INT/980

Digital suverænitet: en hjørnesten i digitalisering og vækst

UDTALELSE

Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

Digital suverænitet: en hjørnesten i EU's digitalisering og vækst

(initiativudtalelse)

Ordfører: Philip von Brockdorff

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Til trods for at der er gjort væsentlige fremskridt med hensyn til at styrke EU's digitale suverænitet, kan der stadig konstateres en høj grad af afhængighed af ikke-EU-baserede teknologivirksomheder. Det begrænser EU's lederskab og strategiske autonomi på det digitale område og dermed dets økonomiske vækstpotentiale.

1.2I et onlinemiljø, der til stadighed domineres af teknologivirksomheder fra lande uden for EU, rejser der sig et spørgsmålet om, hvor meget kontrol EU's borgere, virksomheder og myndigheder har over deres egne digitale data. Dette spørgsmål synes ikke umiddelbart at have nogen større betydning under den nuværende krise, men behovet for at rette op på ubalancen, når det gælder digital suverænitet, skal tages seriøst.

1.3På den baggrund mener EØSU, at EU er nødt til at mindske sin afhængighed af store teknologivirksomheder fra lande uden for EU ved at intensivere sin indsats for at udvikle en sikker, inklusiv og værdibaseret digital økonomi, som kan klare sig i konkurrencen med store teknologivirksomheder fra lande uden for EU, og som har fokus på pålidelig konnektivitet, datasikkerhed og kunstig intelligens.

1.4EØSU opfordrer derfor til, at investeringer i den digitale sektor i betydelig grad rettes mod at sikre en åben strategisk autonomi i den digitale økonomi. Der bør bl.a. investeres i digital kapacitet, digital uddannelse og erhvervsuddannelse, digital infrastruktur og digitale teknologier. EØSU efterlyser endvidere lige vilkår i den digitale omstilling, hvor arbejdstagernes rettigheder beskyttes, og virksomheder i alle størrelser kan eksistere side om side og trives uden overregulering.

1.5EØSU bemærker, at innovation såsom cloudcomputing og kunstig intelligens er blevet vigtige strategiske aktiver inden for EU, da de bidrager positivt til EU's potentielle økonomiske vækst. Ikke desto mindre er EU ved at miste terræn i det globale kapløb om at udvikle nye teknologier på det digitale område, og inden for visse teknologier sakker de private investeringer i EU bagud i forhold til lignende investeringer i USA og Kina.

1.6EØSU opfordrer til en fornyet indsats for at etablere offentlig-private partnerskaber inden for digitale teknologier og understøtte omfattende EU-forskning inden for nye teknologier med det formål at holde trit med USA's og Kinas forskningskapacitet.

1.7EØSU anfører, at den nuværende ubalance, når det gælder digital suverænitet, til dels skyldes nationale barrierer, der fortsat hindrer fuldførelsen af et reelt indre marked. På nuværende tidspunkt er det indre marked i bund og grund sammensat af forskellige mindre nationale markeder og har ikke det omfang, der er nødvendigt, for at EU-baserede virksomheder kan konkurrere med verdens digitale giganter. Der er desuden forskellige niveauer af digital udvikling, infrastruktur og kapacitet på tværs af EU.

1.8EØSU opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med sin digitale lovgivningsramme, som skal beskytte EU's borgere mod digitaliseringens vildskud og samtidig udstikke rammerne for et mere etisk miljø, der har mennesket i centrum.

1.9Lige så vigtigt er det at gøre onlineplatforme, -økosystemer og -aktiviteter mere åbne, retfærdige og forudsigelige med regler for algoritmers gennemsigtighed og neutralitet og at tage hensyn til datadeling og interoperabilitet.

1.10EØSU støtter opfordringerne til, at EU udvikler en cloud- og datainfrastruktur for at øge sin digitale suverænitet og rette op på den enorme ubalance på cloud- og dataopbevaringsmarkedet, som næsten udelukkende domineres af virksomheder fra lande uden for EU.

