udgøre 3 % af leverede flybrændstoffer med henblik på at overholde minimumsandelene som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og bilag I til denne forordning.
5.  
Bæredygtige flybrændstoffer, der er produceret af følgende råprodukter, udelukkes fra beregningen af minimumsandelene af bæredygtige flybrændstoffer, som er fastsat i bilag I til denne forordning: »fødevare- og foderafgrøder« som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 40), i direktiv (EU) 2018/2001, mellemafgrøder, palmefedtsyredestillat og palme- og sojabaserede materialer samt sæbefod og derivater heraf.

Denne undtagelse gælder dog ikke for råprodukter, der er opført i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001 på de betingelser, der er fastsat i nævnte bilag.

6.  
Flybrændstofleverandører kan vise, at de overholder forpligtelsen i denne artikels stk. 1 ved at anvende massebalancesystemet, jf. artikel 30 i direktiv (EU) 2018/2001.
7.  
Hvis en flybrændstofleverandør undlader at levere de minimumsandele, der er anført i bilag I, for en given rapporteringsperiode, skal denne som minimum kompensere for denne mangel i den efterfølgende rapporteringsperiode, jf. dog artikel 12, stk. 4 og 5. Hvis en flybrændstofleverandør undlader at levere de gennemsnitlige andele af syntetisk flybrændstof i perioden fra den 1. januar 2030 til den 31. december 2031, skal den undtagelsesvis som minimum supplere denne mangel inden udgangen af perioden fra den 1. januar 2032 til den 31. december 2034, og hvis en flybrændstofleverandør undlader at levere de gennemsnitlige andele af syntetisk flybrændstof i perioden fra den 1. januar 2032 til den 31. december 2034, skal den som minimum supplere denne mangel i den efterfølgende rapporteringsperiode.

Artikel 5

Optankningsforpligtelse for luftfartøjsoperatører

1.  
Den årlige mængde flybrændstof, der påfyldes af en given luftfartøjsoperatør i en given EU-lufthavn, skal udgøre mindst 90 % af det årlige behov for flybrændstof.
2.  
En luftfartøjsoperatør kan falde under tærsklen i denne artikels stk. 1, hvis det er nødvendigt af hensyn til overholdelsen af de gældende brændstofsikkerhedsregler. I sådanne tilfælde skal den pågældende luftfartøjsoperatør behørigt begrunde faldet til under denne tærskel over for den eller de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 11, stk. 6, og agenturet, herunder med en angivelse af de berørte ruter. Disse oplysninger medtages i den rapport, der er omhandlet i artikel 8. De tilknyttede brændstofmængder indberettes særskilt i overensstemmelse med artikel 8.
3.  
En luftfartøjsoperatør kan undtagelsesvis, når det er behørigt begrundet, anmode den eller de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 11, stk. 6, om en midlertidig undtagelse fra forpligtelsen i nærværende artikels stk. 1 for flyvninger på en specifik eksisterende eller ny rute på mindre end 850 km eller 1 200  km for ruter, der forbinder lufthavne på øer uden jernbane- eller vejforbindelser, med afgang fra en EU-lufthavn. Denne afstand måles efter storcirkelmetoden.

En sådan anmodning fremsættes mindst tre måneder før den påtænkte dato for anvendelse af undtagelsen, støttet af en detaljeret og fyldestgørende begrundelse. En sådan undtagelse bør begrænses til følgende situationer:

a) 

alvorlige og tilbagevendende driftsmæssige vanskeligheder ved genoptankning af fly i den givne EU-lufthavn, der forhindrer luftfartøjsoperatører i at gennemføre turnaround-flyvninger inden for en rimelig tidsfrist, eller

b) 

strukturelle flybrændstofforsyningsvanskeligheder som følge af en given EU-lufthavns geografiske egenskaber, der fører til betydeligt højere priser på flybrændstoffer i forhold til de priser, som i gennemsnit anvendes på lignende typer flybrændstoffer i andre EU-lufthavne, navnlig på grund af specifikke brændstoftransportbegrænsninger eller begrænset adgang til brændstoffer i den pågældende EU-lufthavn, og som giver den pågældende luftfartøjsoperatør en betydelig konkurrencemæssig ulempe i forhold til markedsvilkårene i andre EU-lufthavne med lignende konkurrencemæssige egenskaber.

4.  
Den eller de kompetente myndigheder vurderer den pågældende anmodning. I lyset af den fremlagte begrundelse kan den anmode om yderligere oplysninger.
5.  
Den eller de kompetente myndigheder træffer afgørelse om denne anmodning uden unødigt ophold senest en måned før datoen for anvendelse af den påtænkte undtagelse. Hvis den eller de kompetente myndigheder anmoder om yderligere oplysninger i henhold til stk. 4, suspenderes den eller de kompetente myndigheders frist for at træffe en afgørelse, indtil luftfartøjsoperatøren har fremlagt fuldstændige oplysninger.

Den indrømmede undtagelse skal have en begrænset gyldighedsperiode på højst ét år, hvorefter den tages op til revision efter anmodning fra luftfartøjsoperatøren.

6.  
Den eller de kompetente myndigheder træffer afgørelse om at acceptere eller afvise enhver første anmodning om undtagelse, der er indgivet i henhold til stk. 3. Hvis en sådan afgørelse ikke vedtages inden for den tidsfrist, der er fastsat i stk. 5, anses den ikke for at være en afgørelse, der godkender den undtagelse, der er anmodet om. Manglende vedtagelse af en afgørelse vedrørende en anmodning om fornyelse af en eksisterende undtagelse, forudsat at en sådan anmodning er underbygget af en detaljeret og fyldestgørende begrundelse, anses senest en måned før datoen for den påtænkte fornyelse for at være en afgørelse om tilladelse til fortsat at anvende den undtagelse, der er anmodet om.
7.  
Luftfartøjsoperatøren har ret til at påklage en afgørelse truffet af den eller de kompetente myndigheder, der afviser en anmodning om undtagelse.
8.  
Den eller de kompetente myndigheder meddeler Kommissionen listen over godkendte og afviste undtagelser med en begrundelse for sin afgørelse og den vurdering, den er baseret på. Kommissionen offentliggør listen over tilladte undtagelser og ajourfører denne liste mindst én gang om året.
9.  
Efter en skriftlig klage indgivet af en medlemsstat, en luftfartøjsoperatør, forvaltningsorganet for den pågældende EU-lufthavn eller en flybrændstofleverandør eller på eget initiativ kan Kommissionen, efter at have vurderet begrundelsen for den indrømmede undtagelse i henhold til denne artikels stk. 5 i lyset af kriterierne i denne artikels stk. 3, vedtage gennemførelsesretsakter, der anmoder den eller de kompetente myndigheder om at vedtage en afgørelse om ophævelse af denne undtagelse fra begyndelsen af den næste fartplansæson som omhandlet i artikel 2, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 ( 4 ). Når denne fartplansæson begynder mindre end to måneder efter offentliggørelsen af afgørelsen, finder afgørelsen om ophævelse af undtagelsen anvendelse fra begyndelsen af den efterfølgende fartplansæson. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 16, stk. 2.
10.  
For at kunne vedtage de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 9, kan Kommissionen anmode medlemsstaterne og luftfartøjsoperatørerne om alle nødvendige oplysninger. Medlemsstaterne og luftfartøjsoperatørerne fremlægger disse oplysninger uden unødig forsinkelse. Medlemsstaterne letter tilvejebringelsen af oplysninger fra luftfartøjsoperatørerne.
11.  
Kommissionen vedtager senest den 1. september 2024 retningslinjer for anvendelsen af de undtagelser, der er omhandlet i denne artikel. Sådanne retningslinjer skal indeholde de elementer, som en luftfartøjsoperatør skal fremlægge for at begrunde disse undtagelser.

