EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/303E/03

PROTOKOL
Torsdag, den 6. juli 2006

OJ C 303E, 13.12.2006, p. 124–650 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

13.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 303/124


PROTOKOL

(2006/C 303 E/03)

AFVIKLING AF MØDET

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES

Formand

1.   Åbning af mødet

Formanden åbnede mødet kl. 09.05.

2.   Præsentation af det finske formandskabsprogram (forhandling)

Redegørelse fra Rådet: det finske formandskabsprogram

Matti Vanhanen (formand for Rådet) afgav redegørelsen.

José Manuel Barroso (formand for Kommissionen) tog ordet.

Talere: Hans-Gert Poettering for PPE-DE-Gruppen, Martin Schulz for PSE-Gruppen, Graham Watson for ALDE-Gruppen, Daniel Marc Cohn-Bendit for Verts/ALE-Gruppen, Esko Seppänen for GUE/NGL-Gruppen, Brian Crowley for UEN-Gruppen, Nigel Farage for IND/DEM-Gruppen, Martin Schulz, om Nigel Farages indlæg, Frank Vanhecke, løsgænger, Piia-Noora Kauppi, Reino Paasilinna og Anneli Jäätteenmäki.

FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS

Næstformand

Talere: Satu Hassi, Roberto Musacchio, Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, Jens-Peter Bonde, Alessandro Battilocchio, Timothy Kirkhope, Hannes Swoboda, Karin Riis-Jørgensen, Ian Hudghton, Tobias Pflüger, Bastiaan Belder, Ryszard Czarnecki, Françoise Grossetête, Gary Titley, Kyösti Virrankoski, Diamanto Manolakou, Ville Itälä, Poul Nyrup Rasmussen, Alexander Lambsdorff, Othmar Karas, Enrique Barón Crespo, Sarah Ludford, João de Deus Pinheiro, Edite Estrela, József Szájer, Jan Andersson, Antonio Tajani, Dariusz Rosati, Jerzy Buzek, Evelyne Gebhardt, Elmar Brok, Guido Sacconi, Gunnar Hökmark og Lasse Lehtinen.

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES

Formand

Talere: Francisco José Millán Mon, Alexander Stubb, Matti Vanhanen og José Manuel Barroso.

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI

Næstformand

3.   Situationen i Palæstina (forhandling)

Redegørelser fra Rådet og Kommissionen: Situationen i Palæstina

Paula Lehtomäki (formand for Rådet) og Benita Ferrero-Waldner (medlem af Kommissionen) afgav redegørelserne.

Talere: Elmar Brok for PPE-DE-Gruppen, Pasqualina Napoletano for PSE-Gruppen, Annemie Neyts-Uyttebroeck for ALDE-Gruppen, Caroline Lucas for Verts/ALE-Gruppen, Francis Wurtz for GUE/NGL-Gruppen, Roberta Angelilli for UEN-Gruppen, Bastiaan Belder for IND/DEM-Gruppen, Marek Aleksander Czarnecki, løsgænger, Ioannis Kasoulides, Véronique De Keyser, Chris Davies, Roger Knapman, Mario Borghezio, Charles Tannock, Marek Siwiec, Frédérique Ries, Zbigniew Zaleski, Pierre Schapira, Paula Lehtomäki og Benita Ferrero-Waldner.

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT

Næstformand

Robert Atkins anmodede om, at afstemningstiden påbegyndtes på det tidspunkt, der fremgik af dagsordenen.

*

* *

Formanden og Janusz Lewandowski, formand for BUDG, udtrykte deres anerkendelse af Terence Wynns arbejdsindsats i forbindelse med, at han i denne uge gik på pension. Terence Wynn var tidligere formand for BUDG.

4.   Afstemningstid

Resultaterne af afstemningerne som helhed (ændringsforslag, særskilte afstemninger, opdelte afstemninger osv.) fremgår af bilaget »Afstemningsresultater«, som er vedlagt protokollen.

4.1.   Grænseoverskridende politisamarbejde ved internationale begivenheder i EU * (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)

Betænkning: Initiativ fra Kongeriget Nederlandene med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om styrkelse af det grænseoverskridende politisamarbejde ved begivenheder, hvor et stort antal mennesker fra flere medlemsstater forsamles, og hvor politiet primært har til opgave at opretholde den offentlige orden og sikkerhed og forebygge og bekæmpe strafbare handlinger [06930/2005 — C6-0117/2005 — 2005/0804(CNS)] — Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Frieda Brepoels (A6-0222/2006).

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 1)

INITIATIV, ÆNDRINGSFORSLAG og FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2006)0297)

4.2.   Tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje ***II (afstemning)

Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF [13274/1/2005 — C6-0091/2006 — 1997/0335(COD)] — Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Renate Sommer (A6-0208/2006).

(Kvalificeret flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 2)

RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Erklæret godkendt som ændret (P6_TA(2006)0298)

4.3.   Tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart ***II (afstemning)

Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart [13376/1/2005 — C6-0090/2006 — 2000/0069(COD)] — Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Ulrich Stockmann (A6-0212/2006).

(Kvalificeret flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 3)

RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Erklæret godkendt som ændret (P6_TA(2006)0299)

Indlæg til afstemningen:

Ulrich Stockmann (ordfører) havde gjort opmærksom på, at det var den engelske udgave af ændringsforslag 20, 22 og 24, der var gældende.

Gilles Savary havde anbefalet at stemme imod ændringsforslag 17 og 18, hvis kompromisblokken blev vedtaget.

4.4.   Radioaktivt affald og brugt brændsel * (afstemning)

Betænkning: Forslag til Rådets direktiv om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel [KOM(2005)0673 — C6-0031/2006 — 2005/0272(CNS)] — Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Esko Seppänen (A6-0174/2006).

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 4)

KOMMISSIONENS FORSLAG

Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0300)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget (P6_TA(2006)0300)

Indlæg til afstemningen:

Carl Schlyter for Verts/ALE-Gruppen havde anmodet om, at ændringsforslag 23 blev sat under afstemning ved navneopråb (formanden tilsluttede sig dette).

Bruno Gollnisch om afstemningsproceduren.

Rebecca Harms havde beklaget, at Kommissionen ikke havde redegjort for sin holdning til de ændringsforslag, som Parlamentet havde vedtaget.

4.5.   Investering i vækst og beskæftigelse (afstemning)

Betænkning: Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Mere forskning og innovation — investering i vækst og beskæftigelse: En fælles tilgang (2006/2005(INI)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Pilar del Castillo Vera (A6-0204/2006).

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 5)

FORSLAG TIL BESLUTNING

Vedtaget (P6_TA(2006)0301)

4.6.   Fremstillingsindustrien i EU (afstemning)

Betænkning: Politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU — mod en mere integreret industripolitisk strategi [2006/2003(INI)] — Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Joan Calabuig Rull (A6-0206/2006).

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 6)

FORSLAG TIL BESLUTNING

Vedtaget (P6_TA(2006)0302)

5.   Velkomstord

Formanden bød på Parlamentets vegne velkommen til Emma Bonino, den italienske minister for europæiske anliggender og for udenrigshandel, som havde taget plads i den officielle loge.

6.   Stemmeforklaringer

Skriftlige stemmeforklaringer:

De skriftlige stemmeforklaringer, jf. forretningsordenens artikel 163, stk. 3, var indeholdt i det fuldstændige forhandlingsreferat fra mødet.

Mundtlige stemmeforklaringer:

Betænkning: Ulrich Stockmann — A6-0212/2006

Oldřich Vlasák

7.   Stemmerettelser og -intentioner

Stemmerettelser:

»Stemmerettelser« findes på websiden »Séance en direct«, »Résultats des votes (appels nominaux)/Results of votes (Roll-call votes)« og i den trykte udgave af bilaget »Resultat af afstemningerne ved navneopråb«.

Den elektroniske udgave på Europarl vil blive ajourført regelmæssigt i en periode på højst 2 uger efter afstemningsdagen.

Efter udløbet af denne frist vil listen over stemmerettelser blive afsluttet med henblik på oversættelse og offentliggørelse i Den Europæiske Unions Officielle Tidende.

Stemmeintentioner:

Der var blevet givet meddelelse om følgende stemmeintentioner (vedrørende stemmer, der ikke var afgivet):

Betænkning: Ulrich Stockmann — A6-0212/2006

ændringsforslag 11

imod: Manuel Medina Ortega, Hubert Pirker

Manuel Medina Ortega havde gjort opmærksom på, at hans afstemningsanlæg ikke havde fungeret under afstemningen om dette ændringsforslag.

Betænkning: Esko Seppänen — A6-0174/2006

ændringsforslag 24

for: Jan Andersson

imod: Karin Jöns, Rainer Wieland

(Mødet udsat kl. 13.30 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Janusz ONYSZKIEWICZ

Næstformand

8.   Godkendelse af protokollen fra foregående møde

Protokollen fra det foregående møde godkendtes.

9.   Beskyttelse og bevarelse af den religiøse kulturarv i den nordlige del af Cypern (skriftlig erklæring)

Skriftlig erklæring nr. 21/2006 indgivet af medlemmerne Iles Braghetto og Panayiotis Demetriou om beskyttelse og bevarelse af den religiøse kulturarv i den nordlige del af Cypern, havde den 03.07.2006 opnået underskrifter fra et flertal af Parlamentets medlemmer og ville derfor i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 116, stk. 4, blive sendt til de anførte institutioner og offentliggjort med angivelse af underskrivernes navne i Vedtagne tekster for mødet den 05.09.2006.

Panayiotis Demetriou tog ordet.

10.   Internationale adoptioner i Rumænien (skriftlig erklæring)

Skriftlig erklæring nr. 23/2006 indgivet af medlemmerne Claire Gibault, Jean-Marie Cavada, Antoine Duquesne, Charles Tannock og Enrique Barón Crespo om internationale adoptioner i Rumænien, havde den 03.07.2006 opnået underskrifter fra et flertal af Parlamentets medlemmer og ville derfor i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 116, stk. 4, blive sendt til de anførte institutioner og offentliggjort med angivelse af underskrivernes navne i Vedtagne tekster for mødet den 05.09.2006.

11.   CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger (forhandling)

Interimsbetænkning: CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger [2006/2027(INI)] — Det Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger

Ordfører: Giovanni Claudio Fava (A6-0213/2006).

Giovanni Claudio Fava forelagde sin betænkning.

Talere: Paula Lehtomäki (formand for Rådet) og Franco Frattini (næstformand i Kommissionen)

Talere: Jas Gawronski for PPE-DE-Gruppen, Wolfgang Kreissl-Dörfler for PSE-Gruppen, Sarah Ludford for ALDE-Gruppen, Cem Özdemir for Verts/ALE-Gruppen, Giusto Catania for GUE/NGL-Gruppen, Konrad Szymański for UEN-Gruppen, Mirosław Mariusz Piotrowski for IND/DEM-Gruppen, Philip Claeys, løsgænger, Carlos Coelho, Józef Pinior, Ignasi Guardans Cambó, Raül Romeva i Rueda, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Eoin Ryan, Bogusław Rogalski og Roger Helmer.

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS

Næstformand

Talere: Ewa Klamt, Inger Segelström, Sophia in 't Veld, Jean Lambert, Willy Meyer Pleite, Mogens N.J. Camre, Gerard Batten, Ryszard Czarnecki, Bogdan Klich, Proinsias De Rossa, Alexander Alvaro, Dimitrios Papadimoulis, Seán Ó Neachtain, Kathy Sinnott, Paweł Bartłomiej Piskorski, Hubert Pirker, Jan Marinus Wiersma, Sajjad Karim, Luca Romagnoli, Camiel Eurlings, Hannes Swoboda, Anneli Jäätteenmäki, Antonio Tajani, Martine Roure, Barbara Kudrycka, Antonio Masip Hidalgo, Josef Zieleniec, Ana Maria Gomes, Miroslav Mikolášik og Stavros Lambrinidis.

FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS

Næstformand

Talere: Panayiotis Demetriou, Claude Moraes, Charles Tannock, Jean Spautz, Simon Coveney og Franco Frattini.

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 6.14 i protokollen af 06.07.2006.

12.   Amerikanske efterretningstjenesters overvågning af SWIFT-bankoverførsler (forhandling)

Redegørelser fra Rådet og Kommissionen: Amerikanske efterretningstjenesters overvågning af SWIFT-bankoverførsler.

Paula Lehtomäki (formand for Rådet) og Franco Frattini (næstformand i Kommissionen) afgav redegørelserne.

Talere: Ewa Klamt for PPE-DE-Gruppen, Martine Roure for PSE-Gruppen, Jean-Marie Cavada for ALDE-Gruppen, Giusto Catania for GUE/NGL-Gruppen, Carlos Coelho, Jan Marinus Wiersma, Sophia in 't Veld, Mihael Brejc, Stavros Lambrinidis, Giovanni Claudio Fava, Paula Lehtomäki og Franco Frattini.

Beslutningsforslag fremsat som afslutning på forhandlingen (forretningsordenens artikel 103, stk. 2):

Mihael Brejc for PPE-DE-Gruppen, Brian Crowley, Romano Maria La Russa og Roberta Angelilli for UEN-Gruppen om den amerikanske efterretningstjenestes påståede overvågning af bankoverførselsdata fra SWIFT-systemet (B6-0385/2006)

Martine Roure for PSE-Gruppen om amerikanske efterretningstjenesters adgang til bankoplysninger i forbindelse med pengeoverførsler (B6-0386/2006)

Monica Frassoni og Daniel Marc Cohn-Bendit for Verts/ALE-Gruppen om den amerikanske efterretningstjenestes overvågning af bankoverførselsdata fra SWIFT-systemet (B6-0391/2006)

Alexander Alvaro, Sophia in 't Veld og Margarita Starkevičiūtė for ALDE-Gruppen om den amerikanske efterretningstjenestes overvågning af bankoverførselsdata fra SWIFT-systemet (B6-0393/2006)

Sahra Wagenknecht, Giusto Catania og Umberto Guidoni for GUE/NGL-Gruppen om overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen i de europæiske lande ved USA's anvendelse af data fra SWIFT (B6-0395/2006).

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 6.15 i protokollen af 06.07.2006.

FORSÆDE: Manuel António dos SANTOS

Næstformand

13.   Spørgetid (spørgsmål til Rådet)

Parlamentet behandlede en række spørgsmål til Rådet (B6-0312/2006).

Spørgsmål nr. 1 (Sarah Ludford): »Passerelle-bestemmelse«.

Paula Lehtomäki (formand for Rådet) besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Sarah Ludford.

Spørgsmål nr. 2 (Richard Seeber): Rammekonvention om klimaændringer.

Paula Lehtomäki besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Richard Seeber og Eija-Riitta Korhola.

Spørgsmål nr. 3 (Bernd Posselt): Forhandlingerne om Kosovos status.

Paula Lehtomäki besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Bernd Posselt, Richard Seeber og Hubert Pirker.

Spørgsmål nr. 4 (Nicholson of Winterbourne): Operationelle retningslinjer for håndtering af gidseltagere.

Paula Lehtomäki besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Nicholson of Winterbourne, Agnes Schierhuber og Bernd Posselt.

Spørgsmål nr. 5 (Manuel Medina Ortega): Behov for en integreret indvandringspolitik.

Paula Lehtomäki besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Manuel Medina Ortega, Piia-Noora Kauppi og Hubert Pirker.

Spørgsmål nr. 6 (Marie Panayotopoulos-Cassiotou): Foranstaltninger til modtagelse og bedre integration af indvandrere.

Paula Lehtomäki besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Marie Panayotopoulos-Cassiotou og Bogusław Sonik.

Spørgsmål nr. 7 (Eugenijus Gentvilas): Forskellene i EU-landenes skattesystemer.

Paula Lehtomäki besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Eugenijus Gentvilas, Josu Ortuondo Larrea og Reinhard Rack.

Spørgsmål nr. 8 (Jacky Henin): Forholdsregler fra Rådets side imod den svage dollar.

Paula Lehtomäki besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Jacky Henin og Paul Rübig.

Spørgsmål nr. 9 (John Bowis): Spørgsmål til Rådet.

Paula Lehtomäki besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af John Bowis, Richard Corbett og Piia-Noora Kauppi.

Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag til det fuldstændige forhandlingsreferat).

Formanden erklærede spørgetiden til Rådet for afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.00 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Mario MAURO

Næstformand

14.   Visapolitik over for landene i Vestbalkan — Lempelse af visumbestemmelserne for de vestlige balkanlande (forhandling)

Mundtlig forespørgsel (O-0063/2006) af Doris Pack for PPE-DE-Gruppen, Gisela Kallenbach for Verts/ALE-Gruppen, Hannes Swoboda for PSE-Gruppen, Erik Meijer, Ignasi Guardans Cambó, Jelko Kacin og Henrik Lax til Rådet: Visumpolitik over for landene i Vestbalkan (B6-0315/2006)

Mundtlig forespørgsel (O-0077/2006) af Sarah Ludford, Jelko Kacin, Henrik Lax og Ignasi Guardans Cambó for ALDE-Gruppen til Rådet: Lempelse af visumbestemmelserne for de vestlige balkanlande (B6-0320/2006)

Mundtlig forespørgsel (O-0078/2006) af Sarah Ludford, Jelko Kacin, Henrik Lax og Ignasi Guardans Cambó for ALDE-Gruppen til Kommissionen: Lempelse af visumbestemmelserne for de vestlige balkanlande (B6-0321/2006)

Doris Pack, Hannes Swoboda, Jelko Kacin og Gisela Kallenbach (stillere) begrundede de mundtlige forespørgsler.

Talere: Paula Lehtomäki (formand for Rådet) og Franco Frattini (næstformand i Kommissionen).

Talere: Panagiotis Beglitis for PSE-Gruppen, Henrik Lax for ALDE-Gruppen, og Paula Lehtomäki.

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

15.   Interinstitutionel aftale om Kommissionens gennemførelsesbeføjelser — Kommissionens gennemførelsesbeføjelser (forhandling)

Betænkning: Interinstitutionel aftale i form af en fælles erklæring om udkast til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [10126/1/2006 — C6-0208/2006 — 2006/2152(ACI)] — Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

Ordfører: Richard Corbett (A6-0237/2006).

Betænkning: Ændret forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [10126/1/2006 — C6-0190/2006 — 2002/0298(CNS)] — Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

Ordfører: Richard Corbett (A6-0236/2006).

Margot Wallström (næstformand i Kommissionen) tog ordet.

Richard Corbett forelagde betænkningerne.

Talere: Alexander Radwan for PPE-DE-Gruppen, Pervenche Berès for PSE-Gruppen, Andrew Duff for ALDE-Gruppen, Satu Hassi for Verts/ALE-Gruppen, Maria da Assunção Esteves, Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf og Margot Wallström.

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 6.7 i protokollen af 06.07.2006 og punkt 6.8 i protokollen af 06.07.2006.

16.   Gensidig information vedrørende asyl og indvandring * — Integration af indvandrere i EU — EU's indvandringspolitik

Betænkning: Betænkning om forslag til Rådets beslutning om etablering af en procedure for gensidig informering om medlemsstaternes foranstaltninger på asyl og indvandringsområdet [KOM(2005)0480 — C6-0335/2005 — 2005/0204(CNS)] — Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Patrick Gaubert (A6-0186/2006).

Betænkning: Betænkning om strategier og midler til integration af indvandrere i Den Europæiske Union [2006/2056(INI)] — Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Stavros Lambrinidis (A6-0190/2006).

Mundtlig forespørgsel (O-0061/2006) af Martin Schulz og Martine Roure for PSE-Gruppen til Kommissionen: EU's indvandringspolitik (B6-0311/2006)

Mundtlig forespørgsel (O-0064/2006) af Ewa Klamt for PPE-DE-Gruppen til Kommissionen: EU's indvandringspolitik (B6-0313/2006)

Mundtlig forespørgsel (O-0070/2006) af Jean Lambert for Verts/ALE-Gruppen til Kommissionen: EU's indvandringspolitik (B6-0318/2006)

Mundtlig forespørgsel (O-0073/2006) af Jeanine Hennis-Plasschaert for ALDE-Gruppen til Kommissionen: EU's indvandringspolitik (B6-0319/2006)

Mundtlig forespørgsel (O-0079/2006) af Roberta Angelilli og Romano Maria La Russa for UEN-Gruppen til Kommissionen: EU's indvandringspolitik (B6-0322/2006)

Patrick Gaubert forelagde sin betænkning (A6-0186/2006).

Stavros Lambrinidis forelagde sin betænkning (A6-0190/2006).

Ewa Klamt begrundede den mundtlige forespørgsel B6-0313/2006.

Manuel Medina Ortega (for stillerne) begrundede den mundtlige forespørgsel B6-0311/2006.

Jeanine Hennis-Plasschaert begrundede den mundtlige forespørgsel B6-0319/2006.

Jean Lambert begrundede den mundtlige forespørgsel B6-0318/2006.

Franco Frattini (næstformand i Kommissionen) tog ordet.

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT

Næstformand

Talere: Dimitrios Papadimoulis (ordfører for udtalelse fra EMPL), Barbara Kudrycka for PPE-DE-Gruppen, Claude Moraes for PSE-Gruppen, Ona Juknevičienė for ALDE-Gruppen, Hélène Flautre for Verts/ALE-Gruppen, Giusto Catania for GUE/NGL-Gruppen, Sebastiano (Nello) Musumeci for UEN-Gruppen, Johannes Blokland for IND/DEM-Gruppen, Carlos Coelho, Józef Pinior, Tatjana Ždanoka, Kyriacos Triantaphyllides, Derek Roland Clark, Jan Tadeusz Masiel, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Louis Grech, Miguel Portas, Andrzej Tomasz Zapałowski, James Hugh Allister, Simon Busuttil, Stefano Zappalà, David Casa og Franco Frattini.

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 6.11 i protokollen af 06.07.2006 og punkt 6.16 i protokollen af 06.07.2006.

17.   AIDS, behov for handling (forhandling)

Redegørelse fra Kommissionen: AIDS, behov for handling

Louis Michel (medlem af Kommissionen) afgav redegørelsen.

Talere: John Bowis for PPE-DE-Gruppen, Anne Van Lancker for PSE-Gruppen, Fiona Hall for ALDE-Gruppen, Karin Scheele og Louis Michel.

Beslutningsforslag fremsat som afslutning på forhandlingen (forretningsordenens artikel 103, stk. 2):

Luisa Morgantini, Feleknas Uca, Vittorio Agnoletto, Eva-Britt Svensson og Adamos Adamou for GUE/NGL-Gruppen om hiv/aids: tid til handling (B6-0375/2006)

Eoin Ryan for UEN-Gruppen om aids — tid til handling (B6-0376/2006)

Miguel Angel Martínez Martínez, Anne Van Lancker og Pierre Schapira for PSE-Gruppen om hiv/aids: tid til handling (B6-0377/2006)

John Bowis og Maria Martens for PPE-DE-Gruppen om aids — tid til handling (B6-0378/2006)

Fiona Hall, Marios Matsakis og Elizabeth Lynne for ALDE-Gruppen om aids — tid til handling (B6-0379/2006)

Margrete Auken for Verts/ALE-Gruppen om hiv/aids (B6-0380/2006).

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 6.19 i protokollen af 06.07.2006.

18.   Dagsorden for næste møde

Dagsordenen for mødet den følgende dag var fastsat (»Dagsorden« PE 354.650/OJJE).

19.   Hævelse af mødet

Formanden hævede mødet kl. 00.05.

Julian Priestley

Generalsekretær

Gérard Onesta

Næstformand


TILSTEDEVÆRELSESLISTE

Følgende skrev under:

Adamou, Agnoletto, Aita, Albertini, Allister, Alvaro, Andersson, Andrejevs, Andria, Andrikienė, Angelilli, Antoniozzi, Arif, Arnaoutakis, Ashworth, Assis, Atkins, Attard-Montalto, Attwooll, Aubert, Audy, Auken, Ayala Sender, Aylward, Ayuso, Bachelot-Narquin, Baco, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Barsi-Pataky, Batten, Battilocchio, Batzeli, Bauer, Beaupuy, Beazley, Becsey, Beer, Beglitis, Belder, Belet, Belohorská, Bennahmias, Beňová, Berend, Berès, van den Berg, Berger, Berlato, Berlinguer, Berman, Bielan, Birutis, Blokland, Bloom, Bobošíková, Böge, Bösch, Bonde, Bono, Bonsignore, Booth, Borghezio, Borrell Fontelles, Bourlanges, Bourzai, Bowis, Bowles, Bozkurt, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Breyer, Březina, Brie, Brok, Brunetta, Budreikaitė, van Buitenen, Bullmann, van den Burg, Bushill-Matthews, Busk, Busquin, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Calabuig Rull, Callanan, Camre, Capoulas Santos, Cappato, Carlotti, Carnero González, Casa, Casaca, Cashman, Casini, Caspary, Castex, Castiglione, del Castillo Vera, Catania, Cavada, Cederschiöld, Cercas, Chatzimarkakis, Chichester, Chiesa, Chmielewski, Christensen, Chruszcz, Claeys, Clark, Cocilovo, Coelho, Cohn-Bendit, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, Coûteaux, Coveney, Cramer, Crowley, Marek Aleksander Czarnecki, Ryszard Czarnecki, Daul, Davies, de Brún, Degutis, Dehaene, De Keyser, Demetriou, De Michelis, Deprez, De Rossa, Descamps, Désir, Deß, Deva, De Veyrac, De Vits, Díaz de Mera García Consuegra, Dičkutė, Didžiokas, Díez González, Dillen, Dimitrakopoulos, Dobolyi, Dombrovskis, Doorn, Douay, Dover, Doyle, Drčar Murko, Duchoň, Dührkop Dührkop, Duff, Duka-Zólyomi, Ebner, El Khadraoui, Elles, Esteves, Estrela, Ettl, Eurlings, Jill Evans, Jonathan Evans, Robert Evans, Fajmon, Falbr, Farage, Fatuzzo, Fava, Fazakas, Ferber, Fernandes, Fernández Martín, Anne Ferreira, Elisa Ferreira, Figueiredo, Fjellner, Flasarová, Flautre, Florenz, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Fontaine, Ford, Fourtou, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Fruteau, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, García Pérez, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gebhardt, Gentvilas, Geremek, Geringer de Oedenberg, Gewalt, Gibault, Gierek, Giertych, Gill, Gklavakis, Glattfelder, Goebbels, Goepel, Golik, Gomes, Gomolka, Gottardi, Grabowska, Grabowski, Graça Moura, Graefe zu Baringdorf, Gräßle, Grech, Griesbeck, Gröner, de Groen-Kouwenhoven, Groote, Grosch, Grossetête, Gruber, Guardans Cambó, Guellec, Guerreiro, Guidoni, Gurmai, Gutiérrez-Cortines, Guy-Quint, Gyürk, Hänsch, Hall, Hammerstein Mintz, Hamon, Handzlik, Hannan, Harangozó, Harbour, Harkin, Harms, Hasse Ferreira, Hassi, Hatzidakis, Haug, Hazan, Heaton-Harris, Hedh, Hedkvist Petersen, Helmer, Henin, Hennicot-Schoepges, Hennis-Plasschaert, Herczog, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Honeyball, Hoppenstedt, Horáček, Howitt, Hudacký, Hudghton, Hughes, Hutchinson, Ibrisagic, Ilves, in 't Veld, Isler Béguin, Itälä, Jackson, Jäätteenmäki, Jałowiecki, Janowski, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jensen, Joan i Marí, Jöns, Jørgensen, Jonckheer, Jordan Cizelj, Juknevičienė, Kacin, Kaczmarek, Kallenbach, Kamall, Kamiński, Karas, Karim, Kasoulides, Kaufmann, Kauppi, Tunne Kelam, Kilroy-Silk, Kindermann, Kinnock, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Klinz, Knapman, Koch, Koch-Mehrin, Kohlíček, Konrad, Korhola, Kósáné Kovács, Koterec, Kozlík, Krahmer, Krarup, Krasts, Kratsa-Tsagaropoulou, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kristovskis, Krupa, Kuc, Kudrycka, Kułakowski, Kušķis, Kusstatscher, Kuźmiuk, Lagendijk, Laignel, Lamassoure, Lambert, Lambrinidis, Lambsdorff, Landsbergis, Lang, Langen, Langendries, Laperrouze, La Russa, Lauk, Lax, Lechner, Le Foll, Lehideux, Lehne, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Jean-Marie Le Pen, Marine Le Pen, Le Rachinel, Lewandowski, Liberadzki, Libicki, Lichtenberger, Lienemann, Liotard, Lipietz, López-Istúriz White, Losco, Louis, Lucas, Ludford, Lulling, Lynne, Maaten, McAvan, McGuinness, McMillan-Scott, Madeira, Maldeikis, Manders, Maňka, Erika Mann, Thomas Mann, Manolakou, Mantovani, Markov, Marques, David Martin, Hans-Peter Martin, Martinez, Martínez Martínez, Masiel, Masip Hidalgo, Maštálka, Mastenbroek, Mathieu, Matsakis, Matsouka, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Medina Ortega, Meijer, Méndez de Vigo, Menéndez del Valle, Meyer Pleite, Miguélez Ramos, Mikko, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Mölzer, Mohácsi, Montoro Romero, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Morgantini, Morillon, Moscovici, Mote, Mulder, Musacchio, Muscardini, Muscat, Musotto, Mussolini, Musumeci, Myller, Napoletano, Nassauer, Nattrass, Navarro, Newton Dunn, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Nicholson, Nicholson of Winterbourne, van Nistelrooij, Novak, Obiols i Germà, Achille Occhetto, Öger, Özdemir, Olajos, Olbrycht, Ó Neachtain, Onesta, Onyszkiewicz, Oomen-Ruijten, Ortuondo Larrea, Őry, Ouzký, Oviir, Paasilinna, Pack, Pafilis, Pahor, Paleckis, Panayotopoulos-Cassiotou, Pannella, Panzeri, Papadimoulis, Papastamkos, Parish, Patriciello, Patrie, Peillon, Pęk, Pflüger, Piecyk, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pinior, Piotrowski, Pirilli, Pirker, Piskorski, Pistelli, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Poignant, Polfer, Pomés Ruiz, Portas, Posdorf, Posselt, Prets, Prodi, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Ransdorf, Rapkay, Rasmussen, Remek, Resetarits, Reul, Reynaud, Ribeiro e Castro, Riera Madurell, Ries, Riis-Jørgensen, Rivera, Rizzo, Rocard, Rogalski, Roithová, Romagnoli, Romeva i Rueda, Rosati, Roszkowski, Rothe, Rouček, Roure, Rudi Ubeda, Rübig, Rühle, Rutowicz, Ryan, Sacconi, Saïfi, Sakalas, Salinas García, Salvini, Samaras, Samuelsen, Sánchez Presedo, dos Santos, Sartori, Saryusz-Wolski, Savary, Savi, Schapira, Scheele, Schenardi, Schierhuber, Schlyter, Frithjof Schmidt, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schroedter, Schulz, Schwab, Seeber, Seeberg, Segelström, Seppänen, Siekierski, Sifunakis, Silva Peneda, Sinnott, Siwiec, Sjöstedt, Skinner, Škottová, Smith, Sommer, Sonik, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Spautz, Speroni, Staes, Staniszewska, Starkevičiūtė, Šťastný, Stauner, Sterckx, Stevenson, Stihler, Stockmann, Strejček, Strož, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Susta, Svensson, Swoboda, Szájer, Szejna, Szent-Iványi, Szymański, Tabajdi, Takkula, Tannock, Tarabella, Tarand, Tatarella, Thomsen, Thyssen, Titford, Titley, Toia, Tomczak, Toubon, Toussas, Trakatellis, Trautmann, Triantaphyllides, Trüpel, Turmes, Tzampazi, Uca, Ulmer, Väyrynen, Vaidere, Vakalis, Vanhecke, Van Hecke, Van Lancker, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vaugrenard, Ventre, Veraldi, Vergnaud, Vernola, Vidal-Quadras, de Villiers, Vincenzi, Virrankoski, Vlasák, Voggenhuber, Wagenknecht, Wallis, Walter, Watson, Manfred Weber, Weiler, Weisgerber, Westlund, Whittaker, Wieland, Wiersma, Willmott, Wise, von Wogau, Bernard Piotr Wojciechowski, Janusz Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wurtz, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Záborská, Zaleski, Zani, Zapałowski, Zappalà, Ždanoka, Železný, Zieleniec, Zīle, Zimmer, Zingaretti, Zvěřina, Zwiefka

Observatører:

Abadjiev, Anastase, Arabadjiev, Athanasiu, Bărbuleţiu, Bliznashki, Buruiană Aprodu, Ciornei, Cioroianu, Corlăţean, Coşea, Corina Creţu, Gabriela Creţu, Martin Dimitrov, Dîncu, Duca, Dumitrescu, Ganţ, Hogea, Ilchev, Kazak, Kirilov, Kónya-Hamar, Marinescu, Mihăescu, Morţun, Paparizov, Parvanova, Petre, Podgorean, Popa, Popeangă, Severin, Shouleva, Silaghi, Sofianski, Szabó, Ţicău, Tîrle, Vigenin, Zgonea Valeriu Ştefan


BILAG I

AFSTEMNINGSRESULTATER

Tegnforklaring

+

vedtaget

-

forkastet.

bortfaldet

R

trukket tilbage

AN

afstemning ved navneopråb (for, imod, hverken/eller)

VE (…, …, …)

elektronisk afstemning (for, imod, hverken/eller)

div

opdelt afstemning

vs

særskilt afstemning

am

ændringsforslag

AC

kompromisændringsforslag

PC

tilsvarende tekstdel

S

ændringsforslag udgår

=

identiske ændringsforslag

§

punkt/stk./betragtning

art

artikel

PR

beslutningsforslag

PRC

fælles beslutningsforslag

SEC

hemmelig afstemning

1.   Grænseoverskridende politisamarbejde ved internationale begivenheder i EU *

Betænkning: Frieda BREPOELS (A6-0222/2006)

Angående

AN, osv.

Afstemning

Afstemning ved AN/VE — bemærkninger

Enkelt afstemning

 

+

 

2.   Tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje ***II

Indstilling ved andenbehandling: (kvalificeret flertal påkrævet)

Renate SOMMER (A6-0208/2006)

Angående

Am. nr.

Stiller

AN, osv.

Afstemning

Afstemning ved AN/VE — bemærkninger

Efter § 10

1

korr. udv.

 

+

 

3.   Tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart ***II

Indstilling ved andenbehandling: (kvalificeret flertal påkrævet)

Ulrich STOCKMANN (A6-0212/2006)

Angående

Am. nr.

Stiller

AN, osv.

Afstemning

Afstemning ved AN/VE — bemærkninger

Blok nr. 1

(kompromis)

19rev

-

24rev

korr. udv.

 

+

 

Blok nr. 2

(korr.udv.)

1-8

10

korr. udv.

 

 

Art 1, efter § 4

11

GUE/NGL

AN

-

138, 494, 15

Art 8a, § 2

16=

25rev

=

SAVARY m.fl.,

PPE-DE, PSE,

ALDE,

Verts/ALE

 

+

 

9

korr. udv.

 

 

Art 8a, efter § 2

17

SAVARY m.fl.

 

-

 

Bilag 3

15

GUE/NGL

 

-

 

12

GUE/NGL

 

-

 

18

SAVARY m.fl.

 

-

 

13

GUE/NGL

 

-

 

14

GUE/NGL

 

-

 

Kompromisblokken omfattede ændringsforslag 19/rev til 25/rev.

Anmodning om afstemning ved navneopråb

GUE/NGL am 11

4.   Radioaktivt affald og brugt brændsel *

Betænkning: Esko SEPPÄNEN (A6-0174/2006)

Angående

Am. nr.

Stiller

AN, osv.

Afstemning

Afstemning ved AN/VE — bemærkninger

Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under et

1

3-5

9-10

12-14

korr. udv.

 

+

 

Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — særskilt afstemning

2

korr. udv.

vs/VE

+

597, 48, 9

6

korr. udv.

vs/VE

+

387, 257, 8

7

korr. udv.

vs

+

 

8

korr. udv.

div

 

 

1

+

 

2/AN

+

558, 79, 17

15

korr. udv.

vs

+

 

16

korr. udv.

vs

+

 

17

korr. udv.

vs

+

 

18

korr. udv.

vs

+

 

20

korr. udv.

div

 

 

1

+

 

2/AN

+

626, 23, 10

Art 6, § 2

11

korr. udv.

 

+

 

22

Verts/ALE

 

-

 

Art 7

23

Verts/ALE

AN

-

137, 511, 12

Art 12

24

Verts/ALE

AN

-

160, 469, 20

19

korr. udv.

 

+

 

Art 13

25

Verts/ALE

AN

-

166, 471, 23

§ 10

21

Verts/ALE

 

-

 

Afstemning: ændret forslag

 

+

 

Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning

VE

+

523, 86, 37

Anmodning om afstemning ved navneopråb

Verts/ALE am 23, 24, 25

Anmodning om særskilt afstemning

PSE am 6

Verts/ALE am 2, 7, 15, 16, 17, 18

Anmodning om opdelt afstemning

Verts/ALE

am 8

1. del: Teksten uden ordene »og beskyttes mod ethvert misbrug«

2. del: disse ord

IND/DEM

am 20

1. del: Teksten uden ordene »dog med undtagelse af genoverførsler«

2. del: disse ord

5.   Investering i vækst og beskæftigelse

Betænkning: Pilar DEL CASTILLO VERA (A6-0204/2006)

Angående

Am. nr.

Stiller

AN, osv.

Afstemning

Afstemning ved AN/VE — bemærkninger

§ 8

§

originaltekst

div

 

 

1

+

 

2

-

 

§ 18

§

originaltekst

div

 

 

1/VE

+

524, 92, 10

2/VE

+

360, 276, 8

§ 36

§

originaltekst

vs

+

 

§ 48

§

originaltekst

vs/VE

+

312, 312, 18

§ 54

§

originaltekst

vs/VE

+

369, 258, 8

Afstemning: beslutning (som helhed)

 

+

 

Anmodning om særskilt afstemning

PPE-DE §§ 36, 48, 54

Anmodning om opdelt afstemning

PPE-DE

§ 8

1. del: Teksten uden ordene »forslaget om et udkast til«

2. del: disse ord

§ 18

1. del:»noterer sig … højteknologiske virksomheder;«

2. del:»mener, at … PDL (Public Documentation Licence);«

6.   Fremstillingsindustrien i EU

Betænkning: Joan CALABUIG RULL (A6-0206/2006)

Angående

Am. nr.

Stiller

AN, osv.

Afstemning

Afstemning ved AN/VE — bemærkninger

§ 5

§

originaltekst

div

 

 

1

+

 

2

+

 

Efter § 6

4

Verts/ALE

 

-

 

§ 7

5

Verts/ALE

 

-

 

Efter § 7

6

Verts/ALE

VE

+

339, 274, 9

7

Verts/ALE

VE

-

181, 420, 23

§ 8

§

originaltekst

vs

+

 

§ 10

§

originaltekst

div

 

 

1

+

 

2

+

 

§ 12

8

Verts/ALE

 

-

 

§

originaltekst

div

 

 

1

+

 

2

+

 

3

+

 

§ 16

§

originaltekst

vs

+

 

§ 22

§

originaltekst

div

 

 

1

+

 

2/VE

+

322, 292, 7

3

+

 

§ 23

§

originaltekst

vs

+

 

§ 25

§

originaltekst

div

 

 

1

+

 

2

+

 

§ 26

§

originaltekst

div

 

 

1

+

 

2

+

 

3

+

 

§ 27

§

originaltekst

div

 

 

1

+

 

2/VE

+

304, 295, 26

3

+

 

4

+

 

§ 28

§

originaltekst

vs

-

 

§ 30

§

originaltekst

vs

+

 

§ 32

9

Verts/ALE

 

-

 

§

originaltekst

vs/VE

+

469, 131, 13

Efter § 32

10

Verts/ALE

 

-

 

§ 33

11

Verts/ALE

VE

+

405, 198, 17

§

originaltekst

vs

 

Efter § 34

1

GUE/NGL

div

 

 

1/VE

+

346, 267, 8

2

-

 

§ 38

§

originaltekst

div

 

 

1

+

 

2

+

 

§ B

2

Verts/ALE

 

+

 

§ C

3

Verts/ALE

 

+

 

Afstemning: beslutning (som helhed)

AN

+

484, 58, 54

Anmodning om afstemning ved navneopråb

PPE-DE endelig afstemning

Anmodning om særskilt afstemning

PPE-DE §§ 16, 28

Verts/ALE §§ 8, 23, 25, 30, 32

Anmodning om opdelt afstemning

ALDE, PSE

am 1

1. del:»kræver, at … repræsentative organer,«

2. del:»især de europæiske samarbejdsudvalg … sine forpligtelser;«

PPE-DE

§ 5

1. del: Teksten uden ordene »at isolerede … industripolitik, og«

2. del: disse ord

§ 10

1. del:»anerkender … bæredygtig udvikling;«

2. del:»opfordrer Kommissionen … bedre job;«

§ 12

1. del:»er overbevist om … strukturelle ændringer;«

2. del:»beklager, at … videreuddannelse;«

3. del:»opfordrer … videnskabelige studier;«

§ 22

1. del:»bifalder … markedets krav;«

2. del:»mener dog … forskning og udvikling;«

3. del:»opfordrer Kommissionen … i praksis;«

§ 25

1. del:»udtrykker tilfredshed … og konkurrenceevne;«

2. del:»gør opmærksom på, … fremstillingsindustrier;«

§ 26

1. del:»påpeger, at … sociale aktører,«

2. del:»at udforme … de øvrige;«

3. del:»opfordrer medlemsstaterne … bedst muligt;«

§ 27

1. del:»påpeger, at … territoriale;«

2. del:»bemærker, at … særlige behov;«

3. del:»kræver derfor … de regioner;«

4. del:»som støder på … økonomiske strategier;«

Verts/ALE

§ 38

1. del:»opfordrer Kommissionen … ejendomsrettigheder;«

2. del:»finder det … denne praksis;«


BILAG II

RESULTAT AF AFSTEMNINGERNE VED NAVNEOPRÅB

1.   Indstilling Stockmann A6-0212/2006

Ændringsforslag 11

Ja-stemmer: 138

ALDE: Harkin

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Zimmer

IND/DEM: Batten, Bonde, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Knapman, Louis, Nattrass, Titford, Tomczak, de Villiers, Whittaker, Wise

NI: Bobošíková, Chruszcz, Claeys, Dillen, Giertych, Gollnisch, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Mölzer, Mussolini, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr

PPE-DE: Ebner, Rübig

PSE: Arif, Arnaoutakis, Bono, Bourzai, Castex, Cottigny, De Keyser, Désir, Douay, Ferreira Anne, Fruteau, Hazan, Hutchinson, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Lienemann, Locatelli, Matsouka, Peillon, Reynaud, Rocard, Roure, Savary, Schapira, Sifunakis, Tarabella, Trautmann, Tzampazi, Vaugrenard, Vergnaud

Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 494

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson

IND/DEM: Belder, Blokland, Sinnott, Železný

NI: Allister, Battilocchio, Belohorská, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Helmer, Mote, Piskorski, Rivera, Rutowicz

PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Elles, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Itälä, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Rudi Ubeda, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Andersson, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, De Rossa, De Vits, Díez González, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Elisa, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Hughes, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Riera Madurell, Rosati, Rothe, Rouček, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarand, Thomsen, Titley, Van Lancker, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti

UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Camre, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle

Hverken eller: 15

GUE/NGL: Remek

IND/DEM: Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Zapałowski

NI: Baco, Borghezio, Kilroy-Silk, Kozlík, Salvini, Speroni

PPE-DE: Seeberg

Verts/ALE: van Buitenen

Stemmerettelser

Ja-stemmer

Benoît Hamon, Katerina Batzeli, Panagiotis Beglitis

Hverken eller

Paul Rübig

2.   Betænkning Seppänen A6-0174/2006

Ændringsforslag 8/2

Ja-stemmer: 558

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Polfer, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Savi, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Brie, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Uca, Wagenknecht, Zimmer

IND/DEM: Belder, Blokland, Bonde, Coûteaux, Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Sinnott, Tomczak, de Villiers, Zapałowski, Železný

NI: Allister, Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Dillen, Giertych, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Mölzer, Mussolini, Piskorski, Rivera, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr

PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Corbett, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Hazan, Herczog, Honeyball, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Titley, Trautmann, Tzampazi, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Wiersma, Willmott, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti

UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, La Russa, Libicki, Maldeikis, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle

Nej-stemmer: 79

ALDE: Resetarits

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Catania, de Brún, Guidoni, Morgantini, Musacchio, Triantaphyllides

IND/DEM: Batten, Booth, Clark, Farage, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise

NI: Martin Hans-Peter

PSE: Andersson, Bullmann, Christensen, Corbey, Gebhardt, Groote, Gruber, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Jørgensen, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Leinen, Piecyk, Rothe, Segelström, Thomsen, Van Lancker, Weiler, Westlund

Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Hverken eller: 17

ALDE: Samuelsen

GUE/NGL: Manolakou, Markov, Pafilis, Toussas

IND/DEM: Rogalski

NI: Baco, Borghezio, Kilroy-Silk, Kozlík, Mote, Salvini, Speroni

PPE-DE: Coveney, Seeberg

UEN: Kamiński

Verts/ALE: van Buitenen

Stemmerettelser

Nej-stemmer

Lissy Gröner, Poul Nyrup Rasmussen

3.   Betænkning Seppänen A6-0174/2006

Ændringsforslag 20/2

Ja-stemmer: 626

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Zimmer

IND/DEM: Belder, Blokland, Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Tomczak, Zapałowski

NI: Allister, Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Giertych, Helmer, Martin Hans-Peter, Mussolini, Piskorski, Rivera, Rutowicz, Salvini, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr

PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Pieper, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti

UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, La Russa, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle

Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 23

ALDE: Lambsdorff

IND/DEM: Batten, Bonde, Booth, Clark, Farage, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise, Železný

NI: Claeys, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Mölzer, Romagnoli, Schenardi

Hverken eller: 10

IND/DEM: Coûteaux, Louis, de Villiers

NI: Baco, Kilroy-Silk, Kozlík, Mote

PPE-DE: Coveney

PSE: Castex

Verts/ALE: van Buitenen

4.   Betænkning Seppänen A6-0174/2006

Ændringsforslag 23

Ja-stemmer: 137

ALDE: Attwooll, Bourlanges, Bowles, Davies, Duff, Hall, Harkin, Jäätteenmäki, Jensen, Karim, Ludford, Lynne, Matsakis, Newton Dunn, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Resetarits, Samuelsen, Wallis, Watson

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Guerreiro, Guidoni, Markov, Meijer, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Triantaphyllides, Wagenknecht

IND/DEM: Bonde, Grabowski, Krupa, Piotrowski, Sinnott, Tomczak, Zapałowski

NI: Chruszcz, Czarnecki Ryszard, Giertych, Martin Hans-Peter, Rutowicz, Wojciechowski Bernard Piotr

PPE-DE: Eurlings, Karas, Pirker, Protasiewicz, Rack, Rübig, Schierhuber, Seeberg

PSE: Andersson, Berès, Berger, Berman, Bösch, Bozkurt, Bullmann, Christensen, Corbey, De Vits, Ettl, Gebhardt, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Hedh, Hedkvist Petersen, Jöns, Jørgensen, Kósáné Kovács, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Leichtfried, Leinen, Muscat, Myller, Piecyk, Rapkay, Reynaud, Rothe, Scheele, Segelström, Swoboda, Van Lancker, Walter, Weiler, Westlund

UEN: Camre, Kuźmiuk, Maldeikis

Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, van Buitenen, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 511

ALDE: Andrejevs, Andria, Beaupuy, Birutis, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Juknevičienė, Kacin, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Losco, Maaten, Manders, Mohácsi, Morillon, Mulder, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Oviir, Pannella, Pistelli, Polfer, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski

GUE/NGL: Flasarová, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Manolakou, Maštálka, Meyer Pleite, Pafilis, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Zimmer

IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Knapman, Louis, Nattrass, Rogalski, Titford, de Villiers, Whittaker, Wise, Železný

NI: Allister, Battilocchio, Bobošíková, Borghezio, Claeys, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Martinez, Masiel, Mölzer, Mote, Mussolini, Piskorski, Rivera, Romagnoli, Salvini, Schenardi, Speroni, Vanhecke

PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berlinguer, Bono, Bourzai, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Corbett, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Herczog, Honeyball, Hughes, Hutchinson, Ilves, Kindermann, Kinnock, Koterec, Krehl, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rasmussen, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Schulz, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Wiersma, Willmott, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti

UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, La Russa, Libicki, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Wojciechowski Janusz, Zīle

Hverken eller: 12

ALDE: Alvaro, Savi, Toia

IND/DEM: Pęk

NI: Baco, Belohorská, Kilroy-Silk, Kozlík, Le Rachinel

PSE: Ferreira Anne, Gurmai

UEN: Vaidere

Stemmerettelser

Ja-stemmer

Saïd El Khadraoui, Eva-Britt Svensson, Jonas Sjöstedt, Poul Nyrup Rasmussen

Nej-stemmer

Jean-Louis Bourlanges

5.   Betænkning Seppänen A6-0174/2006

Ændringsforslag 24

Ja-stemmer: 160

ALDE: Attwooll, Bowles, Davies, Duff, Hall, Harkin, Karim, Ludford, Lynne, Manders, Nicholson of Winterbourne, Ortuondo Larrea, Resetarits, Samuelsen, Wallis, Watson

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Kaufmann, Krarup, Liotard, Manolakou, Markov, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Zimmer

IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bonde, Booth, Clark, Farage, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski

NI: Chruszcz, Giertych, Martin Hans-Peter, Rutowicz, Wojciechowski Bernard Piotr

PPE-DE: Itälä, Karas, Pirker, Rack, Rübig, Schierhuber, Seeberg, Silva Peneda, Šťastný

PSE: Berger, Berman, Bösch, Bozkurt, Bullmann, Christensen, Corbey, De Vits, El Khadraoui, Ettl, Gebhardt, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Jørgensen, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Leichtfried, Leinen, Muscat, Piecyk, Rapkay, Reynaud, Rothe, Scheele, Segelström, Thomsen, Van Lancker, Walter, Weiler, Westlund

UEN: Bielan, Camre, Kamiński, Wojciechowski Janusz

Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, van Buitenen, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 469

ALDE: Andrejevs, Andria, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Losco, Maaten, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Oviir, Pannella, Pistelli, Polfer, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Savi, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski

GUE/NGL: Henin, Kohlíček, Remek

IND/DEM: Coûteaux, Louis, Sinnott, de Villiers, Železný

NI: Allister, Battilocchio, Bobošíková, Claeys, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Masiel, Mölzer, Mote, Mussolini, Piskorski, Rivera, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke

PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berlinguer, Bono, Bourzai, van den Burg, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Corbett, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Gottardi, Grabowska, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Hazan, Herczog, Honeyball, Hughes, Hutchinson, Ilves, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rasmussen, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Wiersma, Willmott, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani

UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Krasts, Kristovskis, La Russa, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Ryan, Tatarella, Vaidere, Zīle

Hverken eller: 20

ALDE: Alvaro, Matsakis, Toia

NI: Baco, Belohorská, Borghezio, Kilroy-Silk, Kozlík, Salvini, Speroni

PPE-DE: Coveney, Eurlings

PSE: Ferreira Anne

UEN: Foltyn-Kubicka, Janowski, Kuźmiuk, Libicki, Podkański, Roszkowski, Szymański

Stemmerettelser

Ja-stemmer

John Attard-Montalto, Richard Seeber, Poul Nyrup Rasmussen

6.   Betænkning Seppänen A6-0174/2006

Ændringsforslag 25

Ja-stemmer: 166

ALDE: Attwooll, Bowles, Davies, Duff, Hall, Harkin, Karim, Lambsdorff, Ludford, Lynne, Ortuondo Larrea, Resetarits, Samuelsen, Wallis, Watson

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Zimmer

IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bonde, Booth, Clark, Farage, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski

NI: Chruszcz, Czarnecki Ryszard, Giertych, Martin Hans-Peter, Rutowicz, Wojciechowski Bernard Piotr

PPE-DE: Dehaene, Karas, Pirker, Rack, Rübig, Schierhuber, Seeberg

PSE: Andersson, Berger, Berman, Bösch, Bozkurt, Bullmann, Christensen, Corbey, De Vits, El Khadraoui, Ettl, Gebhardt, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Jørgensen, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Leichtfried, Leinen, Muscat, Piecyk, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Rothe, Scheele, Segelström, Swoboda, Thomsen, Van Lancker, Walter, Weiler, Westlund

UEN: Bielan, Camre, Didžiokas, Kamiński, La Russa, Maldeikis, Wojciechowski Janusz

Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 471

ALDE: Andrejevs, Andria, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Losco, Maaten, Manders, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Oviir, Pannella, Pistelli, Polfer, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Savi, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski

GUE/NGL: Henin

IND/DEM: Železný

NI: Allister, Battilocchio, Bobošíková, Claeys, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Masiel, Mölzer, Mote, Mussolini, Piskorski, Rivera, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke

PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berlinguer, Bono, Bourzai, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Corbett, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Hazan, Herczog, Honeyball, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Titley, Trautmann, Tzampazi, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Wiersma, Willmott, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti

UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Crowley, Foglietta, Krasts, Kristovskis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Ryan, Tatarella, Vaidere, Zīle

Hverken eller: 23

ALDE: Alvaro, Matsakis

GUE/NGL: Remek

IND/DEM: Coûteaux, Louis, de Villiers

NI: Baco, Belohorská, Borghezio, Kilroy-Silk, Kozlík, Salvini

PPE-DE: Coveney, Eurlings

PSE: Schulz

UEN: Foltyn-Kubicka, Janowski, Kuźmiuk, Libicki, Podkański, Roszkowski, Szymański

Verts/ALE: van Buitenen

Stemmerettelser

Ja-stemmer

John Attard-Montalto,Richard Seeber

7.   Betænkning Calabuig Rull A6-0206/2006

Beslutning

Ja-stemmer: 484

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Koch-Mehrin, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Pannella, Pistelli, Polfer, Prodi, Resetarits, Riis-Jørgensen, Savi, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson

IND/DEM: Bonde

NI: Battilocchio, Belohorská, Borghezio, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Kozlík, Masiel, Piskorski, Rivera, Rutowicz, Salvini

PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Casini, Caspary, Castiglione, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Harbour, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lehne, Lewandowski, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Stubb, Sturdy, Sudre, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Gurmai, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Krehl, Kristensen, Kuc, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Panzeri, Patrie, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti

UEN: Angelilli, Aylward, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kristovskis, Kuźmiuk, La Russa, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Tatarella, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle

Nej-stemmer: 58

GUE/NGL: Manolakou, Pafilis, Pflüger, Toussas, Wagenknecht

IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Booth, Clark, Knapman, Nattrass, Sinnott, Titford, Whittaker, Wise

NI: Allister, Chruszcz, Giertych, Kilroy-Silk, Martin Hans-Peter, Mote, Wojciechowski Bernard Piotr

Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Hverken eller: 54

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Uca, Zimmer

IND/DEM: Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, de Villiers, Zapałowski, Železný

NI: Baco, Bobošíková, Claeys, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke

PPE-DE: Koch, Sommer, Strejček

PSE: Kreissl-Dörfler

Verts/ALE: van Buitenen


VEDTAGNE TEKSTER

 

P6_TA(2006)0297

Grænseoverskridende politisamarbejde ved internationale begivenheder i EU *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Kongeriget Nederlandenes initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om styrkelse af det grænseoverskridende politisamarbejde ved begivenheder, hvor et stort antal mennesker fra flere medlemsstater forsamles, og hvor politiet primært har til opgave at opretholde den offentlige orden og sikkerhed og forebygge og bekæmpe strafbare handlinger (6930/2005 — C6-0117/2005 — 2005/0804(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kongeriget Nederlandenes initiativ (6930/2005) (1),

der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra c),

der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0117/2005),

der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0222/2006);

1.

godkender Kongeriget Nederlandenes initiativ som ændret;

2.

opfordrer Rådet til at ændre initiativets ordlyd i overensstemmelse hermed;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kongeriget Nederlandenes initiativ i væsentlig grad;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Kongeriget Nederlandenes regering.

(3a)

Grundlaget for denne afgørelse er Rådets konklusioner af 13. juli 2001 om sikkerheden i forbindelse med Det Europæiske Råds møder og andre lignende arrangementer.

(3b)

Denne afgørelse bygger på bestemmelserne i fælles aktion 97/339/RIA af 26. maj 1997 vedtaget af Rådet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende samarbejde om offentlig orden og sikkerhed (2) og Rådets resolution af 29. april 2004 om sikkerheden i forbindelse med Det Europæiske Råds møder og andre lignende arrangementer (3).

(4)

På baggrund af denne udvikling og til opfølgning af tidligere initiativer (4) er det nødvendigt at styrke det internationale politisamarbejde på dette område.

(4)

På baggrund af denne udvikling og til opfølgning af tidligere initiativer er det nødvendigt at styrke det internationale politisamarbejde på dette område i overensstemmelse med proportionalitets- og subsidiaritetsprincippet og under hensyntagen til de europæiske regler om beskyttelse af privatlivets fred.

(5)

Det er konstateret, at Schengen-reglerne ikke rummer tilstrækkelige muligheder for at iværksætte effektiv grænseoverskridende bistand —

udgår

1.

Formandskabet for Rådet udarbejder hvert år i kalenderårets sidste kvartal en oversigt over det forventede behov for international bistand i det følgende kalenderår.

1.

Formandskabet for Rådet udarbejder hvert år i kalenderårets sidste kvartal en oversigt over det forventede behov for international bistand i det følgende kalenderår. Hvis en medlemsstat efter udløbet af denne frist anmoder om bistand til et ikke planlagt arrangement, skal formandskabet straks tilføje dette arrangement til denne oversigt og fortroligt meddele det til Rådet.

4a.     Denne mekanisme er et supplement til den i fælles aktion 97/339/RIA fastsatte mekanisme.

5.     Formandskabet sender Rådet den i stk. 1 omhandlede evaluering til fortrolig orientering.

udgår

1.   Generalsekretariatet for Rådet foretager til støtte for medlemsstaterne en undersøgelse af eksisterende aftaler om grænseoverskridende bistand.

1.   Generalsekretariatet for Rådet undersøger til støtte for medlemsstaterne eksisterende aftaler om grænseoverskridende bistand.

2.   Medlemsstaterne sender teksten til disse aftaler til Generalsekretariatet for Rådet senest seks måneder efter denne afgørelses ikrafttræden .

2.   Medlemsstaterne sender teksten til eksisterende aftaler og nye initiativer eller initiativer under udvikling til Generalsekretariatet for Rådet.

3.   Rådet vil på grundlag af resultatet af den i stk. 1 omhandlede undersøgelse inden 1 år overveje , om de eksisterende problemer kan løses ved at tilpasse de relevante europæiske love og forskrifter , navnlig Schengen-gennemførelseskonventionen .

3.   Rådet vil på grundlag af den modtagne information overveje de konstaterede vanskeligheder og problemer , og om det er nødvendigt at tilpasse de relevante europæiske love og forskrifter.


(1)  EUT C 101 af 27.4.2005, s. 36.

(2)   EFT L 147 af 5.6.1997, s. 1 .

(3)   EUT C 116 af 30.4.2004, s. 18 .

(4)   Rådets resolution af 29. april 2004 om sikkerheden i forbindelse med Det Europæiske Råds møder og andre lignende arrangementer ( EUT C 116 af 30.4.2004, s. 18 ) .

P6_TA(2006)0298

Tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje ***II

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF (13274/1/2005 — C6-0091/2006 — 1997/0335(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Rådets fælles holdning (13274/1/2005 — C6-0091/2006),

der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(1997)0644) (2),

der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2000)0419) (3),

der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

der henviser til forretningsordenens artikel 62,

der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0208/2006);

1.

godkender den fælles holdning som ændret;

2.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.


(1)  EFT C 341 af 9.11.1998, s. 34 og EFT C 54 af 25.2.2000, s. 79.

(2)  EFT C 105 af 6.4.1998, s. 1.

(3)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TC2-COD(1997)0335

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 5. juli 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/…/EF om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med Rådets direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje (3) er der indført harmoniserede betingelser for udstedelse af tekniske certifikater for fartøjer til sejlads på indre vandveje i alle medlemsstaterne, dog med undtagelse af sejlads på Rhinen. Allligevel gælder der, i Europa som helhed, fortsat forskellige tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje. Den omstændighed, at der side om side eksisterer forskellige internationale og nationale regler, har indtil videre vanskeliggjort bestræbelserne på at sikre gensidig anerkendelse af nationale skibscertifikater, uden behov for yderligere inspektion af udenlandske fartøjer. Desuden svarer standarderne i direktiv 82/714/EØF på en række punkter ikke længere til den seneste teknologiske udvikling.

(2)

De tekniske forskrifter i bilagene til direktiv 82/714/EØF er stort set de samme som bestemmelserne i inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen, i den version, som blev vedtaget af Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR) i 1982. Betingelserne og de tekniske forskrifter for udstedelse af certifikater for sejlads på indre vandveje i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen er blevet revideret regelmæssigt siden da og svarer til den seneste teknologiske udvikling. Af konkurrence- og sikkerhedshensyn samt af hensyn til fremme af harmoniseringen på europæisk plan bør anvendelsesområdet og indholdet af disse tekniske forskrifter gælde inden for hele Fællesskabets indre vandvejsnet. I den henseende bør der også tages hensyn til ændringer, der er sket inden for dette net.

(3)

De fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje, som attesterer, at fartøjerne er i fuld overensstemmelse med ovennævnte reviderede tekniske forskrifter, bør være gyldige på alle Fællesskabets indre vandveje.

(4)

Det er ønskeligt at sikre en højere grad af harmonisering af medlemsstaternes betingelser for udstedelse af supplerende fællesskabscertifikater for sejlads på vandveje i zone 1 og 2 (flodmundinger) samt for sejlads på vandveje i zone 4.

(5)

Af hensyn til sikkerheden i forbindelse med befordring af passagerer bør direktiv 82/714/EØF, i lighed med inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen, også omfatte passagerfartøjer til befordring af mere end tolv passagerer.

(6)

Af hensyn til sikkerheden bør harmoniseringen af standarder være på et højt niveau, og harmoniseringen bør foretages således, at den ikke medfører nogen lempelse af sikkerhedsstandarderne på Fællesskabets indre vandveje.

(7)

Det er hensigtsmæssigt at indføre en overgangsordning for de fartøjer i drift, som endnu ikke er forsynet med et fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, når de underkastes den første tekniske inspektion i henhold til de reviderede tekniske krav i dette direktiv.

(8)

Det er hensigtsmæssigt, inden for visse grænser og afhængigt af det pågældende fartøjs kategori, at gyldighedsperioden for fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje fastlægges i hvert enkelt tilfælde.

(9)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen (4).

(10)

Det er nødvendigt, at de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets direktiv 76/135/EØF af 20. januar 1976 om gensidig anerkendelse af fartsattester for fartøjer på indre vandveje (5), forbliver i kraft for de fartøjer, der ikke er omfattet af nærværende direktiv.

(11)

Eftersom visse fartøjer henhører under såvel anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer (6) som anvendelsesområdet for nærværende direktiv, bør bilagene til disse to direktiver hurtigst muligt tilpasses gennem de relevante udvalgsprocedurer, såfremt der er uoverensstemmelse eller uforenelighed mellem bestemmelserne i disse direktiver.

(12)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (7) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(13)

Direktiv 82/714/EØF bør ophæves —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Klassifikation af vandveje

1.   I dette direktiv klassificeres Fællesskabets indre vandveje således:

a)

zone 1, 2, 3 og 4:

i)

zone 1 og 2: de vandveje, som er anført i bilag I, kapitel 1

ii)

zone 3: de vandveje, som er anført i bilag I, kapitel 2

iii)

zone 4: de vandveje, som er anført i bilag I, kapitel 3

b)

zone R: de vandveje, jf. litra a), for hvilke der udstedes certifikater i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, sådan som den artikel er affattet på tidspunktet for ikrafttræden af dette direktiv.

2.   Hver medlemsstat kan efter høring af Kommissionen ændre klassifikationen i zoner af sine vandveje, jf. bilag I. Disse ændringer meddeles Kommissionen mindst seks måneder før deres ikrafttræden. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   I overensstemmelse med bilag II, artikel 1.01 gælder dette direktiv for følgende fartøjer:

a)

fartøjer med en længde (L) på 20 m eller derover

b)

fartøjer, for hvilke produktet af længde (L), bredde (B) og dybgang (T) er 100 m3 eller derover.

2.   I overensstemmelse med bilag II, artikel 1.01 gælder dette direktiv også for følgende fartøjer:

a)

slæbebåde og skubbebåde, som er bestemt til at slæbe eller skubbe fartøjer eller danne parformation med de i stk. 1 nævnte fartøjer eller flydende maskiner

b)

fartøjer, som er bestemt til passagertransport og medfører mere end 12 passagerer ud over besætningen

c)

flydende maskiner.

3.   Dette direktiv gælder ikke for følgende fartøjer:

a)

færger

b)

flådefartøjer

c)

søgående fartøjer, herunder søgående slæbebåde og skubbebåde, som

i)

sejler eller er stationeret i tidevandsområder

ii)

som midlertidigt sejler på indre vandveje, forudsat at de er forsynet med:

et certifikat, som attesterer overensstemmelse med den internationale konvention af 1974 for sikkerhed til søs (SOLAS), eller tilsvarende, et certifikat som attesterer overensstemmelse med den internationale konvention af 1966 om lastelinjer, eller tilsvarende, og et internationalt certifikat vedrørende forebyggelse af olieforurening (IOPP-certifikat), som attesterer overensstemmelse med den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL),

for så vidt angår passagerfartøjer, der ikke er omfattet af alle de i første led omhandlede konventioner, et certifikat vedrørende sikkerhedsregler og standarder for passagerskibe udstedt i overensstemmelse med Rådets direktiv 98/18/EF af 17. marts 1998 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (8), eller

for så vidt angår fritidsfartøjer, som ikke falder ind under alle de i første led omhandlede konventioner: et certifikat fra flagstaten.

Artikel 3

Forpligtelse til at medføre et certifikat

1.   Fartøjer, som sejler på de i artikel 1 omhandlede indre vandveje i Fællesskabet, skal

a)

ved sejlads på indre vandveje i zone R

enten medføre et certifikat, som er udstedt i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen

eller medføre et fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, som er udstedt eller fornyet efter … (9), og som attesterer, at fartøjet fuldt ud opfylder de tekniske forskrifter i bilag II, for hvilke ækvivalens med de tekniske forskrifter i ovennævnte konvention er blevet fastslået i henhold til gældende regler og procedurer, jf. dog overgangsbestemmelserne i kapitel 24 i bilag II

b)

ved sejlads på andre vandveje medføre et fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, der, hvor det er relevant, omfatter specifikationerne i artikel 5.

2.   Fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i del I af bilag V og udstedes i henhold til dette direktiv.

Artikel 4

Supplerende fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

1.   Fartøjer med et certifikat udstedt i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen kan med forbehold af bestemmelserne i artikel 5, stk. 5, sejle på Fællesskabets vandveje med dette certifikat alene.

2.   Fartøjer med et certifikat som omhandlet i stk. 1 skal dog endvidere medføre et supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje:

a)

ved sejlads på vandveje i zone 3 og 4, såfremt de ønsker at gøre brug af de sikkerhedstekniske lempelser, som gælder dér

b)

ved sejlads på vandveje i zone 1 og 2, eller for passagerfartøjer ved sejlads på vandveje i zone 3, der ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre sejlbare vandveje, såfremt vedkommende medlemsstat har udstedt supplerende tekniske forskrifter for disse vandveje i henhold til artikel 5, stk. 1, 2 og 3.

3.   Det supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i del II i bilag V og udstedes af de kompetente myndigheder mod forelæggelse af det i stk. 1 omhandlede gyldige certifikat på vilkår, der fastsættes af de myndigheder, som er kompetente med hensyn til de vandveje, der skal besejles.

Artikel 5

Supplerende eller lempede tekniske forskrifter for visse zoner

1.   En medlemsstat kan efter høring af Kommissionen og, hvor det er relevant, med forbehold af forskrifterne i den reviderede konvention for sejlads på Rhinen vedtage tekniske forskrifter ud over forskrifterne i bilag II for fartøjer, der sejler på indre vandveje i zone 1 og 2 på dens område.

2.   En medlemsstat kan, med hensyn til passagerfartøjer, der sejler på dens indre vandveje i zone 3, som ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre sejlbare vandveje, opretholde tekniske forskrifter ud over forskrifterne i bilag II. Ændringer af sådanne tekniske forskrifter kræver forudgående godkendelse af Kommissionen.

3.   De supplerende forskrifter skal være begrænset til de områder, der er anført i bilag III. De supplerende forskrifter meddeles Kommissionen mindst seks måneder før deres ikrafttræden. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

4.   Det skal anføres i det i artikel 3 omhandlede fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje eller, hvor artikel 4, stk. 2, finder anvendelse, i det supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, at disse supplerende forskrifter er overholdt. Sådant bevis på overholdelse skal anerkendes for alle Fællesskabets indre vandveje i den pågældende zone.

5.

a)

Hvor anvendelsen af overgangsbestemmelserne i kapitel 24a i bilag II ville medføre en lempelse af de eksisterende nationale sikkerhedsstandarder, kan en medlemsstat undlade at anvende disse overgangsbestemmelser på passagerfartøjer, der sejler på dens indre vandveje, som ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre sejlbare vandveje. Under sådanne omstændigheder kan medlemsstaten kræve, at sådanne fartøjer, der sejler på medlemsstatens ikke-forbundne indre vandveje, fuldt ud opfylder de tekniske forskrifter i bilag II fra den … (9).

b)

En medlemsstat, der benytter bestemmelsen i litra a), underretter Kommissionen om sin beslutning og giver Kommissionen detaljerede oplysninger om de relevante nationale standarder, der gælder for passagerfartøjer, som sejler på dens indre vandveje. Kommissionen underretter medlemsstaterne.

c)

Overholdelse af en medlemsstats forskrifter vedrørende sejlads på medlemsstatens ikke-forbundne indre vandveje skal anføres i det i artikel 3 omhandlede fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje eller, hvor artikel 4, stk. 2, finder anvendelse, i det supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje.

6.   Fartøjer, der kun sejler på vandveje i zone 4, skal alene omfattes af de lempede forskrifter som fastsat i kapitel 19b i bilag II på alle vandveje i denne zone. Overensstemmelse med disse lempede forskrifter anføres i det fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, der er nævnt i artikel 3.

7.   En medlemsstat kan efter høring af Kommissionen tillade en lempelse af de tekniske forskrifter i bilag II for fartøjer, som udelukkende sejler på vandveje i zone 3 og 4 på dens område.

En sådan lempelse skal være begrænset til de områder, der er anført i bilag IV. Hvor fartøjets tekniske specifikationer svarer til de lempede tekniske forskrifter, skal dette anføres i fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje eller, hvor artikel 4, stk. 2, finder anvendelse, i det supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje.

Lempelserne af de tekniske forskrifter i bilag II meddeles Kommissionen mindst seks måneder før deres ikrafttræden, og Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 6

Farlige stoffer

Ethvert fartøj med et certifikat, der er udstedt i henhold til reglementet for transport af farlige stoffer på Rhinen, i det følgende benævnt »ADNR«, kan transportere farlige stoffer på hele Fællesskabets område på de vilkår, der er anført i dette certifikat.

Enhver medlemsstat kan kræve, at fartøjer, der ikke er i besiddelse af et sådant certifikat, kun kan transportere farlige stoffer på dens område, såfremt de opfylder en række forskrifter ud over dem, der er fastsat i dette direktiv. Disse forskrifter meddeles Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 7

Undtagelser

1.   Medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra hele eller dele af dette direktiv for:

a)

fartøjer, slæbebåde og skubbebåde og flydende maskiner, når disse sejler på vandveje, som ikke via indre vandveje er forbundet med de øvrige medlemsstaters vandveje

b)

fartøjer med en dødvægt på højst 350 tons eller fartøjer, der ikke er bestemt til transport af gods, med et deplacement på under 100 m3, hvis køl er lagt inden den 1. januar 1950, og som udelukkende sejler på indenlandske vandveje.

2.   I forbindelse med sejlads på indenlandske vandveje kan medlemsstaterne tillade undtagelser fra en eller flere bestemmelser i dette direktiv for så vidt angår begrænsede strækninger af lokal interesse eller i havneområder. Disse undtagelser, samt de strækninger eller det område, for hvilke de gælder, skal anføres i fartøjets certifikat.

3.   De undtagelser, der tillades i henhold til stk. 1 og 2, meddeles Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater herom.

4.   En medlemsstat, som i kraft af undtagelser, der er tilladt i henhold til stk. 1 og 2, ikke har noget fartøj i fart på sine vandveje, som er omfattet af dette direktiv, er ikke forpligtet til at efterkomme artikel 9, 10 og 12.

Artikel 8

Udstedelse af fællesskabscertifikater

1.   Fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje udstedes til fartøjer, hvis køl er lagt efter den … (9), efter en teknisk inspektion, som skal foretages, inden fartøjet tages i brug, og som skal sikre, at fartøjet opfylder de tekniske forskrifter i bilag II.

2.   Fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje udstedes til fartøjer, som ikke var omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 82/714/EØF, men som er omfattet af nærværende direktiv i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1 og 2, efter en teknisk inspektion, som foretages, når fartøjets gældende certifikat udløber, dog senest den … (10), for at kontrollere, at fartøjet opfylder de tekniske forskrifter i bilag II. I medlemsstater, hvor gyldighedsperioden for fartøjets nuværende nationale certifikat er kortere end fem år, kan sådanne certifikater udstedes indtil fem år efter den … (10).

Enhver manglende opfyldelse af de tekniske forskrifter i bilag II skal specificeres i fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje. Forudsat at de kompetente myndigheder ikke anser disse mangler for at være til åbenbar fare, kan de i stk. 1 omhandlede fartøjer fortsætte driften, indtil de komponenter og områder af fartøjet, der ifølge certifikatet ikke opfylder disse forskrifter, udskiftes eller ændres, hvorefter disse komponenter og områder skal opfylde kravene i bilag II.

3.   Åbenbar fare i henhold til denne artikel anses især at foreligge, når forskrifterne vedrørende fartøjskonstruktionens soliditet, fartøjets sejl- eller manøvreegenskaber eller særlige karakteristika i henhold til bilag II er berørt. De undtagelser, der er tilladt i henhold til bilag II, skal ikke betragtes som mangler, der udgør en åbenbar fare.

Udskiftning af eksisterende dele med identiske dele eller dele af tilsvarende teknologi og konstruktion som led i rutinemæssig reparation og vedligeholdelse anses ikke for udskiftning i henhold til denne artikel.