1.11EØSU anerkender desuden EU's potentiale til at blive førende i verden, hvad angår dataindsamling og -behandling, som er rygraden i den digitale økonomi. En EU-ramme for dataindsamling og -deling har et enormt potentiale i strategiske sektorer såsom sundhedssektoren, arbejdsmarkedet og transportsektoren.

1.12EØSU opfordrer til, at konkurrence- og forbrugerbeskyttelsespolitikkerne i det indre marked ajourføres. Der bør i den sammenhæng ligeledes fokuseres på forvridende praksis fra teknologivirksomheder fra lande uden for EU samt kinesiske digitale virksomheders stadig større indflydelse i EU. I den forbindelse glæder EØSU sig over den lovgivningsmæssige udvikling, bl.a. forordningen om digitale markeder og forslaget til en europæisk mikrochipforordning.

1.13EØSU anerkender de små og mellemstore virksomheders (SMV'ernes) centrale rolle i udformningen af EU's digitale suverænitet, takket være især deres forbindelser med store teknologivirksomheder fra EU.

1.14Endelig fremhæver EØSU betydningen af uddannelse (både erhvervsmæssig og akademisk) på alle niveauer for udviklingen af EU's digitale suverænitet.

2.Baggrund

2.1Digital suverænitet kan foreløbigt beskrives som den autonomi, som regeringer og virksomheder har til at forvalte og udforme deres egne data og egen hardware og software. I alt for lang tid er der blevet udtrykt bekymring over EU's enorme afhængighed af et mindre antal store teknologivirksomheder, der opererer uden for EU.

2.2Som bevis på EU's enorme afhængighed af teknologivirksomheder uden for EU vurderes det, at 92 % af alle data i den vestlige verden opbevares på amerikanskejede servere. Det gælder bl.a. onlinedata, data fra sociale medier og data, der forvaltes af nationale myndigheder 1 .

2.3Ikke overraskende har denne situation ført til voksende bekymring for, at EU's virksomheder og nationale regeringer måske ikke har fuld kontrol over data og fortsat er stærkt afhængige af store teknologivirksomheder uden for EU, hvilket gør det vanskeligt for EU-baserede teknologivirksomheder at konkurrere med teknologivirksomheder i USA. En anden bekymring går på, om EU langsomt, men sikkert, er ved at miste sin kapacitet til at håndhæve lovgivning effektivt på det digitale område.

2.4Det er bekymrende, at denne enorme afhængighed af amerikanskbaserede teknologivirksomheder begrænser EU's lederskab og strategiske autonomi på det digitale område, hvilket igen risikerer at begrænse EU's økonomiske vækstpotentiale. Den økonomiske indflydelse, som teknologivirksomheder fra lande uden for EU udøver, må ikke undervurderes. Det samme gælder for deres indflydelse på EU's borgere og disses forbrugsmønstre, men også på den måde, hvorpå EU's borgere interagerer med hinanden og med tredjelandsborgere.

2.5Store teknologivirksomheder fra lande uden for EU ved i dag måske mere om os end vores nærmeste familiemedlemmer og venner gør, og manglen på privatliv vækker bekymring. I realiteten kontrollerer vi ikke vores egne data online. Det gør derimod de store teknologivirksomheder, og internettet er stadig i vid udstrækning ureguleret. Tiltag som EU's generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) er et forsøg på at fastsætte nye regler på området. Men problemet er, at teknologivirksomhederne er hurtigere end EU til at håndtere dette spørgsmål. Store teknologivirksomheder opererer ofte på områder, hvor de har en betydelig informationsfordel i forhold til lovgiverne og i det store og hele har frit spil til at spore borgernes bevægelser online, indsamle data undervejs og udnytte denne indsigt til at skabe profit.

2.6På den baggrund udpegede Kommissionens formand digital politik som en af de vigtigste prioriteter for sin mandatperiode fra 2019 til 2024 og forpligtede sig til at sikre teknologisk suverænitet. Der er imidlertid lang vej igen, og Kommissionen har selv udtrykt bekymring over store teknologivirksomheder fra lande uden for EU, der lader hånt om EU's regler og kerneværdier. I de seneste år er internetøkonomien blevet konsolideret omkring disse teknologigiganter, der bruger cookies til at kontrollere data og bevare deres oligopolistiske markedsposition. Europa-Parlamentet har for sit vedkommende udtrykt bekymring over de sikkerhedsrisici, der er forbundet med Kinas øgede teknologiske tilstedeværelse i EU, og har navnlig efterlyst en indsats på EU-plan for at reducere Kinas stadig større indflydelse på 5G-infrastruktur.

