This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2015/428/04
New national side of euro coins intended for circulation
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb
EUT C 428 af 19.12.2015, p. 7–7
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
19.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 428/7 |
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb
(2015/C 428/04)
Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen en beskrivelse af alle nye euromønters design (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler om udstedelse af euromønter med Den Europæiske Union, på visse betingelser udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Af disse betingelser gælder særligt, at der kun må anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.
Udstedende stat : Tyskland
Anledning til erindringsmønten : Sachsen (i serien Bundesländer)
Beskrivelse af designet : Motivet er hentet fra den verdenskendte Dresden Zwinger og viser udsigten fra den indre gård til Kronentor. Møntens indre felt viser også navnet »SACHSEN«, den udstedende stats landekode »D« forneden, møntmærket for det respektive møntsted (»A«, »D«, »F«, »G« eller »J«), samt gravørens mærke (initialerne »JT« – Jordi Truxa) øverst til højre og årstallet »2016« øverst til venstre.
På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal mønter, der udstedes : 30 millioner
Udstedelsesdato :
(1) Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle mønter udstedt i 2002.
(2) Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).