EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document E2023P0005

Anmodning om en rådgivende udtalelse fra EFTA-Domstolen indgivet af Norges Høyesterett den 7. juni 2023 i straffesagen mod LDL (Sag E-5/23)

PUB/2023/1048

EUT C, C/2023/1315, 30.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1315/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1315/oj

European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie C


C/2023/1315

30.11.2023

Anmodning om en rådgivende udtalelse fra EFTA-Domstolen indgivet af Norges Høyesterett den 7. juni 2023 i straffesagen mod LDL

(Sag E-5/23)

(C/2023/1315)

Norges Høyesterett har ved skrivelse af 7. juni 2023, som indgik til EFTA-Domstolen den 7. juni 2023, anmodet om en rådgivende udtalelse om nedenstående spørgsmål i straffesagen mod LDL:

1.

Hvilken bestemmelse/hvilke bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (1) er - henset til de fremlagte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder (som beskrevet i anmodningen) - relevante for behandlingen af de spørgsmål, der vedrører begrænsninger, i den foreliggende sag?

2.

Forudsat at LDL efter at være vendt tilbage til Norge kan påberåbe sig sine rettigheder i henhold til artikel 4, 5, 6 og/eller 7 i direktiv 2004/38/EF, følger det så af hans ret til fri bevægelighed som arbejdstager i henhold til artikel 28 i EØS-aftalens hoveddel, eller af hans ret til at rejse til Sverige for at modtage tjenesteydelser i henhold til artikel 36 i EØS-aftalens hoveddel, at han har en mere omfattende ret til grænsepassage og ophold i Norge uden begrænsninger?

3.

Såfremt der følger en mere omfattende ret til indrejse af bestemmelserne om fri bevægelighed i henhold til EØS-aftalens hoveddel, jf. spørgsmål 2, og såfremt LDL’s rejse til Sverige i sig selv også var omfattet af hans ret til at rejse dertil for at modtage tjenesteydelser, spørges: Subsumeres spørgsmålet om begrænsningen af den fri udveksling af tjenesteydelser af spørgsmålet om, hvorvidt begrænsningen af hans frie bevægelighed som arbejdstager kan begrundes?

4.

Giver kapitel VI i direktiv 2004/38/EF mulighed for at indføre begrænsninger af de rettigheder, der følger af direktivet, med det formål at beskytte den offentlige sundhed i form af almindelige bestemmelser, eller er denne mulighed begrænset til individuelle foranstaltninger, der er baseret på overvejelser om smitterisikoen i relation til den enkelte rejsende?

5.

Set i lyset af den omstændighed, at myndighederne frit kan fastsætte beskyttelsesniveauet, og såfremt det lægges til grund, at EØS-retten ikke ville have været til hinder for vedtagelsen af endnu mere indgribende foranstaltninger, såsom en fuldstændig eller delvis lukning af grænserne eller en beslutning om at kræve, at alle rejsende skal tilbringe karantæneperioden på et særligt hotel, hvilke konsekvenser har det da for vurderingen af egnetheden af den valgte ordning efter EØS-retten, at kun visse grupper skulle udstå karantænen på et hotel?

6.

Hvilken betydning har det for vurderingen af, om foranstaltningen er gennemført konsekvent og derfor egnet, at karantænehotelordningen (som led i en overordnet strategi for kontrol med overførbare sygdomme) også var baseret på prioriteringen af, hvilke grupper der af hensyn til samfundet som helhed skulle prioriteres inden for rammerne af den samlede infektionsbyrde, som myndighederne på daværende tidspunkt fandt acceptable?

7.

Hvilken vægt kan der ved udformningen af reglerne i en situation med en pandemi som den, der var tale om i den foreliggende sag, tillægges behovet for at indføre almindelige og enkle regler, som er letforståelige og letanvendelige for de berørte borgere, og som er lette at administrere og overvåge for myndighederne, jf. sag C-110/05, Kommissionen mod Italien, præmis 67?

8.

Er det inden for rammerne af hensynet til håndhævelse og kontrol - og derfor inden for rammerne af de legitime formål i forbindelse med vurderingen af, om foranstaltningen er begrundet - at karantænehotelordningen potentielt kunne afholde personer fra at rejse til udlandet med den konsekvens, at det samlede infektionspres blev reduceret?

9.

Såfremt individuelle garantier for retssikkerheden som fastsat i artikel 30 og 31 i direktiv 2004/38/EF finder anvendelse i den foreliggende sag, men muligvis ikke blev opfyldt, hvilken betydning har det så for vurderingen af begrænsningernes lovlighed?

10.

Gælder der ved vurderingen af, om foranstaltningen er forholdsmæssig i henhold til artikel 27 og 29 i direktiv 2004/38/EF og eventuelt også i henhold til EØS-aftalens hoveddel, et krav om proportionalitet i snæver forstand (stricto sensu) i den foreliggende sag?

11.

Såfremt spørgsmål 10 besvares bekræftende, hvad er da potentielt det retlige indhold og den retlige genstand, der skal lægges til grund for vurderingen af, om et sådant krav er opfyldt i den foreliggende sag?


(1)   EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1315/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top