Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document E2019P0010

Anmodning om en rådgivende udtalelse fra EFTA-Domstolen indgivet af Fürstliches Obergericht den 3. december 2019 i sagen Bergbahn Aktiengesellschaft Kitzbühel mod Meleda Anstalt (Sag E-10/19) 2020/C 110/08

EUT C 110 af 2.4.2020, p. 9–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

2.4.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 110/9


Anmodning om en rådgivende udtalelse fra EFTA-Domstolen indgivet af Fürstliches Obergericht den 3. december 2019 i sagen Bergbahn Aktiengesellschaft Kitzbühel mod Meleda Anstalt

(Sag E-10/19)

(2020/C 110/08)

Fürstliches Obergericht (appeldomstolen i Liechtenstein) har ved skrivelse af 3. december 2019, som indgik til EFTA-Domstolens justitskontor den 5. december 2019, anmodet EFTA-Domstolen om en rådgivende udtalelse om nedenstående spørgsmål i sagen Bergbahn Aktiengesellschaft Kitzbühel mod Meleda Anstalt:

Hvordan skal artikel 30, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/849 fortolkes?

I.   

 

1.

Hvordan skal bestemmelsen om, at selskaber og andre juridiske enheder skal indhente passende oplysninger om deres reelle ejerskab, fortolkes? Er det i princippet tilstrækkeligt, at den forpligtede enhed underrettes om, hvem den reelle ejer er, eller skal den relevante dokumentation ligeledes (vedtægter osv.) fremlægges?

2.

Såfremt det ikke er tilstrækkeligt at indhente oplysninger, og den relevante dokumentation (vedtægter osv.) som udgangspunkt ligeledes skal fremlægges, spørges: Ændres denne situation på nogen måde, hvis den reelle ejer er en juridisk person med vedtægtsmæssigt hjemsted i en EØS-stat og dermed også er omfattet af bestemmelserne i direktiv (EU) 2015/849? Er det i det mindste i dette tilfælde tilstrækkeligt blot at afgive oplysninger?

3.

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, spørges: Ændres denne situation på nogen måde, når den reelle ejers bestyrelse/direktion er advokat, notar eller en (virksomheds)administrator, som i henhold til national ret er forpligtet til at afgive fuldstændige og nøjagtige oplysninger (og i modsat fald risikerer en alvorlig straf eller eventuelt tilbagekaldelse af sin bestalling), og som i den nationale retsorden nyder særlig tillid?

4.

Hvis spørgsmål 3 også besvares benægtende, og der således i hvert tilfælde gælder en forpligtelse til at fremlægge den relevante dokumentation (vedtægter osv.), spørges:

a)

Hvad er det minimale omfang af dokumenter, der skal fremlægges, når der henses til princippet om dataminimering i artikel 5, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse)?

b)

Hvordan skal det være muligt at bevise, at der ikke er tale om indirekte ejerskab, eller at en fysisk person ikke i sidste ende udøver kontrol, jf. artikel 3, stk. 6, litra b), nr. v), og artikel 3, stk. 6, litra c), i direktiv (EU) 2015/849 (i lyset af maksimen om, at der ikke er nogen forpligtelse til at bevise negative omstændigheder — »negligation non sunt probanda«)?

II.   

Uanset svaret på spørgsmålene i afsnit I, spørges:

1.

Hvordan skal den enhed, der er forpligtet til at indhente passende oplysninger i henhold til artikel 30, stk. 1, i direktiv 2015/849, forholde sig, når den reelle ejer afviser at afgive oplysninger og/eller — afhængigt af svarene på spørgsmålene i afsnit I — afvise at fremlægge den relevante dokumentation eller give nøjagtige og aktuelle oplysninger? Er den forpligtede enhed nødsaget til på egen regning og risiko at tage retlige skridt overfor den reelle ejer med henblik på afgivelse af oplysninger, eller at tage lignende retlige skridt efter national ret, eller kan enheden stille sig tilfreds med de oplysninger, som den reelle ejer afgiver, eller med afvisningen af at meddele oplysninger? Skal artikel 3, stk. 6, litra a), nr. ii), i direktiv (EU) 2015/849, hvor det nævnes, at »alle muligheder er udtømt«, om fornødent anvendes analogt, eller sagt på en anden måde skal det forhold, at alle muligheder er udtømt, forstås således, at det omfatter retlige skridt for ens egen regning og risiko?

2.

Hvis ovenstående spørgsmål besvares bekræftende (dvs. at der foreligger en forpligtelse til at tage retlige skridt), spørges: Skal direktivets artikel 3, stk. 6, litra a), nr. ii), i givet fald anvendes analogt, således at der består en forpligtelse til at tage retlige skridt for egen regning og risiko, når der er grund til mistanke, eller der er tvivl (selv om der kun er tale om en ringe tvivl) for så vidt angår de afgivne oplysninger?


Top