INDKALDELSE AF FEEDBACK

MED HENBLIK PÅ SIDELØBENDE EVALUERING OG KONSEKVENSANALYSE

Initiativets titel

Foreløbig evaluering af Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram for 2021-2025

Forlængelse af Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram til også at omfatte 2026-2027

Ansvarligt GD — ansvarlig enhed

GD for Forskning og Innovation, kontor C.4 – Euratomforskning

Forventet type initiativ

Kommissionens rapport om den foreløbige evaluering af Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram for 2021-2025

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram for 2026-2027

Vejledende tidsplan

3. kvartal 2024 til 1. kvartal 2025

Yderligere oplysninger

https://research-and-innovation.ec.europa.eu/funding/funding-opportunities/funding-programmes-and-open-calls/horizon-europe/euratom-research-and-training-programme_en?prefLang=da&etrans=da

A. Politisk baggrund, evaluering, problemformulering og nærhedstjek

Politisk baggrund

Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram for 2021-2025 ("programmet") er med et budget på næsten 1,4 mia. EUR EU's vigtigste finansieringsprogram for forskning på det nukleare område. Fokus for programmet er at opretholde de højeste standarder for nuklear sikkerhed og Europas færdigheder på det nukleare område. Med programmet finansieres også udviklingen af fusionsenergi – en langsigtet løsning til produktion af kulstoffattig elektricitet i stor skala, hvilket kan bidrage til håndteringen af energiefterspørgslen i fremtiden.

I fusionssektoren ses øget international konkurrence og en dynamisk privat sektor i frembrud på verdensplan. Der er en betydelig risiko for, at EU's knowhow og industrielle kapacitet på fusionsområdet kan gå tabt, hvis innovationspotentialet i EU's private sektor ikke udnyttes til at fremskynde den teknologiske udvikling. I Kommissionens meddelelse om Europas klimamål for 2040 (COM(2024) 63) understreges det, at alle nul- og lavemissionsenergiløsninger, herunder atomkraft, er nødvendige for at dekarbonisere energisystemet inden 2040. Den industrielle alliance for små modulreaktorer, der blev lanceret i 2024, har til formål at støtte dekarbonisering under de højeste standarder for nuklear sikkerhed og bør også udpege fremtidige forskningsbehov. Det er også vigtigt at anerkende betydningen af nuklear forskning på ikkeenergiområdet, f.eks. medicinske eller rumtekniske anvendelser, samt det store behov for fagfolk på det nukleare område. 

Mens den flerårige finansielle ramme dækker perioden 2021-2027, har programmet kun en varighed af fem år (2021-2025) som følge af det i Euratomtraktatens artikel 7 fastlagte tidsrum. Hvis der stadig skal ydes støtte til forskning på det nukleare område de resterende to år (2026-2027), er Kommissionen nødt til at fremsætte et nyt forslag ("forlængelsen").

Evaluering

I den foreløbige evaluering analyseres udformningen og gennemførelsen af programmet samt de første resultater for 2021-2023. Evalueringen omfatter programmets relevans, sammenhæng, effektivitet, virkning og EU-merværdi. Den opfylder Kommissionens retlige forpligtelse i artikel 14 i forordningen om oprettelse af programmet. Da det er et tilhørende program, omfatter det også dokumentation, der kræves i forbindelse med den forudgående analyse af forlængelsen.

I den forudgående evaluering afdækkes og analyseres de udfordringer, der skal behandles, merværdien af EU's engagement, mål, forventede virkninger af forskellige løsninger samt overvågning og evaluering.

Problem, som initiativet har til formål at løse

Nukleare teknologier spiller en vigtig rolle i EU's og medlemsstaternes energi- og klimapolitikker. For de medlemsstater, der ikke anvender kernekraft, er nuklear videnskab også fortsat vigtig inden for anden anvendelse end til kraftproduktion på områder som medicin, industri, landbrug, miljø og rumfart.

En sikker anvendelse af disse teknologier er fortsat af afgørende betydning, fra sikkerheden i eksisterende og fremtidige kraftværker til beskyttelse mod ioniserende stråling og fra sikker håndtering af radioaktivt affald til dekommissionering. Offentlig og privat forskning spiller i den forbindelse en vigtig rolle.