4.   Det kontrolleres i givet fald, om fartøjet opfylder de i artikel 5, stk. 1, 2 og 3, omhandlede supplerende forskrifter, enten ved de tekniske inspektioner, der er nævnt i denne artikels stk. 1 og 2, eller ved en teknisk inspektion, som udføres på anmodning af fartøjets ejer.

Artikel 9

Kompetente myndigheder

1.   Fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje kan udstedes af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

2.   Hver medlemsstat udfærdiger en fortegnelse over de af dens myndigheder, der har kompetence til at udstede fællesskabscertifikaterne, og meddeler Kommissionen denne fortegnelse. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 10

Teknisk inspektion

1.   Den i artikel 8 omhandlede tekniske inspektion foretages af de kompetente myndigheder, der helt eller delvis kan undlade at underkaste fartøjet teknisk inspektion, såfremt det af en gyldig attest, udstedt af et anerkendt klassificeringsselskab, jf. bilag II, artikel 1.01, fremgår, at fartøjet helt eller delvis opfylder de tekniske forskrifter i bilag II. Klassifikationsselskaber kan kun anerkendes, hvis de opfylder de kriterier, som er anført i del I i bilag VII.

2.   Hver medlemsstat udfærdiger en fortegnelse over de af dens myndigheder, der har kompetence til at foretage den tekniske inspektion, og meddeler Kommissionen denne fortegnelse. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 11

Gyldighed af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

1.   Gyldighedsperioden for fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje bestemmes i hvert enkelt tilfælde af den myndighed, der har kompetence til at udstede sådanne certifikater i overensstemmelse med bilag II.

2.   Hver medlemsstat kan i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 12 og 16 og i bilag II, udstede foreløbige fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje. Foreløbige fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i del III i bilag V.

Artikel 12

Udskiftning af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

Hver medlemsstat fastsætter de nærmere betingelser for udstedelse af et nyt certifikat i tilfælde, hvor et gyldigt fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje er bortkommet eller beskadiget.

Artikel 13

Fornyelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

1.   Fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje fornys ved udløbet af gyldighedsperioden på de betingelser, som er fastsat i artikel 8.

2.   For fornyelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje udstedt før den … (9) gælder dog overgangsbestemmelserne i bilag II.

3.   For fornyelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje udstedt efter den … (9) gælder dog de overgangsbestemmelser i bilag II, som er trådt i kraft efter udstedelsen af certifikaterne.

Artikel 14

Forlængelse af gyldighedsperioden for fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

Gyldighedsperioden for fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje kan undtagelsesvis forlænges af den udstedende eller fornyende myndighed uden teknisk inspektion i overensstemmelse med bilag II. En sådan forlængelse anføres på fællesskabscertifikatet.

Artikel 15

Udstedelse af nye fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

I tilfælde af væsentlige ændringer eller reparationer af fartøjet, som berører soliditeten af konstruktionen eller dets sejl- eller manøvreegenskaber eller dets særlige karakteristika i overensstemmelse med bilag II, skal fartøjet, før sejlads genoptages, på ny underkastes teknisk inspektion i henhold til artikel 8. Efter inspektionen udstedes et nyt fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje med angivelse af fartøjets tekniske specifikationer, eller det eksisterende certifikat ændres i fornødent omfang. Såfremt et sådant certifikat udstedes i en anden medlemsstat end den, hvor det oprindelige certifikat blev udstedt eller fornyet, skal den kompetente myndighed, der har udstedt eller fornyet det oprindelige certifikat, underrettes derom inden en måned.

Artikel 16

Nægtelse af udstedelse eller fornyelse og inddragelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

Enhver beslutning om at nægte udstedelse eller fornyelse af et fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje skal begrundes. Beslutningen meddeles den pågældende med oplysning om de i medlemsstaten gældende regler om klageadgang og -frister.

Ethvert fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje kan i gyldighedsperioden inddrages af den kompetente myndighed, der har udstedt eller fornyet det, når fartøjet ikke længere opfylder de tekniske forskrifter, der svarer til certifikatet.

Artikel 17

Supplerende inspektioner

En medlemsstats kompetente myndigheder kan i henhold til bilag VIII når som helst kontrollere, om der om bord findes et i henhold til dette direktiv gyldigt certifikat, og om fartøjet svarer til angivelserne i dette certifikat, eller om det udgør en åbenbar fare for de personer, der befinder sig om bord, miljøet eller skibsfarten. De kompetente myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger i henhold til bilag VIII.

Artikel 18

Anerkendelse af sødygtighedscertifikater vedrørende fartøjer fra tredjelande

Så længe der ikke er indgået nogen aftale mellem Fællesskabet og tredjelande om gensidig anerkendelse af sødygtighedscertifikater, kan de kompetente myndigheder i en medlemsstat anerkende sødygtighedscertifikater vedrørende fartøjer fra tredjelande med hensyn til sejlads på den pågældende medlemsstats indre vandveje.

Udstedelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje til tredjelandes fartøjer sker i henhold til artikel 8, stk. 1.

Artikel 19

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 7 i Rådets direktiv 91/672/EØF af 16. december 1991 om gensidig anerkendelse af nationale bådførercertifikater for transport af varer og personer ad indre vandveje (11), i det følgende benævnt »udvalget«.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 20

Tilpasning af bilagene og henstillinger om midlertidige certifikater

1.   Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 19, stk. 2, de ændringer, som er nødvendige for at tilpasse bilagene til direktivet til den tekniske udvikling eller til ændringer på området, som er et resultat af arbejdet i andre internationale organisationer, navnlig i Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR), med henblik på at sikre, at de to certifikater, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), udstedes på grundlag af tekniske forskrifter, som sikrer et ækvivalent sikkerhedsniveau, og i de tilfælde, hvortil der er henvist i artikel 5.

Disse ændringer skal foretages hurtigt for at sikre, at de tekniske forskrifter, der er nødvendige for udstedelse af fællesskabscertifikatet vedrørende sejlads på Rhinen, giver et sikkerhedsniveau, der er ækvivalent med det, der kræves for udstedelse af det certifikat, der er omhandlet i artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen.

2.   Kommissionen træffer afgørelse om udvalgets henstillinger om udstedelse af foreløbige fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje i overensstemmelse med artikel 2.19 i bilag II.

Artikel 21

Fortsat anvendelse af direktiv 76/135/EØF

For fartøjer, der ikke er omfattet af dette direktivs artikel 2, stk. 1 og 2, men af artikel 1a i direktiv 76/135/EØF, finder bestemmelserne i sidstnævnte direktiv anvendelse.

Artikel 22

Supplerende eller lempede nationale forskrifter

Supplerende forskrifter, der var gældende i en medlemsstat før den … (9) for fartøjer, som sejler på vandveje i zone 1 og 2 på dens område, eller lempelser i de tekniske forskrifter for fartøjer, som sejler på vandveje i zone 3 og 4 på dens område, der var gældende i en medlemsstat før den pågældende dato, finder fortsat anvendelse, indtil supplerende forskrifter i henhold til artikel 5, stk. 1, eller lempelser i henhold til artikel 5, stk. 7, i de tekniske forskrifter i bilag II er trådt i kraft, dog højst indtil den … (12).

Artikel 23

Gennemførelse

1.   Medlemsstater, der har indre vandveje som nævnt i artikel 1, stk. 1, sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv med virkning fra den … (9). De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 24

Sanktioner

Medlemsstaterne etablerer en ordning med sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, og træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne bliver anvendt. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 25

Ophævelse af direktiv 82/714/EØF

Direktiv 82/714/EØF ophæves med virkning fra den … (9).

Artikel 26

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 27

Adressater

Dette direktiv er rettet til de medlemsstater, der har indre vandveje som nævnt i artikel 1, stk. 1.

Udfærdiget i …, den …

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  EFT C 157 af 25.5.1998, s. 17.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 16.9.1999 (EFT C 54 af 25.2.2000, s. 79), Rådets holdning af 23.2.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets holdning af 5.7.2006.

(3)  EFT L 301 af 28.10.1982, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(4)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(5)  EFT L 21 af 29.1.1976, s. 10. Senest ændret ved direktiv 78/1016/EØF (EFT L 349 af 13.12.1978, s. 31).

(6)   EFT L 164 af 30.6.1994, s. 15 . Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 ( EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1 ).

(7)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(8)  EFT L 144 af 15.5.1998, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/75/EF (EUT L 190 af 30.7.2003, s. 6).

(9)  To år efter dette direktivs ikrafttræden.

(10)  Tolv år efter dette direktivs ikrafttræden.

(11)  EFT L 373 af 31.12.1991, s. 29. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(12)  30 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

BILAG I

LISTE OVER FÆLLESSKABETS NET AF INDRE VANDVEJE, GEOGRAFISK INDDELT I ZONE 1, 2, 3 OG 4

KAPITEL 1

Zone 1

Forbundsrepublikken Tyskland:

Ems:

Fra forbindelseslinjen mellem det tidligere Greetsiel-fyrtårn og den vestlige mole af havneindsejlingen til Eemshaven og udefter indtil 53°30′N og 6°45′E, dvs. lidt længere ude end omlastningsområdet for tørlastskibe i den gamle Ems (Alte Ems) (1)

Republikken Polen:

Den del af den Pommerske bugt, der ligger syd for forbindelseslinjen mellem det nordlige Perd på øen Rügen og Niechorze-fyrtårnet.

Den del af Gdansk-bugten, der ligger syd for forbindelseslinjen mellem Hel-fyrtårnet og afmærkningsbøjen ved havneindsejlingen til Baltijsk.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:

SKOTLAND

Blue Mull Sound

Mellem Gutcher og Belmont.

Yell Sound

Mellem Tofts Voe og Ulsta.

Sullom Voe

Inden for en linje fra det nordøstligste punkt af Gluss Island til det nordligste punkt af Calback Ness.

Dales Voe

Om vinteren:

 

inden for en linje fra det nordligste punkt af Kebister Ness til kysten ved Breiwick på 1°10,8′W

Dales Voe

Om sommeren:

 

som for Lerwick

Lerwick

Om vinteren:

 

inden for det område, der mod nord afgrænses af en linje fra Scottle Holm til Scarfi Taing på Bressay og mod syd af en linje fra Twageos Point-fyrtårnet til Whalpa Taing på Bressay

Lerwick

Om sommeren:

 

inden for det område, der mod nord afgrænses af en linje fra Brim Ness til det nordøstlige hjørne af Inner Score og mod syd af en linje fra sydspidsen af Ness of Sound til Kirkabisterness

Kirkwall

Mellem Kirkwall og Rousay ikke øst for en linje mellem Point of Graand (Egilsay) og Galt Ness (Shapinsay) eller mellem Head of Work (Mainland) gennem Helliar Holm-fyrtårnet til Shapinsays kyst; ikke nordvest for den sydøstligste spids af Eynhallow Island, ikke udefter mod havet fra en linje mellem Rousays kyst på 59°10,5′N 002°57,1′W og Egilsays kyst på 59°10,0′N 002°56,4′W.

Stromness

Til Scapa, men ikke uden for Scapa Flow

Scapa Flow

Inden for et område, der afgrænses af linjer trukket fra Point of Cletts på øen Hoy til den trigonometriske station Thomson's Hill på øen Fara og videre til Gibraltar Pier på øen Flotta; fra St Vincent Pier på øen Flotta til det vestligste punkt på Calf of Flotta; fra det østligste punkt på Calf of Flotta til Needle Point på øen South Ronaldsay og fra Ness on Mainland til Point of Oxan-fyrtårnet på øen Graemsay og videre til Bu Point på øen Hoy; samt på havsiden af farvande i zone 2.

Balnakiel Bay

Mellem Eilean Dubh og A'Chleit

Cromarty Firth

Inden for en linje fra North Sutor til Nairn Breakwater samt på havsiden af farvande i zone 2.

Inverness

Inden for en linje fra North Sutor til Nairn Breakwater samt på havsiden af farvande i zone 2.

River Tay — Dundee

Inden for en linje fra Broughty Castle til Tayport samt på havsiden af farvande i zone 2.

Firth of Forth og River Forth

Inden for en linje fra Kirkcaldy til Portobello samt på havsiden af farvande i zone 2.

Solway Firth

Inden for en linje fra Southerness Point til Silloth

Loch Ryan

Inden for en linje fra Finnart's Point til Milleur Point samt på havsiden af farvande i zone 2.

The Clyde

Ydre grænse:

 

en linje fra Skipness til en position en mil syd for Garroch Head og videre til Farland Head

Indre grænse om vinteren:

 

en linje fra Cloch-fyrtårnet til Dunoon Pier

Indre grænse om sommeren:

 

en linje fra Bogany Point på Isle of Bute til Skelmorlie Castle og en linje fra Ardlamont Point til den sydligste ende af Ettrick Bay inde i Kyles of Bute

Note: Ovennævnte indre grænse, der gælder om sommeren, udvides fra den 5. juni til den 5. september (begge datoer medregnet) med en linje fra et punkt to mil ud for Ayrshires kyst ved Skelmorlie Castle til Tomont End på Cumbrae og en linje fra Portachur Point på Cumbrae til Inner Brigurd Point i Ayrshire

Oban

Inden for et område, der mod nord afgrænses af en linje fra Dunollie Point-fyrtårnet til Ard na Chruidh og mod syd af en linje fra Rudha Seanach til Ard na Cuile.

Kyle of Lochalsh

Gennem Loch Alsh til Loch Duichs forbjerg

Loch Gairloch

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

syd for en linje mod øst fra Rubha na Moine til Eilan Horrisdale og videre til Rubha nan Eanntag

NORDIRLAND

Belfast Lough

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Carrickfergus til Bangor

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Loch Neagh

I en afstand af over 2 mil fra kysten

ENGLANDS ØSTKYST

River Humber

Om vinteren:

 

inden for en linje fra New Holland til Paull

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Cleethorpes Pier til Patrington Church

samt på havsiden af farvande i zone 2.

WALES OG ENGLANDS VESTKYST

River Severn

Om vinteren:

 

inden for en linje fra Blacknore Point til Caldicot Pill, Porstkewett

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down

samt på havsiden af farvande i zone 2.

River Wye

Om vinteren:

 

inden for en linje fra Blackmore Point til Caldicot Pill, Portskewett

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Newport

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Cardiff

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Barry

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Swansea

Inden for en linje, der forbinder bølgebrydernes yderste punkt ud imod havet.

Menai Straits

Inden for Menai Straits fra en linje, der forbinder Llanddwyn Island-fyrtårnet med Dinas Dinlleu, og linjer, der forbinder sydspidsen af Puffin Island med Trwyn DuPoint og Llanfairfechan jernbanestation samt på havsiden af farvande i zone 2.

River Dee

Om vinteren:

 

inden for en linje fra Hilbre Point til Point of Air

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Formby Point til Point of Air

samt på havsiden af farvande i zone 2.

River Mersey

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Formby Point til Point of Air

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Preston og Southport

Inden for en linje fra Southport til Blackpool inden for bredderne

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Fleetwood

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head

samt på havsiden af farvande i zone 2.

River Lune

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Heysham

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head

Morecambe

Om vinteren:

 

ingen

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head

Workington

Inden for en linje fra Southerness Point til Silloth

samt på havsiden af farvande i zone 2.

SYDENGLAND

River Colne — Colchester

Om vinteren:

 

inden for en linje fra Colne Point til Whitstable

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers

River Blackwater

Om vinteren:

 

inden for en linje fra Colne Point til Whitstable

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers

samt på havsiden af farvande i zone 2.

River Crouch og River Roach

Om vinteren:

 

inden for en linje fra Colne Point til Whitstable

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Themsen og dens bifloder

Om vinteren:

 

inden for en linje fra Colne Point til Whitstable

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers

samt på havsiden af farvande i zone 2.

River Medway og the Swale

Om vinteren:

 

inden for en linje fra Colne Point til Whitstable

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Chichester

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Langstone Harbour

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Portsmouth

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Bembridge, Isle of Wight

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Cowes, Isle of Wight

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Southampton

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Beaulieu River

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Keyhaven Lake

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Weymouth

Inden for Portland Harbour og mellem Wey og Portland Harbour

Plymouth

Inden for en linje fra Cawsand til Breakwater og videre til Staddon

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Falmouth

Om vinteren:

 

inden for en linje fra St. Anthony Head til Rosemullion

Om sommeren:

 

inden for en linje fra St.Anthony Head til Nare Point

samt på havsiden af farvande i zone 2.

River Camel

Inden for en linje fra Stepper Point til Trebetherick Point

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Bridgewater

Inden for banken samt på havsiden af farvande i zone 2.

River Avon (Avon)

Om vinteren:

 

inden for en linje fra Blacknore Point til Caldicot Pill, Porstkewett

Om sommeren:

 

inden for en linje fra Barry Pier til Steepholm og videre til Brean Down

samt på havsiden af farvande i zone 2.

Zone 2

Den Tjekkiske Republik:

Den kunstige sø Lipno

Forbundsrepublikken Tyskland:

Ems

fra en linje tværs over Ems nær havneindsejlingen i Papenburg mellem Diemen pumpestationen og digegennemsejlingen ved Halte til forbindelseslinjen mellem det tidligere Greetsiel-fyrtårn og den vestlige mole af havneindsejlingen i Eemshaven.

Jade

inden for forbindelseslinjen mellem Schillig-fyrtårnet og kirketårnet i Langwarden.

Weser

fra den nordvestlige ende af jernbanebroen i Bremen til en linje mellem kirketårnene i Langwarden og Cappel, herunder flodarmene Westergate, Rekumer Loch, Rechter Nebenarm og Schweiburg

Elben

fra den nedre grænse af Hamburgs havn til forbindelseslinjen mellem Döse-sømærket og den vestlige ende af Friedrichskoog-diget (Dieksand), herunder Nebenelben samt bifloderne Este, Lühe, Schwinge, Oste, Pinnau, Krückau og Stör (for alles vedkommende fra mundingen til dæmningen).

Meldorfer Bucht

inden for forbindelseslinjen mellem den vestlige ende af Friedrichskoog-diget (Dieksand) og det vestlige molehoved i Büsum.

Eider

fra Gieselau-kanalen til Eider-dæmningen

Flensborg Fjord

inden for en linje mellem Kegnæs-fyrtårnet og Birknack

Schlei

inden for en linje mellem molehovederne i Schlei-mundingen.

Eckernförder Bucht

inden for en linje mellem Bocknis-Eck og den nordøstlige spids af fastlandet ved Dänisch Nienhof.

Kieler Förde

inden for en linje mellem Bülk-fyrtårnet og Laboe-marinemindesmærket

Nord-Ostsee-Kanal (Kielerkanalen)

fra forbindelseslinjen mellem molehovederne i Brunsbüttel til en linje mellem indsejlingslysene i Kiel-Holtenau, herunder Obereidersee og Enge, Audorfer See, Bergstedter See og Enge, Schinauer See, Flemhuder See og Achterwehrer kanalen.

Trave

fra den nordvestlige ende af jernbaneklapbroen og den nordlige ende af Holdstenbrücke (Stadttrave) i Lübeck til en linje mellem det indre sydlige og det ydre nordlige molehoved i Travemünde, herunder Pötenitzer Wiek, Dassower See og Altarmen ved Teerhof-øen

Leda

fra indsejlingen til yderhavnen ved Leer-slusen til mundingen

Hunte

fra Oldenburgs havn og fra et punkt 140 m neden for Amalienbrücke i Oldenburg til mundingen

Lesum

fra jernbanebroen i Bremen-Burg til mundingen

Este

fra afløbskanalen fra Buxtehude-slusen til Este-dæmningen

Lühe

fra afløbskanalen fra Au-Mühle i Horneburg til Lühe-dæmningen

Schwinge

fra Salztor-slusen i Stade til Schwinge-dæmningen

Oste

fra den nordøstlige ende af Bremervörde-mølledæmningen til Oste-dæmningen

Pinnau

fra den sydvestlige ende af jernbanebroen i Pinneberg til Pinnau-dæmningen

Krückau

fra den sydvestlige ende af broen til/fra Wedenkamp i Elmshorn til Krückau-dæmningen

Stör

fra vandstandsmåleren i Rensing til Stör-dæmningen

Freiburger Hafenpriel

fra den østlige ende af slusen i Freiburg an der Elbe til mundingen

Wismarbucht, Kirchsee, Breitling, Salzhaff og havneområdet i Wismar

afgrænset mod havet af en linje mellem Hoher Wieschendorf Huk og Timmendorf-fyrtårnet og en linje, der forbinder Gollwitz-fyrtårnet på øen Poel og sydspidsen af Wustrow-halvøen

Warnow, herunder Breitling og bifloder

neden for Mühlendamm fra den nordlige ende af Geinitzbrücke i Rostock afgrænset mod havet af en linje, der forbinder de nordligste punkter af henholdsvis vest- og østmolen i Warnemünde

Farvandet mellem fastlandet og Darss- og Zingst-halvøerne samt øerne Hiddensee og Rügen (inkl. havneområdet i Stralsund)

afgrænset mod havet

mellem Zingst-halvøen og øen Bock: til 54°26′42″N

mellem øerne Bock og Hiddensee: til en linje, der forbinder nordspidsen af øen Bock og sydspidsen af øen Hiddensee

mellem øerne Hiddensee og Rügen (Bug): til en linje, der forbinder sydøstspidsen af Neubessin og Buger Haken

Greifswalder Bodden og havneområdet i Greifswald, herunder Ryck

afgrænset mod havet af en linje fra østspidsen af Thiessower Haken (Südperd) til østspidsen af øen Ruden og videre til nordspidsen af øen Usedom (54°10′37″N, 13°47′51″E)

Farvandet mellem fastlandet og øen Usedom (floden Peene, herunder havneområdet i Wolgast, Achterwasser og Stettiner Haff)

mod øst indtil grænsen til Republikken Polen gennem Stettin nor

Den Franske Republik:

Dordogne fra stenbroen i Libourne til mundingen

Garonne og Gironde fra stenbroen i Bordeaux til mundingen

Gironde

Loire fra Haudaudine-broen over Madeleine-grenen til mundingen og fra Pirmil-broen over Pirmil-grenen

Rhône fra Trinquetaille-broen i Arles og videre mod Marseille

Seine fra Jeanne d'Arc-broen i Rouen til mundingen

Republikken Ungarn:

Balaton-søen.

Kongeriget Nederlandene:

Dollard.

Ems.

Waddenzee: herunder forbindelserne til Nordsøen.

Ijsselmeer: herunder Markermeer og Ijmeer, men ikke Gouwzee.

Nieuwe Waterweg og Scheur.

Caland Kanaal mod vest fra Benelux-havnen.

Hollands Diep.

Breediep, Beerkanal og de derved liggende havne.

Haringvliet og Vuile Gat: herunder vandvejene mellem Goeree-Overflakkee og Voorne-Putten og Hoeksche Waard.

Hellegat.

Volkerak.

Krammer.

Grevelingenmeer og Brouwerschavensche Gat: herunder alle vandveje mellem Schouwen-Duiveland og Goeree-Overflakkee.

Keten, Mastgat, Zijpe, Krabbenkreek, Oosterschelde og Roompot: herunder vandvejene mellem Walcheren, Noord-Beveland og Zuid-Beveland samt Schouwen-Duiveland og Tholen, med undtagelse af Schelde-Rhin-kanalen.

Schelde, Westerschelde og dens munding: herunder vandvejene mellem Zeeland Vlaanderen samt Walcheren og Zuid-Beveland, med undtagelse af Schelde-Rhin-kanalen.

Republikken Polen:

Szczecin-bassin.

Kamień-bassin.

Wisła-bassin.

Puck-bugten.

Włocławski-reservoiret.

Śniardwy-søen.

Niegocin-søen.

Mamry-søen.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:

SKOTLAND

Scapa Flow

Inden for et område, der afgrænses af linjer trukket fra Wharth på øen Flotta til Martello Tower på South Walls og fra Point Cletts på øen Hoy til den trigonometriske station Thomson's Hill på øen Fara og videre til Gibraltar Pier på øen Flotta

Kyle of Durness

Syd for Eilean Dubh

Cromarty Firth

Inden for en linje mellem North Sutor og South Sutor

Inverness

Inden for en linje fra Fort George til Chanonry Point

Findhorn Bay

Inden for odden

Aberdeen

Inden for en linje fra South Jetty til Abercromby Jetty

Montrose Basin

Vest for en linje, der går i nord-sydlig retning tværs over havneindsejlingen ved Scurdie Ness-fyrtårnet

River Tay — Dundee

Inden for en linje fra tidevandsbassinet (fiskedokken) i Dundee til Craig Head i East Newport

Firth of Forth og River Forth

Inden for Firth of Forth, men ikke øst for jernbanebroen i Forth

Dumfries

Inden for en linje fra Airds Point til Scar Point

Loch Ryan

Inden for en linje fra Cairn Point til Kircolm Point

Ayr Harbour

Inden for banken

The Clyde

Oven for zone 1 farvande

Kyles of Bute

Mellem Colintraive og Rhubodach

Campbeltown Harbour

Inden for en linje fra Macringan's Point til Ottercharach Point

Loch Etive

Inden for Loch Etive oven for Falls of Lora

Loch Leven

Oven for broen ved Ballachulish

Loch Linnhe

Nord for Corran Point-fyrtårnet

Loch Eil

Hele vandområdet

Den Kaledoniske Kanal

Søerne Lochy, Oich og Ness

Kyle of Lochalsh

Inden for Kyle Akin, ikke vest for Eilean Ban-fyrtårnet eller øst for Eileanan Dubha

Loch Carron

Mellem Stromemore og Strome Ferry

Loch Broom, Ullapool

Inden for en linje fra Ullapool Point-fyrtårnet til Aultnaharrie

Kylesku

Tværs over Loch Cairnbawn i området mellem østspidsen af Garbh Eilean og det vestlige punkt på Eilean na Rainich

Stornoway Harbour

Inden for en linje fra Arnish Point til Sandwick Bay-fyrtårnet, nordvest herfor

Scalpay Sund

Ikke øst for Berry Cove (Scalpay) og ikke vest for Croc a Loin (Harris)

Nordhavnen i Scalpay og Tarbert Harbour

Inden for én mil fra øen Harris' kyst

Loch Awe

Hele vandområdet

Loch Katrine

Hele vandområdet

Loch Lomond

Hele vandområdet

Loch Tay

Hele vandområdet

Loch Loyal

Hele vandområdet

Loch Hope

Hele vandområdet

Loch Shin

Hele vandområdet

Loch Assynt

Hele vandområdet

Loch Glascarnoch

Hele vandområdet

Loch Fannich

Hele vandområdet

Loch Maree

Hele vandområdet

Loch Gairloch

Hele vandområdet

Loch Monar

Hele vandområdet

Loch Mullardach

Hele vandområdet

Loch Cluanie

Hele vandområdet

Loch Loyne

Hele vandområdet

Loch Garry

Hele vandområdet

Loch Quoich

Hele vandområdet

Loch Arkaig

Hele vandområdet

Loch Morar

Hele vandområdet

Loch Shiel

Hele vandområdet

Loch Earn

Hele vandområdet

Loch Rannoch

Hele vandområdet

Loch Tummel

Hele vandområdet

Loch Ericht

Hele vandområdet

Loch Fionn

Hele vandområdet

Loch Glass

Hele vandområdet

Loch Rimsdale/nan Clar

Hele vandområdet

NORDIRLAND

Strangford Lough

Inden for en linje fra Cloghy Point til Dogtail Point

Belfast Lough

Inden for en linje fra Holywood til Macedon Point

Larne

Inden for en linje fra Larne Pier til færgemolen på Island Magee

River Bann

Fra de yderste ender af bølgebryderne til Toome Bridge

Lough Erne

Upper Lough Erne og Lower Lough Erne

Lough Neagh

Indtil to mil fra kysten

ENGLANDS ØSTKYST

Berwick

Inden for bølgebryderne

Warkworth

Inden for bølgebryderne

Blyth

Inden for de ydre molehoveder

River Tyne

Dunston Staithes til molehovederne i Tyne

River Wear

Fatfield til molehovederne i Sunderland

Seaham

Inden for bølgebryderne

Hartlepool

Inden for en linje fra Middleton Jetty til det gamle molehoved (Old Pier Head)

Inden for en linje fra det nordlige til det sydlige molehoved

River Tees

Inden for en linje stik vest fra Government Jetty til Tees-dæmningen

Whitby

Inden for molehovederne i Whitby

River Humber

Inden for en linje fra North Ferriby til South Ferriby

Grimsby Dock

Inden for en linje fra tidevandsbassinets vestmole til østmolen af Fish Docks i North Quay

Boston

Inden for New Cut

Dutch River

Hele kanalen

River Hull

Beverley Beck til Humber-floden

Kielder Water

Hele søen

River Ouse

Neden for Naburn-slusen

River Trent

Neden for Cromwell-slusen

River Wharfe

Fra sammenløbet med Ouse til Tadcaster-broen

Scarborough

Inden for molehovederne i Scarborough

WALES OG ENGLANDS VESTKYST

River Severn

Nord for en linje stik vest fra Sharpness Point (51°43,4′N) til Llanthony Weir og Maisemore Weir samt på havsiden af farvande i zone 3.

River Wye

Ved Chepstow, nord for 51°38,0′N til Monmouth

Newport

Nord for de luftledninger, der løber på tværs ved Fifoots Points

Cardiff

Inden for en linje fra South Jetty til Penarth Head

og det indesluttede farvand vest for dæmningen i Cardiff Bugt

Barry

Inden for en linje mellem de yderste ender af bølgebryderne

Port Talbot

Inden for en linje mellem de yderste ender af bølgebryderne i floden Afran uden for de lukkede dokker.

Neath

Inden for en linje stik nord fra den yderste ende af Baglan Bay Tanker Jetty (51°37,2′N, 3°50,5′W)

Llanelli og Burry Port

Inden for et område, der afgrænses af en linje fra vestmolen i Burry Port til Whiteford Point

Milford Haven

Inden for en linje fra South Hook Point til Thorn Point

Fishguard

Inden for en linje, der forbinder de yderste ender af den nordlige og den østlige bølgebryder

Cardigan

Inden for the Narrows ved Pen-Yr-Ergyd

Aberystwyth

Inden for de yderste ender af bølgebryderne

Aberdyfi

Inden for en linje fra Aberdyfi jernbanestation til Twyni Bach-sømærket

Barmouth

Inden for en linje fra Barmouth jernbanestation til Penrhyn Point

Portmadoc

Inden for en linje fra Harlech Point til Graig Ddu

Holyhead

Inden for et område, der afgrænses af den store bølgebryder og en linje fra enden af bølgebryderen til Brynglas Point i Towyn Bay

Menai Straits

Inden for Menai Straits mellem en linje fra Aber Menai Point til Belan Point og en linje fra Beaumaris Pier til Pen-y-Coed Point

Conway

Inden for en linje fra Mussel Hill til Tremlyd Point

Llandudno

Inden for bølgebryderen

Rhyl

Inden for bølgebryderen

River Dee

Oven for Connah's Quay til vandindvindingsanlægget i Barrelwell Hill

River Mersey

Inden for en linje mellem Rock-fyrtårnet og North West Seaforth Dock, men andre dokker indgår ikke

Preston og Southport

Inden for en linje fra Lytham til Southport og inden for Preston Docks

Fleetwood

Inden for en linje fra forfyret (Low Light) til Knott

River Lune

Inden for en linje fra Sunderland Point til Chapel Hill indtil og inklusive Glasson Dock

Barrow

Inden for en linje fra Haws Point på Isle of Walney til Roa Island Slipway

Whitehaven

Inden for bølgebryderen

Workington

Inden for bølgebryderen

Maryport

Inden for bølgebryderen

Carlisle

Inden for en linje fra Point Carlisle til Torduff

Coniston Water

Hele søen

Derwentwater

Hele søen

Ullswater

Hele søen

Windermere

Hele søen

SYDENGLAND

Blakeney og Morston havn og havneindløb

Øst for en linje mod syd fra Blakeney Point til indsejlingen til Stiffkey-floden

River Orwell og River Stour

Orwell inden for en linje fra Blackmanshead-bølgebryderen til Landguard Point samt på havsiden af farvande i zone 3.

River Blackwater

Alle vandveje inden for en linje fra sydvestspidsen af øen Mersea til Sales Point

River Crouch og River Roach

Crouch inden for en linje fra Holliwell Point til Foulness Point, herunder Roach

Themsen og dens bifloder

Themsen oven for en linje, der går i nord-sydlig retning gennem den østlige ende af Denton Wharf Pier i Gravesend, til Teddington-slusen

River Medway og Swale

Medway fra en linje mellem Garrison Point og Grain Tower, til Allington-slusen; og Swale fra Whitstable til Medway

River Stour (Kent)

Stour oven for mundingen til landingspladsen ved Flagstaff Reach

Dover Harbour

Inden for linjer på tværs af den østlige og den vestlige havneindsejling

River Rother

Rother oven for signalstationen for tidevand ved Camber til Scots Float Sluice og til indsejlingsslusen til Brede

River Adur og Southwick Canal

Inden for en linje på tværs af indsejlingen til Shoreham havn frem til Southwick Canal-slusen og til den vestlige ende af Tarmac Wharf

River Arun

Arun oven for Littlehampton Pier til Littlehampton Marina

River Ouse (Sussex) Newhaven

Ouse fra en linje på tværs af molerne ved indsejlingen til Newhaven havn til den nordlige ende af North Quay

Brighton

Brighton Marina yderhavn inden for en linje fra den sydlige ende af West Quay til den nordlige ende af South Quay

Chichester

Inden for en linje mellem Eastoke Point og kirkespiret i West Wittering samt på havsiden af farvande i zone 3.

Langstone Harbour

Inden for en linje mellem Eastney Point og Gunner Point

Portsmouth

Inden for en linje på tværs af havneindsejlingen fra Port Blockhouse til Round Tower

Bembridge på Isle of Wight

Inden i Brading havn

Cowes, Isle of Wight

Medina inden for en linje fra Breakwater Light på østbredden til House Light på vestbredden

Southampton

Inden for en linje fra Calshot Castle til Hook Beacon

Beaulieu River

På Beaulieu River, ikke øst for en linje i nord-sydlig retning gennem Inchmery House

Keyhaven Lake

Inden for en linje stik nord fra forfyret i Hurst Point til Keyhaven Marshes

Christchurch

The Run

Poole

Inden for linjeføringen for kædefærgen mellem Sandbanks og South Haven Point

Exeter

Inden for en linje i øst-vestlig retning fra Warren Point til redningsbådsstationen på kysten over for Checkstone Ledge

Teignmouth

Inde i havnen

River Dart

Inden for en linje fra Kettle Point til Battery Point

River Salcombe

Inden for en linje fra Splat Point til Limebury Point

Plymouth

Inden for en linje fra Mount Batten Pier til Raveness Point gennem Drake's Islands-floden Yealm inden for en linje fra Warren Point til Misery Point

Fowey

Inde i havnen

Falmouth

Inden for en linje fra St. Anthony Head til Pendennis Point

River Camel

Inden for en linje fra Gun Point til Brea Hill

River Taw og River Torridge

Inden for en linje i retning 200° retvisende fra fyrtårnet på Crow Point til kysten ved Skern Point

Bridgewater

Syd for en linje stik øst fra Stert Point (51°13,0′N)

River Avon (Avon)

Inden for en linje mellem Avonmouth Pier og Wharf Point, til Netham Dam

KAPITEL 2

Zone 3

Kongeriget Belgien:

Maritieme Schelde (nedstrøms i forhold til Antwerpens åbne ankerplads).

Den Tjekkiske Republik:

Labe-floden: fra Ústí nad Labem-Střekov-slusen til Lovosice-slusen.

Kunstige søer: Baška, Brněnská (Kníničky), Horka (Stráž pod Ralskem), Hracholusky, Jesenice, Nechranice, Olešná, Orlík, Pastviny, Plumov, Rozkoš, Seč, Skalka, Slapy, Těrlicko, Žermanice.

Máchovo-søen.

Velké Žernoseky-vandområdet.

Søer: Oleksovice, Svÿt, Velké Dáÿko.

Grusgravsøer: Dolní Benešov, Ostrožná Nová Ves a Tovačov.

Forbundsrepublikken Tyskland:

Donau:

fra Kelheim (km 2 414,72) til den tysk-østrigske grænse

Rhinen:

fra den tysk-schweiziske grænse til den tysk-nederlandske grænse

Elben:

fra mundingen af Elbe-Seiten-kanalen til den nedre grænse af Hamburgs havn

Müritz

 

Den Franske Republik:

Rhinen.

Ungarn:

Donau: fra flodkilometer 1 812 til 1 433.

Donau, Moson: fra flodkilometer 14 til 0.

Donau, Szentendre: fra flodkilometer 32 til 0.

Donau, Ráckeve: fra flodkilometer 58 til 0.

Tisza: fra flodkilometer 685 til 160.

Dráva: fra flodkilometer 198 til 70.

Bodrog: fra flodkilometer 51 til 0.

Kettős-Körös: fra flodkilometer 23 til 0.

Hármas-Körös: fra flodkilometer 91 til 0.

Sió-kanalen: fra flodkilometer 23 til 0.

Velence-søen.

Fertő-søen.

Kongeriget Nederlandene:

Rhinen.

Sneekermeer, Koevordermeer, Heegermeer, Fluessen, Slotermeer, Tjeukemeer, Beulakkerwijde, Belterwijde, Ramsdiep, Ketelmeer, Zwartemeer, Veluwemeer, Eemmeer, Gooimeer, Alkmaardermeer, Gouwzee, Buiten Ij, Afgesloten Ij, Noordzeekanaal, Ijmuiden havn, Rotterdam havn, Nieuwe Maas, Noord, Oude Maas, Beneden Merwede, Nieuwe Merwede, Dordtsche Kil, Boven Merwede, Waal, Bijlandsch Kanaal, Boven Rijn, Pannerdensch Kanaal, Geldersche Ijssel, Neder Rijn, Lek, Amsterdam-Rijnkanaal, Veerse Meer, Schelde-Rhin kanalen indtil udmundingen i Volkerak, Amer, Bergsche Maas, Meuse neden for Venlo, Gooimeer, Europort, Calandkanal (øst for Benelux-havnen), Hartelkanaal.

Republikken Østrig:

Donau: fra den tyske grænse til den slovakiske grænse.

Inn: fra mundingen til Passau-Ingling-kraftværket.

Traun: fra mundingen til km 1,80.

Enns: fra mundingen til km 2,70.

March: til km 6,00.

Republikken Polen:

Biebrza fra udløbet af Augustowski-kanalen til udløbet i Narwia.

Brda fra forbindelsen med Bydgoski-kanalen i Bydgoszcz til udløbet i Wisła.

Bug fra Muchawiecs udløb til udløbet i Narwia.

Dąbie-søen til den indre havbugt.

Augustowski-kanalen fra forbindelsen med Biebrza-floden til landegrænsen, sammen med søerne, som kanalen løber igennem.

Bartnicki-kanalen fra Ruda Woda-søen til Bartężek-søen, sammen med Bartężek-søen.

Bydgoski-kanalen.

Elbląski-kanalen fra Druzno-søen til Jeziorak-søen og Szeląg Wielki-søen, sammen med disse søer og de søer, som kanalen løber igennem, og et sideløb i retning af Zalewo fra Jeziorak-søen til Ewingi-søen (inklusive).

Gliwicki-kanalen sammen med Kędzierzyński-kanalen.

Jagielloński-kanalen fra forbindelsen med Elbląg til Nogat.

Łączański-kanalen.

Ślesiński-kanalen med søerne langs denne kanal og Gopło-søen.

Żerański-kanalen.

Martwa Wisła fra Wisła i Przegalina til grænsen i det indre farvand.

Narew fra udløbet af Biebrza til udløbet af Wisła sammen med Zegrzyński-søen.

Nogat fra Wisła til Wisła-bugten.

Noteć (øvre løb) fra Gopło-søen til forbindelsen med Górnonotecki-kanalen og Górnonotecki-kanalen og Noteć (nedre løb) fra forbindelsen med Bydgoski-kanalen til udmundingen i Warta.

Nysa Łużycka fra Gubin til udmundingen i Oder.

Oder fra byen Racibórz to til forbindelsen med den østlige Oder, som løber ud i Regalica fra Klucz-Ustowo-gennemskæringen, sammen med denne flod og dens sideløb til Dąbie-søen samt et sideløb til Oder fra Opatowice-slusen til slusen i Wrocław by.

Den vestlige Oder fra dæmningen i Widuchowa (704,1 km af Oder) til grænsen i det indre farvand, sammen med sideløb samt Klucz-Ustowo-gennemskæringen, som forbinder den østlige Oder med den vestlige Oder.

Parnica og Parnicki-gennemskæringen fra den vestlige Oder til grænsen i det indre farvand.

Pisa fra Roś-søen til Narews udløb.

Szkarpawa fra Wisła til Wisła-bassinet.

Warta fra Ślesiński-søen til Oders udløb.

Wielkie Jeziora Mazurskie-systemet med de søer forbundet af floder og kanaler, som udgør hovedruten fra Roś-søen (inklusive) i Pisz til Węgorzewski-kanalen (inklusive denne kanal) i Węgorzewo sammen med søerne: Seksty, Mikołajskie, Tałty, Tałtowisko, Kotek, Szymon, Szymoneckie, Jagodne, Boczne, Tajty, Kisajno, Dargin, Łabap, Kirsajty og Święcajty, sammen med Giżycki-kanalen og Niegociński-kanalen og Piękna Góra-kanalen, og et sideløb til Ryńskie-søen (inklusive) i Ryn til Nidzkie-søen (op til 3 km, grænser op til Nidzkie-sø-reservatet), sammen med søerne: Bełdany, Guzianka Mała og Guzianka Wielka.

Wisła fra Przemsza udløb til forbindelsen med Łączański-kanalen samt fra denne kanals udløb i Skawina til Wisłas udløb i Gdańsk-bugten, eksklusive Włocławski-reservoiret.

Den Slovakiske Republik:

Donau: fra Devín (flodkilometer 1 880,26) til den slovakisk-ungarske grænse.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:

SKOTLAND

Leith (Edinburgh)

Inden for bølgebryderne

Glasgow

Strathclyde Loch

Crinan Canal

Crinan til Ardrishaig

Den Kaledoniske Kanal

Kanalafsnittene

NORDIRLAND

River Lagan

Lagan Weir til Stranmillis

ØSTENGLAND

River Wear (delen uden tidevand)

Den gamle jernbanebro, Durham til Prebends-broen, Durham

River Tees

Opstrøms fra Tees-dæmningen

Grimsby Dock

Inden for sluserne

Immingham Dock

Inden for sluserne

Hull Docks

Inden for sluserne

Boston Dock

Inden for sluseportene

Aire and Calder Navigation

Goole Docks til Leeds; sammenløbet med Leeds and Liverpool Canal; Bank Dole-sammenløb til Selby (slusen ved Ouse); Castleford-sammenløb til Wakefield (Falling-slusen)

River Ancholme

Ferriby Sluice til Brigg

Calder and Hebble Canal

Wakefield (Falling-slusen) til Broadcut Top-slusen

River Foss

Fra (Blue Bridge) sammenløbet med Ouse til Monk Bridge

Fossdyke Canal

Sammenløb med Trent-floden til Brayford Pool

Goole Dock

Inden for sluseportene

Hornsea Mere

Hele kanalen

River Hull

Fra Struncheon Hill-slusen til Beverley Beck

Market Weighton Canal

Slusen ved Humber til Sod Houses-slusen

New Junction Canal

Hele kanalen

River Ouse

Fra Naburn-slusen til Nun Monkton

Sheffield og South Yorkshire Canal

Keadby-slusen til Tinsley-slusen

River Trent

Cromwell-slusen til Shardlow

River Witham

Boston Sluice til Brayford Poole (Lincoln)

WALES OG VESTENGLAND

River Severn

Oven for Llanthony Weir og Maisemore Weir

River Wye

Oven for Monmouth

Cardiff

Roath Park-søen

Port Talbot

Inden for de lukkede dokker

Swansea

Inden for de lukkede dokker

River Dee

Oven for vandindvindingsanlægget i Barrelwell Hill

River Mersey

Dokkerne (undtagen Seaforth Dock)

River Lune

Oven for Glasson Dock

River Avon (Midland)

Tewkesbury-slusen til Evesham

Gloucester

Gloucester City Docks Gloucester/Sharpness Canal

Hollingworth Lake

Hele søen

Manchester Ship Canal

Hele kanalen og Salford Docks inklusive Irwell-floden

Pickmere Lake

Hele søen

River Tawe

Mellem havdæmningen/Marina og Morfa atletikstadion

Rudyard Lake

Hele søen

River Weaver

Neden for Northwich

SYDENGLAND

River Nene

Wisbech Cut og Nene til Dog-in a-Doublet-slusen

River Great Ouse

Kings Lynn Cut og Great Ouse neden for West Lynn Road-broen

Yarmouth

Yares munding fra en linje på tværs gennem enderne af den nordlige og den sydlige indsejlingsmole, herunder Breydon Water

Lowestoft

Lowestoft havn neden for Mutford-slusen til en linje på tværs af molerne ved indsejlingen til yderhavnen

River Alde og River Ore

Oven for indsejlingen til Ore til Westrow Point

River Deben

Oven for indsejlingen til Deben til Felixstowe Ferry

River Orwell og River Stour

Fra en linje, der går fra Fagbury Point til Shotley Point ved Orwell til Ipswich Dock; og fra en linje, der går i nord-sydlig retning gennem Erwarton Ness ved Stour til Manningtree

Chelmer & Blackwater Canal

Øst for Beeleigh-slusen

Themsen og dens bifloder

Themsen oven for Teddington-slusen til Oxford

River Adur og Southwick Canal

Adur oven for den vestlige ende af Tarmac Wharf, og inden for Southwick Canal

River Arun

Arun oven for Littlehampton Marina

River Ouse (Sussex) Newhaven

Ouse oven for den nordlige ende af North Quay

Bewl Water

Hele søen

Grafham Water

Hele søen

Rutland Water

Hele søen

Thorpe Park Lake

Hele søen

Chichester

Øst for en linje mellem Cobnor Point og Chalkdock Point

Christchurch

Inde i Christchurch havn, undtagen the Run

Exeter Canal

Hele kanalen

River Avon (Avon)

Bristol City Docks

Netham Dam til Pulteney Weir

KAPITEL 3

Zone 4

Kongeriget Belgien:

Hele det belgiske netværk bortset fra vandvejene i zone 3.

Den Tjekkiske Republik:

Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 1, 2 og 3.

Forbundsrepublikken Tyskland:

Alle indre vandveje bortset fra vandvejene i zone 1, 2 og 3.

Den Franske Republik:

Alle indre franske vandveje bortset fra vandvejene i zone 1, 2 og 3.

Den Italienske Republik:

Po: fra Piacenza til udmundingen.

Milano-Cremona-Po-kanalen: den sidste strækning på 15 km til Po.

Mincio: fra Mantua, Governolo til Po.

Ferrara vandvejen: fra Po (Pontelagoscuro), Ferrara til Porto Garibaldi.

Brondolo-kanalen og Valle-kanalen: fra Po di Levante til Venezia-lagunen.

Canale Fissero — Tartaro — Canalbianco: fra Adria til Po di Levante.

Litoranea Veneta: fra Venezia-lagunen til Grado.

Republikken Litauen:

Hele Litauens net af vandveje.

Storhertugdømmet Luxembourg:

Mosel.

Republikken Ungarn:

Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 2 og 3.

Kongeriget Nederlandene:

Alle øvrige floder, kanaler og indlandsfarvande, der ikke er nævnt under zone 1, 2 og 3.

Republikken Østrig:

Thaya: indtil Bernhardsthal.

March: oven for km 6,00.

Republikken Polen:

Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 1, 2 og 3.

Den Slovakiske Republik:

Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 3.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:

SKOTLAND

Ratho and Linlithgow Union Canal

Hele kanalen

Glasgow

Forth and Clyde Canal

Monkland Canal, Faskine- og Drumpellier-afsnittet

Hogganfield Loch

ØSTENGLAND

River Ancholme

Brigg til Harram Hill-slusen

Calder and Hebble Canal

Broadcut Top-slusen til Sowerby-broen

Chesterfield Canal

West Stockwith til Worksop

Cromford Canal

Hele kanalen

River Derwent

Fra sammenløbet med Ouse til Stamford-broen

Driffield Navigation

Fra Struncheon Hill-slusen til Great Driffield

Erewash Canal

Trent-slusen til Langley Mill-slusen

Huddersfield Canal

Sammenløbet med Calder and Hebble Canal ved Coopers Bridge til Huddersfield Narrow Canal ved Huddersfield

Mellem Ashton-Under-Lyne og Huddersfield

Leeds and Liverpool Canal

Fra flodslusen i Leeds til Skipton Wharf

Light Water Valley Lake

Hele søen

The Mere, Scarborough

Hele søen

River Ouse

Oven for Nun Monkton Pool

Pocklington Canal

Fra sammenløbet med Derwent til Melbourne Basin

Sheffield and South Yorkshire Canal

Tinsley-slusen til Sheffield

River Soar

Sammenløbet med Trent til Loughborough

Trent and Mersey Canal

Shardlow til Dellow Lane-slusen

River Ure og Ripon Canal

Fra sammenløbet med Ouse til Ripon Canal (Ripon Basin)

Ashton Canal

Hele kanalen

WALES OG VESTENGLAND

River Avon (Midland)

Oven for Evesham

Birmingham Canal Navigation

Hele kanalen

Birmingham and Fazeley Canal

Hele kanalen

Coventry Canal

Hele kanalen

Grand Union Canal (fra Napton Junction til Birmingham and Fazeley Canal)

Hele afsnittet af kanalen

Kennet and Avon Canal (Bath til Newbury)

Hele afsnittet af kanalen

Lancaster Canal

Hele kanalen

Leeds and Liverpool Canal

Hele kanalen

Llangollen Canal

Hele kanalen

Caldon Canal

Hele kanalen

Peak Forest Canal

Hele kanalen

Macclesfield Canal

Hele kanalen

Monmouthshire and Brecon Canal

Hele kanalen

Montgomery Canal

Hele kanalen

Rochdale Canal

Hele kanalen

Swansea Canal

Hele kanalen

Neath & Tennant Canal

Hele kanalen

Shropshire Union Canal

Hele kanalen

Staffordshire and Worcester Canal

Hele kanalen

Stratford-upon-Avon Canal

Hele kanalen

River Trent

Hele floden

Trent and Mersey Canal

Hele kanalen

River Weaver

Oven for Northwich

Worcester and Birmingham Canal

Hele kanalen

SYDENGLAND

River Nene

Oven for Dog-in-a-Doublet-slusen

River Great Ouse

Kings Lynn oven for West Lynn Road-broen, Great Ouse og alle dermed forbundne Fenland-vandveje herunder Cam og Middle Level Navigation

Norfolk Broads og Suffolk Broads

Alle sejlbare floder, bredninger, kanaler og vandveje med eller uden tidevand inden for Norfolk Broads og Suffolk Broads, herunder Oulton Broad, og Waveney, Yare, Bure, Ant og Thurne, undtagen hvad der er anført for Yarmouth og Lowestoft

River Blyth

Blyths munding til Blythburgh

River Alde og River Ore

På Alde oven for Westrow Point

River Deben

Deben oven for Felixstowe Ferry

River Orwell og River Stour

Alle vandveje på Stour oven for Manningtree

Chelmer & Blackwater Canal

Vest for Beeleigh-slusen

Themsen og dens bifloder

Stort og Lee oven for Bow Creek, Grand Union Canal oven for Brentford-slusen og Regents Canal oven for Limehouse Basin og alle dermed forbundne kanaler,Wey oven for Themsen-slusen. Kennet and Avon Canal,. Themsen oven for Oxford. Oxford Canal

River Medway og the Swale

Medway oven for Allington-slusen

River Stour (Kent)

Stour oven for landingspladsen ved Flagstaff Reach

Dover Harbour

 

River Rother

Rother og Royal Military Canal oven for Scots Float Sluice og Brede oven for indsejlingsslusen

Brighton

Brighton Marina inderhavn oven for slusen

Wickstead Park Lake

Hele søen

Kennet and Avon Canal

Hele kanalen

Grand Union Canal

Hele kanalen

River Avon (Avon)

Oven for Pulteney Weir

Bridgewater Canal

Hele kanalen


(1)  For skibe, der har hjemmehavn andetsteds, skal der tages hensyn til artikel 32 i Ems-Dollard-traktaten af 8. april 1960 (BGBl 1963 II, s. 602).

(2)  For skibe, der har hjemhavn i en anden stat, skal der tages hensyn til artikel 32 i Ems-Dollard-traktaten af 8. april 1960 (BGBl 1963 II, s. 602).

BILAG II

TEKNISKE MINIMUMSFORSKRIFTER FOR FARTØJER PÅ INDRE VANDVEJE I ZONE 1, 2, 3 OG 4

INDHOLD

DEL I

KAPITEL 1

GENERELT

Artikel 1.01

Definitioner

Artikel 1.02

(Uden indhold)

Artikel 1.03

(Uden indhold)

Artikel 1.04

(Uden indhold)

Artikel 1.05

(Uden indhold)

Artikel 1.06

Midlertidige forskrifter

Artikel 1.07

Administrative retningslinjer

KAPITEL 2

PROCEDURE

Artikel 2.01

Inspektionsorganer

Artikel 2.02

Anmodning om inspektion

Artikel 2.03

Fremstilling af den flydende struktur til inspektion

Artikel 2.04

(Uden indhold)

Artikel 2.05

Foreløbigt fællesskabscertifikat

Artikel 2.06

Fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode

Artikel 2.07

Oplysninger og ændringer i fællesskabscertifikatet

Artikel 2.08

(Uden indhold)

Artikel 2.09

Periodisk inspektion

Artikel 2.10

Frivillig inspektion

Artikel 2.11

(Uden indhold)

Artikel 2.12

(Uden indhold)

Artikel 2.13

(Uden indhold)

Artikel 2.14

(Uden indhold)

Artikel 2.15

Omkostninger

Artikel 2.16

Oplysninger

Artikel 2.17

Register for fællesskabscertifikater

Artikel 2.18

Officielt nummer

Artikel 2.19

Ækvivalens og undtagelser

DEL II

KAPITEL 3

FORSKRIFTER VEDRØRENDE SKIBES BYGNING

Artikel 3.01

Grundregel

Artikel 3.02

Styrke og stabilitet

Artikel 3.03

Skrog

Artikel 3.04

Maskin- og kedelrum samt bunkerrum

KAPITEL 4

SIKKERHEDSAFSTAND, FRIBORD OG DYBGANGSMÆRKER

Artikel 4.01

Sikkerhedsafstand

Artikel 4.02

Fribord

Artikel 4.03

Minimumsfribord

Artikel 4.04

Dybgangsmærker

Artikel 4.05

Største nedlastning af flydende strukturer, hvis skrog ikke altid er lukket således, at det er søsprøjt- og vejrtæt

Artikel 4.06

Dybgangsskalaer

KAPITEL 5

MANØVREEVNE

Artikel 5.01

Generelt

Artikel 5.02

Sejladsprøver

Artikel 5.03

Prøveområde

Artikel 5.04

Lastningsgraden af fartøjer og konvojer ved sejladsprøver

Artikel 5.05

Anvendelse af skibets hjælpemidler ved sejladsprøven

Artikel 5.06

Foreskrevet hastighed (fremad)

Artikel 5.07

Standseevne

Artikel 5.08

Bakevne

Artikel 5.09

Undvigeevne

Artikel 5.10

Drejeevne

KAPITEL 6

STYRESYSTEM

Artikel 6.01

Generelle forskrifter

Artikel 6.02

Styremaskinens drivaggregater

Artikel 6.03

Hydraulisk drivaggregat i styremaskinen

Artikel 6.04

Energikilde

Artikel 6.05

Hånddrevet drivaggregat

Artikel 6.06

Rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller og bovpropeller

Artikel 6.07

Indikatorer og kontrolanordninger

Artikel 6.08

Drejehastighedsregulatorer

Artikel 6.09

Godkendelsesprocedure

KAPITEL 7

STYREHUS

Artikel 7.01

Generelt

Artikel 7.02

Frit udsyn

Artikel 7.03

Generelle forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og kontrolanordninger

Artikel 7.04

Særlige forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og kontrolanordninger for hovedmaskiner og styresystem

Artikel 7.05

Navigationslys, lys- og lydsignaler

Artikel 7.06

Radaranlæg og drejehastighedsindikatorer

Artikel 7.07

Radiotelefonanlæg til fartøjer med styrehus indrettet til radarnavigation ved én enkelt person

Artikel 7.08

Internt kommunikationsudstyr om bord

Artikel 7.09

Alarmanlæg

Artikel 7.10

Opvarmning og ventilation

Artikel 7.11

Anlæg til betjening af hækankre

Artikel 7.12

Sænkbare styrehuse

Artikel 7.13

Påtegning på certifikatet for fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person

KAPITEL 8

MASKINERNES KONSTRUKTION

Artikel 8.01

Generelle bestemmelser

Artikel 8.02

Sikkerhedsanordninger

Artikel 8.03

Fremdrivningsanordninger

Artikel 8.04

Maskinernes udstødningsrør

Artikel 8.05

Brændstoftanke, rør og tilbehør

Artikel 8.06

Opbevaring af smøreolie, rør og tilbehør

Artikel 8.07

Opbevaring af olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer og varmesystemer, rør og tilbehør

Artikel 8.08

Lænseanlæg

Artikel 8.09

Anordninger til opsamling af olieholdigt vand og spildolie

Artikel 8.10

Støj frembragt af fartøjer

KAPITEL 8a

(uden indhold)

KAPITEL 9

ELEKTRISKE INSTALLATIONER

Artikel 9.01

Generelle bestemmelser

Artikel 9.02

Elektricitetsforsyningsanlæg

Artikel 9.03

Beskyttelse mod berøring, indtrængning af genstande og vand

Artikel 9.04

Eksplosionssikring

Artikel 9.05

Beskyttelsesjord

Artikel 9.06

Højst tilladte spænding

Artikel 9.07

Fordelingssystemer

Artikel 9.08

Landtilslutning eller tilslutning til andre eksterne net

Artikel 9.09

Levering af strøm til andre fartøjer

Artikel 9.10

Generatorer og motorer

Artikel 9.11

Akkumulatorer

Artikel 9.12

Koblingsudstyr

Artikel 9.13

Nødafbrydere

Artikel 9.14

Installationsmateriale

Artikel 9.15

Kabler

Artikel 9.16

Belysningsanlæg

Artikel 9.17

Navigationslys

Artikel 9.18

(uden indhold)

Artikel 9.19

Alarm- og sikkerhedssystemer for mekaniske anlæg

Artikel 9.20

Elektroniske anlæg

Artikel 9.21

Elektromagnetisk kompatibilitet

KAPITEL 10

UDRUSTNING

Artikel 10.01

Ankerudrustning

Artikel 10.02

Anden udrustning

Artikel 10.03

Transportable ildslukkere

Artikel 10.03a

Faste brandslukningsanlæg i beboelsesrum, styrehuse og passagerområder

Artikel 10.03b

Faste brandslukningsanlæg i maskinrum, kedelrum og pumperum

Artikel 10.04

Både

Artikel 10.05

Redningskranse og -veste

KAPITEL 11

SIKKERHED PÅ ARBEJDSPOSTERNE

Artikel 11.01

Generelt

Artikel 11.02

Beskyttelse mod fald

Artikel 11.03

Arbejdspladsernes dimensionering

Artikel 11.04

Sidedæk

Artikel 11.05

Adgang til arbejdspladserne

Artikel 11.06

Udgange og nødudgange

Artikel 11.07

Lejdere, trin mv.

Artikel 11.08

Indvendige rum

Artikel 11.09

Beskyttelse mod støj og vibrationer

Artikel 11.10

Lugedæksler

Artikel 11.11

Spil

Artikel 11.12

Kraner

Artikel 11.13

Opbevaring af brandfarlige væsker

KAPITEL 12

BEBOELSE

Artikel 12.01

Generelle bestemmelser

Artikel 12.02

Særlige konstruktionsforskrifter for beboelse

Artikel 12.03

Sanitære installationer

Artikel 12.04

Kabysser

Artikel 12.05

Drikkevand

Artikel 12.06

Opvarmning og ventilation

Artikel 12.07

Andre installationer i beboelsen

KAPITEL 13

OPVARMNINGS-, KOGE- OG KØLEANLÆG, SOM FUNGERER MED BRÆNDSTOF

Artikel 13.01

Generelle bestemmelser

Artikel 13.02

Anvendelse af flydende brændstof og oliefyrede anlæg

Artikel 13.03

Kaminer med fordampningsbrænder og varmeapparater med forstøvningsbrænder

Artikel 13.04

Kaminer med fordampningsbrænder

Artikel 13.05

Varmeovne med forstøvningsbrænder

Artikel 13.06

Varmeapparater med luftindblæsning

Artikel 13.07

Opvarmning med fast brændsel

KAPITEL 14

ANLÆG TIL FLYDENDE GAS TIL HUSHOLDNINGSBRUG

Artikel 14.01

Generelt

Artikel 14.02

Gasanlæg

Artikel 14.03

Beholdere

Artikel 14.04

Forsyningsenhedernes placering og indretning

Artikel 14.05

Reservebeholdere og tomme beholdere

Artikel 14.06

Trykregulatorer

Artikel 14.07

Tryk

Artikel 14.08

Rørledninger og fleksible forbindelser

Artikel 14.09

Fordelingssystem

Artikel 14.10

Gasforbrugende apparater og deres montering

Artikel 14.11

Lufttilførsel og udluftning af forbrændingsgas

Artikel 14.12

Brugs- og sikkerhedsforskrifter

Artikel 14.13

Godkendelsesprøvning

Artikel 14.14

Prøvning

Artikel 14.15

Attestering

KAPITEL 15

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE PASSAGERFARTØJER

Artikel 15.01

Generelle bestemmelser

Artikel 15.02

Fartøjers skrog

Artikel 15.03

Stabilitet

Artikel 15.04

Sikkerhedsafstand og fribord

Artikel 15.05

Det højst tilladte antal passagerer

Artikel 15.06

Passagerrum og -områder

Artikel 15.07

Fremdrivningssystem

Artikel 15.08

Sikkerhedsanordninger og sikkerhedsudrustning

Artikel 15.09

Redningsmidler

Artikel 15.10

Elektriske installationer

Artikel 15.11

Brandsikring

Artikel 15.12

Brandbekæmpelse

Artikel 15.13

Sikkerhedsorganisation

Artikel 15.14

Installationer til opsamling og bortskaffelse af kloakspildevand

Artikel 15.15

Undtagelser for visse passagerskibe

KAPITEL 15a

FORSKRIFTER VEDRØRENDE PASSAGERSEJLFARTØJER

Artikel 15a.01

Anvendelse af del II

Artikel 15a.02

Undtagelser for visse passagersejlfartøjer

Artikel 15a.03

Forskrifter vedrørende sejlfartøjers stabilitet

Artikel 15a.04

Skibbygningstekniske og mekaniske forskrifter

Artikel 15a.05

Rigning generelt

Artikel 15a.06

Master og rundholter generelt

Artikel 15a.07

Særlige bestemmelser vedrørende master

Artikel 15a.08

Særlige bestemmelser vedrørende topmaster

Artikel 15a.09

Særlige bestemmelser vedrørende bovspryd

Artikel 15a.10

Særlige bestemmelser vedrørende klyverbomme

Artikel 15a.11

Særlige bestemmelser vedrørende storbomme

Artikel 15a.12

Særlige bestemmelser vedrørende gafler

Artikel 15a.13

Generelle bestemmelser vedrørende stående og løbende rigning

Artikel 15a.14

Særlige bestemmelser vedrørende stående rigning

Artikel 15a.15

Særlige bestemmelser vedrørende løbende rigning

Artikel 15a.16

Beslag og dele af rigningen

Artikel 15a.17

Sejl

Artikel 15a.18

Udstyr

Artikel 15a.19

Prøvning

KAPITEL 16

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE STRUKTURER, SOM ER BESTEMT TIL I AT INDGÅ I EN KONVOJ, DER SKUBBES, EN SLÆBEKONVOJ ELLER EN PARFORMATION

Artikel 16.01

Flydende strukturer, som er beregnet til at skubbe

Artikel 16.02

Flydende strukturer, som er beregnet til at blive skubbet

Artikel 16.03

Flydende strukturer, der er egnede til at fremdrive en parformation

Artikel 16.04

Flydende strukturer, der er egnede til at blive fremdrevet i konvoj

Artikel 16.05

Flydende strukturer egnede til slæbning

Artikel 16.06

Sejladsprøver af konvojer

Artikel 16.07

Påtegninger i fællesskabscertifikatet

KAPITEL 17

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE MATERIEL

Artikel 17.01

Generelt

Artikel 17.02

Fravigelser

Artikel 17.03

Supplerende forskrifter

Artikel 17.04

Resterende sikkerhedsafstand

Artikel 17.05

Resterende fribord

Artikel 17.06

Krængningsprøve

Artikel 17.07

Eftervisning af stabiliteten

Artikel 17.08

Eftervisning af stabilitet i tilfælde af reduceret resterende fribord

Artikel 17.09

Nedlastningsmærker og dybgangsskalaer

Artikel 17.10

Flydende materiel uden eftervisning af stabiliteten

KAPITEL 18

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE ARBEJDSPLATFORME

Artikel 18.01

Anvendelsesbetingelser

Artikel 18.02

Anvendelse af del II

Artikel 18.03

Fravigelser

Artikel 18.04

Sikkerhedsafstand og fribord

Artikel 18.05

Både

KAPITEL 19

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE HISTORISKE FARTØJER (Uden indhold)

KAPITEL 19a

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE KANALPRAMME (Uden indhold)

KAPITEL 19b

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FARTØJER, DER SEJLER PÅ VANDVEJE I ZONE 4

Artikel 19b.01

Anvendelse af kapitel

KAPITEL 20

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE SØGÅENDE SKIBE (Uden indhold)

KAPITEL 21

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FRITIDSFARTØJER

Artikel 21.01

Generelt

Artikel 21.02

Anvendelse af del II

Artikel 21.03

(Uden indhold)

KAPITEL 22

STABILITET AF FARTØJER, SOM TRANSPORTERER CONTAINERE

Artikel 22.01

Generelt

Artikel 22.02

Grænsebetingelser og beregningsmåde til eftervisning af stabiliteten i forbindelse med transport af ikke fastgjorte containere

Artikel 22.03

Grænsebetingelser og beregningsmåde til eftervisning af stabilitet i forbindelse med transport af fastgjorte containere

Artikel 22.04

Procedure for vurdering af stabiliteten om bord

KAPITEL 22a

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE STRUKTURER MED LÆNGDE OVER 110 M

Artikel 22a.01

Anvendelse af del I

Artikel 22a.02

Anvendelse af del II

Artikel 22a.03

Styrke

Artikel 22a.04

Flydeevne og stabilitet

Artikel 22a.05

Supplerende forskrifter

Artikel 22a.06

Anvendelse af del IV i tilfælde af ombygning

KAPITEL 22b

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE HØJHASTIGHEDSFARTØJER

Artikel 22b.01

Generelle bestemmelser

Artikel 22b.02

Anvendelse af del I

Artikel 22b.03

Anvendelse af del II

Artikel 22b.04

Sæder og sikkerhedsbælter

Artikel 22b.05

Fribord

Artikel 22b.06

Flydeevne, stabilitet og skotter

Artikel 22b.07

Styrehuset

Artikel 22b.08

Supplerende udstyr

Artikel 22b.09

Lukkede områder

Artikel 22b.10

Udgange og flugtveje

Artikel 22b.11

Sikring mod og forebyggelse af brand

Artikel 22b.12

Overgangsbestemmelser

DEL III

KAPITEL 23

BESÆTNING

Artikel 23.01

(Uden indhold)

Artikel 23.02

(Uden indhold)

Artikel 23.03

(Uden indhold)

Artikel 23.04

(Uden indhold)

Artikel 23.05

(Uden indhold)

Artikel 23.06

(Uden indhold)

Artikel 23.07

(Uden indhold)

Artikel 23.08

(Uden indhold)

Artikel 23.09

Fartøjers udstyr

Artikel 23.10

(Uden indhold)

Artikel 23.11

(Uden indhold)

Artikel 23.12

(Uden indhold)

Artikel 23.13

(Uden indhold)

Artikel 23.14

(Uden indhold)

Artikel 23.15

(Uden indhold)

DEL IV

KAPITEL 24

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24.01

Anvendelse af overgangsbestemmelser for flydende strukturer, der allerede er i drift

Artikel 24.02

Undtagelser for flydende strukturer, der allerede er i drift

Artikel 24.03

Undtagelser for flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. april 1976

Artikel 24.04

Øvrige undtagelser

Artikel 24.05

(uden indhold)

Artikel 24.06

Undtagelser for flydende strukturer, der ikke er omfattet af artikel 24.01

Artikel 24.07

(uden indhold)

KAPITEL 24a

OVERGANGSBESTEMMELSER FOR FLYDENDE STRUKTURER, SOM IKKE SEJLER PÅ ZONE R-VANDVEJE

Artikel 24a.01

Anvendelse af overgangsbestemmelser om flydende strukturer, der allerede er i drift, og gyldigheden af tidligere fællesskabscertifikater

Artikel 24a.02

Undtagelser for flydende strukturer, der allerede er i drift

Artikel 24a.03

Undtagelser for flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. januar 1985

Artikel 24a.04

Øvrige undtagelser

Tillæg I

SIKKERHEDSTAVLER

Tillæg II

ADMINISTRATIVE RETNINGSLINJER

DEL I

KAPITEL 1

GENERELT

Artikel 1.01

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

 

Fartøjstyper

1.

»flydende struktur« et fartøj eller flydende materiel

2.

»fartøj« et fartøj til sejlads på indre vandveje eller et søgående skib

3.

»fartøj til sejlads på indre vandveje« et fartøj, som alene eller hovedsagelig er beregnet til sejlads på indre vandveje

4.

»søgående skib«, et fartøj, der er certificeret til fart i rum sø

5.

»motorfartøj« et godsmotorfartøj eller tankmotorfartøj

6.

»tankmotorfartøj«, et fartøj, der er beregnet til transport af gods i faste tanke, og som er bygget til at sejle ved egen maskinkraft

7.

»godsmotorfartøj« et fartøj, bortset fra et tankmotorfartøj, der er beregnet til godstransport, og som er bygget til at sejle ved egen maskinkraft

8.

»kanalpram« et fartøj til sejlads på indre vandveje, hvis længde ikke overstiger 38,5 m, og hvis bredde ikke overstiger 5,05 m, og som normalt sejler på Rhinen-Rhône-kanalen

9.

»slæbebåd« et fartøj, der er specialbygget til at udføre slæbning

10.

»skubbebåd« et fartøj, der er specialbygget til at fremdrive en konvoj, der skubbes

11.

»slæbepram« en almindelig godsslæbepram eller tankslæbepram

12.

»tankslæbepram« et fartøj, der er beregnet til godstransport i tanke, og som er bygget til at blive slæbt og ikke har egen maskinkraft eller kun har egen maskinkraft til begrænsede manøvrer

13.

»almindelig godsslæbepram« et fartøj, bortset fra en tankslæbepram, som er beregnet til godstransport, og som er bygget til at blive slæbt og ikke har egen maskinkraft eller kun har egen maskinkraft til begrænsede manøvrer

14.

»skubbepram« en tankskubbepram, godsskubbepram eller skibspram

15.

»tankskubbepram« et fartøj, der er beregnet til godstransport i faste tanke, og som er bygget eller specielt indrettet til at blive skubbet og ikke har egen maskinkraft eller kun har egen maskinkraft til begrænsede manøvrer, når fartøjet ikke er en del af en konvoj, der skubbes

16.

»godsskubbepram« et fartøj, bortset fra en tankskubbepram, der er beregnet til godstransport, og som er bygget eller specielt indrettet til at blive skubbet og ikke har egen maskinkraft eller kun har egen maskinkraft til begrænsede manøvrer, når fartøjet ikke er en del af en konvoj, der skubbes

17.

»skibspram« en skubbepram, der er bygget til at blive transporteret om bord på søgående skibe og til at sejle på indre vandveje

18.

»passagerfartøj« et fartøj til endagsudflugter eller et fartøj med kahytter, der er bygget og udstyret til transport af flere end 12 passagerer

19.

»passagersejlfartøj« et passagerfartøj, der er bygget og indrettet til også at fremdrives ved sejl

20.

»fartøj til éndagsudflugter« et passagerfartøj uden kahytter til overnatning for passagerer

21.

»fartøj med kahytter« et passagerfartøj med kahytter til overnatning for passagerer

22.

»højhastighedsfartøj« et motorfartøj, der kan nå op på hastigheder på over 40 km/h gennem vandet

23.

»flydende materiel« flydende anlæg, der bærer arbejdsmaskiner som f.eks. kraner, uddybningsmateriel, rambukke eller elevatorer

24.

»flydende arbejdsplatform« et fartøj, som er bygget og udrustet til anvendelse på byggepladser, som f.eks. sandsuger, klappram, pontonpram, ponton eller fartøj til stenudlægning

25.

»fritidsfartøj« et fartøj, bortset fra et passagerfartøj, som anvendes til sport eller fritidssejlads

26.

»båd« en båd til transport, redning, bjærgning og arbejdsopgaver,

27.

»flydende indretning« flydende anlæg, som ikke normalt er beregnet til at blive flyttet, som f.eks. badeanstalt, dok, landgangsbro eller bådehus

28.

»flydende genstand« en flåde eller anden struktur, genstand eller kombination, der kan sejle, men som ikke er et fartøj, flydende materiel eller en flydende indretning

 

Kombinationer af flydende strukturer

29.

»konvoj« en fast forbundet konvoj eller konvoj, der slæbes

30.

»formation« den måde, hvorpå en konvoj er forbundet

31.

»fast forbundet konvoj« en konvoj, der skubbes, eller en parformation

32.

»konvoj, der skubbes« en fast forbindelse af flydende strukturer, hvoraf mindst én befinder sig foran den flydende struktur, der fremdriver konvojen, og som benævnes »skubbebåd(e)«; en konvoj bestående af en skubbebåd og et fartøj, der skubbes, og som er forbundet på en måde, der muliggør en kontrolleret indbyrdes bevægelse, anses også for at være fast forbundet

33.

»parformation« en kombination af flydende strukturer, som er fast forbundet sideværts, og hvor ingen af dem befinder sig foran den struktur, som fremdriver kombinationen

34.

»slæbekonvoj« en kombination af en eller flere flydende strukturer, flydende indretninger eller flydende anlæg, som slæbes af en eller flere maskindrevne flydende strukturer, der indgår i konvojen.

 

Særlige områder på fartøjer

35.

»hovedmaskinrum« et rum, hvor fremdrivningsmaskinerne er installeret

36.

»maskinrum« et rum, hvor der er installeret maskiner af forbrændingstypen

37.

»kedelrum« et rum, hvor der forefindes et brændstofdrevet anlæg til fremstilling af damp eller opvarmning af en termisk væske

38.

