23.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/1

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 (3) blev programmet »Et kreativt Europa« (2014-2020) etableret for at støtte de kulturelle og kreative sektorer i Europa.

(2)

Det særlige ved Det Europæiske Ungdomsorkester er det faktum, at det er et europæisk orkester, der overskrider kulturelle grænser og består af unge musikere, der er blevet udvalgt på grundlag af seriøse kvalitetskriterier gennem en grundig udvælgelsesprøve, der hvert år afholdes i alle medlemsstater. Det er det eneste orkester i Unionen, som rekrutterer fra alle medlemsstater.

(3)

Siden Det Europæiske Ungdomsorkester blev oprettet, har det bidraget til at fremme interkulturel dialog og gensidig respekt og forståelse. Orkestret har fungeret som kulturel ambassadør for Unionen ved at fremvise europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed såvel som nye talenter. Orkestret har også bidraget til viden om den europæiske musikalske kulturarv, udbredelsen af europæiske værker og mobiliteten blandt unge europæiske talenter ud over nationale og europæiske grænser.

(4)

Det Europæiske Ungdomsorkester sikrer unge musikere regulær træning via et gæsteopholdsprogram og giver dem muligheder for at optræde og derved styrke deres internationale karriere og udvikle deres færdigheder under ledelse af anerkendte dirigenter.

(5)

Det Europæiske Ungdomsorkester bør løbende diversificere sine indtægter ved aktivt at søge finansiering fra andre kilder end EU-støtte for at sikre sin bæredygtighed og med henblik på gradvist af nedbringe sin afhængighed af EU-støtte. Orkestret bør derfor sikre omkostningseffektivitet i sin forvaltning.

(6)

Det Europæiske Ungdomsorkester bør søge at øge sin synlighed, herunder på både traditionelle og digitale medier, og bør optræde ved europæiske arrangementer og i flere medlemsstater.

(7)

Det Europæiske Ungdomsorkester bør, i samarbejde med sine nationale partnere, øge kendskab til de årlige udvælgelsesprøver med henblik på at opnå en mere afbalanceret repræsentation af musikere fra alle medlemsstater i orkestret.

(8)

Det Europæiske Ungdomsorkesters aktiviteter bør være i overensstemmelse med målene i programmet Et Kreativt Europa, navnlig dets mål om at støtte publikumsudviklingen, og med prioriteterne for kulturdelprogrammet. Orkestret bør derfor aktivt deltage i publikumsudvikling og have særligt fokus på unge.

(9)

Orkestret blev oprettet på baggrund af en beslutning fra Europa-Parlamentet af 8. marts 1976 (4) og adskiller sig herved fra andre orkestre i Europa.

(10)

Det Europæiske Ungdomsorkesters bidrag er blevet anerkendt af medlemsstaterne og af EU-institutionerne, herunder af flere på hinanden følgende formænd for Kommissionen og Europa-Parlamentet.

(11)

På grund af sin særlige status, sine strategiske mål og sine aktiviteter, som går ud over én eller flere medlemsstaters egne interesser og fordele og klart viser en europæisk merværdi, lever Det Europæiske Ungdomsorkester op til at være »et organ, der er nævnt i en basisretsakt«, som omhandlet i artikel 190, stk. 1, litra d), i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (5), hvilket giver mulighed for, at der kan tildeles tilskud uden indkaldelse af forslag.

(12)

Det Europæiske Ungdomsorkester bør undtagelsesvis tildeles støtte frem til udløbet af programmet Et Kreativt Europa den 31. december 2020.

(13)

Det Europæiske Ungdomsorkester bør derfor som en undtagelse medtages blandt de foranstaltninger, der drager fordel af støtte både fra kulturdelprogrammet og den tværfaglige streng af programmet Et Kreativt Europa.

(14)

Det Europæiske Ungdomsorkester bør, for at sikre dets gnidningsløse funktionsmåde, kunne nyde godt af støtte så hurtigt som muligt, navnlig til udgifter, der er opstået i 2018 forud for nærværende forordnings ikrafttrædelse. Nærværende forordning bør derfor finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2018.