Artikel 6

EU-lufthavnsforvaltningsorganets forpligtelser til at lette adgangen til bæredygtige flybrændstoffer

1.  
EU-lufthavnsforvaltningsorganerne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at lette luftfartøjsoperatørers adgang til flybrændstoffer, der indeholder minimumsandele af bæredygtige flybrændstoffer i overensstemmelse med denne forordning.
2.  
Hvis luftfartøjsoperatører indberetter vanskeligheder med i en given EU-lufthavn at få adgang til flybrændstoffer, der indeholder minimumsandele af bæredygtige flybrændstoffer i overensstemmelse med denne forordning, til den eller de kompetente myndigheder, anmoder den eller de kompetente myndigheder EU-lufthavnsforvaltningsorganet om at fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for at bevise overholdelsen af stk. 1. Det pågældende EU-lufthavnsforvaltningsorgan fremsender oplysningerne til den kompetente myndighed uden unødig forsinkelse.
3.  
Den eller de kompetente myndigheder vurderer alle de oplysninger, der er modtaget i overensstemmelse med stk. 2. Hvis den eller de kompetente myndigheder konkluderer, at EU-lufthavnsforvaltningsorganet opfylder sine forpligtelser i henhold til stk. 1, underretter den Kommissionen og agenturet herom. I tilfælde af manglende overholdelse anmoder den eller de kompetente myndigheder EU-lufthavnsforvaltningsorganet om at identificere og træffe de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe luftfartøjsoperatørernes manglende tilstrækkelige adgang til flybrændstoffer, der indeholder minimumsandele af bæredygtige flybrændstoffer, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest tre år efter anmodningen fra den kompetente myndighed i henhold til stk. 2.
4.  
Med henblik på stk. 2 og 3 giver flybrændstofleverandører, leverandører af brændstofhåndtering, luftfartøjsoperatører og enhver anden part, der er berørt af de indberettede vanskeligheder, efter anmodning og uden unødig forsinkelse alle nødvendige oplysninger til EU-lufthavnsforvaltningsorganet og samarbejder med dette om at identificere og træffe de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe de indberettede vanskeligheder.
5.  
Den eller de kompetente myndigheder fremsender uden unødig forsinkelse alle relevante oplysninger, der er tilvejebragt i henhold til denne artikels stk. 2 og 3, til agenturet, således at det kan udarbejde den tekniske rapport, der er omhandlet i artikel 13.

Artikel 7

Fremme af brint- og elforsyningen i EU-lufthavnene

1.  
EU-lufthavnsforvaltningsorganer, flybrændstofleverandører og leverandører af brændstofhåndtering samarbejder, hvor det er relevant, med deres respektive medlemsstater om udarbejdelsen af de nationale politikrammer for etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i lufthavne, der er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1804 ( 5 ).
2.  
Hvor det er relevant, i overensstemmelse med de nationale politikrammer, der er omhandlet i stk. 1, og når en sådan ramme er vedtaget, samarbejder og bestræber EU-lufthavnsforvaltningsorganer, flybrændstofleverandører og leverandører af brændstofhåndtering sig på at lette luftfartøjsoperatørers adgang til brint eller elektricitet, der primært anvendes til fremdrift af luftfartøjer, og på at levere den infrastruktur og de tjenester, der er nødvendige for levering, oplagring og påfyldning af den pågældende brint eller elektricitet til optankning eller genopladning af luftfartøjer i overensstemmelse med nationale politikrammer for etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, hvor det er relevant.
3.  
Senest den 31. marts 2025 og derefter hvert andet år aflægger EU-lufthavnsforvaltningsorganerne rapport til de kompetente myndigheder og agenturet om fremskridtene med eksisterende projekter for deres respektive EU-lufthavn, der tager sigte på et af de initiativer, der er omhandlet i stk. 2. Rapporten skal indeholde oplysninger, som er offentligt tilgængelige, eller som kan offentliggøres, herunder, hvor det er relevant, fremskrivninger af mængderne og typen af brint- og elproduktion og -forsyning til luftfartøjsoperatører i EU-lufthavnen samt planer for etablering af opladnings- og optankningsinfrastruktur og -tjenester, hvis sådanne planer er vedtaget.

Artikel 8

Luftfartøjsoperatørers rapporteringsforpligtelser

1.  