»lukket overbygning« en gennemgående, fast og vandtæt overbygning med faste vægge, som er permanent og vandtæt forbundet med dækket

39.

»styrehus« et rum, hvor alle de til styring af fartøjet nødvendige betjenings- og overvågningsinstrumenter forefindes

40.

»beboelse« et rum, der er bestemt til brug for de personer, der normalt bor om bord, og som omfatter kabysser, proviantrum, toiletter, baderum, vaskerum, vestibuler og gange, men ikke styrehuset

41.

»passagerområde« område om bord, der er beregnet til passagerer, og lukkede områder såsom saloner, kontorer, butikker, frisørsaloner, tørrerum, vaskerum, saunaer, toiletter, baderum, gange, forbindelsesgange og åbne trapperum

42.

»kontrolcenter« et styrehus, et område, der indeholder en nødgenerator eller dele heraf, eller et område med et center, der er konstant bemandet med ombordværende personale eller besætningsmedlemmer, ligesom for brandalarmeringsudstyr, fjernbetjening af døre eller brandspjæld

43.

»trapperum« en indvendig trappeskakt eller elevatorskakt

44.

»salon« et beboelsesrum eller passagerområde. Om bord på passagerfartøjer betragtes kabysser ikke som saloner

45.

»kabys« et rum med et komfur eller lignende kogeapparat

46.

»lagerrum« et rum til oplagring af brandfarlige væsker eller et rum med et areal på over 4 m2 til oplagring af proviant

47.

»lastrum« en del af fartøjet, begrænset for og agter af skotter, der åbnes eller lukkes ved hjælp af lugedæksler, og som er beregnet til transport af stykgods eller styrtgods eller til at indeholde tanke, som ikke er indbygget i skibsskroget

48.

»fast tank« en tank, som er forbundet med fartøjet, og hvis vægge udgøres enten af selve skibsskroget eller af vægge, som ikke er fastgjort til skibsskroget

49.

»arbejdsplads« et område, hvor besætningen udfører sit arbejde, herunder landgangsbroer, lastebomme og både

50.

»gang« et område, der er beregnet til normal personfærdsel eller lasttransport

51.

»sikkert område« et område, der udvendig er afgrænset af en lodret flade, der i en afstand på 1/5 BWL løber parallelt med skroget ved den dybeste lastevandlinje

52.

»mønstringsområder« områder på fartøjet, der er særligt beskyttede, og hvor passagerer samles i tilfælde af fare

53.

»evakueringsområder« dele af fartøjets mønstringsområder, hvorfra personer kan evakueres

 

Skibstekniske udtryk

54.

»dybeste lastevandlinje« vandlinjeplanet ved den størst tilladte nedlastning, hvormed den flydende struktur må sejle

55.

»sikkerhedsafstand« afstanden mellem den dybeste lastevandlinje og et plan parallelt med denne gennem det laveste punkt, hvorover den flydende struktur ikke anses for vandtæt

56.

»resterende sikkerhedsafstand« den lodrette afstand ved krængning mellem vandoverfladen og det laveste punkt på den neddykkede side, hvorover fartøjet ikke længere anses for vandtæt

57.

»fribord (f)« afstanden mellem den dybeste lastevandlinje og et plan parallelt med denne gennem det laveste punkt på rælingen eller, hvis der ikke er nogen ræling, gennem det laveste punkt på skibssidens overkant

58.

»resterende fribord« den lodrette afstand — hvis fartøjet krænger — mellem vanoverfladen og dækkets overflade på det laveste punkt på den neddykkede side eller, hvis dæk ikke findes, på det laveste punkt på den faste skibssides overflade

59.

»nedsænkningslinje« en teoretisk linje trukket på yderklædningen mindst 10 cm under skotdækket og mindst 10 cm under laveste ikke-vandtætte punkt af skibssiden. Hvis skotdæk ikke findes, anvendes en linje trukket mindst 10 cm under den laveste linje, hvortil yderklædningen er vandtæt

60.

»vandfortrængning (

Image

)« fartøjets neddykkede rumfang i m3

61.

»deplacement (Δ)« fartøjets fulde vægt i t med last

62.

»blokkoefficient (CB)« forholdet mellem fartøjets vandfortrængning og produktet af længde LWL bredde BWL og dybgang T

63.

»lateralplan over vandet (AV)« fartøjets lateralplan over vandlinjen i m2

64.

»skotdæk« det dæk, hvortil de foreskrevne vandtætte skotter er ført op, og hvorfra fribord måles

65.

»skot« en væg af en vis højde, normalt lodret, der inddeler fartøjet og er afgrænset af fartøjets bund, skibsklædningen eller andre skotter

66.

»tværskibs skot« et tværgående skot, som går fra den ene side af skibet til den anden

67.

»væg« en flade, som opdeler rum, normalt i lodret plan

68.

»skillevæg« en væg, som ikke er vandtæt

69.

»længde (L)« skrogets maksimale længde i m, uden ror og bovspryd

70.

»længde overalt (LOA)« den flydende strukturs maksimale længde i m med alle faste installationer såsom dele af styresystemet eller fremdrivningsanordningerne, mekaniske indretninger eller lignende

71.

»vandlinjelængde (LWL)« skrogets længde i m målt ved den dybeste lastevandlinje

72.

»bredde (B)« skrogets maksimale bredde i målt til yderkanten af skrogets yderklædning (uden skovlhjul, fenderbælter o.l.)

73.

»bredde overalt (BOA)« den flydende strukturs maksimale bredde i m med alle faste installationer såsom skovlhjul, fenderbælter, mekaniske indretninger o.l.

74.

»vandlinjebredde (BWL)« skrogets bredde i m udvendig fra ydersiden af skrogets yderklædning ved fartøjets dybeste lastevandlinje

75.

»højde (H)« den korteste lodrette afstand i m mellem skrogets eller kølens laveste punkt og dækkets laveste punkt i borde

76.

»dybgang (T)« den lodrette afstand i m mellem skrogets eller kølens laveste punkt og den dybeste lastevandlinje

77.

»forreste perpendikulær« den lodrette linje gennem forreste punkt af skrogets skæring med den dybeste lastevandlinje

78.

»sidedækkets frie bredde« afstanden mellem den lodrette linje, som går gennem den mest fremspringende del af sidedækkets lugekarm, og den lodrette linje, som går gennem inderkanten af skridsikringen (lønning, skridliste) på yderkanten af sidedækket

 

Styresystem

79.

»styresystem« alt nødvendigt udstyr til at styre fartøjet og til at opnå den manøvreevne, som er foreskrevet i kapitel 5

80.

»ror« roret eller rorene og stammen, inklusive kvadrant og forbindelsesled til styremaskinen

81.

»styremaskine« den del af styresystemet, som bevæger roret

82.

»drivaggregat« styremaskinens drivenhed mellem energikilden og styremaskinen

83.

»energikilde« energitilførsel til styrekontrolsystemet og styremaskinen fra skibets elinstallation, fra batterierne eller fra en maskine af forbrændingstypen

84.

»styrekontrolsystem« komponenter og kredsløb til styring af et maskindrevet drivaggregat

85.

»styremaskinens drivaggregat« kontrolsystem for styremaskinen, drivaggregatet og energikilden

86.

»hånddrevet styreenhed« et system, hvorved roret aktiveres ved en manuel betjening af håndrattet via en mekanisk transmission uden yderligere energikilde

87.

»håndhydraulisk styring« manuel styring med hydraulisk transmission

88.

»drejehastighedsregulator« udstyr, som automatisk sikrer og fastholder en bestemt drejehastighed for fartøjet i overensstemmelse med forvalgte værdier

89.

»styrehus indrettet til énmandsradarstyring« et styrehus, der er indrettet således, at fartøjet ved radarnavigation kan manøvreres af én person

 

Konstruktionsdeles og materialers egenskaber

90.

»vandtæt« konstruktionselementer eller anordninger, der er indrettet således, at de hindrer indtrængning af vand

91.

»søsprøjt- og vejrtæt« konstruktionselementer eller anordninger, der er indrettet således, at de under normale omstændigheder kun lader en meget lille vandmængde trænge ind

92.

»gastæt« konstruktionselementer eller anordninger, der er indrettet således, at de hindrer indtrængning af gas og dampe

93.

»ikke-brændbar« et stof, som hverken kan brænde eller afgive brændbare dampe i sådanne mængder, at der kan ske selvantændelse, når det opvarmes til omkring 750 °C

94.

»brandhæmmende« et materiale, som kun vanskeligt kan antændes, eller hvis overflade i hvert fald hindrer spredning af flammer, jf. artikel 15.11, stk. 1, litra c)

95.

»brandmodstandsevne« en egenskab ved konstruktionselementer eller anordninger som certificeret ved afprøvningsprocedurer i henhold til artikel 15.11, stk. 1, litra d)

96.

»FTP-kode« International Code for the Application of Fire Test Procedures i henhold til beslutning MSC.611(67) truffet af Komitéen for Sikkerhed på Søen under IMO

 

Andre definitioner

97.

»godkendt klassifikationsselskab« klassifikationsselskab, der er anerkendt i henhold til kriterierne og procedurerne i direktivets bilag VI

98.

»radaranlæg« elektronisk navigationsudstyr til detektion og visning af omgivelserne og trafikken

99.

»indlands-ECDIS« et standardiseret system til visning af elektroniske søkort over indre vandveje og tilknyttede oplysninger, der viser udvalgte oplysninger fra leverandørspecifikke elektroniske søkort over indre vandveje og eventuelt oplysninger fra andre sensorer på fartøjet

100.

»indlands-ECDIS-udstyr« udstyr til visning af elektroniske søkort over indre vandveje, der kan fungere i to forskellige modes, nemlig information mode og navigation mode

101.

»information mode« anvendelse af indlands-ECDIS alene til informationsformål uden radar overlejring

102.

»navigation mode« anvendelse af indlands-ECDIS med radar overlejring med henblik på navigation af en flydende struktur

103.

»ombordværende personale« alle ansatte om bord på et passagerfartøj, der ikke er besætningsmedlemmer

104.

»bevægelseshæmmede personer« personer, der har særlige problemer med at benytte offentlig transport, såsom ældre og handicappede og personer med sensoriske handicap, kørestolsbrugere, gravide kvinder og personer, der rejser med små børn

105.

»fællesskabscertifikat« et certifikat, der udstedes til et fartøj af et medlemslands kompetente myndighed som bevis på, at fartøjet opfylder de tekniske forskrifter i dette direktiv

Artikel 1.02

(Uden indhold)

Artikel 1.03

(Uden indhold)

Artikel 1.04

(Uden indhold)

Artikel 1.05

(Uden indhold)

Artikel 1.06

Midlertidige forskrifter

Når det anses for bydende nødvendigt, kan der efter proceduren i artikel 19 vedtages forskrifter af midlertidig karakter med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling i transporten ad indre vandveje, således at bestemmelserne i dette direktiv kan fraviges før en forventet ændring af direktivet eller for at give mulighed for forsøg. Forskrifterne skal offentliggøres og må højst gælde i tre år. De skal træde i kraft i alle medlemsstaterne samtidig og ophæves på samme betingelser i alle medlemsstaterne.

Artikel 1.07

Administrative retningslinjer

For at gøre gennemførelsen af dette direktiv lettere og ensartet kan der fastsættes bindende administrative retningslinjer for inspektionen efter proceduren i artikel 19.

KAPITEL 2

PROCEDURE

Artikel 2.01

Inspektionsorganer

1.   Medlemsstaterne opretter inspektionsorganer.

2.   Inspektionsorganerne består af en formand og eksperter.

Hvert organ skal mindst omfatte følgende eksperter:

a)

en embedsmand fra den myndighed, der har ansvaret for sejlads på indre vandveje

b)

en ekspert i konstruktion af fartøjer til sejlads på indre vandveje og disses maskiner

c)

en søfartsekspert, som er indehaver af et skibsførerbevis.

3.   Formanden og eksperterne i hvert inspektionsorgan udpeges af myndighederne i den stat, hvor organet oprettes. Formanden og eksperterne skal ved deres tiltrædelse skriftligt erklære, at de vil varetage embedet på fuldstændig uafhængig måde. Af embedsmænd kræves der ingen erklæring.

4.   Inspektionsorganerne kan bistås af eksperter på bestemte områder i henhold til de nationale bestemmelser herfor.

Artikel 2.02

Anmodning om inspektion

1.   Proceduren for indsendelse af anmodning om inspektion og fastsættelse af sted og dato for denne henhører under de myndigheder, som udsteder fællesskabscertifikatet. Den kompetente myndighed fastsætter, hvilke dokumenter der skal forelægges. Proceduren skal gennemføres sådan, at inspektionen kan finde sted inden for en rimelig tidsfrist efter indsendelse af anmodningen.

2.   Ejeren af en flydende struktur, som ikke er omfattet af dette direktiv, eller dennes repræsentant kan anmode om et fællesskabscertifikat. En sådan anmodning skal efterkommes, hvis fartøjet opfylder forskrifterne i dette direktiv.

Artikel 2.03

Fremstilling af den flydende struktur til inspektion

1.   Ejeren eller dennes repræsentant skal fremstille den flydende struktur til inspektion i ulastet tilstand, rengjort og med udstyr. Han skal yde den nødvendige hjælp ved inspektionen, for eksempel stille en egnet båd og personale til rådighed og afdække dele af skrog og udstyr, som ikke er direkte tilgængelige eller synlige.

2.   Inspektionsorganet skal kræve, at den første inspektion foretages i tørdok. Der kan afstås fra inspektion i tørdok, hvis der kan forevises et klassifikationscertifikat eller et certifikat fra et godkendt klassifikationsselskab på, at bygningen opfylder dets forskrifter, eller hvis der kan forevises et certifikat, der viser, at en kompetent myndighed allerede har foretaget en inspektion i tørdok med andre formål. Er der tale om periodisk inspektion eller inspektion i henhold til direktivets artikel 15, kan inspektionsorganet kræve inspektion i tørdok.

Inspektionsorganet skal foretage afprøvning under sejlads ved første inspektion af motorfartøjer eller konvojer eller ved væsentlige ændringer af fremdrivnings- eller styreanlægget.

3.   Inspektionsorganet kan kræve yderligere driftsafprøvning samt anden dokumentation. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse under bygning af den flydende struktur.

Artikel 2.04

(Uden indhold)

Artikel 2.05

Foreløbigt fællesskabscertifikat

1.   Den kompetente myndighed kan udstede et foreløbigt fællesskabscertifikat for

a)

flydende strukturer beregnet til sejlads til et bestemt sted med tilladelse fra den kompetente myndighed med henblik på at opnå et fællesskabscertifikat

b)

flydende strukturer, for hvilke fællesskabscertifikatet er midlertidigt inddraget, jf. artikel 2.07 eller artikel 12 og 16

c)

flydende strukturer, hvis fællesskabscertifikat er under udfærdigelse, efter at de er blevet inspiceret med positivt resultat

d)

flydende strukturer, som ikke opfylder alle betingelser for opnåelse af et fællesskabscertifikatet som omhandlet i del I af bilag V

e)

flydende strukturer, som er beskadigede og derfor ikke længere er i overensstemmelse med fællesskabscertifikatet

f)

flydende anlæg eller flydende materiel, når de myndigheder, der har ansvaret for særtransporter, jf. medlemsstaternes gældende søfartsregler, gør tilladelsen til udførelse af en særtransport betinget af, at der er opnået et sådant fællesskabscertifikat

g)

flydende strukturer, som afviger fra bestemmelserne i del II, jf. artikel 2.19, stk. 2.

2.   Det foreløbige fællesskabscertifikat udfærdiges efter modellen i del III i bilag V, når sødygtigheden af den flydende struktur, det flydende anlæg eller det flydende materiel synes at være sikret på tilfredsstillende vis.

Certifikatet skal indeholde de betingelser, som den kompetente myndighed anser for nødvendige, og er gyldigt

a)

i de i stk. 1, litra a) og d) til f), omhandlede tilfælde for én bestemt tur, som skal finde sted inden for et passende frist, der ikke må overstige en måned

b)

i de i stk. 1, litra b) og c), omhandlede tilfælde for et passende tidsrum

c)

i de i stk. 1, litra g), omhandlede tilfælde for seks måneder. Det foreløbige fællesskabscertifikat kan forlænges med seks måneder ad gangen, indtil udvalget har truffet beslutning.

Artikel 2.06

Fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode

1.   For fællesskabscertifikater, som er udstedt i henhold til dette direktiv for nybyggede fartøjer, fastsætter den kompetente myndighed gyldighedsperioden til højst

a)

fem år for passagerfartøjer

b)

ti år for alle andre flydende strukturer.

Gyldighedsperioden skal være anført på fællesskabscertifikatet.

2.   For fartøjer, som allerede er i fart før inspektionen, fastsætter den kompetente myndighed fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode i det enkelte tilfælde på grundlag af resultaterne af inspektionen. Gyldighedsperioden må dog ikke overstige de frister, der er nævnt i stk. 1.

Artikel 2.07

Oplysninger og ændringer i fællesskabscertifikatet

1.   Den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant skal meddele enhver ændring af navn eller ejerforhold, en ny måling eller ændring af det officielle nummer, indregistreringen eller hjemstedshavnen til den kompetente myndighed og fremsende fællesskabscertifikatet til myndigheden med henblik på rettelse.

2.   Enhver kompetent myndighed kan tilføje oplysninger eller foretage ændringer i fællesskabscertifikatet.

3.   Når en kompetent myndighed foretager en ændring eller tilføjer en oplysning i et fællesskabscertifikat, skal den underrette den kompetente myndighed, som har udstedt fællesskabscertifikatet.

Artikel 2.08

(Uden indhold)

Artikel 2.09

Periodisk inspektion

1.   Flydende strukturer skal underkastes en periodisk inspektion inden udløbet af deres fællesskabscertifikats gyldighedsperiode.

2.   I undtagelsestilfælde kan den kompetente myndighed på begrundet anmodning af ejeren eller dennes repræsentant uden yderligere inspektion forlænge fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode med højst seks måneder. Denne forlængelse skal meddeles skriftligt og skal opbevares om bord på den flydende struktur.

3.   Den kompetente myndighed fastsætter fællesskabscertifikatets nye gyldighedsperiode på grundlag af resultaterne af denne inspektionen.

Gyldighedsperioden skal anføres på fællesskabscertifikatet, og den myndighed, som har udstedt fællesskabscertifikatet, skal underrettes herom.

4.   Hvis man i stedet for at forlænge fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode, jf. stk. 3, erstatter det med et nyt, skal det gamle fællesskabscertifikat returneres til den kompetente myndighed, som har udstedt det.

Artikel 2.10

Frivillig inspektion

Ejeren af den flydende struktur eller hans repræsentant kan til hver en tid frivilligt anmode om inspektion.

En sådan anmodning om inspektion skal efterkommes.

Artikel 2.11

(Uden indhold)

Artikel 2.12

(Uden indhold)

Artikel 2.13

(Uden indhold)

Artikel 2.14

(Uden indhold)

Artikel 2.15

Omkostninger

Ejeren af den flydende struktur eller dennes repræsentant skal dække alle omkostninger i forbindelse med inspektionen og udstedelsen af fællesskabscertifikatet efter en særlig tarif, som fastsættes af hver enkelt medlemsstat.

Artikel 2.16

Oplysninger

Den kompetente myndighed kan give tilladelse til, at personer, der kan godtgøre begrundet interesse, får kendskab til indholdet af et fællesskabscertifikat, og kan udstede uddrag eller bekræftede genparter af fællesskabscertifikatet til de pågældende.

Artikel 2.17

Register for fællesskabscertifikater

1.   De kompetente myndigheder nummererer de fællesskabscertifikater, som de udsteder. De fører register i henhold til del IV i bilag V over alle udstedte fællesskabscertifikater.

2.   De kompetente myndigheder opbevarer original eller genpart af alle fællesskabscertifikater, som de har udstedt, og anfører på disse alle oplysninger og ændringer såvel som annullering og udskiftning af fællesskabscertifikater.

Artikel 2.18

Officielt nummer

1.   Den kompetente myndighed, der har udstedt et fællesskabscertifikat, anfører på fællesskabscertifikatet det officielle nummer, som er tildelt den flydende struktur af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor dens indregistreringssted eller hjemhavn er beliggende.

For så vidt angår flydende strukturer fra tredjelande skal det officielle nummer, der anføres på fællesskabscertifikatet, tildeles af den kompetente myndighed, der udsteder fællesskabscertifikatet.

Disse forskrifter gælder ikke for fritidsfartøjer.

2.   (Uden indhold)

3.   (Uden indhold)

4.   Ejeren af den flydende struktur eller dennes repræsentant skal ansøge de kompetente myndigheder om tildeling af det officielle nummer. Det påhviler ligeledes rederen eller dennes repræsentant at påføre det officielle nummer, som er anført i fællesskabscertifikatet, og at fjerne det, så snart det er blevet ugyldigt.

Artikel 2.19

Ækvivalens og undtagelser

1.   Når bestemmelserne i del II foreskriver anvendelse eller tilstedeværelse af bestemte materialer, installationer eller udstyr om bord på en flydende struktur eller visse konstruktionsmæssige foranstaltninger eller visse indretninger, kan den kompetente myndighed tillade anvendelse eller tilstedeværelse af andre materialer eller installationer eller andet udstyr om bord på den pågældende flydende struktur eller andre konstruktionsmæssige foranstaltninger eller indretninger, hvis disse er anerkendt som ækvivalente efter proceduren i artikel 19.

2.   Har udvalget ikke efter proceduren i artikel 19 truffet afgørelse om ækvivalens, jf. stk. 1, kan den kompetente myndighed udstede et foreløbigt fællesskabscertifikat.

Inden en måned efter udstedelsen af det foreløbige fællesskabscertifikat underretter de kompetente myndigheder efter proceduren i artikel 19 udvalget med angivelse af den flydende strukturs navn og officielle nummer, afvigelsens art samt den stat, hvor den flydende struktur er indregistreret eller har hjemhavn.

3.   Den kompetente myndighed kan efter proceduren i artikel 19 udstede et fællesskabscertifikat på forsøgsbasis og med en begrænset gyldighedsperiode for en bestemt flydende struktur med tekniske fornyelser, som afviger fra forskrifterne i del II, forudsat at disse fornyelser frembyder tilsvarende sikkerhed.

4.   Ækvivalens og undtagelser, jf. stk. 1 og 3, skal anføres i fællesskabscertifikatet. Kommissionen skal underrettes herom.

DEL II

KAPITEL 3

FORSKRIFTER VEDRØRENDE SKIBES BYGNING

Artikel 3.01

Grundregel

Fartøjerne skal være bygget i henhold til den bedste praksis på skibsbygningsområdet.

Artikel 3.02

Styrke og stabilitet

1.   Skroget skal have tilstrækkelig styrke til at modstå alle påvirkninger, som det normalt udsættes for;

a)

For nybyggede fartøjer eller større ændringer af betydning for fartøjets styrke skal tilstrækkelig styrke dokumenteres ved fremlæggelse af en konstruktionsberegning. Denne beregning kræves ikke, hvis der fremlægges et klassifikationscertifikat eller en erklæring fra et godkendt klassifikationsselskab.

b)

Ved inspektion, jf. artikel 2.09, skal mindstetykkelsen af pladerne til bund, sump og yderklædning kontrolleres som angivet i de følgende:

For fartøjer af stål er mindstetykkelsen tmin det største af resultaterne af følgende beregninger:

1.

for fartøjer med en længde på over 40 m: tmin = f · b · c (2,3 + 0,04 L) [mm];

for fartøjer med længde højst 40 m: tmin = f · b · c (1,5 + 0,06 L) [mm], dog mindst 3,00 mm.

2.

Formula

hvor:

a

=

spanteafstand [mm];

f

=

spanteafstandsfaktor:

f

=

1 for a ≤ 500 mm,

f

=

1 + 0,0013 (a – 500) for a > 500 mm.

b

=

faktor for plader til bund, yderklædning eller sump

b

=

1,0 for plader til bund og yderklædning

b

=

1,25 for plader til sump.

f = Til beregning af mindstetykkelsen af pladerne til yderklædningen kan f sættes lig 1 for spanteafstanden. Dog må mindstetykkelsen af pladerne til sumpen under ingen omstændigheder være mindre end af pladerne til bund og yderklædning.

c

faktor bestemt af konstruktionstype

c

=

0,95 for fartøjer, som har dobbelt bund og hulrum ved slagene, og hvor skillevæggen mellem hulrummet ved slagene og lastrummet er lodret under skansebeklædningen

c

=

1,0 for alle andre konstruktionstyper.

c)

For fartøjer med langskibs spanter, dobbelt bund og hulrum ved slagene kan den mindsteværdi for pladetykkelse, som er beregnet efter formlerne i litra b), reduceres til en beregnet værdi for tilstrækkelig skrogstyrke, der er certificeret af et godkendt klassifikationsselskab (langskibs, tværskibs og lokal styrke).

Hvis tykkelsen af pladerne til bund, sump eller yderklædning kommer under den således fastsatte tilladte værdi, skal pladerne udskiftes.

De mindsteværdier, der er beregnet efter denne metoder, er grænseværdier, hvori der er taget hensyn til normal, ensartet slitage, og de forudsætter, at der er anvendt skibsbygningsstål, at de indvendige strukturkomponenter som spanter, bundstokke, bærende langskibs og tværskibs konstruktion er i god stand, og at skroget ikke viser tegn på overbelastning af dets langskibs styrke.

Når disse værdier ikke længere er overholdt, skal de pågældende plader repareres eller udskiftes. Dog kan det tillades, at der lokalt i små områder forekommer tykkelser, som er højst 10 % mindre end de beregnede værdier.

2.   Når et andet materiale end stål er anvendt til bygning af skroget, skal det ved beregning godtgøres, at skrogstyrken (langskibs, tværskibs og lokal styrke) svarer mindst til den styrke, der ville være opnået ved brug af stål under forudsætning af en mindstetykkelse i henhold til stk. 1. Hvis der fremlægges et klassecertifikat eller en erklæring, der er udstedt af et godkendt klassifikationsselskab, skal en godtgørelsesberegning ikke foretages.

3.   Fartøjernes stabilitet skal svare til den anvendelse, de er bestemt til.

Artikel 3.03

Skrog

1.   På følgende steder skal der forefindes skotter, som når op i højde med dækket, eller, hvis der ikke er noget dæk, med rælingen:

a)

Et kollisionsskot i passende afstand fra forstavnen, således at det sikres, at det lastede fartøj stadig er flydedygtigt med en resterende sikkerhedsafstand på 100 mm i tilfælde af vandfyldning af det vandtætte rum foran kollisionsskottet.

Som hovedregel anses forskriften i stk. 1 for opfyldt, hvis kollisionsskottet er placeret i en afstand på mellem 0,04 L og 0,04 L + 2 m målt fra den forreste perpendikulær ved den dybeste lastevandlinje.

Er denne afstand over 0,04 L + 2 m, skal opfyldelse af forskriften i stk. 1 godtgøres ved beregning.

Afstanden kan reduceres til 0,03 L. I så fald skal opfyldelsen af forskriften i stk. 1 godtgøres ved beregning, idet rummet foran kollisionsskottet og de tilstødende rum alle anses for at være vandfyldte.

b)

Et agterpeakskot i passende afstand fra agterstavnen for fortøjer med en længde L på over 25 m.

2.   Beboelse samt udstyr, som er nødvendigt for fartøjets sikkerhed eller for dets anvendelse, må ikke være placeret foran kollisionsskottet. Denne forskrift gælder ikke for ankergrej.

3.   Beboelse, maskinrum, kedelrum og arbejdsrum, som er en del heraf, skal være adskilt fra lastrummene af tværskibs vandtætte skotter, der når op til dækket.

4.   Beboelse skal være gastæt adskilt fra maskinrum, kedelrum og lastrum og skal have direkte adgang fra dækket. Hvis en sådan adgang ikke findes, skal der findes en nødudgang, der fører direkte ud til dækket.

5.   De i stk. 1 og 3 foreskrevne skotter og den i stk. 4 foreskrevne rumadskillelse må ikke have åbninger.

Dog kan der tillades døre i agterpeakskottet og gennemføring af især aksler og rørledninger, når de er udført således, at effektiviteten af disse skotter og af rumadskillelsen ikke berøres. Dørene i agterpeakskottet skal på begge sider være forsynet med en let læselig påskrift med følgende ordlyd:

»Døren skal lukkes straks efter brug«.

6.   Vandindtag og afløb samt disses rørledninger skal være udført således, at utilsigtet indtrængning af vand i fartøjet ikke kan forekomme.

7.   Forskibet skal være bygget således, at ankre hverken helt eller delvis rager ud over yderklædningen.

Artikel 3.04

Maskin- og kedelrum samt bunkerrum

1.   Maskin- og kedelrum skal være indrettet således, at betjening, service og vedligeholdelse af udstyret kan ske let og sikkert.

2.   Bunkerrum til flydende brændstof og smøreolie og passagerområder og beboelsesrum må ikke have fælles overflader, som under normal fart er under statisk væsketryk.

3.   Skotter, lofter og døre i maskin- og kedelrum samt bunkerrum skal være udført i stål eller et andet tilsvarende ikke-brændbart materiale.

Isoleringsmateriale, der anvendes i maskinrum, skal være beskyttet mod indtrængning af brændstof og brændstofdampe.

Alle åbninger i vægge, lofter og døre i maskinrum, kedelrum og bunkerrum skal kunne lukkes udefra. Låseanordningerne skal være udført i stål eller et tilsvarende ikke-brændbart materiale.

4.   Maskin- og kedelrum og andre rum, hvortil der kan afgives brændbare eller giftige gasser, skal have tilstrækkelig ventilation.

5.   Trapper og lejdere, der giver adgang til maskin- og kedelrum samt bunkerrum, skal være solidt fastgjort og udført i stål eller et andet slagfast, ikke-brændbart materiale.

6.   Maskin- og kedelrum skal have to udgange, hvoraf den ene kan være en nødudgang.

Den anden udgang kan undværes, hvis

a)

maskin- eller kedelrummets samlede dørkareal (gennemsnitslængde · gennemsnitsbredde ved dørkbeklædningen) ikke er over 35 m2, og

b)

flugtvejen fra hvert punkt, hvor service og vedligeholdelse skal foretages, til udgangen eller til foden af trappen tæt ved den udgang. som fører ud til det fri, ikke er længere end 5 m, og

c)

der er placeret en ildslukker ved det servicepunkt, der er længst fra udgangsdøren, hvilket som undtagelse fra artikel 10.03, stk. 1, litra e) ligeledes gælder, når maskinernes installerede effekt ikke er over 100 kW.

7.   Det højst tilladte lydtryk i maskinrummet er 110 dB(A). Målepunkterne vælges i forhold til den nødvendige vedligeholdelse under normal drift af anlægget.

KAPITEL 4

SIKKERHEDSAFSTAND, FRIBORD OG DYBGANGSMÆRKER

Artikel 4.01

Sikkerhedsafstand

1.   Sikkerhedsafstanden skal være mindst 300 mm.

2.   For fartøjer, hvis åbninger ikke kan lukkes med søsprøjt- og vejrtætte anordninger, og for fartøjer, som sejler med utildækkede lastrum, øges sikkerhedsafstanden således, at hver af disse åbninger befinder sig mindst 500 mm fra den dybeste lastevandlinje.

Artikel 4.02

Fribord

1.   For fartøjer med sammenhængende dæk uden spring og overbygninger er sikkerhedsafstanden 150 mm.

2.   For fartøjer med spring og overbygninger beregnes fribordet ved følgende formel:

Formula

hvor:

α

er en korrektionskoefficient, der tager hensyn til alle overbygninger

βv

er en koefficient, der korrigerer for virkningen af spring fortil som følge af overbygninger på den forreste fjerdedel af fartøjets længde L

βa

er en koefficient, der korrigerer for virkningen af spring bagtil som følge af overbygninger på den bageste fjerdedel af fartøjets længde L

Sev

er det faktiske spring fortil i mm

Sea

er det faktiske spring bagtil i mm.

3.   Koefficienten α beregnes ved følgende formel:

Formula

hvor:

lem

er den faktiske længde i m af overbygningerne i fartøjets midterdel svarende til halvdelen af fartøjets længde L

lev

er den faktiske længde i m af en overbygning i den forreste fjerdedel af fartøjets længde L

lea

er den faktiske længde i m af en overbygning i den bageste fjerdedel af fartøjets længde L.

Den faktiske længde af en overbygning beregnes ved følgende formel:

Formula

Formula

hvor:

l

er den faktiske længde af overbygningen i m

b

er den faktiske bredde af overbygningen i m

B1

er fartøjets bredde i m målt på ydersiden af yderklædningens lodrette plader i højde med dækket ud for midten af overbygningen

h

er højden af overbygningen i m. For lugerne fås h dog ved at trække halvdelen af sikkerhedsafstanden i henhold til artikel 4.01, stk. 1 og 2, fra højden af skansebeklædningen. h må under ingen omstændigheder sættes til over 0,36 m.

Hvis

Formula

hhv.

Formula

er under 0,6, skal overbygningens faktiske længde le sættes til nul.

4.   Koefficienterne βv og βa beregnes ved følgende formler:

Formula

Formula

5.   Det faktiske spring for/agter Sev/Sea beregnes ved følgende formler:

 

Se v = S v · p

 

Se a = S a · p

hvor:

Sv

er det faktiske spring for i mm; dog kan Sv ikke være over 1 000 mm

Sa

er det faktiske spring agter i mm; dog kan Sa ikke være over 500 mm

p

er en koefficient, som beregnes ved følgende formel:

Formula

X

er abscissen, målt fra spidsen af det punkt, hvor springet er 0,25 Sv/Sa (se diagram).

Image

Koefficienten p kan dog ikke være over 1.

6.   Hvis βa · Sea er større end βv · Sev, skal størrelsen af βv · Sev sættes til størrelsen af βa · Sea.

Artikel 4.03

Minimumsfribord

Under hensyntagen til de i artikel 4.02 omhandlede reduktioner, må minimumsfribordet ikke være under 0 mm.

Artikel 4.04

Dybgangsmærker

1.   Den dybeste lastevandlinje skal fastlægges således, at både forskrifterne for minimumsfribord og forskrifterne for mindste sikkerhedsafstand er overholdt. Inspektionsorganet kan dog af sikkerhedsgrunde fastsætte en større værdi for sikkerhedsafstand eller fribord. Den dybeste lastevandlinje skal mindst fastlægges for zone 3.

2.   Den dybeste lastevandlinje angives med let læselige og uudslettelige dybgangsmærker.

3.   Dybgangsmærkerne for zone 3 skal bestå af et rektangel, der er 300 mm langt og 40 mm højt, og hvis basislinje er vandret og falder sammen med den tilladte dybeste lastevandlinje. Dybgangsmærker, der afviger herfra, skal indeholde et sådant rektangel.

4.   Fartøjer skal have mindst tre par dybgangsmærker, hvoraf det ene par anbringes på midten og de to andre i en afstand fra henholdsvis for og agter på omkring en sjettedel af længden.

Dog er det,

a)

for fartøjer, hvis længde er mindre end 40 m, tilstrækkeligt at anbringe to par mærker i en afstand fra henholdsvis for og agter på en fjerdedel af længden

b)

for fartøjer, der ikke er beregnet til godstransport, tilstrækkeligt med et par mærker anbragt omkring fartøjets midte.

5.   Mærker eller angivelser, der efter en ny inspektion ophører med at være gyldige, skal under inspektionsorganets tilsyn slettes eller mærkes som ikke længere værende gyldige. Hvis et dybgangsmærke forsvinder, må det kun genanbringes under inspektionsorganets tilsyn.

6.   Når et fartøj er blevet målt i henhold til 1966-konventionen om måling af fartøjer til sejlads på indre vandveje, og amningsmærkerne opfylder dette direktivs bestemmelser, træder disse mærker i stedet for dybgangsmærkerne; dette skal anføres i fællesskabscertifikatet.

7.   For fartøjer, som besejler andre zoner af indre vandveje end zone 3 (zone 1, 2 og 4), skal de forreste og bageste par dybgangsmærker, jf. stk. 4, suppleres med en lodret linje, hvorpå der sættes en eller, for flere zoner, flere dybgangslinjer 150 mm, som er rettet mod fartøjets bov, i forhold til dybgangsmærket for zone 3.

Denne lodrette linje og den vandrette linje skal være 30 mm brede. Ved siden af det mod skibets bov rettede dybgangsmærke skal de pågældende zonenumre angives med en typestørrelse, der er 60 mm høj × 40 mm dyb (jf. fig. 1).

Figur 1

Image

Artikel 4.05

Største nedlastning af flydende strukturer, hvis skrog ikke altid er lukket således, at det er søsprøjt- og vejrtæt

Hvis et fartøjs dybeste lastevandlinje for zone 3 er fastlagt under forudsætning af, at lastrummene kan lukkes således, at de er søsprøjt- og vejrtætte, og hvis afstanden mellem den dybeste lastevandlinje og overkanten af skansebeklædningen er under 500 mm, skal der fastlægges en dybeste lastevandlinje for sejlads med utildækkede lastrum.

Fællesskabscertifikatet skal forsynes med følgende påtegning:

»Når lastrummenes luger er helt eller delvis udækkede, må fartøjet kun nedlastes indtil … mm under dybgangsmærkerne for zone 3.«

Artikel 4.06

Dybgangsskalaer

1.   Fartøjer, hvis dybgang kan overstige 1 m, skal have en dybgangsskala på hver side agter; fartøjerne kan have yderligere dybgangsskalaer.

2.   Nulpunktet for hver dybgangsskala skal måles lodret på denne i et plan parallelt med den dybeste lastevandlinje gennem det laveste punkt på skroget eller kølen, hvis en sådan findes. Den lodrette afstand over nulpunktet skal inddeles i decimeter. Denne inddeling skal foretages på hver dybgangsskala fra let vandlinje op til 100 mm over den dybeste lastevandlinje, ved hjælp af kørnermærker eller indmejslede mærker og males som en synlig stribe i to skiftende farver. Inddelingen skal være angivet med tal ved siden af skalaen for hver fem decimeter og øverst på skalaen.

3.   De to amningsskalaer agter, der er anbragt i henhold til den konvention, der er nævnt i artikel 4.04, stk. 6, kan træde i stedet for dybgangsskalaerne på betingelse af, at de har en inddeling i overensstemmelse med ovenstående forskrifter, eventuelt suppleret med tal, der angiver dybgangen.

KAPITEL 5

MANØVREEVNE

Artikel 5.01

Generelt

Fartøjer og konvojer skal have tilstrækkelig sejldygtighed og manøvreevne.

Fartøjer, som er uden maskinkraft og beregnet til at blive slæbt, skal opfylde de særlige forskrifter, der fastsættes af inspektionsorganet.

Fartøjer, som er forsynet med maskinkraft, samt konvojer skal opfylde forskrifterne i artikel 5.02-5.10.

Artikel 5.02

Sejladsprøver

1.   Sejldygtighed og manøvreevne skal kontrolleres ved sejladsprøver. Specielt skal opfyldelse af forskrifterne i artikel 5.06-5.10 undersøges.

2.   Inspektionsorganet kan helt eller delvis afstå fra prøverne, når opfyldelse af forskrifterne vedrørende sejldygtighed og manøvreevne er godtgjort på anden måde.

Artikel 5.03

Prøveområde

1.   De sejladsprøver, der er nævnt i artikel 5.02, skal finde sted i områder af de indre vandveje, som er udpeget af de kompetente myndigheder.

2.   Disse prøveområder skal befinde sig på en — om muligt lige — strækning på 2 km med strømmende eller stillestående vand, som har en tilstrækkelig bredde og tydelig afmærkning til fastlæggelse af fartøjets position.

3.   Vandforholdene, således vanddybde, sejlrendens bredde og strømmens gennemsnitshastighed i sejlområdet ved forskellige vandstande skal kunne måles af inspektionsorganet.

Artikel 5.04

Lastningsgraden af fartøjer og konvojer ved sejladsprøver

Ved sejladsprøver skal fartøjer og konvojer beregnet til godstransport være lastet til mindst 70 % af deres tonnage, og lasten skal være fordelt således, at de så vidt muligt ligger vandret. Foretages prøverne med mindre last, skal godkendelsen til nedstrømssejlads begrænses til denne last.

Artikel 5.05

Anvendelse af skibets hjælpemidler ved sejladsprøven

1.   Ved sejladsprøver kan alt udstyr, som er nævnt i fællesskabscertifikatets punkt 34 og 52, og som kan betjenes fra styrehuset, anvendes, bortset fra anker.

2.   Bovankre kan dog anvendes ved opstrøms drejemanøvre, jf. artikel 5.10.

Artikel 5.06

Foreskrevet hastighed (fremad)

1.   Fartøjer og konvojer skal kunne opnå en hastighed på mindst 13 km/h gennem vandet. Dette krav gælder ikke for skubbebåde, som sejler frakoblet.

2.   Inspektionsorganet kan undtage fartøjer og konvojer, som udelukkende sejler i havne og på red.

3.   Inspektionsorganet skal kontrollere, om det tomme fartøjs hastighed kan overstige 40 km/h gennem vandet. Hvis dette kan bekræftes, skal følgende tekst anføres i fællesskabscertifikatets punkt 52:

»Fartøjets hastighed kan overstige 40 km/h gennem vandet.«

Artikel 5.07

Standseevne

1.   Fartøjer og konvojer skal kunne standse rettidigt under nedstrømssejlads og forblive manøvredygtige.

2.   For fartøjer og konvojer med en længde på højst 86 m og en bredde på højst 22,90 m kan ovennævnte standseevne erstattes af drejeevne.

3.   Standseevnen skal påvises ved standsemanøvrer, som udføres i et prøveområde, jf. artikel 5.03, og drejeevnen ved drejemanøvrer i henhold til artikel 5.10.

Artikel 5.08

Bakevne

Når den i artikel 5.07 krævede standsemanøvre udføres i stillestående vand, skal den efterfølges af en sejladsprøve ved baksejlads.

Artikel 5.09

Undvigeevne

Fartøjer og konvojer skal kunne foretage en rettidig undvigemanøvre. Undvigeevnen påvises ved undvigemanøvrer, der udføres i det prøveområde, der er nævnt i artikel 5.03.

Artikel 5.10

Drejeevne

Fartøjer og konvojer med en længde på højst 86 m og en bredde på højst 22,90 m skal kunne dreje rettidigt.

Den i artikel 5.07 omhandlede standseevne kan træde i stedet for drejeevne.

Drejeevnen skal påvises ved opstrøms drejemanøvrer.

KAPITEL 6

STYRESYSTEM

Artikel 6.01

Generelle forskrifter

1.   Fartøjer skal være udstyret med et pålideligt styresystem, som mindst sikrer den manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5.

2.   Kraftaktiverede styresystemer skal være konstrueret således, at roret ikke utilsigtet kan ændre retning.

3.   Det samlede styresystem skal være konstrueret med henblik på en permanent krængning på op til 15o og omgivende temperaturer fra – 20 oC til + 50 oC.

4.   Styresystemets dele skal være dimensioneret således, at de altid tåler de påvirkninger, som de udsættes for ved normal brug. De ydre kræfter, som roret påvirkes af, må ikke hindre styremaskinens og drivaggregatets funktion.

5.   Styresystemet skal have et kraftaktiveret drivaggregat, hvis dette er nødvendigt som følge af den kraft, der skal til at aktivere roret.

6.   En styremaskine med et kraftaktiveret drivaggregat skal være forsynet med en overbelastningssikring, som begrænser det drejningsmoment, der udøves af drivaggregatet.

7.   Gennemføringen af rorstammerne skal være konstrueret således, at den forhindrer spredning af forurenende smøremidler i vandet.

Artikel 6.02

Styremaskinens drivaggregater

1.   Hvis styremaskinen har et kraftaktiveret drivaggregat, skal der i tilfælde af svigt eller forstyrrelse af styremaskinens drivaggregat kunne indkobles et andet uafhængigt drivaggregat eller et hånddrevet drivaggregat inden for fem sekunder.

2.   Hvis indkobling af det andet drivaggregat eller det hånddrevne drivaggregat ikke sker automatisk, skal den kunne gennemføres øjeblikkeligt ved ét enkelt og hurtigt indgreb fra rorgængerens side.

3.   Det andet drivaggregat eller det hånddrevne drivaggregat skal også sikre den manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5.

Artikel 6.03

Hydraulisk drivaggregat i styremaskinen

1.   Der må ikke kunne tilsluttes andre energiforbrugende anordninger til det hydrauliske drivaggregat i styremaskinen. Når der findes to uafhængige drivaggregater, kan en sådan tilslutning dog tillades til det ene af aggregaterne, hvis de energiforbrugende anordninger er tilsluttet til returledningen og kan afbrydes fra drivaggregatet ved en spærreanordning.

2.   Hvis der findes to hydrauliske drivaggregater, skal der være en hydraulikbeholder for hver af de to aggregater. Dog kan dobbelte beholdere accepteres. Hydraulikbeholderne skal være udstyret med en alarmanordning, som overvåger, om oliestanden kommer under det laveste niveau, der er nødvendigt for en pålidelig funktion.

3.   Der behøver ikke være dobbelt styreventil, hvis denne kan betjenes manuelt eller med håndhydraulisk betjening fra styrehuset.

4.   Rørene skal ved deres dimensionering, konstruktion og anbringelse så vidt muligt være sikret mod mekanisk beskadigelse eller beskadigelse ved brand.

5.   For så vidt angår hydrauliske drivaggregater kræves der ikke noget separat rørsystem for det andet aggregat, hvis det er sikret, at de to aggregater fungerer uafhængigt, og hvis rørsystemet kan holde til et tryk på mindst 1,5 gang det maksimale driftstryk.

6.   Hydraulikslanger er kun tilladt, når de er nødvendige for at dæmpe vibrationer eller sikre fri bevægelighed af delene. De skal være konstrueret til et tryk, som mindst er lig det maksimale driftstryk.

Artikel 6.04

Energikilde

1.   Styresystemer med to kraftaktiverede drivaggregater skal have mindst to energikilder.

2.   Hvis den anden energikilde til det kraftaktiverede drivaggregat ikke er konstant til rådighed under farten, skal der være et buffersystem med tilstrækkelig kapacitet til at supplere energiforsyningen i den tid, der kræves til start.

3.   For elektriske energikilder må ingen anden energiforbrugende anordning forsynes fra styresystemets hovedstrømforsyning.

Artikel 6.05

Hånddrevet drivaggregat

1.   Rattet på et hånddrevet drivaggregat må ikke være drevet af det kraftaktiverede drivaggregat.

2.   I alle rorvinkler skal rattets returnering være blokeret ved automatisk indkobling af det hånddrevne drivaggregat.

Artikel 6.06

Rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller og bovpropeller

1.   For rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller eller bovpropeller, hvor retningsændringen sker ved elektrisk, hydraulisk eller pneumatisk fjernstyring, skal der være to af hinanden uafhængige aktiveringssystemer mellem styrehuset og propellen, der opfylder forskrifterne i artikel 6.01-6.05 med de fornødne ændringer.

Sådanne systemer er ikke omfattet af dette stykke, medmindre de er nødvendige for at opnå den manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5, eller kun er nødvendige i forbindelse med standseprøven.

2.   Er der tale om to eller flere af hinanden uafhængige rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller eller bovpropeller, er det andet aktiveringssystem ikke nødvendigt, forudsat at fortøjet ved systemsvigt bevarer den manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5.

Artikel 6.07

Indikatorer og kontrolanordninger

1.   Rorvinklen skal være tydeligt angivet ved styrepositionen. Er rorvinkelindikatoren elektrisk, skal den have egen strømforsyning.

2.   Ved styrepositionen skal der være mindst følgende indikatorer og kontrolanordninger:

a)

for oliestand i hydraulikbeholdere i overensstemmelse med artikel 6.03, stk. 2, og for det hydrauliske systems driftstryk

b)

for svigt af strømforsyningen til styrekontrolsystemet

c)

for svigt af strømforsyningen til drivaggregaterne

d)

for svigt af drejehastighedsregulatoren

e)

for svigt af det foreskrevne buffersystem.

Artikel 6.08

Drejehastighedsregulatorer

1.   Drejehastighedsregulatorer og deres komponenter skal opfylde forskrifterne i artikel 9.20.

2.   Korrekt funktion af drejehastighedsregulatoren skal angives ved styrepositionen ved en grøn kontrollampe.

Svigt af eller utilladelige svingninger i forsyningsspændingen og utilladeligt fald i gyroskopets rotationshastighed skal være overvåget.

3.   Findes der ud over drejehastighedsregulatoren andre styresystemer, skal man på styrepositionen tydeligt kunne konstatere, hvilket af disse systemer der er tilsluttet. Skift fra ét system til et andet skal kunne ske øjeblikkeligt. Drejehastighedsregulatoren må ikke have indvirkning på disse styresystemer.

4.   Drejehastighedsregulatorens strømforsyning skal være uafhængig af de øvrige strømforbrugende anordning.

5.   Gyroskoper, detektorer og drejehastighedsindikatorer, der anvendes i drejehastighedsregulatorer, skal opfylde bestemmelserne vedrørende minimumsforskrifter og prøvningsbetingelser for drejehastighedsindikatorer til sejlads på indre vandveje, jf. bilag X.

Artikel 6.09

Godkendelsesprocedure

1.   Det installerede styresystems overensstemmelse skal kontrolleres af et inspektionsorgan. Til dette formål kan inspektionsorganet kræve følgende dokumenter forelagt:

a)

beskrivelse af styresystemet

b)

tegninger og oplysninger vedrørende drivaggregaterne og styrekontrolsystemet

c)

oplysninger om styremaskinen

d)

elektrisk kredsløbsdiagram

e)

beskrivelse af drejehastighedsregulatoren

f)

brugsanvisning for styresystemet.

2.   Hele styresystemets funktion skal kontrolleres ved en sejladsprøve. Hvis der installeres en drejehastighedsregulator, skal det kontrolleres, at en fastlagt kurs kan holdes og kursændringer gennemføres sikkert.

KAPITEL 7

STYREHUS

Artikel 7.01

Generelt

1.   Styrehuse skal være indrettet således, at rorgængeren på ethvert tidspunkt under farten kan udføre sin opgave.

2.   Under normale driftsbetingelser må fartøjets eget støjniveau målt i højde med rorgængerens hoved ved styrestedet ikke overstige 70 dB(A).

3.   For styrehus indrettet til radarnavigation ved én person skal rorgængeren kunne udføre sine opgaver i siddende stilling, og alle indikatorer og kontrolinstrumenter samt alle betjeningsorganer, som er nødvendige til at føre fartøjet, skal være anbragt således, at rorgængeren bekvemt kan benytte dem under farten uden at forlade sin plads og uden at tage blikket fra radaren.

Artikel 7.02

Frit udsyn

1.   Der skal være tilstrækkeligt frit udsyn til alle sider fra styrestedet.

2.   For rorgængeren må det ikke synlige felt foran fartøjet, når dette tomt, med halvdelen af forsyninger, men uden ballast, ikke være over to fartøjers længde eller 250 m, afhængigt af hvilken afstand, der er kortest, til vandoverfladen over en bue fra tværs på hver side frem til ret forud i forhold til fartøjet.

Optiske og elektroniske midler til mindskelse af det ikke synlige område må ikke tages i betragtning ved inspektionen.

Med henblik på yderligere at nedbringe områder med begrænset udsyn må der kun anvendes passende elektroniske anordninger.

3.   Det frie synsfelt fra rorgængerens normale post skal være mindst 240o af horisonten, hvoraf mindst 140o skal ligge inden for halvcirklen foran fortøjet.

Der må ikke findes vinduesrammer, master eller overbygning i rorgængerens normale synsretning.

Selv når der er frit udsyn på 240o af horisonten, kan inspektionsorganet kræve andre foranstaltninger, især montering af passende optiske eller elektroniske hjælpemidler, hvis der ikke er tilstrækkeligt udsyn agterud.

Den nederste kant af vinduerne i siden skal være så lav som muligt, mens den øverste kant af vinduerne i siden og agter skal sidde så højt som muligt.

Når det skal afgøres, om forskrifterne i denne artikel om udsyn fra styrehuset er opfyldt, antages rorgængeren at have en øjenhøjde på 1 650 mm over dækket ved styrestedet.

4.   Den øverste kant af de vinduer i styrehuset, der vender forud, skal være så høj, at en person på styrestedet med en øjenhøjde på 1 800 mm har et frit udsyn fremad på mindst 10 grader over horisontalplanet i øjenhøjde.

5.   Der skal med passende midler være sikret klart udsyn til hver en tid gennem det forreste vindue.

6.   De i styrehuset anvendte ruder skal være af sikkerhedsglas og have en transparens på mindst 75 %.

For at undgå refleksion skal broens forruder være blændfri og skrånende i forhold til det lodrette plan fra toppen i en vinkel på mindst 10° og højest 25°.

Artikel 7.03

Generelle forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og kontrolanordninger

1.   De betjeningsorganer, som er nødvendige for at sejle skibet, skal let kunne bringes i brugsstilling. Denne stilling skal fremgå utvetydigt.

2.   Kontrolinstrumenter skal være let læselige. Deres belysning skal være trinløst variabel, lige til de er helt slukket. Belysningskilderne må ikke være generende eller virke hindrende for aflæsning af kontrolinstrumenterne.

3.   Der skal forefindes en anordning til afprøvning af advarsels- og indikatorlamperne.

4.   Man skal tydeligt kunne konstatere, om et anlæg er i drift. En eventuel indikatorlampe til angivelse af anlæggets funktion skal være grøn.

5.   Driftsforstyrrelser i eller svigt af anlæg, for hvilke der foreskrives overvågning, skal angives ved røde advarselslamper.

6.   Når en rød advarselslampe begynder at lyse skal der samtidig afgives et akustisk signal. Akustiske alarmsignaler kan bestå af et enkelt fælles signal. Lydtrykket af dette signal skal være mindst 3 dB(A) stærkere end den maksimale baggrundsstøj ved styrepladsen.

7.   Efter konstatering af det pågældende svigt eller den pågældende driftsforstyrrelse skal den akustiske alarm kunne bringes til ophør. Et sådant ophør må ikke hindre funktionen af alarmen for andre driftsforstyrrelser. Røde advarselslamper må ikke slukke, før den pågældende driftsforstyrrelse er afhjulpet.

8.   Kontrol- og indikatoranordninger skal automatisk skifte til en anden energiforsyning, hvis deres energiforsyning afbrydes.

Artikel 7.04

Særlige forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og kontrolanordninger for hovedmaskiner og styresystem

1.   Betjening og overvågning af hovedmaskiner og styresystem skal kunne ske fra styrepladsen. Hovedmaskiner, som er forsynet med kobling, der kan betjenes fra styrepladsen, og som driver en skrue med vendbare blade, som kan betjenes fra styrepladsen, behøver kun kunne startes og standses fra maskinrummet.

2.   Hver hovedmaskine betjenes med et enkelt håndtag, der bevæges i en lodret cirkelbue omtrent parallelt med fartøjets længdeakse. Bevægelse af håndtaget i retning mod fartøjets stævn skal bevirke sejlads fremad, medens bevægelse af håndtaget i retning mod agterstavnen skal bevirke baksejlads. Tilkobling og skift af sejlretning finder sted gennem håndtagets neutralstilling. Håndtaget skal stå fast i neutralstilling.

3.   I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person skal retningen af trækkraftens påvirkning af fartøjet samt skruens eller hovedmaskinens rotationshastighed være angivet.

4.   De i artikel 6.07, stk. 2, artikel 8.03, stk. 2, og artikel 8.05, stk. 11 foreskrevne indikator- og kontrolanordninger skal være placeret ved styrepladsen.

5.   I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person skal fartøjets styreapparat betjenes ved hjælp af et håndtag. Håndtaget skal let kunne betjenes med hånden. Håndtagets stilling i forhold til fartøjets længdeakse skal nøje svare til rorbladets stilling. Håndtaget skal kunne slippes i en vilkårlig stilling, uden at rorets stilling ændrer sig. Neutralstillingen skal være tydelig mærkbar.

6.   På fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person, skal eventuelle bovror eller særlige ror, navnlig til baksejlads, være styret af særlige håndtag, der med de fornødne ændringer svarer til forskrifterne i stk. 5.

Denne forskrift finder ligeledes anvendelse, når der i konvojer anvendes styresystemer fra andre flydende strukturer end dem, der fremdriver konvojen.

7.   Anvendes der drejehastighedsregulatorer, skal betjeningsorganet til regulering af drejningshastigheden kunne slippes i en vilkårlig position, uden at den valgte hastighed ændres.

Den sektor, som betjeningsorganet drejer i, skal være dimensioneret således, at det kan placeres tilstrækkelig nøjagtigt. Neutralstillingen skal klart kunne skelnes fra de øvrige stillinger. Skalaen skal være forsynet med trinløst variabel belysning.

8.   Fjernbetjeningssystemer for hele styresystemet skal være fast monteret og placeret således, at den valgte kurs er klart synlig. Kan fjernbetjeningssystemet frakobles, skal det være forsynet med en indikator, der angiver, om systemet er »i drift« eller »ikke i drift«. Placering og anvendelse af betjeningsorganerne skal være funktionel.

For hjælpestyreanordninger såsom aktive bovpropeller kan ikke-fastmonterede fjernbetjeningssystemer godkendes, forudsat at man fra styrehuset til hver en tid med en overordnet tilkoblingsanordning kan overtage kontrollen over hjælpesystemet.

9.   For anlæg med drejelige skruer, vandjet, Voith-Schneider propeller eller bovpropeller kan tilsvarende anordninger godkendes til betjenings-, indikator- og kontrolanordninger.

Forskrifterne i stk. 1-8 finder med de fornødne ændringer anvendelse under hensyn til de særlige egenskaber og arrangementer, der er valgt til ovennævnte aktive styre- og fremdrivningsanordninger. Indikatoranordningens stilling skal for hvert enkelt anlæg tydeligt vise retningen af drivtrykket på fartøjet eller stråleretningen.

Artikel 7.05

Navigationslys, lys- og lydsignaler

1.   I denne artikel forstås ved

a)

»navigationslys«, top-, side og agterlanterner, lys synlige til alle sider, kraftigt og hurtigtblinkende gult lys til højhastighedsfartøjer samt blåt lys til transport af farligt gods

b)

»lyssignaler«, lys som ledsager lydsignaler og lys i blå skilte.

2.   Til kontrol af navigationslys skal der forefindes elektriske indikatorlamper eller andre tilsvarende anordninger i styrehuset, hvis sådan kontrol ikke direkte kan foretages fra styrehuset.

3.   I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person skal der til kontrol af navigationslys og lyssignaler være monteret indikatorlamper på instrumenttavlen. Navigationslysets afbrydere skal være sammenbygget med indikatorlamperne eller anbragt ved siden af disse.

Arrangement og farve af indikatorlamperne for navigationslys og lyssignaler skal svare til den faktiske farve af de pågældende signallys og lyssignaler.

Manglende funktion af et navigationslys eller lyssignal skal bevirke, at den tilsvarende indikatorlampe enten slukker eller på anden måde afgiver et signal.

4.   I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person skal det være muligt at betjene lydsignalerne med fodkontakt. Denne forskrift gælder dog ikke for signalet »kom ikke nærmere«, i overensstemmelse med gældende søfartsregler i medlemsstaterne.

5.   Navigationslys skal opfylde forskrifterne i bilag IX, del I.

Artikel 7.06

Radaranlæg og drejehastighedsindikatorer

1.   Radaranlæg og drejehastighedsindikatorer skal være af en type, der er godkendt af de ansvarlige myndigheder. Bestemmelserne vedrørende montering og funktionsprøvning af radaranlæg og drejehastighedsindikatorer i henhold til bilag IX skal være overholdt. ECDIS til indre vandveje, der kan anvendes i navigation mode, betragtes som radaranlæg. Endvidere skal kravene til ECDIS til indre vandveje være opfyldt.

Drejehastighedsindikatoren skal være placeret foran rorgængeren i dennes synsfelt.

2.   I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person:

a)

må radarskærmen ikke være anbragt mærkbart ude af rorgængerens synsretning, når rorgængeren er på sin normale post

b)

skal radarbilledet forblive fuldstændig klart uden blænding eller afskærmning uanset lysforholdene uden for styrehuset

c)

skal drejehastighedsindikatoren være monteret direkte over eller under radarbilledet eller indgå som en del af dette.

Artikel 7.07

Radiotelefonanlæg til fartøjer med styrehus indrettet til radarnavigation ved én enkelt person

1.   For fartøjer med styrehus indrettet til radarnavigation ved én person skal modtagelse af meddelelser fra andre fartøjer og søefterretninger ske gennem en højttaler, og sending ske gennem en fast mikrofon. Skift mellem modtagelse og sending skal ske med trykknap.

Mikrofoner til disse sendefunktioner må ikke kunne anvendes til det offentlige kommunikationsnet.

2.   På fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person og som er udstyret med radiotelefonanlæg til det offentlige kommunikationsnet, skal modtagelse kunne finde sted på rorgængerens plads.

Artikel 7.08

Internt kommunikationsudstyr om bord

På fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person, skal der være internt kommunikationsudstyr.

Følgende kommunikationsforbindelser skal kunne etableres fra styrepladsen:

a)

med forenden af fartøjet eller af konvojen

b)

med agterenden af fartøjet eller af konvojen, hvis ingen direkte kommunikation er mulig fra styrepladsen

c)

med mandskabets opholdsrum

d)

med skibsførerens kahyt.

For alle disse interne kommunikationsforbindelser skal modtagelse ske gennem højttaler, og sending gennem fast mikrofon. Forbindelsen til for- eller agterenden af fartøjet eller konvojen kan være en radiotelefonforbindelse.

Artikel 7.09

Alarmanlæg

1.   Der skal forefindes et uafhængigt alarmanlæg, som kan nå opholdsrum, maskinrum og, i givet fald, særskilte pumperum.

2.   Inden for rorgængerens rækkevidde skal forefindes en on/off-kontakt, som styrer alarmsignalet; afbrydere, som selv returnerer til off-position når de slippes, kan ikke godkendes.

3.   Lydtrykket fra alarmsignalet skal være mindst 75 dB(A) i opholdsrummene.

I maskinrum og pumperum skal der som alarmsignal være et blinklys, som er synligt til alle sider og kan ses tydeligt fra ethvert punkt.

Artikel 7.10

Opvarmning og ventilation

Styrehuset skal være udstyret med et effektivt og regulerbart opvarmnings- og ventilationsanlæg.

Artikel 7.11

Anlæg til betjening af hækankre

På fartøjer og konvojer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person, og som er over 86 m lange eller over 22,90 m brede, skal rorgængeren kunne kaste hækankrene fra sin plads.

Artikel 7.12

Sænkbare styrehuse

Styrehuse, som er sænkbare, skal være forsynet med et nødsænkesystem.

Sænkning skal automatisk udløse et tydeligt akustisk advarselssignal. Denne forskrift finder ikke anvendelse, hvis risikoen for personskade som følge af sænkning er udelukket gennem passende konstruktionsmæssige foranstaltninger.

Det skal uden fare være muligt at forlade styrehuset i alle dettes positioner.

Artikel 7.13

Påtegning på certifikatet for fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person

For fartøjer, som er i overensstemmelse med artikel 7.01, 7.04 til 7.08 og 7.11 vedrørende styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person, skal fællesskabscertifikatet have følgende påtegning:

»Fartøjet er forsynet med styrehus indrettet til radarnavigation ved én person.«

KAPITEL 8

MASKINERNES KONSTRUKTION

Artikel 8.01

Generelle bestemmelser

1.   Maskiner samt disses hjælpeanlæg skal være konstrueret, udført og monteret i overensstemmelse med bedste praksis.

2.   Anlæg, som kræver løbende kontrol, navnlig dampkedler og andre trykbeholdere og hjælpeudstyr dertil samt elevatorer, skal opfylde reglerne i en af Fællesskabets medlemsstater.

3.   Kun maskiner af forbrændingstypen, der anvender brændstof med flammepunkt over 55 °C, må være monteret.

Artikel 8.02

Sikkerhedsanordninger

1.   Maskiner skal være således installeret og monteret, at de er tilstrækkeligt tilgængelige for manøvrering og vedligeholdelse og ikke udsætter de personer, der er beskæftiget dermed, for fare. De skal kunne sikres mod utilsigtet igangsætning.

2.   Hovedmaskiner, hjælpemaskiner, kedler og trykbeholdere med deres tilbehør skal være udstyret med sikkerhedsanordninger.

3.   Maskiner, der driver suge- og blæseventilatorer, skal i nødstilfælde kunne standses også fra et sted uden for de rum, hvor de er monteret og uden for maskinrummet.

4.   Om nødvendigt skal samlinger i rør til fremføring af brændselsolie, smøreolie og olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer samt varmesystemer undersøges eller på anden passende måde beskyttes for at undgå oliesprøjt eller olielækager på hede overflader, i maskineriets luftindtag eller andre antændelseskilder. Der skal være så få samlinger som muligt i sådanne rørsystemer.

5.   Udvendige højtryksrør til fremføring af brændstof til dieselmotorer mellem højtryksbrændstofpumperne og brændstofinjektorerne skal beskyttes med et dobbeltvægget rørsystem, der kan tilbageholde brændstof ved svigt i et højtryksrør. Det dobbeltvæggede rørsystem skal være forsynet med midler til opsamling af brændstof fra lækager og indretninger til afgivelse af alarm ved brud på en brændstofledning, idet der dog ikke kræves alarm for motorer med højst to cylindre. Det er ikke nødvendigt med dobbeltvæggede rørsystemer i forbindelse med motorer på åbent dæk, der driver ankerspil eller kapstanspil.

6.   Isolering af motordelene skal opfylde forskrifterne i artikel 3.04, stk. 3, andet afsnit.

Artikel 8.03

Fremdrivningsanordninger

1.   Fartøjets fremdrivning skal kunne igangsættes, standses eller vendes på sikker og hurtig måde.

2.   Følgende parametre skal være overvåget af passende anordninger, som udløser en alarm, når et kritisk niveau nås:

a)

hovedmaskinernes kølevandstemperatur

b)

olietrykket til smøring af hovedmaskiner og kraftoverførende komponenter

c)

olietryk og lufttryk til anordninger til reversering af hovedmaskiner, vendbare kraftoverføringsaggregater eller skruer.

3.   For fartøjer med kun én hovedmaskine må maskinen ikke kunne standse automatisk bortset fra beskyttelse mod overdrejning.

4.   For fartøjer med kun én hovedmaskine må denne maskine kun være forsynet med en automatisk anordning, der nedsætter motorhastigheden, hvis en automatisk nedsættelse af motorhastigheden angives både med optisk og akustisk signal i styrehuset, og anordningen til nedsættelse af motorhastigheden kan slås fra ved rorgængerens plads.

5.   Akselgennemføringer skal være udført således, at de ikke kan være årsag til spredning af forurenende smøremidler.

Artikel 8.04

Maskinernes udstødningsrør

1.   Al udstødningsgas skal ledes uden for fartøjet.

2.   Der skal være truffet alle nødvendige forholdsregler for at undgå indtrængning af udstødningsgas i de forskellige rum. Udstødningsrør, som er ført gennem opholdsrum eller styrehus, skal i disse rum være forsynet med en ekstra gastæt beskyttelseskappe. Mellemrummet mellem udstødningsrøret og denne kappe skal åbne til det fri.

3.   Udstødningsrør skal være anbragt og beskyttet på sådan måde, at de ikke kan forårsage brand.

4.   I maskinrum skal udstødningsrørene være passende isoleret eller afkølet. Uden for maskinrum kan beskyttelse mod berøring være tilstrækkelig.

Artikel 8.05

Brændstoftanke, rør og tilbehør

1.   Flydende brændstof skal opbevares i ståltanke, som enten er indbygget i skroget eller solidt fastgjort til skroget. Hvis fartøjets konstruktion kræver det, kan et materiale med tilsvarende brandbestandighed anvendes. Denne forskrift finder ikke anvendelse på tanke, som på fabrikken er indbygget i hjælpeudstyr og har en kapacitet på højst 12 l. Brændstoftanke må ikke have fælles skillevægge med drikkevandsbeholdere.

2.   Sådanne tanke samt deres rør og andet tilbehør skal være placeret og arrangeret på en sådan måde, at hverken brændstof eller brændstofdampe utilsigtet kan tilføres fartøjets indre. Tankventiler, der tjener til udtagning af brændstof eller udtømning af vand, skal have automatisk lukning.

3.   Brændstoftanke må ikke findes foran kollisionsskottet.

4.   Brændstoftanke og disses fittings må ikke være anbragt direkte over maskiner eller udstødningsrør.

5.   Brændstoftankes påfyldningsåbning skal være tydeligt mærket.

6.   For påfyldningsrør for tanke til brændstoffer skal åbningen være beliggende på dækket, dog med undtagelse af dagtanke. Påfyldningsrøret skal være forsynet med lukning i overensstemmelse med europæisk standard EN 12 827:1999.

Sådanne tanke skal være forsynet med et udluftningsrør, som udmunder i det fri i et punkt over dækket og er anbragt således, at indtrængning af vand ikke er mulig. Udluftningsrørets tværsnitsareal skal være mindst 1,25 gange tværsnitsarealet af påfyldningsrøret.

Når brændstoftanke er indbyrdes forbundet, skal tværsnitsarealet af forbindelsesrøret være mindst 1,25 gange tværsnitsarealet af påfyldningsrøret.

7.   Brændstoffordelerrør skal umiddelbart ved afgangen fra tanken være forsynet med en lukkeanordning, som kan betjenes fra dækket.

Denne forskrift finder ikke anvendelse på tanke, som er monteret direkte på maskinen.

8.   Brændstofrørene og deres forbindelser, samlinger og armaturer skal være udført i materialer, der er bestandige mod de mekaniske, kemiske og termiske belastninger, som de kan forventes at blive udsat for. Brændstofrør må ikke udsættes for skadelig varmepåvirkning og skal kunne kontrolleres i hele deres længde.

9.   Brændstoftanke skal være forsynet med en passende måleanordning. Måleanordningen skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau. Standglassene skal være effektivt beskyttet mod stød og skal være forsynet med haner med automatisk lukning forneden og skal foroven være tilsluttet tanken i et punkt over det normale maksimale påfyldningsniveau. Det til standglassene anvendte materiale må ikke deformeres ved de normale omgivende temperaturer. Pejlerør må ikke have deres udløb i beboelsesrum. Pejlerør, der har deres udløb i maskin- eller kedelrum, udstyres med passende selvlukkende anordninger.

10.

a)

Brændstoftanke skal være sikret mod brændstofudløb under bunkring ved hjælp af passende tekniske anordninger, som forefindes om bord og skal være anført i fællesskabscertifikatet under punkt 52.

b)

Ved bunkring fra bunkringssteder, som gennem egne tekniske anordninger forhindrer brændstofudløb om bord under bunkring, finder forskrifterne under litra a) og stk. 11 ikke anvendelse.

11.   Har brændstoftankene automatisk afbryder, skal sensorerne afbryde påfyldningen ved en fyldningsgrad på 97 %; disse anordninger skal være udført med fejlsikring (»failsafe«).

Såfremt føleren aktiverer en elektrisk kontakt, som ved et binært signal kan afbryde den elektriske kreds, der udgår fra bunkringsstedet og forsynes derfra, skal signalet kunne overføres til bunkringsstedet ved hjælp af et vandtæt tilslutningsstik i overensstemmelse med IEC-publikation 60309-1:1999 for jævnstrøm 40 til 50 V, kendingsfarve hvid, jordkontakt placeret i kl. 10.

12.   Med henblik på rensning og inspektion skal brændstoftanke være forsynet med åbninger med tætsluttende lukning.

13.   Brændstoftanke, som direkte forsyner hovedmaskiner og samt maskiner, som er nødvendige for sikker drift af fartøjet, skal være forsynet med en anordning, som afgiver et optisk og akustisk signal i styrehuset, når deres fyldningsgrad ikke er tilstrækkelig til sikker drift.

Artikel 8.06

Opbevaring af smøreolie, rør og tilbehør

1.   Smøreolie skal opbevares i ståltanke, som enten er indbygget i skroget eller solidt fastgjort til skroget. Hvis fartøjets konstruktion kræver det, kan et materiale med tilsvarende brandmodstandsevne anvendes. Denne forskrift finder ikke anvendelse på tanke med en kapacitet på højst 25 l. Tanke til smøreolie må ikke have fælles skillevægge med drikkevandsbeholdere.

2.   Tanke til smøreolie samt deres rør og andet tilbehør skal være placeret og arrangeret på en sådan måde, at hverken smøreolie eller dampe fra smøreolie utilsigtet kan tilføres fartøjets indre.

3.   Tanke til smøreolie må ikke findes foran kollisionsskottet.

4.   Tanke til smøreolie og disses fittings må ikke være anbragt direkte over maskiner eller udstødningsrør.

5.   Smøreolietankes påfyldningsåbning skal være tydeligt mærket.

6.   Smøreolierørene og deres forbindelser, samlinger og fittings skal være udført i materialer, der er bestandige mod de mekaniske, kemiske og termiske belastninger, som de kan forventes at blive udsat for. Rørene må ikke udsættes for skadelig varmepåvirkning og skal kunne kontrolleres i hele deres længde.

7.   Tanke til smøreolie skal være forsynet med en passende måleanordning. Måleanordningen skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau. Standglassene skal være effektivt beskyttet mod stød og skal være forsynet med haner med automatisk lukning forneden og skal foroven være tilsluttet tanken i et punkt over det normale maksimale påfyldningsniveau. Det til standglassene anvendte materiale må ikke deformeres ved de normale omgivende temperaturer. Pejlerør må ikke have deres udløb i beboelsesrum. Pejlerør, der har deres udløb i maskin- eller kedelrum, udstyres med passende selvlukkende anordninger.

Artikel 8.07

Opbevaring af olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer og varmesystemer, rør og tilbehør

1.   Olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer og varmesystemer opbevares i ståltanke, der enten er indbygget i skroget eller solidt fastgjort til skroget. Hvis fartøjets konstruktion kræver det, kan et materiale med tilsvarende brandmodstandsevne anvendes. Denne forskrift finder ikke anvendelse på tanke med en kapacitet på højst 25 l. Sådanne olietanke må ikke have fælles skillevægge med drikkevandsbeholdere.

2.   Sådanne olietanke samt deres rør og andet tilbehør skal være placeret og arrangeret på en sådan måde, at hverken olie eller oliedampe utilsigtet kan tilføres fartøjets indre.

3.   Olietanke må ikke findes foran kollisionsskottet.

4.   Sådanne olietanke og disses armaturer må ikke være anbragt direkte over maskiner eller udstødningsrør.

5.   Sådanne olietankes påfyldningsåbning skal være tydeligt mærket.

6.   Olierørene og deres forbindelser, samlinger og fittings skal være udført i materialer, der er bestandige mod de mekaniske, kemiske og termiske belastninger, som de kan forventes at blive udsat for. Rørene må ikke udsættes for skadelig varmepåvirkning og skal kunne kontrolleres i hele deres længde.