(15)

Forordning (EU) nr. 1295/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 13, stk. 1, tilføjes følgende litra:

2)

I artikel 15, stk. 1, tilføjes følgende litra:

23.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/4

(1)

De EU-bekæmpelsesforanstaltninger, der skal træffes ved et udbrud af Newcastle disease hos fjerkræ, brevduer samt andre fugle, der holdes i fangenskab, er fastsat ved Rådets direktiv 92/66/EØF (3).

(2)

I henhold til artikel 15 i direktiv 92/66/EØF er EU-referencelaboratoriet for Newcastle disease anført i bilag V til nævnte direktiv. Bilag V til nævnte direktiv omhandler på behørig vis det pågældende laboratorium, og dets beføjelser og opgaver er anført heri.

(3)

Der er ved artikel 19 i direktiv 92/66/EØF fastsat bekæmpelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe ved mistanke om, at brevduer eller fugle, der holdes i fangenskab, er smittet med Newcastle disease. I henhold til nævnte artikel skal medlemsstaterne i det omfang, det er nødvendigt for korrekt anvendelse af disse bekæmpelsesforanstaltninger, give Kommissionen oplysninger om sygdomssituationen og de bekæmpelsesforanstaltninger, der er truffet, i overensstemmelse med formularen fastsat i nævnte direktivs bilag VI.

(4)

I henhold til artikel 21 i direktiv 92/66/EØF skal hver medlemsstat udarbejde en beredskabsplan med angivelse af de nationale foranstaltninger, der skal træffes ved et udbrud af Newcastle disease. I henhold til nævnte artikel findes kriterierne for udarbejdelse af denne plan i nævnte direktivs bilag VII.

(5)

I henhold til artikel 24 i direktiv 92/66/EØF skal Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, ændre bilagene til nævnte direktiv, hvis og når det er nødvendigt, navnlig for at tage hensyn til udviklingen inden for forskning og diagnosemetoder.

(6)

I bilag V, VI og VII til direktiv 92/66/EØF er fastsat henholdsvis i) navnet og adressen på EU-referencelaboratoriet for Newcastle disease samt dets beføjelser og opgaver, ii) den formular, som medlemsstaterne skal anvende til at give Kommissionen oplysninger om sygdomssituationen og de bekæmpelsesforanstaltninger, der er truffet, og iii) de minimumskriterier, som medlemsstaterne skal anvende ved udarbejdelse af beredskabsplaner med angivelse af de nationale foranstaltninger, der skal træffes ved et udbrud af Newcastle disease.

(7)

Med henblik på at forenkle og strømline procedurerne vedrørende bekæmpelse af Newcastle disease, og under hensyntagen til navnlig de nye regler for udpegelse af EU-referencelaboratorier, der er fastsat ved artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (4), og også til det nye system for gennemførelsesretsakter, der er fastsat ved artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samt for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 92/66/EØF, bør bilag V, VI og VII til direktiv 92/66/EØF udgå, og gennemførelsesbeføjelserne på de områder, der er omfattet af nævnte bilag, bør tillægges Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (5).

(8)

Af klarhedshensyn bør de beføjelser og opgaver, som EU-referencelaboratoriet for Newcastle disease har, fastsættes i artikel 15 i direktiv 92/66/EØF, og kriterierne for beredskabsplanerne bør fastsættes i nævnte direktivs artikel 21.

(9)

Af konsekvens- og effektivitetshensyn bør medlemsstaterne sikre rettidig gennemførelse af bestemmelserne i dette direktiv.

(10)

Direktiv 92/66/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

1.   Kommissionen udpeger ved hjælp af gennemførelsesretsakter et EU-referencelaboratorium for Newcastle disease. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 25.

2.   EU-referencelaboratoriet for Newcastle disease har følgende beføjelser og opgaver:

2)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 21 affattes således:

»Artikel 21

1.   Hver medlemsstat udarbejder en beredskabsplan med angivelse af de nationale foranstaltninger, der skal træffes ved et udbrud af Newcastle disease. Beredskabsplanen ajourføres, hvis det er relevant, for at tage hensyn til udviklingen i situationen.

