EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2008/021/09

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

OJ C 21, 26.1.2008, p. 15–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

26.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 21/15


Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2008/C 21/09)

Image

Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere de parter, der professionelt beskæftiger sig med mønter, og offentligheden i almindelighed offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med de relevante rådskonklusioner af 8. december 2003 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået en valutaaftale med Fællesskabet, udstede et vist antal erindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb på betingelse af, at der kun udstedes én sådan mønt pr. medlemsstat pr. år, og at der anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal svare til de tekniske karakteristika for normale euromønter i omløb, men bærer på den nationale side et særligt træk, der angiver det, der skal erindres.

Udstedende stat: Storhertugdømmet Luxembourg

Anledningen til erindringsmønten: Storhertug Henri og den officielle residens »Château de Berg«

Konkret beskrivelse af designet: Den indre del af mønten til venstre i forgrunden viser en afbildning af Hans Kongelige Højhed Storhertug Henri, der kigger til højre, og, til højre i baggrunden, billedet af »Château de Berg«. Årstallet 2008, flankeret af møntmærket og gravørens mærke, står øverst. Navnet på den udstedende stat »LËTZEBUERG« ses nederst i designet.

De tolv stjerner for Den Europæiske Union omgiver designet.

Antal udstedte mønter: 1,3 mio.

Omtrentlig udstedelsesdato: Ultimo januar 2008

Kantprægning: 2 ★★, der gentages seks gange, hver anden gang på hovedet.


(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1 hvor man kan se alle de nationale møntsider, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (almindelige anliggender) af 8. december 2003 om ændringer af designet af nationale sider af euromønter. Se endvidere Kommissionens henstilling af 29. september 2003 om en fælles praksis for ændring af designet på den nationale forside af euromønter i omløb (EUT L 264 af 15.10.2003, s. 38).


Top