7.   Sådanne olietanke skal være forsynet med en passende måleanordning. Måleanordningen skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau. Standglassene skal være effektivt beskyttet mod stød og skal være forsynet med haner med automatisk lukning forneden og skal foroven være tilsluttet tanken i et punkt over det normale maksimale påfyldningsniveau. Det til standglassene anvendte materiale må ikke deformeres ved de normale omgivende temperaturer. Pejlerør må ikke have deres udløb i beboelsesrum. Pejlerør, der har deres udløb i maskin- eller kedelrum, udstyres med passende selvlukkende anordninger.

Artikel 8.08

Lænseanlæg

1.   Hvert vandtæt rum skal kunne lænses separat. Denne forskrift finder dog ikke anvendelse på rum, som normalt er lufttæt tillukket under farten.

2.   Fartøjer, for hvilke der foreskrives bemanding, skal være udstyret med to uafhængige lænsepumper, som ikke må være opstillet i samme rum. Mindst den ene af disse skal være maskindrevet. For fartøjer med fremdrivningseffekt under 225 kW eller dødvægt under 350 t, samt for fartøjer, som ikke er beregnet til godstransport og har en vandfortrængning under 250 m3, er én hånddrevet eller maskindrevet pumpe dog tilstrækkelig.

Hver af de foreskrevne pumper skal kunne anvendes til hvert af de vandtætte rum.

3.   Mindsteydelsen Q1 af den første lænsepumpe beregnes ved formlen

 

Q1 = 0,1 · d1 2 [l/min]

d1 beregnes ved formlen

Formula

Mindsteydelsen Q2 af den anden lænsepumpe i l/min beregnes ved formlen

 

Q2 = 0,1 · d2 2 [l/min]

d2 beregnes ved formlen

Formula

Dog behøver størrelsen af d2 ikke sættes højere end størrelsen af d1.

Til bestemmelse af Q2 sættes l til længden af de længste vandtætte rum.

I ovennævnte formler er:

l

længden af det pågældende vandtætte rum, i [m]

d1

den beregnede indvendige diameter af hovedlænserøret, i [mm]

d2

den beregnede indvendige diameter af lænsetilslutningen i [mm].

4.   Når lænsepumperne er tilsluttet et lænsesystem, skal lænserørene have en diameter, som mindst er lig d1 i mm, og den indvendige diameter af lænsetilslutningerne skal mindst være lig d2 i mm.

For fartøjer med længde under 25 m kan størrelserne d1 og d2 nedsættes til 35 mm.

5.   Kun selvansugende lænsepumper er tilladt.

6.   Alle lænsbare fladbundede rum med bredde over 5 m skal have mindst ét sugefilter til styrbord og ét til bagbord.

7.   Lænsning af agterpeaket skal ske fra hovedmaskinrummet ved hjælp af et rør med lettilgængelig automatisk lukkeanordning.

8.   Lænsetilslutningerne til de forskellige rum skal være tilsluttet hovedgrenrøret gennem en kontraventil med afspærring.

For rum eller andre lokaler, der er indrettet som ballastbeholdere, kan tilslutningen til lænsesystemet bestå blot i en simpel lukkeanordning. Denne forskrift finder ikke anvendelse på lastrum, som er indrettet til ballast. Påfyldning af ballastvand i sådanne lastrum skal ved hjælp af fast monterede, af lænserørene uafhængige ballastrør eller ved tilslutninger bestående af bøjelige rør eller mellemrør, som kan tilsluttes lænsegrenrøret. Til dette formål tillades ikke vandindtagsventiler i bunden af lastrummet.

9.   Lastrummenes bund skal være forsynet med niveaumålere.

10.   For lænsesystemer med fast monterede rør skal rørene til lænsning af bunden af lastrum, som er beregnet til opsamling af olieholdigt vand, være forsynet med lukkeanordninger, som i lukket stand plomberes af et inspektionsorgan. Antal og placering af sådanne lukkeanordninger skal være angivet i fællesskabscertifikatet.

11.   Lukning af disse lukkeanordninger anses for at svare til plombering i henhold til stk. 10. Nøglen eller nøglerne til lukkeanordningerne markeres i overensstemmelse hermed og opbevares på et afmærket og let tilgængeligt sted i maskinrummet.

Artikel 8.09

Anordninger til opsamling af olieholdigt vand og spildolie

1.   Olieholdigt vand hidrørende fra driften skal kunne opbevares om bord. Maskinrummets bund anses for beholder i denne henseende.

2.   Til opsamling af spildolie skal der i maskinrummet forefindes en eller flere særlige beholdere, hvis kapacitet svarer til mindst 1,5 gange mængde af spildolien i oliesumpen i alle maskiner af forbrændingstypen og alle monterede gear samt hydraulisk olie i hydrauliktanke.

Tilslutninger til tømning af ovennævnte beholdere skal være i overensstemmelse med den europæiske standard EN 1305:1996.

3.   For fartøjer, som alene anvendes på korte strækninger, kan inspektionsorganet indrømme undtagelse fra forskrifterne i stk. 2.

Artikel 8.10

Støj frembragt af fartøjer

1.   Den af fartøjer i fart frembragte støj, navnlig maskinernes indsugnings- og udstødningsstøj, skal dæmpes med passende midler.

2.   Den af fartøjet frembragte støj under sejlads må ikke overstige 75 dB(A), målt i en afstand af 25 m i sideretningen fra fartøjets yderklædning.

3.   Den af et stilleliggende fartøj frembragte støj, bortset fra støj fra omladning, må ikke overstige 65 dB(A), målt i en i en afstand af 25 m i sideretningen fra fartøjets yderklædning.

KAPITEL 8a

(uden indhold)

KAPITEL 9

ELEKTRISKE INSTALLATIONER

Artikel 9.01

Generelle bestemmelser

1.   Når bestemte dele af en elektrisk installation ikke er underkastet særlige forskrifter, anses sikkerhedsniveauet for tilfredsstillende, såfremt de pågældende dele er udført i overensstemmelse med en gældende europæisk standard eller i overensstemmelse med forskrifterne fra et godkendt klassifikationsselskab.

De relevante dokumenter skal forelægges for inspektionsorganet.

2.   Om bord skal forefindes følgende dokumenter, forsynet med inspektionsorganets forevisningspåtegning:

a)

oversigtsdiagrammer over hele det elektriske anlæg

b)

kredsløbsdiagrammer for hovedtavle, nødstrømstavle og fordelingstavle med angivelse af vigtigste tekniske data såsom strømstyrke og mærkestrøm for sikringer og afbrydere

c)

effektangivelse for elektrisk maskineri og installationer

d)

kabeltyper med angivelse af ledernes tværsnitsareal.

For flydende strukturer uden besætning behøver disse dokumenter ikke befinde sig om bord, men skal til hver en tid kunne forelægges af ejeren.

3.   Anlæggene skal være udført med henblik på en permanent krængning på indtil 15° og indendørs temperaturer fra 0 °C til + 40 °C og på dæk fra – 20 °C til + 40 °C. De skal kunne fungere fejlfrit inden for disse grænser.

4.   De elektriske og elektroniske installationer og anordninger skal være lettilgængelige og lette at vedligeholde.

Artikel 9.02

Elektricitetsforsyningsanlæg

1.   På fartøjer med elektrisk anlæg skal anlæggets strømforsyning i princippet komme fra mindst to energikilder, således at den ene energikilde ved svigt af den anden energikilde er i stand til i mindst 30 minutter at opretholde forsyningen til de strømforbrugende anordninger, som er nødvendige til sikker sejlads.

2.   Det skal gennem en effektbalance godtgøres, at elektricitetsforsyningsanlæggets dimensionering er tilstrækkelig. Der skal heri være sat en passende samtidighedsfaktor.

3.   Uanset bestemmelserne i stk. 1 finder artikel 6.04 anvendelse på energikilder til styresystem (roranlæg).

Artikel 9.03

Beskyttelse mod berøring, indtrængning af genstande og vand

De fast monterede dele af en installation skal som minimum have en type beskyttelse i overensstemmelse med nedenstående tabel

Placering

Mindstekrav til beskyttelse

(iflg. IEC-publ. 60 529:1992)

Generatorer

Motorer

Transformere

Fordelings- og afbrydertavler

Anlæggets materialer

Belysning

Servicerum, maskinrum, rum til styremaskine

IP 22

IP 22

 (2)IP 22

 (1)  (2)IP 22

IP 44

IP 22

Lastrum

 

 

 

 

IP 55

IP 55

Rum til akkumulatorer og maling

 

 

 

 

 

IP 44

u. (Ex) (3)

Åbne dæk, åbne styrepladser

 

IP 55

 

IP 55

IP 55

IP 55

Lukket styrehus

 

IP 22

IP 22

IP 22

IP 22

IP 22

Opholdsrum, bortset fra sanitetsrum og våde rum

 

 

 

IP 22

IP 20

IP 20

Sanitetsrum og våde rum

 

IP 44

IP 44

IP 44

IP 55

IP 44

Artikel 9.04

Eksplosionssikring

I rum, hvor der kan forventes at forekomme ansamlinger af gas eller eksplosionsfarlige gasblandinger, således rum til akkumulatorer eller rum til opbevaring af letantændelige produkter, tillades kun eksplosionssikret elektrisk materiel (sikkerhedsattesteret). I sådanne rum må ikke installeres afbrydere for elektriske apparater eller andre elektriske apparater. I eksplosionssikringen skal være taget hensyn til de elektriske egenskaber af de gasser eller gasblandinger, der kan dannes (eksplosionsgruppe, temperaturklasse).

Artikel 9.05

Beskyttelsesjord

1.   For installationer med spænding over 50 V kræves beskyttelsesjord.

2.   Metaldele, som det er muligt at komme i berøring med, og som ved normal brug ikke er under spænding, som stel og huse af maskiner, apparater og belysningsanordninger, skal jordforbindes særskilt i det omfang, de ikke er i elektrisk forbindelse med skroget som følge af deres montering.

3.   Huset til mobile og transportable strømforbrugende anordninger skal forbindes med en særskilt jordleder, som ved normal brug ikke er spændingsførende, og som er indbygget i strømforsyningskablet.

Denne forskrift finder ikke anvendelse ved brug af en beskyttende transformator til adskillelse af kredsene eller til apparater med beskyttelsesisolering (dobbeltisolering).

4.   Tværsnitsarealet af jordlederne skal mindst være lig de i følgende tabel anførte:

Tværsnit af ydre leder

[mm2]

Minimumstværsnit af jordleder

i isolerede kabler

[mm2]

monteret separat

[mm2]

fra 0,5 til 4

samme tværsnit som af ydre leder

4

fra mere end 4 til 16

samme tværsnit som af ydre leder

samme tværsnit som af ydre leder

fra mere end 16 til 35

16

16

fra mere end 35 til 120

halvdelen af den ydre leders tværsnit

halvdelen af den ydre leders tværsnit

over 120

70

70

Artikel 9.06

Højst tilladte spænding

1.   Følgende værdier af spændingen må ikke overskrides:

Installationens art

Højst tilladte spænding

Jævnstrøm

Enfaset vekselstrøm

Trefaset vekselstrøm

a.

El- og varmeinstallationer, herunder almindelige stik

250 V

250 V

500 V

b.

Anlæg til belysning, kommunikation, ordrer og information, herunder almindelige stik

250 V

250 V

-

c.

Stik til forsyning af transportabelt udstyr, som anvendes på åbne dæk eller i trange rum, som er fugtige eller består af metal — bortset fra kedler og tanke:

 

 

 

1.

sædvanligvis

50 V (4)

50 V (4)

-

2.

ved anvendelse af en beskyttende skilletransformer, som kun forsyner én anordning

-

250 V (5)

-

3.

ved anvendelse af udstyr med beskyttelsesisolering (dobbeltisolering)

250 V

250 V

-

4.

ved anvendelse af fejlstrømsafbryder med fejlstrøm ≤ 30 mA

-

250 V

500 V

d.

Mobile el-forbrugende anordninger som elektriske installationer i containere, motorer, mobile ventilatorer og pumper, der normalt ikke håndteres under pasningen, og hvoraf de berøringstilgængelige ledende dele er jordforbundet med en leder indbygget i forbindelseskablet, og som foruden denne leder er forbundet til skroget enten i kraft af deres placering eller med en særskilt leder

250 V

250 V

500 V

e.

Stik til forsyning af transportabelt udstyr, som anvendes i kedler og tanke

50 V (4)

50 V (4)

-

2.   Som en undtagelse fra stk. 1 og under forudsætning af, at de krævede beskyttelsesforanstaltninger følges, er højere spænding tilladt:

a)

for el-installationer, hvis effekt kræver det

b)

til specialanlæg på fartøjet som f.eks. radio og tænding.

Artikel 9.07

Fordelingssystemer

1.   Til jævnstrøm og énfaset vekselstrøm er følgende fordelingssystemer tilladt:

a)

med to ledere, hvoraf den ene er jordforbindelse (L1/N/PE)

b)

med én leder med returledning til skroget, alene til lokale installationer (som f.eks. installation til start af forbrændingsmotorer, eller til katodisk beskyttelse) (L1/PEN)

c)

med to ledere, som er isoleret fra skroget (L1/L2/PE).

2.   For trefaset vekselstrøm tillades følgende fordelingssystemer:

a)

med fire ledere med jordtilslutning af nullederen og uden retur gennem skroget (L1/L2/L3/N/PE) = (TN-S) eller (IT) net

b)

med tre ledere, som er isoleret fra skroget (L1/L2/L3/PE = (IT-net))

c)

systemer, som har tre ledere med nullederen jordtilsluttet med retur gennem skroget, dette skal dog ikke være tilladt for endekredsene (L1/L2/L3/PEN).

3.   Inspektionsorganet kan tillade brug af andre systemer.

Artikel 9.08

Landtilslutning eller tilslutning til andre eksterne net

1.   Strømforsyningsledninger, der fra forsyningsnet på land eller andre eksterne net forsyner fartøjets installationer gennem dets forsyningsnet, skal have fast tilslutning på fartøjet gennem fastsiddende klemmer eller faste stikforbindelser. Kabeltilslutningerne må ikke kunne blive udsat for trækkraft.

2.   Skroget skal kunne jordforbindes på effektiv måde, når tilslutningsspændingen er over 50 V. Jordforbindelsens tilslutning skal være angivet ved særlig skiltning.

3.   Anordningerne til omskiftning skal være monteret således, at fartøjets egne generatorer ikke kan fungere parallelt med det landbaserede net eller et andet eksternt net. Der tillades kortvarig parallel funktion af de to systemer for at der kan skiftes mellem dem uden at spændingen afbrydes.

4.   Tilslutningen skal være beskyttet mod kortslutning og overspænding.

5.   På hovedtavlen skal det kunne ses, om tilslutningen er under spænding.

6.   Der skal være monteret indikatorer, som giver mulighed for at sammenligne tilslutningen og fartøjets net med hensyn til polariteten af jævnstrøm og faserækkefølge af trefaset vekselstrøm.

7.   Ved tilslutningen skal det ved skiltning være angivet:

a)

hvilke forholdsregler, der skal træffes ved tilslutning

b)

strømmens art og mærkespænding samt, for vekselspænding, frekvensen.

Artikel 9.09

Levering af strøm til andre fartøjer

1.   Når der leveres strøm til andre fartøjer, skal der være en separat tilslutning. Anvendes der stikforbindelser med nominel størrelse over 16 A til levering af strøm til andre fartøjer, skal det ved hjælp af anordninger (som f.eks. afbrydere eller låseanordninger) være sikret, at tilslutning og frakobling kun kan ske, når tilslutningen ikke er spændingsførende.

2.   Kabeltilslutningerne må ikke udsættes for trækkraft.

3.   Artikel 9.08, stk. 3 til 7, finder anvendelse med de fornødne ændringer.

Artikel 9.10

Generatorer og motorer

1.   Generatorer, motorer og deres terminalbokse skal være tilgængelige for kontrol, måling og reparation. De skal have beskyttelse af en type, som svarer til deres placering (se artikel 9.03).

2.   Generatorer, som drives af hovedmaskinen, af skrueakslen eller af en hjælpekraftenhed beregnet til en anden funktion, skal være konstrueret til de udsving i omdrejningshastighed, som kan optræde under driften.

Artikel 9.11

Akkumulatorer

1.   Akkumulatorer skal være tilgængelige og således anbragt, at de ikke flytter sig ved skibets bevægelser. De må ikke være placeret på steder, hvor de er udsat for stærk varme, ekstrem kulde, søstænk eller damp.

De må hverken monteres i styrehuset, i opholdsrum eller i lastrum. Denne forskrift gælder ikke akkumulatorer i transportabelt udstyr eller akkumulatorer, der til opladning kræver mindre effekt end 0,2 kW.

2.   Akkumulatorer, der til opladning kræver større effekt end 2,0 kW (beregnet på basis af den maksimale ladestrøm og akkumulatorens mærkespænding under hensyn til ladeanordningens ladekarakteristik) skal være monteret i et særligt lokale. Hvis de er placeret på dækket, kan det være tilstrækkeligt at anbringe dem i et skab.

Akkumulatorer, som til opladning kræver en ladeeffekt på højst 2,0 kW, kan ligeledes monteres i skab eller kasse både på og under dækket. De kan endvidere monteres i et maskinrum eller på et andet godt ventileret sted, forudsat at det er beskyttet mod nedfaldende genstande og vandstænk.

3.   Den indvendige overflade af rum, skabe, kasser, hylder eller andre konstruktionsdele, som er beregnet for akkumulatorer, skal være beskyttet mod den skadelige virkning af elektrolytter.

4.   Når akkumulatorer indbygges i lukket rum, skab eller kasse, skal der sørges for effektiv ventilation. Der skal være tvungen ventilation for akkumulatorer, som kræver større ladeeffekt end 2 kW for Nikkel-Cadmium akkumulatorer og over 3 kW for blyakkumulatorer.

Lufttilførslen skal være forneden og afgangen foroven, således at der sikres fuldstændig udluftning af gasserne.

Ventilationskanalerne må ikke have anordninger som stopspjæld, der hindrer luftpassagen.

5.   Den nødvendige luftmængde (Q) beregnes efter følgende formel:

 

Q = 0,11 · I · n [ m3/h]

hvor:

I

=

I er en fjerdedel af den maksimale strøm, der tillades af ladeaggregatet, i A

n

=

er antal celler.

For bufferakkumulatorer i fartøjets forsyningsnet kan inspektionsorganet godkende andre beregningsmetoder, som tager hensyn til ladeaggregatets karakteristik, forudsat at sådanne metoder er baseret på regler fra godkendte klassifikationsselskaber eller på de pågældende normer.

6.   For naturlig ventilation skal tværsnitsarealet af kanalerne svare til den nødvendige luftmængde baseret på en lufthastighed af 0,5 m/s. Tværsnitsarealet skal dog mindst svare til hhv. 80 cm2 for blyakkumulatorer og 120 cm2 for nikkel-kadmium akkumulatorer.

7.   Ved tvungen ventilation skal ventilatoren helst have indsugningsanordning, og dens motor må ikke befinde sig i gasstrømmen eller luftstrømmen.

Ventilatoren skal være af en konstruktion, som udelukker gnistdannelse forårsaget af, at en vinge kommer i berøring med ventilatorens hus, og som udelukker statisk elektricitet.

8.   Døre eller dæksler til rum, skabe og kasser, hvori der befinder sig akkumulatorer, skal være påført symbolet »Åben ild og rygning forbudt« med en mindste diameter på 10 cm, jf. fig. 2 i tillæg I.

Artikel 9.12

Koblingsudstyr

1.   Elektriske tavler

a)

Apparater, afbrydere, sikringer og instrumenter for tavler skal være anbragt let synligt og lettilgængeligt for vedligeholdelse og reparation.

Klemmerne for spændinger henholdsvis indtil 50 V og over 50 V skal være anbragt adskilt og mærket på passende måde.

b)

For alle afbrydere og apparater skal der være navneskilte på tavlerne med angivelse af den pågældende kreds.

For sikringer skal mærkestrøm og strømkreds være angivet.

c)

Når udstyr, hvis driftsspænding er over 50 V, er anbragt bag døre, skal de ledende dele af sådanne apparater være afskærmet mod utilsigtet berøring i tilfælde af at dørene er åbne.

d)

De til tavlerne anvendte materialer skal være af passende mekanisk styrke, holdbare og brandhæmmende, selvslukkende og ikke hygroskopiske.

e)

Hvis der i tavlerne indgår sikringer med stor brydeevne (HRC-sikringer), skal der forefindes tilbehør og personligt beskyttelsesudstyr til isætning og udtagning af sådanne sikringer.

2.   Afbrydere og beskyttelsesanordninger

a)

Generatorkredse og ydre strømkredse skal være beskyttet mod kortslutning og overbelastning på hver leder, som ikke er jordforbundet. Afbrydere, der fremkaldes af kortslutning og overbelastning eller sikringer, kan anvendes til dette formål.

Strømkredse, der forsyner el-motorer for styresystem (roranlæg) samt disses styrekredse må ikke have anden sikring end kortslutningssikring. Når sådanne kredse indeholder termiske kredsløbsafbrydere, skal disse være sat ud af funktion eller være indstillet på mindst det dobbelte af mærkestrømmen.

b)

Afgangene fra hovedtavlen til strømforbrugende anordninger på mere end 16 A skal være forsynet med lade- eller effektafbryder.

c)

Der skal være separat strømforsyning til de strømforbrugende anordninger, som er nødvendige til fartøjets fremdrivning, til styresystemet (roranlæg), rorvinkelindikatoren, navigation eller sikkerhedssystemer samt til strømforbrugende anordninger med en mærkestrøm over 16 A.

d)

Kredse til de anordninger, der er nødvendige til fartøjets fremdrift og manøvrering, skal forsynes direkte fra hovedtavlen.

e)

Kredsløbsafbrydere skal vælges efter deres mærkestrøm, deres termiske og dynamiske modstandsevne samt brydekapacitet. Afbryderne skal afbryde alle ledere, som er under spænding, samtidigt. Omskifterens position skal kunne konstateres.

f)

Sikringerne skal være lukkede smeltesikringer af keramisk materiale eller tilsvarende materiale. De skal kunne skiftes uden nogen fare for fysisk kontakt for operatøren.

3.   Måle- og overvågningsapparater

a)

Generator-, akkumulator- og fordelingskredse skal være forsynet med anordninger til måling og overvågning, når dette er nødvendigt af hensyn til anlæggets sikre funktion.

b)

For ikke jordforbundne ledningsnet med spænding er over 50 V skal der findes en passende anordning til kontrol af isoleringen fra jord, forsynet med optisk og akustisk alarm. For sekundære installationer som f.eks. styrekredse kan der afstås fra denne anordning.

4.   Placeringen af elektriske tavler

a)

Tavler skal være placeret i lettilgængelige, godt ventilerede rum, således at de er beskyttet mod vand og mekanisk beskadigelse.

Luftrør og -kanaler skal være således anbragt, at de ved eventuel utæthed ikke kan beskadige tavlerne. Hvis det ikke kan undgås at montere dem i nærheden af elektriske tavler, må rørene ikke være forsynet med aftagelige forskruninger i dette område.

b)

Skabe og recesser, hvori koblingsudstyr er monteret uisoleret, skal være udført i brandhæmmende materiale eller beskyttet af en metalbeklædning eller andet ikke brandsikret materiale.

c)

Når spændingen er over 50 V, skal der foran hovedtavlen være lagt isolerende riste eller tæpper på operatørens plads.

Artikel 9.13

Nødafbrydere

For oliebrændere, brændstofpumper, brændstofudskillere og maskinrumsventilatorer skal der være monteret nødafbrydere centralt uden for de rum, hvor udstyret findes.

Artikel 9.14

Installationsmateriale

1.   Kabelindføringerne skal være dimensioneret efter funktionen af de kabler, der skal tilsluttes, og egnede for de anvendte typer kabler.

2.   Der må ikke kunne ske forveksling af stikforbindelser til fordelerkredse med forskellig spænding eller frekvens.

3.   Afbrydere skal samtidig koble alle ikke-jordforbundne ledere i en kreds. I ikke jordforbundne kredse tillades dog unipolære afbrydere i belysningskredse til beboelsesrum, bortset fra vaskerum, baderum og andre vådrum.

4.   Når strømstyrken er over 16 A, skal stikforbindelserne være låst af en afbryder, således at stikket kun kan tages ud eller isættes, når spændingen er afbrudt.

Artikel 9.15

Kabler

1.   Kabler skal være brandhæmmende, selvslukkende og vand- og oliebestandige.

I beboelsesrum er brug af andre typer kabler tilladt, forudsat at de er effektivt sikret, ikke-flammespredende og selvslukkende.

Brandsikringsstandarderne for elektriske kabler skal være i overensstemmelse med:

a)

Den Internationale Elektrotekniske Kommissions publikationer 60332-1:1993, 60332-3:2000 eller

b)

tilsvarende bestemmelser, der anerkendes af en af medlemsstaterne.

2.   Til strømforsyning og belysning skal anvendes kabelledere med et mindste tværsnitsareal pr. enhed på 1,5 mm2.

3.   Metalkapper, armering og slidbeviklinger til kabler må ikke ved normal brug anvendes som leder eller jordforbindelse.

4.   Metalarmering og slidbeviklinger til kabler i kraft- og belysningsanlæg skal være jordforbundet i det mindste i den ene ende.

5.   Ledernes tværsnitsareal skal vælges ud fra ledernes højst tilladte sluttemperatur (strømbelastningsevne) samt det tilladte spændingsfald. Dette spændingsfald mellem hovedtavlen og det ugunstigste punkt i anlægget må for så vidt angår mærkespændingen ikke udgøre over 5 % af for belysningsanlæg, hhv. 7 % for kraft- eller opvarmningsanlæg.

6.   Kablerne skal være beskyttet mod risiko for mekanisk skade.

7.   Kablernes fastgøring skal sikre, at eventuel trækpåvirkning er inden for grænserne for det tilladte.

8.   Når kablerne er ført gennem skotter eller dæk, må den mekaniske styrke, tætheden og brandmodstandsevnen af de pågældende skotter og dæk ikke påvirkes af kabelgennemføringerne.

9.   Afslutninger og samlinger i alle ledere skal foretages på en sådan måde, at kablets oprindelige elektriske, mekaniske, flammehæmmende og, om nødvendigt, brandmodstandsdygtige egenskaber bibeholdes

10.   Kabler tilsluttet sænkbare styrehuse skal være tilstrækkelig fleksible og forsynet med en isolering, der har tilfredsstillende smidighed ned til – 20 °C og er bestandig over for damp, ultraviolet stråling og ozon.

Artikel 9.16

Belysningsanlæg

1.   Belysningsanlæg skal være monteret således, at den varme de frigør, ikke kan sætte ild til letantændelige omgivende genstande eller dele.

2.   Belysningsanordninger på det åbne dæk skal være monteret således, at de ikke vanskeliggør tydningen af navigationslys.

3.   Når to eller flere belysningsanordninger er placeret i et maskinrum eller kedelrum, skal de være fordelt må mindst to kredse. Denne forskrift finder ligeledes anvendelse på rum, hvor kølemaskiner, hydrauliske maskiner eller elektromotorer er placeret.

Artikel 9.17

Navigationslys

1.   Tavlerne til betjening af navigationslys skal være monteret i styrehuset. Tavlernes strømforsyning skal ske gennem en uafhængigt kabel, der er ført fra hovedtavlen, eller gennem to sekundære fordelinger, der er indbyrdes uafhængige.

2.   Navigationslysene skal kunne strømforsynes, beskyttes og betjenes uafhængigt fra navigationslystavlen.

3.   Fejl ved kontrolsystemet som omhandlet i artikel 7.05, stk. 2, må ikke hindre funktionen af det lys, det kontrollerer.

4.   Flere lys, der er funktionelt sammenhørende og placeret på samme sted, kan have fælles strømforsyning, betjening og kontrol. Kontrolsystemet skal gøre det muligt at konstatere fejl ved et enkelt signallys alene. Dog må de to lyskilder til en dobbeltformet lanterne (to lanterner monteret oven på hinanden eller i samme hus) ikke kunne anvendes samtidig.

Artikel 9.18

(uden indhold)

Artikel 9.19

Alarm- og sikkerhedssystemer for mekaniske anlæg

Alarm- og sikkerhedssystemer til overvågning og beskyttelse af mekaniske anlæg skal opfylde følgende forskrifter:

a)

Alarmsystemer

Alarmsystemer skal være konstrueret således, at fejl ved alarmsystemet ikke kan være årsag til svigt af det udstyr eller anlæg, som skal overvåges.

Binære transmittere skal være udført efter hvilestrømsprincippet eller princippet om kontrolleret arbejdsstrøm.

Optiske alarmer skal forblive synlige, indtil forstyrrelsen er fjernet; en alarm med bekræftelse af modtagelse skal kunne skelnes fra en alarm uden bekræftelse af modtagelse. Hver alarm skal desuden have akustisk signal. Akustiske alarmer skal kunne afbrydes. Afbrydelse af den akustiske alarm må ikke kunne hindre, at alarmen udløses af en ny årsag.

Der kan tillades undtagelser for alarmanlæg, som omfatter mindre end 5 målepunkter.

b)

Sikkerhedssystemer

Sikkerhedssystemer skal være udført således, at de, før det pågældende anlæg har nået en kritisk funktionstilstand, enten afbryder eller tilbagestiller dette eller sender ordre herom til en fast bemandet post.

Binær transmittere skal være udført efter arbejdsstrømsprincippet.

Har sikkerhedssystemet ikke indbygget selvtest, skal det kunne afprøves, om det fungerer korrekt.

Sikkerhedssystemer skal være uafhængige af andre systemer.

Artikel 9.20

Elektroniske anlæg

1.   Generelt

De i stk. 2 nedenfor angivne prøvningsbetingelser finder kun anvendelse på elektronisk udstyr, som er nødvendige for styresystemet og fartøjets fremdrivningsmaskiner, inklusive perifert udstyr hertil.

2.   Prøvningsbetingelser

a)

De belastninger, som følgende afprøvning medfører, må ikke medføre beskadigelse eller dårlig funktion af det elektroniske udstyr. Der skal afprøvningerne efter relevante internationale standarder som f.eks. IEC-publikation 60092-504:2001 foretages med udstyret i gang. Afprøvningen omfatter en kontrol af den egentlige funktion.

b)

Variationer i spænding og frekvens

 

Variationer

vedvarende

kortvarige

Generelt

frekvens

± 5 %

± 10 % 5 s

spænding

± 10 %

± 20 % 1,5 s

Funktion med batteri

spænding

+ 30 %/– 25 %

-

c)

Varmeprøvning

Prøven bringes op til en temperatur af 55 °C i løbet af en halv time; derefter holdes denne temperatur i 16 timer. Efterfølgende udføres funktionsprøve.

d)

Kuldeprøvning

Prøven, der er i stilstand, afkøles til – 25 °C og holdes på denne temperatur i to timer. Derefter øges temperaturen til 0 °C, og der foretages funktionsprøve.

e)

Vibrationsprøve

Vibrationsprøver skal udføres ved det pågældende udstyrs eller de pågældende deles resonansfrekvens i alle tre akser, hver gang med en varighed på 90 minutter. Udløses ingen tydelig resonans, foretages vibrationsprøven ved 30 Hz.

Vibrationsprøven foretages med sinussvingninger inden for følgende grænser:

Generelt:

f = 2,0 à 13,2 Hz; a = ± 1 mm

(amplituden a = Formula vibrationsstørrelse)

f = 13,2 Hz à 100 Hz; acceleration ± 0,7 g.

Materiel, der er beregnet til montering på dieselmotorer eller styremaskiner, skal afprøves på følgende måde:

f = 2,0 til 25 Hz; a = ± 1,6 mm

(amplituden a = Formula vibrationsstørrelse)

f = 25 Hz à 100 Hz; acceleration ± 4 g.

Følere, der skal monteres i udstødningsrør for dieselmotorer, kan blive underkastet væsentligt større belastninger. Ved prøverne skal tages hensyn hertil.

f)

Prøver for elektromagnetisk kompatibilitet skal udføres på grundlag af IEC-publikationerne 61000-4-2:1995, 61000-4-3:2002, 61000-4-4:1995 med prøvningsgrad 3.

g)

Fabrikanten skal fremlægge bevis for, at det elektroniske udstyr svarer til disse prøvningsbetingelser. Certificering ved et klassifikationsselskab anses ligeledes for bevis.

Artikel 9.21

Elektromagnetisk kompatibilitet

Funktionen af de elektriske og elektromagnetiske anlæg må ikke hæmmes af elektromagnetisk støj. De almindelige foranstaltninger skal med ens vægtning omfatte

a)

afbrydelse af transmissionsvejene mellem støjkilden og de berørte anordninger

b)

reduktion af støjens årsager ved kilden

c)

reduktion af de berørte anordningers følsomhed for støj.

KAPITEL 10

UDRUSTNING

Artikel 10.01

Ankerudrustning

1.   Fartøjer beregnet til godstransport bortset fra skibspramme med længde L ikke over 40 m skal fortil være udstyret med ankre med samlet masse P, der beregnes ved anvendelse af følgende formel:

 

P = k · B · T [kg]

hvor:

k

er en koefficient bestemt af forholdet mellem længden L og bredden B samt af fartøjets type:

Formula

for pramme sættes k altid = c;

c

er en empirisk bestemt koefficient, som er angivet i nedenstående tabel:

Dødvægt (t)

Koefficient (c)

Til og med 400 t

45

Fra 400 t til og med 650 t

55

Fra 650 t til og med 1 000 t

65

Over 1 000 t

70

For fartøjer, hvis dødvægt ikke er over 400 t, og som på grund af deres konstruktion og formål kun anvendes på korte, faste strækninger, kan inspektionsorganet tillade, at massen af de forreste ankre kun udgør 2/3 af den totale masse P.

2.   Passagerfartøjer og fartøjer, som ikke er beregnet til godstransport, bortset fra skubbebåde, skal fortil være udstyret med ankre med en total masse P, der bestemmes ved anvendelse af følgende formel:

 

P = k · B · T [kg]

hvor:

k

er koefficienten i stk. 1, men hvor værdien af den empiriske faktor (c) bestemmes ved i stedet for dødvægten at sætte det i fællesskabscertifikatet anførte vandfortrængning i m3.

3.   Fartøjer som omhandlet i stk. 1, hvis største længde ikke overstiger 86 m, skal være udstyret med hækankre med en samlet masse, der svarer til 25 % af massen P.

Fartøjer med en største længde over 86 m skal være udstyret med hækankre med en samlet masse på 50 % af massen P beregnet efter stk. 1 eller stk. 2.

Hækankre er ikke påkrævet for:

a)

fartøjer, for hvilke hækankerets masse vil blive under 150 kg; for de i stk. 1, sidste afsnit omhandlede fartøjer er det den reducerede masse af ankrene, som skal tages i betragtning

b)

pramme.

4.   Fartøjer bestemt til fremdrivning af fast forbundne konvojer, hvis længde ikke overstiger 86 m, skal være udstyret med hækankre, hvis samlede masse skal være 25 % af den største værdi af massen P beregnet i overensstemmelse med stk. 1 for formationer (regnet som en nautisk enhed), som er tilladt og angivet i fællesskabscertifikatet.

Fartøjer beregnet til nedstrøms fremdrivning af fast forbundne konvojer, hvis længde overstiger 86 m skal være udstyret med hækankre, hvis samlede masse skal være 50 % af den største værdi af massen P, beregnet efter stk. 1 for formationer (regnet som en nautisk enhed), som er tilladt og angivet i fællesskabscertifikatet.

5.   Ankrenes masse bestemt efter stk. 1-4 kan for visse særlige ankres vedkommende reduceres.

6.   Den foreskrevne samlede masse P af ankrene fortil kan være fordelt på ét eller to ankre. Den kan nedsættes med 15 %, når fartøjet kun er udstyret med ét forreste anker og ankerklysset er placeret midtskibs.

For skubbebåde og fartøjer med største længde over 86 m kan hækankrenes samlede masse være fordelt på ét eller to ankre.

Massen af det letteste anker må ikke være under 45 % af denne samlede masse.

7.   Ankrene må ikke være af støbejern.

8.   På ankrene skal massen være angivet med bogstaver med permanent reliefskrift.

9.   Ankre med masse over 50 kg skal være udstyret med spil.

10.   Hver bovankerkæde skal mindst have følgende længde:

a)

40 m for fartøjer med længde ikke over 30 m

b)

10 m mere end fartøjets længde, når denne er over 30 og op til 50 m

c)

60 m for fartøjer med længde over 50 m.

Ankerkæder til hækankre skal hver være mindst 40 meter lange. Dog skal fartøjer, som kan standse i nedstrøms retning, være forsynet med kæder til hækankrene på mindst 60 m hver.

11.   Minimumsbrudstyrken R af ankerkæder beregnes efter følgende formler:

a)

ankre med masse indtil 500 kg: R = 0,35 · P' [kN]

b)

ankre med masse over 500 kg indtil 2 000 kg:

Formula

c)

ankre med masse over 2 000 kg R = 0,25 · P' [kN]

hvor:

P'

er den teoretiske masse af hvert anker, bestemt i overensstemmelse med stk. 1-4 og stk. 6.

Brudstyrken af ankerkæder angives efter en standard gældende i en medlemsstat.

Når ankrenes masse er større end foreskrevet i stk. 1-6, skal ankerkædens brudstyrke bestemmes som en funktion af den faktiske ankermasse.

12.   Når der er tungere ankre med tilsvarende stærkere ankerkæder om bord, skal der på fællesskabscertifikatet kun angives de minimumsmasser og minimumsbrudstyrker, som er foreskrevet i stk. 1-6 og stk. 11.

13.   De dele, der forbinder anker og kæde (svirvel), skal have 20 % større brudstyrke end den tilhørende kæde.

14.   Anvendelse af trosser i stedet for ankerkæder er tilladt. Trosserne skal have samme brudstyrke som foreskrevet for kæderne, men skal være 20 % længere.

Artikel 10.02

Anden udrustning

1.   Ifølge de gældende søfartsregler i medlemsstaterne skal mindst følgende udstyr forefindes om bord:

a)

radiotelefonianlæg

b)

udstyr og anordninger til at afgive lys- og lydsignaler samt dag- og natafmærkning af fartøjet

c)

reservelys, som er uafhængige af fartøjets ledningsnet, for de foreskrevne ankerlys

d)

en afmærket, brandmodstandsdygtig beholder med dæksel til indsamling af olieholdige klude

e)

en afmærket, brandmodstandsdygtig beholder med dæksel til indsamling af farligt eller forurenende fast affald og en afmærket, brandmodstandsdygtig beholder med dæksel til indsamling af farligt eller forurenende væskeformigt affald i henhold til de relevante gældende søfartsregler

f)

en afmærket, brandmodstandsdygtig beholder med dæksel til indsamling af slops.

2.   Derudover skal mindst forefindes følgende udstyr:

a)

Fortøjningstrosser:

Fartøjerne skal være udstyret med tre fortøjningstrosser. De skal mindst have følgende længde:

:

1. trosse

:

L + 20 m, dog ikke over 100 m

:

2. trosse

:

2/3 af 1. trosse

:

3. trosse

:

1/3 af 1. trosse.

På fartøjer med L mindre end 20 m kræves den korteste af disse trosser ikke.

Trosserne skal have en brudstyrke Rs, som beregnes efter følgende formler:

for L · B · T op til 1 000 m3: Formula;

for L · B · T over 1 000 m3: Formula.

Der skal for de foreskrevne trosser være et certifikat i overensstemmelse med europæisk standard EN 10 204:1991, punkt 3.1, om bord.

Disse trosser kan erstattes af tove af samme længde og brudstyrke. Minimumsbrudstyrken for disse skal angives i et certifikat.

b)

Bugsertrosser:

 

Slæbebåde skal være udstyret med et antal trosser, som er egnet til formålet.

 

Imidlertid skal hovedtrossen have en længde på mindst 100 m og en brudstyrke (i kN), som er mindst lig en tredjedel af samlede effekt af hovedmaskinen eller -maskinerne (i kW).

 

Motorfartøjer og skubbebåde, som er i stand til at udføre bugsering, skal være udstyret med mindst én slæbetrosse af 100 meters længde, hvis brudbelastning (i kN) skal være mindst en fjerdedel af den samlede effekt (i kW) af hovedmaskinen eller -maskinerne.

c)

En fangline

d)

En landgangsbro med bredde mindst 0,40 m og længde 4 m, hvis sider er afmærket med et tydeligt lyst bånd; landgangsbroen skal være forsynet med håndliste. For småbåde kan inspektionsorganet tillade kortere landgangsbroer

e)

En bådshage.

f)

En passende forbindskasse med et indhold, som opfylder den gældende standard i en medlemsstat. Forbindskassen skal opbevares i et beboelsesrum eller i styrehuset eller opbevares på en sådan måde, at der er let og sikker adgang til den, hvis det er nødvendigt. Hvis forbindskasserne opbevares skjult, skal låget mærkes med et symbol for forbindskasser, jf. fig. 8 i tillæg I, med en skrifthøjde på mindst 10 cm.

g)

En kikkert, mindst 7 × 50 eller med større linsediameter.

h)

Et skilt vedrørende redning og genoplivning ved mand-over-bord.

i)

En projektør, som kan betjenes fra styrehuset.

3.   På fartøjer, hvis sideklædning er mere end 1,50 m over vandlinjen, når fartøjet er ulastet, skal der være en trappe eller lejder.

Artikel 10.03

Transportable ildslukkere

1.   Om bord forefindes mindst én transportabel ildslukker, som opfylder europæisk standard EN 3:1996, hvert af følgende steder:

a)

i styrehuset

b)

nær indgangen fra dækket til beboelsesrummene

c)

nær hver indgang til servicelokaler, som ikke er tilgængelige fra beboelsesrum, og hvori der befinder sig opvarmnings-, køkken- eller køleanlæg, som anvender faste eller flydende brændstoffer eller flydende gas

d)

ved indgangen til maskinrum og kedelrum;

e)

på passende steder under dæk i maskinrum og kedelrum, sådan at der ikke er længere end 10 meters gang til en ildslukker fra noget sted i rummet.

2.   For så vidt angår transportable ildslukkere som foreskrevet i stk. 1 kan der kun anvendes ildslukkere af pulvertype med et indhold på mindst 6 kg eller andre transportable ildslukkere med samme slukningskapacitet. De skal være egnet til klasse A-, B- og C-brande og til brande i elektriske installationer på indtil 1 000 V.

3.   Ud over pulverslukkere kan der anvendes vand- eller skumslukkere, der er egnet i det mindste til den kategori brand, der med størst sandsynlighed kan forventes at opstå i det rum, som ildslukkerne er beregnet for.

4.   Transportable ildslukkere med CO2 som slukkemiddel kan kun anvendes til slukning af brande i kabysser og elektriske installationer. Indholdet af disse ildslukkere må højst være på 1 kg for hver 15 m3 af det rum, hvor de må benyttes.

5.   Transportable ildslukkere skal kontrolleres mindst hvert andet år. Der skal udstedes et inspektionscertifikat, der er underskrevet af inspektøren, og hvoraf inspektionsdatoen fremgår.

6.   Hvis transportable ildslukkere er monteret skjult, skal det panel, de er skjult bag, være mærket med et symbol for ildslukkere, jf. tillæg I, fig. 3, med en skrifthøjde på mindst 10 cm.

Artikel 10.03a

Faste brandslukningsanlæg i beboelsesrum, styrehuse og passagerområder

1.   Brandbeskyttelse i beboelsesrum, styrehuse og passagerområder må kun være i form af passende automatiske sprinkleranlæg som faste brandslukningsanlæg.

2.   Anlæggene må kun installeres eller ændres af specialiserede firmaer.

3.   Anlæggene skal være af stål eller tilsvarende ikke-brandbare materialer.

4.   Anlæggene skal kunne sprøjte vand i en mængde af 5 l/m2 pr. minut over et areal svarende til det største rum, som skal beskyttes.

5.   Anlæg, der sprøjter mindre mængder vand, skal være typegodkendt i henhold til IMO-resolution A 800(19) eller en anden standard, som er anerkendt af det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 19, stk. 2, i dette direktiv. Typegodkendelsen skal foretages af et anerkendt klassifikationsselskab eller et akkrediteret prøvningsorgan. Det akkrediterede prøvningsorgan skal opfylde de harmoniserede standarder for drift af prøvningslaboratorier (EN ISO/IEC 17025:2000).

6.   Anlæggene skal kontrolleres af en ekspert

a)

inden ibrugtagningen

b)

inden de tages i brug igen efter at være blevet udløst

c)

efter ændringer eller reparationer

d)

regelmæssigt, dog mindst hvert andet år.

7.   Ved udførelsen af kontrol i henhold til stk. 6 undersøger eksperten, om anlæggene opfylder forskrifterne i denne artikel.

Kontrollen skal mindst omfatte:

a)

ekstern inspektion af hele anlægget

b)

funktionsprøve af sikkerhedssystemerne og dyserne

c)

funktionsprøve af tryktankene og pumpesystemerne.

8.   Der udstedes et inspektionscertifikat, der er underskrevet af inspektøren, og hvoraf inspektionsdatoen fremgår.

9.   Antallet af installerede anlæg angives i fællesskabscertifikatet.

10.   Med henblik på beskyttelse af genstande i beboelsesrum, styrehuse og passagerområder er faste brandslukningsanlæg kun tilladt på grundlag af henstillinger fra udvalget.

Artikel 10.03b

Faste brandslukningsanlæg i maskinrum, kedelrum og pumperum

1.   Ildslukkere

Af hensyn til beskyttelsen af maskinrum, kedelrum og pumperum kan følgende ildslukkere anvendes i faste brandslukningsanlæg:

a)

CO2 (kuldioxid)

b)

HFC 227ea (heptafluorpropan)

c)

IG-541 (52 % nitrogen, 40 % argon, 8 % kuldioxid).

Andre ildslukkere er kun tilladt efter henstilling fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 19.

2.   Ventilation, luftindtag

a)

Forbrændingsluften til fremdrivningsmaskinerne må ikke suges ind fra rum, som skal beskyttes af faste brandslukningsanlæg. Dette gælder ikke, når der er to uafhængige og hermetisk adskilte hovedmaskinrum, eller hvis der ved siden af hovedmaskinrummet findes et separat maskinrum med bovpropel, som sikrer, at fartøjet i tilfælde af brand i hovedmaskinrummet kan gøre fart ved egen kraft.

b)

Eventuel mekanisk ventilation i det rum, der skal beskyttes, skal slå fra automatisk, hvis brandslukningsanlægget udløses.

c)

Der skal forefindes anordninger, som hurtigt lukker alle åbninger, hvorigennem der kan strømme luft ind i eller gas ud fra det rum, der skal beskyttes. Det skal være let at se, om de er åbne eller lukkede.

d)

Luft fra overtryksventilerne i de tryklufttanke, der er installeret i maskinrummene, skal ledes ud i fri luft.

e)

Over- eller undertryk som følge af indstrømning af slukningsmiddel må ikke ødelægge komponenterne i de omgivende skotter i det rum, der skal beskyttes. Trykket skal kunne udlignes uden fare.

f)

Beskyttede rum skal have en anordning til udsugning af slukningsmidlet og forbrændingsgasserne. Disse anordninger skal kunne betjenes fra steder uden for de beskyttede rum, og der skal fortsat skal være adgang til disse steder i tilfælde af brand i disse rum. Hvis der forefindes faste udsugningsanordninger, må disse ikke kunne sættes i gang under slukningen.

3.   Brandalarmanlæg

Det rum, der skal beskyttes, skal overvågnes ved hjælp af et passende brandalarmanlæg. Alarmen skal kunne høres i styrehuset, beboelsesrummene og det det rum, der skal beskyttes.

4.   Rørsystem

a)

Slukningsmidlet skal fremføres til det rum, der skal beskyttes, og fordeles her ved hjælp af et fast rørsystem. I det rum, der skal beskyttes, skal rørene og de tilhørende armaturer være fremstillet af stål. Tankforbindelsesrør og ekspansionssamlinger er undtaget herfra under forudsætning af, at de anvendte materialer har tilsvarende egenskaber i tilfælde af brand. Rørene skal være beskyttet mod korrosion både indvendig og udvendig.

b)

Dyseåbningerne skal være dimensioneret og monteret således, at slukningsmaterialet fordeles jævnt.

5.   Udløsningsanordning

a)

Brandslukningsanlæg med automatisk udløsningsanordning er ikke tilladt.

b)

Det skal være muligt at aktivere brandslukningsanlægget fra et passende sted uden for det rum, der skal beskyttes.

c)

Udløsningsanordningerne skal være installeret på en sådan måde, at de kan betjenes selv ved brand, og på en sådan måde, at den nødvendige mængde slukningsmateriale kan fremføres i tilfælde af, at det rum, der skal beskyttes, beskadiges ved brand eller eksplosion.

Ikke-mekaniske udløsningsanordninger skal have energitilførsel fra to forskellige kilder, som er uafhængige af hinanden. Disse energikilder skal befinde sig uden for det rum, der skal beskyttes. Styreledningerne i det rum, der skal beskyttes, skal være konstrueret på en sådan måde, at de kan fungere i mindst 30 minutter i tilfælde af brand. Denne forskrift anses for opfyldt, såfremt de elektriske ledninger er i overensstemmelse med standard IEC 60331-21:1999.

Hvis udløsningsanordningerne er monteret skjult, skal det panel, som de er skjult bag, være mærket med symbolet »brandslukningsanlæg«, jf. fig. 6 i tillæg I, med en skrifthøjde på mindst 10 cm og følgende tekst med røde bogstaver på hvid bund:

»Feuerlöscheinrichtung

Installation d'extinction

Brandblusinstallatie

Fire-fighting installation«.

d)

Hvis brandslukningsanlægget skal beskytte flere rum, skal udløsningsanordningerne for hvert rum være separate og tydeligt mærket.

e)

Ved hver udløsningsanordning skal der være anbragt betjeningsvejledninger udfærdiget på et af medlemsstaternes sprog, som er tydelige og ikke kan fjernes. De skal især indeholde anvisninger vedrørende:

i)

udløsning af brandslukningsanlægget

ii)

nødvendigheden af at kontrollere, at alle personer har forladt det rum, der skal beskyttes

iii)

de foranstaltninger, besætningen skal træffe, når brandslukningsanlægget udløses

iv)

de foranstaltninger, besætningen skal træffe, hvis brandslukningsanlægget svigter.

f)

Betjeningsvejledningerne skal angive, at maskiner af forbrændingstypen, som suger luft fra det rum, der skal beskyttes, skal slukkes, inden brandslukningsanlægget udløses.

6.   Alarmsystem

a)

Faste brandslukningsanlæg skal være udstyret med akustiske og optiske alarmsystemer.

b)

Alarmsystemet skal gå i gang automatisk, så snart brandslukningsanlægget udløses. Der skal lyde advarselssignaler i et passende tidsrum, inden slukningsmidlet frigøres, og det skal ikke være muligt at slukke det.

c)

Advarselssignalerne skal være klart synlige i de rum, der skal beskyttes, og uden for adgangene til dem og skal kunne høres tydeligt, selv under driftsforhold, der bevirker den størst mulige støj. Signalerne skal adskille sig klart fra alle andre akustiske og optiske signaler i det rum, der skal beskyttes.

d)

De akustiske advarselssignaler skal kunne høres tydeligt i alle tilstødende rum, selv med døre lukkede og under driftsforhold, der bevirker den størst mulige støj.

e)

Hvis alarmsystemet ikke har indbygget selvtest med hensyn til kortslutninger, ledningsbrud og spændingsfald, skal det være muligt at kontrollere, at det fungerer korrekt.

f)

Ved hver indgang til et rum, som kan forsynes med slukningsmiddel, skal være ophængt et klart synligt skilt med følgende indskrift med røde bogstaver på hvid bund:

»Vorsicht, Feuerlöscheinrichtung!

Bei Ertönen des Warnsignals (Beschreibung des Signals) den Raum sofort verlassen!

Attention, installation d'extinction d'incendie

Quitter immédiatement ce local au signal (description du signal)!

Let op, brandblusinstallatie!

Bij het in werking treden van het alarmsignaal (omschrijving van het signaal) deze ruimte onmiddellijk verlaten!

Warning, fire-fighting installation!

Leave the room as soon as the warning signal sounds (description of signal)«

7.   Tryktanke, fittings og trykrør

a)

Tryktanke, fittings og trykrør skal opfylde de gældende bestemmelser i en af medlemsstaterne.

b)

Tryktanke skal være installeret i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

c)

Tryktanke, fittings og trykrør må ikke installeres i beboelsesrum.

d)

Temperaturen i skabe og installationsrum, der indeholder tryktanke, må ikke overstige 50 °C,

e)

Skabe og installationsrum på dæk skal være solidt fastgjort og være udstyret med ventilationsåbninger anbragt på en sådan måde, at der ikke kan slippe gas ind i skibets indre ved utæthed i tryktanken. Der må ikke være direkte forbindelser til andre rum.

8.   Mængden af slukningsmiddel

Hvis mængden af slukningsmiddel er beregnet til at beskytte mere end et rum, behøver den samlede mængde slukningsmiddel ikke at være større end den mængde, der er nødvendig for det største rum, der skal beskyttes.

9.   Installation, kontrol og dokumentation

a)

Anlægget må kun installeres eller ændres af et firma, som er specialiseret i brandslukningsanlæg. De krav, som er fastsat af fabrikanten af slukningsmidlet og fabrikanten af anlægget (teknisk datablad vedrørende produktet, sikkerhedsdatablad), skal overholdes.

b)

Anlægget skal kontrolleres af en ekspert:

aa)

inden ibrugtagningen

bb)

inden det tages i brug igen efter at være blevet udløst

cc)

efter ændringer eller reparationer

dd)

regelmæssigt, dog mindst hvert andet år.

c)

Ved inspektionen undersøger eksperten, om anlægget opfylder forskrifterne i dette kapitel.

d)

Inspektionen skal mindst omfatte:

aa)

ekstern inspektion af hele anlægget

bb)

kontrol af, om rørene er tætte

cc)

funktionscheck af kontrol- og udløsningsanordningerne

dd)

kontrol af tankens tryk og indhold

ee)

kontrol af tæthed og anordninger til aflåsning af det rum, der skal beskyttes

ff)

kontrol af brandalarmanlægget

gg)

kontrol af advarselssystemet.

e)

Der skal udstedes et inspektionscertifikat, der er underskrevet af inspektøren, og hvoraf inspektionsdatoen fremgår.

f)

Antallet af fastmonterede brandslukningsanlæg angives i fællesskabscertifikatet.

10.   CO2-brandslukningsanlæg

Brandslukningsanlæg med CO2 som slukningsmiddel skal opfylde følgende bestemmelser ud over forskrifterne i stk. 1-9:

a)

CO2-beholdere skal være anbragt uden for det rum, der skal beskyttes, i et rum eller et skab, som er hermetisk adskilt fra andre rum. Dørene til disse installationsrum og skabe skal åbne udad, skal kunne låses med nøgle og udenpå være mærket med et symbol for »generel advarsel«, jf. fig. 4 i tillæg I, med en skrifthøjde på mindst 5 cm, samt med mærket »CO2« i samme farve og skrifthøjde.

b)

Til installationsrum under dæk til CO2-beholdere må der kun være adgang fra fri luft. Disse rum skal have deres eget tilstrækkelige, kunstige ventilationsanlæg med udsugningskanaler, som er helt adskilt fra andre ventilationssystemer om bord.

c)

CO2-beholdernes fyldningsgrad må ikke være over 0,75 kg/l. Det specifikke volumen af CO2-gas uden tryk sættes til 0,56 m3/kg.

d)

Mængden af CO2 til det rum, der skal beskyttes, skal være på mindst 40 % af rummets bruttorumfang. Det skal være muligt at fremføre denne mængde inden 120 sekunder og undersøge, om dette er sket.

e)

Åbning af beholderens ventiler og betjening af overstrømningsventilen skal foregå særskilt.

f)

Det passende tidsrum, der er nævnt i stk. 1, litra 6 b), skal være på mindst 20 sekunder. Der skal være en pålidelig anordning til sikring af fristen, inden CO2-gassen fremføres.

11.   HFC-227ea-brandslukningsanlæg

Brandslukningsanlæg, som benytter HFC 227ea som slukningsmiddel, skal opfylde følgende bestemmelser ud over forskrifterne i stk. 1-9:

a)

Hvis der er flere rum, som skal beskyttes, og de har forskellige bruttorumfang, skal hvert rum være udstyret med sit eget brandslukningsanlæg.

b)

Hver beholder med HFC 227ea, som er anbragt i det rum, der skal beskyttes, skal være udstyret med en overtryksventil. Denne skal på uskadelig vis frigøre beholderens indhold i det rum, der skal beskyttes, hvis beholderen udsættes for ild, og brandslukningsanlægget ikke er blevet udløst.

c)

Hver beholder skal være udstyret med en anordning til kontrol af gastrykket.

d)

Beholdernes fyldningsgrad må ikke være over 1,15 kg/l. For det specifikke volumen af HFC 227ea uden tryk lægges en værdi på 0,1274 m3/kg til grund.

e)

Mængden af HFC 227ea til det rum, der skal beskyttes, skal være på mindst 8 % af rummets bruttorumfang. Denne mængde skal fremføres inden 10 sekunder.

f)

HFC 227ea-beholderne skal være udstyret med en pressostat, som udløser et akustisk og optisk alarmsignal i styrehuset i tilfælde af uautoriseret udslip af drivmiddel. Hvis der ikke er noget styrehus, skal dette alarmsignal lyde uden for det rum, der skal beskyttes.

g)

Efter oversvømmelse må koncentrationen i det rum, der skal beskyttes, ikke være over 10,5 %.

h)

Brandslukningsanlægget må ikke indeholde dele af aluminium.

12.   IG-541-brandslukningsanlæg

Brandslukningsanlæg, som benytter IG-541 som slukningsmiddel, skal opfylde følgende bestemmelser ud over forskrifterne i stk. 1-9:

a)

Hvis der er flere rum, som skal beskyttes, og de har forskellige bruttorumfang, skal hvert rum være udstyret med sit eget brandslukningsanlæg.

b)

Hver beholder med IG-541, som er anbragt i det rum, der skal beskyttes, skal være udstyret med en overtryksventil. Denne skal på uskadelig vis frigøre beholderens indhold i det rum, der skal beskyttes, hvis beholderen udsættes for ild, og brandslukningsanlægget ikke er blevet udløst.

c)

Hver beholder skal være udstyret med en anordning til kontrol af indholdet.

d)

Beholdernes fyldningsgrad må ikke være over 200 bar ved + 15°.

e)

Mængden af IG-541 til det rum, der skal beskyttes, skal være på mindst 44 % og ikke over 50 % af rummets bruttorumfang. Denne mængde skal fremføres inden 120 sekunder.

13.   Brandslukningsanlæg til beskyttelse af genstande.

Med henblik på beskyttelse af genstande i maskinrum, kedelrum og pumperum er faste brandslukningsanlæg kun tilladt på grundlag af henstillinger fra udvalget.

Artikel 10.04

Både

1.   Følgende fartøjer skal være udstyret med båd i overensstemmelse med europæisk standard EN 1914:1997:

a)

motorfartøjer og slæbepramme på over 150 tons dødvægt

b)

slæbebåde og skubbebåde med en vandfortrængning over 150 m3

c)

flydende materiel

d)

passagerfartøjer.

2.   Både skal kunne sættes ud af én enkelt person sikkert og inden 5 sekunder fra den første nødvendige manuelle aktion. Anvendes et maskindrevet anlæg til at sætte både ud, skal dette være således konstrueret, at eventuelt svigt af energitilførslen ikke hindrer, at båden hurtigt og sikkert sættes ud.

3.   Oppustelige både skal kontrolleres i henhold til fabrikantens anvisninger.

Artikel 10.05

Redningskranse og -veste

1.   På fartøjerne skal forefindes mindst tre redningskranse i overensstemmelse med europæisk standard EN 14 144:2002. De skal være klar til brug og fastgjort til dækket på passende steder uden at være fastgjort i deres holder. I umiddelbar nærhed af styrehuset skal der være mindst én redningskrans, og den skal være udstyret med selvtændende batteridrevet lys, som ikke slukkes i vand.

2.   På hver flydende struktur skal der inden for rækkevidde for hver person, som sædvanligvis befinder sig om bord, forefindes en automatisk oppustelig redningsvest, som er tilpasset den enkelte person.

For børn er ikke-oppustelige redningsveste i overensstemmelse med disse standarder også tilladte.

3.   De skal være kontrolleret i overensstemmelse med fabrikantens vejledning.

KAPITEL 11

SIKKERHED PÅ ARBEJDSPOSTERNE

Artikel 11.01

Generelt

1.   Fartøjerne skal være konstrueret, indrettet og udrustet således, at man kan arbejde og færdes i sikkerhed.

2.   Fast monterede anlæg, som er nødvendige for arbejdet om bord, skal være indrettet, placeret og sikret således, at de let og sikkert kan betjenes og vedligeholdes. Hvis det er relevant, skal dele, som kan flyttes, eller som er under høj temperatur, være forsynet med beskyttelsesanordninger.

Artikel 11.02

Beskyttelse mod fald

1.   Dæk og sidedæk skal være flade og fri for steder, der frembyder fare for, at personer snubler, og der må ikke kunne samle sig vand på dem.

2.   Dæk og sidedæk, dørk i maskinrum, afsatser, trapper og pullertdæksler på sidedæk skal være skridsikre.

3.   Pullertdæksler på sidedæk samt forhindringer på gange såsom trappekanter skal være afmærket i en farve, der danner kontrast til det omgivende dæk.

4.   Yderkanterne af dæk samt de arbejdsposter, hvor personer vil kunne falde mere end 1 m, skal være forsynet med skanseklædning eller karme af mindst 0,70 meters højde eller lønning efter europæisk standard EN 711:1995, som skal omfatte en håndliste, en liste i knæhøjde og skridliste. Sidedæk skal være forsynet med skridliste og ubrudt håndliste fastgjort til karmen. Håndlister på karmen kræves ikke, når sidedækket er forsynet med ikke-flytbar lønning til borde.

5.   På arbejdsposter, hvor der er fare for at falde mere end 1 m, kan inspektionsorganet kræve passende fittings og udrustning, så arbejdet kan udføres sikkert.

Artikel 11.03

Arbejdspladsernes dimensionering

Arbejdspladsernes mål skal sikre de personer, der arbejder på dem, tilstrækkelig bevægelsesfrihed.

Artikel 11.04

Sidedæk

1.   Sidedækket skal have en fri bredde på mindst 0,60 m. Det er tilstrækkeligt med 0,50 m på visse steder, som er nødvendige for driften af skibet, såsom ventiler til dækspuleledning. Ved pullerter og klamper kan det nedsættes til 0,40 m.

2.   Indtil en højde af 0,90 m over sidedækket er det for sidedækkets frie bredde tilstrækkeligt med 0,54 m, forudsat af den frie bredde ovenover, mellem karrosseriets yderkant og lastrummets inderkant, er mindst 0,65 m. I så fald er det for den frie bredde af sidedækket tilstrækkeligt med 0,50 m, forudsat at sidedækket til borde har lønning til beskyttelse mod fald efter europæisk standard EN 711:1995. På fartøjer, som er højst 55 m lange og kun har beboelsesrum i fartøjets agterende, kan der ses bort fra kravet om lønning.

3.   Forskrifterne i stk. 1 og 2 finder anvendelse indtil en højde af 2,00 m over sidedækket.

Artikel 11.05

Adgang til arbejdspladserne

1.   Adgangsveje, indgange og gange til personer og last skal være indrettet og dimensioneret således:

a)

at der foran en indgangsåbning er tilstrækkelig plads til, at passage ikke hindres

b)

at den frie bredde af gangen svarer til den pågældende arbejdsplads og i det mindste er 0,60 m, bortset fra fartøjer med bredde mindre end 8 m, på hvilke bredden kan nedsætte til 0,50 m

c)

den frie højde af gangen inkl. karmen skal være mindst 1,90 m.

2.   Dørene skal være arrangeret således, at de kan åbnes og lukkes uden fare til begge sider. De skal være beskyttet mod utilsigtet lukning og åbning.

3.   Hvis der optræder højdeforskelle på over 0,50 m i ind- og udgange eller gange, skal der forefindes passende trapper, lejdere eller trin.

4.   Til arbejdspladser, der er permanent bemandet, skal der forefindes trapper, hvis niveauforskellen er over 1,00 m. Denne forskrift finder ikke anvendelse for nødudgange.

5.   På fartøjer med lastrum skal der være mindst en fast adgangsvej i hver ende af hvert lastrum.

Uanset stk. 1 kan der ses bort fra den faste adgangsvej, hvis der forefindes mindst to flytbare lejdere, som rækker mindst 3 trin over lugekarmen i en hældningsvinkel på 60°.

Artikel 11.06

Udgange og nødudgange

1.   Antal, arrangement og dimensionering af udgangene, herunder nødudgange, skal svare til rummenes formål og dimensioner. Når en af disse udgange er en nødudgang, skal dette tydeligt ved mærkning være angivet på den.

2.   Nødudgange samt vinduer og skylights, der tjener som nødudgang, skal have en fri åbning på mindst 0,36 m2 og et mindste mål på 0,50 m.

Artikel 11.07

Lejdere, trin mv.

1.   Trapper og lejdere skal være sikkert fastgjort. Trapper skal have en mindste bredde på 0,60 m, og den frie bredde mellem håndlisterne skal være mindst 0,60 m; trinnenes dybde skal være mindst 0,15 m; trinnene skal have skridsikker overflade, og trapper med flere end tre trin skal have håndlister.

2.   Lejdere og separat fastgjorte trin skal have en fri bredde på mindst 0,30 m; afstanden mellem trinnene må ikke være over 0,30 m, og trinnenes dybde skal være mindst 0,15 m.

3.   Lejdere og separat fastgjorte trin skal være klart synlige oppefra og være forsynet med støttehåndtag over udgangsåbningerne.

4.   Flytbare lejdere skal have en mindstebredde på 0,40 m og på 0,50 m ved foden; de skal kunne sikres mod væltning og udskridning; trinnene skal være solidt fastgjort i stolperne.

Artikel 11.08

Indvendige rum

1.   Fartøjets indre arbejdspladser skal gennem deres dimensioner, indretning og placering være tilpasset det arbejde, der skal udføres og opfylde forskrifterne for sundhed og sikkerhed. De skal have tilstrækkelig, ikke blændende belysning og tilstrækkelig ventilation. De skal om nødvendigt være forsynet med opvarmningsanordninger, som sikrer passende temperatur.

2.   Dørken på fartøjets indre arbejdspladser skal være solidt og holdbart udført, være fri for hindringer, som frembyder fare for, at personer snubler, og være skridsikre. Åbninger i dæk eller dørk skal i åben stilling være yde beskyttelse mod fald; vinduer og skylights skal være placeret og indrettet således, at de kan betjenes og rengøres uden risiko.

Artikel 11.09

Beskyttelse mod støj og vibrationer

1.   Arbejdspladserne skal være konstrueret og beskyttet således, at besætningens medlemmer ikke udsættes for skadelige vibrationer.

2.   Permanente arbejdspladser skal endvidere være bygget og lydbeskyttet på en sådan måde, at de ikke bringer besætningens sundhed og sikkerhed i fare som følge af støj.

3.   For besætningsmedlemmer, der sandsynligvis vil være udsat for et støjniveau på over 85 dB (A) hver dag, skal der forefindes høreværn. På arbejdspladser, hvor støjniveauet er over 90 dB (A), skal det angives, at det er obligatorisk at bruge høreværn, på et skilt med teksten »Brug høreværn« med en diameter på mindst 10 cm, jf. fig. 7 i tillæg I.

Artikel 11.10

Lugedæksler

1.   Lugedæksler skal være lettilgængelige og kunne håndteres sikkert. De dele af lugedækslerne, hvis masse er over 40 kg, skal desuden have skinner eller hængsler eller være forsynet med mekaniske anordninger til oplukning. Lugedæksler, der håndteres med løfteapparater, skal have passende lettilgængelige fastgørelsesanordninger. Lugedæksler og bjælker, der indbyrdes passer sammen, skal være påført nøje oplysning om, hvilke luger de hører til, samt deres korrekte plads på lugerne.

2.   Lugedæksler skal være sikret mod at blive løftet af vinden eller af lastemidlerne. Skydedæksler skal have stop, der forhindrer utilsigtet bevægelse i længderetningen på mere end 0,40 m; de skal kunne låses i deres endelige stilling. Til fastholdelse af opstablede lugedæksler skal forefindes passende anordninger.

3.   På mekanisk aktiverede lugedæksler skal energitilførslen automatisk afbrydes, når betjeningskontakten slippes.

4.   Lugedæksler skal kunne bære de belastninger, de kan forventes at blive udsat for: Lugedæksler, der er konstrueret til at gå på, skal kunne bære koncentrerede belastninger på mindst 75 kg. Lugedæksler, som ikke er konstrueret til at gå på, skal være mærket tilsvarende. Lugedæksler, som er konstrueret til anbringelse af dækslast, skal være forsynet med påtegning om den tilladte belastning i t/m2. Når der kræves understøtning for at nå op på den højst tilladte belastning, skal dette være angivet på et hensigtsmæssigt sted; i så fald skal de tilsvarende tegninger forefindes om bord.

Artikel 11.11

Spil

1.   Spil skal være konstrueret således, at arbejdet kan foregå sikkert. De skal have anordninger, som forhindrer utilsigtet tilbageløb. Spil uden automatisk lås skal være udstyret med bremse, som er dimensioneret i henhold til deres trækkraft.

2.   Hånddrevne spil skal være udstyret med anordninger, der forhindrer håndtaget i at løbe tilbage. Spil, som både kan drives ved håndkraft og motorkraft, skal være konstrueret således, at brug af motorkraft ikke kan aktivere den manuelle betjening.

Artikel 11.12

Kraner

1.   Kraner skal være konstrueret i overensstemmelse med bedste praksis. De kræfter, som opstår ved driften, skal på sikker måde overføres til fartøjets konstruktion; de må ikke bringe stabiliteten i fare.

2.   På kraner skal der være et fabrikationsskilt med følgende oplysninger:

a)

fabrikantens navn og adresse

b)

CE-mærket med angivelse af byggeår

c)

angivelse af serie eller type

d)

serienummer, når det er relevant.

3.   På kranen skal dens højst tilladte belastning være angivet på permanent og let læselig måde.

For kraner med nyttelast på højst 2 000 kg er permanent og let læselig angivelse af nyttelasten på kranen tilstrækkelig.

4.   Der skal forefindes anordninger til beskyttelse mod fare for at komme i klemme og fare for afklipning. Kranens udvendige dele skal have en sikkerhedsafstand på 0,5 m opefter, nedefter og til siderne i forhold til alle omgivende genstande. Sikkerhedsafstand til siderne kræves ikke uden for arbejdspladserne og gangene.

5.   Motordrevne kraner skal kunne beskyttes mod, at uvedkommende benytter dem. De må kun kunne sættes i gang fra kranens styreplads. Betjeningsgrebene skal være selvreturnerende (knapper uden stopper), og deres funktionsretning skal være umiddelbart indlysende.

Ved svigt af energitilførslen må byrden ikke kunne bevæge sig ned af sig selv. Utilsigtet bevægelse af kranen må ikke kunne findes sted.

Løfteanordningens opadgående bevægelse og overskridelse af nyttelasten skal begrænses af en passende anordning. Løfteanordningens nedadgående bevægelse skal begrænses, hvis der under de påtænkte driftsvilkår ved fastgørelsen af krogen kan være færre end to vindinger tilbage af tovet på tromlen. Efter aktivering af den automatiske begrænsningsanordning skal den tilsvarende modsat rettede bevægelse stadig være mulig.

Brudstyrken af wire til løbende rigning skal svare til 5 gange wirens tilladte belastning. Wiren skal være uden fremstillingsfejl og konstrueret til anvendelse i kraner.

6.   Inden kranen første gang tages i brug eller første gang på ny sættes i drift efter større ændringer, skal det ved fremlægning af beregninger samt ved afprøvning godtgøres, at kranens styrke og stabilitet er tilfredsstillende.

For kraner med nyttelast på højst 2 000 kg kan eksperten afgøre, at beregningen helt eller delvis kan erstattes af en afprøvning med en belastning på 1,25 gange kranens nyttelast, som udføres i hele kranens driftsområde.

Den i stk. 1 eller 2 omhandlede godkendelsesprøve skal foretages af en ekspert, som er anerkendt af inspektionsorganet.

7.   Kraner skal kontrolleres regelmæssigt, dog mindst én gang om året, af en kompetent person. Ved denne inspektion skal en besigtigelse og en funktionsprøve godtgøre, at kranen fungerer på sikker vis.

8.   Senest hvert 10. år efter godkendelsesprøven skal kranen igen kontrolleres af en ekspert, som er anerkendt et af inspektionsorgan.

9.   Kraner, som har en nyttelast på over 2000 kg, eller som anvendes til omladning af last eller er monteret om bord på løftebukke, pontoner og andet flydende materiel eller flydende arbejdsplatforme, skal desuden opfylde forskrifterne i en af medlemsstaterne.

10.   For alle kraner skal mindst følgende dokumenter forefindes om bord:

a)

kranfabrikantens betjeningsvejledning, herunder mindst følgende oplysninger:

driftsområde og betjeningsgrebenes funktion

størst tilladte nyttelast, afhængigt af udlægget

kranens største tilladte hældning

monterings- og vedligeholdelsesanvisninger

anvisninger for regelmæssig kontrol

tekniske hovedspecifikationer.

b)

certifikater for den kontrol, der er udført i henhold til stk. 6-8 eller stk. 9.

Artikel 11.13

Opbevaring af brandfarlige væsker

Til opbevaring af brandfarlige væsker med et flammepunkt på mindre end 55 °C skal på dækket forefindes et ventileret skab fremstillet af ikke-brændbart materiale. Det skal udenpå være mærket med et symbol »Brug af åben ild og rygning forbudt« med en diameter på mindst 10 cm i overensstemmelse med fig. 2 i tillæg I.

KAPITEL 12

BEBOELSE

Artikel 12.01

Generelle bestemmelser

1.   Fartøjer skal være forsynet med beboelsesrum til de personer, der sædvanligvis opholder sig om bord, i det mindste til minimumsbemandingen.

2.   Beboelsesrum skal være bygget, indrettet og udstyret på en måde, der tilfredsstiller behovet for sikkerhed, sundhed og komfort for de ombordværende personer. Rummene skal have bekvem og sikker adgang og være isoleret mod kulde og varme.

3.   Inspektionsorganet kan tillade undtagelser fra forskrifterne i dette kapitel, hvis sikkerheden og sundheden for de ombordværende personer er sikret på anden måde.