Beredskabsplanen skal sikre adgang til de faciliteter, det udstyr, det mandskab og alt andet materiel, som er nødvendigt for hurtigt og effektivt at kunne bekæmpe udbruddet af Newcastle disease. Det skal præcist være anført, hvilke behov for vaccine den enkelte medlemsstat mener at have for at kunne gennemføre en nødvaccination.

2.   Beredskabsplanerne og eventuelle ajourføringer heraf forelægges for Kommissionen.

3.   Kommissionen gennemgår beredskabsplanerne og eventuelle ajourføringer heraf for at afgøre, om de gør det muligt at nå det ønskede mål, og foreslår den pågældende medlemsstat eventuelle ændringer, som er nødvendige, navnlig for at sikre, at planerne er forenelige med de øvrige medlemsstaters planer.

Kommissionen godkender beredskabsplanerne og eventuelle ajourføringer heraf, som eventuelt er ændret, efter fremgangsmåden i artikel 25.

4.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte kriterier, som medlemsstaterne skal anvende ved udarbejdelse af beredskabsplanerne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 25.«

4)

Artikel 25 affattes således:

»Artikel 25

1.   Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, som er oprettet ved artikel 58, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (*1). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (*2).

2.   Når der henvises til denne artikel, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

5)

Bilag V, VI og VII udgår.

23.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/8

(1)

Forbindelserne mellem Den Europæiske Union (»Unionen«) og Georgien udvikles fortsat inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik og Det Østlige Partnerskab. Georgien tiltrådte Det Østlige Partnerskab i 2009, og der blev efterfølgende forhandlet en associeringsaftale mellem EU og Georgien. Denne aftale (2) (»associeringsaftalen«), der omfatter en gradvis indførelse af et vidtgående og bredt frihandelsområde (DCFTA), blev undertegnet i juni 2014 og trådte i kraft den 1. juli 2016.

(2)

Georgien står fortsat over for ugunstige internationale konjunkturer, der som følge af nedgangen i eksporten og pengeoverførslerne har bidraget til den forholdsvis svage vækst i BNP i 2016. Den regionale og globale vækst tiltog i 2017, men der er fortsat risiko for, at væksten vil falde igen.

(3)

Georgiens underskud på de offentlige finanser er fortsat betydeligt, og den offentlige gældskvote er stigende. Desuden er Georgiens betalingsbalancesituation fortsat sårbar som følge af et meget stort underskud på de løbende poster og en høj udlandsgæld. Georgiens valutareserver er forblevet stabile i absolutte tal, men i lyset af det stigende behov for reserver er de faldet til under det niveau, som Den Internationale Valutafond (IMF) anser for passende. Georgien fortsætter også med at tilpasse sig til kravene i DCFTA-aftalen med Unionen.

(4)

På den baggrund nåede de georgiske myndigheder og IMF i april 2017 til enighed om en treårig udvidet lånefacilitet, der beløber sig til 285,3 mio. USD for perioden 2017-2020. Ordningen blev godkendt af IMF's bestyrelse den 12. april 2017. Formålet med den udvidede lånefacilitet er at støtte et økonomisk reformprogram, der vil hjælpe Georgien med at mindske sin økonomiske sårbarhed og fremme en højere og mere inklusiv økonomisk vækst.

(5)

I betragtning af Georgiens resterende behov for ekstern finansiering har de georgiske myndigheder i juni 2017 anmodet om supplerende makrofinansiel bistand fra Unionen.

(6)

Siden den militære konflikt med Rusland i august 2008 har Unionen gennemført to makrofinansielle bistandsforanstaltninger til fordel for Georgien, som der blev givet tilsagn om ved den internationale donorkonference i Bruxelles i oktober 2008. Den første af disse foranstaltninger, som beløb sig til 46 mio. EUR ydet udelukkende i form af tilskud, blev gennemført i 2009-2010. Den anden, som igen beløb sig til 46 mio. EUR ydet for den ene halvdel i form af tilskud og for den anden halvdel som lån, blev gennemført i 2015-2017. Unionen har også stillet 610-746 mio. EUR til rådighed for Georgien under det europæiske naboskabsinstrument for perioden 2014-2020, herunder budgetstøtte og teknisk bistand. Desuden har Georgien inden for rammerne af naboskabsinvesteringsfaciliteten modtaget bidrag på ca. 86 mio. EUR til projekter i Georgien i perioden 2008-2017.

