EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2013/358/12

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6817 — Allianz/Axa/Covéa/Generali/CSCA/Netproassur) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure EØS-relevant tekst

OJ C 358, 7.12.2013, p. 24–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
OJ C 358, 7.12.2013, p. 17–17 (HR)

7.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 358/24


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6817 — Allianz/Axa/Covéa/Generali/CSCA/Netproassur)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2013/C 358/13

1.

Den 2. december 2013 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Allianz IARD SA (»Allianz«, Frankrig), der tilhører koncernen Allianz (Tyskland), Axa France IARD SA (»Axa«, Frankrig), der tilhører koncernen Axa (Frankrig), Covéa Risk SA (»Covéa«, Frankrig), der tilhører koncernen Covéa (Frankrig), Generali France Assurances SA (»Generali«, Frankrig), der tilhører koncernen Assicurazioni Generali (Italien) og Chambre Syndicale des Courtiers d'Assurances (»CSCA«, Frankrig) gennem opkøb af aktier i et nyoprettet selskab, der er en fælles virksomhed, erhverver fælles kontrol over virksomheden Netproassur SASU (»Netproassur«, Frankrig), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Allianz: forsikringsselskab (salg af tings- og ansvarsforsikringer (brand-, bil-, ansvars- og skadesforsikringer) i Frankrig)

Axa: forsikringsselskab (salg af brand-, bil-, ansvars- og skadesforsikringer i Frankrig)

Covéa: forsikringsselskab (salg af brand-, bil-, ansvars- og skadesforsikringer i Frankrig)

Generali: forsikringsselskab (salg af livsforsikringer og skadesforsikringer i Frankrig)

CSCA: fransk sammenslutning af forsikringsmæglere, der har status af en forening

Netproassur: udvikling, iværksættelse og drift af projekter vedrørende forsikringsmægling og genforsikring, som indebærer informations- og kommunikationsteknologi.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6817 — Allianz/Axa/Covéa/Generali/CSCA/Netproassur sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).


Top