4.   Inspektionsorganet angiver i fællesskabscertifikatet, hvilke indskrænkninger i fartøjets daglige driftsperioder og anvendelsesmåde, der følger af de i stk. 3 omhandlede undtagelser.

Artikel 12.02

Særlige konstruktionsforskrifter for beboelse

1.   Beboelsesrum skal kunne ventileres tilstrækkeligt, også når dørene er lukket; fælles opholdsrum skal derudover have tilstrækkeligt dagslys og så vidt muligt give mulighed for udblik til det fri.

2.   Når adgang til beboelsesrum ikke findes i dæksplan og niveauforskellen er mindst 0,30 m, skal der være trapper med adgang til rummene.

3.   Forskibs må dørken højst være 1,20 m under dybeste lastevandlinje.

4.   Opholds- og soverum skal være forsynet med mindst to udgange, der ligger så langt som muligt fra de normale ind- og udgange, og som fungerer som flugtveje. En af udgangene kan udgøres af en nødudgang. Dette gælder ikke for rum, som har udgang direkte til dækket eller til en gang, der tjener som flugtvej, forudsat at den pågældende gang har to ikke tætliggende udgange til bagbord og til styrbord. De nødudgange, som kan udgøres af skylights og vinduer, skal have en fri åbning på mindst 0,36 m2 og en mindste sidelængde på 0,50 m, og de skal give mulighed for hurtig evakuering i nødsituationer. Flugtvejenes isolering og beklædning skal vore udført i brandhæmmende materialer, og mulighed for brug af flugtvejene skal til enhver tid være sikret med passende midler såsom lejdere eller separat fastgjorte trin.

5.   Beboelsesrum skal være beskyttet mod støj og vibrationer på et uacceptabelt niveau. Det højst tilladte støjniveau er

a)

i fælles opholdsrum: 70 dB(A)

b)

i soverum: 60 dB(A). Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på fartøjer, der udelukkende benyttes uden for besætningens hvileperiode i henhold til medlemsstatens nationale lovgivning. Begrænsningen i den daglige anvendelsesperiode skal være anført i fællesskabscertifikatet.

6.   Ståhøjden i mandskabsrum må ikke være under 2 m.

7.   Som hovedregel skal fartøjerne have mindst ét fælles opholdsrum, der er adskilt fra soverummet.

8.   Det disponible dørkareal i fælles beboelsesrum må ikke være mindre end 2 m2 pr. person, dog skal det samlede areal altid være mindst 8 m2 (ekskl. møbler, bortset fra borde og stole).

9.   Rumfanget af private opholdsrum og soverum må ikke være mindre end 7 m3.

10.   Private beboelsesrum skal have et luftrumfang på mindst 3,5 m3 pr. person. Soverum skal have et luftrumfang på 5 m3 for den første beboer og 3 m3 for hver yderligere beboer (rumfanget af møbler fratrækkes). Soverum skal så vidt muligt være beregnet til højst to personer. Køjer skal være anbragt i en højde af mindst 0,30 m over dørken. Er køjerne anbragt over hinanden, skal der være en fri højde på mindst 0,60 m over hver køje.

11.   Døre skal have en åbning, hvis overkant er mindst 1,90 m over dækket eller dørken, og en fri bredde på mindst 0,60 m. Den foreskrevne højde kan opnås ved hjælp af dæksler eller lemme, der har glideskinner eller er hængslet. Døre skal åbne udad og skal kunne åbnes fra begge sider. Dørtrin må ikke være over 40 cm høje, og øvrige sikkerhedsforskrifter skal stadig være overholdt.

12.   Trapper skal være fast monteret og kunne anvendes uden fare. Denne forskrift anses for opfyldt, når

a)

trappens bredde er mindst 0,60 m

b)

trinnenes dybde er mindst 0,15 m

c)

trinnene er skridsikre

d)

trapper med flere end tre trin i det mindste er forsynet med håndlister eller håndtag.

13.   Rør, som fører farlige gasser eller farlige væsker, navnlig dem, som er under så højt tryk, at en utæthed kan være til fare for personer, må ikke være placeret i beboelse eller i gange, der fører til beboelsen. Dette gælder ikke for damprør og hydrauliske rør, forudsat at de har metalkappe, samt rør til anlæg til flydende gas til husholdningsbrug.

Artikel 12.03

Sanitære installationer

1.   Fartøjer med beboelse skal som minimum have følgende sanitære installationer:

a)

et toilet pr. beboelsesenhed eller for hver seks medlemmer af besætningen. De skal kunne udluftes med frisk luft

b)

en håndvask med afløb, tilsluttet koldt drikkevand og varmt vand, for hver beboelsesenhed eller for hver fire besætningsmedlemmer

c)

et brusebad eller badekar, tilsluttet koldt drikkevand og varmt vand, for hver beboelsesenhed eller for hver seks besætningsmedlemmer.

2.   De sanitære installationer skal være placeret i umiddelbar nærhed af beboelsen. Toiletter må ikke have direkte udgang til køkkener, spisesaloner eller kombinerede fælles opholdsrum og køkkener.

3.   Toiletrum skal have et areal på mindst 1 m2, bredde mindst 0,75 m og længde mindst 1,10 m. Toiletrum i kabiner til højst to personer kan være mindre. Indeholder et toilet håndvask eller brusebad, skal dørkarealet øges med mindst det dørkareal, der optages af håndvask og brusebad (eller, i givet fald, af badekarret).

Artikel 12.04

Kabysser

1.   Kabysser kan være kombineret med fælles opholdsrum.

2.   Kabysser skal være udstyret med:

a)

en kogeinstallation

b)

en vask med afløb

c)

en installation til drikkevandsforsyning

d)

et køleskab

e)

tilstrækkelig afsætnings- arbejds- og stuveplads.

3.   Spisepladsen i kombinerede kabysser/fælles opholdsrum skal være tilstrækkelig til det antal besætningsmedlemmer, som sædvanligvis benytter det samtidigt. Siddepladernes bredde skal være mindst 0,60 m.

Artikel 12.05

Drikkevand

1.   Fartøjer med beboelse skal være udstyret med et drikkevandsanlæg. På drikkevandstankenes påfyldningsåbning og drikkevandsslanger skal være angivet, at de udelukkende er beregnet til drikkevand. Påfyldningsflanger til drikkevand skal være placeret over dæk.

2.   Drikkevandsanlæg skal:

a)

på indersiden være udført i et materiale, som er modstandsdygtigt over for korrosion og ikke frembyder sundhedsfare

b)

være fri for rørsektioner, hvor der ikke er sikkerhed for en regelmæssig strøm af vand, og

c)

være beskyttet mod for stærk opvarmning.

3.   Ud over stk. 2 skal drikkevandstanke:

a)

have en kapacitet på mindst 150 l pr. person, som normalt opholder sig om bord, men mindst for hvert medlem af minimumsbemandingen

b)

være forsynet med en passende åbning til indvendig rengøring; denne åbning skal kunne aflåses med nøgle

c)

være forsynet med niveauindikator

d)

være forsynet med udluftningsrør, som udmunder i det fri eller er forsynet med passende filtre.

4.   Drikkevandstanke må ikke have vægge fælles med andre beholdere. Drikkevandsrør må ikke være ført gennem beholdere som indeholder andre væsker. Forbindelserne mellem drikkevandsystemet og andre rørsystemer til gas eller andre væsker end drikkevand må ikke være ført gennem drikkevandstanken.

5.   Drikkevandstanke under tryk må kun fungere med ren trykluft. Frembringes trykluften ved hjælp af kompressorer, skal passende luftfiltre og olieudskillere være placeret umiddelbart før trykvandbeholderen, medmindre vandet er adskilt fra luften af en membran.

Artikel 12.06

Opvarmning og ventilation

1.   Beboelsesrum skal kunne opvarmes i henhold til deres bestemmelse. Varmeanlæggene skal være velegnede under de vejrforhold, der kan gøre sig gældende.

2.   Opholdsrum og soverum skal kunne ventileres tilstrækkeligt, selv når dørene er lukket. Ventilationen skal give mulighed for tilstrækkelig luftcirkulation under alle klimaforhold.

3.   Beboelsen skal så vidt muligt være udformet og indrettet således, at der ikke kan trænge dårlig luft ind fra andre områder af fartøjet såsom maskin- eller lastrum; ved tvungen ventilation skal luftindtagene være således indrettet, at ovennævnte forskrifter er opfyldt.

Artikel 12.07

Andre installationer i beboelsen

1.   Hvert besætningsmedlem, der har fast ophold om bord, skal have egen køje og eget garderobeskab, der kan aflåses med nøgle. Køjens indvendige mål skal være mindst 2,00 × 0,90 m.

2.   Der skal være passende steder til anbringelse og tørring af arbejdstøj uden for soverummet.

3.   Alle rum skal kunne oplyses elektrisk. Supplerende lamper, der fungerer med gas- eller væskeformigt brændstof, er kun tilladt i fælles opholdsrum, Belysningsanlæg, der fungerer med væskeformigt brændstof, skal være af metal og må kun kunne fungere med brændstof med flammepunkt over 55 °C eller med petroleum af handelskvalitet. Sådanne lamper skal være anbragt eller fastgjort således, at de ikke frembyder brandfare.

KAPITEL 13

OPVARMNINGS-, KOGE- OG KØLEANLÆG, SOM FUNGERER MED BRÆNDSTOF

Artikel 13.01

Generelle bestemmelser

1.   Opvarmnings-, koge- og køleanlæg, som fungerer med flydende gas, skal opfylde forskrifterne i kapitel 14 i dette bilag.

2.   Opvarmnings-, koge- og køleanlæg samt tilbehør dertil skal være udformet og placeret således, at det ikke udgør en fare, selv ved overophedning; det skal være monteret således, at det ikke kan vælte eller utilsigtet forskubbes.

3.   De i stk. 2 omhandlede anlæg må ikke være anbragt i rum, hvori der opbevares eller anvendes materialer med flammepunkt under 55 °C. Udluftningsrør fra sådanne anlæg må ikke føre igennem sådanne rum.

4.   Der skal være sørget for tilførsel af den nødvendige forbrændingsluft.

5.   Opvarmningsanlæg skal være solidt tilsluttet til røgrør. Rørene skal have passende røghætter eller anordninger til beskyttelse mod vinden. De skal være anbragt således, at rengøring muliggøres.

Artikel 13.02

Anvendelse af flydende brændstof og oliefyrede anlæg

1.   I opvarmnings-, koge- og køleanlæg, som fungerer med flydende brændstof, må kun anvendes brændstof med flammepunkt over 55 °C.

2.   Uanset stk. 1 tillades i beboelsesrum og styrehus kogeapparater og apparater med væge, som benyttes til opvarmning og køling med petroleum som brændstof, forudsat at kapaciteten af deres brændstofbeholder ikke er over 12 liter.

3.   Apparater med væge skal:

a)

være udstyret med en brændstofbeholder af metal, hvis påfyldningsåbning er aflåselig, som ikke har lodninger under det maksimale påfyldningsniveau, og som er konstrueret og monteret således, at brændstofbeholderen ikke utilsigtet kan åbnes eller tømmes

b)

kunne tændes uden brug af anden brændbar væske

c)

være installeret således, at aftræk af forbrændingsgasserne er sikret.

Artikel 13.03

Kaminer med fordampningsbrænder og varmeapparater med forstøvningsbrænder

1.   Kaminer med fordampningsbrænder og varmeovne med forstøvningsbrænder skal være konstrueret efter bedste praksis.

2.   Er en kamin med fordampningsbrænder eller en varmeovn med forstøvningsbrænder monteret i maskinrummet, skal lufttilførslen og maskinerne være udført således, at varmeovnen og maskinerne kan fungere samtidig og fuldstændig sikkert, uafhængigt af hinanden. Om nødvendigt skal der være en separat lufttilførsel. Udstyret skal være udført således, at flammer fra fyret ikke kan nå andre dele af anlæggene i maskinrummet.

Artikel 13.04

Kaminer med fordampningsbrænder

1.   Kaminer med fordampningsbrænder skal kunne tændes uden brug af anden brændbar væske. De skal være fastgjort over en metalspildbakke, som omgiver alle de dele, der fører brændstof, og spildbakkens sider skal have en højde på mindst 20 mm og en kapacitet på mindst to liter.

2.   For kaminer med fordampningsbrænder monteret i et maskinrum skal siderne af den i stk. 1 foreskrevne metalspildbakke være mindst 200 mm høje. Underkanten af fordampningsbrænderen skal være placeret over kanten af spildbakken. Endvidere skal overkanten af spildbakken nå mindst 100 mm over dørken.

3.   Fordampningsbrændere skal være forsynet med en egnet regulator, som ved enhver valgt indstilling sikrer en i praksis konstant afgivelse af brændstof til brænderen og forhindrer alt spild af brændstof, hvis flammen går ud. Som egnede anses regulatorer, som fungerer tilfredsstillende, selv når de udsættes for vibrationer og krængning på indtil 12°, og som, foruden en svømmer til regulering af væskehøjden,

a)

er forsynet med en ekstra svømmer, der lukker for brændstoftilførslen og fungerer sikkert og pålideligt, hvis det tilladte niveau overskrides eller

b)

er forsynet med overløbsrør, men kun såfremt spildbakkens kapacitet er tilstrækkelig til at rumme mindst indholdet af brændstofbeholderen.

4.   Hvis brændstofbeholderen til en kamin med fordampningsbrænder er monteret særskilt,

a)

må den ikke være anbragt højere end foreskrevet af apparatets fabrikant

b)

skal den være anbragt således, at den er beskyttet mod for stærk opvarmning

c)

skal brændstoftilførslen kunne standses fra dækket.

5.   Røgrør for kaminer med fordampningsbrænder skal have en anordning, som forhindrer tilbageslag.

Artikel 13.05

Varmeovne med forstøvningsbrænder

Varmeovne med forstøvningsbrænder skal specielt opfylde følgende forskrifter:

a)

der skal være sikret tilstrækkelig lufttilførsel, før der tilføres brændstof

b)

brændstoftilførslen skal være termostatreguleret

c)

antændelse af brændstoffet skal ske ved hjælp af en elektrisk anordning eller et vågeblus

d)

flammen skal overvåges af en anordning, som afbryder brændstoftilførslen, når flammen slukker

e)

hovedafbryderen skal være anbragt lettilgængeligt uden for det rum, hvor anlægget er opstillet.

Artikel 13.06

Varmeapparater med luftindblæsning

Varmeapparater med luftindblæsning, som omfatter et forbrændingskammer, omkring hvilket opvarmningsluften under tryk ledes til et fordelingssystem eller til et rum, skal opfylde følgende forskrifter:

a)

Hvis brændstoffet forstøves under tryk, skal tilførslen af forbrændingsluft ske ved hjælp af en blæser.

b)

Forbrændingskammeret skal være godt ventileret, før brænderen kan tændes. Ventilation kan anses for at finde sted, når forbrændingsluftblæseren fortsætter med at fungere, efter at flammen er slukket.

c)

Brændstoftilførslen skal standse automatisk:

 

hvis flammen går ud

 

hvis der ikke tilføres tilstrækkelig forbrændingsluft

 

hvis temperaturen af den opvarmede luft overstiger en forud indstillet værdi eller

 

hvis energiforsyningen til sikkerhedssystemerne svigter.

 

I disse tilfælde må brændstoftilførslen ikke automatisk blive genoptaget efter afbrydelsen.

d)

Blæserne for forbrændingsluft og opvarmningsluft skal kunne afbrydes fra et punkt uden for de rum, hvor varmeapparatet befinder sig.

e)

Hvis opvarmningsluften suges ind udefra, skal luftindtagene så vidt muligt være placeret over dækket. De skal være udført således, at regn og søstænk ikke kan trænge ind i det.

f)

Kanaler til opvarmningsluft skal være af metal.

g)

Afgangsåbninger for opvarmningsluft må ikke kunne lukkes fuldstændigt.

h)

Brændstof fra eventuelle utætheder må ikke kunne nå kanalerne til opvarmningsluft.

i)

Varmeapparater med luftindblæsning må ikke kunne suge opvarmningsluft ind fra et maskinrum.

Artikel 13.07

Opvarmning med fast brændsel

1.   Varmeovne til fast brændsel skal være placeret på en plade med ophøjede kanter udført således, at gløder eller varm aske ikke kan falde uden for denne plade.

Denne forskrift finder ikke anvendelse på ovne opstillet i rum, som er udført i ubrændbare materialer og udelukkende beregnet til at rumme en kedel.

2.   Kedler til fast brændsel skal være forsynet med termostatreguleret tilførsel af forbrændingsluft.

3.   I nærheden af hver ovn skal befinde sig et middel til hurtig slukning af glødende aske.

KAPITEL 14

ANLÆG TIL FLYDENDE GAS TIL HUSHOLDNINGSBRUG

Artikel 14.01

Generelt

1.   Anlæg til flydende gas består i hovedsagen af en forsyningsenhed med en eller flere gasbeholdere, en eller flere trykregulatorer, et fordelingssystem samt gasforbrugende apparater.

Reservegasbeholdere samt tomme beholdere, som ikke er tilsluttet fordelingssystemet, anses ikke for del af anlægget. Artikel 14.05 finder tilsvarende anvendelse på sådanne beholdere.

2.   Anlæggene må kun forsynes med propangas af handelskvalitet.

Artikel 14.02

Gasanlæg

1.   Anlæg til flydende gas skal i alle deres bestanddele være egnet til brug af propangas og skal være udført og monteret i overensstemmelse med bedste praksis.

2.   Anlæg til flydende gas må kun benyttes til husholdningsbrug i beboelse og styrehus samt tilsvarende anvendelser på passagerfartøjer.

3.   Om bord kan være flere særskilte anlæg til flydende gas. Samme gasanlæg må ikke benyttes til betjening af beboelsesrum, som er adskilt af et lastrum eller en fast tank.

4.   Ingen del af flaskegasanlægget må befinde sig i maskinrummet.

Artikel 14.03

Beholdere

1.   Kun gasbeholdere med tilladt påfyldningsmængde mellem 5 og 35 kg er tilladt. For passagerfartøjer kan inspektionsorganet dog tillade brug af beholdere med større påfyldningsmængde.

2.   Gasbeholdere skal være forsynet med officielt stempel på, at de er godkendt ved den krævede afprøvning.

Artikel 14.04

Forsyningsenhedernes placering og indretning

1.   Forsyningsenheder skal være monteret på dækket i et fritstående skab eller et indbygget skab uden for beboelsen på sådan måde, at de ikke er til gene for færdslen om bord. De må dog ikke være placeret på skanseklædningen for eller agter. Skabet kan være indbygget i overbygningen, forudsat at dette er udført på gastæt måde, og må kun kunne åbnes udefra. Det skal være placeret således, at fordelerrørene til gasforbrugende apparater er så korte som muligt.

Der må kun være så mange beholdere i drift, som er nødvendige for anlæggets funktion. Der må kun være flere beholdere tilkoblet, hvis der benyttes en tilkoblings- og omstillingsenhed. For hvert anlæg må der være tilkoblet indtil fire beholdere. Om bord må for hvert anlæg maksimalt befinde sig seks beholdere, reservebeholderne medregnet.

På passagerfartøjer med kabys eller spisesalon for passagerne må der være tilkoblet indtil seks beholdere. Om bord må for hvert anlæg maksimalt befinde sig ni beholdere, reservebeholderne medregnet.

Trykregulatorer, eller i tilfælde af totrinsregulering, den første trykregulator, skal være placeret i samme skab som gasbeholderne og være fast indbygget.

2.   Forsyningsenheder skal være monteret således, at gassen i tilfælde af utæthed vil sive ud i det fri uden risiko for, at den trænger ind i fartøjets indre eller kommer i kontakt med en antændelseskilde.

3.   Skabe skal være fremstillet af brandhæmmende materiale og skal have tilstrækkelig ventilation gennem åbninger i skabets nederste og øverste del. Gasbeholderne skal være placeret stående i skabene, således at de ikke kan vælte.

4.   Skabene skal være bygget og placeret således, at temperaturen i beholderne ikke kan komme over 50 °C.

5.   Skabenes ydervæg skal være forsynet med påskriften »Flydende gas« og symbolet »Brug af åben ild og rygning forbudt« med en diameter på mindst 100 mm jf. fig. 2 i tillæg I.

Artikel 14.05

Reservebeholdere og tomme beholdere

Reservebeholdere og tomme beholdere, som ikke er anbragt ved forsyningsenheden, skal være stuvet uden for beboelsen og styrehuset i et skab, der er bygget i overensstemmelse med artikel 14.04.

Artikel 14.06

Trykregulatorer

1.   De gasforbrugende apparater må kun være tilsluttet beholderne gennem et forsyningssystem med en eller flere trykregulatorer, der sænker gastrykket til brugstrykket. Denne sænkning kan ske i ét eller to trin. Alle trykregulatorer skal være fast indstillet til et tryk, der er fastlagt i henhold til artikel 14.07.

2.   Den anordning, som sænker trykket til det endelige arbejdstryk, skal være forsynet med eller være efterfulgt af en anordning, der automatisk beskytter rørforbindelsen mod overtryk i tilfælde af fejl ved trykregulatoren. Det skal være sikret, at den udsivende gas i tilfælde af utæthed af beskyttelsesanordningen siver ud i det fri uden risiko for, at den trænger ind i fartøjets indre eller kommer i kontakt med en antændelseskilde; om nødvendigt monteres et særligt rør til dette formål.

3.   Såvel beskyttelsesanordninger som udluftningskanaler skal være beskyttet mod indtrængning af vand.

Artikel 14.07

Tryk

1.   For totrins reduktionsventiler skal gennemsnitstrykket være højst 2,5 bar over det atmosfæriske tryk.

2.   Trykket ved afgangen fra det sidste trykregulator må højst være 0,05 bar over det atmosfæriske tryk, med en tolerance på 10 %.

Artikel 14.08

Rørledninger og fleksible forbindelser

1.   Rørledningerne skal være fast monterede stål- eller kobberrør.

Dog kan rørledningerne til gasforbrugende apparater være bøjelige højtryksslanger eller spiralomviklede slanger egnede til propangas. Ikke fast monterede gasforbrugende apparater kan tilsluttes ved hjælp af slanger med længde højst 1 m.

2.   Rørledningerne skal kunne modstå alle de påvirkninger, navnlig med hensyn til korrosion og styrke, som de kan blive udsat for om bord under normale driftsforhold, og deres egenskaber og placering skal være sådan, at de afgiver en tilfredsstillende gasmængde ved tilfredsstillende tryk til forbrugsapparaterne.

3.   Rørledningerne skal have færrest mulige samlinger. Rørledninger og samlinger skal være gastætte og forblive tætte uanset de vibrationer og udvidelser, de kan blive udsat for.

4.   Rørledningerne skal være lettilgængelige, fastgjort på passende måde og beskyttet alle steder, hvor de kan blive udsat for stød eller friktion, navnlig ved gennemføring gennem stålskotter eller metalskillevægge. Stålrørledninger skal være beskyttet mod tæring på hele deres overflade.

5.   Fleksible rørledninger og disses samlinger skal kunne modstå alle de påvirkninger, de kan blive udsat for under normale driftsforhold om bord. De skal være anbragt således, at de er fri for spænding og ikke kan blive udsat for stærk varme og kan kontrolleres over hele deres længde.

Artikel 14.09

Fordelingssystem

1.   Hele fordelingssystemet skal kunne afskæres med en hovedafspærringsventil, som der er nem og hurtig adgang til.

2.   Hvert gasforbrugende apparat skal forsynes selvstændigt, og hver tilslutning skal have særskilt spærreanordning.

3.   Haner skal være monteret, så de er beskyttet mod vejrliget og mod stød.

4.   Efter hver trykregulator skal findes en inspektionslem. Der skal være mindst én spærreanordning, som sikrer, at reduktionsventilen under afprøvning ikke udsættes for prøvetrykket.

Artikel 14.10

Gasforbrugende apparater og deres montering

1.   Der må kun installeres gasforbrugende apparater, som er godkendt til at fungere med propangas i en af medlemsstaterne, og som er forsynet med anordninger, der effektivt forhindrer gasudslip både ved slukning af flammen og ved slukning af vågeblusset.

2.   Apparaterne skal være placeret og tilsluttet således, at de ikke kan vælte eller utilsigtet blive forskubbet og således, at der ikke er risiko for, at tilslutningsledningerne rives løs.

3.   Varmeapparater, vandvarmere og køleapparater skal tilsluttes en kanal til udluftning af forbrændingsgas til det fri.

4.   Installation af gasforbrugende apparater i styrehuset er kun tilladt, hvis styrehusets konstruktion bevirker, at udsivende gas ikke kan strømme ned i de underliggende rum i den flydende struktur, specielt via gennemføringen af styreforbindelserne til maskinrummet.

5.   I soverum må gasforbrugende apparater kun være monteret, forudsat at forbrændingen er uafhængig af luften i rummet.

6.   Gasforbrugende apparater, hvis forbrænding afhænger af den omgivende luft, må kun installeres i rum af tilstrækkelig størrelse.

Artikel 14.11

Lufttilførsel og udluftning af forbrændingsgas

1.   I rum, hvor der er installeret gasforbrugende apparater, som anvender den omgivende luft som forbrændingsluft, skal frisklufttilførsel og røggasaftræk ske gennem ventilationsåbninger, som er af tilstrækkelig størrelse og hver har mindst 150 cm2 frit tværsnitsareal.

2.   Ventilationsåbningerne må ikke være forsynet med lukkeanordning og må ikke føre ud til soverum.

3.   Aftræksanordningerne skal være udført således, at røggassen føres bort på sikker måde. Anordningerne skal fungere sikkert og være fremstillet i ikke-brændbare materialer. Deres funktion må ikke påvirkes af mekanisk ventilation.

Artikel 14.12

Brugs- og sikkerhedsforskrifter

Om bord skal på et passende sted være opsat en brugsanvisning. Den skal mindst indeholde følgende:

»På gasflasker, som ikke er tilsluttet fordelingssystemet, skal ventilerne være lukket, selv om flaskerne formodes at være tomme.«

»Gasslangerne skal udskiftes, så snart deres stand gør det påkrævet.«

»Alle gasforbrugende apparater skal være tilsluttet; alternativt skal de tilsvarende rørledninger være forseglet.«

Artikel 14.13

Godkendelsesprøvning

Før ibrugtagning af anlæg til flydende gas, efter alle ændringer og reparationer samt ved hver fornyelse af den i artikel 14.15 omhandlede attest skal hele installationen godkendes af en ekspert, som er anerkendt af inspektionsorganet. Ved denne godkendelsesprøvning efterprøver eksperten, om anlægget er i overensstemmelse med forskrifterne i dette kapitel. Han afgiver rapport herom til inspektionsorganet.

Artikel 14.14

Prøvning

Prøvning af anlægget sker på følgende betingelser:

1.

Rørledninger med mellemhøjt tryk, placeret mellem den i artikel 14.09, stk. 4, omhandlede spærreanordning på den første trykregulator og ventilerne oven for den sidste trykregulator skal udsættes for:

a)

en trykprøve med luft, en inaktiv gas eller en væske; prøvetrykket er 20 bar over det atmosfæriske tryk

b)

en tæthedsprøve med luft eller med en inaktiv gas, ved et tryk på 3,5 bar over det atmosfæriske tryk.

2.

Rørledningerne mellem den i artikel 14.09, stk. 4, omhandlede spærreanordning skal for trykregulatoren, hvis der kun er én, eller den sidste trykregulator samt for ventilerne oven for de gasforbrugende apparater ved driftstryk udsættes for:

 

en tæthedsprøve med luft eller inaktiv gas, ved et tryk på 1 bar over det atmosfæriske tryk.

3.

Rørledningerne mellem den i artikel 14.09, stk. 4, omhandlede spærreanordning skal for trykregulatoren, hvis der kun er én, eller den sidste trykregulator og betjeningsgrebene for de gasforbrugende apparater udsættes for:

 

en tæthedsprøve ved et tryk på 0,15 bar over det atmosfæriske tryk.

4.

Ved de i stk. 1, litra b), og stk. 2 og 3 omhandlede prøver anses rørledningerne for tætte, hvis der, efter at der er gået tilstrækkelig tid til, at temperaturen er kommet på samme niveau som den omgivende temperatur, ikke konstateres noget fald i driftstrykket i en yderligere periode på 10 minutter.

5.

Tilslutninger ved gasforbrugende apparater, rørsamlinger og fittings, som er underkastet beholdertrykket, samt samlinger mellem trykregulatorerne og fordelingsrørledningen skal udsættes for:

 

en tæthedsprøve med et skumprodukt ved driftstryk.

6.

Alle gasforbrugende apparater tages i brug ved nominel kapacitet og prøves for tilfredsstillende og uforstyrret forbrænding ved forskellige indstillinger.

Sikkerhedsanordningernes funktion afprøves.

7.

Efter den i stk. 6 omhandlede prøve kontrolleres det for hvert gasforbrugende apparat, som er tilsluttet aftrækskanal, om der trænger forbrændingsgas ind i rummet gennem luftindtaget efter fem minutters drift ved nominel kapacitet, med vinduer og døre lukket og ventilationsanordningerne i drift.

Konstateres der udslip af forbrændingsgas, også selv om den er begrænset til et øjeblik, skal årsagen øjeblikkelig findes og fjernes. Apparatet må ikke tillades taget i brug, før alle dets fejl er afhjulpet.

Artikel 14.15

Attestering

1.   Gasanlæggets overensstemmelse med forskrifterne i dette kapitel skal være attesteret i fællesskabscertifikatet.

2.   Sådan attestering udstedes af inspektionsorganet efter den i artikel 14.13 omhandlede godkendelsesprøve.

3.   Attesteringen kan højst være gyldig i tre år. De kan kun fornyes efter en ny godkendelsesprøvning i overensstemmelse med artikel 14.13.

Inspektionsorganet kan på begrundet anmodning af fartøjets ejer eller dennes repræsentant undtagelsesvis forlænge gyldigheden af denne attestering med indtil tre måneder uden at foretage den i artikel 14.13 omhandlede godkendelsesprøvning. Der skal gøres påtegning i fællesskabscertifikatet om en sådan forlængelse.

KAPITEL 15

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE PASSAGERFARTØJER

Artikel 15.01

Generelle bestemmelser

1.   Følgende bestemmelser finder ikke anvendelse:

a)

artikel 3.02, stk. 1(b)

b)

artikel 4.01 til 4.03

c)

artikel 8.08, stk. 2, andet punktum, og stk. 7

d)

artikel 9.14, stk. 3, andet punktum, for nominelle driftsspændinger over 50 V.

2.   Følgende udstyr er ikke tilladt på passagerfartøjer:

a)

lamper, der drives af flaskegas eller flydende brændstof i overensstemmelse med artikel 12.07, stk. 3

b)

kaminer med fordampningsbrænder i overensstemmelse med artikel 13.04

c)

varmeovne til fast brændsel i overensstemmelse med artikel 13.07

d)

apparater med væge i overensstemmelse med artikel 13.02, stk. 2 og 3, og

e)

flaskegasanlæg i overensstemmelse med kapitel 14.

3.   Fartøjer uden egen maskinkraft kan ikke få tilladelse til passagertransport.

4.   På passagerfartøjer skal der stilles områder til rådighed for bevægelseshæmmede personer i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel. Hvis anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel, der tager hensyn til de specifikke sikkerhedsbehov for bevægelseshæmmede personer, er vanskelig i praksis eller indebærer urimelige omkostninger, kan inspektionsorganet tillade undtagelser fra disse bestemmelser på grundlag af henstillinger efter proceduren i overensstemmelse med direktivets artikel 19. Disse undtagelser skal nævnes i fællesskabscertifikatet.

Artikel 15.02

Fartøjers skrog

1.   Under de i artikel 2.09 omhandlede inspektioner beregnes tykkelsen af yderklædningen på passagerfartøjer af stål således:

a)

Mindstetykkelsen tmin af pladerne til bund, sump og sideklædning af det ydre skrog på passagerfartøjer beregnes i overensstemmelse med den største værdi i følgende formler:

Formula;

Formula.

I disse formler er:

f

=

1 + 0,0013 · (a – 500)

a

=

længde- eller tværspanteafstand [mm], og hvis spanteafstanden er mindre end 400 mm, sættes a = 400 mm.

b)

Den mindsteværdi, der beregnes i overensstemmelse med ovenstående litra a) for pladetykkelsen, kan ligge under mindstetykkelsen, når den tilladte værdi er blevet bestemt og certificeret på grundlag af et matematisk bevis for, at fartøjets skrog har tilstrækkelig styrke (langskibs, tværskibs og lokalt).

c)

Yderklædningens tykkelse beregnet i overensstemmelse med ovenstående litra a) og b) må ikke på noget sted være under 3 mm.

d)

Der skal foretages udskiftning af pladerne, når tykkelsen af pladerne til bund, sump og sideklædning ikke længere opfylder den mindsteværdi, der er beregnet i overensstemmelse med ovenstående litra a) og b), sammenholdt med ovenstående litra c).

2.   Antal og placering af skotterne vælges således, at fartøjet i tilfælde af vandindtrængning forbliver flydedygtigt i overensstemmelse med artikel 15.03, stk. 7-13. Enhver del af den indre struktur, som påvirker effektiviteten af sådanne fartøjers skotter, skal være vandtæt og således udformet, at skotternes integritet bevares.

3.   Afstanden mellem kollisionsskottet og den forreste perpendikulær skal være mindst 0,04 LWL og højst 0,04 LWL + 2 m.

4.   En tværskibs skot kan udstyres med reces, forudsat at alle punkter af recessen ligger inden for sikkerhedszonen.

5.   De skotter, der indgår i beregningen af lækstabiliteten i overensstemmelse med artikel 15.03, stk. 7-13, skal være vandtætte og anbragt op til skotdækket. Hvis der ikke er noget skotdæk, skal disse skotter nå op til mindst 20 cm over nedsænkningslinjen.

6.   Der skal være så få åbninger i disse skotter som fartøjets konstruktion og normale anvendelse tillader. Åbninger og gennemføringer må ikke have ugunstig indvirkning på skotternes tæthed.

7.   Kollisionsskotter må hverken have åbninger eller døre.

8.   De skotter, som i henhold til stk. 5 adskiller maskinrum fra passagerrum eller mandskabsrum, må ikke have døre.

9.   I vandtætte skotter i henhold til stk. 5 er håndbetjente døre uden fjernbetjening kun tilladt de steder, hvor passagererne ikke har adgang. De skal være:

a)

permanent lukket og må kun åbnes kortvarigt i forbindelse med gennemgang

b)

udstyret med passende anordninger, som lukker dem hurtigt og sikkert

c)

forsynet med følgende påskrift på begge sider af dørene:

»Døren skal lukkes straks efter passage«.

10.   De døre i skotter i henhold til stk. 5, som står åbne i lang tid, skal opfylde følgende krav:

a)

De skal kunne lukkes på stedet fra begge sider og desuden fra et lettilgængeligt sted over skotdækket.

b)

Når døren er blevet lukket ved fjernbetjening, skal den kunne åbnes igen på stedet og lukkes på sikker måde. Lukningen må ikke kunne hindres af tæpper, fodlister eller andre forhindringer.

c)

Ved fjernbetjening skal lukningstiden være mindst 30 sekunder, men ikke over 60 sekunder.

d)

Under lukningen skal et automatisk, akustisk advarselssignal afgives ved døren.

e)

Døranordningen og advarselssignalet skal også kunne fungere uafhængigt af strømforsyningen om bord. På det sted, hvorfra fjernbetjening finder sted, skal der være en indikator, som angiver om døren er åben eller lukket.

11.   Døre i skotter i henhold til stk. 5, og de tilhørende anordninger til åbning og lukning skal være beliggende i et sikkerhedsområde.

12.   I styrehuset skal forefindes et alarmsystem, der angiver hvilke døre i skotter i henhold til stk. 5, som står åbne.

13.   Åbne rørledninger samt ventilationskanaler skal være udført således, at de i tilfælde af vandindtrængning ikke under nogen omstændigheder kan være årsag til vandindtrængning i andre rum eller beholdere.

a)

Står flere rum i indbyrdes forbindelse gennem rør eller ventilationskanaler, skal disse udmunde på et passende sted over den vandlinje, der vil være gældende i tilfælde af vandindtrængning under de ugunstigst mulige omstændigheder.

b)

Rørledningerne behøver ikke at opfylde kravet i litra a), hvis der ved skotgennemføringerne forefindes lukkeanordninger, som fjernbetjenes fra et punkt over skotdækket.

c)

Hvis et rørsystem ikke har en åben udmunding åbning i et rum, anses røret for intakt ved eventuel skade i det pågældende rum, såfremt røret er beliggende inden for det i stk. 5 definerede sikkerhedsområde, og dets afstand til fartøjets bund er over 0,50 m.

14.   Fjernbetjeninger af skotdøre i henhold til stk. 10 og lukkeanordninger i henhold til stk. 13, litra b), oven over skotdækket skal tydeligt afmærkes som sådan.

15.   Hvis der er dobbeltbund skal disse være mindst 0,60 m høje, og hulrummene ved slagene skal være mindst 0,60 m brede.

16.   Der må være vinduer under nedsænkningslinjen, hvis de er vandtætte, ikke kan åbnes, har tilstrækkelig styrke og er i overensstemmelse med artikel 15.06, stk. 14.

Artikel 15.03

Stabilitet

1.   Ansøgeren skal godtgøre, at fartøjets intakte stabilitet er tilfredsstillende, ved en beregning baseret på resultaterne af anvendelse af en standard for intakt stabilitet. Alle beregninger skal foretages uden trim og nedtrykning.

2.   Den intakte stabilitet skal påvises for følgende standardlastekonditioner:

a)

ved begyndelsen af sejladsen:

100 % passagerer, 98 % brændstof og ferskvand, 10 % spildevand

b)

under sejladsen:

100 % passagerer, 50 % brændstof og ferskvand, 50 % spildevand

c)

ved slutningen af sejladsen:

100 % passagerer, 10 % brændstof og ferskvand, 98 % spildevand

d)

ulastet fartøj:

ingen passagerer, 10 % brændstof og ferskvand, intet spildevand.

For alle standardlastekonditioner skal ballasttankene betragtes som enten tomme eller fulde i overensstemmelse med normale driftsforhold.

Som en betingelse for ændring af ballasten undervejs, skal kravet i stk. 3, litra d) påvises for følgende lastekonditioner:

100 % passagerer, 50 % brændstof og ferskvand, 50 % spildevand, alle andre væsketanke (herunder ballasttanke) betragtes som værende 50 % fuld.

Hvis denne betingelse ikke kan opfyldes skal der foretages en anmærkning i fællesskabscertifikatet under punkt 52 om, at ballasttankene undervejs kun kan være tomme eller fulde, og at ballastbetingelserne ikke må ændres undervejs.

3.   Tilstrækkelig intakt stabilitet skal godtgøres ved anvendelse af følgende definitioner for intakt stabilitet og for de standardlastekonditioner, der omhandles i stk. 2, litra a) til d):

a)

den største oprettende stabilitetsarm hmax skal forekomme ved en krængningsvinkel på φmax ≥ 15° og skal være mindst 0,20 m. Hvis φf < φmax skal den oprettende stabilitetsarm ved indstrømningsvinklen φf dog være mindst 0,20 m

b)

indstrømningsvinklen φf skal være mindst 15°

c)

arealet A under kurven for den oprettende stabilitetsarm skal, afhængig af positionen for φf og φmax, være mindst:

Tilfælde

 

 

A

1

φmax = 15°

 

0,07 radianmeter til vinkel φ = 15°

2

15° < φmax < 30°

φmax ≤ φf

0,055 + 0,001 · (30 – φmax) radianmeter til vinkel φmax

3

15° < φf < 30°

φmax > φf

0,055 + 0,001 · (30 – φf) radianmeter til vinkel φf

4

φmax ≥ 30° og φf ≥ 30°

 

0,055 radianmeter til vinkel φ = 30°

hvor:

hmax

er den største stabilitetsarm

φ

krængningsvinklen

φf

indstrømningsvinklen, dvs. den krængningsvinkel, hvorved åbninger i skrog, overbygning eller dækshuse, der ikke kan lukkes vejrtæt, kommer under vand

φmax

den krængningsvinkel, hvorved den største oprettende stabilitetsarm forekommer

A

areal under kurven for de oprettende stabilitetsarme

d)

den initiale metacenterhøjde, GMo, korrigeret med effekten af de frie overflader af væsker i tanke, skal være mindst 0,15 m

e)

i hvert af følgende to tilfælde må krængningsvinklen ikke være over 12°:

aa)

i tilfælde af krængningsmoment på grund af passagerer og vind i overensstemmelse med stk. 4 og 5

bb)

i tilfælde af krængningsmoment på grund af passagerer og drejning i overensstemmelse med stk. 4 og 6

f)

for et krængningsmoment på grund af passagerer, vind og drejning i overensstemmelse med stk. 4, 5 og 6, skal det resterende fribord være mindst 200 mm

g)

for fartøjer med vinduer eller andre åbninger i skroget under skotdækket, som ikke er lukket vandtæt, skal den resterende sikkerhedsafstand være mindst 100 mm i tilfælde af de tre krængningsmomenter, der omhandles i litra f).

4.   Krængningsmomentet som følge af sammenstimling af personer i den ene side beregnes efter følgende formel:

M p = g · P · y = g · Σ P i · y i [kNm]

hvor:

P

=

den samlede masse af personer om bord i [t], udregnet ved at addere det højst tilladte antal passagerer og det højeste antal ombordværende personale og besætningsmedlemmer under normale driftsforhold, idet den gennemsnitlige masse pr. person sættes til 0,075 t

y

=

lateral afstand fra tyngdepunktet for den samlede personmasse P til fartøjets midterlinje i [m]

g

=

tyngdeaccelerationen (g = 9,81 m/s2)

Pi

=

massen af personer forsamlet på areal Ai in [t]

Pi

=

ni · 0,075 · Ai [t]

hvor:

Ai

=

arealet, hvor personerne befinder sig, i [m2]

ni

=

antal personer pr. kvadratmeter

ni

4 for frie dækarealer og dækarealer med flytbare møbler; for dækarealer med fastgjorte siddemøbler såsom bænke sættes ved beregningen af ni et areal til 0,45 m i bredden og sædedybde pr. person til 0,75 m

yi

=

lateral afstand fra det geometriske centrum for areal Ai til fartøjets midterlinje i [m]

Denne beregning skal foretages for sammenstimling af personer både styrbord og bagbord.

Fordelingen af personer skal svare til den mest ugunstige set fra et stabilitetssynspunkt. Ved beregningen af personernes moment forudsættes kahytterne at være tomme.

Med henblik på beregning af læsningen defineres en persons tyngdepunkt som beliggende i en højde af 1 m over det laveste punkt af dækket ved 0,5 LWL uden hensyntagen til dækkets spring og krumning, og massen af en person sættes til 0,075 t.

En detaljeret beregning af de dækarealer, hvor personer opholder sig, kan undlades hvis følgende værdier anvendes:

P

=

1,1 · Fmax · 0,075

for fartøjer til endagsudflugter

1,5 · Fmax · 0,075

for fartøjer med kahytter

hvor:

Fmax

=

det højst tilladte antal passagerer om bord

y

=

B/2 i [m].

5.   Det resulterende moment af vindtrykket (Mw) skal beregnes efter følgende formel:

 

Mw = pw · Aw · (lw + T/2) [kNm]

hvor:

pw

=

det specifikke vindtryk på 0,25 kN/m2

Aw

=

sideareal af fartøjet over lastevandlinjen under de betragtede lasteforhold, i m2

lw

=

afstand fra tyngdepunktet af fartøjets sideflade AW til lastevandlinjen under de betragtede lasteforhold, i m.

6.   Det resulterende moment af centrifugalkraften (Mdr), som følge af fartøjets drejning skal beregnes efter følgende formel:

 

Mdr = cdr · CB · v2 · D/LWL · (KG – T/2) [kNm]

hvor:

cdr

=

en koefficient på 0,45

CB

=

blokkoefficient (hvis ukendt, sættes til 1,0)

v

=

fartøjets maksimale hastighed i m/s

KG

=

afstanden mellem tyngdepunktet og køllinjen i m.

For passagerfartøjer med fremdrivningssystemer i overensstemmelse med artikel 6.06 udledes Mdr ved hjælp af prøvninger i fuld skala eller i model og ellers ved hjælp af tilsvarende beregninger.

7.   Ansøgeren skal ved en beregning på grundlag metoden vedrørende tabt flydeevne godtgøre, at fartøjets lækstabilitet er tilstrækkelig i tilfælde af vandfyldning. Alle beregninger foretages uden trim og nedtrykning.

8.   Fartøjets flydeevne i tilfælde af vandfyldning efterprøves under de standardlastekonditioner, der er omhandlet i stk. 2. Dette indebærer, at den matematiske efterprøvning af, om stabiliteten er tilstrækkelig, fastlægges for de tre mellemstadier for vandfyldning (25 %, 50 % og 75 % vandfyldning) samt for det endelige vandfyldningsstadium.

9.   Passagerfartøjer skal overholde 1-rums-status og 2-rums-status.

I tilfælde af vandfyldning tages der hensyn til følgende forudsætninger vedrørende skadens omfang:

 

1-rums-status

2-rums-status

Skadens udstrækning ved skibssiden

 

Langskibs udstrækning l [m]

1,20 + 0,07 · LWL

Tværskibs udstrækning i tværretningen b [m]

B/5

0,59

Lodret udstrækning h [m]

fra bunden og opefter uden begrænsning

Skadens udstrækning på fartøjets bund

 

Langskibs udstrækning l [m]

1,20 + 0,07 · LWL

Tværskibs udstrækning b [m]

B/5

Lodret udstrækning h [m]

0,59, rørsystemer installeret i overensstemmelse med artikel 15.02, punkt 13, litra c), anses for intakte

a)

Ved 1-rums-status kan skotterne anses for intakte, hvis afstanden mellem to tilstødende skotter er større end skadens udstrækning i længden. Skotter i længderetningen i en afstand på under B/3 fra yderklædningen målt perpendikulært på centerlinjen fra spant ved maksimal dybgang indgår ikke i beregningen.

b)

Ved 2-rums-status anses alle skotter inden for skadens omfang for at være læk. Dette betyder, at skotternes placering skal vælges på en sådan måde, at passagerfartøjet forbliver flydende efter fyldning af to eller flere på hinanden følgende rum i længderetningen.

c)

Det laveste punkt på alle ikke-vandtætte åbninger (f.eks. døre, vinduer og adgangsluger) skal ligge mindst 0,10 m over vandlinjen, hvor skaden forefindes. Skotdækket må ikke være under vand i sidste stadium af fyldningen.

d)

Vandgennemtrængeligheden sættes til 95 %. Hvis det ved beregning fastslås, at den gennemsnitlige vandgennemtrængelighed for alle rum er under 95 %, kan den beregnede værdi anvendes i stedet.

Følgende minimumsværdier anvendes:

Saloner

95 %

Maskine- og kedelrum

85 %

Bagage- og opbevaringsrum

75 %

Dobbeltbundsrum, brændstofbeholdere og andre tanke, afhængig af om sådanne rum efter deres bestemmelse kan antages at være fyldt op eller tomme, idet fartøjets vandlinje er den, der er givet ved maksimallast for skotinddeling

0 eller 95 %

Beregningen af virkningen af frie overflader i vandfyldningens mellemstadier baseres på bruttooverfladearealet af de skadede rum.

e)

Hvis en skade af mindre omfang end beskrevet ovenfor udløser flere skadevirkninger i form af krængning eller tab af metacenterhøjde, skal disse skader indgå i beregningen.

10.   I alle de mellemstadier af vandfyldningen, der er beskrevet i punkt 8, skal følgende kriterier opfyldes:

a)

krængningsvinklen φ ved ligevægtsstillingen i det pågældende mellemstadium må ikke overstige 15°

b)

ud over krængningsvinklen ved ligevægtsstillingen i det pågældende mellemstadium skal den positive del den oprettende stabilitetsarm udvise en værdi for den oprettende stabilitetsarm på GZ ≥ 0.02 m inden den første ubeskyttede åbning kommer under vand, eller der nås en krængningsvinkel φ på 25°

c)

ikke-vandtætte åbninger må ikke komme under vand, før krængningsvinklen ved ligevægtsstillingen i det pågældende mellemstadium er nået.

11.   I sidste stadium af fyldningen skal følgende kriterier overholdes under hensyn til krængningsmomentet som følge af personerne i overensstemmelse med stk. 4:

a)

krængningsvinklen φE må ikke overstige 10°

b)

ud over ligevægtsstillingen skal den positive del af den oprettende stabilitetsarm udvise en vægtværdi for den oprettende stabilitetsarm på GZR ≥ 0,05 m med et areal A ≥ 0,0065 mrad. Disse minimumsværdier for stabiliteten skal overholdes indtil den første ubeskyttede åbning kommer under vand, eller under alle omstændigheder inden der nås en krængningsvinkel φm ≤ 25°

Image

c)

ikke-vandtætte åbninger må ikke komme under vand, før ligevægtsstillingen er nået; hvis disse åbninger kommer under vand inden dette punkt, anses de rum, der fungerer som adgangsveje, for at være vandfyldte med henblik på beregningen af lækstabiliteten.

12.   Lukkeanordningerne, som skal kunne lukkes vandtæt, mærkes svarende til de pågældende krav.

13.   Eventuelle åbninger til krydsfyldning med henblik på nedbringelse af usymmetrisk fyldning skal opfylde følgende betingelser:

a)

med henblik på beregning af krydsfyldning anvendes IMO-resolution A.266 (VIII)

b)

de skal være selvvirkende

c)

de må ikke være udstyret med lukkeanordninger

d)

den samlede udligning må ikke vare mere end 15 minutter.

Artikel 15.04

Sikkerhedsafstand og fribord

1.   Sikkerhedsafstanden skal mindst være lig summen af:

a)

den ekstra sidedybgang, målt ved yderklædningen, som opstår ved den tilladte krængningsvinkel, jf. artikel 15.03, stk. 3, litra e), og

b)

den ekstra sikkerhedsafstand, som foreskrives i artikel 15.03, stk. 3, litra g).

For fartøjer uden skotdæk skal sikkerhedsafstanden være mindst 500 mm.

2.   Fribordet skal være mindst lig summen af:

a)

den ekstra sidedybgang, målt ved yderklædningen, som opstår ved den krængningsvinkel, der er foreskrevet i artikel 15.03, punkt 3, litra e), og

b)

det ekstra fribord, som er foreskrevet i artikel 15.03, punkt 3, litra f).

Fribordet skal dog være mindst 300 mm.

3.   Den dybeste lastevandlinje skal bestemmes således, at man overholder den i punkt 1 foreskrevne sikkerhedsafstand og det i stk. 2 og artikel 15.02 og 15.03 foreskrevne fribord.

4.   Af sikkerhedsgrunde kan inspektionsorganet fastsætte større sikkerhedsafstand eller større fribord.

Artikel 15.05

Det højst tilladte antal passagerer

1.   Inspektionsorganet fastsætter det højst tilladte antal passagerer og påfører fællesskabscertifikatet dette antal.

2.   Det højst tilladte antal passagerer må ikke overstige nogen af følgende værdier:

a)

det antal passagerer, for hvilket der er sikret et evakueringsområde i medfør af artikel 15.06, stk. 8

b)

det antal passagerer, der er omfattet af stabilitetsberegningen i medfør af artikel 15.03

c)

det antal køjer, der er til rådighed for passagerer på passagerfartøjer med kahytter, der anvendes til rejser, der omfatter overnatning.

3.   For passagerfartøjer med kahytter, som også anvendes som fartøjer til endagsudflugter, beregnes antallet af passagerer både ved anvendelse som fartøjer til endagsudflugter og som passagerfartøjer med kahytter, hvilket anføres på fællesskabscertifikatet.

4.   Det højst tilladte antal passagerer skal være opslået om bord på fartøjet på letlæselige skilte på iøjnefaldende steder.

Artikel 15.06

Passagerrum og -områder

1.   Passagerrum skal:

a)

på samtlige dæk være placeret agten for kollisionsskottet og, så længe de er under skotdækket, foran agterpeakskottet og

b)

være gastæt adskilt fra maskin- og kedelrum

c)

være indrettet således, at sigtelinjerne i henhold til artikel 7.02 ikke passerer gennem dem.

2.   Skabe og rum, der er omhandlet i artikel 11.13 og beregnet til opbevaring af brandfarlige væsker, skal placeres uden for passagerområdet.

3.   Antallet og bredden af udgangene i passagerrummene skal opfylde følgende forskrifter:

a)

Rum eller grupper af rum, som er beregnet eller indrettet til 30 passagerer eller derover eller har køjeplads til 12 passagerer eller derover, skal have mindst to udgange. På fartøjer beregnet til endagsudflugter kan den ene af disse to udgange erstattes af to nødudgange.

b)

Hvis rummene er placeret under skotdækket, kan den ene af udgangene være en vandtæt dør i et skot, jf. artikel 15.02, stk. 10, der fører ind til et tilstødende rum, hvorfra der er direkte adgang til øverste dæk. Den anden udgang skal direkte, eller hvis det er tilladt i henhold til litra a), som nødudgang føre ud i det fri eller til skotdækket. Dette krav gælder ikke for kahytter.

c)

Udgange i henhold til litra a) og b) indrettes hensigtsmæssigt og skal have en fri bredde på mindst 0,80 m og også en fri højde på mindst 2,00 m. For døre til passagerkahytter og andre små rum kan den frie bredde reduceres til 0,70 m.

d)

For så vidt angår rum eller grupper af rum beregnet eller indrettet til 80 passagerer eller derover skal den samlede bredde af alle udgange beregnet til passagerer, og som anvendes af dem i nødstilfælde, være mindst 0,01 m pr. passager.

e)

Er den samlede bredde af udgangene fastlagt på grundlag af passagerantallet, skal bredden af hver udgang være mindst 0,005 m pr. passager.

f)

Nødudgangens mindste side skal være mindst 0,60 m lang eller have en mindstediameter på 0,70 m. Den skal åbne i evakueringens retning og være markeret på begge sider.

g)

Udgange fra rum beregnet til bevægelseshæmmede personer skal have en fri bredde på mindst 0,90 m. Udgange, der normalt bruges til at ind- og udskibe bevægelseshæmmede personer, skal have en fri bredde på mindst 1,50 m.

4.   Døre til passagerrum skal opfylde følgende forskrifter:

a)

Med undtagelse af døre til forbindelsesgange skal de kunne åbne udad eller være konstrueret som skydedøre.

b)

Døre til kahytter skal være udført således, at de til hver en tid også kan låses op udefra.

c)

Automatiske døre skal let kunne åbnes, hvis strømforsyningen til mekanismen afbrydes.

d)

Døre beregnet til at kunne anvendes af bevægelseshæmmede personer skal fra den retning, hvorfra døren åbnes, have en fri afstand på mindst 0,60 m mellem dørkarmens inderste kant på den side, hvor låsen er, og en tilstødende vinkelret væg.

5.   Forbindelsesgange skal opfylde følgende forskrifter:

a)

De skal have en fri bredde på mindst 0,80 m, eller hvis de fører til rum, der anvendes af mere end 80 passagerer, på mindst 0,01 m pr. passager.

b)

Deres fri højde skal være på mindst 2,00 m.

c)

Forbindelsesgange beregnet til at anvendes af bevægelseshæmmede personer skal have en fri bredde på 1,30 m. Forbindelsesgange, der er mere end 1,50 m bredde, skal have et gelænder på hver side.

d)

Når der kun er afgang til en del af fartøjet eller et rum beregnet for passagerer ad en enkelt forbindelsesgang, skal dens fri bredde være på mindst 1,00 m.

e)

Der må ikke være trin i forbindelsesgange.

f)

De skal kun fører op til åbne dæk, rum eller trapper.

g)

Forbindelsesgange, der ender blindt, må højst være to meter lange.

6.   Ud over bestemmelserne i stk. 5 skal flugtvejen også opfylde følgende forskrifter:

a)

Trapper, udgange og nødudgange skal være således anbragt, at det ved brand i et givet område er muligt at evakuere de øvrige områder i fuld sikkerhed.

b)

Flugtvejen skal ad den korteste rute føre til evakueringsområdet som omhandlet i stk. 8.

c)

Flugtveje må ikke føre gennem maskinrum eller kabysser.

d)

Der må ingen steder på flugtvejen forefindes trin, lejdere eller lignende.

e)

Døre til flugtveje konstrueres således, at flugtvejens minimumsbredde, jf. stk. 5 litra a) og d), ikke reduceres.

f)

Flugtveje og nødudgange skal være tydeligt afmærket; sådan mærkning skal være oplyst af nødbelysningen.

7.   Flugtveje og nødudgange forsynes med passende sikkerhedsskiltning.

8.   For samtlige ombordværende skal der forefindes mønstringsområder, der opfylder følgende forskrifter:

a)

Mønstringsområdernes samlede areal i m2 skal mindst svare til den værdi, der beregnes ved følgende formler:

fartøjer til endagsudflugter

:

AS = 0,35 · Fmax [m2]

fartøjer med kahytter

:

AS = 0,45 · Fmax [m2]

I disse formler anvendes følgende definition:

Fmax

højst tilladte antal passagerer om bord

b)

Hvert enkelt mønstrings- eller evakueringsområde skal være større end 10 m2.

c)

Der må ikke være møbler i mønstringsområdet, uanset om de kan flyttes eller er faste.

d)

Hvis der findes flytbare møbler i et rum, der er afsat til mønstringsområde, sikres de korrekt for at undgå udskridning.

e)

Der skal være let adgang til redningsmidlerne fra evakueringsområderne.

f)

Det skal være muligt at evakuere personer sikkert fra disse evakueringsområder, uanset hvilken side af fartøjet der anvendes.

g)

Mønstringsområderne skal være placeret over nedsænkningslinjen.

h)

Mønstrings- og evakueringsområderne skal være markeret i sikkerhedsplanen og være angivet ved skiltning om bord på fartøjet.

i)

Hvis der findes faste sæder eller bænke i et rum, der er afsat til mønstringsområde, behøver der ikke tages hensyn til det tilsvarende antal personer ved beregningen af mønstringsområdets samlede areal, jf. litra a). Antallet af personer, for hvilke der tages hensyn til faste sæder eller bænke i et givet rum, må dog ikke overstige antallet af personer, som har adgang til mønstringsområdet i dette rum.

j)

Litra d) og i) anvendes også på glat dæk, der er afsat til mønstringsområde.

k)

Hvis der om bord findes kollektive redningsmidler, som opfylder artikel 15.09, stk. 5, kan der ses bort fra det antal personer, der har adgang til sådanne midler, når det samlede areal af mønstringsområderne beregnes som omhandlet i litra a).

l)

Det samlede areal i henhold til litra a) skal dog i alle tilfælde, hvor det reduceres i henhold til litra i)-k), være tilstrækkeligt til mindst 50 % af det højst tilladte antal passagerer.

9.   Trapper og trappeafsatser i passagerområderne skal opfylde følgende forskrifter:

a)

De konstrueres i overensstemmelse med europæisk standard EN 13056:2000.

b)

De skal have en fri bredde på mindst 0,80 m eller, hvis de fører til forbindelsesgange eller områder, der anvendes af mere end 80 passagerer, på 0,01 m pr. passager.

c)

De skal have en fri bredde på mindst 1,00 m, hvis de er den eneste adgang til et rum beregnet til passagerer.

d)

Hvis der ikke er mindst en trappe på hver side af fartøjet i samme rum, skal de være placeret i et sikkert område.

e)

Desuden skal trapper beregnet til anvendelse af bevægelseshæmmede personer opfylde følgende forskrifter:

aa)

trappernes hældning må ikke overstige 38°

bb)

trapperne skal have en fri bredde på mindst 0,90 m

cc)

vindeltrapper er ikke tilladt

dd)

trapperne må ikke gå på tværs af fartøjet

ee)

trappegelænderet skal forlænges ca. 0,30 m ud over det øverste og det nederste af trappen, uden at færdselen hindres

ff)

gelændere, forkanten af mindst det første og det sidste trin, samt al dørkbelægning for enden af trapperne fremhæves med farve.

Elevatorer beregnet til bevægelseshæmmede personer og løfteudstyr som trappelifte eller løfteplatforme konstrueres i henhold til en relevant standard eller en medlemsstats regler.

10.   Ikke-aflukkede dele af dækket beregnet til passagerer skal opfylde følgende forskrifter:

a)

De skal være omgivet af en fast skanseklædning eller en lønning med en højde på mindst 1,00 m eller en ræling, der opfylder den europæiske standard EN 711: 1995, konstruktionstype PF, PG eller PZ. Skanseklædninger eller rælinger på dæk, der er beregnet til brug for bevægelseshæmmede personer, skal være mindst 1,10 m høje.

b)

Åbninger og udstyr til ind- og udskibning samt åbninger til læsning og losning skal være af en sådan art, at de kan sikres og have en fri bredde på mindst 1,00 m. Åbninger, der normalt bruges til ind- og udskibning af bevægelseshæmmede personer, skal have en fri bredde på mindst 1,50 m.

c)

Hvis åbninger og udstyr til ind- og udskibning ikke kan ses fra styrehuset, skal der forefindes optiske eller elektroniske hjælpemidler.

d)

Siddende passagerer må ikke blokere for sigtelinjerne i henhold til artikel 7.02.

11.   De dele af fartøjet, som ikke er beregnet til passagerer, navnlig styrehus, spil og maskinrum, konstrueres således, at de kan sikres mod adgang fra uvedkommende. Ved alle sådanne adgangsveje skal der på et iøjnefaldende sted være anbragt et skilt, jf. fig. 1 i tillæg I.

12.   Landgangsbroer konstrueres i overensstemmelse med europæisk standard EN 14206:2003. Som en undtagelse fra artikel 10.02, stk. 2, litra d), kan de være kortere end 4 m.

13.   Gennemgangsområder beregnet til bevægelseshæmmede personer skal have en fri bredde på 1,30 m, og der må ikke være dørtrin og karme med en højde på over 0,025 m. Vægge i gennemgangsområder beregnet til bevægelseshæmmede personer udstyres med gelændere med en højde på 0,90 m over dørken.

14.   Glasdøre og vægge i gennemgangsområder samt vinduesruder skal være udført i forspændt eller lamineret glas. De kan også være fremstillet af syntetisk materiale, forudsat at det er godkendt i forbindelse med brandsikring.

Gennemsigtige døre og vægge, der går ned til dørken i gennemgangsområder, skal være tydeligt markeret.

15.   Overbygninger eller deres tag, som består fuldstændigt af panoramaruder, må kun udføres i materialer, der i tilfælde af en ulykke mindsker risikoen for skade på ombordværende personer i videst muligt omfang.

16.   Drikkevandssystemer skal mindst opfylde kravene i artikel 12.05.

17.   Der skal være toiletter til rådighed for passagererne. Mindst et toilet skal udstyres til brug for bevægelseshæmmede personer i henhold til en relevant standard eller en medlemsstats regler, og der skal være adgang til det fra områder, der er beregnet til brug for bevægelseshæmmede personer.

18.   Kahytter uden et vindue, der kan åbnes, skal være forbundet med et ventilationssystem.

19.   Tilsvarende skal rum, hvor besætningsmedlemmer og skibspersonel indkvarteres, overholde bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 15.07

Fremdrivningssystem

Ud over hovedfremdrivningssystemet skal fartøjerne være udstyret med endnu et uafhængigt fremdrivningssystem, således at det sikres, at fartøjet, såfremt hovedfremdrivningssystemet bryder sammen, fortsat har tilstrækkelig fart til at styre ved egen kraft.

Det andet uafhængige fremdrivningssystem skal placeres i et særskilt maskinrum. Hvis begge maskinrum har fælles inddelinger, skal disse bygges i overensstemmelse med artikel 15.11, stk. 2.

Artikel 15.08

Sikkerhedsanordninger og sikkerhedsudrustning

1.   Alle passagerfartøjer skal have faciliteter til intern kommunikation i overensstemmelse med artikel 7.08. Sådanne faciliteter skal også være til rådighed i maskinrum og — når der ikke er direkte kommunikation fra styrehuset — i færdsels- og evakueringsområderne for passagerer som omhandlet i artikel 15.06, stk. 8.

2.   Alle passagerområder skal kunne nås via et højttaleranlæg. Dette anlæg skal udformes på en sådan måde, at det sikres, at oplysningerne klart kan skelnes fra baggrundsstøj. Når direkte kommunikation er mulig mellem styrehuset og passagerområdet, er højttalere ikke nødvendige i passagerområdet.

3.   Fartøjet skal udstyres med et alarmanlæg. Dette anlæg skal omfatte:

a)

Et alarmanlæg, hvorved passagerer, besætningsmedlemmer og personale om bord kan alarmere fartøjets skibsfører og besætning.

Denne alarm skal kun afgives i de områder, hvor kommandoen over skib og besætning udøves, og bør kun kunne standses af skibsføreren. Alarmen skal kunne udløses i det mindste på følgende steder:

aa)

i hver kahyt

bb)

i gange, elevatorer og trapperum, således at afstanden til nærmeste udløsermekanisme højst er 10 m, og således at der mindst er én udløser for hvert vandtæt rum

cc)

i saloner, spisesaloner og lignende opholdsrum

dd)

i toiletter beregnet til bevægelseshæmmede personer

ee)

i maskinrum, kabysser og andre tilsvarende rum, hvor der er brandfare

ff)

i kølerum og andre lagerrum.

Alarmernes udløsere skal installeres i en højde på 0,85-1,10 m over dørken.

b)

Et alarmanlæg, hvorved skibsføreren kan alarmere passagererne.

Denne alarm skal tydeligt kunne opfattes uden mulighed for forveksling i alle rum, hvortil passagererne har adgang. Den skal kunne udløses fra styrehuset og fra et sted, som er permanent bemandet.

c)

Et alarmanlæg, hvorved skibsføreren kan alarmere besætningen og personalet om bord.

Alarmanlægget i artikel 7.09, stk. 1, skal også kunne nå opholdsrum for personalet om bord, kølerummene og de andre lagerrum.

Alarmernes udløsere skal være beskyttet mod uforvarende udløsning.

4.   Hvert vandtæt rum skal forsynes med alarm for vandstand i sumpen.

5.   Der skal installeres to maskindrevne lænsepumper.

6.   Der skal om bord være et permanent installeret lænseanlæg, jf. artikel 8.08, stk. 4.

7.   Døre til kølerum skal, selv når de er låst, kunne åbnes indefra.

8.   Hvor der er anbragt CO2-anlæg i rum under dækket, skal disse rum være udstyret med et automatisk ventilationsanlæg, der aktiveres automatisk, når døren eller lugen til rummet åbnes. Ventilationskanalerne skal gå ned til 0.05 m fra dette rums dørk.

9.   Ud over forbindskassen, jf. artikel 10.02, stk. 2, litra f), skal der stilles et tilstrækkeligt antal forbindskasser til rådighed. Forbindskasserne og deres oplagring skal opfylde kravene i artikel 10.02, stk. 2, litra f).

Artikel 15.09

Redningsmidler

1.   Ud over de redningskranse, der er nærmere omhandlet i artikel 10.05, stk. 1, skal alle de dele af dækket, der er beregnet til passagerer, og som ikke er lukket, være udstyret med redningskranse i overensstemmelse med europæisk standard EN 14144: 2003 på begge sider af fartøjet og anbragt med en indbyrdes afstand på højst 20 m.

Halvdelen af alle de foreskrevne redningskranse skal være forsynet med en flydende line af mindst 30 m længde med en diameter på 8-11 mm. Den anden halvdel af de foreskrevne redningskranse skal være forsynet med et selvtændende, batteridrevet lys, der ikke slukkes ved kontakt med vand.

2.   Ud over de redningskranse, der er omhandlet i stk. 1, skal følgende udstyr være til rådighed og klart til brug:

a)

individuelle redningsmidler i overensstemmelse med artikel 10.05, stk. 2, for personale om bord, der har ansvar for udførelse af arbejdsopgaver efter turnusordningen for sikkerhed

b)

individuelle redningsmidler i overensstemmelse med europæisk standard EN 395: 1998 eller EN 396 for andet personale om bord.

3.   Passagerfartøjer skal have egnet udstyr, således at personer kan flyttes sikkert til grundt vand, til bredden eller til et andet fartøj.

4.   Ud over de redningsmidler, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal der stå individuelle redningsmidler i overensstemmelse med europæisk standard EN 395: 1998 eller EN 396: 1998 til rådighed for 100 % af det højst tilladte antal passagerer.

Hvis individuelle redningsmidler som omhandlet i stk. 1 ovenfor ikke også er egnet til børn, skal der stå individuelle redningsmidler i overensstemmelse med europæisk standard EN 395 : 1998 for børn, der vejer højst 30 kg, til rådighed for 10 % af det højst tilladte antal passagerer.

5.   Udtrykket »kollektive redningsmidler« omfatter både i overensstemmelse med artikel 10.04 samt redningsflåder.

Redningsflåder skal:

a)

være forsynet med en påskrift, der angiver deres formål og det antal personer, de er godkendt til

b)

rumme tilstrækkelig siddeplads til det tilladte antal personer

c)

have en opdrift på mindst 750 N pr. person i ferskvand

d)

være forsynet med en line bundet til passagerfartøjet for at forhindre, at flåden driver væk

e)

være fremstillet af egnede materialer og være modstandsdygtige over for olie, olieprodukter og temperaturer op til 50 °C

f)

indtage og bibeholde en stabil stilling og i denne forbindelse være forsynet med egnede anordninger, således at det angivne antal personer kan holde fast i dem

g)

være af selvlysende orange farve eller have selvlysende overflader, der er synlige fra alle sider, på mindst 100 cm2

h)

hurtigt og sikkert kunne frigøres fra deres anbringelsessted og sættes ud af én person eller kunne flyde frit fra deres anbringelsessted

i)

være forsynet med egnede anordninger til evakuering fra de evakueringsområder, der er omhandlet i artikel 15.06, stk. 8, ned på redningsflåderne, hvis den lodrette afstand mellem evakueringsområdernes dæk og den dybeste lastevandlinje er større end 1 m.

6.   Yderligere kollektive redningsanordninger er redningsmidler, der sikrer flere personers opdrift i vandet. Disse anordninger skal:

a)

være forsynet med en påskrift, der angiver deres formål og det antal personer, de er godkendt til

b)

have en opdrift på mindst 100 N pr. person i ferskvand

c)

være fremstillet af egnede materialer og være modstandsdygtige over for olie, olieprodukter og temperaturer op til 50 °C

d)

indtage og bibeholde en stabil stilling og i denne forbindelse være forsynet med egnede anordninger, således at det angivne antal personer kan holde fast i dem

e)

være af selvlysende orange farve eller have selvlysende overflader, der er synlige fra alle sider, på mindst 100 cm2

f)

hurtigt og sikkert kunne frigøres fra deres anbringelsessted og sættes ud af én person eller kunne flyde frit fra deres anbringelsessted.

7.   Oppustelige kollektive redningsanordninger skal desuden:

a)

bestå af mindst to separate luftkamre

b)

oppustes automatisk eller ved manuelt indgreb, når de sættes ud

c)

indtage og bibeholde en stabil stilling, uanset hvilken last de skal bære, også selv om kun halvdelen af luftkamrene er oppustet.

8.   Redningsanordningerne skal opbevares om bord på en sådan måde, at de i tilfælde af behov let og sikkert kan nås. Skjulte opbevaringssteder skal markeres tydeligt.

9.   Redningsmidler skal være kontrolleret i henhold til fabrikantens anvisninger.

10.   Båden skal være udstyret med en motor og en lygte.

11.   Der skal stå en egnet båre til rådighed.

Artikel 15.10

Elektriske installationer

1.   Kun elektriske installationer er tilladt til belysning.

2.   Artikel 9.16, stk. 3, finder desuden anvendelse på gange og opholdsrum for passagerer.

3.   Følgende rum og steder skal have tilstrækkelig belysning og nødbelysning:

a)

de steder, hvor redningsmidler opbevares, og de steder, hvor de normalt gøres klar til brug

b)

evakueringsveje, adgangsveje for passagerer, herunder gange, indgange og udgange, forbindelsesgange, elevatorer og trapper til beboelsesområder samt kahyts- og beboelsesområder

c)

angivelser for evakueringsveje og nødudgange

d)

i andre områder beregnet til bevægelseshæmmede

e)

betjeningsrum, maskinrum, rum til styreanlæg og disses udgange

f)

styrehuset

g)

det rum, hvor strømforsyningen til nødstrømsanlægget befinder sig

h)

de steder, hvor ildslukkere og brandslukningsmateriel er anbragt

i)

de rum, hvor passagerer, personale om bord og besætning samles i tilfælde af fare.

4.   Der skal være et nødstrømsanlæg, der består af en nødstrømkilde og nødtavle, der i tilfælde af afbrydelse af strømforsyningen til følgende elektriske udstyr straks kan overtage og erstatte strømforsyningen, når udstyret ikke har sin egen strømkilde:

a)

signallys

b)

akustiske alarmanordninger

c)

nødbelysning i overensstemmelse med tredje afsnit

d)

radiotelefonanlæg

e)

alarm- og højttaleranlæg samt kommunikationsanlæg til interne meddelelser

f)

projektør, jf. artikel 10.02, stk. 2, litra i)

g)

brandalarmanlæg

h)

andet sikkerhedsudstyr såsom automatiske sprinkleranlæg eller brandslukningspumper

i)

elevatorer og løfteapparater, jf. artikel 15.06, stk. 9, andet punktum.

5.   Armaturerne til nødbelysningen skal markeres som sådanne.

6.   Nødstrømsanlægget skal installeres uden for hovedmaskinrummet, uden for de rum, hvor de i artikel 9.02, stk. 1, omhandlede energikilder befinder sig, og uden for det rum, hvor hovedtavlen er anbragt; det skal adskilles fra disse rum med skillevægge i overensstemmelse med artikel 15.11, stk. 2.

Kablerne til de elektriske installationer i nødstilfælde skal installeres og lægges på en sådan måde, at disse installationer fortsat strømforsynes i tilfælde af brand eller vandfyldning. Disse kabler må aldrig lægges gennem hovedmaskinrummet, kabysserne eller de rum, hvor hovedenergikilden og det dermed forbundne udstyr befinder sig, medmindre det er nødvendigt at stille nødudstyr til rådighed i sådanne områder.

Nødstrømsanlægget skal installeres over nedsænkningslinjen.

7.   Følgende må anvendes som nødenergikilder:

a)

hjælpegeneratorer med egen, uafhængig brændstofforsyning og uafhængigt kølesystem, som i tilfælde af strømafbrydelse automatisk starter og overtager strømforsyningen i løbet af højst 30 sekunder eller, hvis de er anbragt i umiddelbar nærhed af styrehuset eller ethvert andet sted, der til stadighed er bemandet af besætningsmedlemmer, kan tændes manuelt, eller

b)

akkumulatorer, som i tilfælde af strømafbrydelse slås til automatisk, hvis de er anbragt i umiddelbar nærhed af styrehuset eller ethvert andet sted, der til stadighed er bemandet af besætningsmedlemmer, kan slås til manuelt. De skal inden for det foreskrevne tidsrum kunne forsyne de angivne strømforbrugende anordninger uden genopladning og uden uacceptabelt spændingsfald.