Senest den 31. marts hvert rapporteringsår og første gang i 2025 rapporterer luftfartøjsoperatører følgende oplysninger vedrørende en given rapporteringsperiode til de kompetente myndigheder og agenturet:

a) 

den samlede mængde flybrændstof, der er påfyldt i hver EU-lufthavn, udtrykt i ton

b) 

det årlige behov for flybrændstof pr. EU-lufthavn udtrykt i ton

c) 

den årlige ikketankede mængde pr. EU-lufthavn, som skal indberettes som 0 (nul), hvis den årlige ikketankede mængde er negativ, eller hvis den er mindre end eller lig med 10 % af det årlige behov for flybrændstof

d) 

den årlige tankede mængde pr. EU-lufthavn udtrykt i ton med henblik på overholdelse af de gældende brændstofsikkerhedsregler i henhold til artikel 5, stk. 2

e) 

den samlede mængde bæredygtigt flybrændstof købt fra flybrændstofleverandører med henblik på gennemførelse af flyvninger, der er omfattet af denne forordning, med afgang fra EU-lufthavne, udtrykt i ton

f) 

for hvert køb af bæredygtigt flybrændstof, navnet på flybrændstofleverandøren, den købte mængde udtrykt i ton, konverteringsprocessen, egenskaberne ved og oprindelsen af de råprodukter, der anvendes til produktionen, og livscyklusemissionerne for det bæredygtige flybrændstof, og hvis et indkøb omfatter forskellige typer af bæredygtige flybrændstoffer med varierende egenskaber, disse oplysninger for hver type bæredygtigt flybrændstof

g) 

samlet antal flyvninger, der er omfattet af denne forordning, fra EU-lufthavne, udtrykt i antal flyvninger og i flyvetimer.

2.  
Rapporten forelægges i overensstemmelse med modellerne i bilag II.
3.  
Rapporten verificeres af en uafhængig verifikator i overensstemmelse med kravene i artikel 14 og 15 i direktiv 2003/87/EF og de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf.

Artikel 9

Luftfartøjsoperatørers mulighed for at gøre krav på anvendelsen af bæredygtige flybrændstoffer

1.  
Luftfartøjsoperatører må ikke gøre krav på fordele ved anvendelsen af en og samme batch af bæredygtige flybrændstoffer under mere end én drivhusgasordning. Emissionsfaktoren for anvendelse af bæredygtige flybrændstoffer i henhold til EU's emissionshandelssystem (EU ETS) er fastsat i bilag IV til direktiv 2003/87/EF eller i de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte direktivs artikel 14. Med henblik på tildeling af kvoter under EU ETS finder direktiv 2003/87/EF anvendelse. Med henblik på tildeling af kvoter, der er forbeholdt påfyldning af bæredygtige flybrændstoffer under EU ETS, finder artikel 3c, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF anvendelse.

Sammen med rapporten, jf. artikel 8, forelægger luftfartøjsoperatørerne agenturet:

a) 

en erklæring vedrørende de drivhusgasordninger, hvori de deltager, og hvori de kan indberette bæredygtige flybrændstoffer

b) 

en erklæring om, at de ikke har indberettet identiske batches af bæredygtige flybrændstoffer under mere end én drivhusgasordning, og

c) 

oplysninger om deltagelse på EU-plan, nationalt eller regionalt plan i finansielle støtteordninger, der gør det muligt for luftfartøjsoperatører at få kompensation for omkostningerne ved køb af bæredygtige flybrændstoffer, og oplysninger om, hvorvidt det samme batch af bæredygtige flybrændstoffer har modtaget støtte under mere end én finansiel støtteordning.

2.  
Med henblik på rapportering om anvendelsen af bæredygtige flybrændstoffer i henhold til denne forordnings artikel 8 eller i henhold til en drivhusgasordning forelægger flybrændstofleverandørerne luftfartøjsoperatørerne relevante præcise oplysninger uden betaling vedrørende rapporteringsperioden hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest den 14. februar i hvert rapporteringsår.
3.  
Luftfartøjsoperatøren kan anmode flybrændstofleverandøren om at forelægge vedkommende de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, med henblik på andre rapporteringsforpligtelser, herunder forpligtelser i henhold til national ret. Flybrændstofleverandøren stiller disse oplysninger til rådighed uden betaling. Hvis anmodningen vedrører oplysninger om en periode, der allerede er udløbet på anmodningstidspunktet, forelægger flybrændstofleverandøren disse oplysninger senest 90 dage efter datoen for denne anmodning. Hvis anmodningen vedrører oplysninger om en rapporteringsperiode, der endnu ikke er udløbet på det tidspunkt, hvor anmodningen blev fremsat, bestræber luftfartøjsoperatøren sig på at indgive sin anmodning mindst 45 dage inden udløbet af denne periode. Flybrændstofleverandøren fremlægger disse oplysninger senest 45 dage efter udløbet af denne periode.

Artikel 10

Flybrændstofleverandørers rapporteringsforpligtelser

Senest den 14. februar hvert rapporteringsår og første gang i 2025 rapporterer flybrændstofleverandører følgende oplysninger for rapporteringsperioden i den EU-database, der er omhandlet i artikel 31a i direktiv (EU) 2018/2001:

a) 

den mængde flybrændstof, der er leveret i hver EU-lufthavn, udtrykt i ton

b) 

den mængde bæredygtigt flybrændstof, der er leveret i hver EU-lufthavn, og den mængde af hver type bæredygtigt flybrændstof, jf. litra c), der er leveret, udtrykt i ton

c) 

konverteringsprocessen, egenskaberne ved og oprindelsen af de råprodukter, der anvendes til produktionen, og livscyklusemissionerne for hver type bæredygtigt flybrændstof, der er leveret i EU-lufthavne

d) 

indholdet af aromater og naphthalener i volumenprocent og af svovl i vægtprocent i leveret flybrændstof pr. batch, pr. EU-lufthavn og på EU-plan med angivelse af den samlede mængde og masse af hver batch og den anvendte testmetode til måling af indholdet af de enkelte stoffer på batchniveau

e) 

energiindholdet for flybrændstof og bæredygtige flybrændstoffer, der er leveret i hver EU-lufthavn, for hver type brændstof.

Medlemsstaterne indfører de nødvendige retlige og administrative rammer på nationalt plan for at sikre, at de oplysninger, som flybrændstofleverandører har indlæst i denne EU-database, er nøjagtige og er blevet verificeret og revideret i henhold til artikel 31a i direktiv (EU) 2018/2001.

Agenturet og de kompetente myndigheder har adgang til denne EU-database. Agenturet anvender oplysningerne i denne EU-database, når oplysningerne er blevet verificeret på medlemsstatsplan i overensstemmelse med artikel 31a i direktiv (EU) 2018/2001.

