EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2014/108/03

Særlig indkaldelse af forslag — EACEA/15/2014 — Erasmus Charter for Higher Education 2014-2020

OJ C 108, 10.4.2014, p. 17–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

10.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 108/17


SÆRLIG INDKALDELSE AF FORSLAG — EACEA/15/2014

Erasmus Charter for Higher Education 2014-2020

2014/C 108/03

1.   Indledning

Denne indkaldelse af forslag er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).

2.   Mål og beskrivelse

I Erasmus Charter for Higher Education (ECHE) er der fastlagt en generel kvalitetsramme for europæiske og internationale samarbejdsaktiviteter, som en videregående uddannelsesinstitution (HEI) kan udføre som led i programmet. Tildelingen af et Erasmus Charter for Higher Education er en forudsætning for alle HEI'er i de lande, der er opremset nedenfor, og som ønsker at ansøge om og deltage i den enkeltes læringsmobilitet og/eller samarbejde omkring innovation og god praksis under programmet. For HEI'er i andre lande, er ECHE ikke et krav, og kvalitetsrammen vil blive etableret gennem interinstitutionelle aftaler mellem HEI'er. Chartret tildeles for programmets fulde længde. Implementeringen af chartret vil blive overvåget, og hvis nogle af dets principper eller forpligtelser ikke er overholdt, vil det kunne føre til, at Kommissionen ophæver chartret.

3.   Ansøgningsberettigede

HEI'er i følgende lande er berettigede til at søge om et Erasmus Charter for Higher Education:

Den Europæiske Unions medlemsstater

EFTA-EØS-landene (Island, Liechtenstein og Norge), Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Tyrkiet (1).

De nationale myndigheder udpeger inden for deres respektive territorier de videregående uddannelsesinstitutioner, der er berettigede til at deltage i den enkeltes læringsmobilitet og/eller samarbejde omkring innovation og god praksis under programmet.

4.   Fristen for indsendelse af ansøgningerne og datoen for, hvornår udvælgelsesresultaterne forventes offentliggjort

Online-ansøgningsskemaet skal fremsendes behørigt udfyldt senest kl. 12.00 (middag, lokal tid i Bruxelles) den 22. maj 2014.

Udvælgelsesresultaterne forventes offentliggjort den 31. oktober 2014

5.   Yderligere oplysninger

Information om programmet kan findes på følgende internetadresse: http://eacea.ec.europa.eu/erasmus-plus_en

Ansøgningerne skal følge retningslinjerne fra Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur, som kan findes på følgende internetadresse: http://eacea.ec.europa.eu/erasmus-plus/funding/erasmus-charter-for-higher-education-2014-2020_en


(1)  En HEI fra et af disse lande kan tildeles et ECHE, under forudsætning af at landet har underskrevet en aftale med Den Europæiske Union om at deltage i programmet inden den dato, hvor beslutningen om tildeling i forbindelse med denne indkaldelse blev underskrevet.


Top