8.   Den vejledende driftsperiode for nødstrømsanlægget skal fastsættes i overensstemmelse med passagerfartøjets definerede formål. Perioden må ikke være kortere end 30 minutter.

9.   Isoleringens modstand og jordforbindelsen for elektriske systemer skal afprøves i forbindelse med inspektioner i overensstemmelse med artikel 2.09.

10.   Energikilderne i overensstemmelse med artikel 9.02, stk. 1, skal være indbyrdes uafhængige.

11.   Hvis hovedstrømsanlægget eller nødstrømsanlægget svigter, må dette ikke gensidigt påvirke installationernes driftssikkerhed.

Artikel 15.11

Brandsikring

1.   Materialers og bestanddeles egnethed som brandsikring godtgøres af et akkrediteret prøvningsorgan på grundlag af relevante testmetoder.

a)

Prøvningsorganet skal opfylde kravene i:

aa)

FTP-koden, eller

bb)

europæisk standard EN ISO/IEC 17025: 2000 vedrørende generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence

b)

De godkendte testmetoder til at konstatere, at materialer er ikke-brændbare, er:

aa)

bilag 1, del 1, til FTP-koden, og

bb)

de tilsvarende forskrifter i en af medlemsstaterne.

c)

De godkendte prøvningsmetoder til at konstatere, at et materiale er brandhæmmende, er:

aa)

de respektive krav i bilag 1, del 5 (prøvning for overfladers brændbarhed), del 6 (prøvning af dæksbelægning), del 7 (prøvning af ophængte tekstilmaterialer og plast), del 8 (prøvning af polstrede møbler) og del 9 (prøvning af sengeudstyr) i FTP-koden, samt

bb)

de tilsvarende forskrifter i en af medlemsstaterne.

d)

De godkendte prøvningsmetoder til at konstatere brandmodstandsevne er:

aa)

IMO-resolution A.754 (18), og

bb)

de tilsvarende forskrifter i en af medlemsstaterne.

2.   Skillevægge udføres i overensstemmelse med nedenstående tabeller:

Tabel for inddelinger mellem rum, hvor der ikke er installeret sprinkleranlæg, jf. artikel 10.03a

Rum

Kontrolcentre

Trapperum

Mønstringsområder

Saloner

Maskinrum

Kabysser

Lagerrum

Kontrolcentre

A0

A0/B15 (6)

A30

A60

A60

A60

Trapperum

 

A0

A30

A60

A60

A60

Mønstringsområder

 

 

A30/B15 (7)

A60

A60

A60

Saloner

 

 

 

—/B15 (8)

A60

A60

A60

Maskinrum

 

 

 

 

A60/A0 (9)

A60

A60

Kabysser

 

 

 

 

 

A0

A60/B15 (10)

Lagerrum

 

 

 

 

 

 

Tabel for skillevægge mellem rum, hvor der er installeret sprinkleranlæg, jf. artikel 10.03a

Rum

Kontrolcentre

Trapperum

Mønstringsområder

Saloner

Maskinrum

Kabysser

Lagerrum

Kontrolcentre

A0

A0/B15 (11)

A0

A60

A60

A30

Trapperum

 

A0

A0

A60

A30

A0

Mønstringsområder

 

 

A30/B15 (12)

A60

A60

A60

Saloner

 

 

 

—/B0 (13)

A60

A30

A0

Maskinrum

 

 

 

 

A60/A0 (14)

A60

A60

Kabysser

 

 

 

 

 

B15

Lagerrum

 

 

 

 

 

 

a)

Klasse A skillevægge består af skotter, vægge og dæk, der opfylder følgende krav:

aa)

De skal være udført af stål eller andet tilsvarende materiale.

bb)

De skal være passende afstivet.

cc)

De skal være isoleret med godkendte, ikke-brændbare materialer, således at gennemsnitstemperaturen på den ikke-udsatte side ikke stiger mere end 140 °C over begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder alle samlinger, stiger mere end 180 °C over begyndelsestemperaturen inden for de nedenfor anførte tidsrum:

Klasse A-60

60 minutter

Klasse A-30

30 minutter

Klasse A-0

0 minutter.

dd)

De skal være således konstrueret, at de er i stand til at forhindre gennemtrængning af røg og flammer indtil udløbet af en standardbrandprøvning på en time.

b)

Klasse B skillevægge består af skotter, vægge, dæk, lofter eller garnering, der opfylder følgende krav:

aa)

De skal være konstrueret af godkendte, ikke-brændbare materialer. Desuden skal alle materialer, der anvendes til fabrikation og samling af skillevægge, være ikke-brændbare, undtagen garnering, der mindst skal være brandhæmmende.

bb)

De skal have en sådan isolationsevne, at gennemsnitstemperaturen på den ikke-udsatte side ikke stiger mere end 140 °C over begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder alle samlinger, stiger mere end 225 °C over begyndelsestemperaturen inden for de nedenfor anførte tidsrum:

Klasse B-15

15 minutter

Klasse B-0

0 minutter.

cc)

De skal være konstrueret således, at de er i stand til at forhindre gennemtrængning af flammer indtil udløbet af den første halve time af standardbrandprøvningen.

c)

Inspektionsorganet kan i henhold til FTP-koden kræve en prøvning af en prøve af skillevæggen til godtgørelse af, at ovennævnte bestemmelser om modstandsevne og temperaturstigning er opfyldt.

3.   Maling, lak og andre produkter til overfladebehandling samt dæksbelægning, der anvendes i andre rum end maskinrum og lagerrum, skal være brandhæmmende. Tæpper, stoffer, gardiner og andre ophængte tekstilmaterialer samt polstrede møbler og sengeudstyr skal være brandhæmmende, hvis de er anbragt i rum, der ikke er udstyret med et sprinkleranlæg, jf. artikel 10.03a.

4.   Lofter og vægbeklædning i saloner, herunder den underliggende konstruktion, skal, når salonerne ikke er udstyret med et sprinkleranlæg, jf. artikel 10.03a, være fremstillet af ikke-brændbare materialer, bortset fra overfladerne, der mindst skal være brandhæmmende.

5.   Møbler og inventar i saloner, der anvendes til mønstringsområder, skal, når rummene ikke er udstyret med et sprinkleranlæg, jf. artikel 10.03a, være fremstillet af ikke-brændbare materialer.

6.   Maling, lak og andre materialer, der anvendes i udsatte indendørs områder, må ikke afgive større mængder røg eller giftige stoffer. Dette skal godtgøres i henhold til FTP-koden.

7.   Isoleringsmaterialer i saloner skal være ikke-brændbare. Dette gælder ikke for isolering af rør, der indeholder et kølemiddel. Overfladen af isoleringsmaterialer anvendt på sådanne rør skal mindst være brandhæmmende.

8.   Døre i skillevægge, jf. stk. 2, skal opfylde følgende krav:

a)

De skal opfylde de samme krav, som gælder for selve skillevæggene, jf. stk. 2.

b)

De skal være selvlukkende for så vidt angår døre i skillevægge, jf. stk. 10, eller for så vidt angår skotter, som omgiver maskinrum, kabysser og trapperum.

c)

Selvlukkende døre, der forbliver åbne under normal fart, skal kunne lukkes fra et sted, der er permanent bemandet af ombordværende personale eller besætningsmedlemmer. Når en dør er lukket ved fjernudløsning, skal den uden fare atter kunne åbnes og lukkes på stedet.

d)

Isolering af vandtætte døre, jf. artikel 15.02, kræves ikke.

9.   Vægge, jf. stk. 2, skal strække sig fra dæk til dæk eller slutte ved gennemgående lofter, der opfylder de samme krav som omhandlet i stk. 2.

10.   Følgende passagerområder skal opdeles med lodrette skillevægge som omhandlet i stk. 2:

a)

passagerområder med et samlet overfladeareal på mere end 800 m2

b)

passagerområder, hvor der er kahytter, med højst 40 meters mellemrum.

De lodrette skillevægge skal være røgtætte under normale forhold og skal strække sig fra dæk til dæk.

11.   Lukkede rum over lofter, under dørken og bag vægbeklædninger skal med højst 14 meters mellemrum være opdelt med ikke-brændbare adskillelser (draught stops), der selv i tilfælde af brand udgør en effektiv brandsikker lukning.

12.   Trapper skal være udført af stål eller andet tilsvarende, ikke-brændbart materiale.

13.   Indendørs trapper og elevatorskakter skal på alle etager være omgivet af inddelinger, jf. stk. 2. Følgende undtagelser er tilladt:

a)

en trappe, som kun forbinder to dæk, behøver ikke være omgivet af inddelinger, hvis trappen er lukket på et af dækkene, jf. stk. 2

b)

en trappe i en salon behøver ikke være omgivet af inddelinger, hvis trappen i sin helhed er beliggende i dette rum, og

aa)

hvis rummet kun omfatter to dæk, eller

bb)

hvis der på alle dæk er installeret et sprinklersystem, jf. artikel 10.03a, i dette rum, hvis rummet har røgudsugningsanlæg, jf. stk. 16, og hvis rummet har adgang til en trappe på alle dæk.

14.   Ventilationsanlæg og luftkonditioneringsanlæg skal opfylde følgende krav:

a)

De skal være udformet således, at de ikke i sig selv kan forårsage spredning af ild og røg.

b)

Åbninger til luftindtag og udsugning og luftkonditioneringsanlæg skal kunne lukkes.

c)

Ventilationskanaler skal være udført af stål eller et tilsvarende, ikke-brændbart materiale og være fast forbundet indbyrdes samt til skibets overbygning.

d)

Hvor ventilationskanaler med et tværsnit på over 0,02 m2 er ført igennem skillevægge, jf. stk. 2, af klasse A eller skillevægge, jf. stk. 10, skal de forsynes med automatiske brandspjæld, der kan betjenes fra et sted, der er bemandet permanent af ombordværende personale eller besætningsmedlemmer.

e)

Ventilationsanlæg til kabysser og maskinrum skal være adskilt fra ventilationsanlæg, der forsyner andre områder.

f)

Aftrækskanaler skal være forsynet med åbninger med lukning med henblik på eftersyn og rengøring. Disse åbninger skal placeres tæt på brandspjældene.

g)

Indbyggede ventilatorer skal kunne afbrydes fra et centralt sted uden for maskinrummet.

15.   Kabysser skal være udstyret med ventilationsanlæg og ovne med udsugningsanlæg. Udsugningsanlæggenes aftrækskanaler skal opfylde kravene i stk. 14 og desuden være forsynet med manuelt betjente brandspjæld ved indtagsåbningerne.

16.   Kontrolcentre, trapperum og indendørs evakueringsområder skal være udstyret med naturlige eller mekaniske røgudsugningsanlæg. Røgudsugningsanlæggene skal opfylde følgende krav:

a)

De skal have tilstrækkelig kapacitet og være tilstrækkeligt pålidelige.

b)

De skal opfylde driftsbetingelserne for passagerskibe.

c)

Hvis røgudsugningsanlæggene også fungerer som almindelige ventilatorer i rummene, må dette ikke kunne hindre dem i at fungere som røgudsugningsanlæg ved brand.

d)

Røgudsugningsanlæg skal have en manuelt betjent udløsningsanordning.

e)

Mekaniske røgudsugningsanlæg skal desuden kunne betjenes fra et sted, der er permanent bemandet af ombordværende personale eller besætningsmedlemmer.

f)

Naturlige røgudsugningsanlæg skal være forsynet med en åbningsmekanisme, der kan betjenes enten manuelt eller via en strømforsyningskilde inden i ventilatoren.

g)

Manuelt betjente udløsningsanordninger og åbningsmekanismer skal være tilgængelige både inde fra og uden for det rum, der skal beskyttes.

17.   Saloner, der ikke til stadighed overvåges af ombordværende personale eller besætningsmedlemmer, kabysser, maskinrum og andre rum med brandrisiko skal tilsluttes et passende brandalarmanlæg. Forekomst af brand og det nøjagtige brandsted skal automatisk vises på et sted, der er permanent bemandet af ombordværende personale eller besætningsmedlemmer.

Artikel 15.12

Brandbekæmpelse

1.   Foruden de i artikel 10.03 foreskrevne transportable ildslukkere, skal der mindst forefindes følgende transportable ildslukkere om bord:

a)

en transportabel ildslukker pr. 120 m2 bruttodørkareal i passagerområderne

b)

en transportabel ildslukker for hver påbegyndt gruppe på 10 kahytter

c)

en transportabel ildslukker i hver kabys og i nærheden af alle rum, hvor brandfarlige væsker opbevares eller anvendes. I kabysser skal slukningsmidlet også være egnet til bekæmpelse af brande i fedtstoffer.

Disse yderligere ildslukkere skal opfylde kravene i artikel 10.03, stk. 2, og skal anbringes og fordeles på skibet på en sådan måde, at der er en ildslukker inden for umiddelbar rækkevidde, uanset hvor og hvornår en brand bryder ud. I alle kabysser og også i frisørsaloner og parfumerier skal der være ophængt et brandtæppe.

2.   Passagerskibe skal være udstyret med et brandslukningsanlæg, der består af:

a)

to maskindrevne brandslukningspumper af tilstrækkelig kapacitet, hvoraf mindst en er fast anbragt

b)

en brandrørledning med et tilstrækkeligt antal brandstudse med permanent tilsluttede brandslanger af en længde på mindst 20 m og udstyret med en dyse, der er justerbar fra forstøvning til stråle og er forsynet med lukkeanordning.

3.   Brandslukningsanlæg skal være udført og dimensioneret således at:

a)

et hvilket som helst sted i skibet kan nås fra mindst to brandstudse, der er anbragt forskellige steder, med en enkelt slangelængde på højst 20 m

b)

vandtrykket ved brandstudsene er på mindst 300 kPa, og

c)

en vandstrålelængde på mindst 6 m kan opnås på alle dæk.

Hvis brandstudsen er anbragt i et skab, skal der uden på skabet være opsat symbolet »brandslange«, jf. fig. 5 i tillæg I, med en bredde på mindst 10 cm.

4.   Der skal være ventiler med skruegevind eller hane, som kan indstilles, således at en hvilken som helst brandslange kan frigøres og fjernes, mens brandpumperne er i gang.

5.   Indendørs placerede brandslanger skal være oprullet på en axialt monteret slangevinde.

6.   Materialer i brandslukningsmateriel skal enten være varmebestandige eller skal være passende beskyttet mod funktionssvigt ved høje temperaturer.

7.   Rørledninger og brandstudse skal være således anbragt, at der ikke er risiko for tilfrysning.

8.   Brandslukningspumperne skal:

a)

være installeret eller anbragt i forskellige rum

b)

kunne betjenes uafhængigt af hinanden

c)

hver især på alle dæk kunne opretholde det nødvendige vandtryk ved brandstudsene samt tilvejebringe en vandstråle af den krævede længde

d)

være installeret foran agterskottet.

Brandslukningspumper kan også anvendes til almindelige formål.

9.   Maskinrum skal være udstyret med et fast brandslukningsanlæg, jf. artikel 10.03b.

10.   På fartøjer med kahytter skal der være:

a)

to sæt røgdykkerapparater svarende til europæisk standard EN 137:1993 med helmasker svarende til europæisk standard EN 136:1998

b)

to sæt udstyr bestående af mindst beskyttelsesbeklædning, hjelm, støvler, handsker, økse, brækjern, håndlygte og førerline, og

c)

fire røgmasker.

Artikel 15.13

Sikkerhedsorganisation

1.   På passagerskibe skal der foreligge en beredskabsplan. Beredskabsplanen beskriver, hvilke pligter besætningen og det ombordværende personale har i følgende tilfælde:

a)

havari

b)

brand om bord

c)

evakuering af passagererne

d)

mand over bord.

Der skal udarbejdes særlige sikkerhedsforanstaltninger for bevægelseshæmmede personer.

De forskellige opgaver i beredskabsplanen tildeles besætningsmedlemmerne og det ombordværende personale ud fra deres hverv om bord. Besætningen skal navnlig instrueres om, at alle døre og åbninger i de vandtætte skotter, jf. artikel 15.02, straks skal lukkes hermetisk i tilfælde af fare.

2.   Beredskabsplanen omfatter en sikkerhedsplan, hvori som minimum følgende er angivet klart og præcist:

a)

områder, der er beregnet til bevægelseshæmmede personer

b)

flugtveje, nødudgange samt samlings- og evakueringsområder, jf. artikel 15.06, stk. 8,

c)

livredningsudstyr og både

d)

ildslukkere samt brandslukningsanlæg og sprinkleranlæg

e)

andet sikkerhedsudstyr

f)

det alarmanlæg, der er omhandlet i artikel 15.08, stk. 3, litra a),

g)

det alarmanlæg, der er omhandlet i artikel 15.08, stk. 3, litra b) og c),

h)

døre i skotter, jf. artikel 15.02, stk. 5, og placeringen af betjeningen hertil, samt andre åbninger, jf. artikel 15.02, stk. 9, 10 og 13, og artikel 15.03, stk. 12

i)

døre omhandlet i artikel 15.11, stk. 8

j)

brandspjæld

k)

brandalarmanlægget

l)

nødgeneratoren

m)

kontrolenhederne til ventilationsanlægget

n)

landtilslutninger

o)

lukkeanordninger for brændstofledninger

p)

anlæg til flydende gas

q)

højttaleranlæg

r)

radiotelefonianlæg

s)

førstehjælpsudstyr.

3.   Beredskabsplanen, jf. stk. 1, og sikkerhedsplanen, jf. stk. 2, skal:

a)

være behørigt attesteret af inspektionsorganet og

b)

være ophængt på iøjnefaldende måde på et passende sted på hvert dæk.

4.   I hver kahyt skal der være opslået forholdsregler for passagerer samt en forenklet sikkerhedsplan, der kun omfatter oplysningerne i stk. 2, litra a) til f).

Disse forholdsregler skal som minimum omfatte:

a)

betegnelser for nødsituationer

brand

vandfyldning

anden fare

b)

beskrivelse af de forskellige alarmsignaler

c)

instruktioner vedrørende følgende:

flugtveje

hensigtsmæssig adfærd

bevarelse af roen

d)

instruktioner vedrørende følgende:

rygning

brug af åben ild

åbning af vinduer

brugen af visse indretninger.

Disse forholdsregler skal foreligge på engelsk, fransk, nederlandsk og tysk.

Artikel 15.14

Installationer til opsamling og bortskaffelse af kloakspildevand

1.   Passagerskibe skal være udstyret med tanke til opsamling af kloakspildevand eller passende indenbords anlæg til rensning af spildevand.

2.   Tanke til opsamling af kloakspildevand skal have tilstrækkelig kapacitet. Tankene skal være udstyret med en anordning, der angiver fyldningsgraden. Der skal være pumper og rørledninger om bord til tømning af tankene, således at spildevandet kan afledes til begge sider af skibet. Kloakspildevand fra andre skibe skal kunne ledes herigennem.

Rørledningerne skal være udstyret med en tilkoblingsflange for udtømning svarende til europæisk standard EN 1306:1996

Artikel 15.15

Undtagelser for visse passagerskibe

1.   Som et alternativ til bevis for, at fartøjets stabilitet efter skade er tilstrækkelig, jf. artikel 15.03, stk. 7-13, skal passagerskibe med en længde på højst 25 m og med tilladelse til at medføre højst 50 passagerer opfylde følgende kriterier:

a)

efter symmetrisk vandfyldning må skibet ikke synke længere end til nedsænkningslinjen og

b)

metacenterhøjden, GMR, skal være mindst 0,10 m.

Den nødvendige resterende flydeevne skal sikres ved passende valg af materiale til bygning af skroget eller ved hjælp af opdriftslegemer af celleskum med lukkede celler, der er solidt fæstnet til skroget. For skibe med en længde på over 15 m kan resterende flydedygtighed sikres ved en kombination af opdriftslegemer og en underinddeling, der overholder 1-rums-status, jf. artikel 15.03.

2.   For passagerskibe i henhold til stk. 1, kan inspektionsorganet tillade mindre afvigelser fra den fri højde, der er påbudt i artikel 15.06, stk. 3, litra c), og stk. 5, litra b). Afvigelsen må ikke overstige 5 %. I tilfælde af afvigelse skal de pågældende skibsdele være markeret med farve.

3.   Uanset artikel 15.03, stk. 9, behøver passagerskibe, hvis længde ikke overstiger 45 m, og som er beregnet til transport af højst 250 passagerer, ikke at have 2-rums-status.

4.   (uden indhold)

5.   Inspektionsorganet kan afstå fra at anvende artikel 10.04 for passagerskibe, der er beregnet til transport af højst 250 passagerer, og hvis længde ikke overstiger 25 m, forudsat de er udrustet med en platform lige over vandlinjen, der er tilgængelig fra begge sider af skibet, så mennesker kan reddes op af vandet. Passagerskibe kan være udrustet med en tilsvarende installation, der skal opfylde følgende betingelser:

a)

én person skal alene kunne betjene installationen

b)

mobile installationer er tilladt

c)

installationerne skal være placeret uden for de kritiske områder for fremdrivningssystemerne, og

d)

der skal være mulighed for effektiv kommunikation mellem skibsføreren og den person, der betjener installationen.

6.   Inspektionsorganet kan afstå fra at anvende artikel 10.04 for passagerskibe, der er certificeret til at transportere højst 600 passagerer og med en længde på højst 45 m, forudsat passagerskibet er udrustet med en platform i henhold til stk. 5, første punktum, eller med en tilsvarende installation i henhold til stk. 5, andet punktum. Desuden skal passagerskibet have:

a)

en rorpropel, en Voith-Schneider-propel eller et vandjetsystem som hovedfremdriftssystem, eller

b)

et hovedfremdrivningssystem med to fremdriftsanordninger, eller

c)

et hovedfremdrivningssystem og en bovpropel.

7.   Uanset artikel 15.02, stk. 9, kan der på passagerskibe, hvis længde ikke overstiger 45 m, og som har tilladelse til højst at transportere et antal passagerer, der svarer til skibets længde i meter, i passagerområdet være en manuelt betjent dør uden fjernbetjening i et skot, jf. artikel 15.02, stk. 5, hvis:

a)

skibet kun har et dæk

b)

denne dør er tilgængelig direkte fra dækket og ikke er mere end 10 m væk fra adgangen til dækket

c)

døråbningens underste kant er mindst 30 cm over dørken i passagerområdet, og

d)

hvert af de rum, der adskilles af døren, er udstyret med en vandstandsalarm.

8.   Uanset artikel 15.06, stk. 6, litra c), kan en flugtvej på et passagerskib, omhandlet i stk. 7, gå gennem en kabys, hvis der forefindes en anden flugtvej.

9.   For passagerskibe, hvis længde ikke overstiger 45 m, finder nedenstående ikke anvendelse: Artikel 15.01, stk. 2, litra e), hvis anlæggene til flydende gas er forsynet med passende alarmsystemer for sundhedsfarlige CO-koncentrationer og potentielt eksplosive blandinger af gas og luft.

10.   Følgende bestemmelser finder ikke anvendelse for passagerskibe med en længde på under 25 m:

a)

artikel 15.04, stk. 1, sidste punktum

b)

artikel 15.06, stk. 6, litra c), hvad angår kabysser, hvis der forefindes en anden flugtvej

c)

artikel 15.07.

11.   For fartøjer med kahytter, hvis længde ikke overstiger 45 m, finder artikel 15.12, stk. 10, ikke anvendelse, forudsat der i hver kahyt forefindes let tilgængelige røgmasker i et antal, der svarer til antallet af køjer.

KAPITEL 15a

FORSKRIFTER VEDRØRENDE PASSAGERSEJLFARTØJER

Artikel 15a.01

Anvendelse af del II

Ud over bestemmelserne i del II finder bestemmelserne i dette kapitel anvendelse på passagersejlfartøjer.

Artikel 15a.02

Undtagelser for visse passagersejlfartøjer

1.   For passagersejlfartøjer, hvis LWL ikke overstiger 45 m, og hvor det højst tilladte antal passagerer ikke overskrider LWL i hele meter, finder følgende bestemmelser ikke anvendelse:

a)

Artikel 3.03, stk. 7, forudsat at ankrene ikke føres i klydsrør.

b)

Artikel 10.02, stk. 2, litra d), for så vidt angår længde.

c)

Artikel 15.08, stk. 3, litra a).

d)

Artikel 15.15, stk. 9, litra a).

2.   Som undtagelse fra stk. 1 kan antallet af passagerer forøges til 1,5 gange LWL i hele meter, hvis sejl, udrustning samt dæksbeslag tillader det.

Artikel 15a.03

Forskrifter vedrørende sejlfartøjers stabilitet

1.   Med henblik på beregningen af krængende momenter i henhold til artikel 15.03, stk. 3, skal der tages hensyn til de oprullede sejl, når fartøjets tyngdepunkt skal beregnes.

2.   Under hensyntagen til alle belastningsvilkår i henhold artikel 15.03, stk. 2, og med anvendelse af en standardsammensætning af sejl må krængningsmomentet som følge af vindtrykket ikke være så højt, at krængningsvinklen bliver mere end 20°. Samtidig

a)

skal der anvendes et konstant vindtryk på 0,07 kN/m2 i forbindelse med beregningen,

b)

skal den resterende sikkerhedsafstand være på mindst 100 mm, og

c)

må det resterende fribord ikke være negativt.

3.   Den oprettende stabilitetsarm i forbindelse med statisk stabilitet skal

a)

nå sin maksimale værdi ved en krængningsvinkel på 25° eller derover

b)

være på mindst 200 mm ved en krængningsvinkel på 30° eller derover

c)

være positiv ved en krængningsvinkel på op til 60°.

4.   Arealet under kurven for den oprettende stabilitetsarm må ikke være på under

a)

0,055 radianmeter op til 30°

b)

0,09 radianmeter op til 40° eller ved den vinkel, hvor en ubeskyttet åbning når vandoverfladen og som er mindre end 40°.

Mellem

c)

30° og 40°, eller

d)

30° og den vinkel, hvor en ubeskyttet åbning når vandoverfladen og som er mindre end 40°

skal dette areal ikke være på mindre end 0,03 radianmeter.

Artikel 15a.04

Skibbygningstekniske og mekaniske forskrifter

1.   Som undtagelse fra artikel 6.01, stk. 3, og artikel 9.01, stk. 3, skal anlæggene være udført med henblik på en permanent krængning på indtil 20°.

2.   Som undtagelse fra artikel 15.06, stk. 5, litra a), og artikel 15.06, stk. 9, litra b), kan inspektionsorganet for passagersejlfartøjer, hvis længde ikke overstiger 25 m, tillade en fri bredde på mindre end 800 mm for forbindelsesgange og trapper. Den frie bredde skal dog være på mindst 600 mm.

3.   Som undtagelse fra artikel 15.06, stk. 10, kan inspektionsorganet i særlige tilfælde tillade, at der anvendes aftagelige lønninger i de områder, hvor dette er nødvendigt for sejlføringen.

4.   Sejl betragtes som et hovedfremdrivningssystem, jf. artikel 15.07.

5.   Som undtagelse fra artikel 15.15, stk. 7, litra c), kan højden af døråbningens underste kant reduceres til 200 mm over dørken i passagerområdet. Når døren har været åbnet, skal den lukkes og låses automatisk.

6.   Hvis der er mulighed for at lade skruen dreje med, mens fartøjet er under sejl, skal enhver udsat del af fremdrivningssystemet beskyttes mod eventuel skade.

Artikel 15a.05

Rigning generelt

1.   Rigningens dele organiseres således, at skamfiling undgås.

2.   Hvis der anvendes andet materiale end træ, eller hvis der anvendes særlig rigning, skal konstruktionen garantere et sikkerhedsniveau, der svarer til værdierne for dimensionering og styrke i dette kapitel. Som dokumentation for styrken skal der

a)

enten udføres en styrkeberegning eller

b)

indhentes en bekræftelse på tilstrækkelig styrke fra et godkendt klassifikationsselskab, eller

c)

dimensioneringen skal baseres på de procedurer, der er fastlagt i anerkendte regelsamlinger (f.eks. Middendorf, Kusk-Jensen).

Dokumentationen forelægges inspektionsorganet.

Artikel 15a.06

Master og rundholter generelt

1.   Alle rundholter skal være udført i materiale af høj kvalitet.

2.   Træ til master skal

a)

være fri for koncentrationer af knaster

b)

være fri for splintved inden for de krævede dimensioner

c)

så vidt muligt være ligeåret

d)

indeholde så lidt kroget vækst som muligt.

3.   Hvis det valgte tømmer enten er pitchpine eller douglasgran af kvaliteten »clear & better«, kan diametrene i tabellerne i artikel 15a.07 til 15a.12 reduceres med 5 %.

4.   Hvis det tømmer, der anvendes til mast, topmast, rå, bom og bovspryd, ikke har afrundet tværsnit, skal dette tømmer være af ækvivalent styrke.

5.   Tabernakel, mastekiste og beslag på dæk, på bundstokke og på forstavn eller agterstavn skal fremstilles således, at de enten kan absorbere de kræfter, som de udsættes for, eller kan overføre dem til andre forbundne dele af strukturen.

6.   Afhængig af fartøjets stabilitet og de ydre kræfter, som det udsættes for, og også fordelingen af det sejlareal, der til rådighed, kan inspektionsorganet på grundlag af de dimensioner der er nævnt i dette kapitel tillade reduktioner af rundholternes tværsnit og i givet fald rigningen. Der skal forelægges dokumentation i overensstemmelse med artikel 15a.05, stk. 2.

7.   Hvis fartøjets svingningsperiode/rulningsperiode i sekunder er mindre end tre fjerdedele af dets bredde i meter skal dimensionerne i de følgende artikler øges. Der skal fremlægges dokumentation i overensstemmelse med artikel 15a.05, stk. 2.

8.   I tabellerne i artikel 15a.07 — 15a.12 og 15a.14 interpoleres eventuelle mellemliggende værdier.

Artikel 15a.07

Særlige bestemmelser vedrørende master

1.   Træmaster skal mindst opfylde følgende forskrifter:

Længde (15)

(m)

Diameter ved dæk (cm)

Diameter ved salingshorn (cm)

Diameter ved æselhoved (cm)

10

20

17

15

11

22

17

15

12

24

19

17

13

26

21

18

14

28

23

19

15

30

25

21

16

32

26

22

17

34

28

23

18

36

29

24

19

39

31

25

20

41

33

26

21

43

34

28

22

44

35

29

23

46

37

30

24

49

39

32

25

51

41

33

Hvis masten har to ræer, skal diametermålene forøges med mindst 10 %.

Hvis en mast har mere end to ræer, skal diametermålene forøges med mindst 15 %.

Hvis masterne er ført gennem dækket, skal diameteren ved mastefoden være mindst 75 % af mastens diameter ved dækniveau.

2.   Mastebeslag, mastebånd, salingshorn og æselhoved skal være tilstrækkeligt kraftigt dimensionerede og fastgjorte.

Artikel 15a.08

Særlige bestemmelser vedrørende topmaster

1.   Topmaster af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:

Længde (16)

(m)

Diameter ved foden (cm)

Diameter halvvejs (cm)

Diameter ved beslag (17)

(cm)

4

8

7

6

5

10

9

7

6

13

11

8

7

14

13

10

8

16

15

11

9

18

16

13

10

20

18

15

11

23

20

16

12

25

22

17

13

26

24

18

14

28

25

20

15

31

27

21

Hvis der er fastgjort råsejl til en topmast skal dimensionerne i tabellen forøges med 10 %.

2.   Overlapningen mellem topmasten og masten skal være mindst ti gange topmastens foreskrevne diameter ved foden.

Artikel 15a.09

Særlige bestemmelser vedrørende bovspryd

1.   Bovspryd af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:

Længde (18)

(m)

Diameter ved forstavn (cm)

Diameter midtvejs (cm)

4

14,5

12,5

5

18

16

6

22

19

7

25

23

8

29

25

9

32

29

10

36

32

11

39

35

12

43

39

2.   Den indenbords del af bovsprydet skal være mindst fire gange så lang som bovsprydets diameter ved forstavnen.

3.   Bovsprydets diameter ved nokken skal være mindst 60 % af bovsprydets diameter ved forstavnen.

Artikel 15a.10

Særlige bestemmelser vedrørende klyverbomme

1.   Klyverbomme af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:

Længde  (19)(m)

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Diameter ved forstavn (cm)

7

10

14

17

21

24

28

31

35

2.   Klyverbommens diameter ved nokken skal være mindst 60 % af diameteren ved forstavnen.

Artikel 15a.11

Særlige bestemmelser vedrørende storbomme

1.   Storbomme af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:

Længde  (20)(m)

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

Diameter (cm)

14

15

16

17

18

20

21

23

24

25

26

27

2.   Diameter ved svirvelpindbolt skal være mindst 72 % af den i tabellen anførte diameter.

3.   Diameter ved skødebarm skal være på mindst 85 % af den i tabellen anførte diameter.

4.   Den største diameter skal målt fra masten være to tredjedele af længden.

5.   Hvis

a)

der er en vinkel på mindre end 65° mellem storbommen og agterliget, og storsejlsskødet er fastgjort til bomnokken, eller

b)

hvis skødets fastgøringssted ikke er side om side med skødebarmen

kan inspektionsorganet i overensstemmelse med artikel 15a.05, stk. 2, kræve en større diameter.

6.   For sejlarealer på mindre end 50 m2 kan inspektionsorganet tillade reduktion af de dimensioner, der er anført i tabellen.

Artikel 15a.12

Særlige bestemmelser vedrørende gafler

1.   Gafler af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:

Længde  (21)(m)

4

5

6

7

8

9

10

Diameter (cm)

10

12

14

16

17

18

20

2.   Den ikke-understøttede del af gaflens længde må ikke være på mere end 75 %.

3.   Hanefodens brudstyrke skal mindst svare til 1,2 gange pikfaldets brudstyrke.

4.   Hanefodens topvinkel må højst være på 60°.

5.   Hvis hanefodens topvinkel som afvigelse fra stk. 4 er større end 60°, skal brudstyrken tilpasses de således forekommende kræfter.

6.   For sejlarealer på mindre end 50 m2 kan inspektionsorganet tillade reduktioner af de i tabellen anførte dimensioner.

Artikel 15a.13

Generelle bestemmelser vedrørende stående og løbende rigning

1.   Stående og løbende rigning skal opfylde forskrifterne vedrørende styrke i artikel 15a.14 og artikel 15a.15.

2.   Wireforbindelser kan have form af

a)

splejsninger

b)

pressebøsninger, eller

c)

tætningsbøsninger.

Splejsningerne skal bændsles og enderne skal takles.

3.   Øjesplejsninger skal udstyres med kovser.

4.   Tovværket skal føres på en sådan måde, at det undgås, at adgang til indgange og trapper vanskeliggøres.

Artikel 15a.14

Særlige bestemmelser vedrørende stående rigning

1.   Forstag og vanter skal mindst opfylde følgende forskrifter:

Mastens længde  (22)(m)

11

12

13

14

15

16

17

18

Forstagets brudstyrke (kN)

160

172

185

200

220

244

269

294

Vanternes brudstyrke (kN)

355

415

450

485

525

540

630

720

Antal kabler og tove til vanterne pr. side

3

3

3

3

3

3

4

4

2.   Bagstag, topmast, jagerstag, klyverbom og vant til bovspryd skal mindst opfylde følgende forskrifter:

Mastens længde  (23)(m)

< 13

13-18

> 18

Bagstagets brudstyrke (kN)

89

119

159

Topmastens brudstyrke (kN)

89

119

159

Topmastens længde (m)

< 6

6-8

> 8

Jagerstagets brudstyrke (kN)

58

89

119

Klyverbommens længde (m)

< 5

5-7

> 7

Brudstyrke for vantene til bovsprydet (kN)

58

89

119

3.   Fremstillingen af tovværket baseres fortrinsvis på metoden 6 × 7 FE for rebslagning i styrkeklassen 1550 N/mm2. Alternativt kan metode 6 × 36 SE eller 6 × 19 FE anvendes ved samme styrkeklasse. På grund af den højere elasticitet i forbindelse med metode 6 × 19 skal de i tabellen anførte brudstyrker forøges med 10 %. Det kan tillades at anvende en anden tovværkstype på betingelse af, at den har tilsvarende egenskaber.

4.   Hvis der anvendes fast rigning, skal brudstyrken i tabellen forøges med 30 %.

5.   Til udstyret må der kun anvendes godkendte rakker, øjebeslag og bolte.

6.   Bolte, rakker, øjebeslag og vantskruer skal kunne sikres tilfredsstillende.

7.   Vaterstagets brudstyrke skal være mindst 1,2 gange henholdsvis fokkestagets og jagerstagets brudstyrke.

8.   For fartøjer, der har en vandfortrængning på mindre end 30 m3, kan inspektionsorganet tillade de reduktioner i brudstyrken, der er anført i tabellen nedenfor:

Vandfortrængning divideret med antallet af master (m3)

Reduktion (%)

> 20 til 30

20

10 til 20

35

< 10

60

Artikel 15a.15

Særlige bestemmelser vedrørende løbende rigning

1.   I forbindelse med løbende gods skal der anvendes fibertov eller stålwirer. Minimumsbrudstyrken og diameteren for den løbende rigning skal i forhold til sejlarealet mindst opfylde følgende forskrifter:

Type løbende rigning

Tovværkstype

Sejlareal (m2)

Minimumsbrudstyrke (KN)

Tovdiamete (mm)

Stagsejlets fald

Stålwire

op til 35

20

6

> 35

38

8

Fiber (polypropylen-PP)

Tovdiameter på mindst 14 mm og en tovskive for hver 25 m2 eller del heraf

Gaffelsejlets fald

Topsejlets fald

Stålwire

op til 50

20

6

> 50 til 80

30

8

> 80 til 120

60

10

> 120 til 160

80

12

Fiber (PP)

Tovdiameter på mindst 18 mm og en tovskive for hver 30 m2 eller del heraf

Stagsejlsskøde

Fiber (PP)

op til 40

14

 

> 40

18

For sejlarealer på mere end 30 m2 skal skødet have form af en talje eller kunne betjenes med et spil

Gaffel-/

topsejlsskøde

Stålwire

< 100

60

10

100 til 150

85

12

> 150

116

14

I forbindelse med topsejlsskøder er det nødvendigt med elastiske forbindelseselementer (»fore runners«)

Fiber (PP)

Tovdiameter på mindst 18 mm og mindst tre tovskiver. Ved sejlareal på over 60 m2 en tovskive pr. 20 m2

2.   Løbende rigning, der udgør en del af stag og vant, skal have en brudstyrke, der svarer til de respektive stags og vanters brudstyrke.

3.   Hvis der anvendes andre materialer end dem, der er opført i stk. 1, skal styrkeværdierne i tabellen i stk. 1 overholdes.

Fibertove af polyethylen må ikke anvendes.

Artikel 15a.16

Beslag og dele af rigningen

1.   Hvis der anvendes stålwire eller fibertovværk skal tovskivernes diameter (målt fra centrum af tov til centrum af tov) mindst opfylde følgende forskrifter:

Stålwire (mm)

6

7

8

9

10

11

12

Fiber (mm)

16

18

20

22

24

26

28

Tovskive (mm)

100

110

120

130

145

155

165

2.   Som undtagelse fra stk. 1 kan tovskivernes diameter være lig med seks gange stålwirens diameter under forudsætning af, at stålwiren ikke vedvarende løber over skiver.

3.   Beslagenes brudstyrke (f.eks. rakke, øjebeslag, vantskruer, plader med øjer, bolte, ringe og sjækler) skal være forenelig med brudstyrken af den stående eller løbende rigning, der er forbundet med dem.

4.   Fastgørelsen af stags og vanters røstjern skal være tilpasset de kræfter, som de udsættes for.

5.   Der må kun fastgøres én sjækkel til hvert øje sammen med det relevante stag eller vant.

6.   Faldblokke og blokke med bomdirke skal fastgøres på forsvarlig vis til masten, og de drejelige hanefødder, som anvendes til dette formål, skal være i god stand.

7.   Fastgørelse af øjebolte, klamper, kofilnagler og naglebænke skal være udformet således, at de kan modstå de kræfter, som de udsættes for.

Artikel 15a.17

Sejl

1.   Det sikres, at sejlene kan bjærges på en let, hurtig og sikker måde.

2.   Sejlarealet skal være tilpasset fartøjstypen og vandfortrængningen.

Artikel 15a.18

Udstyr

1.   Fartøjer, der er udstyret med en klyverbom eller et bovspryd, skal have et pyntenet samt et tilstrækkeligt antal fastspændings- og efterspændingsanordninger.

2.   Der kan gives dispensation for udstyret i stk. 1, hvis klyverbommen eller bovsprydet er udstyret med en håndpert og en fodpert, som er tilstrækkeligt dimensioneret til at fastgøre en sikkerhedsline, der skal findes om bord.

3.   Med henblik på arbejdet med udrustningen skal der findes en bådsmandsstol.

Artikel 15a.19

Prøvning

1.   Udrustningen skal afprøves af inspektionsorganet efter 2 år og 6 måneder. Afprøvningen skal mindst omfatte følgende:

a)

sejl, herunder agterlig, skødebarm og rebøjer

b)

masternes og rundholternes stand

c)

den stående og løbende rignings samt wireforbindelsernes stand

d)

indretninger til at bjærge sejl hurtigt og sikkert

e)

forsvarlig fastgørelse af faldblokke og bomdirkblokke

f)

fastgørelse af mastekister og andre fastgørelsespunkter for stående og løbende rigning, der er fastgjort til fartøjet

g)

spil til betjening af sejlene

h)

andre indretninger, der er installeret med henblik på sejlads, som f.eks. sidesværd samt beslagene til betjeningen heraf

i)

foranstaltninger til forebyggelse af skamfiling af rundholter, løbende og stående rigning samt sejl

j)

udstyr i henhold til artikel 15a.18.

2.   Den del af træmasten, der går gennem dækket og som befinder sig under dækket, skal undersøges på ny med mellemrum, der fastsættes af inspektionsorganet, men mindst i forbindelse med hver periodisk inspektion i henhold til artikel 2.09. Masten skal afmonteres med henblik herpå.

3.   Et certifikat for den sidste inspektion, der er udført i overensstemmelse med stk. 1 og udstedt, dateret og undertegnet af inspektionsorganet, skal forefindes om bord.

KAPITEL 16

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE STRUKTURER, SOM ER BESTEMT TIL AT INDGÅ I EN KONVOJ, DER SKUBBES, EN SLÆBEKONVOJ I ELLER EN PARFORMATION

Artikel 16.01

Flydende strukturer, som er beregnet til at skubbe

1.   Flydende strukturer, der skal anvendes til at skubbe, skal være forsynet med passende skubbeanordning. De skal være således konstrueret og udstyret,

a)

at personalet let og uden fare kan gå om bord på den skubbede flydende struktur, når sammenkoblingsanordningerne er forbundet

b)

at de kan indtage en fast position i forhold til den tilkoblede flydende struktur og

c)

at de hindrer indbyrdes bevægelse mellem de flydende strukturer.

2.   Finder sammenkobling sted ved hjælp af trosser, skal skubbebåden være forsynet med mindst to særlige spil eller tilsvarende sammenkoblingsanordninger til stramning af trosserne.

3.   Sammenkoblingsanordningerne skal kunne sikre fast forbindelse med de(n) flydende struktur(er), der skubbes.

For konvojer bestående af en enkelt skubbende flydende struktur og en enkelt flydende struktur, der skubbes, skal koblingsanordningerne give mulighed for kontrolleret sammenkobling. De betjeningsanlæg, som er nødvendige til dette formål, skal uden vanskelighed optage de overførte kræfter og være lette og ufarlige at benytte. For disse betjeningsanlæg finder artikel 6.02 til 6.04 anvendelse med de fornødne ændringer.

4.   For skubbebåde kræves det i 3.03, stk. 1, litra a), omhandlede kollisionsskot ikke.

Artikel 16.02

Flydende strukturer, som er beregnet til at blive skubbet

1.   For skubbepramme uden styresystem, beboelse, maskinrum eller kedelrum finder følgende bestemmelser ikke anvendelse:

a)

kapitel 5 til 7 og 12

b)

artikel 8.08, stk. 2 til 8, 10.02 og 10.05, stk. 1.

Hvis der forefindes styresystem, beboelse, maskinrum eller kedelrum, finder de tilsvarende forskrifter i dette bilag anvendelse.

2.   Skibspramme med en længde L på højst 40 m skal desuden være i overensstemmelse med følgende konstruktionsforskrifter:

a)

De i artikel 3.03, stk. 1 omhandlede kollisionsskotter, kræves ikke, hvis fronten tåler en belastning på mindst 2,5 gange den, der er fastsat for kollisionsskottet på et fartøj til sejlads på indre vandveje med samme dybgang, konstrueret i henhold til forskrifterne fra et godkendt klassifikationsselskab.

b)

Som undtagelse fra artikel 8.08, stk. 1, behøver vanskeligt tilgængelige rum i dobbeltbunden ikke at kunne tømmes, medmindre deres volumen udgør over 5 % af skibsprammens vandfortrængning ved dybeste tilladte lastevandlinje.

3.   Flydende strukturer, som er beregnet til at skulle skubbes, skal være udstyret med sammenkoblingsanordninger, der giver sikker sammenkobling med andre flydende strukturer.

Artikel 16.03

Flydende strukturer, der er egnede til at fremdrive en parformation

Flydende strukturer, der er beregnet til fremdrivning af en parformation, skal have pullerter eller tilsvarende anordninger, som ved deres antal og placering giver mulighed for sikker sammenkobling af parformationen.

Artikel 16.04

Flydende strukturer, der er egnede til at blive fremdrevet i konvoj

Flydende strukturer, der er beregnet til at blive fremdrevet i konvoj, skal være forsynet med sammenkoblingsanordninger, pullerter eller tilsvarende anordninger, som ved deres antal og placering giver sikker sammenkobling med de andre flydende strukturer i konvojen.

Artikel 16.05

Flydende strukturer egnede til slæbning

1.   Flydende strukturer, der er beregnet til slæbning, skal opfylde følgende forskrifter:

a)

Slæbeudstyret skal være anbragt således, at dets anvendelse ikke forringer sikkerheden af den flydende struktur, af besætningen eller af lasten.

b)

Flydende slæbe- og bugseringsstrukturer skal være forsynet med en bugserkrog, som skal kunne udløses på sikker måde fra styrehuset; dette gælder dog ikke, hvis kæntring forhindres af konstruktionen eller af andre anordninger.

c)

Bugseranordninger skal bestå af spil eller en bugserkrog. Disse bugseranordninger skal være anbragt foran et plan svarende til fartøjets skruer. Denne forskrift gælder ikke flydende strukturer, som styres af deres fremdrivningsanordninger som drejelige skruer eller Voith-Schneider propeller.

d)

Som undtagelse fra de i litra c) omhandlede forskrifter er det — i overensstemmelse med gældende søvejsregler i medlemsstaterne — til flydende strukturer, som udelukkende anvendes til hjælpebugsering af maskindrevne flydende strukturer, tilstrækkeligt at anvende en bugseranordning såsom en pullert eller en tilsvarende anordning. Litra b) finder anvendelse med de fornødne ændringer.

e)

I tilfælde, hvor bugserkablet kan gribe fat i den flydende strukturs agterende, skal der forefindes slæbegalger med kabelfangere.

2.   Flydende strukturer med en længde L på over 86 m må ikke godkendes til nedstrøms slæbning.

Artikel 16.06

Sejladsprøver af konvojer

1.   Med henblik på at godkende en skubbebåd eller et motorfartøj til at fremdrive en fast forbundet konvoj og anføre dette på fællesskabscertifikatet afgør inspektionsorganet, hvilke formationer der skal præsenteres, og foretager de i artikel 5.02 omhandlede sejladsprøver med konvoj i de(n) ansøgte formation(er), som inspektionsorganet anser for at være de mest ugunstige. Forskrifterne i artikel 5.02 til 5.10 skal være opfyldt af denne konvoj.

Inspektionsorganet kontrollerer, at den faste forbindelse mellem alle de flydende strukturer i konvojen opretholdes under alle de manøvrer, der foreskrives i kapitel 5.

2.   Såfremt der under de i stk. 1 omhandlede sejladsprøver anvendes særlige anlæg om bord på flydende strukturer, der skubbes, eller som er fremdrevet i parformation — f.eks. styresystemer, anordninger til fremdrivning, manøvrering eller leddelt sammenkobling — skal fællesskabscertifikatet for den flydende struktur, som fremdriver konvojen, indeholde følgende, for at forskrifterne i artikel 5.02 til 5.10 er opfyldt: formation, position, navn og officielt nummer på de flydende strukturer, som er forsynet med de anvendte særlige anlæg.

Artikel 16.07

Påtegninger i fællesskabscertifikatet

1.   Hvis en flydende struktur er beregnet til at fremdrive en konvoj eller blive fremdrevet i konvoj, skal det af fællesskabscertifikatet fremgå, at det er i overensstemmelse med de pågældende forskrifter i artikel 16.01-16.06.

2.   Fællesskabscertifikatet for den fremdrivende flydende struktur skal indeholde følgende angivelser:

a)

tilladte konvojer og formationer

b)

typer af sammenkobling

c)

den fastsatte maksimale sammenkoblingskraft og

d)

i givet fald, minimumbrudstyrke af trosser til sammenkobling på langs samt antal kabelvindinger.

KAPITEL 17

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE MATERIEL

Artikel 17.01

Generelt

Kapitel 3, 7 til 14 og 16 finder anvendelse på flydende materiel med hensyn til bygning og udstyr. Flydende materiel med egne fremdrivningsmidler skal desuden opfylde forskrifterne i kapitel 5 og 6. Fremdrivningsanordninger, som kun giver mulighed for små bevægelser, anses ikke for egne fremdrivningsmidler.

Artikel 17.02

Fravigelser

1.   Inspektionsorganet kan fravige følgende forskrifter:

a)

artikel 3.03, stk. 1 og 2 med de fornødne ændringer

b)

artikel 7.02 med de fornødne ændringer

c)

de maksimale lydtryk, som foreskrives i artikel 12.02, stk. 5, andet punktum, kan overskrides, når det flydende materiels arbejdsredskaber er i funktion, forudsat at ingen personer sover om bord om natten

d)

de øvrige forskrifter vedrørende konstruktion, indretning og udrustning, forudsat at der i hvert tilfælde er sørget for, at sikkerheden ikke berøres heraf.

2.   Inspektionsorganet kan indrømme fritagelse fra anvendelsen af følgende forskrifter:

a)

Artikel 10.01, stk. 1, finder ikke anvendelse, hvis det flydende materiel under arbejdet på sikker måde kan fastholdes ved hjælp af arbejdsankre eller til pæle. Dog skal flydende materiel med eget fremdrivningsmiddel være udstyret med mindst ét anker i overensstemmelse med artikel 10.01, stk. 1, idet den empiriske faktor k sættes til 45, og mindste højde indsættes som T.

b)

Artikel 12.02, stk. 1, sidste sætningsled: hvis opholdsrummene kan oplyses tilstrækkeligt med elektrisk lys.

3.   Herudover gælder følgende:

a)

i stedet for artikel 8.08, stk. 2, andet punktum: lænsepumpen skal være maskindrevet

b)

i stedet for artikel 8.10, stk. 3: Støjen fra flydende materiel, hvis arbejdsredskaber er i funktion, kan overstige 65 dB(A), målt i en afstand af 25 m i sideretningen fra skibets side

c)

i stedet for artikel 10.03, stk. 1: Der kræves mindst én ekstra transportabel ildslukker, når arbejdsredskaber, der ikke permanent er fastgjort til den flydende struktur, er placeret på dækket

d)

i stedet for artikel 14.02, stk. 2: Der kan ud over anlæg til flydende gas til husholdningsbrug også forefindes andre anlæg til flydende gas. Sådanne anlæg og tilbehør dertil skal opfylde forskrifterne i en af medlemsstaterne.

Artikel 17.03

Supplerende forskrifter

1.   Flydende materiel, på hvilket der befinder sig personer mens det er i brug, skal være udstyret med en generel alarmanordning. Alarmsignalet skal være tydeligt skelneligt fra andre signaler og skal nå beboelse og alle arbejdspladser med et lydtryk mindst 5 dB(A) over det maksimale lokale lydtryk. Alarmanordningen skal kunne aktiveres fra styrehuset og de vigtigste arbejdsposter.

2.   Arbejdsmaskiner skal have tilstrækkelig styrke til den belastning, de arbejder ved, at skal opfylde forskrifterne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/37/EF af 22. juni 1998 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner (24).

3.   Arbejdsmaskinernes stabilitet (sikring mod væltning) og styrke og, i givet fald, deres fastgørelse skal være således, at de kan tåle belastningerne som følge af det flydende materiels forventelige krængning, fremad/agter-hældning og bevægelse.

4.   Hvis der løftes byrder ved hjælp af løfteudstyr, skal den størst tilladte byrde, som er et resultat af stabiliteten og modstanden, angives tydeligt på skilte på dækket og på styrestederne. Er der mulighed for forøgelse af løftekapaciteten ved tilkobling af ekstra flydende materiel, skal de tilladte værdier med og uden dette ekstra flydende materiel være tydeligt angivet.

Artikel 17.04

Resterende sikkerhedsafstand

1.   Med henblik på dette kapitel og som undtagelse fra artikel 1.01 i dette bilag er den resterende sikkerhedsafstand den mindste lodrette afstand mellem vandoverfladen og det flydende materiels laveste punkt, over hvilket dette ikke længere er tæt, idet der tages hensyn til den fremad/agter-hældning og krængning, der forårsages af momenterne som nævnt i artikel 17.07, stk. 4.

2.   For en åbning, der er tæt over for søsprøjt og dårligt vejr, er en resterende sikkerhedsafstand på 300 mm, jf. artikel 17.07, stk. 1, tilstrækkelig.

3.   Er den pågældende åbning ikke tæt over for søsprøjt og dårligt vejr, skal den resterende sikkerhedsafstand øges til mindst 400 mm.

Artikel 17.05

Resterende fribord

1.   Med henblik på dette kapitel og som undtagelse fra artikel 1.01 i dette bilag er det resterende fribord den mindste lodrette afstand mellem vandoverfladen og kanten af dækkets overflade, idet der tages hensyn til den ændring af fremad/agter-hældning og krængning, som forårsages af momenterne omhandlet i artikel 17.07, stk. 4.

2.   Det resterende fribord er tilstrækkeligt, jf. artikel 17.07, stk. 1, hvis det er mindst 300 mm.

3.   Det resterende fribord kan nedsættes, når det godtgøres, at forskrifterne i artikel 17.08 er opfyldt.

4.   Når den flydende genstands form afviger væsentligt fra formen af en ponton (som f.eks. cylinderformede flydende genstande eller flydende genstande, hvis tværsnit har flere end fire sider), kan inspektionsorganet kræve eller fastsætte en anden størrelse af det resterende fribord end den i stk. 2 angivne. Det samme gælder flydende materiel sammensat af flere flydende genstande.

Artikel 17.06

Krængningsprøve

1.   Det i artikel 17.07 og 17.08 krævede bevis for stabilitet skal etableres på grundlag af en behørigt udført krængningsprøve.

2.   Hvis der ved krængningsprøve ikke kan opnås tilstrækkelige krængningsvinkler, eller hvis krængningsprøven medfører uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder, kan der i stedet foretages en beregning af vægt og tyngdepunkt. Resultatet af vægtberegningen skal kontrolleres gennem dybgangsmålinger, og forskellen må ikke være over ± 5z %.

Artikel 17.07

Eftervisning af stabiliteten

1.   Det skal godtgøres, at det resterende fribord og den resterende sikkerhedsafstand er tilstrækkelige under hensyn til de belastninger, der anvendes, når arbejdsredskaberne er i funktion og i fart. Til dette formål må summen af vinklerne af fremad/agter-hældning og krængning ikke være over 10°, og bunden må ikke komme til syne.

2.   Eftervisning af stabilitet skal omfatte følgende data og dokumenter:

a)

skalategninger af de flydende genstande og arbejdsmaskiner samt sådanne tilhørende detaljerede data, som er nødvendige til eftervisning af stabiliteten, såsom tankenes indhold og den åbning, som giver adgang til fartøjets indre

b)

hydrostatiske data eller kurver

c)

GZ-kurver til statisk stabilitetsprøvning i det omfang, dette er nødvendigt i henhold til stk. 5 nedenfor eller ifølge artikel 17.08

d)

beskrivelse af anvendelsesbetingelserne med tilhørende data for vægt og tyngdepunkt, herunder når fartøjet er ulastet, og positionen af det redskab, der besørger transporten

e)

beregning af momenter for krængning, fremad/agter-hældning og selvopretning med angivelse af krængningsvinkel og fremad/agter-hældningsvinkel samt tilsvarende resterende sikkerhedsafstand og fribord

f)

en sammenstilling af beregningsresultater med angivelse af grænser for anvendelse og maksimal belastning

3.   Eftervisning af stabilitet skal mindst baseres på følgende belastninger:

a)

for muddermaskiner og -pramme, specifik massefylde af oprensningsprodukter

sand og grus: 1,5 t/m3

meget vådt sand: 2,0 t/m3

jord, gennemsnit: 1,8 t/m3

opslæmmet sand og vand i rør: 1,3 t/m3

b)

for muddermaskiner med grab skal de under litra a) angivne værdier øges med 15 %

c)

for hydrauliske muddermaskiner skal tages hensyn til den maksimale løftekraft.

4.1.   Ved eftervisning af stabiliteten skal der tages hensyn til de momenter, som skyldes:

a)

belastningen

b)

den asymmetriske konstruktion

c)

vindtrykket

d)

for flydende materiel med eget fremdrivningsmiddel drejning under fart

e)

i det omfang det er nødvendigt, tværgående strøm

f)

ballast og forsyninger

g)

dækslast og, i givet fald, lastning

h)

frie overflader af væsker

i)

inertikræfter

j)

andre mekaniske anlæg.

Momenter, som kan udøves samtidig, skal lægges sammen.

4.2.   Momentet forårsaget af vindtrykket beregnes efter følgende formel:

Formula

hvor:

c

=

styrkefaktor, som afhænger af formen.

For tømmerkonstruktioner sættes c = 1,2; for massive bjælker sættes c = 1,6. I begge værdier er taget højde for vindstød.

Størrelsen af det areal, der er udsat for vinden, sættes til hele det areal, der er omsluttet af tømmerkonstruktionens omkreds.

pw

=

det specifikke vindtryk sættes overalt til 0,25 kN/m2

A

=

sidefladen oven over planet svarende til største dybgang, i m2

lw

=

afstand mellem sidefladens centrale område S og planet svarende til største dybgang i m.

4.3.   Til bestemmelse af de momenter, som skyldes drejning under fart, som omhandlet i stk. 4.1, litra d), for flydende materiel med eget fremdrivningsmiddel, anvendes formlen i artikel 15.03, stk. 6.

4.4.   Det moment, som skyldes tværgående strøm som omhandlet i stk. 4.1, litra e), skal alene tages i betragtning for flydende materiel, som under arbejdet er opankret eller fortøjet på tværs af strømmen.

4.5.   Til beregning af momenter, som skyldes væskeballast og flydende forsyninger som omhandlet i stk. 4.1, litra f), bestemmes den set fra et stabilitetssynspunkt ugunstigste fyldningsgrad af tankene, og til beregningen anvendes det dertil svarende moment.

4.6.   Det moment, som skyldes de i stk. 4.1, litra i), omhandlede inertikræfter, skal på passende måde tages i betragtning, hvis bevægelserne af lasten og maskinens udstyr kan forventes at få indflydelse på dens stabilitet.

5.   For flydende materiel med lodrette sidevægge kan det selvoprettende moment beregnes ved hjælp af formlen

 

M R = 10 · D · Formula · sinφ [kNm]

hvor:

Formula

=

metacentrets højde, i m

φ

=

krængningsvinkel, i °.

Denne formel finder anvendelse indtil en krængningsvinkel på 10° eller indtil en krængningsvinkel svarende til, at dækskanten er under vand, eller at kanten af bunden er synlig. Den mindste af disse vinkler lægges til grund. For skrå sidevægge finder formlen anvendelse indtil en krængningsvinkel på 5°; i øvrigt finder de i stk. 3 og 4 angivne grænsebetingelser anvendelse.

Hvis en sådan forenkling ikke er mulig som følge af det flydende materiels særlige form, kræves de i stk. 2, litra c), omhandlede GZ-kurver.

Artikel 17.08

Eftervisning af stabilitet i tilfælde af reduceret resterende fribord

Regnes der med reduceret resterende fribord i medfør af artikel 17.05, stk. 3, skal det for alle anvendelsessituationer godtgøres:

a)

at metacentrets højde efter korrektion for de frie væskeoverflader ikke er under 15 cm

b)

at der for en krængningsvinkel fra 0° til 30° findes en stabilitetsarm (GZ) på mindst

h = 0,30 — 0,28 · φn [m]

hvor φn er den krængningsvinkel, fra hvilken GZ-kurven antager negative værdier (stabilitetsgrænse); den må ikke være under 20° eller 0,35 rad og må ikke indsættes i formlen med større værdi end 30° eller 0,52 rad, idet der som enhed for φn anvendes radianer (rad) (1° = 0,01745 rad)

c)

at summen af krængningsvinklen og fremad/agter-vinklen ikke er over 10°

d)

at der består en resterende sikkerhedsafstand, jf. artikel 17.04

e)

at der består et resterende fribord på mindst 0,05 m

f)

at der for krængningsvinkler mellem 0° og 30° består en resterende stabilitetsarm på mindst

h = 0,20 — 0,23 · φn [m]

hvor φn er den krængningsvinkel, fra hvilken GZ-kurven antager negative værdier; den må ikke indsættes i formlen med større værdi end 30° eller 0,52 rad.

Ved resterende stabilitetsarm forstås den maksimale eksisterende forskel, ved krængning mellem 0° og 30°, mellem GZ-kurven og krængningsarmens kurve. Hvis vandet når op til en åbning til fartøjets indre ved en mindre krængningsvinkel end den, der svarer til den maksimale forskel mellem armenes kurver, er det den arm, der svarer til den pågældende krængningsvinkel, der skal anvendes.

Artikel 17.09

Nedlastningsmærker og dybgangsskalaer

Der skal være påført nedlastningsmærker og -skalaer i overensstemmelse med artikel 4.04 og 4.06.

Artikel 17.10

Flydende materiel uden eftervisning af stabiliteten

1.   Der kan gøres undtagelse fra anvendelsen af artikel 17.04 til 17.08 for flydende materiel,

a)

hvis anlæg ikke på nogen måde kan ændre krængning eller fremad/agter-hældning og

b)

for hvilke flytning af tyngdepunktet med rimelighed kan udelukkes.

2.   Dog gælder følgende bestemmelser:

a)

ved den maksimale belastning skal sikkerhedsafstanden være mindst 300 mm og fribordet mindst 150 mm

b)

for åbninger som ikke kan lukkes, så de er tætte over for søsprøjt og dårligt vejr, skal sikkerhedsafstanden være mindst 500 mm.

KAPITEL 18

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE ARBEJDSPLATFORME

Artikel 18.01

Anvendelsesbetingelser

Flydende arbejdsplatforme, som er konstrueret svarende til det i del I eller II i bilag V anførte fællesskabscertifikat, må kun sejle uden for arbejdsområdet, når de er ulastede. Denne indskrænkning skal være angivet i fællesskabscertifikatet:

Til dette formål skal flydende arbejdsplatforme have udstedt et certifikat af den pågældende myndighed vedrørende arbejdets varighed og den geografiske afgrænsning af det arbejdsområde, på hvilket platformen må anvendes.

Artikel 18.02

Anvendelse af del II

Medmindre andet er angivet i dette kapitel, skal flydende arbejdsplatforme med hensyn til konstruktion og udstyr være i overensstemmelse kapitel 3 til 14 i del II.

Artikel 18.03

Fravigelser

1.

a)

artikel 3.03, stk. 1, med de fornødne ændringer

b)

kapitel 5 og 6 med de fornødne ændringer, forudsat at arbejdsplatformen er forsynet med egne fremdrivningsmidler

c)

artikel 10.02, stk. 2, litra a) og b), med de fornødne ændringer

d)

øvrige forskrifter vedrørende konstruktion, indretning og udstyr, forudsat at det i hvert tilfælde godtgøres, at sikkerheden er tilsvarende.

2.   Inspektionsorganet kan indrømme fritagelse fra anvendelsen af følgende forskrifter:

a)

artikel 8.08, stk. 2 til 8, hvis der ikke foreskrives besætning

b)

artikel 10.01, stk. 1 og 3, hvis arbejdsplatformen på sikker måde kan fastholdes ved hjælp af arbejdsankre eller til pæle. Dog skal flydende arbejdsplatforme med eget fremdrivningsmiddel være udstyret med mindst et anker i overensstemmelse med artikel 10.01, stk. 1, idet faktoren k sættes til 45 og mindste højde indsættes som T

c)

artikel 10.02, stk. 1, litra c), hvis den flydende arbejdsplatform ikke er udstyret med eget fremdrivningsmiddel.

Artikel 18.04

Sikkerhedsafstand og fribord

1.   Hvis en flydende arbejdsplatform anvendes som sandsuger eller som klappram, skal sikkerhedsafstanden uden for lastrummene være mindst 300 mm og fribordet mindst 150 mm. Inspektionsorganet kan tillade mindre fribord, hvis det ved beregning godtgøres, at stabiliteten er tilstrækkelig til en last med massefylde 1,5 t/m3, og at dækket ikke når vandet i nogen af siderne. Påvirkningen fra flydende last skal tages i betragtning.

2.   For flydende arbejdsplatforme, som ikke er omhandlet i stk. 1, finder bestemmelserne i artikel 4.01 og 4.02 anvendelse med de fornødne ændringer. Inspektionsorganet kan fastsætte afvigende værdier for sikkerhedsafstand og fribord.

Artikel 18.05

Både

Flydende arbejdsplatforme er undtaget fra kravet om både, når

a)

de ikke er forsynet med eget fremdrivningsmiddel eller

b)

der forefindes en båd et andet sted på arbejdspladsen.

Denne undtagelse skal nævnes på fællesskabscertifikatet.

KAPITEL 19

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE HISTORISKE FARTØJER

(Uden indhold)

KAPITEL 19a

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE KANALPRAMME

(Uden indhold)

KAPITEL 19b

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FARTØJER, DER SEJLER PÅ VANDVEJE I ZONE 4

Artikel 19b.01

Anvendelse af kapitel 4

1.   Uanset artikel 4.01, stk. 1 og 2, nedsættes sikkerhedsafstanden for andre døre eller åbninger end lasteluger for fartøjer, der sejler på vandveje i zone 4 således:

a)

for åbninger, der kan lukkes tæt over for søsprøjt og vandtæt til 150 mm

b)

for åbninger, der ikke kan lukkes tæt over for søsprøjt og vandtæt til 200 mm.

2.   Uanset artikel 4.02, er det mindste fribord for fartøjer, der sejler på vandveje i zone 4, 0 mm, så længe sikkerhedsafstanden i stk. 1 er overholdt.

KAPITEL 20

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE SØGÅENDE SKIBE

(Uden indhold)

KAPITEL 21

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FRITIDSFARTØJER

Artikel 21.01

Generelt

Kun artikel 21.02 og artikel 21.03 finder anvendelse på fritidsfartøjer hvad angår bygning og udstyr.

Artikel 21.02

Anvendelse af del II

1.   Fritidsfartøjer skal opfylde følgende forskrifter:

a)

fra kapitel 3:

 

artikel 3.01, 3.02, stk. 1, litra a) og stk. 2, artikel 3.03, stk. 1, litra a) og stk. 6 samt artikel 3.04, stk. 1

b)

kapitel 5

c)

fra kapitel 6:

 

artikel 6.01, stk. 1, og artikel 6.08

d)

fra kapitel 7:

 

artikel 7.01, stk. 1 og 2, artikel 7.02, artikel 7.03, stk. 1 og 2, artikel 7.04, stk. 1, artikel 7.05, stk. 2, samt artikel 7.13 for fritidsfartøjer med et styrehus indrettet til radarstyring ved én person

e)

fra kapitel 8:

 

artikel 8.01, stk. 1 og 2, artikel 8.02, stk. 1 og 2, artikel 8.03, stk. 1 og 3, artikel 8.04, artikel 8.05, stk. 1-10 og 13, artikel 8.08, stk. 1, 2, 5, 7 og 10, artikel 8.09, stk. 1, samt 8.10

f)

fra kapitel 9:

 

artikel 9.01, stk. 1, med de fornødne ændringer

g)

fra kapitel 10:

 

artikel 10.01, stk. 2, 3 og 5-14, artikel 10.02, stk. 1, litra a)-c), og 2, litra a) og litra e)-h), artikel 10.03, stk. 1, litra a), b) og d): der skal dog forefindes mindst to ildslukkere om bord; artikel 10.03, stk. 2-6, artikel 10.03a, artikel 10.03b samt artikel 10.05

h)

kapitel 13

i)

kapitel 14.

2.   For fritidsfartøjer, der er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer (25), omfatter den første inspektion og de periodiske inspektioner kun:

a)

artikel 6.08, hvis der forefindes en drejehastighedsindikator

b)

artikel 7.01, stk. 2, artikel 7.02, artikel 7.03, stk. 1 og artikel 7.13, hvis der forefindes et styrehus indrettet til radarstyring ved én person

c)

artikel 8.01, stk. 2, artikel 8.02, stk. 1, artikel 8.03, stk. 3, artikel 8.05, stk. 5, artikel 8.08, stk. 2 og artikel 8.10

d)

artikel 10.01, stk. 2, 3, 6 og 14, artikel 10.02, stk. 1, litra b) og c), stk. 2, litra a) og e)-h), artikel 10.03, stk. 1, litra b) og d) og stk. 2-6 og artikel 10.07

e)

kapitel 13

f)

fra kapitel 14:

aa)

artikel 14.12

bb)

artikel 14.13, godkendelsesprøvningen efter ibrugtagning af anlægget til flydende gas skal gennemføres i overensstemmelse med forskrifterne i direktiv 94/25/EF, og der skal sendes en godkendelsesrapport til inspektionsorganet

cc)

artikel 14.14 og 14.15, anlægget til flydende gas skal være i overensstemmelse med forskrifterne i direktiv 94/25/EF

dd)

Hele kapitel 14, såfremt anlægget til flydende gas installeres efter fritidsfartøjets markedsføring.

Artikel 21.03

(Uden indhold)

KAPITEL 22

STABILITET AF FARTØJER, SOM TRANSPORTERER CONTAINERE

Artikel 22.01

Generelt

1.   Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på fartøjer, som transporterer containere, når der kræves stabilitetsdokumenter i medfør af medlemsstaternes gældende søfartsregler.

Stabilitetsdokumenterne skal gennemgås, eller sendes til gennemgang andetsteds, og behørigt stemples af et inspektionsorgan.

2.   Oplysningerne i stabilitetsdokumenterne skal give føreren udførlige oplysninger om fartøjets stabilitet for hver af de forskellige belastningssituationer.

Stabilitetsdokumenterne skal mindst omfatte følgende:

a)

oplysninger om tilladte stabilitetskoefficienter, tilladte

Formula

-værdier eller tilladte højder af lastens tyngdepunkt

b)

data vedrørende de volumener vandballast, der kan være påfyldt

c)

formularer til kontrol af stabiliteten

d)

en betjeningsvejledning eller et beregningseksempel til føreren i anvendelsen.

3.   For fartøjer, hvor det er valgfrit, om containere transporteres fastgjorte eller ikke fastgjorte, skal der foreligge separate beregningsmetoder til eftervisning af stabiliteten i forbindelse med transport af såvel fastgjorte containere som ikke fastgjorte containere.

4.   En last containere anses kun for fastgjort, når hver enkelt container er solidt fastgjort til fartøjets skrog med containerstyreskinner eller en fastspændingsanordning og ikke kan ændre stilling under sejladsen.

Artikel 22.02

Grænsebetingelser og beregningsmåde til eftervisning af stabiliteten i forbindelse med transport af ikke fastgjorte containere

1.   For ikke fastgjorte containere skal den anvendte metode til beregning af fartøjets stabilitet være i overensstemmelse med følgende grænsebetingelser:

a)

Metacenterhøjden

Formula

må ikke være under 1,00 m.

b)

Under den samlede påvirkning af centrifugalkraften som følge af fartøjets drejning, vindtrykket og de frie væskeoverflader må krængningsvinklen ikke være over 5°, og siden af dækket må ikke komme under vand.

c)

Momentarmen for krængning, der skyldes centrifugalkraften ved fartøjets drejning, bestemmes efter formlen:

Formula

hvor:

cKZ

parameter (cKZ = 0,04) [s2/m]

v

fartøjets fart gennem vandet [m/s]

Formula

højden af det lastede fartøjs tyngdepunkt over bunden

T'

det lastede fartøjs dybgang [m].

d)

Momentarmen for krængning, som skyldes vindtrykket, bestemmes efter formlen:

Formula

hvor:

cKW

parameter: (cKW = 0,025) [t/m2]

A'

det lastede fartøjs sideflade over det pågældende dybgangsplan [m2]

D'

det lastede fartøjs deplacement [t]

lW

højde af tyngdepunktet af fartøjets sideflade A' over det pågældende dybgangsplan [m]

T'

det lastede fartøjs dybgang [m].

e)

Momentarmen for krængning, der skyldes frie overflader udsat for regnvand, samt bundvand i lastrummet eller i dobbeltskroget, bestemmes efter følgende formel:

Formula

hvor:

cKfO

parameter (cKfO = 0,015) [t/m2]

b

bredde af lastrummet eller af den betragtede sektion af lastrummet [m] (26)

l

længde af lastrummet eller af den betragtede sektion af lastrummet [m] (26)

D'

det lastede fartøjs deplacement [t].

f)

For hvert belastningstilfælde skal der i beregningerne indgå halv brændstof- og ferskvandsbeholdning.

2.   Stabiliteten af et fartøj, der er lastet med ikke fastgjorte containere anses for tilfredsstillende, når den faktiske Formula -værdi højst er lig den Formula zul, der beregnes ved formlen. Formula zul skal beregnes for forskellige deplacementer, som dækker hele det mulige dybgangsområde:

a)

Formula

For Formula må ikke sættes lavere værdi end 11,5 (11,5 = 1/tan5°).

b)

Formula

zul =

Formula

– 1,00 [m]
Den mindste værdi af

Formula

zul, der beregnes efter a) og b), skal være gældende.

I formlerne forstås ved:

Formula

zul

største tilladte højde af fartøjets tyngdepunkt over bunden [m]

Formula

tilnærmet værdi af metacentrets højde over bunden [m] beregnet efter formlen i stk. 3

F

det respektive, faktiske fribord ved 1/2 L [m]

Z

parameterværdi af centrifugalkraften som følge af drejning

Formula

v

fartøjets hastighed gennem vandet [m/s]

Tm

gennemsnitsdybgang [m]

hKW

momentarm udøvet af det laterale vindtryk i henhold til stk. 1, litra d) [m]

hKfO

summen af momentarme udøvet af de frie væskeoverflader i henhold til stk. 1, litra e) [m].