Artikel 11

Kompetent myndighed

1.  
Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at håndhæve anvendelsen af denne forordning og for at pålægge luftfartøjsoperatører, EU-lufthavnsforvaltningsorganer og flybrændstofleverandører bøder. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og agenturet om, hvilken eller hvilke kompetente myndigheder de har udpeget.
2.  
Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder udfører deres tilsyns- og håndhævelsesopgaver upartisk og gennemsigtigt og på en måde, der er uafhængig af luftfartøjsoperatører, flybrændstofleverandører og EU-lufthavnsforvaltningsorganer. Medlemsstaterne sikrer også, at deres kompetente myndigheder har de nødvendige ressourcer og den nødvendige kapacitet til effektivt og rettidigt at udføre de opgaver, som de pålægges i henhold til denne forordning.
3.  
Kommissionen, agenturet og medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder og udveksler alle relevante oplysninger for at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af denne forordning.
4.  
Agenturet sender de kompetente myndigheder de aggregerede data for luftfartøjsoperatører, EU-lufthavne og deres respektive EU-lufthavnsforvaltningsorganer og flybrændstofleverandører, for hvilke disse myndigheder er kompetente i henhold til stk. 5, 6 og 7.
5.  
Den ansvarlige medlemsstat, hvis kompetente myndighed eller myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, er ansvarlig(e) for en given luftfartøjsoperatør, fastlægges i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 748/2009 ( 6 ). For luftfartøjsoperatører, der ikke er henført under en medlemsstat i henhold til nævnte forordning, fastlægges den ansvarlige medlemsstat i henhold til reglerne i artikel 18a i direktiv 2003/87/EF. Kommissionen kan bistå medlemsstaterne i henføringsprocessen. Med henblik herpå kan Kommissionen anmode Eurocontrol om bistand og kan indgå enhver passende aftale med Eurocontrol herom.
6.  
Den ansvarlige medlemsstat, hvis kompetente myndighed eller myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1, er ansvarlig(e) for et givent EU-lufthavnsforvaltningsorgan, fastlægges på grundlag af EU-lufthavnens respektive territoriale jurisdiktion.
7.  
Den ansvarlige medlemsstat, hvis kompetente myndighed eller myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1, er ansvarlig(e) for en given flybrændstofleverandør, er den medlemsstat, hvor flybrændstofleverandøren har sit hovedforretningssted.
8.  
For flybrændstofleverandører, der ikke har deres hovedforretningssted i en medlemsstat, er den ansvarlige medlemsstat den medlemsstat, hvor flybrændstofleverandøren leverede mest flybrændstof i 2023 eller det første år, hvor vedkommende leverede flybrændstof på EU-markedet, alt efter hvilket år der er det seneste.

En sådan flybrændstofleverandør kan til sin kompetente myndighed indgive en begrundet anmodning om at blive henført under en anden medlemsstat, hvis vedkommende har leveret størstedelen af sit flybrændstof i denne medlemsstat i løbet af de to år, der går forud for anmodningen. Afgørelsen om en ny henføring træffes senest seks måneder efter flybrændstofleverandørens anmodning, godkendes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvortil henføringen foretages, og fremsendes uden unødigt ophold til agenturet og Kommissionen. Den finder anvendelse fra begyndelsen af den rapporteringsperiode, der følger efter datoen for vedtagelsen af den pågældende afgørelse.

Artikel 12

Håndhævelse

1.  
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning og navnlig tage hensyn til overtrædelsens art, varighed, tilbagevendende karakter og grovhed. Medlemsstaterne giver senest den 31. december 2024 Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om alle senere ændringer, der berører dem.
2.  
Medlemsstaterne sikrer, at en luftfartøjsoperatør, der undlader at opfylde forpligtelserne i artikel 5, pålægges en bøde. Denne bøde skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning og være mindst dobbelt så høj som det beløb, der fremkommer ved at multiplicere den årlige gennemsnitspris for flybrændstof pr. ton med den samlede årlige ikketankede mængde. En luftfartøjsoperatør kan undtages fra at blive pålagt en bøde, hvis den pågældende kan godtgøre, at den manglende overholdelse af forpligtelserne i artikel 5 skyldtes ekstraordinære og uforudsigelige omstændigheder, som den pågældende ikke havde indflydelse på, og hvis konsekvenser ikke kunne være undgået, selv om alle rimelige foranstaltninger var blevet truffet.
3.  
Medlemsstaterne sikrer, at et EU-lufthavnsforvaltningsorgan, der undlader at træffe de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe luftfartøjsoperatørers manglende adgang til flybrændstoffer, der indeholder minimumsandele af bæredygtige flybrændstoffer i henhold til artikel 6, stk. 3, pålægges en bøde.
4.  
Medlemsstaterne sikrer, at en flybrændstofleverandør, der undlader at opfylde forpligtelserne i artikel 4 med hensyn til minimumsandelene af bæredygtige flybrændstoffer, pålægges en bøde. Denne bøde skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning og være mindst dobbelt så høj som det beløb, der fremkommer ved at multiplicere forskellen mellem den årlige gennemsnitspris for konventionelt flybrændstof og for bæredygtigt flybrændstof pr. ton med den mængde flybrændstoffer, for hvilken minimumsandelene, jf. artikel 4 og bilag I, ikke er overholdt.
5.  
Medlemsstaterne sikrer, at en flybrændstofleverandør, der undlader at opfylde forpligtelserne i artikel 4 med hensyn til minimumsandelene af syntetiske flybrændstoffer og i en periode fra den 1. januar 2030 til den 31. december 2034 de gennemsnitlige andele af syntetiske flybrændstoffer, pålægges en bøde. Denne bøde skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning og være mindst dobbelt så høj som det beløb, der fremkommer ved at multiplicere forskellen mellem den årlige gennemsnitspris for syntetisk flybrændstof og for konventionelt flybrændstof pr. ton med den mængde flybrændstoffer, for hvilken minimumsandelene, jf. artikel 4 og bilag I, ikke er overholdt. Ved fastsættelsen af bøden vedrørende de gennemsnitlige andele af syntetiske flybrændstoffer tager medlemsstaterne hensyn til eventuelle bøder vedrørende minimumsandelene af syntetiske flybrændstoffer, som flybrændstofleverandøren allerede er pålagt for den pågældende periode, der er omhandlet i dette stykke, for at undgå en dobbelt sanktion.
6.  
Medlemsstaterne sikrer, at en flybrændstofleverandør, som har vist sig at have afgivet vildledende eller unøjagtige oplysninger om egenskaberne ved eller oprindelsen af de bæredygtige flybrændstoffer, som vedkommende har leveret i henhold til artikel 9, stk. 2, og artikel 10, pålægges en bøde. Denne bøde skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning og være mindst dobbelt så høj som det beløb, der fremkommer ved at multiplicere forskellen mellem den årlige gennemsnitspris for konventionelt flybrændstof og for bæredygtigt flybrændstof pr. ton med den mængde flybrændstoffer, for hvilke de vildledende eller unøjagtige oplysninger var afgivet.
7.  
I afgørelsen om pålæg af bøder omhandlet i denne artikels stk. 2, 4, 5 og 6 skal den eller de kompetente myndigheder redegøre for den metode, der er anvendt til at fastsætte prisen på flybrændstof, bæredygtigt flybrændstof og syntetisk flybrændstof på Unionens flybrændstofmarked. Denne metode skal være baseret på verificerbare og objektive kriterier, herunder fra den seneste tilgængelige tekniske rapport, jf. artikel 13.
8.  
Medlemsstaterne sikrer, at en flybrændstofleverandør, som har akkumuleret en mangel i forhold til forpligtelsen i artikel 4 med hensyn til minimumsandelene af bæredygtige flybrændstoffer eller af syntetiske flybrændstoffer i en given rapporteringsperiode, i den efterfølgende rapporteringsperiode forsyner markedet med en mængde af det pågældende brændstof svarende til denne mangel i tillæg til dennes forpligtelse i rapporteringsperioden.

