Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2012/147/04

Indkaldelse af forslag 2012 — Aktiviteter under det finansielle civilbeskyttelsesinstrument og civilbeskyttelsesordningen

OJ C 147, 25.5.2012, p. 18–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

25.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 147/18


Indkaldelse af forslag 2012 — Aktiviteter under det finansielle civilbeskyttelsesinstrument og civilbeskyttelsesordningen

2012/C 147/04

1.

Europa-Kommissionen (Generaldirektorat for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse) indkalder hermed forslag til aktiviteter, som er berettiget til finansiel støtte i henhold til Rådets beslutning 2007/162/EF, Euratom, af 5. marts 2007 om indførelse af et finansielt civilbeskyttelsesinstrument og Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom, af 8. november 2007 om indførelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning (omarbejdet). Den finansielle støtte vil have form af tilskud.

2.

Oplysninger om de berørte områder, forslagenes udformning og indhold samt finansieringsbetingelserne findes i tilskudsvejledningen, som desuden indeholder adresseoplysninger og oplysninger om fristen for indgivelse af forslag. Tilskudsvejledningen og de relevante ansøgningsskemaer kan hentes på EU's hjemmeside på følgende adresse:

http://ec.europa.eu/echo/funding/opportunities/proposals_en.htm

3.

Forslag indsendes til Kommissionen senest den 16. juli 2012 på den adresse, der er angivet i tilskudsvejledningen. Forslag skal være indgivet pr. post eller privat kurertjeneste senest den 16. juli 2012 (som bevis for rettidig fremsendelse gælder afsendelsesdatoen, datoen i poststempel eller datoen på modtagelseskvitteringen). De kan også afleveres personligt på den adresse, der er angivet i tilskudsvejledningen, senest den 16. juli 2012 kl. 17.00 (som bevis for rettidig aflevering gælder kvitteringen for modtagelsen, som skal være dateret og underskrevet af den ansvarlige tjenestemand).

Forslag indgivet pr. fax og e-mail, ufuldstændige ansøgninger og ansøgninger indgivet i flere dele godtages ikke.

4.

Proceduren for tildeling af tilskud består af følgende etaper:

Kommissionen modtager, registrerer og kvitterer for modtagelsen af indkomne forslag

Kommissionen vurderer de indkomne forslag

der træffes beslutning om tildeling af tilskud, og ansøgerne underrettes.

Tilskudsmodtagerne udvælges på baggrund af de kriterier, der er fastsat i tilskudsvejledningen, og inden for det disponible budget.

Hvis Kommissionen godkender forslaget, vil der blive indgået en tilskudsaftale mellem Kommissionen og forslagsstilleren.

Proceduren er strengt fortrolig.


Top