3.   Formel til tilnærmet beregning af:

Formula

Når der ikke foreligger hydrostatiske kurvetegninger, kan værdien Formula af km til brug ved beregningen i stk. 2 og i artikel 22.03, stk. 2, bestemmes af følgende tilnærmede udtryk:

a)

fartøj med pontonform:

Formula

b)

andre fartøjer:

Formula

Artikel 22.03

Grænsebetingelser og beregningsmåde til eftervisning af stabilitet i forbindelse med transport af fastgjorte containere

1.   For fastgjorte containere skal den anvendte metode til beregning af fartøjets stabilitet være i overensstemmelse med følgende grænsebetingelser:

a)

Metacenterhøjden

Formula

må ikke være under 0,50 m.

b)

Under den samlede virkning af centrifugalkraften som følge af fartøjets drejning, vindtrykket og de frie væskeoverflader må ingen åbning i skroget komme under vandet.

c)

Momentarme, som skyldes centrifugalkraften som følge af fartøjets drejning, vindtrykket og frie væskeoverflader, bestemmes ved hjælp af formlerne i artikel 22.02, stk. 1, litra c)-e).

d)

For hvert belastningstilfælde skal der i beregningerne indgå halv brændstof- og ferskvandsbeholdning.

2.   Stabiliteten af et fartøj lastet med fastgjorte containere anses for tilfredsstillende, når den faktiske Formula -værdi højst er lig den Formula, zul der beregnes ved formlen, når Formula zul beregnes for de forskellige deplacementer under hensyn til den mulige variation af dybgangen.

a)

Image

for Formula må værdien ikke sættes lavere 6,6

for Imagemå værdien ikke sættes under 0.

b)

Formula

zul =

Formula

– 0,50 [m]
Den mindste værdi af

Formula

zul, der beregnes efter a) og b), skal være gældende.

Ud over de tidligere definerede størrelser er i formlerne:

I

tværskibs inertimoment i vandlinjeplanet Tm [m4], (formel til tilnærmet beregning er angivet i stk. 3)

i

tværskibs inertimoment i vandlinjeplanet parallelt med bunden, i højden

Formula

Image

fartøjets vandfortrængning ved Tm [m3]

F'

ideelt fribord F' = H' – Tm [m] eller Formula[m], idet den mindste værdi skal være gældende

a

lodret afstand fra underkanten af den åbning, der først kommer under vand ved krængning, og fartøjets normale vandlinje [m]

b

samme åbnings afstand fra fartøjets midte [m]

H'

ideel højde Formula[m], hvor

q

er det samlede rumfang af ruf, luger, trunks og anden overbygning indtil en højde af højst 1,0 m over H eller indtil den laveste åbning til det betragtede volumen, idet den mindste værdi skal være gældende. De dele af det betragtede volumen, der er beliggende i en sektor på 0,05 L fra fartøjets ender, tages ikke i betragtning [m3].

3.   Formel til tilnærmet beregning af I

Når der ikke foreligger hydrostatiske kurvetegninger, kan værdien af det tværskibs inertimoment omkring vandlinjen beregnes ved hjælp af følgende tilnærmede udtryk:

a)

fartøj med pontonform

Image

b)

andre fartøjer

Image

Artikel 22.04

Procedure for vurdering af stabiliteten om bord

Proceduren for vurdering af stabiliteten kan fastlægges på grundlag af de dokumenter, der er nævnt i artikel 22.01, stk. 2.

KAPITEL 22a

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE STRUKTURER MED LÆNGDE OVER 110 M

Artikel 22a.01

Anvendelse af del I

Ud over forskrifterne i artikel 2.03, stk. 3, gælder det, at ejeren eller dennes repræsentant, før bygningen af flydende strukturer med længde over 110 meter, bortset fra søgående skibe, påbegyndes (bygning af et nyt fartøj eller udvidelse af et fartøj, der allerede er i brug), skal underrette det inspektionsorgan, som senere skal udstede certifikatet. Dette organ foretager inspektioner under bygningen. Inspektioner under byggefasen kan undlades, såfremt et godkendt klassifikationsselskab afgiver erklæring om, at dette foretager overvågning af bygningen.

Artikel 22a.02

Anvendelse af del II

For flydende strukturer med længde over 110 m finder — ud over del II — artikel 22a.03 til 22a.05 anvendelse.

Artikel 22a.03

Styrke

Det skal ved et certifikat udstedt af et godkendt klassifikationsselskab godtgøres, at skrogets styrke er tilfredsstillende, jf. artikel 3.02, stk. 1, litra a) (langskibs, tværskibs og lokal styrke).

Artikel 22a.04

Flydeevne og stabilitet

1.   For fartøjer med længde over 110 m, bortset fra passagerfartøjer, finder stk. 2-9 anvendelse.

2.   Tilstrækkelig stabilitet, herunder lækstabilitet, skal eftervises ved den mest ugunstige belastning.

De værdier, der ligger til grund for stabilitetsberegningen — fartøjets egenvægt og tyngdepunktets beliggenhed — bestemmes:

enten ved en krængningsprøve eller

ved en detaljeret masse- og momentberegning, hvor fartøjets egenvægt kontrolleres ved at måle dybgangen med en tolerancetærskel på højst +/– 5 % mellem den beregnede masse og deplacementet, der beregnes ud fra dybgangsaflæsningen.

3.   Flydeevnen efter en skade skal godtgøres for det fuldt lastede fartøj.

Til dette formål skal ved beregning godtgøres tilstrækkelig stabilitet for de kritiske mellemtilstande og for sluttilstanden af vandfyldningen. Hvis der i mellemtilstande optræder negative stabilitetstilstande, kan de accepteres af den kompetente myndighed, såfremt der for efterfølgende mellemtilstande konstateres tilstrækkelig stabilitet.

4.   Der skal gøres følgende forudsætninger vedrørende en læk:

a)

Skadens udstrækning ved skibssiden:

Udstrækning i længden

:

mindst 0,10 L

Udstrækning i tværretningen

:

0,59 m

Udstrækning lodret

:

fra bunden og opefter uden begrænsning.

b)

Udstrækning af skaden på fartøjets bund:

Udstrækning i længden

:

mindst 0,10 L

Udstrækning i tværretningen

:

3,00 m

Udstrækning lodret

:

fra bunden 0,39 m opad, sump undtaget.

c)

Alle skotter, som befinder sig i det beskadigede område, skal antages at være beskadiget, dvs. at skotternes placering skal vælges, så fartøjet efter vandfyldning i to eller flere langskibs tilstødende rum stadig er flydedygtigt.

For hovedmaskinrummet behøver flydeevnen kun eftervises for tilstanden svarende til ét rum, dvs. maskinrumsskotterne regnes for ubeskadigede.

Ved beskadigelse af bunden skal også tværskibs tilstødende rum anses for vandfyldte.

d)

Vandgennemtrængelighed

Vandgennemtrængeligheden sættes til 95 %.

Dog kan der regnes med følgende afvigende vandgennemtrængelighed:

—   Maskin- og driftsrum: 85 %

—   Dobbeltbunde, bunkerrum, ballasttanke osv., alt efter, om de svarende til deres funktion må regnes for at være fyldte eller tomme for et fartøj, der flyder ved højst tilladte dybgang: 0 eller 95 %

Viser en beregning, at den gennemsnitlige gennemtrængelighed af et vilkårligt rum er mindre, kan den beregnede værdi benyttes.

e)

Underkanten af åbninger uden vandtæt lukning (f.eks. døre, vinduer, adgangsluger), skal i vandfyldningens slutstadium være mindst 100 mm over vandlinjen ved lækage.

5.   Stabiliteten af det beskadigede fartøj er tilstrækkelig, såfremt, på grundlag af forudsætningerne i stk. 4:

a)

den resterende sikkerhedsafstand i vandfyldningens slutstadium er mindst 100 mm, og fartøjets krængningsvinkel ikke er over 5°, eller

b)

beregningerne efter den i del 9 i ADNR foreskrevne metode til stabilitetsberegning ved lækage giver positivt resultat.

6.   Forefindes der tvær- eller indstrømningsåbninger til at begrænse asymmetrisk vandfyldning, skal udligningen finde sted inden for 15 minutter, når der i mellemstadierne er påvist tilstrækkelig stabilitet ved lækage.

7.   Hvis der er mulighed for vandtæt lukning af åbninger, gennem hvilke ubeskadigede rum kan tage ekstra vand ind, skal sådanne lukkeanordninger være mærket i overensstemmelse med deres betjeningsvejledninger.

8.   Eftervisning ved beregning i henhold til stk. 2-5 anses at have fundet sted, når der fremlægges beregninger af stabilitet ved lækage i overensstemmelse med del 9 i ADNR med positivt resultat.

9.   Dybeste lastevandlinje skal fastlægges på ny, når det er nødvendigt for at opfylde forskrifterne i stk. 2 eller 3.

Artikel 22a.05

Supplerende forskrifter

1.   Fartøjer med længde over 110 m skal:

a)

være udstyret med flerskruefremdrivningssystem med mindst to uafhængige maskiner med lige stor motorkraft og en bovpropel, der betjenes fra styrehuset og også fungerer, når fartøjet er ulastet, eller

være udstyret med enkeltskruefremdrivningssystem og en bovpropel, som betjenes fra styrehuset, som har egen energiforsyning, der også fungerer, når fartøjet er ulastet, og som i tilfælde af svigt af hovedfremdrivningssystemet sætter fartøjet i stand til at fortsætte ved egen kraft

b)

være udstyret med et radarnavigationsanlæg og drejehastighedsindikator, som er i overensstemmelse med artikel 7.06, stk. 1

c)

være udstyret med et fast monteret lænseanlæg i overensstemmelse med artikel 8.08;

d)

opfylde forskrifterne i artikel 23.09, stk. 1.1.

2.   For fartøjer, bortset fra passagerfartøjer, med længde over 110 m, der foruden det i stk. 1 nævnte

a)

i tilfælde af uheld kan adskilles i fartøjets midterste tredjedel uden brug af tungt bjergningsudstyr, således at de adskilte dele af fartøjet holdes flydende efter adskillelsen

b)

er udstyret med et certifikat, der skal opbevares om bord, og som er udstedt af et anerkendt klassifikationsselskab, angående fartøjets forskellige deles flydeevne, fremad/agter-hældningsposition og stabilitet, med angivelse af den lastegrænse over hvilken de to deles flydeevne ikke længere er sikret

c)

er bygget som dobbeltskrogede fartøjer i overensstemmelse med ADNR, hvor punkt 9.1.0.91 til 9.1.0.95 i ADNR finder anvendelse for motordrevne fartøjer og punkt 9.3.2.11.7 og 9.3.2.13 til 9.3.2.15 i ADNR finder anvendelse på tankskibe

d)

er udstyret med flerskruefremdrivningssystem i overensstemmelse med første halvdel af stk. 1, litra a)

skal det i punkt 52 på fællesskabscertifikatet anføres, at de overholder alle forskrifterne i litra a)-d).

3.   For passagerfartøjer med længde over 110 m, der foruden det i stk. 1 nævnte

a)

er bygget eller ombygget til deres højeste klasse under tilsyn af et godkendt klassifikationsselskab, i hvilket tilfælde overholdelsen af reglerne skal være bekræftet ved hjælp af et certifikat udstedt af klassifikationsselskabet, idet angivelse af den nuværende klasse ikke er nødvendig

b)

enten

har en dobbelt bund med en højde på mindst 600 mm og skotter til sikring af, at fartøjet ikke efter vandfyldning i to tilstødende rum synker lavere end nedsænkningslinjen, og at der fortsat er en resterende sikkerhedsafstand på 100 mm

eller

har en dobbelt bund med en højde på mindst 600 mm og dobbelt skrog med en afstand på mindst 800 mm mellem fartøjets sidevæg og det langsgående skot

c)

er udstyret med flerskruefremdrivningssystem med mindst to uafhængige maskiner med lige stor motorkraft og en bovpropel, der kan betjenes fra styrehuset og, som fungerer såvel i længderetningen som i tværgående retning

d)

gør det muligt at betjene agterankeret direkte fra styrehuset

skal det i punkt 52 på fællesskabscertifikatet anføres, at de overholder alle forskrifterne i litra a)-d).

Artikel 22a.06

Anvendelse af del IV i tilfælde af ombygning

For fartøjer, der ombygges til en længde over 110 m, kan inspektionsorganet kun anvende kapitel 24 på grundlag af særlige anbefalinger fra udvalget.

KAPITEL 22b

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE HØJHASTIGHEDSFARTØJER

Artikel 22b.01

Generelle bestemmelser

1.   Højhastighedsfartøjer må ikke bygges som passagerfartøjer med kahytter.

2.   Følgende installationer er forbudte om bord på højhastighedsfartøjer:

a)

apparater med væge, jf. artikel 13.02

b)

kaminer med fordampningsbrænder, jf. artikel 13.03 og 13.04

c)

varmeovne til fast brændsel, jf. artikel 13.07

d)

anlæg til flydende gas, jf. artikel 14.

Artikel 22b.02

Anvendelse af del I

1.   Ud over bestemmelserne i artikel 2.03, gælder det, at højhastighedsfartøjer skal bygges og klassificeres under tilsyn og i overensstemmelse med de gældende regler i et klassifikationsselskab, der har særlige regler for højhastighedsfartøjer. Klassen ændres ikke.

2.   Uanset artikel 2.06 er fællesskabscertifikater udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel gyldige i højst 5 år.

Artikel 22b.03

Anvendelse af del II

1.   Uanset stk. 2 og artikel 22b.02, stk. 2, finder kapitel 3-15 anvendelse på højhastighedsfartøjer, bortset fra følgende bestemmelser:

a)

artikel 3.04, stk. 6, andet afsnit

b)

artikel 8.08, stk. 2, andet punktum

c)

artikel 11.02, stk. 4, andet og tredje punktum

d)

artikel 12.02, stk. 4, andet punktum

e)

artikel 15.06, stk. 3, litra a), andet punktum.

2.   Uanset artikel 15.02, stk. 9, og artikel 15.15, stk. 7, skal alle døre i vandtætte skotter kunne fjernbetjenes.

3.   Uanset artikel 6.02, stk. 1, skal der i tilfælde af svigt eller driftsforstyrrelser i styremaskinens drivaggregat omgående være et andet, uafhængigt drivaggregat for styremaskinen eller et manuelt betjent aggregat, der sættes i funktion.

4.   Ud over forskrifterne i del II skal højhastighedsfartøjer opfylde forskrifterne i artikel 22b.04-22b.12.

Artikel 22b.04

Sæder og sikkerhedsbælter

Der skal være siddepladser til rådighed til det maksimale antal passagerer, der må være om bord. Siddepladserne skal være udstyret med sikkerhedsbælter. Der kan dispenseres fra kravet om sikkerhedsbælter, når der er sørget for en passende beskyttelse mod stød, eller når dette ikke er påkrævet i henhold til kapitel 4, del 6, i HSC Code 2000.

Artikel 22b.05

Fribord

Uanset artikel 4.02 og 4.03 skal fribordet være mindst 500 mm.

Artikel 22b.06

Flydeevne, stabilitet og skotter

For højhastighedsfartøjer skal der forelægges behørig dokumentation for:

a)

at flydeevne og stabilitetsegenskaberne er tilstrækkelig sikre, når fartøjet befinder sig med deplacement i vandet, både i uskadt og i beskadiget tilstand

b)

at stabilitetsegenskaberne og stabiliseringssystemerne garanterer fartøjets sikkerhed, når det anvendes i den dynamiske fase for flydeevne og i overgangsfasen

c)

at stabilitetsegenskaberne, når fartøjet bevæger sig uden deplacement i vandet og i overgangsposition, er tilstrækkelige til at overføre fartøjet sikkert til sejlads med deplacement i tilfælde af fejl i systemet.

Artikel 22b.07

Styrehuset

1.   Indretning

a)

Uanset artikel 7.01, stk. 1, skal styrehuse være indrettet således, at rorgængeren eller et andet besætningsmedlem på ethvert tidspunkt under farten kan udføre deres opgaver.

b)

Styrehuset skal være indrettet med to arbejdspladser til de i litra a) nævnte personer. Instrumenterne til navigation, manøvrering, overvågning og kommunikation og andre vigtige betjeningsorganer skal sidde tilstrækkelig tæt ved hinanden til, at både et andet besætningsmedlem og rorgængeren har adgang til de nødvendige oplysninger og kan foretage den nødvendige betjening af instrumenter og installationer i siddende stilling. Følgende forskrifter skal altid være opfyldt:

aa)

rorgængerens styreposition skal indrettes således, at én person kan varetage radarnavigationen

bb)

det andet besætningsmedlem skal have sin egen radarskærm (slave) på sin arbejdsplads og skal fra sin arbejdsplads kunne intervenere og sende information og kontrollere fartøjets fremdrift.

c)

De personer, der er nævnt i litra a), skal uhindret kunne betjene de installationer, der er nævnt i litra b), herunder også med behørigt spændte sikkerhedsbælter.

2.   Frit udsyn

a)

Uanset artikel 7.02, stk. 2, må det felt foran fartøjet, som rorgængeren ikke kan se, når han sidder ned, ikke være over en fartøjslængde, uanset hvor stor last fartøjet medfører.

b)

Uanset artikel 7.02, stk. 3, må de samlede blinde vinkler fra ret forud til 22,5° agten for tværs på hver side ikke overstige 20°. Ingen enkelt blind vinkel må overstige 5°. Det frie udsyn mellem to blinde vinkler må ikke være mindre end 10°.

3.   Instrumenter

Instrumentpanelerne til betjening og overvågning af de installationer, der er nævnt i artikel 22b.11, skal befinde sig i adskilte og klart markerede positioner i styrehuset. Hvor det er relevant, gælder dette også betjeningsanordninger til udløsning af kollektive redningsmidler.

4.   Belysning

I områder eller på udstyrsdele, der skal være belyst under driften, skal der anvendes rødt lys.

5.   Vinduer

Reflekser skal undgås. Der skal forefindes afskærmning, så blænding pga. sollys undgås.

6.   Overfladematerialer

Der må ikke anvendes reflekterende overfladematerialer i styrehuset.

Artikel 22b.08

Supplerende udstyr

Højhastighedsfartøjer skal have følgende udstyr:

a)

radaranlæg og drejehastighedsindikator, som anført i artikel 7.06, stk. 1

b)

lettilgængelige individuelle redningsmidler, der er i overensstemmelse med den europæiske standard EN 395:1998, til det maksimale antal passagerer, fartøjet er godkendt til.

Artikel 22b.09

Lukkede områder

1.   Generelt

Offentligt tilgængelige områder og beboelse samt det udstyr, der befinder sig der, skal være udformet således, at enhver person, der benytter disse faciliteter korrekt, ikke vil lide skade under en normal start eller stop eller nødstart og stop eller under manøvrering under normale sejladsforhold og i tilfælde af svigt eller fejlfunktion.

2.   Kommunikation

a)

Med henblik på at informere passagererne om sikkerhedsforanstaltninger skal alle passagerfartøjer være udstyret med akustiske og visuelle installationer, som er hørlige og synlige for alle ombordværende.

b)

Skibsføreren skal ved hjælp af installationerne i litra a) kunne give instruktioner til passagererne.

c)

Alle passagerer skal have adgang til instruktioner med henblik på nødsituationer i nærheden af deres siddeplads, herunder en plan over fartøjet med angivelse af alle udgange, flugtveje, nødhjælpsudstyr, redningsudstyr og instruktioner i brugen af redningsveste.

Artikel 22b.10

Udgange og flugtveje

Flugt og evakueringsveje skal opfylde følgende forskrifter:

a)

der skal være let, sikker og hurtig adgang fra styrestedet til områder og opholdsrum, hvortil der er offentlig adgang

b)

flugtveje, der fører hen til nødudgange, skal være klart og uudsletteligt angivet

c)

alle udgange skal være behørigt mærkede. Det skal såvel udefra som indefra være tydeligt, hvordan åbningsmekanismen skal betjenes

d)

flugtveje og nødudgange skal have et passende sikkerhedsstyringssystem

e)

der skal være plads til et besætningsmedlem ved siden af hver udgang.

Artikel 22b.11

Sikring mod og forebyggelse af brand

1.   Gange, rum og beboelse, hvortil der er offentlig adgang, samt kabysser og maskinrum skal være udstyret med et passende brandalarmanlæg. Det skal på et sted, der konstant er bemandet af besætningen, automatisk signaleres, at der er opstået brand og hvor.

2.   Maskinrummene skal være udstyret med et fast brandslukningsanlæg, som omhandlet i artikel 10.03b.

3.   Rum og beboelse, hvortil der er offentlig adgang, og flugtveje herfra skal være udstyret med et sprinkleranlæg som omhandlet i artikel 10.03a. Det skal være muligt at lede spildevandet hurtigt og direkte ud i det fri.

Artikel 22b.12

Overgangsbestemmelser

Højhastighedsfartøjer som defineret i artikel 1.01, nr. 20a, som havde et gyldigt fællesskabscertifikat den 31. marts 2003, skal opfylde følgende bestemmelser i dette kapitel:

a)

artikel 22b.01, 22b.04, 22b.08, 22b.09, 22b.10, 22b.11, stk. 1,

i forbindelse med forlængelse af et fællesskabscertifikat

b)

den 1. april 2013

artikel 22b.07, stk. 1, 3, 4, 5 og 6

c)

den 1. januar 2023

alle øvrige bestemmelser

DEL III

KAPITEL 23

BESÆTNING

Artikel 23.01

(Uden indhold)

Artikel 23.02

(Uden indhold)

Artikel 23.03

(Uden indhold)

Artikel 23.04

(Uden indhold)

Artikel 23.05

(Uden indhold)

Artikel 23.06

(Uden indhold)

Artikel 23.07

(Uden indhold)

Artikel 23.08

(Uden indhold)

Artikel 23.09

Fartøjers udstyr

1.   For motorfartøjer, skubbebåde, konvojer, der skubbes, og passagerfartøjer skal inspektionsorganet anføre overensstemmelsen eller den manglende overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1.1 eller 1.2, i punkt 47 på fællesskabscertifikatet.

1.1.   Standard S1

a)

Fremdrivningssystemerne skal være indrettet således, at hastigheden kan ændres og skruens fremdrivningsretning vendes fra styrehuset.

Det skal være muligt at sætte de hjælpemaskiner, der er nødvendige for styringen, i gang eller i stå fra styrehuset, medmindre dette sker automatisk, eller maskinerne kører konstant under hver sejlads.

b)

I de kritiske områder for

hovedmaskinernes kølevandstemperatur

olietrykket til smøring af hovedmaskiner og kraftoverførende komponenter

olietryk og lufttryk til anordninger til reversering af hovedmaskiner, vendbare kraftoverføringsaggregater eller skruer

niveauerne i sumpen i hovedmaskinrummet

skal der være overvågning ved hjælp af instrumenter, der afgiver akustiske- eller visuelle signaler i styrehuset i tilfælde af driftsforstyrrelser. De akustiske alarmsignaler kan kombineres i en enkelt akustisk alarmanordning. Signalerne kan afbrydes, så snart driftsforstyrrelsen er blevet erkendt. De visuelle alarmsignaler må først afbrydes, når der er rettet op på de driftsforstyrrelser, der fremkaldte dem.

c)

Brændstoffet skal fremføres og hovedmaskinen afkøles automatisk.

d)

Styresystemet skal uden større kraftanstrengelse kunne betjenes af én person, selv med maksimal dybgang.

e)

Det skal være muligt at aktivere de visuelle og akustiske signaler, der måtte være krævet i henhold til de nationale eller internationale søvejsregler, fra styrehuset.

f)

Når der ikke er nogen direkte kommunikation mellem styrehuset og forenden af fartøjet, agterenden, opholdsrum og maskinrum, skal der være installeret et højttaleranlæg. Til kommunikation med maskinrummene kan dette ske i form af et optisk signal eller et akustisk signal.

g)

Den krævede redningsbåd skal kunne søsættes af et enkelt besætningsmedlem alene og inden for en rimelig tid.

h)

Der skal være et søgelys, der kan betjenes fra styrehuset.

i)

Betjening af håndsving og lignende drejelige dele på løfteanordninger må ikke kræve en kraft på over 160 N.

j)

Trækspil, der anføres på fællesskabscertifikatet, skal være motordrevne.

k)

Pumper til sump og spuling af dæk skal være motordrevne.

l)

De vigtigste betjeningsanordninger og overvågningsinstrumenter skal være placeret ergonomisk.

m)

Det udstyr, der er krævet i artikel 6.01, stk. 1, skal kunne fjernstyres fra styrehuset.

1.2.   Standard S2

a)

For motorfartøjer, der sejler separat:

 

Standard S1 og desuden udstyret med en bovpropel, der kan betjenes fra styrehuset.

b)

For motorfartøjer, der fremdrives i parformation:

 

Standard S1 og desuden udstyret med en bovpropel, der kan betjenes fra styrehuset.

c)

For motorfartøjer, der fremdriver konvojer, der skubbes, og som består af fartøjet selv og et andet fartøj foran:

 

Standard S1 og desuden udstyret med hydrauliske eller elektriske sammenkoblingsspil. Dette udstyr er dog ikke obligatorisk, hvis det forreste fartøj i den konvoj, der skubbes, er udstyret med en bovpropel, som kan betjenes fra det skubbende motorfartøjs styrehus.

d)

For skubbebåde, der fremdriver en konvoj, der skubbes:

 

Standard S1 og desuden udstyret med hydrauliske eller elektriske sammenkoblingsspil. Dette udstyr er dog ikke obligatorisk, hvis det forreste fartøj i den konvoj, der skubbes, er udstyret med en bovpropel, som kan betjenes fra det skubbende motorfartøjs styrehus.

e)

For passagerfartøjer:

 

Standard S1 og desuden udstyret med en bovpropel, der kan betjenes fra det skubbende motorfartøjs styrehus. Dette udstyr er dog ikke påkrævet, hvis passagerfartøjets fremdrivningssystem og styresystem sikrer en tilsvarende manøvredygtighed.

Artikel 23.10

(Uden indhold)

Artikel 23.11

(Uden indhold)

Artikel 23.12

(Uden indhold)

Artikel 23.13

(Uden indhold)

Artikel 23.14

(Uden indhold)

Artikel 23.15

(Uden indhold)

DEL IV

KAPITEL 24

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24.01

Anvendelse af overgangsbestemmelser for flydende strukturer, der allerede er i drift

1.   Bestemmelserne i artikel 24.02 — 24.04 finder kun anvendelse på flydende strukturer, der den … (27) havde et gyldigt fartøjscertifikat i henhold til det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994, eller flydende strukturer, som var under bygning eller ombygning den 31. december 1994.

2.   For flydende strukturer, der ikke er omfattet af stk. 1, finder bestemmelserne i artikel 24.06 anvendelse.

Artikel 24.02

Undtagelser for flydende strukturer, der allerede er i drift

1.   Med forbehold af artikel 24.03 og artikel 24.04 skal flydende strukturer, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv

a)

tilpasses, således at de bringes i overensstemmelse med disse bestemmelser i henhold til overgangsbestemmelserne i nedenstående skema, og

b)

indtil denne tilpasning er foretaget, være i overensstemmelse med det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994.

2.   I skemaet betyder udtrykket:

»N.R.C.«: at bestemmelsen ikke finder anvendelse på flydende strukturer, som allerede er i drift, med mindre de pågældende dele er udskiftet eller ombygget, dvs. at bestemmelsen kun finder anvendelse på nybyggede (Newly-built) flydende strukturer og på udskiftning (Replacement) eller ombygning (Conversion) af de pågældende dele eller områder. Hvis eksisterende dele udskiftes med ombytningsdele, der anvender samme teknologi, og som er af samme type, udgør dette ikke en udskiftning (»R«) i henhold til overgangsbestemmelserne.

»Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet«: at bestemmelsen skal være opfyldt, når fællesskabscertifikatet udstedes eller fornyes efter bestemmelsens ikrafttræden.

Artikel og stykke

Emne

Frist eller bemærkninger

KAPITEL 3

3.03, stk. 1, litra a)

Placering af kollisionsskottet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

stk. 2

Beboelse

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

Sikkerhedsudstyr

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

stk. 4

Gastæt adskillelse af beboelse og maskinrum, kedelrum og lastrum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 5 andet afsnit

Overvågning af døre i agterpeakskottet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 7

Ankre, der ikke rager ud over yderklædningen

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2041

3.04, stk. 3, andet punktum

Isolationsmateriale i maskinrum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

stk. 3, tredje og fjerde punktum

Åbninger og låseanordninger

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

3.04, stk. 6

Udgange fra maskinrum

Maskinrum, der i henhold til artikel 1.01 ikke blev anset for maskinrum før 1995, skal forsynes med endnu en udgang ved N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

KAPITEL 5

5.06, stk. 1, første punktum,

Mindste hastighed (fremad)

For flydende strukturer, der er køllagt før 1996, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

KAPITEL 6

6.01, stk. 1

Manøvreevne som foreskrevet i kapitel 5

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

stk. 3

Permanent krængning og omgivende temperatur

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 7

Konstruktion af rorstammen

For flydende strukturer, der er køllagt før 1996: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

6.02, stk. 2

Indkobling af det andet drivaggregat med ét enkelt indgreb

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 3

Sikring af manøvreevne som foreskrevet i kapitel 5 ved hjælp af det andet drivaggregat

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

6.03, stk. 1

Tilslutning af andre brugere til det hydrauliske drivaggregat i styremaskinen

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 2

Separat hydraulisk beholder

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

6.05, stk. 1

Rattet på et hånddrevet drivaggregat, der ikke er drevet af det kraftaktiverede drivaggregat

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

6.06, stk. 1

To af hinanden uafhængige aktiveringssystemer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

6.07, stk. 2 litra a)

Kontrolanordninger for oliestand i hydraulikbeholder og driftstryk

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 2 litra e)

Kontrol af buffersystem

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

6.08, stk. 1

Forskrifter om elektroniske anlæg i medfør af artikel 9.20

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

KAPITEL 7

7.02 stk. 3, andet afsnit

Frit udsyn fra rorgængerens normale synsretning

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

stk. 7

Mindste transparens

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

7.03, stk. 7

Ophør af alarmer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet, medmindre styrehuset er indrettet til radarnavigation ved én person

stk. 8

Automatisk skift til anden energiforsyning

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

7.04, stk. 1

Betjening af hovedmaskiner og styresystem

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

stk. 2

Betjening af hovedmaskine

Hvis styrehuse er indrettet til radarnavigation ved én person: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035, hvis sejlretning kan bestemmes direkte; N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 for andre maskiner

7.09

Alarmanlæg

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

7.12 stk. 1

Sænkbare styrehuse

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

Ikke-hydraulisk sænkesystem: senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

stk. 2 og 3

 

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

KAPITEL 8

8.01, stk. 3

Kun maskiner af forbrændingstypen, der anvender brændstof med flammepunkt over 55 °C

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

8.02, stk. 1

Sikring af maskiner mod utilsigtet igangsætning

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 4

Beskyttelse af maskineriets dele

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

8.03, stk. 2

Kontrolanordninger

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 3

Beskyttelse mod overdrejning

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 5

Udførelsen af akselgennemføringer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

8.05, stk. 1

Ståltanke til flydende brændstof

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

stk. 2

Automatisk lukning af tankventiler

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

stk. 3

Ingen brændstoftanke foran kollisionsskottet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 4

Ingen brændstoftanke og disses fittings direkte over maskiner eller udstødningsrør

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010. Indtil da skal brændstof kunne føres bort på sikker vis ved hjælp af passende anordninger.

stk. 6, tredje-femte punktum

Installation og dimensioner i forbindelse med udluftningsrør og forbindelsesrør

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

8.05, stk. 7

Lukkeanordning betjent fra dækket

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

stk. 9, første punktum

Måleanordning skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 13

Kontrol af fyldningsgrad, ikke blot for hovedmaskiner, men også for andre maskiner, som er nødvendige for sikker drift af fartøjet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

8.08, stk. 8

Simpel lukkeanordning ikke tilstrækkelig for ballastrums tilslutning til lænserør for lastrum, som er indrettet til ballast

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 9

Niveaumålere i lastrummenes bund

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

8.09, stk. 2

Beholdere til opsamling af olieholdigt vand og spildolie

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

8.10, stk. 3

Emissionsgrænse på 65 dB(A) for stilleliggende fartøjer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

KAPITEL 8a

 

Overgangsbestemmelserne vedrørende kapitel 8 a i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, finder anvendelse

 

KAPITEL 9

9.01, stk. 1 andet afsnit

Relevante dokumenter skal forelægges for inspektionsorganet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

stk. 2, andet led

Kredsløbsdiagrammer for hovedtavle, nødstrømstavle og fordelingstavle skal forefindes om bord

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 3

Temperaturer inden døre og på dæk

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

9.02, stk. 1 3

Elektricitetsforsyningsanlæg

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

9.05, stk. 4

Tværsnitsarealet af jordlederne

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

9.11, stk. 4

Effektiv ventilation, når akkumulatorer indbygges i lukket rum, skab eller kasse

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

9.12, stk. 2, litra d)

Koblingsudstyr

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

stk. 3 litra, b)

Anordning til kontrol af isoleringen fra jord med optisk og akustisk alarmsignal

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

9.13

Nødafbrydere

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

9.14, stk. 3 andet punktum

Forbud mod unipolære afbrydere i vaskerum, baderum og andre vådrum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

9.15, stk. 2

Mindste tværsnitsareal pr. kabel på 1,5 mm2

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 10

Kabler tilsluttet sænkbare styrehuse

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

9.16, stk. 3 andet punktum

To kredse

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

9.19

Alarm- og sikkerhedssystemer for mekaniske anlæg

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

9.20

Elektroniske anlæg

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

9.21

Elektromagnetisk kompatibilitet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

KAPITEL 10

10.01

Ankerudrustning

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

10.02, stk. 2 litra a)

Certifikat for fortøjningstrosser og andre trosser

Første trosse, der udskiftes på fartøjet: N.R.C., senest 1.1.2008

Anden og tredje trosse: 1.1.2013

10.03, stk. 1

Europæisk standard

Ved udskiftning, senest 1.1.2010

 stk. 2

Egnet til klasse A-, B- og C-brande

Ved udskiftning, senest 1.1.2010

 stk. 4

Forhold mellem CO2 -indhold og rummets størrelse

Ved udskiftning, senest 1.1.2010

10.03a

Faste brandslukningsanlæg i beboelsesrum, styrehuse og passagerområder

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

10.03b

Faste brandslukningsanlæg i maskinrum, kedelrum og pumperum

 (28)

10.04

Anvendelse af europæisk standard for både

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

10.05, stk. 2

Oppustelige redningsveste

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010. Redningsveste, der befandt sig om bord den 30.9.2003, kan anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter 1.1.2010.

KAPITEL 11

11.02, stk. 4

Udstyr til yderkanterne af dæk samt arbejds-poster

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

11.04

Sidedæk

 (29)Første udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035, når bredden er på mere end 7,30 m

11.05, stk. 1

Adgang til arbejdspladserne

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

stk. 2 og stk. 3

Døre og ind- og udgange eller gange, hvis der optræder højdeforskelle på over 0,50 m

Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

 stk. 4

Trapper til arbejdspladser, der er permanent bemandet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

11.06, stk. 2

Udgange og nødudgange

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

11.07, stk. 1 andet punktum

Lejdere, trin mv.

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

stk. 2 og stk. 3

 

Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

11.10

Lugedæksler

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

11.11

Spil

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

11.12, stk. 2 6 og stk. 8 10

Kraner: fabrikationsskilt, højst tilladte belastning, beskyttelsesanordninger, beregningstest, ekspertkontrol, certifikater om bord

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

11.13

Opbevaring af brandfarlige væsker

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

KAPITEL 12

12.01, stk. 1

Beboelsesrum til de personer, der sædvanligvis opholder sig om bord

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

12.02, stk. 3

Placering af dørke

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

stk. 4

Opholds- og soverum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

stk. 6

Mandskabsrum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

stk. 8

Disponibelt dørkareal i fælles beboelsesrum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

stk. 9

Rummenes rumfang

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

stk. 10

Luftrumfang pr. person

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

stk. 11

Døres størrelse

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

stk. 12, litra a) og litra b)

Trapper

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

stk. 13

Rør, som fører farlige gasser eller farlige væsker

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

12.03

Sanitære installationer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

12.04

Kabysser

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

12.05

Drikkevand

N.R.C., senest den 31.12.2006

12.06

Opvarmning og ventilation

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

12.07, stk. 1, andet punktum

Andre installationer i beboelsen

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

KAPITEL 15

15.01, stk. 1, litra d)

Artikel 9.14, stk. 3, andet punktum, finder ikke anvendelse på nominelle driftsspændinger over 50 V

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 2, litra c)

Forbud mod varmeovne til fast brændsel i overensstemmelse med artikel 13.07

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på maskiner til fast brændsel (dampmaskiner)

litra e)

Forbud mod flaskegasanlæg i overensstemmelse med kapitel 14

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

15.02, stk. 2

Antal og placering af skotter

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 5, andet punktum

Nedsænkningslinje, hvis der ikke er noget skotdæk

For passagerfartøjer, der er køllagt før 1.1.1996, gælder forskriften ved N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 10 litra c)

Lukningstid

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

 stk. 12

Optisk alarmsystem

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

 stk. 15

Mindstehøjde for dobbeltbund eller hulrum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

15.03, stk.1 6

Intakt stabilitet

N.R.C., og når passagerantallet øges, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 7 og stk. 8

Lækstabilitet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 9

2-rums-status

N.R.C.

stk. 10 13

Lækstabilitet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

15.05, stk. 2, litra a)

Det antal passagerer, for hvilket der er sikret et evakueringsområde i medfør af artikel 15.06, stk. 8

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

litra b)

Det antal passagerer, der er lagt til grund for stabilitetsberegningen i medfør af artikel 15.03

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

15.06 stk. 1, litra a)

Passagerrum skal på samtlige dæk være placeret agten for kollisionsskottet og, så længe de er under skotdækket, foran agterpeakskottet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 3, litra c), første punktum

Fri højde af gange

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

andet punktum

Fri bredde af døre til passagerkahytter og andre små rum

For fri bredde på 0,7 m gælder N.R.C. senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

15.06, stk. 3, litra f), første punktum

Størrelsen af nødudgange

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

litra g)

Udgange fra rum beregnet til bevægelseshæmmede personer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 4, litra d)

Døre beregnet til at kunne anvendes af bevægelseshæmmede personer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 5

Forskrifter vedrørende forbindelsesgange

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 6, litra b)

Flugtveje til evakueringsområder

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

litra d)

Der må ingen steder på flugtvejen forefindes trin, lejdere eller lignende

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 7

Passende sikkerhedsskiltning

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 8

Forskrifter vedrørende mønstringsområder

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 9

Forskrifter vedrørende trapper og trappeafsatser i passagerområderne

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 10, litra a), første punktum

Lønning i overensstemmelse med europæisk standard EN 711:1995

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

andet punktum

Højde af skanseklædninger og rælinger på dæk, der er beregnet til brug for bevægelseshæmmede personer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

15.06, stk. 10, litra b), andet punktum

Fri bredde for åbninger, der normalt bruges til ind- og udskibning af bevægelseshæmmede personer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

 stk. 13

Gennemgangsområder og vægge i gennemgangsområder beregnet til bevægelseshæmmede personer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

 stk. 14, første punktum

Udførelse af glasdøre og vægge i gennemgangsområder samt vinduesruder

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

 stk. 15

Forskrifter vedrørende overbygninger eller deres tag, som består fuldstændigt af panoramaruder

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

 stk. 16

Drikkevandssystemer i henhold til artikel 12.05

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 31.12.2006

 stk. 17, andet punktum

Forskrifter vedrørende toiletter til brug for bevægelseshæmmede personer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

 stk. 18

Ventilationssystem i kahytter uden et vindue, der kan åbnes

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

 stk. 19

Forskrifter i artikel 15.06 vedrørende rum, hvor besætningsmedlemmer og skibspersonel indkvarteres

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

15.07

Forskrifter vedrørende fremdrivningssystemet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

15.08, stk. 2

Forskrifter vedrørende højtaleranlæg i passagerområder

For passagerfartøjer med LWL på mindre end 40 m eller til højst 75 personer finder bestemmelsen anvendelse på N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 3

Forskrifter vedrørende alarmanlæg

For fartøjer til endagsudflugter finder bestemmelsen anvendelse på N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 4

Alarm for vandstand i sumpen i hvert vandtæt rum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 5

To maskindrevne lænsepumper

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 6

Permanent installeret lænseanlæg

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

stk. 8

Ventilationsanlæg for CO2-anlæg i rum under dækket

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

15.09, stk. 3

Egnet udstyr til flytning af personer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

15.09, stk. 4

Individuelle redningsmidler for børn

Indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter 1.1.2010 betragtes dette udstyr som et alternativ til individuelle rednings-midler

 

Redningsmidler

For passagerfartøjer, der var udstyret med kollektive redningsmidler i overensstemmelse med artikel 15.09, stk. 5, inden den 1.1.2005, betragtes disse midler som et alternativ til individuelle redningsmidler.

For passagerfartøjer, der var udstyret med kollektive redningsmidler i overensstemmelse med artikel 15.09, stk. 6, inden den 1.1.2005, betragtes disse midler som et alternativ til individuelle redningsmidler indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010.

stk. 5, litra b), og litra c)

Tilstrækkelig siddeplads, opdrift på mindst 750 N pr. person i ferskvand

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

litra f)

Stabil stilling og anordninger, der er egnede til, at man kan holde sig fast

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

litra i)

Egnede anordninger til evakuering fra evakueringsområder ned på redningsflåderne

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 10

Båden skal være udstyret med en motor og en lygte

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

15.10, stk. 2

Artikel 9.16, stk. 3, finder desuden anvendelse på gange og opholdsrum for passagerer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

stk. 3

Tilstrækkelig nødbelysning

Nødbelysning: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

15.10, stk. 4

Nødstrømsanlæg

For fartøjer til endagsudflugter med LWL på 25 m eller mindre, finder bestemmelsen anvendelse ved N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

litra f)

Nødstrøm til projektør, jf. artikel 10.02, stk. 2, litra i)

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

litra i)

Nødstrøm til elevatorer og løfteapparater, jf. artikel 15.06, stk. 9, andet punktum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

stk. 6

Forskrifter vedrørende nødstrømsanlægget:

 

 

-

Skillevægge i overensstemmelse med artikel 15.11, stk. 2.

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

 

-

kabelinstallation

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

 

-

Nødstrømsanlægget skal installeres over nedsænkningslinjen

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

15.11, stk. 1

Brandsikring

Materialers og bestanddeles egnethed som brandsikring

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 2

Udførelse af skillevægge

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 3

Maling, lak og andre produkter til overfladebehandling samt dæksbelægning, der anvendes i andre rum end maskinrum og lagerrum, skal være brandhæmmende

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

stk. 4

Lofter og vægbeklædning i saloner være fremstillet af ikke-brændbare materialer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 5

Møbler og inventar i saloner i mønstringsområder skal være fremstillet af ikke-brændbare materialer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 6

Afprøvet i henhold til FTP-koden

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 7

Isoleringsmaterialer i saloner

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 8

Forskrifter vedrørende døre i skillevægge

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 9

Vægge

For fartøjer med kahytter uden automatiske sprinkleranlæg, vægges afslutning mellem kahytter: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 10

Skillevægge

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

15.11, stk. 11

Ikke-brændbare adskillelser (draught stops)

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 12, andet punktum

Trapper skal være udført af stål eller andet tilsvarende, ikke-brændbart materiale

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 13

Indendørs trapper skal være omgivet af inddelinger

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 14

Ventilationsanlæg og luftkonditioneringsanlæg

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 15

Ventilationsanlæg i kabysser og ovne med udsugningsanlæg

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 16

Kontrolcentre, trapperum og evakueringsområder røgudsugningsanlæg

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 17

Brandalarmanlæg

For fartøjer til endagsudflugter: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

15.12, stk. 1

Transportable ildslukkere

Ildslukkere og slukningsmiddel i kabysser, frisørsaloner og parfumerier: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

stk. 2

Brandslukningsanlæg

2. brandslukningspumpe: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 3

Forskrifter vedrørende brandslukningsanlæg

Vandtryk og vandstrålelængde: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 6

Materialer, beskyttelse mod funktionssvigt

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

15.12, stk. 7

Eliminering af risikoen for tilfrysning af rørledninger og brandstudse

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 8 litra b)

Brandslukningspumper skal kunne betjenes uafhængigt af hinanden

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

litra c)

Vandstråle af den krævede længde på alle dæk

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

litra d)

Installation af brandslutningspumper

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 9

Brandslukningsanlæg i maskinrum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

15.14, stk. 1

Installationer til opsamling og bortskaffelse af kloakspildevand

For fartøjer med kahytter med højst 50 køjer og for fartøjer til endagsudflugter: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 2

Forskrifter vedrørende tanke til opsamling af kloakspildevand

For fartøjer med kahytter med højst 50 køjer og for fartøjer til endagsudflugter med højst 50 passagerer: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

15.15, stk. 1

Stabilitet efter skade

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

stk. 4

(uden indhold)

 

stk. 5

Udstyret med en båd, en platform eller tilsvarende installation

For passagerskibe, der må transportere højst 250 passagerer eller har 50 køjer: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

15.15, stk. 6

Udstyret med en båd, en platform eller tilsvarende installation

For passagerskibe, der må transportere højst 250 passagerer eller har 50 køjer: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 9 litra a)

Alarmsystemer til anlæg af flydende gas

N.R.C., senest ved fornyelse af certifikatet i henhold til artikel 14.15

litra b)

Kollektive redningsanordninger i overensstemmelse med artikel 15.09, stk. 5

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

KAPITEL 16

16.01, stk. 2

Særlige spil eller tilsvarende sammenkoblingsanordninger

Forskriften finder anvendelse på flydende strukturer godkendt inden den 1.1.1995 til at skubbe uden korrekt sikkerhedsanordning kun ved N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035.

16.01, stk. 3, sidste punktum

Forskrifter vedrørende betjeningsanlæg

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

KAPITEL 17

17.02, stk. 3

Supplerende forskrifter

De samme overgangsbestemmelser som dem, der er angivet under den relevante artikel, finder anvendelse

17.03, stk. 1

Generel alarmanordning

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

stk. 4

Størst tilladte byrde

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

17.04, stk. 2 og stk. 3

Resterende sikkerhedsafstand

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

17.05, stk. 2 og stk. 3

Resterende fribord

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

17.06, 17.07 og 17.08

Krængningsprøve og eftervisning af stabiliteten

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

17.09

Nedlastningsmærker og dybgangsskalaer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

KAPITEL 20

 

Overgangsbestemmelserne vedrørende kapitel 20 idet reglementet for inspektion af fartøjer på Rhinen finder anvendelse

 

KAPITEL 21

21.01 — 21.03

 

Forskrifterne finder anvendelse på fritidsfartøjer bygget før den 1.1.1995, kun ved N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035.

Artikel 24.03

Undtagelser for flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. april 1976

1.   Ud over bestemmelserne i artikel 24.02 gælder følgende for flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. april 1976.

I skemaet betyder udtrykket:

»R.C.«: at bestemmelsen ikke finder anvendelse på flydende strukturer, der allerede er i drift, medmindre de pågældende dele er udskiftet eller ombygget, dvs. at bestemmelsen kun finder anvendelse på udskiftning (Replacement) eller ombygning (Conversion) af de pågældende dele eller områder. Hvis eksisterende dele udskiftes med ombytningsdele, der anvender samme teknologi, og som er af samme type, udgør dette ikke en udskiftning (»R«) i henhold til overgangsbestemmelserne.

»Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet«: at bestemmelsen skal være opfyldt, når fællesskabscertifikatet udstedes eller fornys efter bestemmelsens ikrafttræden.

Artikel og stykke

Emne

Frist eller bemærkninger

KAPITEL 3

3.03, stk.1, litra a)

Placering af kollisionsskot

R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

3.04, stk. 2

Fælles overflader for bunkerrum samt passagerområder og beboelsesrum

R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

stk. 7

Højst tilladte lydtryk

Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

KAPITEL 4

4.01, stk. 2, 4.02 og 4.03

Sikkerhedsafstand, fribord, minimumsfribord

Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

KAPITEL 7

7.01, stk. 2

Fartøjets eget støjniveau

R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

7.05, stk. 2

Kontrol af navigationslys

Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

KAPITEL 8

8.08, stk. 3 og stk. 4

Lænsepumpernes mindsteydelse og lænserørenes indvendige diameter

Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

8.10, stk. 2

Den af fartøjet frembragte støj under sejlads

R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

KAPITEL 9

9.01

Forskrifter vedrørende elektriske installationer

R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

9.03

Beskyttelse mod berøring, indtrængning af genstande og vand

R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

9.06

Højst tilladte spænding

R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

9.10

Generatorer og motorer

R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

9.11, stk. 2

Montering af akkumulatorer

R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

9.12

Koblingsudstyr

R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

9.14

Anlæggenes udstyr

R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

9.15

Kabler

R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

9.17

Navigationslys

R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

KAPITEL 12

12.02, stk. 5

Støj og vibrationer i beboelsesrum

Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

KAPITEL 15

15.02, stk. 5, stk. 6 første punktum, stk. 7 — 11 og stk. 13

Nedsænkningslinjen på fartøjer uden skotdæk

R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

15.02, stk. 16

Vandtætte vinduer

R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

15.04

Sikkerhedsafstand, fribord, mål for dybgang

R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

15.05

Passagerantal

Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter 1.1.2015

15.10, stk. 4, stk. 6, stk. 7, stk. 8 og stk. 11

Nødstrømsanlæg

R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

2.   Artikel 15.11, stk. 3, litra a), finder anvendelse på fartøjer til endagsudflugter, der er køllagt den 1. april 1976 eller tidligere, indtil den første udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045, idet der er tilføjet en bestemmelse om, at kun maling, lak, overfladebehandlinger og andre materialer, der anvendes på overflader, som vender ud mod flugtveje, og andre materialer til overfladebehandling af paneler skal være brandmodstandsdygtige, og at der ikke må udvikles røg eller giftige dampe i farligt omfang.

3.   Artikel 15.11, stk. 12, finder anvendelse på fartøjer til endagsudflugter, der er køllagt den 1. april 1976 eller tidligere, indtil den første udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045, idet der er tilføjet en bestemmelse om, at det er tilstrækkeligt, hvis de trapper, der tjener som flugtvej, i stedet for at være en bærende stålkonstruktion er udformet på en sådan måde, at de i tilfælde af brand er brugbare omtrent lige så længe som trapper i form af en bærende stålkonstruktion.

Artikel 24.04

Øvrige undtagelser

1.   Det mindste fribord for flydende strukturer som fastsat i overensstemmelse med artikel 4.04 i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 1983, kan af inspektionsorganet på ejerens anmodning fastsættes i overensstemmelse med artikel 4.03 i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 1. januar 1995.

2.   Flydende strukturer, der er køllagt før den 1. juli 1983 behøver ikke at være i overensstemmelse med kapitel 9, men de skal som et minimum være i overensstemmelse med kapitel 6 i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 1983.

3.   Artikel 15.06, stk. 3, litra a) — e), samt artikel 15.12, stk. 3, litra a), om bestemmelsen om længden af en enkelt brandslange finder kun anvendelse på flydende strukturer, der er køllagt efter den 30. september 1984, og på ombygninger af de pågældende områder, senest når fællesskabscertifikatet udstedes for første gang eller fornys efter den 1. januar 2045.

4.   Hvis det rent praktisk er vanskeligt at anvende bestemmelserne i dette kapitel efter udløbet af overgangsbestemmelserne, eller hvis anvendelsen medfører urimeligt høje omkostninger, kan inspektionsorganet tillade undtagelser fra disse bestemmelser med forbehold af henstillinger fra udvalget. Disse undtagelser anføres på fællesskabscertifikatet.

5.   Hvis denne bestemmelse i forbindelse med forskrifter vedrørende udformning af udstyret henviser til europæiske eller internationale standarder, kan sådant udstyr efter en eventuel revision af standarden fortsat anvendes i 20 år efter revisionen af standarden.

Artikel 24.05

(uden indhold)

Artikel 24.06

Undtagelser for flydende strukturer, der ikke er omfattet af artikel 24.01

1.   Følgende bestemmelser finder anvendelse:

a)

på flydende strukturer, til hvilke der første gang blev udstedt et fartøjscertifikat i overensstemmelse med reglementet for inspektion af fartøjer på Rhinen mellem den 1. januar 1995 og … (27), såfremt de ikke var under bygning eller ombygning den 31. december 1994

b)

på flydende strukturer, som har opnået en anden trafiktilladelse mellem den 1. januar 1995 og … (27).

2.   Det skal godtgøres, at de pågældende flydende strukturer er i overensstemmelse med det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende på datoen for udstedelsen af fartøjscertifikatet eller den anden trafiktilladelse.

3.   De flydende strukturer skal tilpasses således, at de bringes i overensstemmelse med bestemmelser, som træder i kraft efter den første udstedelse af fartøjscertifikatet eller den anden trafiktilladelse, i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i nedenstående skema.

4.   Artikel 24.04, stk. 4 og 5, finder anvendelse med de fornødne ændringer.

5.   I skemaet betyder udtrykket:

»N.R.C.«: at bestemmelsen ikke finder anvendelse på flydende strukturer, der allerede er i drift, med mindre de pågældende dele er udskiftet eller ombygget, dvs. at bestemmelsen kun finder anvendelse på nybyggede (Newly-built) flydende strukturer og på udskiftning (Replacement) eller ombygning (Conversion) af de pågældende dele eller områder. Hvis eksisterende dele udskiftes med ombytningsdele, der anvender samme teknologi, og som er af samme type, udgør dette ikke en udskiftning (»R«) i henhold til overgangsbestemmelserne.

»Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet«: at bestemmelsen skal være opfyldt, når fællesskabscertifikatet udstedes eller fornys efter bestemmelsens ikrafttræden.

Artikel og stykke

Emne

Frist eller bemærkninger

Gælder for flydende strukturer med fartøjscertifikat eller trafiktilladelse udstedt før den

KAPITEL 3

3.03, stk. 7

Ankre må ikke rage ud over forskibet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2041

1.10.1999

3.04, stk. 3, andet punktum

Isolationsmateriale anvendt i maskinrum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.4.2003

stk. 3, tredje og fjerde punktum

Åbninger og lukkeanordninger

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.10.2003

KAPITEL 8

8.02, stk. 4

Beskyttelse af maskindele

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.4.2003

8.03, stk. 3

Beskyttelse mod overdrejning

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.4.2004

8.05, stk. 9, første punktum

Pejleanordninger skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.4.1999

stk. 13

Påfyldningsniveauet skal kunne overvåges ikke kun for hovedmaskiner, men også for andre maskiner, der er nødvendige for driften

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

1.4.1999

KAPITEL 8a

 

Overgangsbestemmelserne vedrørende kapitel 8a i reglementet for inspektion af fartøjer på Rhinen finder anvendelse.

 

 

KAPITEL 10

10.02, stk. 2, litra a)

Certificering af stålwirer og tove

Udskiftning af 1. trosse: N.R.C., senest den 1.1.2008.

2. og 3. trosse: den 1.1.2013.

1.4.2003

10.03, stk. 1

Europæisk standard

Ved udskiftning, senest den 1.1.2010

1.4.2002

stk. 2

Egnet til klasse A-, B- og C-brande

Ved udskiftning, senest den 1.1.2010

1.4.2002

10.03a

Faste brandslukningsanlæg i beboelsesrum, styrehuse og passagerområder

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

1.4.2002

10.03b

Faste brandslukningsanlæg i maskinrum, kedelrum og pumperum

 (30)senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035

1.4.2002

10.04

Anvendelse af europæisk standard på både

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

1.10.2003

10.05, stk. 2

Oppustelige redningsveste

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter 1.1.2010 Redningsveste, der forefandtes om bord den 30.9.2003, kan anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010.

1.10.2003

KAPITEL 11

11.13

Opbevaring af brandfarlige væsker

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.10.2002

KAPITEL 15

15.01, stk. 1, litra c)

Artikel 8.08 stk. 2, andet punktum, finder ikke anvendelse

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006

litra d)

Artikel 9.14 stk. 3, andet punktum, finder ikke anvendelse på nominel spænding over 50 V

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

stk. 2 litra b)

Forbud mod kaminer med fordampningsbrænder i overensstemmelse med artikel 13.04

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006

litra c)

Forbud mod varmeovne til fast brændsel i overensstemmelse med artikel 13.07

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

litra e)

Forbud mod flaskegasanlæg i overensstemmelse med kapitel 14

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

15.02 stk. 2

Antal og placering af skotter

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 5 andet punktum,

Nedsænkningslinjen, hvis der ikke er noget skotdæk

For passagerfartøjer, der er køllagt før den 1.1.1996, finder forskriften anvendelse ved N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 15

Minimumshøjde for dobbeltbund og hulrum ved slagene

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

15.03 stk.1 — 6

Intakt stabilitet

N.R.C., og ved udvidelse af det højst tilladte antal passagerer, senest efter udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter 1.1.2045

1.1.2006

15.03 stk. 7 og stk. 8

Lækstabilitet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 9

2-rums-status

N.R.C.

1.1.2007

stk. 10 — 13

Lækstabilitet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

15.05, stk. 2, litra a)

Det antal passagerer, for hvilket der er sikret et evakueringsområde i medfør af artikel 15.06, stk. 8

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

litra b)

Det antal passagerer, der ligger til grund for stabilitetsberegningen i medfør af artikel 15.03

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

15.06, stk. 1

Passagerrum på samtlige dæk foran agterpeakskottet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 2

Skabe og rum, der er omhandlet i artikel 11.13 og beregnet til opbevaring af brandfarlige væsker

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006

stk. 3, litra c), første punktum

Fri højde af udgange

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

andet punktum,

Fri bredde af døre til passagerkahytter og andre små rum

En bredde på 0,7 m, N.R.C., senest efter udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

15.06 stk. 3, litra f), første punktum

Størrelsen af nødudgangene

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

litra g)

Udgange fra rum beregnet til bevægelseshæmmede personer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 4, litra d)

Døre beregnet til at kunne anvendes af bevægelseshæmmede personer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 5

Forskrifter vedrørende forbindelsesgange

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 6, litra b)

Flugtveje til evakueringsområder

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

litra c)

Flugtvejene må ikke føre gennem maskinrum eller kabysser

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006

litra d)

Der må ikke forefindes trin, lejdere eller lignende på flugtvejene

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 7

Passende sikkerhedsskiltning

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 8

Forskrifter vedrørende mønstringsområder

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 9, litra a) — c), litra e), og sidste punktum

Forskrifter vedrørende trapper og trappeafsatser i passagerområderne

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 10, litra a), første punktum

Lønning i overensstemmelse med europæisk standard EN 711:1995

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

andet punktum,

Højde af skanseklædninger og rælinger på dæk, der er beregnet til brug for bevægelseshæmmede personer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

litra b), andet punktum,

Fri bredde af åbninger, der normalt bruges til ind- og udskibning af bevægelseshæmmede personer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 12

Landgangsbroer i overensstemmelse med europæisk standard EN 14206:2003

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006

stk. 13

Gennemgangsområder og vægge i gennemgangsområder beregnet til bevægelseshæmmede personer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 14, første punktum

Udførelse af glasdøre og vægge i gennemgangsområder samt vinduesruder

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 15

Forskrifter vedrørende overbygninger eller deres tag, som består fuldstændigt af panoramaruder

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 16

Drikkevandssystemer i henhold til artikel 12.05.

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006

stk. 17, andet punktum,

Forskrifter vedrørende toiletter til brug for bevægelseshæmmede personer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 18

Ventilationssystemer i kahytter uden et vindue, der kan åbnes

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

15.07

Forskrifter vedrørende fremdrivningssystemet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2007

15.08, stk. 2

Forskrifter vedrørende højttaleranlæg i passagerområder

For passagerfartøjer med en længde LWL på under 40 m, eller som er beregnet til højst 75 personer, finder bestemmelsen anvendelse ved N.R.C., senest efter udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

stk. 3

Forskrifter vedrørende alarmanlægget

For fartøjer til endagsudflugter finder bestemmelsen anvendelse ved N.R.C., senest efter udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

stk. 3, litra c)

Alarmanlæg, hvorved skibsføreren kan alarmere besætningen og personalet om bord

For fartøjer til endagsudflugter finder bestemmelsen anvendelse ved N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006

stk. 4

Alarm for vandstand i sumpen i hvert vandtæt rum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

stk. 5

To maskindrevne lænsepumper

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

stk. 6

Permanent installeret lænseanlæg i henhold til artikel 8.06 stk. 4

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

1.1.2006

stk. 7

Indvendig åbning af døre til kølerum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006

stk. 8

Ventilationsanlæg til CO2-anlæg i rum under dækket

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

stk. 9

Forbindskasser

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006

15.09, stk. 1, første punktum

Redningskranse

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006

stk. 2

Individuelle redningsmidler

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006

stk. 3

Passende udstyr til flytning af personer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

15.09, stk. 4

Individuelle redningsmidler i overensstemmelse med europæisk standard EN 395:1998 eller EN 396:1998 til rådighed for 100 % af passagererne

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006

 

Individuelle redningsmidler til børn

Indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 betragtes dette udstyr som et alternativ til individuelle redningsmidler.

1.1.2006

 

Redningsmidler

For passagerfartøjer, der før den 1.1.2005 var udstyret med kollektive redningsanordninger i henhold til artikel 15.09 stk. 5, betragtes disse anordninger som et alternativ til individuelle redningsmidler.

For passagerfartøjer, der før den 1.1.2005 var udstyret med kollektive redningsanordninger i henhold til artikel 15.09 stk.6, anses disse som et alternativ til individuelle redningsmidler indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

stk. 5, litra b), og c)

Tilstrækkelig siddeplads, opdrift på mindst 750 N

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

litra f)

Stabil stilling og anordninger, der er egnede til, at man kan holde sig fast

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

litra i)

Egnede anordninger til evakuering fra evakueringsområderne ned på redningsflåderne

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

stk. 9

Kontrol af redningsmidler i henhold til fabrikantens anvisninger

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006

stk. 10

Båden skal være udstyret med en motor og en lygte

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter 1.1.2010

1.1.2006

stk. 11

Båre

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006

 

Elektriske installationer

 

1.1.2006

15.10, stk. 2

Artikel 9.16, stk. 3, finder desuden anvendelse på gange og opholdsrum for passagerer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

1.1.2006

stk. 3

Tilstrækkelig nødbelysning

Nødbelysning: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

1.1.2006

stk. 4

Nødstrømsanlæg

For fartøjer til endagsudflugter med længde LWL på højst 25 m finder bestemmelsen anvendelse ved N.R.C., senest efter udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

1.1.2006

litra f)

Nødstrømsanlæg til projektør, jf. artikel 10.02, stk. 2, litra i)

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

1.1.2006

litra i)

Nødstrømsanlæg til elevatorer og løfteapparater, jf. artikel 15.06, stk. 9, andet punktum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

1.1.2006

stk. 6

Forskrifter for nødstrømsanlægget:

 

1.1.2006

 

-

Skillevægge i overensstemmelse med artikel 15.11, stk. 2

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

1.1.2006

 

-

Kabelinstallation

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

1.1.2006

 

-

Nødstrømsanlægget skal installeres over nedsænkningslinjen

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

1.1.2006

15.11

Brandsikring

 

1.1.2007

stk. 1

Materialers og bestanddeles egnethed som brandsikring

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

15.11, stk. 2

Udformning af skillevægge

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 3

Maling, lak og andre produkter til overfladebehandling samt dæksbelægning, der anvendes i andre rum end maskinrum og lagerrum, skal være brandhæmmende

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015

1.1.2006

stk. 4

Lofter og vægbeklædning i saloner skal være fremstillet af ikke-brændbare materialer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 5

Møbler og inventar i samlingsområder, skal være fremstillet af ikke-brændbare materialer.

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 6

Afprøvet i henhold til FTP-koden

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 7

Isoleringsmaterialer i saloner

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 8, litra a), b), c), andet punktum, og d)

Forskrifter vedrørende døre i skillevægge

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 9

Vægge

Væggenes slutpunkt mellem kahytter på fartøjer med kahytter uden automatiske sprinkleranlæg: N.R.C., senest efter udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

stk. 10

Skillevægge

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 12, andet punktum

Trapper skal være udført af stål eller andet tilsvarende, ikke-brændbart materiale

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 13

Indendørs trapper skal være omgivet af inddelinger,

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 14

Ventilationsanlæg og luftkonditioneringsanlæg

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 15

Ventilationsanlæg i kabysser og ovne med udsugningsanlæg

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 16

Kontrolcentre, trapperum, evakueringsområder og røgudsugningsanlæg

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 17

Brandalarmanlæg

For fartøjer til endagsudflugter: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

15.12, stk. 1

Transportable ildslukkere

Brandslukker og brandtæppe i kabysser, frisørsaloner og parfumerier: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006

stk. 2

Brandslukningsanlæg

2. brandslukningspumpe: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

stk. 4

Ventiler

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006

stk. 5

Axialt monteret slangevinde

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006

stk. 6

Materialer, beskyttelse mod funktionssvigt

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

stk. 7

Eliminering af risikoen for tilfrysning af rørledninger og brandstudse

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

stk. 8, litra b)

Brandslukningspumperne skal kunne betjenes uafhængigt af hinanden

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

litra d)

Installation af brandslukningspumper

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

stk. 9

Brandslukningsanlæg i maskinrum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

15.12, stk. 9

Brandslukningsanlæg i maskinrum skal være fremstillet af stål eller andet materiale med tilsvarende egenskaber

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045.

Overgangsbestemmelserne finder ikke anvendelse på passagerfartøjer, der er køllagt efter den 31.12.1995, hvis disses skrog er fremstillet af træ, aluminium eller plast, og hvis disses maskinrum ikke er fremstillet af et materiale, der er i overensstemmelse med artikel 3.04, stk. 3 og 4.

1.1.2006

15.13

Sikkerhedsorganisation

For fartøjer til endagsudflugter: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006

15.14, stk. 1

Installationer til opsamling og bortskaffelse af kloakspildevand

For fartøjer med kahytter med op til 50 køjer og for fartøjer til endagsudflugter: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 2

Forskrifter vedrørende tanke til opsamling af kloakspildevand

For fartøjer med kahytter med op til 50 køjer og for fartøjer til endagsudflugter med højst 50 tilladte passagerer: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

15.15

Undtagelser for visse passagerskibe

 

1.1.2006

stk. 1

Stabilitet efter skade

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.1.2006

stk. 4

(uden indhold)

 

 

stk. 5

Udstyret med en båd, platform eller tilsvarende installation

For passagerskibe, der er godkendt til højst 250 passagerer eller 50 køjer: N.R.C., senest efter udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

stk. 6

Udstyret med en båd, platform eller tilsvarende installation

For passagerskibe, der er godkendt til højst 250 passagerer eller 50 køjer: N.R.C., senest efter udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

15.15, stk. 9, litra a)

Alarmsystemer til anlæg til flydende gas

N.R.C., senest ved fornyelse af certifikatet i henhold til artikel 14.15

1.1.2006

litra b)

Kollektive redningsanordninger i henhold til artikel 15.09, stk. 5

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.1.2006

Artikel 24.07

(uden indhold)

KAPITEL 24a

OVERGANGSBESTEMMELSER FOR FLYDENDE STRUKTURER, SOM IKKE SEJLER PÅ ZONE R-VANDVEJE

Artikel 24a.01

Anvendelse af overgangsbestemmelser om flydende strukturer, der allerede er i drift, og gyldigheden af tidligere fællesskabscertifikater

1.   Følgende bestemmelser finder anvendelse

a)

på flydende strukturer, til hvilke der første gang blev udstedt et fællesskabscertifikat inden … (27)

b)

på flydende strukturer, som har opnået en anden trafiktilladelse inden den … (27).

som ikke sejler på zone R-vandveje.

2.   Det skal godtgøres, at de pågældende flydende strukturer er i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 1-13 i bilag II til direktiv 82/714/EØF på den dato, hvor fartøjscertifikatet eller den anden trafiktilladelse udstedes.

3.   Fællesskabscertifikater, der er udstedt inden den … (27) forbliver gyldige indtil den udløbsdato, der er anført på certifikatet. Artikel 2.09, stk. 2, finder fortsat anvendelse.

Artikel 24a.02

Undtagelser for flydende strukturer, der allerede er i drift

1.   I medfølge af artikel 24a.03 og 24a.04 skal flydende strukturer, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv tilpasses, således at de bringes i overensstemmelse med bestemmelser, som træder i kraft efter den første udstedelse af deres fællesskabscertifikat eller andet fartøjs certifikat i henhold til overgangsbestemmelserne i nedenstående skema.

2.   I tabellen betyder udtrykket:

»N.R.C.«, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på flydende strukturer, der allerede er i drift, med mindre de pågældende dele er udskiftet eller ombygget, dvs. at bestemmelsen kun finder anvendelse på nybyggede (Newly-built) flydende strukturer og på udskiftning (Replacement) eller ombygning (Conversion) af de pågældende dele eller områder. Hvis eksisterende dele udskiftes med ombytningsdele, der anvender samme teknologi, og som er af samme type, udgør dette ikke en udskiftning (»R«) i henhold til overgangsbestemmelserne.

»Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet«: at bestemmelsen skal være opfyldt, næste gang fællesskabscertifikatet udstedes eller fornys efter den … (27). Hvis certifikatet udløber mellem den … (27) og dagen inden den … (31), er denne forskrift imidlertid kun bindende fra den … (31).

Artikel og stykke

Emne

Frist eller bemærkninger

KAPITEL 3

3.03, stk. 1 a

Placering af kollisionsskottet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

3.03, stk. 2

Beboelse, sikkerhedsudstyr

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

3.03, stk. 2

Sikkerhedsudstyr

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

3.03, stk. 4

Gastæt adskillelse

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

3.03, stk. 5, andet afsnit

Overvågning af døre i agterpeakskottet

 

3.03, stk. 7

Forskibe med ankerlommer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

3.04, stk. 3, andet punktum,

Isoleringsmateriale i maskinrum

N.R.C, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

3.04, stk. 3, tredje og fjerde punktum

Åbninger og låseanordninger

N.R.C, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

3.04, stk. 6

Udgange fra rum, der er klassificeret som maskinrum som følge af dette direktiv

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

KAPITEL 4

4.04

Dybgangsmærker

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

KAPITEL 5

5.06, stk. 1, første punktum

Foreskrevet hastighed (fremad)

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

KAPITEL 6

6.01, stk. 1

Manøvreevne som foreskrevet i kapitel 5

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

stk. 3

Permanent krængning og omgivende temperaturer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

6.01, stk. 7

Rorstammernes konstruktion

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

6.02, stk. 2

Indkobling af drivaggregat med ét enkelt indgreb

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

stk. 3

Sikring af manøvreevne som foreskrevet i kapitel 5 ved hjælp af det andet drivaggregat/hånddreven indkobling

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

6.03, stk. 1

Tilslutning af andre brugere til det hydrauliske drivaggregat i styremaskinen

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

stk. 2

Separate hydrauliske beholdere

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

6.05, stk. 1

Automatisk afkobling af det hånddrevne drivaggregat

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

6.06, stk. 1

To uafhængige aktiveringssystemer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

6.07, stk. 2, litra a)

Oliestandskontrolalarm for både hydrauliske beholdere og systemtryk

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

litra e)

Kontrol af buffersystem

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

6.08, stk. 1

Forskrifter vedrørende elektronisk udstyr i overensstemmelse med artikel 9.20

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

KAPITEL 7

7.02, stk. 2-7

Frit udsyn fra styrehuset undtagen følgende stykker:

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

7.02, stk. 3 stk. 2

Frit udsyn i rorgængerens synsretning

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

stk. 5

Rudernes mindste transparens

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

7.03, stk. 7

Ophør af alarmer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

stk. 8

Automatisk skifte til anden energiforsyning

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

7.04, stk. 1

Betjening af hovedmaskiner og styresystem

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

7.04, stk. 2

Betjening af hovedmaskiner

Hvis styrehuse er indrettet til radarnavigation ved én person: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32), hvis sejlretning kan bestemmes direkte; N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den …  (33)for andre maskiner

7.09

Alarmanlæg

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

stk. 1

Sænkbare styrehuse

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

Uden automatisk sænkning: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

stk. 2 og stk. 3

 

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

KAPITEL 8

8.01, stk. 3

Kun maskiner af forbrændingstypen der anvender brændstof med flammepunkt over 55 °C

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

8.02, stk. 1

Sikring af maskiner mod utilsigtet igangsætning

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

stk. 4

Beskyttelse af maskindele

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

8.03, stk. 2

Kontrolanordninger

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

stk. 3

Automatisk beskyttelse mod overdrejning

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

stk. 5

Udførelse af akselgennemføringer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

8.05, stk. 1

Ståltanke til flydende brændstof

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

8.05, stk. 2

Automatisk lukning af tankventiler

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

stk. 3

Ingen brændstoftanke foran kollisionsskottet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

stk. 4

Ingen brændstoftanke og disses fittings over maskiner eller udstødningsrør

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)Indtil da skal hensigtsmæssige anordninger sikre en sikker udledning af brændstof

stk. 6 tredje — femte punktum

Udluftningsrørs og forbindelsesrørs installation og mål

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

stk. 7

Lukkeanordning skal kunne betjenes fra dækket

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

stk. 9, første punktum

Måleanordninger skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

stk. 13

Overvågning af fyldningsgrad ikke alene for hovedmaskiner, men også for andre maskiner, som er nødvendige for sikker drift af fartøjet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

8.06

Opbevaring af smøreolie, rør og tilbehør

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

8.07

Opbevaring af olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer og varmesystemer, rør og tilbehør

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

8.08, stk. 8

Simpel lukkeanordning ikke tilstrækkelig for ballastrums tilslutning til lænserør for lastrum, som er indrettet til ballast

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

8.08, stk. 9

Niveaumålere i lastrummenes bund

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

8.09, stk. 2

Anordninger til opsamling af olieholdigt vand og spildolie

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

8.10, stk. 3

Emissionsgrænse på 65 dB(A) for stilleliggende fartøj

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

KAPITEL 9

9.01, stk. 1, andet punktum

Relevante dokumenter skal forelægges for inspektionsorganet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

9.01, stk. 2, andet led

Kredsløbsdiagrammer for hovedtavle, nødstrømstavle og fordelingstavle skal forefindes om bord

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

stk. 3

Temperaturer inden døre og på dæk

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

9.02, stk. 1-3

Elektricitetsforsyningsanlæg

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

9.03

Beskyttelse mod berøring, indtrængning af genstande og vand

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

9.05, stk. 4

Tværsnitsareal af jordlederne

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

9.11, stk. 4

Effektiv ventilation når akkumulatorer indbygges i lukket rum, skab eller kasse

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

9.12

Koblingsudstyr

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

9.12, stk. 3, litra b)

Anordning til kontrol af isoleringen fra jord med optisk og akustisk alarm

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

9.13

Nødafbrydere

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

9.14

Anlæggenes udstyr

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

9.14, stk. 3, andet punktum

Forbud mod unipolære afbrydere i vaskerum, baderum og andre vådrum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

9.15, stk. 2

Mindste tværsnitsareal pr. kabel på 1,5 mm2

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

stk. 10

Kabler tilsluttet sænkbare styrehuse

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

9.16, stk. 3, andet punktum

To kredse

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

9.19

Alarm- og sikkerhedssystemer for mekaniske anlæg

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

9.20

Elektroniske anlæg

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

9.21

Elektromagnetisk kompatibilitet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

KAPITEL 10

10.01

Ankerudrustning

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

10.02, stk. 2, litra a)

Certifikatet for fortøjningstrosser og andre trosser

Første trosse, der udskiftes på fartøjet: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

Anden og tredje trosse: … (34)

10.03, stk. 1

Europæisk standard

Ved udskiftning, senest … (33)

stk. 2

Egnet til klasse A-, B- og C-brande

Ved udskiftning, senest … (33)

stk. 4

Forhold mellem CO2-indhold og rummets størrelse

Ved udskiftning, senest … (33)

10.03a

Faste brandslukningsanlæg i beboelsesrum, styrehuse og passagerområder

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

10.03b

Faste brandslukningsanlæg i maskinrum, kedelrum og pumperum

CO2-brandslukningsanlæg installeret inden den 1. oktober 1985 kan fortsat anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32), hvis de er i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 13.03 i bilag II til direktiv 82/714/EØF.