Uanset første afsnit finder følgende regler anvendelse på syntetiske flybrændstoffer i perioderne fra den 1. januar 2030 til den 31. december 2031 og fra den 1. januar 2032 til den 31. december 2034:

a) 

en flybrændstofleverandør, som har akkumuleret en mangel i forhold til forpligtelsen i artikel 4 med hensyn til de gennemsnitlige andele af syntetiske flybrændstoffer i perioden fra den 1. januar 2030 til den 31. december 2031, forsyner markedet med en mængde af det syntetiske flybrændstof svarende til denne mangel i tillæg til dennes forpligtelse i den pågældende periode inden udgangen af perioden fra den 1. januar 2032 til den 31. december 2034, og

b) 

en flybrændstofleverandør, som har akkumuleret en mangel i forhold til forpligtelsen i artikel 4 med hensyn til de gennemsnitlige andele af syntetiske brændstoffer i perioden fra den 1. januar 2032 til den 31. december 2034, forsyner markedet i den efterfølgende periode med en mængde af det syntetiske flybrændstof svarende til denne mangel i tillæg til dennes forpligtelse i rapporteringsperioden.

Opfyldelsen af de forpligtelser, der er omhandlet i dette stykkes første og andet afsnit, fritager ikke flybrændstofleverandøren fra forpligtelsen til at betale de bøder, der er fastsat i stk. 4 og 5.

9.  
Medlemsstaterne indfører de nødvendige retlige og administrative rammer for at sikre opfyldelsen af forpligtelserne og inddrivelsen af bøderne.
10.  
Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre, at indtægter fra bøderne eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi anvendes til at støtte forsknings- og innovationsprojekter inden for bæredygtige flybrændstoffer, produktion af bæredygtige flybrændstoffer eller mekanismer, der gør det muligt at udligne prisforskellene mellem bæredygtige flybrændstoffer og konventionelle flybrændstoffer.

Hvis sådanne indtægter opføres på en medlemsstats almindelige budget, anses en medlemsstat for at have overholdt første afsnit, hvis den gennemfører finansielle støttepolitikker til støtte for forsknings- og innovationsprojekter inden for bæredygtige flybrændstoffer, produktion af bæredygtige flybrændstoffer eller politikker, der støtter mekanismer, der gør det muligt at udligne prisforskellene mellem bæredygtige flybrændstoffer og konventionelle flybrændstoffer, som har en værdi, der svarer til eller er højere end indtægterne fra bøder.

Senest den 25. september 2026 og derefter hvert femte år offentliggør medlemsstaterne en rapport om anvendelsen af de aggregerede indtægter fra bøderne og oplysninger om størrelsen af de udgifter, der er afsat til forsknings- og innovationsprojekter inden for bæredygtige flybrændstoffer, produktion af bæredygtige flybrændstoffer eller politikker, der støtter mekanismer, der gør det muligt at udligne prisforskellene mellem bæredygtige flybrændstoffer og konventionelle flybrændstoffer.

Artikel 13

Dataindsamling og offentliggørelse

1.  

Agenturet offentliggør hvert år en teknisk rapport på grundlag af rapporterne, jf. artikel 7, 8 og 10, og fremsender den til Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a) 

den samlede mængde af bæredygtigt flybrændstof, der er indkøbt af luftfartøjsoperatører på EU-plan til brug på flyvninger, der er omfattet af denne forordning, med afgang fra en EU-lufthavn, og pr. EU-lufthavn

b) 

den samlede mængde af bæredygtigt flybrændstof og syntetisk flybrændstof, der er leveret på EU-plan, pr. medlemsstat og pr. EU-lufthavn. Rapporten skal indeholde mængden og typen af råprodukter, der er anvendt på EU-plan, pr. medlemsstat og pr. EU-lufthavn og en analyse af flybrændstofleverandørernes evne til at overholde de minimumsandele, der er fastsat i bilag I

c) 

så vidt muligt den leverede mængde bæredygtige flybrændstoffer i de tredjelande, med hvilke Unionen eller Unionen og dens medlemsstater har indgået en aftale om regulering af udøvelsen af luftfartstjenester, og i andre tredjelande, hvor sådanne oplysninger er offentligt tilgængelige

d) 

markedssituationen, herunder prisoplysninger, og tendenserne inden for produktion og anvendelse af bæredygtige flybrændstoffer i Unionen og pr. medlemsstat og så vidt muligt i de tredjelande, med hvilke Unionen eller Unionen og dens medlemsstater har indgået en aftale om regulering af udøvelsen af luftfartstjenester, og i andre tredjelande, herunder oplysninger om udviklingen i prisforskellen mellem bæredygtige flybrændstoffer og konventionelle flybrændstoffer

e) 

status pr. lufthavn for EU-lufthavnsforvaltningsorganets overholdelse af forpligtelserne i artikel 6

f) 

status for overholdelse for hver luftfartøjsoperatør og flybrændstofleverandør, som har en forpligtelse i henhold til denne forordning i rapporteringsperioden

g) 

oprindelsen af og egenskaberne ved alle bæredygtige flybrændstoffer og bæredygtighedsegenskaberne for brint til luftfart, der er indkøbt af luftfartøjsoperatører til brug på flyvninger, der er omfattet af denne forordning, med afgang fra en EU-lufthavn

h) 

det gennemsnitlige samlede indhold af aromater og naphthalen i volumenprocent og af svovl i masseprocent i flybrændstof leveret pr. EU-lufthavn og på EU-plan

i) 

status for fremskridt med projekter i EU-lufthavne, der gennemfører de initiativer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3.