Europa risikerer også at miste viden og færdigheder på dette område. Unge afskrækkes fra at uddanne sig inden for fission. På området fusion er der risiko for, at den øgede interesse og investeringer uden for EU trækker talenter væk fra EU, og at EU derved mister sin førende position.

Grundlaget for en EU-indsats (retsgrundlag og nærhedstjek)

I henhold til Euratomtraktaten har Kommissionen til opgave at fremme og lette den nukleare forskning i medlemsstaterne og at supplere denne ved gennemførelsen af Fællesskabets forsknings- og undervisningsprogram (artikel 4). Programmet skal vedtages af Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen (artikel 7).

Nuklear sikkerhed og sikring rækker ud over landegrænserne, og udviklingen af fusionsenergi kræver en meget omfattende forskningsindsats. Emnet er ikke blot af interesse for de medlemsstater, der har kernekraftværker i drift (ca. halvdelen af EU's medlemsstater), men også for dem, der har forskningsreaktorer i drift (også til produktion af radioisotoper). Slutteligt anvender alle medlemsstaterne stråling til andre formål end kraftproduktion, navnlig til medicinske formål.

De enkelte medlemsstaters investeringer i forskning, navnlig medlemsstater med lavere forskningsintensitet, vil sandsynligvis ikke nå den nødvendige kritiske masse i betragtning af det nødvendige investeringsniveau. Der er også risiko for overlapning, fragmentering og ikkeafhjulpede mangler i forskningen. Et program på EU-plan er derfor nødvendigt.

Retsgrundlag

Euratomtraktatens artikel 7

Konkret behov for en EU-indsats

Euratomfinansieret forskning støtter medlemsstaternes, sikkerhedsmyndighedernes og industriens bestræbelser på at sikre, at nuværende og fremtidige nukleare anlæg udformes, konstrueres, drives og dekommissioneres ud fra de højeste standarder for sikkerhed, sikring, håndtering af radioaktivt affald og ikkespredning. Programmet og dets forlængelse vil på ingen måde kunne støtte større arbejde eller udviklingen af nye systemer og teknologidemonstratorer. I forbindelse med udviklingen af fusionsenergi finansierer Euratomprogrammet gennemførelsen af køreplanen for fusionsenergi til støtte for udnyttelsen af den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER) og udformningen og teknologierne til et første fusionskraftværk.

B. Mål og løsningsmodeller

De generelle og specifikke mål for forlængelsen til 2026-2027 er de samme som for programmet for 2021-2025, men der er stærkere fokus på inddragelse af den private sektor med henblik på at fremskynde udviklingen af fusionsenergi.

For at tage højde for nye udviklinger på det nukleare område overvejer Kommissionens tjenestegrene på dette trin i overvejelserne forskellige politiske foranstaltninger i forbindelse med Euratoms forskning:

·støtte EU's innovation inden for centrale støtteteknologier til fusionsenergi med det formål at bidrage til udformning og udvikling af det første fusionskraftværk, opretholde EU's industrielle knowhow og konkurrenceevne samt udnytte EU's videnskabelige lederskab og ITER-projektet

·tilpasse finansieringsprioriteter og forskningsretninger med hensyn til sikkerheden i eksisterende kernekraftværker (herunder små modulreaktorer) for at tage hånd om de mest relevante og presserende spørgsmål

·bidrage til EU's modstandsdygtighed over for kriser og globale trusler ved at gennemføre nuklear sikkerhedskontrol og støtte til forskning og kapacitetsopbygning inden for nuklear sikkerhed

·give yderligere støtte til de igangværende Euratomsamfinansierede europæiske partnerskaber inden for strålingsbeskyttelse, håndtering af radioaktivt affald og fusionsenergi, samtidig med at partnerskabernes tilpasning til nye udfordringer, slutbrugernes behov og inklusionen i alle medlemsstater sikres.

På grundlag af yderligere analyser og input fra interessenter om disse foranstaltninger vil de politiske løsningsmodeller blive formuleret og analyseret i konsekvensanalysen.