(7)

Eftersom Georgien er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, bør landet betragtes som berettiget til at modtage makrofinansiel bistand fra Unionen.

(8)

Unionens makrofinansielle bistand bør være et ekstraordinært finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalancestøtte, som sigter mod at dække modtagerens umiddelbare behov for ekstern finansiering, og bør understøtte gennemførelsen af et politisk program, der indeholder stærke øjeblikkelige tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger for at forbedre betalingsbalancen på kort sigt.

(9)

Eftersom der stadig findes et stort resterende eksternt finansieringsgab på Georgiens betalingsbalance, som overstiger de midler, der stilles til rådighed af IMF og andre multilaterale institutioner, anses Unionens makrofinansielle bistand til Georgien, i kombination med IMF-programmet, under de nuværende ekstraordinære omstændigheder for at være en hensigtsmæssig reaktion på Georgiens anmodning om støtte til dets økonomiske stabilisering. Unionens makrofinansielle bistand støtter Georgiens økonomiske stabilisering og strukturreformdagsorden, idet den udgør et supplement til midler, der stilles til rådighed under IMF's finansielle ordning.

(10)

Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at støtte genopretningen af en holdbar ekstern finansieringssituation for Georgien og derved støtte landets økonomiske og sociale udvikling.

(11)

Fastsættelsen af beløbet for Unionens makrofinansielle bistand er baseret på en omfattende kvantitativ vurdering af Georgiens resterende behov for ekstern finansiering og tager hensyn til landets evne til at finansiere sig selv med egne midler, navnlig med de internationale reserver, det har til rådighed. Unionens makrofinansielle bistand bør supplere programmerne og de midler, der stilles til rådighed af IMF og Verdensbanken. Fastsættelsen af bistandsbeløbet tager også højde for forventede finansielle bidrag fra bilaterale og multilaterale donorer og behovet for at sikre en retfærdig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt for den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Georgien og merværdien af Unionens samlede engagement.

(12)

I betragtning af Georgiens resterende behov for ekstern finansiering, landets økonomiske og sociale udviklingsniveau, målt som indkomst pr. indbygger, og forekomsten af fattigdom samt landets gældssætning, bør en del af bistanden ydes i form af tilskud.

(13)

Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper for Unionens optræden udadtil, som er fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union, og med målene for og de foranstaltninger, der træffes som led i, de forskellige eksterne foranstaltninger, og andre af Unionens relevante politikker.

(14)

Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Unionens udenrigspolitik over for Georgien. Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør arbejde tæt sammen under hele den makrofinansielle bistandsforanstaltning med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.

(15)

Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Georgiens tilslutning til fælles værdier med Unionen, herunder demokrati, retsstat, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, samt landets tilslutning til principperne om åben, regelbaseret og fair handel.

(16)

Det bør være en forudsætning for tildeling af Unionens makrofinansielle bistand, at Georgien respekterer effektive, demokratiske mekanismer — herunder et parlamentarisk flerpartisystem — og retsstatsprincippet samt sikrer respekt for menneskerettighederne. Derudover bør de specifikke målsætninger for Unionens makrofinansielle bistand styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden af systemerne til forvaltning af offentlige finanser i Georgien og fremme strukturreformer, der har til formål at støtte en holdbar og inklusiv vækst, jobskabelse og finanspolitisk konsolidering. Unionens makrofinansielle bistand til Georgien bør også omfatte foranstaltninger til støtte for gennemførelsen af associeringsaftalen, herunder den vidtgående og brede frihandelsaftale. For at sikre, at de specifikke mål kan vurderes korrekt, skal de defineres på en verificerbar og målbar måde. Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør regelmæssigt føre kontrol med, såvel at forudsætningerne opfyldes, som at disse mål nås. Hvis forudsætningerne og målene ikke opfyldes, eller hvis målene og principperne i associeringsaftalen generelt lades ude af betragtning, bør Kommissionen midlertidigt suspendere eller annullere udbetalingen af Unionens makrofinansielle bistand.