2.  
Agenturet kan høre medlemsstaternes eksperter i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport.

Artikel 14

Miljømærkningsordning

1.  
Der indføres herved en frivillig miljømærkningsordning, der gør det muligt at måle flyvningers miljøpræstationer.
2.  
Mærker, der er tildelt i henhold til denne artikel, finder anvendelse på luftfartøjsoperatører, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, for flyvninger, der er omfattet af denne forordning, og som afgår fra EU-lufthavne. Hvis en luftfartøjsoperatør anmoder om tildeling af et mærke i henhold til dette afsnit, skal den anmode om et sådant mærke for alle sine flyvninger, der er omfattet af denne forordning, og som afgår fra EU-lufthavne.

Luftfartøjsoperatører kan også anmode om tildeling af mærker i henhold til denne artikel for deres flyvninger, der er omfattet af denne forordning, og som ankommer til EU-lufthavne. Hvis en luftfartøjsoperatør anmoder om tildeling af et mærke i henhold til dette stykkes andet afsnit, skal den anmode om et sådant mærke for alle sine flyvninger, der ankommer til EU-lufthavne.

3.  
Mærker, der er tildelt i henhold til denne artikel, certificerer en flyvnings miljøpræstationsniveau på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes andet afsnit. En flyvnings miljøpræstationsniveau bestemmes på grundlag af den gennemsnitlige miljøpræstation for de flyvninger, der udføres af en given luftfartøjsoperatør på en bestemt rute i den foregående tilsvarende fartplansæson, jf. artikel 2, litra d), i forordning (EØF) nr. 95/93.

Mærker, der tildeles i henhold til denne artikel, skal indeholde følgende oplysninger:

a) 

det forventede CO2-fodaftryk pr. passager, udtrykt i parametre såsom kilogram CO2 pr. passager, i mærkets gyldighedsperiode

b) 

den forventede CO2-effektivitet pr. kilometer, udtrykt i parametre såsom gram CO2 pr. passager pr. kilometer, i mærkets gyldighedsperiode.

4.  

Det forventede CO2-fodaftryk pr. passager og den forventede CO2-effektivitet pr. kilometer for en flyvning bestemmes af agenturet på grundlag af en standardiseret og videnskabeligt baseret metode og oplysninger fra luftfartøjsoperatørerne vedrørende alle eller nogle af følgende faktorer:

a) 

typer luftfartøjer, gennemsnitligt antal passagerer og fragtladninger, om nødvendigt suppleret med skøn over disse faktorer, f.eks. den gennemsnitlige lastfaktor for den specificerede rute i en given tidsperiode, og

b) 

præstationen af det brændstof, der anvendes på de flyvninger, der udføres af luftfartøjsoperatøren, baseret på brændstofudbredelsen og ved hjælp af parametre såsom den samlede mængde påfyldte bæredygtige flybrændstoffer, procentdelen i forhold til den samlede brændstofudbredelse, kvaliteten og oprindelsen, sammensætningen og livscyklusemissionerne fra brændstofforbruget beregnet for flyvningen.

5.  
Mærker, der er tildelt i henhold til denne artikel, er gyldige i en begrænset periode på højst et år som fastsat i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 11, litra c). Luftfartøjsoperatøren angiver tydeligt mærkets gyldighedsperiode sammen med mærket.
6.  
Agenturet tildeler mærker efter anmodning fra en luftfartøjsoperatør for hver flyvning eller serie af flyvninger, der udføres under samme betingelser, på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, og den standardiserede og videnskabeligt baserede metode og faktorer, der er omhandlet i stk. 4.

Agenturet kan kræve, at luftfartøjsoperatøren fremlægger yderligere oplysninger, der er nødvendige for at kunne tildele mærket.

Hvis luftfartøjsoperatøren ikke fremlægger alle de oplysninger, der er nødvendige for, at agenturet kan tildele det ønskede mærke, afviser agenturet anmodningen.

Luftfartøjsoperatøren kan påklage afgørelser, som agenturet har truffet i medfør af dette stykke og denne artikels stk. 7. En sådan klage indgives til klagenævnet, jf. artikel 105 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 ( 7 ), senest 10 dage efter meddelelsen af afgørelsen. Artikel 106 og 107, artikel 108, stk. 2 og 3, og artikel 111, 112, 113 og 114 i forordning (EU) 2018/1139 finder anvendelse. Enhver afgørelse, som agenturet træffer i henhold til nærværende stykke, træffes uden unødigt ophold.

7.  
Agenturet evaluerer regelmæssigt, om de faktorer, på grundlag af hvilke der er tildelt et mærke for hver flyvning eller serie af flyvninger, der gennemføres på samme betingelser, har ændret sig. Hvis agenturet konkluderer, at et mærke ikke længere passer, tilbagekalder det det eksisterende mærke eller tildeler et nyt mærke, efter at have givet operatøren mulighed for at blive hørt. Agenturet underretter luftfartøjsoperatøren om sin afgørelse.

Luftfartøjsoperatøren tilpasser straks visningen af mærket i overensstemmelse hermed.

8.  
Luftfartøjsoperatører, der har fået tildelt et mærke i henhold til stk. 6, viser mærket med de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, andet afsnit. Mærket skal være let tilgængeligt og forståeligt. Det præsenteres på en måde, der gør det let for kunderne at sammenligne miljøpræstationen for flyvninger, der udføres af forskellige luftfartøjsoperatører, der flyver den samme rute. Hvis en luftfartøjsoperatør viser mærket på et salgssted eller ved enhver anden kontakt med kunderne, skal mærket vises for alle flyvninger, der er omfattet af denne forordning.
9.  
For at finansiere omkostningerne ved den tjeneste, som agenturet yder, skal der betales en afgift for tildeling af et mærke efter anmodning fra en luftfartøjsoperatør. Indtægterne fra sådanne afgifter udgør andre indtægter som omhandlet i artikel 120, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1139 og behandles som formålsbestemte indtægter, der tildeles af agenturet til dækning af disse omkostninger. Artikel 126, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2018/1139 finder anvendelse. Afgiftens størrelse fastsættes i henhold til artikel 126, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1139.
10.  
Som led i sine opgaver på miljøbeskyttelsesområdet, jf. artikel 87, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1139, bidrager agenturet til at øge bevidstheden om eksistensen af den mærkningsordning, der er indført ved nærværende artikel.
11.  