C. Forventede virkninger

Forskning finansieret gennem forlængelsen vil bidrage til at:

·forbedre sikkerheden i forbindelse med langsigtet drift af kernekraftværker i Europa

·give reguleringsmyndighederne værktøjer til at vurdere sikkerheden i nuværende og fremtidige teknologier, uanset om de er af europæisk oprindelse eller importeret fra tredjelande

·skabe det videnskabelige grundlag for forbedrede medicinske og rumtekniske anvendelser af nuklear videnskab og teknologi

·tilvejebringe løsninger til sikker langvarig oplagring af radioaktivt affald

·styrke nuklear sikkerhed, sikkerhedskontrol og ikkespredning

·håndtere flaskehalse i udformningen af det første fusionskraftværk og fremme konkurrenceevnen i europæisk industri

·give europæiske forskere bedre adgang til unikke fælles faciliteter, samtidig med at mobiliteten i hele EU forbedres.

D. Bedre lovgivning

Konsekvensanalyse og evaluering

Kommissionens tjenestegrene vil foretage en foreløbig evaluering af programmet som krævet i forordningen om oprettelse af programmet. Resultaterne af evalueringsrapporten vil sammen med resultaterne af den forudgående konsekvensanalyse fungere som bidrag til et forslag til forordning om forlængelse med henblik på, at Kommissionen skal vedtage den i første kvartal af 2025.

Høringsstrategi

Da både den foreløbige evaluering af programmet og den forudgående vurdering af forlængelsen finder sted på omtrent samme tid, og da de henvender sig til det samme lille forskersamfund, vil Kommissionen gennemføre en enkelt offentlig høring som led heri. Formålet med den offentlige høring er at indsamle interessenternes synspunkter om vigtige dele af forberedelsen, gennemførelsen og den fremtidige udvikling af programmet, så Kommissionens tjenestegrene kan foretage en foreløbig evaluering og en konsekvensanalyse. De vigtigste interessenter udgør forskere på det nukleare område, virksomheder, den akademiske verden, ikkestatslige organisationer og offentlige myndigheder samt EU's paraplyorganisationer for disse organisationer.

Planlagte høringer:

ØEn 12 uger lang høring offentliggøres på engelsk, fransk og tysk på webstedet Deltag i debatten (https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say_da) i første kvartal af 2024. Besvarelser kan sendes på alle officielle EU-sprog. Resultaterne vil blive fremlagt i en sammenfattende rapport, der knyttes som bilag til Kommissionens foreløbige evalueringsrapport.

ØDer vil blive foretaget målrettede høringer (f.eks. interviews) med programmets deltagere som led i de eksterne evalueringsundersøgelser, der supplerer den foreløbige evaluering.

ØDerudover vil der i 2024 blive afholdt en rundbordsdrøftelse på højt plan om fusionsinnovation med kommissær Iliana Ivanova som vært og med inddragelse af interessenter på højt niveau fra forsknings- og industrisamfundene. Her vil der blive kastet lys over potentielle fremtidige foranstaltninger inden for fusionsinnovation og -forskning.

I overensstemmelse med Europa-Kommissionens politik for bedre regulering, der tager sigte på at udvikle initiativer baseret på den bedste tilgængelige viden, opfordrer vi også forskere, akademiske organisationer, vidensamfund og videnskabelige sammenslutninger på det nukleare område til at indsende relevant forskning samt relevante analyser og data, enten før eller efter deres offentliggørelse. Vi er særligt interesserede i indlæg, der sammenfatter den aktuelle viden på relevante områder.

Hvorfor indkalder vi feedback?

Kommissionen ønsker interessenternes synspunkter om forberedelsen, gennemførelsen og den fremtidige udvikling af programmet, så Kommissionens tjenestegrene kan foretage evaluering af programmet og forberede forslaget om forlængelse.

Målgruppe

Høringen er hovedsagelig henvendt til forskere inden for nuklear forskning (fission og fusion), strålingsbeskyttelse og håndtering af radioaktivt affald, virksomheder, den akademiske verden, ikkestatslige organisationer og offentlige myndigheder og paraplyorganisationer for disse enheder i hele EU.