2.7Det er bekymrende, at hele sektorer i EU's økonomi bliver mere og mere afhængige af store ikke-EU‑baserede onlineplatforme. Denne situation frarøver medlemsstaterne deres digitale suverænitet på centrale områder såsom ophavsret, databeskyttelse og beskatning. Denne bekymring har også bredt sig til andre områder såsom e-handel og desinformation på internettet.

2.8I et onlinemiljø, der domineres af teknologivirksomheder fra lande uden for EU, rejser spørgsmålet sig, hvorvidt EU's borgere kan genvinde kontrollen over deres digitale data, og hvorvidt EU kan rette op på ubalancen, når det gælder digital suverænitet, effektivt og inden for en rimelig tidsramme. Dette spørgsmål uddybes nærmere i afsnit 3 og 4.

3.Generelle bemærkninger

3.1I første omgang er EU nødt til at mindske sin afhængighed af store teknologivirksomheder fra lande uden for EU ved at intensivere sin indsats for at udvikle en sikker, inklusiv og værdibaseret digital økonomi, som kan klare sig i konkurrencen med store teknologivirksomheder fra lande uden for EU, og som har fokus på pålidelig konnektivitet, datasikkerhed og kunstig intelligens. EØSU tillægger det værdibaserede aspekt særlig betydning og lægger vægt på den sociale og etiske dimension samt på arbejdstagernes rettigheder i den digitale økonomi.

3.2Kommissionen reagerede på udviklingen i den digitale økonomi ved at udarbejde et digitalt kompas for EU's digitale årti i 2021 med fokus på infrastruktur, forvaltning, virksomheder og færdigheder. Med kompasset blev der fastsat mål på EU-plan og nationalt plan, foreslået en solid fælles forvaltningsramme for overvågning af fremskridt og afhjælpning af mangler og endvidere foreslået flerlandeprojekter, der kombinerer investeringer fra EU, medlemsstaterne og den private sektor. Dette blev suppleret med forordningen om digitale markeder, som er en lovgivningsramme, der har til formål at skabe større konkurrence på de europæiske digitale markeder ved at forhindre store virksomheder i at misbruge deres markedsposition og ved at give nye aktører mulighed for at komme ind på markedet. Senest er der blevet fremsat et forslag til en europæisk mikrochipforordning, der har til formål at øge mikrochipproduktionen i hele EU som reaktion på den stigende efterspørgsel og at mindske afhængigheden af leverandører fra lande uden for EU. Dette vil modvirke Kinas dominans, navnlig inden for fremstilling af halvlederchips.

3.3Efterhånden som EU's økonomi får gang i hjulene igen efter pandemien og i lyset af de stigende priser, opfordrer EØSU til, at man gennemfører det digitale kompas fuldt ud, og til, at EU's regeringer giver virksomhederne incitamenter til at investere yderligere i digital kapacitet og menneskelige ressourcer. Disse investeringer vil bidrage til at styrke den strategiske autonomi i den digitale omstilling af EU's økonomi. EU-regeringernes investeringer i en forbedring af den digitale kapacitet og infrastruktur og af de digitale teknologier anses også for at være af afgørende betydning.

3.4EØSU bemærker, at innovation såsom cloudcomputing og kunstig intelligens er blevet vigtige strategiske aktiver inden for EU, da de bidrager positivt til EU's potentielle økonomiske vækst. Ikke desto mindre mister EU stadig terræn i det globale kapløb om at udvikle nye teknologier på det digitale område. Eksempelvis, hvad angår kunstig intelligens, sakker de private investeringer i EU bagud sammenlignet med lignende investeringer i USA og Kina. Det samme gælder for dataindsamlings- og dataadgangsteknologier samt kvantecomputing, og EU's investeringer i blockchainteknologier og i tingenes internet sakker ligeledes bagud i forhold til lignende investeringer i USA og Kina.