For at sikre ensartet gennemførelse og overholdelse af reglerne i denne artikel vedtager Kommissionen senest den 1. januar 2025 gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede bestemmelser vedrørende:

a) 

den standardiserede og videnskabeligt baserede metode, der er omhandlet i stk. 4, baseret på de bedste tilgængelige videnskabelige data, navnlig de data, som agenturet har fremlagt, og herunder metoden til anvendelse af de skøn, der er omhandlet i stk. 4, litra a)

b) 

den procedure, gennem hvilken luftfartøjsoperatører skal give agenturet de oplysninger, der er relevante for tildelingen af et mærke, og proceduren for agenturets tildeling af mærket, herunder den frist, inden for hvilken agenturet skal træffe en afgørelse i henhold til stk. 6

c) 

gyldighedsperioden for mærker, der er tildelt i henhold til denne artikel, dog højst et år

d) 

de betingelser, hvorunder agenturet skal foretage den i stk. 7 omhandlede evaluering

e) 

den i stk. 7 omhandlede procedure, gennem hvilken agenturet enten kan tilbagekalde eksisterende mærker eller tildele et nyt mærke

f) 

modellerne for visning af mærker, der er tildelt i henhold til denne artikel

g) 

sikring af let adgang til alle tildelte mærker i maskinlæsbart format

h) 

muligheden og betingelserne for, at luftfartøjsoperatører uden at anvende et mærke i henhold til denne artikel kan vise oplysninger om miljøpræstationer svarende til dem, der er omhandlet i stk. 3, for flyvninger, der afgår fra EU-lufthavne.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 16, stk. 3.

12.  
Senest den 1. juli 2027 identificerer og vurderer Kommissionen udviklingen i den måde, hvorpå den mærkningsordning, der er indført ved denne artikel, fungerer, samt mulige forbedringer eller yderligere foranstaltninger til en sådan ordning, navnlig med henblik på at indføre en obligatorisk miljømærkningsordning, der omfatter alle aspekter af flyvningers eller en serie af flyvningers miljøpræstationer og de forskellige dekarboniseringsforanstaltninger, som luftfartøjsoperatører træffer i fuld overensstemmelse med EU-retten. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med de vigtigste resultater af den vurdering, der er foretaget i henhold til dette stykke. Den kan, hvis det er relevant, lade rapporten ledsage af et lovgivningsforslag.

Artikel 15

Fleksibilitetsmekanismer

1.  
Uanset artikel 4, stk. 1, kan en flybrændstofleverandør fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2034 for hver rapporteringsperiode levere minimumsandelene af bæredygtigt flybrændstof fastsat i bilag I som et vægtet gennemsnit af alt det flybrændstof, som denne har leveret til alle EU-lufthavne i den pågældende rapporteringsperiode.
2.  
Senest den 1. juli 2024 identificerer og vurderer Kommissionen udviklingen inden for produktion og forsyning af bæredygtige flybrændstoffer på Unionens flybrændstofmarked og vurderer mulige forbedringer eller yderligere foranstaltninger i forhold til den eksisterende fleksibilitetsmekanisme for bæredygtige flybrændstoffer, der er omhandlet i stk. 1, såsom oprettelse eller anerkendelse af et system for handel med bæredygtige flybrændstoffer for at muliggøre brændstofforsyning i Unionen, uden at det er fysisk forbundet med et forsyningssted, med henblik på yderligere at lette forsyningen og udbredelsen af bæredygtige flybrændstoffer til luftfart i løbet af fleksibilitetsperioden.

Et sådant muligt system, der omfatter elementer af en »book and claim«-ordning, kan sætte luftfartøjsoperatører eller brændstofleverandører eller begge i stand til at købe bæredygtige flybrændstoffer gennem kontraktlige aftaler med flybrændstofleverandører og til at gøre krav på anvendelse af bæredygtige flybrændstoffer i EU-lufthavne.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med de vigtigste resultater af den vurdering, der er foretaget i henhold til dette stykke, og som, hvis det er relevant, ledsages af et lovgivningsforslag.

Artikel 16

Udvalgsprocedure

1.  
Kommissionen bistås af Udvalget for ReFuelEU Aviation, i det følgende benævnt »udvalget«. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
3.  
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 17

Rapporter og revision

1.  
Senest den 1. januar 2027 og derefter hvert fjerde år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning.
2.  
Rapporten skal indeholde en detaljeret vurdering af udviklingen på flybrændstofmarkedet og denne udviklings indvirkning på funktionen af Unionens indre marked for luftfart, herunder på konkurrenceevnen og forbindelserne, navnlig for øer og fjerntliggende områder, og på omkostningseffektiviteten af livscyklusemissionsreduktioner. Rapporten skal også vurdere behovet for investeringer, beskæftigelse og uddannelse samt forskning og innovation inden for bæredygtige flybrændstoffer. Rapporten skal desuden indeholde oplysninger om de teknologiske fremskridt inden for forskning og innovation i luftfartsindustrien, som er relevante for bæredygtige flybrændstoffer, herunder med hensyn til reduktion af andre emissioner end CO2-emissioner eller teknologier til direkte luftopsamling.
3.  
Rapporten skal evaluere det eventuelle behov for at revidere denne forordnings anvendelsesområde, definitionen af bæredygtige flybrændstoffer, de omfattede brændstoffer og minimumsandelene i artikel 4 og bilag I samt størrelsen af bøderne. Rapporten skal evaluere den mulige udvidelse af denne forordnings anvendelsesområde til at omfatte andre energikilder og andre typer syntetiske brændstoffer som defineret i direktiv (EU) 2018/2001, samtidig med at der tages behørigt hensyn til princippet om teknologineutralitet. Rapporten skal også indeholde en vurdering af initiativer, forbedringer og yderligere foranstaltninger for yderligere at lette og fremme en øget forsyning og udbredelse af andre flybrændstoffer end drop-in-flybrændstoffer og tilknyttede tjenester, infrastruktur og teknologier, der er i overensstemmelse med målet om at dekarbonisere lufttransporten, samtidig med at der opretholdes lige vilkår.
4.  
Rapporten skal indeholde overvejelser om en eventuel medtagelse af mekanismer til støtte for produktion og påfyldning af bæredygtige flybrændstoffer, herunder indsamling og anvendelse af midler, og til at begrænse de utilsigtede virkninger af denne forordning på forbindelser og konkurrenceevne. I rapporten skal det overvejes, om sådanne mekanismer bør omfatte finansielle og andre mekanismer til at udligne prisforskellene mellem bæredygtige flybrændstoffer og konventionelle flybrændstoffer.
5.  
Rapporten skal indeholde en vurdering af, hvilken indvirkning de fritagelser, der er indrømmet i henhold til artikel 5, har på funktionen af det indre marked for luftfart.