(17)

For at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med denne makrofinansielle bistand beskyttes effektivt, bør Georgien vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med Unionens makrofinansielle bistand. Derudover bør det fastsættes, at Kommissionen gennemfører kontrol, og at Revisionsretten foretager revision.

(18)

Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets bemyndigelse (som budgetmyndighed).

(19)

Størrelsen af den makrofinansielle bistand, der ydes i form af tilskud, og størrelsen af den hensættelse, der kræves til den makrofinansielle bistand i form af lån, bør stemme overens med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme.

(20)

Unionens makrofinansielle bistand bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt holde dem underrettet om udviklingen i forbindelse med bistanden og forsyne dem med den relevante dokumentation.

(21)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (3).

(22)

Unionens makrofinansielle bistand bør ledsages af økonomisk-politiske betingelser, som nedfældes i et aftalememorandum. For at sikre ensartede gennemførelsesbetingelser, samt af effektivitetshensyn, bør Kommissionen gives bemyndigelse til at forhandle om disse betingelser med de georgiske myndigheder under tilsyn af et udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. I henhold til denne forordning bør rådgivningsproceduren som hovedregel finde anvendelse i alle tilfælde, medmindre andet er fastsat i forordningen. I betragtning af den potentielt store betydning af bistand på mere end 90 mio. EUR vil det være hensigtsmæssigt, at undersøgelsesproceduren anvendes for transaktioner over denne tærskel. I betragtning af størrelsen af Unionens makrofinansielle bistand til Georgien bør rådgivningsproceduren finde anvendelse på vedtagelsen af aftalememorandummet og på enhver reduktion, suspendering eller annullering af bistanden —

a)

forudsætningen i artikel 2, stk. 1, er opfyldt

b)

kontinuerlig tilfredsstillende gennemførelse af et politikprogram, der omfatter stærke tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger støttet af en ikkeforebyggende IMF-låneaftale, og

c)

tilfredsstillende gennemførelse af de økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet.

a)

sikrer, at Georgien regelmæssigt kontrollerer, at midler modtaget fra Unionens budget er blevet anvendt efter hensigten, træffer passende foranstaltninger til at forhindre uregelmæssigheder og svig og om nødvendigt tager retlige skridt til at inddrive eventuelt misbrugte midler, der er udbetalt i henhold til denne afgørelse

b)

sikrer beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og navnlig fastlægger specifikke foranstaltninger til at forhindre og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder, der kan påvirke Unionens makrofinansielle bistand, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (8), Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 (9) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (10)

c)

udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, eller dens repræsentant til at foretage kontrol og inspektion på stedet

d)

udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen og Revisionsretten til at foretage revision i og efter rådighedsperioden for Unionens makrofinansielle bistand, herunder dokumentrevision og revision på stedet, f.eks. operationelle vurderinger, og

e)

sikrer, at Unionen har ret til førtidig tilbagebetaling af lånet og/eller fuld tilbagebetaling af tilskuddet, hvis det konstateres, at Georgien i forbindelse med forvaltningen af Unionens makrofinansielle bistand har været involveret i svig eller korruption eller andre illegale aktiviteter, som skader Unionens finansielle interesser.

a)

gennemgås de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand

b)

vurderes Georgiens økonomiske situation og udsigter samt fremskridt med at gennemføre de i artikel 3, stk. 1, omhandlede politiske foranstaltninger

c)

redegøres der for forbindelsen mellem de økonomisk-politiske betingelser, der er fastlagt i aftalememorandummet, Georgiens aktuelle økonomiske og finanspolitiske situation og Kommissionens afgørelser om frigivelse af raterne af Unionens makrofinansielle bistand.