3.5EØSU bemærker desuden de forskellige finansielle instrumenter, der er taget i brug for at mindske afstanden til USA's og Kinas investeringer i digitale teknologier. Disse instrumenter kan uden tvivl understøtte forskning og innovation inden for digitale teknologier, men som det påpeges i punkt 3.3, er der behov for yderligere investeringer, og EØSU efterlyser en fornyet indsats for at etablere offentlig-private partnerskaber inden for digitale teknologier og for at understøtte omfattende EU-forskning i nye teknologier med henblik på at holde trit med USA's og Kinas forskningskapacitet.

3.6EØSU mener, at digital suverænitet ikke blot er et spørgsmål om, at EU skal genvinde tabt terræn eller bringe sig forrest i den digitale udvikling. Det er heller ikke et spørgsmål om, at EU skal være protektionistisk i sin grundform. Det er et spørgsmål om at sikre lige konkurrencevilkår for EU-baserede teknologivirksomheder for – som navnet på denne initiativudtalelse antyder – at styrke EU's økonomiske vækstpotentiale og således gavne EU's samfund som helhed.

3.7Der findes gyldige grunde til, at det kan være nødvendigt at behandle EU-baserede teknologivirksomheder mere gunstigt end virksomheder fra lande uden for EU, hvis de skal indfinde sig blandt de største digitale ledere globalt. EØSU mener imidlertid, at den nuværende ubalance, når det gælder digital suverænitet, til dels skyldes nationale barrierer, der fortsat hindrer fuldførelsen af et reelt indre marked. På nuværende tidspunkt er det indre marked i bund og grund sammensat af forskellige mindre nationale markeder og har ikke det omfang, der er nødvendigt, for at EU-baserede virksomheder kan konkurrere med giganter som Microsoft. Der er også forskel på udviklingsniveau og infrastruktur på tværs af EU. Det er derfor ikke overraskende, at det digitale marked fortsat domineres af virksomheder fra lande uden for EU.

3.8EØSU mener derudover, at sikring af digital suverænitet også vil bidrage til at løse problemer vedrørende privatliv og personoplysninger, beskatning, data og offentlige udbud. Dette vil ikke ske fra den ene dag til den anden på trods af en mere stabil lovgivningsramme. Navnlig har beskatning vist sig at være et kontroversielt område, idet de indtægter, som amerikanskbaserede teknologivirksomheder kan opnå gennem interaktioner med kunder i EU, rejser spørgsmålet om fysisk tilstedeværelse, som typisk medfører skattepligt.

3.9Endelig har EØSU i en tidligere udtalelse 2 allerede understreget vigtigheden af digital suverænitet som en grundpille i Europas økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling og har også understreget, at denne suverænitet skal baseres på global konkurrenceevne og et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne. Dette er en væsentlig forudsætning for, at EU kan blive førende på den internationale scene, især med hensyn til de digitale teknologiers pålidelighed.

4.Særlige bemærkninger

4.1EØSU opfordrer medlemsstaterne til at sørge for en effektiv gennemførelse af den digitale lovgivningsramme, som skal beskytte EU's borgere mod digitaliseringens vildskud og samtidig udstikke rammerne for et mere etisk miljø, der har mennesket i centrum. Lovgivningsrammen vil ifølge udvalget bidrage til en mere effektiv forvaltning af EU's digitale sektor. Desuden vil beskyttelsen af arbejdstagerne og retten til kollektive forhandlinger lette omstillingen til digitalisering. Samtidig bør EU's teknologivirksomheder have tilstrækkelig plads til at innovere og intensivere deres aktiviteter sammenlignet med teknologivirksomheder uden for EU, og de tilskyndes til at indgå internationale partnerskaber, når det er muligt.