Rapporten skal så vidt muligt indeholde oplysninger om den politiske udvikling i relevante tredjelande, herunder i forbindelse med deres multilaterale og bilaterale aftaler med Unionen eller med Unionen og dens medlemsstater, samt om udviklingen af en potentiel politikramme for levering og påfyldning af bæredygtige flybrændstoffer på ICAO-plan.

Rapporten skal indeholde en vurdering af EU-luftfartsselskabers og EU-lufthavnsknudepunkters konkurrenceevne i forhold til deres konkurrenter i relevante tredjelande samt en eventuel ruteomlægning, navnlig gennem en omlægning af trafikken til lufthavnsknudepunkter i tredjelande, hvilket fører til kulstoflækage. Navnlig fordi der ikke findes en obligatorisk ordning på internationalt plan for anvendelse af bæredygtige flybrændstoffer til internationale flyvninger med et ambitionsniveau, der svarer til de krav, der er fastsat i denne forordning, og fordi der ikke findes mekanismer, der er udviklet på internationalt plan, og som gør det muligt at undgå risikoen for kulstoflækage og konkurrenceforvridning for international luftfart overvejer Kommissionen, hvor det er relevant, senest den 31. december 2026 målrettede mekanismer, der har til formål at forebygge disse virkninger, herunder, hvis det er relevant, en udvidelse af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 ( 8 ) til også at omfatte international luftfart, samt andre typer foranstaltninger, der tager hensyn til, at en flyvnings endelige bestemmelsessted er uden for Unionens område.

6.  
Rapporten skal indeholde detaljerede oplysninger om håndhævelsen af denne forordning. Rapporten skal indeholde overvejelser om, hvorvidt denne forordning bør ændres, og hvor det er relevant, hvilke ændringer der bør overvejes, i overensstemmelse med en potentiel politikramme for udbredelsen af bæredygtige flybrændstoffer på ICAO-plan.

Som led i den første rapport eller tidligere som en selvstændig rapport, der forelægges Europa-Parlamentet og Rådet, vurderer Kommissionen mulige foranstaltninger til optimering af brændstofindholdet i flybrændstoffer.

7.  
Kommissionen kan høre medlemsstaterne, når den udarbejder denne rapport, mindst seks måneder før den vedtages.

Artikel 18

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2024.

Artikel 4, 5, 6, 8 og 10 finder dog anvendelse fra den 1. januar 2025.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.



BILAG I

Minimumsandele af bæredygtigt flybrændstof, jf. artikel 4

a) 

Fra den 1. januar 2025 hvert år en minimumsandel af bæredygtige flybrændstoffer på 2 %

b) 

Fra den 1. januar 2030 hvert år en minimumsandel af bæredygtige flybrændstoffer på 6 %, heraf:

i) 

for perioden fra den 1. januar 2030 til den 31. december 2031 en gennemsnitlig andel af syntetiske flybrændstoffer i perioden på 1,2 %, heraf hvert år en minimumsandel af syntetiske flybrændstoffer på 0,7 %

ii) 

for perioden fra den 1. januar 2032 til den 31. december 2034 en gennemsnitlig andel af syntetiske flybrændstoffer i perioden på 2,0 %, heraf hvert år en minimumsandel af syntetiske flybrændstoffer på 1,2 % fra den 1. januar 2032 til den 31. december 2033 og heraf en minimumsandel på 2,0 % fra den 1. januar 2034 til den 31. december 2034

c) 

Fra den 1. januar 2035 hvert år en minimumsandel af bæredygtige flybrændstoffer på 20 %, heraf en minimumsandel af syntetiske flybrændstoffer på 5 %

d) 

Fra den 1. januar 2040 hvert år en minimumsandel af bæredygtige flybrændstoffer på 34 %, heraf en minimumsandel af syntetiske flybrændstoffer på 10 %

e) 

Fra den 1. januar 2045 hvert år en minimumsandel af bæredygtige flybrændstoffer på 42 %, heraf en minimumsandel af syntetiske flybrændstoffer på 15 %

f) 

Fra den 1. januar 2050 hvert år en minimumsandel af bæredygtige flybrændstoffer på 70 %, heraf en minimumsandel af syntetiske flybrændstoffer på 35 %.



BILAG II

Model for luftfartøjsoperatørers rapporter

Model for luftfartøjsoperatørers rapporter om påfyldning af flybrændstoffer



EU-lufthavn

EU-lufthavnens ICAO-kode

Årligt behov for flybrændstof (ton)

Faktisk påfyldt flybrændstof (ton)

Årlig ikketanket mængde (ton)

Samlet årlig ikketanket mængde (ton)

Årlig tanket mængde af hensyn til brændstofsikkerhedsregler (ton)

 

 

 

 

 

 

 

Model for luftfartøjsoperatørers rapporter om køb af bæredygtige flybrændstoffer



Samlet antal gennemførte flyvninger

Samlet antal flyvetimer

Brændstofleverandør

Købt mængde (ton)

Konverteringsproces

Egenskaber

Råprodukternes oprindelse

Livscyklusemissioner

 

 

 

 

 

 

 

 


( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF af 11. marts 2009 om lufthavnsafgifter (EUT L 70 af 14.3.2009, s. 11).

( 2 ) Rådets direktiv 96/67/EF af 15. oktober 1996 om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne (EFT L 272 af 25.10.1996, s. 36).

( 3 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 296 af 25.10.2012, s. 1).

( 4 ) Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne (EFT L 14 af 22.1.1993, s. 1).

( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1804 af 13. september 2023 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og om ophævelse af direktiv 2014/94/EU (EUT L 234 af 22.9.2023, s. 1).

( 6 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 748/2009 af 5. august 2009 om en liste over luftfartøjsoperatører, som den 1. januar 2006 udførte eller derefter har udført en af luftfartsaktiviteterne i bilag I til direktiv 2003/87/EF, med angivelse af den til hver luftfartøjsoperatør hørende administrerende medlemsstat (EUT L 219 af 22.8.2009, s. 1).

( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1).

( 8 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 af 10. maj 2023 om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 52).

Top