EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2019/111/11

Hercule III-programmet — Indkaldelse af forslag – 2019 — Kurser, konferencer og udveksling af personale 2019 (C/2018/8568)

OJ C 111, 25.3.2019, p. 45–46 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

25.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/45


HERCULE III-programmet

Indkaldelse af forslag – 2019

Kurser, konferencer og udveksling af personale 2019

(C/2018/8568)

(2019/C 111/11)

1.   Mål og beskrivelse

Denne meddelelse om indkaldelse af forslag bygger på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 om Hercule III-programmet (1), særlig artikel 8 (»Støtteberettigede aktioner«), litra b), samt finansieringsafgørelsen for 2019 om vedtagelse af det årlige arbejdsprogram (2) for gennemførelsen af Hercule III-programmet i 2019, særlig afsnit 2.2.1 »Juridisk uddannelse«, aktion 1 til 5. Finansieringsafgørelsen for 2019 giver mulighed for indkaldelse af forslag vedrørende »kurser, konferencer og udveksling af personale 2019«.

2.   Støtteberettigede ansøgere

De organer, der er berettigede til støtte fra programmet, er:

nationale eller regionale myndigheder i en medlemsstat, der fremmer en styrket europæisk indsats på EU-plan for at beskytte Unionens finansielle interesser

eller:

forsknings- eller undervisningsinstitutter eller almennyttige organer, der i mindst et år har været lovligt etableret og aktive i en medlemsstat, og som fremmer en styrket europæisk indsats på EU-plan for at beskytte Unionens finansielle interesser.

3.   Støtteberettigede aktioner

Formålet med denne indkaldelse er at opfordre støtteberettigede ansøgere til at indgive ansøgninger vedrørende aktioner inden for et af følgende tre emner:

1.

Målrettede specialuddannelser (emne 1) — Oprettelse af netværk og strukturelle platforme mellem medlemsstater, kandidatlande, andre tredjelande og internationale offentlige organisationer for at fremme udveksling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis blandt de ansatte hos støttemodtagerne og skabe synergier mellem medlemsstaternes skatte-/toldmyndigheder, OLAF og andre relevante EU-organer.

2.

Konferencer og workshops (emne 2) — Oprettelse af netværk og strukturelle platforme mellem medlemsstater, kandidatlande, andre tredjelande og internationale offentlige organisationer for at fremme udveksling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis blandt de ansatte hos støttemodtagerne fremme udveksling af oplysninger, udpegelsen af behov og/eller fælles projekter om bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, blandt medlemsstaternes tjenester til bekæmpelse af svig og skabe synergier mellem medlemsstaternes skatte-/toldmyndigheder, OLAF og andre relevante EU-organer.

3.

Udveksling af personale (emne 3) — Udveksling af personale mellem nationale og regionale myndigheder (især mellem (potentielle) kandidatlande og nabomedlemsstater) for at bidrage til videreudvikling, forbedring og opdatering af de ansattes færdigheder og kompetencer for så vidt angår beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

Ansøgere kan indgive mere end én ansøgning under samme indkaldelse, dvs. til forskellige projekter. Ansøgere skal vælge et hovedemne og være opmærksomme på, at en ansøgning kan omfatte elementer, der hører ind under andre emner.

4.   Budgettet

Det vejledende disponible budget til denne indkaldelse er 1 100 000 EUR. Det finansielle bidrag vil have form af tilskud. Det finansielle bidrag kan ikke overstige 80 % af de støtteberettigede omkostninger.

Minimumstærsklen for en aktion, der kategoriseres som »uddannelse«, er 40 000 EUR. Budgettet for en aktion, hvortil der ansøges om tilskud, må ikke være lavere end denne tærskel.

Kommissionen forbeholder sig ret til ikke at tildele alle de disponible midler.

5.   Frist for indgivelse af ansøgninger

Ansøgningerne skal indgives senest: onsdag den 15. maj 2019 kl. 17.00 CET og kan kun indsendes ved brug af deltagerportalen for Hercule III- programmet:

https://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/opportunities/herc/index.html

6.   Yderligere oplysninger

Alle dokumenter vedrørende denne indkaldelse af forslag kan downloades fra deltagerportalen, der er nævnt i punkt 5 ovenfor, eller fra følgende websted:

http://ec.europa.eu/anti-fraud/policy/hercule_da

Spørgsmål og/eller anmodninger om yderligere oplysninger vedrørende indkaldelsen skal sendes via deltagerportalen.

Spørgsmål og svar kan offentliggøres anonymt i vejledningen for udfyldelse af ansøgningsskemaet på deltagerportalen og på Kommissionens websted, hvis de er relevante for andre ansøgere.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 af 26. februar 2014 om oprettelse af et program til fremme af aktiviteter til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser (Hercule III-programmet) og om ophævelse af afgørelse nr. 804/2004/EF (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 6).

(2)  Commission Decision concerning the adoption of the annual work programme and the financing of the Hercule III Programme in 2019 C(2018) 8568 final of 17 December 2018.


Top