4.2Indførelsen af regler for data i EU vil bidrage til at gøre EU mere suverænt formelt set, men det vil ikke være nok til at give EU's teknologivirksomheder den samme globale rækkevidde som virksomheder fra lande uden for EU. Det kan kun lade sig gøre gennem politisk styring, investeringer i forskning og innovation samt ved at rette op på manglerne i det indre marked.

4.3Dette indebærer en mere fremadskuende tilgang til den lovgivningsramme, der vil forme den digitale økonomi i de kommende år. Lige så vigtigt er det at gøre onlineplatforme, ‑økosystemer og -aktiviteter mere åbne, retfærdige og forudsigelige med regler for algoritmers gennemsigtighed og neutralitet og at tage hensyn til datadeling og interoperabilitet.

4.4For at EU kan opbygge sin digitale suverænitet, efterlyser EØSU øget koordinering mellem nationale retsvæsener og navnlig lovgiverne på dette område. Der er behov for at gentænke de nuværende forvaltningsstrukturer for både at styrke interaktionerne mellem medlemsstaterne og fremme fælles beslutningstagning på det digitale område. EØSU er overbevist om, at dette vil være afgørende for at støtte bestræbelserne på at opnå en form for digital suverænitet. Samtidig advarer EØSU mod overregulering, der risikerer at hæmme den potentielle økonomiske vækst.

4.5EØSU støtter opfordringerne til, at EU udvikler en cloud- og datainfrastruktur for at øge sin digitale suverænitet og rette op på den enorme ubalance på cloud- og dataopbevaringsmarkedet, som næsten udelukkende domineres af virksomheder fra lande uden for EU. På den måde vil man også kunne bidrage til at reducere sikkerhedsrisiciene for EU's borgere. I den forbindelse gentager EØSU sin støtte til EU's projektinitiativ Gaia-X, hvis formål er at skabe et sikkert miljø til databehandling for borgere, virksomheder og myndigheder.

4.6Udvalget anerkender desuden EU's potentiale til at blive førende i verden, hvad angår dataindsamling og -behandling, som er rygraden i den digitale økonomi. En EU-ramme for dataindsamling og -deling har et enormt potentiale i strategiske sektorer såsom sundhedssektoren, arbejdsmarkedet og transportsektoren. Det vil give borgere og virksomheder adgang til EU-dækkende data (i tråd med reglerne for beskyttelse af privatliv og persondata) og gøre det indre marked mere effektivt.

4.7I den forbindelse opfordrer EØSU til, at konkurrencepolitikken på det indre marked ajourføres, og at der rettes op på de eksisterende ubalancer. Der bør i den sammenhæng ligeledes fokuseres på forvridende praksis fra teknologivirksomheder fra lande uden for EU samt kinesiske digitale virksomheders stadig større indflydelse i EU.

4.8EØSU anerkender, at opnåelsen af digital suverænitet vil afhænge af, i) hvordan EU-baserede teknologivirksomheder tilpasser sig lovgivningsrammen, ii) tiltag til at rette op på manglerne i det indre marked og iii) EU-baseret forskning og innovation på det digitale område samt investeringsmuligheder. Samtidig kan EØSU ikke ignorere den rolle, som SMV'er kan spille i udformningen af EU's digitale suverænitet. SMV'erne har ganske vist ikke de finansielle ressourcer til at forme den digitale økonomi direkte, men de kan så afgjort bidrage hertil gennem interaktioner med EU's store teknologivirksomheder.

4.9Endelig fremhæver EØSU betydningen af uddannelse (både erhvervsmæssig og akademisk) på alle niveauer for udviklingen af EU's digitale suverænitet. Uddannelsesinstitutionerne skal investere i relevant forskning og innovation, og der skal skabes en ramme for kvalificeret arbejdskraft, som kan understøtte EU's digitale strategi. Udvalget slår ligeledes til lyd for en koordineret tilgang på tværs af uddannelsesinstitutioner i EU.

Bruxelles, den 7. oktober 2022

Alain Coheur

Formand for Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

_____________

(1)     https://www.weforum.org/agenda/2021/03/europe-digital-sovereignty/

(2)    EØSU's udtalelse om principper for det digitale årti, endnu ikke offentliggjort i EUT.