10.04

Anvendelse af europæisk standard for både

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

10.05, stk. 2

Oppustelige redningsveste

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

Redningsveste, der forefindes om bord dagen inden den … (35), kan anvendes indtil fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33).

KAPITEL 11

11.02, stk. 4

Udstyr til yderkanterne af dæk samt arbejdsposter

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

11.04

Sidedæk

 (36)Første fornyelse af certifikatet efter den … (32), når bredden er over 7,30 m

11.05, stk. 1

Adgang til arbejdspladserne

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

stk. 2 og stk. 3

Døre og ind- og udgange eller gange, hvis der optræder højdeforskelle på over 0,50 m

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

stk. 4

Trapper til arbejdspladser, der er permanent bemandet

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

11.06, stk. 2

Udgange og nødudgange

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

11.07, stk. 1, andet punktum

Lejdere, trin mv.

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

stk. 2 og stk. 3

 

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

11.10

Lugedæksler

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

11.11

Spil

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)

11.12, stk. 2-6 og stk. 8-10

Kraner: fabrikationsskilt, højst tilladte belastning, beskyttelsesanordninger, beregningstest, ekspertkontrol, certifikater om bord

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

11.13

Opbevaring af brandfarlige væsker

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

KAPITEL 12

12.01, stk. 1

Beboelsesrum til de personer, der sædvanligvis opholder sig om bord

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

12.02, stk. 3

Placering af dørke

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

stk. 4

Opholds- og soverum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

12.02, stk. 5

Støj og vibrationer i beboelsesrum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

stk. 6

Ståhøjde i mandskabsrum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

stk. 8

Disponibelt dørkareal i fælles beboelsesrum

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

stk. 9

Rummenes rumfang

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

stk. 10

Luftrumfang pr. person

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

stk. 11

Døres størrelse

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

stk. 12, litra a) og litra b)

Trapper

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

stk. 13

Rør, som fører farlige gasser eller farlige væsker

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

12.03

Sanitære installationer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

12.04

Kabysser

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

12.05

Drikkevand

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

12.06

Opvarmning og ventilation

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

12.07, stk. 1, andet punktum

Andre installationer i beboelsen

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

KAPITEL 15

 

Passagerfartøjer

jf. artikel 8 i direktivet

KAPITEL 15a

 

Passagersejlfartøjer

jf. artikel 8 i direktivet

KAPITEL 16

16.01, stk. 2

Særlige spil eller tilsvarende sammenkoblingsanordninger

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

stk. 3, sidste punktum

Forskrifter for betjeningsanlæg

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32)

KAPITEL 17

 

Flydende materiel

jf. artikel 8 i direktivet

KAPITEL 21

 

Fritidsfartøjer

jf. artikel 8 i direktivet

KAPITEL 22b

22b.03

Andet, uafhængigt drivaggregat for styremaskinen

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34)

Artikel 24a.03

Undtagelser for flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. januar 1985

1.   Ud over bestemmelserne i artikel 24a.02 er flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. januar 1985 også undtaget fra følgende bestemmelser, jf. dog betingelserne i tabellens tredje kolonne, hvis fartøjets og besætningens sikkerhed garanteres på en anden passende måde:

2.   I tabellen betyder udtrykket:

»N.R.C.«: at bestemmelsen ikke finder anvendelse på flydende strukturer, der er i drift, med mindre de pågældende dele er udskiftet eller ombygget, dvs. at bestemmelsen kun finder anvendelse på nye (New) flydende strukturer, udskiftede (Replaced) og ombyggede (Converted) dele. Hvis eksisterende dele udskiftes med reservedele eller ombytningsdele i samme udførelse og konstruktion, udgør dette ikke en udskiftning (»R«) i henhold til disse overgangsbestemmelser.

»Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet«: at bestemmelsen skal være opfyldt, næste gang fællesskabscertifikatet udstedes eller fornys efter den … (27). Hvis certifikatet udløber mellem den … (27) og dagen før den … (31), er denne forskrift imidlertid kun bindende fra den … (31).

Artikel og stykke

Emne

Frist eller bemærkninger

KAPITEL 3

3.03, stk. 1

Vandtætte kollissionsskotter

N.R.C.

3.03, stk. 2

Beboelse, sikkerhedsudstyr

N.R.C.

3.03, stk. 5

Åbninger i vandtætte skotter

N.R.C

3.04, stk. 2

Overflader i bunkerrum

N.R.C.

3.04, stk. 7

Højst tilladte lydtryk i maskinrum

N.R.C.

KAPITEL 4

4.01

Sikkerhedsafstand

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (37)

4.02

Fribord

N.R.C.

KAPITEL 6

6.01, stk. 3

Krav til styresystem

N.R.C.

KAPITEL 7

7.01, stk. 2

Højst tilladte lydtryk i styrehus

N.R.C.

7.05, stk. 2

Kontrol af navigationslys

N.R.C.

7.12

Sænkbare styrehuse

N.R.C.

KAPITEL 8

8.01, stk. 3

Forbud mod visse flydende brændstoffer

N.R.C.

8.04

Maskinernes udstødningsrør

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

8.05, stk. 13

Alarmanordning for fyldningsgrad

N.R.C.

8.08, stk. 2

Lænsepumper

N.R.C.

8.08, stk. 3 og stk. 4

Diameter og mindsteydelse for lænsepumper

N.R.C.

8.08, stk. 5

Selvansugende lænsepumper

N.R.C.

8.08, stk. 6

Sugefilter

N.R.C.

8.08, stk. 7

Automatisk lukkeanordning for agterpeaket

N.R.C.

8.10, stk. 2

Støj frembragt af fartøjer

N.R.C.

KAPITEL 9

9.01, stk. 2

Certifikater for elektriske anlæg

N.R.C.

9.01, stk. 3

Installation af elektriske anlæg

N.R.C.

9.06

Højst tilladte spænding

N.R.C.

9.10

Generatorer og motorer

N.R.C.

9.11, stk. 2

Akkumulatorer

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (38)

9.12, stk. 2

Afbrydere og beskyttelsesanordninger

N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (38)

9.14, stk. 3

Samtidig kobling

N.R.C.

9.15

Kabler

N.R.C.

9.16, stk. 3

Belysning i maskinrum

N.R.C.

9.17, stk. 1

Tavler til betjening af navigationslys

N.R.C.

9.17, stk. 2

Strømforsyning til navigationslys

N.R.C.

KAPITEL 10

10.01, stk. 9

Ankerspil

N.R.C.

10.04, stk. 1

Både i overensstemmelse med standard

N.R.C.

10.05, stk. 1

Redningskranse i overensstemmelse med standard

N.R.C.

10.05, stk. 2

Redningsveste i overensstemmelse med standard

N.R.C.

KAPITEL 11

11.11, stk. 2

Sikre spil

N.R.C.

KAPITEL 12

12.02, stk. 13

Rør, som fører farlige gasser eller farlige væsker

N.R.C.

Artikel 24a.04

Øvrige undtagelser

Hvis det rent praktisk er vanskeligt at anvende bestemmelserne i dette kapitel efter udløbet af overgangsbestemmelserne, eller hvis anvendelsen medfører urimeligt høje omkostninger, kan inspektionsorganet tillade undtagelser fra disse bestemmelser med forbehold af henstillinger fra udvalget. Disse undtagelser anføres på fællesskabscertifikatet.


(1)  For udstyr med stor varmeafgivelse: IP 12.

(2)  Når apparater eller tavler ikke er forsynet med denne type beskyttelse, skal monteringsstedet opfylde betingelserne for denne type beskyttelse.

(3)  Elektrisk udstyr af sikkerhedsattesteret type, f.eks. i overensstemmelse med europæisk standard EN 50014 til 50020 eller i henhold til IEC-publikation 79.

(4)  Når denne spænding hidrører fra net med højere spænding, skal der benyttes en galvanisk adskillelse (sikkerhedstransformer).

(5)  Den sekundære elektriske kreds skal være isoleret fra stel på alle poler.

(6)  Skillevægge mellem kontrolcentre og indendørs mønstringsområder skal svare til klasse A0, medens skillevægge mellem kontrolcentre og udendørs mønstringsområder kun skal svare til klasse B15.

(7)  Skillevægge mellem saloner og indendørs mønstringsområder skal svare til klasse A30, medens skillevægge mellem saloner og udendørs mønstringsområder kun skal svare til klasse B15.

(8)  Skillevægge mellem kahytter, inddelinger mellem kahytter og gange samt lodrette skillevægge, der adskiller saloner, jf. stk. 10, skal svare til klasse B15, dog for rum med sprinkleranlæg til klasse B0.

(9)  Skillevægge mellem maskinrum som omhandlet i artikel 15.07 og artikel 15.10, stk. 6, skal svare til klasse A60; i andre tilfælde skal de svare til klasse A0.

(10)  B15 er tilstrækkeligt for skillevægge, der adskiller kabysser fra henholdsvis kølerum og lagerrum til opbevaring af fødevarer.

(11)  Skillevægge mellem kontrolcentre og indendørs mønstringsområder skal svare til klasse A0, medens skillevægge mellem kontrolcentre og udendørs mønstringsområder kun skal svare til klasse B15.

(12)  Skillevægge mellem saloner og indendørs mønstringsområder skal svare til klasse A30, medens skillevægge mellem saloner og udendørs mønstringsområder kun skal svare til klasse B15.

(13)  Skillevægge mellem kahytter, inddelinger mellem kahytter og gange samt lodrette skillevægge, der adskiller saloner, jf. stk. 10, skal svare til klasse B15, dog for rum med sprinkleranlæg til klasse B0.

(14)  Skillevægge mellem maskinrum som omhandlet i artikel 15.07 og artikel 15.10, stk. 6, skal svare til klasse A60; i andre tilfælde skal de svare til klasse A0.

(15)  afstand fra salingshorn til dæk.

(16)  topmastens samlede længde uden mastetop.

(17)  topmastens diameter ved mastetopbeslag.

(18)  bovsprydets samlede længde.

(19)  klyverbommens samlede længde.

(20)  storbommens samlede længde.

(21)  gaflens samlede længde.

(22)  afstand fra toppen eller salingshornet til dækket.

(23)  afstand fra toppen eller salingshornet til dækket.

(24)  EFT L 207 af 23.7.1998, s. 1. Ændret ved direktiv 98/79/EF (EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1).

(25)  EFT L 164 af 30.6.1994, s. 15. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

(26)  De dele af lastrummet, som har frie overflader udsat for vand, opstår ved den langskibs eller tværskibs vandtætte skotinddeling, som danner uafhængige sektioner.

(27)  To år efter direktivets ikrafttræden.

(28)

1.

CO2-brandslukningsanlæg installeret inden den 1. oktober 1980 kan fortsat anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035, hvis de er i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 1. april 1976.

2.

Faste CO2-brandslukningsanlæg installeret mellem 1. april 1992 og 31. december 1994 kan fortsat anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035, hvis de er i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994.

3.

Henstillinger fra CCNR fremsat mellem den 1. april 1992 og den 31. december 1994 med hensyn til artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994, er fortsat gældende indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035.

1.

CO2-brandslukningsanlæg installeret inden den 1. oktober 1980 kan fortsat anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035, hvis de er i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 1. april 1976.

2.

Faste CO2-brandslukningsanlæg installeret mellem 1. april 1992 og 31. december 1994 kan fortsat anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035, hvis de er i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994.

3.

Henstillinger fra CCNR fremsat mellem den 1. april 1992 og den 31. december 1994 med hensyn til artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994, er fortsat gældende indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035.

4.

Artikel 10.03b, stk. 2, litra a), er kun gældende indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter den 1. januar 2035, hvis disse anlæg er installeret i fartøjer, der er køllagt efter den 1. oktober 1992.

(28)  

1.

CO2-brandslukningsanlæg installeret inden den 1. oktober 1980 kan fortsat anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035, hvis de er i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 1. april 1976.

2.

Faste CO2-brandslukningsanlæg installeret mellem 1. april 1992 og 31. december 1994 kan fortsat anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035, hvis de er i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994.

3.

Henstillinger fra CCNR fremsat mellem den 1. april 1992 og den 31. december 1994 med hensyn til artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994, er fortsat gældende indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035.

4.

Artikel 10.03b, stk. 2, litra a), er kun gældende indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter den 1. januar 2035, hvis disse anlæg er installeret i fartøjer, der er køllagt efter den 1. oktober 1992.

(29)  Denne bestemmelse finder anvendelse på fartøjer, der er køllagt efter den 31.12.1994, og på fartøjer i fart, idet følgende gælder:

Forskrifterne i artikel 11.04 skal overholdes ved fornyelse af hele lasteområdet.

Hvis ombygning, som ændrer sidedækkets fri bredde, omfatter hele længden af sidedækkene

a)

skal artikel 11.04 overholdes, hvis sidedækkets fri bredde skal være mindre op til en højde af 0,90 m, eller hvis den fri bredde over denne højde skal være mindre.

b)

må sidedækkets fri bredde inden ombygningen indtil en højde på 0,90 m eller den fri bredde over denne højde ikke være mindre end de mål, der er angivet i artikel 11.04.

(30)

1.

Faste CO2-brandslukningsanlæg, der er monteret mellem den 1. januar 1995 og den 31. marts 2003, er fortsat tilladte indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035, hvis de overholder bestemmelserne i artikel 10.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 2002.

2.

Henstillinger fra Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen, der er udstedt mellem den 1. januar 1995 og den 31. marts 2002 vedrørende artikel 10.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 2002, har fortsat gyldighed indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035.

1.

Faste CO2-brandslukningsanlæg, der er monteret mellem den 1. januar 1995 og den 31. marts 2003, er fortsat tilladte indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035, hvis de overholder bestemmelserne i artikel 10.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 2002.

2.

Henstillinger fra Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen, der er udstedt mellem den 1. januar 1995 og den 31. marts 2002 vedrørende artikel 10.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 2002, har fortsat gyldighed indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035.

3.

Artikel 10.03b, stk. 2, litra a), finder kun anvendelse indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035, hvis de pågældende anlæg er monteret i fartøjer, der er køllagt efter den 1. oktober 1992.

(30)  

1.

Faste CO2-brandslukningsanlæg, der er monteret mellem den 1. januar 1995 og den 31. marts 2003, er fortsat tilladte indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035, hvis de overholder bestemmelserne i artikel 10.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 2002.

2.

Henstillinger fra Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen, der er udstedt mellem den 1. januar 1995 og den 31. marts 2002 vedrørende artikel 10.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 2002, har fortsat gyldighed indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035.

3.

Artikel 10.03b, stk. 2, litra a), finder kun anvendelse indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035, hvis de pågældende anlæg er monteret i fartøjer, der er køllagt efter den 1. oktober 1992.

(31)  Tre år efter direktivets ikrafttræden.

(32)  43 år efter direktivets ikrafttræden.

(33)  18 år efter direktivets ikrafttræden.

(34)  23 år efter direktivets ikrafttræden.

(35)  2 år efter direktivets ikrafttræden.

(36)  Denne bestemmelse finder anvendelse på fartøjer, der er køllagt to år efter direktivets ikrafttræden og på fartøjer i fart, idet følgende gælder:

Forskrifterne i artikel 11.04 skal overholdes ved fornyelse af hele lastområdet.

Hvis ombygning, som ændrer sidedækkets fri bredde, omfatter hele længden af sidedækkene

a)

skal artikel 11.04 overholdes, hvis sidedækkets fri bredde skal gøres smallere, indtil en højde på 0,90 m, eller hvis den fri bredde over denne højde skal gøres smallere,

b)

må sidedækkets fri bredde inden ombygningen indtil en højde på 0,90 m eller den fri bredde over denne højde ikke være mindre end de mål, der er angivet i artikel 11.04.

(37)  23 år efter direktivets ikrafttræden.

(38)  13 år efter direktivets ikrafttræden.

Tillæg I

SIKKERHEDSTAVLER

Figur 1

Adgang forbudt for uvedkommende

Image

Farve: rød/hvid/sort

Figur 2

Åben ild og rygning forbudt

Image

Farve: rød/hvid/sort

Figur 3

Ildslukker

Image

Farve: rød/hvid

Figur 4

Almindelig fare

Image

Farve: sort/gul

Figur 5

Brandslange

Image

Farve: rød/hvid

Figur 6

Brandslukningsmateriel

Image

Farve: rød/hvid

Figur 7

Høreværn påbudt

Image

Farve: blå/hvid

Figur 8

Førstehjælpskasse

Image

Farve: grøn/hvid

De symboler, der rent faktisk anvendes, kan være let forskellige fra eller mere detaljerede end den grafiske gengivelse i dette bilag på betingelse af, at betydningen ikke ændres, og at ingen forskelle eller ændringer gør dem uforståelige.

Tillæg II

ADMINISTRATIVE RETNINGSLINJER

Nr. 1

:

Forskrifter vedrørende undvige- og drejeevne

Nr. 2

:

Forskrifter vedrørende den foreskrevne maksimale hastighed, standseevne og bakevne

Nr. 3

:

Forskrifter vedrørende sammenkoblingssystemer og -anordninger for flydende strukturer, der skubber eller skubbes i en fast sammenkobling

Nr. 4

:

Støjmålinger

Nr. 5

:

Særlige ankre med reduceret masse

Nr. 6

:

Vandtætte koøjers styrke

Nr. 7

:

Forskrifter vedrørende automatiske trykvandssprinkleranlæg

Nr. 8

:

Udstedelse af fartøjscertifikatet

Nr. 9

:

Brændstoftanke på flydende strukturer

Nr. 10

:

Skrogets mindstetykkelse for pramme

Nr. 11

:

Anlæg til opsamling af spildolie

Nr. 12

:

Sejlads med egen kraft

Nr. 13

:

Passende brandalarmanlæg

Nr. 14

:

Bevis for opdrift, stilling og stabilitet i forbindelse med fartøjets forskellige dele

Nr. 15

:

Udstyr til fartøjer, der skal føres med minimal besætning

Nr. 16

:

Elektriske kabler

Nr. 17

:

Udsyn fra styrehuset.

BILAG III

OMRÅDER, HVOR DER EVENTUELT KAN OPSTILLES SUPPLERENDE TEKNISKE FORSKRIFTER FOR FARTØJER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE I ZONE 2 OG 1

Eventuelle supplerende tekniske forskrifter, som en medlemsstat i medfør af artikel 5, stk. 1, i dette direktiv fastlægger for fartøjer, som besejler vandveje i zone 1 og/eller 2 i denne medlemsstats område, er begrænset til følgende områder:

1.

Definitioner

Nødvendige til forståelse af de supplerende forskrifter

2.

Stabilitet

Forstærkning af struktur

Certifikat/attest udstedt af et godkendt klassifikationsselskab

3.

Sikkerhedsafstand og fribord

Fribord

Sikkerhedsafstand

4.

Vandtæthed af åbninger i skrog og af overbygning

Overbygning

Døre

Vinduer og skylights

Lastluger

Andre åbninger (ventilationsrør, udstødningsrør osv.)

5.

Udstyr

Ankre og ankerkæder

Skibslys

Lydsignalanlæg

Kompas

Radar

Radiosende- og modtageanlæg

Redningsmidler

Rådighed over søkort

6.

Supplerende bestemmelser for passagerfartøjer

Stabilitet (vindstyrke, kriterier)

Redningsmidler

Fribord

Sikkerhedsafstand

Udsyn fra styrehus

7.

Konvojer og containertransport

Forbindelse mellem skubbebåd — skubbepram

Stabilitet af flydende strukturer eller skubbepramme, der fragter containere

BILAG IV

OMRÅDER, HVOR DER EVENTUELT KAN SKE LEMPELSER I DE TEKNISKE FORSKRIFTER FOR FARTØJER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE I ZONE 3 OG 4

Eventuelle lempede tekniske forskrifter, som en medlemsstat i medfør af artikel 5, stk. 7, i dette direktiv fastlægger for fartøjer, som udelukkende besejler vandveje i zone 3 eller 4 i denne medlemsstats område, er begrænset til følgende områder:

 

Zone 3

Ankre, kæder og ankertove, herunder ankerkæders længde

Hastighed (fremad)

Kollektive redningsanordninger

2-rums-status

Udsyn fra styrehus

 

Zone 4

Ankre, kæder og ankertove, herunder ankerkæders længde

Hastighed (fremad)

Kollektive redningsanordninger

2-rums-status

Udsyn fra styrehus

Supplerende uafhængigt fremdrivningssystem

BILAG V

MODEL TIL FÆLLESSKABSCERTIFIKATER FOR SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE

DEL I

MODEL TIL FÆLLESSKABSCERTIFIKAT FOR SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

DEL II

MODEL TIL SUPPLERENDE FÆLLESSKABSCERTIFIKAT FOR FARTØJER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE

Image

Image

DEL III

MODEL TIL FORELØBIGT FÆLLESSKABSCERTIFIKAT FOR FARTØJER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE

Image

Image

BILAG VI

MODEL TIL REGISTER FOR FÆLLESSKABSCERTIFIKATER FOR SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE

Image

Image

Image

BILAG VII

KLASSIFIKATIONSSELSKABER

INDHOLD

Del I:

Kriterier for godkendelse af klassifikationsselskaber

Del II:

Procedure for godkendelse af klassifikationsselskaber

Del III:

Liste over godkendte klassifikationsselskaber

DEL I

KRITERIER FOR GODKENDELSE AF KLASSIFIKATIONSSELSKABER

For at blive godkendt i henhold til artikel 10 i direktivet skal klassifikationsselskaber opfylde alle følgende kriterier:

1)

Klassifikationsselskabet skal kunne dokumentere omfattende erfaring i vurdering af konstruktionen og den bygningsmæssige udførelse af fartøjer til sejlads på indre vandveje, også til transport af farligt gods. Klassifikationsselskabet skal have et omfattende sæt forskrifter for konstruktion, bygning og regelmæssig inspektion af fartøjer til sejlads på indre vandveje, også til transport af farligt gods, idet disse forskrifter mindst skal offentliggøres på tysk, engelsk, fransk eller nederlandsk og løbende videreudvikles og forbedres gennem forsknings- og udviklingsprogrammer. Forskrifterne må ikke være i modstrid med bestemmelser i fællesskabsretten eller med gældende internationale aftaler.

2)

Klassifikationsselskabet skal en gang om året offentliggøre sit fartøjsregister.

3)

Klassifikationsselskabet må ikke være afhængigt af ejere, virksomheder eller andre, som i erhvervsmæssigt øjemed konstruerer, bygger, udstyrer, vedligeholder, driver eller forsikrer fartøjer. Klassifikationsselskabet må med hensyn til indtægter ikke være afhængigt af én enkelt erhvervsvirksomhed.

4)

Klassifikationsselskabet skal have sit hjemsted eller et forretningssted, der er beslutnings- og handlingskompetent på alle de områder, hvor selskabet ifølge de gældende bestemmelser for sejlads på indre vandveje har kompetence, i en af medlemsstaterne.

5)

Klassifikationsselskabet og dets sagkyndige skal have et godt omdømme inden for sejlads på indre vandveje; de sagkyndige skal kunne dokumentere deres faglige kvalifikationer. De skal optræde på vegne af klassifikationsselskabet.

6)

Til tekniske ledelses-, hjælpe, prøvnings-, inspektions- og forskningsopgaver skal klassifikationsselskabet råde over et betydeligt antal medarbejdere, som er velkvalificerede til opgaverne og i forhold til de klassificerede fartøjer og desuden sørger for videreudvikling af deres kvalifikationer og sættet af forskrifter. Det skal beskæftige inspektører i medlemsstaterne.

7)

Klassifikationsselskabet skal arbejde i overensstemmelse med etiske regler.

8)

Klassifikationsselskabet skal forvaltes og administreres på en sådan måde, at fortroligheden af de af medlemsstaterne forlangte oplysninger sikres.

9)

Klassifikationsselskabet skal være rede til at forsyne medlemsstaterne med relevante oplysninger.

10)

Klassifikationsselskabets ledelse skal skriftligt have udformet og dokumenteret sin politik, sine mål og sit engagement for så vidt angår kvalitetssikring og skal have sikret, at politikken forstås, gennemføres og ajourføres på alle niveauer i klassifikationsselskabet.

11)

Klassifikationsselskabet skal have udviklet og implementeret et effektivt internt kvalitetsstyringssystem og skal ajourføre dette system; systemet skal være baseret på relevante dele af internationalt anerkendte kvalitetsstyringsnormer og være i overensstemmelse med standarderne EN 45004 (organer, der foretager inspektion) og EN 29001 — som fortolket i IACS-forskrifterne for ordningen for certificering af kvalitetsstyringssystemer. Kvalitetsstyringssystemet skal være certificeret af en uafhængig kontrolinstans, som er anerkendt af forvaltningen i den stat, hvori klassifikationsselskabet har sit hjemsted eller et forretningssted, jf. punkt 4, og skal bl.a. sikre:

a)

at klassifikationsselskabets forskrifter udformes og ajourføres på en systematisk måde

b)

at klassifikationsselskabets forskrifter overholdes

c)

at forskrifterne for det lovbestemte arbejde, som klassifikationsselskabet er bemyndiget til, er opfyldt

d)

at det ansvar og de beføjelser, der er tildelt ansatte, hvis arbejde har betydning for kvaliteten af klassifikationsselskabets tjenester, og de indbyrdes forbindelser mellem disse ansatte er fastlagt skriftligt

e)

at alt arbejde udføres under kontrollerede betingelser

f)

at der findes et system til kontrol af de handlinger og det arbejde, som udføres af inspektører og teknisk og administrativt personale, der er ansat direkte af klassifikationsselskabet

g)

at forskrifterne for det vigtigste myndighedsarbejde, som klassifikationsselskabet har beføjelse til at udføre efter bemyndigelse fra en offentlig myndighed, kun udføres eller kun kontrolleres direkte af dets egne inspektører eller af andre godkendte organisationers egne inspektører

h)

at inspektører systematisk efter- og videreuddannes og konstant ajourfører deres viden

i)

at det dokumenteres skriftligt, at de krævede standarder på de områder, der er omfattet af de ydede tjenester, er nået, og at kvalitetsstyringssystemet fungerer effektivt, og

j)

at der findes et omfattende system af planlagte og dokumenterede interne auditter af kvalitetsrelaterede aktiviteter på alle de steder, hvor selskabet driver virksomhed.

12)

Kvalitetsstyringssystemet skal være certificeret af et uafhængigt revisionsorgan, der er anerkendt af myndighederne i den stat, hvor klassifikationsselskabet har sit hjemsted eller et forretningssted, jf. punkt 4.

13)

Klassifikationsselskabet skal forpligte sig til at tilpasse sine forskrifter efter de pågældende EU-direktiver og til rettidigt at forelægge alle relevante oplysninger for udvalget.

14)

Klassifikationsselskabet skal forpligte sig til regelmæssigt at rådføre sig med allerede anerkendte klassifikationsselskaber for at sikre ækvivalensen af dets tekniske standarder og gennemførelsen deraf, og det bør tillade, at repræsentanter for en medlemsstat og andre berørte parter deltager i udarbejdelsen af dets forskrifter.

DEL II

PROCEDURE FOR GODKENDELSE AF KLASSIFIKATIONSSELSKABER

Kommissionen træffer beslutning om godkendelse af et klassifikationsselskab som omhandlet i direktivets artikel 10 efter proceduren i artikel 19. Derudover skal følgende procedure følges:

1)

En ansøgning om godkendelse indgives til Kommissionen af repræsentanter for den stat, hvor klassifikationsselskabet har sit hjemsted eller et forretningssted, der er beslutnings- og handlingskompetent på alle de områder, hvor selskabet ifølge de gældende bestemmelser for sejlads på indre vandveje har kompetence. Endvidere skal repræsentanterne for denne stat indsende alle nødvendige oplysninger og al nødvendig dokumentation, så det kan undersøges, om godkendelseskriterierne er opfyldt.

2)

Ethvert medlem af udvalget kan forlange, at der forelægges yderligere oplysninger eller dokumentation, og kan anmode om en høring med det pågældende klassifikationsselskab.

3)

Tilbagetrækning af godkendelser foregår på samme måde. Ethvert medlem af udvalget kan anmode om, at en godkendelse trækkes tilbage. Repræsentanterne for den stat, der anmoder om tilbagetrækningen, skal forelægge oplysninger og dokumentation til støtte for anmodningen.

4)

Når Kommissionen træffer sine beslutninger, tager den hensyn til de beslutninger, der er truffet af Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR) med hensyn til godkendelse af det pågældende klassifikationsselskab. Før Kommissionen godkender et klassifikationsselskab, der ikke er godkendt af CCNR, hører den centralkommissionens sekretariat.

5)

Efter hver beslutning om godkendelse af et klassifikationsselskab eller tilbagetrækning af en godkendelse ændres listen over godkendte selskaber.

6)

Kommissionen informerer de pågældende klassifikationsselskaber om sine beslutninger.

DEL III

LISTE OVER GODKENDTE KLASSIFIKATIONSSELSKABER

På grundlag af kriterierne i del I og II er følgende klassifikationsselskaber for øjeblikket godkendt efter direktivets artikel 10:

1)

Bureau Veritas

2)

Germanischer Lloyd

3)

Lloyd's Register of Shipping.

Klassifikationsselskaber, som er anerkendt og godkendt af en medlemsstat i henhold til Rådets direktiv 94/57/EF af 22. november 1994 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (1), med senere ændringer, er, indtil de er blevet anerkendt efter del I og II, for øjeblikket kun anerkendt for fartøjer, som udelukkende besejler denne medlemsstats vandveje, jf. artikel 10 i direktivet.


(1)  EFT L 319 af 12.12.1994, s. 20. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/84/EF (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 53).

BILAG VIII

PROCEDUREMÆSSIGE BESTEMMELSER FOR UDFØRELSEN AF INSPEKTIONER

Artikel 1

Når myndighederne ved inspektion konstaterer, at den flydende struktur medfører et ugyldigt certifikat eller ikke er i overensstemmelse med oplysningerne i certifikatet, men at det ugyldige certifikat eller den manglende overensstemmelse ikke frembyder åbenbar fare, skal den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant træffe alle nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe denne mangel. Den myndighed, der har udstedt certifikatet eller senest har fornyet det, underrettes inden for 7 dage.

Artikel 2

Konstaterer myndigheden ved inspektion jf. artikel 1, at certifikatet ikke forefindes om bord, eller at den flydende struktur frembyder åbenbar fare, kan den forbyde fortsat sejlads med den flydende struktur, indtil de nødvendige foranstaltninger til afhjælpning af manglerne er truffet.

Myndigheden kan endvidere foreskrive foranstaltninger, der gør det muligt for den flydende struktur — i givet fald efter endt befordring — uden fare at sejle til et sted, hvor den kan blive undersøgt eller repareret. Den myndighed, der har udstedt certifikatet eller senest har fornyet det, underrettes inden for 7 dage.

Artikel 3

En medlemsstat, der har forbudt sejlads med en flydende struktur eller har meddelt den flydende strukturs ejer, at dette vil ske, medmindre de konstaterede mangler bliver afhjulpet, underretter inden for 7 dage den medlemsstats myndighed, der har udstedt certifikatet eller senest har fornyet det, om den iværksatte eller planlagte foranstaltning.

Artikel 4

Ethvert påbud om at forbyde sejlads med en flydende struktur, som bygger på forskrifter til gennemførelse af dette direktiv, skal nøje begrundes. Det skal straks meddeles de berørte parter med angivelse af, hvilke retsmidler der er til rådighed i henhold til gældende ret i medlemsstaterne, og fristerne for benyttelse heraf.

BILAG IX

BESTEMMELSER VEDRØRENDE SIGNALLYS, RADARANLÆG OG DREJEHASTIGHEDSINDIKATORER

Indhold

Del I

Bestemmelser vedrørende farve og lysstyrke af skibslys samt godkendelse af signallys til sejlads på indre vandveje

Del II

Bestemmelser vedrørende prøvnings- og godkendelsesbetingelser for signallygter til sejlads på indre vandveje

Del III

Bestemmelser vedrørende minimumsforskrifter og prøvningsbetingelser for radaranlæg til sejlads på indre vandveje

Del IV

Bestemmelser vedrørende minimumsforskrifter og prøvningsbetingelser for drejehastighedsindikatorer til sejlads på indre vandveje

Del V

Bestemmelser vedrørende montering og funktionsprøvning af radaranlæg og drejehastighedsindikatorer til sejlads på indre vandveje

Del VI

Model til fortegnelse over prøvningsinstanser, godkendt udstyr og godkendte montørvirksomheder

DEL I

BESTEMMELSER VEDRØRENDE FARVE OG LYSSTYRKE AF SKIBSLYS SAMT GODKENDELSE AF SIGNALLYGTER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE

Indhold

Kapitel 1

Definitioner

Artikel 1.01

Signallygter

1.02

Signallys

1.03

Lyskilder

1.04

Linsesystem

1.05

Filtre

1.06

Sammenhæng mellem IO, IB og t

Kapitel 2

Forskrifter for signallys

Artikel 2.01

Farve på signallys

2.02

Styrke og rækkevidde af signallys

2.03

Fordeling af lysstyrken fra signallys

Kapitel 3

Forskrifter for signallygter

Artikel 3.01

Tekniske forskrifter

Kapitel 4

Prøvning, godkendelse og mærkning

Artikel 4.01

Typeprøvning

4.02

Prøvningsmetoder

4.03

Godkendelsescertifikat

4.04

Kontrolprøvning

4.05

Mærkning

Tillæg 1

Model for godkendelsescertifikat for signallygter til sejlads på indre vandveje

Kapitel 1

Definitioner

Artikel 1.01

Signallygter

1.

Ved »signallygter« forstås anordninger, som tjener til at fordele lys fra kunstige lyskilder og omfatter de bestanddele, der er nødvendige til filtrering eller omdannelse af lyset og til fastgørelse eller drift af lyskilderne.

2.

Lygter til signalafgivelse på fartøjer betegnes signallygter.

Artikel 1.02

Signallys

1.

Ved »signallys« forstås lysmanifestationer, som udstråles fra signallygter.

2.

Ved »toplys« forstås et hvidt lys, som viser et regelmæssigt ubrudt lys over en bue af horisonten på 225°, således at lyset vises 112°30′ til hver side, dvs. fra ret forud til 22°30′ agten for tværs til hver side.

3.

Ved »sidelys« forstås et grønt lys på styrbords side og et rødt lys på bagbords side, som begge viser et regelmæssigt ubrudt lys over en bue af horisonten på 112°30′, således at lyset vises fra ret forud til 22°30′ agten for tværs til hver side.

4.

Ved »agterlys« forstås et hvidt lys, som viser et regelmæssigt ubrudt lys over en bue af horisonten på 135° og vises fra ret agterud 67°30′ til hver side.

5.

Ved »gult agterlys« forstås et gult lys, som viser et regelmæssigt ubrudt lys over en bue af horisonten på 135° og vises fra ret agterud 67°30′ til hver side.

6.

Ved »lys synligt hele horisonten rundt« forstås et lys, som viser et regelmæssigt ubrudt lys over en bue af horisonten på 360°.

7.

a)

Ved »blinklys« forstås et lys, der blinker med en frekvens på 40 til 60 lysblink i minuttet.

b)

Ved »hurtigt blinklys« forstås et lys, der blinker med en frekvens på 100 til 120 lysblink i minuttet.

Et blinklys er en serie regelmæssige lysblink pr. tidsenhed.

8.

Signallys inddeles efter lysstyrke i:

almindeligt lys

klart lys

kraftigt lys.

Artikel 1.03

Lyskilder

Ved »lyskilder« forstås elektriske eller ikke-elektriske anordninger, som er bestemt til frembringelse af lyset i signallygter.

Artikel 1.04

Linsesystem

1.

Ved »linsesystem« forstås en anordning, som består af elementer, som bryder eller reflekterer eller både bryder og reflekterer lyset, samt disses indfatning. Ved den af disse elementer frembragte virkning bliver det af en lyskilde afgivne lys rettet i nye, forudbestemte retninger.

2.

Ved »gennemfarvet linsesystem« forstås et linsesystem, som ændrer farven og styrken af det lys, der ledes gennem det.

3.

Ved »neutralt linsesystem« forstås et linsesystem, som ændrer styrken af det lys, der ledes gennem det.

Artikel 1.05

Filtre

1.

Ved »farvefilter« forstås et selektivt filter, som ændrer farven og styrken af det lys, der ledes gennem det.

2.

Ved »neutralt filter« forstås et ikke-selektivt filter, som ændrer styrken af det lys, der ledes gennem det.

Artikel 1.06

Sammenhæng mellem IO, IB og t

IO

er den fotometriske lysstyrke i Candela (cd), målt ved mærkespænding for elektrisk lys.

IB

er driftslysstyrken i Candela (cd).

t

er lysrækkevidden i kilometer (km).

Under hensyntagen til f.eks. ældning af lyskilden, tilsmudsning af linsesystemet og svingninger i fartøjets netspænding antages IB at være 25 % mindre end IO.

I overensstemmelse hermed gælder følgende:

 

IB = 0,75 · IO

Sammenhængen mellem IB og t for signallys er givet ved følgende udtryk:

 

IB = 0,2 · t2 · q– t

Den atmosfæriske transmissionsfaktor q sættes til 0,76 svarende til en meteorologisk sigtbarhed på 14,3 km.

Kapitel 2

Forskrifter for signallys

Artikel 2.01

Farve på signallys

1.

Til signallys anvendes et signalsystem med fem farver, som indeholder farverne

hvid

rød

grøn

gul

blå.

Dette system svarer til anbefalingerne i publikation nr. 2.2 (TC-1.6) 1975 »Farver for signallys« fra Den Internationale Belysningskommission (IEC).

Farverne gælder for det af signallygten udstrålede lys.

2.

Grænselinjerne for farveområderne bestemmes på følgende måde ved angivelse af koordinaterne til et punkt i kromaticitetsdiagrammet i IEC-publikation nr. 2.2 (TC-1.6) 1975 (se kromaticitetsdiagram):

Farve på signallys

Punktkoordinater

Hvid

x

0,310

0,443

0,500

0,500

0,453

0,310

y

0,283

0,382

0,382

0,440

0,440

0,348

Rød

x

0,690

0,710

0,680

0,660

 

 

y

0,290

0,290

0,320

0,320

 

 

Grøn

x

0,009

0,284

0,207

0,013

 

 

y

0,720

0,520

0,397

0,494

 

 

Gul

x

0,612

0,618

0,575

0,575

 

 

y

0,382

0,382

0,425

0,406

 

 

Blå

x

0,136

0,218

0,185

0,102

 

 

y

0,040

0,142

0,175

0,105

 

 

Image

Kromaticitetsdiagram i henhold til IEC

Hvor

2 930 K svarer til lyset fra en lufttom glødelampe

2 856 K svarer til lyset fra en gasfyldt glødelampe.

Artikel 2.02

Styrke og rækkevidde af signallys

Følgende tabel angiver de tilladte grænseværdier af IO, IB og t (brug om dagen og om natten) for de forskellige signallys, idet de anførte værdier gælder for det af signallygterne udstrålede lys.

IO og IB er angivet i cd og t i km.

Grænseværdier

Signallysets art

Farve på signallys

hvid

grøn/rød

gul

blå

min.

max.

min.

max.

min.

max.

min.

max.

almindeligt

IO

2,7

10,0

1,2

4,7

1,1

3,2

0,9

2,7

IB

2,0

7,5

0,9

3,5

0,8

2,4

0,7

2,0

t

2,3

3,7

1,7

2,8

1,6

2,5

1,5

2,3

klart

IO

12,0

33,0

6,7

27,0

4,8

20,0

6,7

27,0

IB

9,0

25,0

5,0

20,0

3,6

15,0

5,0

20,0

t

3,9

5,3

3,2

5,0

2,9

4,6

3,2

5,0

kraftigt

IO

47,0

133,0

47,0

133,0

IB

35,0

100,0

35,0

100,0

t

5,9

8,0

5,9

8,0

Ved brug om dagen af gult blinklys gælder dog en mindste lysstyrke (IO) på 900 cd.

Artikel 2.03

Fordeling af lysstyrken fra signallys

1.

Vandret fordeling af lysstyrken

1.1

De i artikel 2.02 angivne lysstyrker skal være til stede i alle nytteretninger i det vandrette plan gennem linsesystemets brændpunkt, hhv. gennem lystyngdepunktet af den korrekt indstillede lyskilde i en lodret placeret signallygte.

1.2

For toplys, agterlys og sidelys skal de foreskrevne lysstyrker være til stede over en bue af horisonten inden for den foreskrevne sektor mindst indtil 5° fra grænselinjerne.

Fra 5° inden for den foreskrevne sektor kan lysstyrken ud til grænselinjerne aftage 50 %; derefter skal den aftage gradvis, således at der mere end 5° uden for sektorens grænselinjer kun må være ubetydeligt spredt lys.

1.3

For sidelys skal den foreskrevne lysstyrke være til stede i retningen ret forud. Lysstyrken skal her i et område mellem 1° og 3° uden for den foreskrevne udstrålingssektor aftage til nær nul.

1.4

For to- og trefarvede signallygter skal lysstyrkefordelingen være så ensartet, at lysstyrken i området 3° til hver side fra signal-nul hverken overskrider den tilladte maksimale værdi eller er under den foreskrevne mindsteværdi.

1.5

Signallygters vandrette lysstyrkefordeling skal i hele udstrålingsvinklen være så ensartet, at den fotometriske lysstyrkes minimums- og maksimumsværdi indbyrdes højst afviger med en faktor 1,5.

2.

Lodret fordeling af lysstyrken

Ved krængning af signallygten indtil ± 5° fra det vandrette plan skal lysstyrken stadig være mindst 80 % og ved krængning indtil ± 7,5° mindst 60 % af lysstyrken ved 0°. Herved må lysstyrken ikke overstige 1,2 gange lysstyrken ved 0°.

Kapitel 3

Forskrifter for signallygter

Artikel 3.01

Tekniske forskrifter

1.

Signallygters og lyskilders konstruktion og materiale skal tilvejebringe sikkerhed og holdbarhed.

2.

Lysstyrker og lysfarver og fordelingen heraf må ikke påvirkes af signallygternes bestanddele (f.eks. sprosser).

3.

Signallygter skal på enkel og entydig måde kunne fastgøres om bord.

4.

Lyskilden skal let kunne udskiftes.

Kapitel 4

Prøvning, godkendelse og mærkning

Artikel 4.01

Typeprøvning

Ved typeprøvning efter prøvnings- og godkendelsesbetingelserne for signallygter til sejlads på indre vandveje efterprøves, om signallygten og dennes lyskilde opfylder nærværende forskrifter.

Artikel 4.02

Prøvningsmetoder

1.

Ansøgeren skal søge om typeprøvning hos den kompetente prøvningsmyndighed. Tegninger og prøveeksemplarer samt de nødvendige lyskilder skal forelægges i mindst to eksemplarer.

2.

Resulterer typeprøvningen ikke i indvendinger, returneres et eksemplar af hver af de indleverede tegninger, forsynet med godkendelsesmærke, samt et afprøvet prøveeksemplar til ansøgeren. De andre eksemplarer beror hos prøvningsmyndigheden.

3.

Fabrikanten skal over for prøvningsmyndigheden erklære, at serieproduktionen er i overensstemmelse med prøveeksemplaret for alle komponenters vedkommende.

Artikel 4.03

Godkendelsescertifikat

1.

Har typeprøvningen vist overensstemmelse med nærværende forskrifter, meddeles typegodkendelse af signallygten, og til ansøgeren udstedes en godkendelsescertifikat efter modellen i tillægget med mærkning efter artikel 4.05.

2.

Indehaveren af godkendelsescertifikatet

har ret til at påføre den i artikel 4.05 omhandlede mærkning på komponenterne

er forpligtet til kun at foretage ombygninger efter tegninger godkendt af prøvningsmyndigheden og i en udførelse svarende til det afprøvede eksemplar

må kun fravige de godkendte tegninger og prøveeksemplarer med prøvningsmyndighedens godkendelse. Myndigheden afgør endvidere, om der blot skal påføres tilføjelser på det tildelte godkendelsescertifikat, eller om der skal søges om en ny godkendelsesprøvning.

Artikel 4.04

Kontrolprøvning

1.

Prøvningsmyndigheden har ret til at udtage signallygter fra serieproduktionen til kontrolprøvning.

2.

Viser kontrolprøvningen alvorlige mangler, kan godkendelsen inddrages.

Artikel 4.05

Mærkning

1.

Godkendte signallygter, linsesystemer og lyskilder skal være mærket på følgende måde:

Imagee. X . YY . nnn

hvor: »Imagee« er godkendelsesmærket,

»X« er den stat, som har meddelt godkendelsen, angivet ved:

1

for Tyskland

18

for Danmark

2

for Frankrig

20

for Polen

3

for Italien

21

for Portugal

4

for Nederlandene

23

for Grækenland

5

for Sverige

24

for Irland

6

for Belgien

26

for Slovenien

7

for Ungarn

27

for Slovakiet

8

for Den Tjekkiske Republik

29

for Estland

9

for Spanien

32

for Letland

11

for Det Forenede Kongerige

36

for Litauen

12

for Østrig

49

for Cypern

13

for Luxembourg

50

for Malta

17

for Finland

 

»YY«

er de to sidste cifre i godkendelsesåret, og

»nnn«

er et godkendelsesnummer, som er tildelt af prøvningsmyndigheden.

2.

Mærkningen skal være let læselig og holdbar.

3.

Mærkningen på huset skal være placeret således, at den kan kontrolleres om bord uden afmontering af signallygten. Er linsesystem og hus uadskilleligt samlet, er mærkning af huset tilstrækkeligt.

4.

Kun godkendte signallygter, linsesystemer og lyskilder må mærkes som foreskrevet i stk. 1.

5.

Prøvningsmyndigheden underretter omgående udvalget om mærkningen.

Tillæg

Image

DEL II

BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRØVNINGS- OG GODKENDELSESBETINGELSER FOR SIGNALLYGTER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE

Indhold

Kapitel 1

Generelle bestemmelser

Artikel 1.01

Mærkespænding

1.02

Funktionskrav

1.03

Fastgørelse

1.04

Lysmåletekniske forskrifter

1.05

Komponenter

1.06

Vedligeholdelse

1.07

Sikkerhedsforskrifter

1.08

Hjælpeindretninger

1.09

Ikke-elektriske signallygter

1.10

Toetages signallygter

Kapitel 2

Lys- og farvemåletekniske forskrifter

Artikel 2.01

Lysmåletekniske forskrifter

2.02

Farvemåletekniske forskrifter

Kapitel 3

Konstruktionstekniske forskrifter

Artikel 3.01

Elektriske signallygter

3.02

Ringlinser, glas og indsatsglas

3.03

Elektriske lyskilder

Kapitel 4

Prøvnings- og godkendelsesmetoder

Artikel 4.01

Generelle regler

4.02

Ansøgning

4.03

Prøvning

4.04

Godkendelse

4.05

Bortfald af godkendelse

Tillæg

Miljøprøvning

1

Prøvning for beskyttelse mod vandsprøjt og støvansamling

2.

Fugtprøvning

3.

Kuldeprøvning

4.

Varmeprøvning

5.

Vibrationsprøvning

6.

Accelereret prøvning for vejrbestandighed

7.

Prøvning for saltvands- og vejrbestandighed (salttågeprøvning)

Kapitel 1

Generelle Bestemmelser

Artikel 1.01

Mærkespænding

Mærkespændingen for signallygter til sejlads på indre vandveje er 230 V, 115 V, 110 V, 24 V og 12 V. Der skal fortrinsvis anvendes anordninger til 24 V.

Artikel 1.02

Funktionskrav

De belastninger, der sædvanligvis forekommer om bord, må ikke kunne forringe den tilsigtede funktion af signallygter og hjælpeindretninger dertil. Navnlig skal alle optisk virkende og for lygternes fastholdelse og justering vigtige dele være udført således, at deres fastlagte stilling ikke kan ændre sig under drift.

Artikel 1.03

Fastgørelse

De dele af signallygter, som tjener til fastgørelse om bord, skal være udført således, at signallygtens én gang fastlagte stilling efter justering ikke kan ændre sig under drift.

Artikel 1.04

Lysmåletekniske forskrifter

Signallygter skal have den foreskrevne lysstyrkefordeling, farvegenkendelsen skal være sikret, og de foreskrevne lysstyrker skal nås umiddelbart efter at signallygten er blevet tændt.

Artikel 1.05

Komponenter

I signallygter må kun anvendes de lystekniske komponenter, som er bestemt dertil i henhold til deres type.

Artikel 1.06

Vedligeholdelse

Signallygter og tilbehør dertil skal ved deres konstruktion give mulighed for korrekt vedligeholdelse, i givet fald gennem enkel udskiftning af lyskilden, selv i mørke.

Artikel 1.07

Sikkerhedsforskrifter

Signallygter og tilbehør dertil skal være konstrueret og dimensioneret således, at deres drift, betjening og vedligeholdelse ikke kan medføre fare for personer.

Artikel 1.08

Hjælpeindretninger

Hjælpeindretninger til signallygter skal være konstrueret og udført således, at signallygternes korrekte drift og funktion ikke forringes ved påmontering, indbygning eller tilslutning af hjælpeindretningerne.

Artikel 1.09

Ikke-elektriske signallygter

Ikke-elektriske signallygter skal være konstrueret og udført i overensstemmelse med artikel 1.02 til 1.08 og forskrifterne i kapitel 3. Forskrifterne i henhold til kapitel 2 i disse prøvnings- og godkendelsesbestemmelser finder anvendelse med de fornødne ændringer.

Artikel 1.10

Toetages signallygter

To signallygter, som er indbygget i samme hus over hinanden (toetages signallygter), skal kunne anvendes som enkeltsignallygter. I intet tilfælde må begge lyskilder i en toetages signallygte være aktiveret samtidig.

Kapitel 2

Lys- og farvemåletekniske forskrifter

Artikel 2.01

Lysmåletekniske forskrifter

1.

Den lysmåletekniske vurdering af signallygter er fastlagt i del I.

2.

Signallygternes udførelse skal sikre, at der ikke kan optræde forstyrrende refleksion eller brydning af lyset. Anvendelse af reflektorer er forbudt.

3.

For tofarvede sidelygter og trefarvede lygter skal overlejring med lys af anden farve, også inden for glasset, være effektivt forhindret.

4.

For ikke-elektriske signallygter finder disse forskrifter anvendelse med de fornødne ændringer.

Artikel 2.02

Farvemåletekniske forskrifter

1.

Den farvemåletekniske vurdering af signallygter er fastlagt i del I.

2.

Farven af det af signallygter afgivne lys skal ved lyskildens driftstemperatur ligge inden for de farveområder, som er fastlagt i del I.

3.

Lysfarven af farvede signallygter må kun frembringes af gennemfarvede ringe (ringlinser, glas) og indsatsglas, når de enkelte farvepunkter af det udfaldende lys afviger højst 0,01 indbyrdes i deres koordinater i henhold til IEC-kromaticitetsdiagrammet. Der må ikke anvendes farvede pærer.

4.

Den totale lysgennemgang i de farvede glas (indsatsglas) skal være afpasset således, at de krævede lysstyrker nås ved lyskildens driftsfarvetemperatur.

5.

Refleksion af det af lyskilden afgivne lys til dele af signallygterne må ikke være selektiv, dvs. de trikromatiske koordinater x og y af den i signallygten anvendte lyskilde må ved driftsfarvetemperatur ikke udvise støre forskydning end 0,01 efter refleksion.

6.

Ringlinser af klart glas må ved driftsfarvetemperatur ikke selektivt påvirke det af lyskilden frembragte lys. Selv ved længere tids drift må de trikromatiske koordinater x og y af den i signallygten anvendte lyskilde ikke udvise større forskydning end 0,01 efter lysets passage gennem ringlinsen.

7.

Farvetypen af det fra ikke-elektriske signallygter afgivne lys skal ved lyskildens driftstemperatur være inden for de farveområder, som er fastlagt i del I.

8.

Lysfarven af farvede, ikke-elektriske signallygter må kun frembringes af gennemfarvet silikatglas. For farvede, ikke-elektriske signallygter skal den samlede mængde farvet silikatglas ved den korrelerede farvetemperatur af den ikke-elektriske lyskilde være dimensioneret således, at de foreskrevne lysstyrker nås.

Kapitel 3

Konstruktionstekniske forskrifter

Artikel 3.01

Elektriske signallygter

1.

Alle dele i signallygter skal være bestandige over for de særlige belastninger, som sejladsen indebærer som følge af fartøjets bevægelse, vibrationer, korrosion, temperaturændringer og eventuel stødpåvirkning ved lastning og ved sejlads i is samt øvrige påvirkninger, der optræder om bord.

2.

Konstruktionsmåde, materialer og forarbejdning af signallygter skal sikre en sådan stabilitet, at signallygtens funktion opretholdes efter mekanisk og termisk belastning samt udsættelse for ultraviolet lys i overensstemmelse med disse forskrifter, navnlig skal dens lys- og farvemåletekniske egenskaber bevares.

3.

Konstruktionsdele, som er udsat for korrosion, skal være udført af korrosionsbestandige materialer eller forsynet med en effektiv korrosionsbeskyttelse.

4.

De anvendte materialer må ikke være hygroskopiske, såfremt dette påvirker funktionen af installationer, apparater og hjælpeindretninger.

5.

De anvendte materialer må ikke være let brændbare.

6.

Prøvningsmyndigheden kan også godkende materialer med afvigende egenskaber, såfremt den nødvendige sikkerhed er tilvejebragt gennem konstruktionen.

7.

Prøvninger på signallygter skal godtgøre lygternes anvendelighed til det formål, de er bestemt til om bord.

Prøvningerne inddeles i miljøegnetheds- og driftsegnethedsprøver.

8.

Miljøegnethed:

a)

Miljøklasser

Klimaklasser:

X

Apparater, som er bestemt til anvendelse på steder udsat for vejrliget.

S

Apparater, som er bestemt til neddykning eller vedvarende kontakt med saltvand.

Vibrationsklasse:

V

Apparater og anordninger, som ved montering på master og andre steder er særlig udsat for vibrationer.

Belastningsklasser:

Miljøbetingelser inddeles i 3 belastningsklasser:

1)

Normale miljøbetingelser:

Betingelser, som kan optræde om bord jævnligt gennem længere tid.

2)

Ekstreme miljøbetingelser:

Betingelser, som undtagelsesvis optræder om bord i særlige tilfælde.

3)

Transportmiljøbetingelser:

Betingelser, som kan optræde under transport og opbevaring af ikke-idriftværende anlæg, apparater og hjælpeindretninger.

Prøvning ved normale miljøbetingelser benævnes »prøvning for normalt miljø«, prøvning ved ekstreme miljøbetingelser benævnes »prøvning for ekstremt miljø«, og prøvning under transportmiljøbetingelser benævnes »prøvning for transportmiljø«.

b)

Krav

Signallygter og tilbehør dertil skal ved kontinuerlig drift være egnet til de påvirkninger af bølgegang, vibrationer, fugt og temperaturskift, som må forventes om bord på et fartøj.

Signallygter og hjælpeindretninger dertil skal forblive funktionsdygtige under påvirkning af de miljøbetingelser, som er angivet i bilaget om miljøprøvning svarende til deres miljøklasse i stk. 8, litra a).

9.

Driftsegnethed

a)

Energiforsyning: i tilfælde af, at energiforsyningens mærkespænding og -frekvens afviger fra mærkeværdigrænserne (1) i nedenstående tabel, og i tilfælde af et overtoneindhold af forsyningsvekselspændingen på 5 %, skal signallygter og hjælpeindretninger dertil fungere inden for de tolerancer, der er tilladt for normal drift om bord på grundlag af prøvnings- og godkendelsesbetingelserne. Principielt må signallygtens forsyningsspænding højst afvige ± 5 % fra den valgte mærkespænding.

Strømforsyningens art

(Mærkespænding)

Spændings- og frekvensafvigelser for den elektriske energiforsyning til signallygter og hjælpeindretninger dertil

Spændingsændring

Frekvensændring

Varighed

Jævnspænding over 48 V

± 10 %

± 5 %

vedvarende

og vekselspænding

± 20 %

± 10 %

maks. 3 s

Jævnspænding til og med 48 V

± 10 %

vedvarende

Spændingsspidser på indtil ± 1 200 V med stigningsvarighed fra 2 til 10 μs og varighed indtil 20 μs eller polvending af forsyningsspændingen må ikke medføre beskadigelse af signallygter og hjælpeindretninger dertil. Efter at have været udsat for disse påvirkninger — sikringer må gerne være trådt i funktion — skal signallygter og hjælpeindretninger dertil fungere inden for de tolerancer, der er tilladt for normal drift om bord på grundlag af prøvnings- og godkendelsesbetingelserne.

b)

Elektromagnetisk kompatibilitet: Der skal træffes alle rimelige og praktisk mulige skridt til at fjerne og undertrykke årsagerne til gensidig elektromagnetisk påvirkning mellem signallygter og hjælpeindretninger dertil, også forårsaget af andre anlæg og apparater i fartøjets udrustning.

10.

Miljøbetingelser om bord på fartøjer

Miljøbetingelserne (normale, ekstreme, transport) efter stk. 8, litra a), bygger på de foreslåede tilføjelser til IEC-publikation 92-101 og 92-504. Værdier, som afviger derfra, er angivet med *.

 

Ekstreme

Normale

Miljøbetingelser

Transport

a)   

Omgivende lufttemperatur:

Klimaklasse.

– 25 til

– 25 til

– 25 til

X og S i henhold til stk. 8, litra a)

+ 55 °C*

+ 55 °C*

+ 70 °C*

b)   

Omgivende luftfugtighed:

Konstant temperatur

+ 20 °C

+ 35 °C

+ 45 °C

Højeste relative fugtighed

95 %

75 %

65 %

Temperaturændring

Mulighed for at nå dugpunktet

c)   

Vejrliget over dæk:

Sol

1 120 W/m2

Vind

50 m/s

Nedbør

15 mm/min

Vandets strømningshastighed (bølger)

10 m/s

Vandets saltindhold

30 kg/m3

d)   

Magnetfelt:

Magnetisk feltstyrke i vilkårlig retning

80 A/m

e)   Vibration:

Sinusformet vibration i vilkårlig retning

Vibrationsklasse V i henhold til stk. 8, litra a) (ekstra udsatte steder, f.eks. på master)

Frekvensområde

2 til 10 Hz

2 til 13,2 Hz*

Vejamplitude

± 1,6 mm

± 1,6 mm

Frekvensområde

10 til 100 Hz

13,2 til 100 Hz*

Accelerationsamplitude

± 7 m/s2

± 11 m/s2*

11.

Signallygter skal tilfredsstille de miljøprøvninger som er anført i tillægget.

12.

Komponenter til signallygter af organiske materialer skal være vidtgående ufølsomme over for ultraviolet stråling.

Efter en prøve af 720 timers varighed svarende til bilaget (punkt 6) må der ikke optræde kvalitetsforringende ændringer eller større forskydninger af de trikromatiske koordinater x og y end 0,01 i forhold til de ikke-bestrålede eller ikke-regnpåvirkede lysende overflader.

13.

Signallygters lysende overflader og afskærmninger skal være således konstrueret og udført, at de ved sædvanlig belastning om bord ved kontinuerlig drift med 10 % overspænding og en omgivende temperatur på + 45 °C hverken deformeres, ændres eller ødelægges.

14.

Signallygter skal ved kontinuerlig drift, 10 % overspænding og en omgivende temperatur på + 60 °C ved ophængningsdelene uden beskadigelse kunne tåle 8 timers vedvarende belastning med en kraft på 1 000 N (Newton).

15.

Signallygter skal være bestandige over for ikke-permanent neddykning. Signallygter skal ved kontinuerlig drift med 10 % overspænding og en omgivende temperatur + 45 °C uden at forandres kunne tåle nedkøling ved spuling med vand med temperatur + 15 °C til + 20 °C fra et fyldt 10 liters kar.

16.

De forarbejdede materialers bestandighed under driftsbetingelser skal være sikret, navnlig må materialerne under drift ikke antage højere temperatur end svarende til deres driftstemperatur ved kontinuerlig drift.

17.

Indeholder signallygter komponenter af ikke-metalliske materialer, skal disses kontinuerlige driftstemperatur bestemmes under de om bord rådende betingelser ved en omgivende temperatur på + 45 °C.

Hvis den således bestemte kontinuerlige driftstemperatur af ikke-metalliske materialer overstiger grænsetemperaturerne i IEC-publikation 598, del 1, tabel X og XI, skal sådanne komponenters mekaniske, termiske og klimatiske langtidsbestandighed eftervises ved særskilte undersøgelser.

18.

Til undersøgelse af komponenternes formstabilitet ved kontinuerlig driftstemperatur bringes signallygterne til at fungere i en jævn luftstrøm (v = ca. 0,5 m/s) i driftsposition ved en omgivende temperatur på + 45 °C under betingelser svarende til forholdene om bord. I opvarmningsperioden og efter at driftstemperaturen er nået, udsættes de ikke-metalliske komponenter for en mekanisk belastning, som er konstruktivt bestemt eller svarer til den, de kan blive udsat for ved håndtering. På signallygter med lysende overflader, som ikke er af silikatglas, skal et metalstempel med målene 5 mm × 6 mm med en konstant kraft på 6,5 N (svarende til fingertryk) trykke midt mellem over- og underkanten af den lysende overflade.

Under disse mekaniske belastninger må komponenten ikke udvise plastisk deformation.

19.

Til undersøgelse af komponentens ældningsbestandighed ved klimapåvirkning bringes signallygter med ikke-metalliske komponenter, som under drift er udsat for vejrpåvirkning, til at fungere intermitterende i et klimakammer, hvor der hver 12. time skiftes fra 45 °C og 95 % relativ luftfugtighed til – 20 °C under de om bord rådende betingelser, således at lygterne udsættes for fugtigvarme og kolde cykluser samt skift fra lav til høj temperatur i perioder, der svarer til den tid, hvori de skal være tændt.

Den samlede varighed af denne prøve udgør mindst 720 timer. Under denne prøve må de ikke-metalliske komponenter ikke undergå ændringer, som påvirker anordningens funktionsdygtighed.

20.

De dele af signallygter, som er monteret inden for rækkevidde, må ved en omgivende temperatur på + 45 °C ikke nå op på højere temperatur end + 70 °C, hvis de er af metal, og ikke over + 85 °C, hvis de er af ikke-metalliske materialer.

21.

Signallygter skal være konstrueret og udført efter anerkendt teknologisk praksis. Navnlig tages hensyn til IEC-publikation 598, del 1, lygter — generelle krav og prøver. Kravene i følgende afsnit skal opfyldes:

jordterminal (punkt 7.2)

beskyttelse mod elektrisk stød (punkt 8.2)

isoleringens modstand og spændingsbestandighed (punkt 10.2 og 10.3)

krybe- og luftafstand (punkt 11.2)

holdbarhed og opvarmning (punkt 12.1 og tabel X, XI og XII)

varmebestandighed, brandmodstandsevne og krybestrømbestandighed (punkt 13.2, 13.3 og 13.4)

skrueklemmer (punkt 14.2, 14.3 og 14.4).

22.

De elektriske forbindelsesledninger skal have et tværsnitsareal på ≥ 1,5 mm2. Til tilslutning skal anvendes ledninger, som mindst er af type HO 7 RN-F eller tilsvarende.

23.

Arten af beskyttelse af signallygter til eksplosionsfarlige områder skal være konstateret og attesteret af de ansvarlige prøvningsmyndigheder.

24.

Signallygter skal være således konstrueret,

1)

at der er mulighed for let at rengøre lygten indvendigt og udskifte lyskilden i mørke

2)

at der ikke kan samle sig kondensvand

3)

at der mellem aftagelige dele kun anvendes pakninger med blivende elasticitet

4)

at signallygten ikke kan afgive lys af anden farve end den foreskrevne.

25.

Hver signallygte til fast montering skal være vedlagt en monterings- eller indbygningsvejledning, som angiver signallygtens udskiftelige deles monteringsposition, formål og type. Signallygter til forskellige placeringer skal kunne anbringes på enkel, men sikker måde.

26.

Nødvendige fastgørelsesanordninger skal være af en sådan beskaffenhed, at lygtens signal-nul-retning stemmer overens med markeringen af skibets signal-nul-retning.

27.

Hver signallygte skal på et sted, som også er synligt efter montering om bord, være forsynet med følgende let læselige og holdbare påskrift:

1)

lyskildens nominelle effekt, for så vidt forskellig nominel effekt medfører forskellig lysrækkevidde

2)

for delcirkellygter lygtens art

3)

signal-nul-retning ved en markering på delcirkellygten umiddelbart under hhv. over lysfladen

4)

signallygtens art, f.eks. kraftig

5)

oprindelsesmærke

6)

tom plads til mærkning, f.eks. .F.91.235.

Artikel 3.02

Ringlinser, glas og indsatsglas

1.

Ringe (ringlinser, glas) og indsatsglas kan være af organisk glas (plexiglas) eller uorganisk glas (silikatglas).

Ringe og indsatsglas af silikatglas skal være fremstillet af en glastype af mindst hydrolyseklasse IV efter ISO 719, således at deres langtidsbestandighed mod vand er sikret.

Ringe og indsatsglas af plexiglas skal have en langtidsbestandighed mod vand svarende til dem, som er fremstillet af silikatglas.

Indsatsglas skal have en lav indre spænding.

2.

Ringe og indsatsglas skal så vidt muligt være fri for slirer og blærer samt urenheder. De må ikke udvise overfladefejl som mattering, dybe ridser o.l.

3.

Ringe og indsatsglas skal opfylde forskrifterne i artikel 3.01. De lys- og farvemåletekniske egenskaber må ikke ændre sig under disse betingelser.

4.

Røde og grønne indsatsglas til sidelanterner må ikke være indbyrdes udskiftelige.

5.

På ringe og indsatsglas skal godkendelsesmærke og typebetegnelse være påført på en let læselig og holdbar måde ved siden af oprindelsesmærket på et sted, som er synligt også efter indbygning i signallygterne.

Disse påskrifter må ikke medføre, at de lys- og farvetekniske minimumsforskrifter ikke er opfyldt.

Artikel 3.03

Elektriske lyskilder

1.

I signallygter må kun anvendes de glødelamper, som er bestemt hertil i henhold til deres type. Disse lamper skal være til rådighed i mærkespændingerne. I særlige tilfælde kan dette fraviges.

2.

Glødelampen må kun kunne fastgøres i den foreskrevne stilling i signallygten. Der tillades højst to entydige stillinger i signallygten. Forkert iskruning og anbringelse i en mellemstilling skal være umulig. Til prøvning skal vælges den ugunstigste stilling.

3.

Glødelamper må ikke have egenskaber, der påvirker deres funktion ugunstigt, f.eks. ridser eller pletter på kolben eller fejl ved glødetrådenes placering i kolben.

4.

Glødelampens driftsfarvetemperatur må ikke være under 2 360 K.

5.

De anvendte fatninger og sokler skal tilfredsstille de særlige forskrifter vedrørende det optiske system og til den mekaniske belastning ved driften om bord.

6.

Glødelampens sokkel skal være så fast forbundet med glaspæren, at kolben efter 100 timers drift med 10 % overspænding kan modstå en jævn drejning med et drejningsmoment på 25 kgcm uden forandringer eller skader.

7.

Oprindelsesmærke, mærkespænding og nominel effekt og/eller lysstyrke samt godkendelsesmærke skal være påført på glødelampens kolbe eller sokkel på en let læselig og holdbar måde.

8.

Følgende tolerancer skal være overholdt for glødelamper:

a)

Glødelamper til mærkespænding 230 V, 115 V, 110 V og 24 V

Image

Mærkespænding

V

Mærkeeffekt

W

Maks. Optagen effekt (4)

W

Mærkelevetid

h

Prøvningsværdier (4)

Glødetråd mm

Horisontal lysstyrke (5)

cd

Farvetemperatur

K

b

mm

1

mm

24

40

43

 

45

2 360

Formula

Formula

110 ell. 115

60

69

1 000

til

til

Formula

Formula

230

65

69

 

65

2 856

Formula

Formula

b)

Glødelamper til mærkespænding 24 V og 12 V

Image

Mærkespænding

V

Mærkeeffekt

W

Maks. Optagen effekt (6)

W

Mærkelevetid

h

Prøvningsværdier (6)

Glødetråd

l mm

Horisontal lysstyrke (7)

cd

Farvetemperatur

K

12

 

 

1 000

12

til

20

2 360

til

2 856

9 til 13

9 til 17

 

10

18

24

 

 

12

 

 

30

til

48

9 til 13

 

25

26,5

24

 

 

c)

Glødelamper mærkes på soklen med de i betegnelsen indgående størrelser. Foretages denne mærkning på kolben, må det ikke nedsætte glødelampens virkning.

d)

Anvendes der i signallygterne udladningslamper i stedet for glødelamper, gælder forskrifterne for glødelamper tilsvarende for disse.

Kapitel 4

Prøvnings- og godkendelsesprocedurer

Artikel 4.01

Generelle regler

For prøvnings- og godkendelsesprocedurerne gælder bestemmelserne i del I.

Artikel 4.02

Ansøgning

1.

Ansøgning om godkendelse skal indgives af fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant og skal ledsages af følgende oplysninger og dokumentation samt prøveeksemplarer og eventuelle hjælpeindretninger.

a)

angivelse af signallygtens art (f.eks. kraftig)

b)

fabriksmærke, typebetegnelse og lyskilde for signallygten og eventuelle hjælpeindretninger

c)

for elektriske signallygter, den mærkespænding, signallygterne er bestemt til

d)

en specifikation af alle karakteristika og præstationer

e)

kort teknisk beskrivelse med angivelse af de til signallygtens fremstilling anvendte materialer samt principstrømskema med kort teknisk beskrivelse, såfremt der i strømkredsen foran signallygten er tilsluttet hjælpeindretninger, som kan påvirke dens drift

f)

for prøver af signallygter og af disses eventuelle hjælpeindretninger, to eksemplarer af:

i)

monterings- eller indbygningsanvisning med angivelse af lyskilde og fastgørelses- eller holdeanordning

ii)

skitser med målangivelse og tildelte benævnelser og typebetegnelser, som er nødvendige til identificering af signallygter, som er fremstillet efter prøveeksemplaret og monteret eller indbygget om bord, samt disses eventuelle hjælpeindretninger

iii)

anden dokumentation som tegninger, styklister, el-diagrammer, funktionsbeskrivelser og fotografier vedrørende alle væsentlige detaljer, som i henhold til kapitel 1 til 3 i disse prøvnings- og godkendelsesbetingelser kan blive påvirket og i dette omfang er nødvendige til at fastslå overensstemmelsen af den påtænkte produktion af enheder med prøveeksemplaret. Navnlig gælder dette følgende oplysninger og tegninger:

et længdesnit, som viser detaljer i ringlinsens opbygning og lyskildens profil (glødelampe med spiraltråd) samt af placering og fastgørelse

et tværsnit gennem signallygten i højde med ringlinsens midte, som viser dels detaljer ved arrangementet af lyskilden, af ringlinsen og af et eventuelt indsatsglas, dels, for delkredslygter, den vandrette udstrålingsvinkel

for delkredslygter, afbildning af bagsiden med detaljer af holder eller fastgørelsesdele

afbildning af fuldkredslygten med angivelse af detaljer vedrørende anbringelse eller holder

iv)

oplysninger vedrørende de måltolerancer ved serieproduktion af lyskilde, ringlinse, indsatsglas, fastgørelsesanordninger eller holdere samt af den i signallygten anvendte lyskilde i forhold til den monterede ringlinse

v)

oplysninger vedrørende den horisontale lysstyrkefordeling af lyskilder fra serieproduktion ved mærkespænding

vi)

oplysninger vedrørende tolerancer ved serieproduktion af farvet glas for farve og transmission med standardlyskilde A (2 856 K) eller med lystypen fra den foreskrevne lyskilde.

2.

Ansøgningen skal vedlægges to driftsklare prøveeksemplarer, hver med 10 lyskilder for hver mærkespænding, og, når det er relevant fem indsatsglas i de forskellige signalfarver, samt fastgørelses- eller holdeanordning.

Derudover skal sådanne apparatspecifikke hjælpeindretninger stilles til rådighed, som er nødvendige til gennemførelse af godkendelsesprøvningen efter anmodning.

3.

Prøveeksemplaret skal i alle enkeltheder svare til den påtænkte udførelse og være forsynet med alt tilbehør, som er nødvendigt til indbygning eller montering i en placering svarende til normal anvendelse og til forskriftsmæssig drift, og som prøveeksemplaret er bestemt til at anvendes sammen med om bord. Med prøvningsmyndighedens godkendelse kan tilbehørsdele undtages.

4.

Yderligere prøveeksemplarer, dokumentation og oplysninger efterindsendes efter anmodning.

5.

Dokumentationen skal være affattet på sproget i det land, hvor den prøvningsinstans, som meddeler godkendelsen, befinder sig.

6.

Omfatter ansøgningen om godkendelse kun en hjælpeindretning, finder stk. 1-5 anvendelse med de fornødne ændringer, idet hjælpekomponenter kun kan godkendes i forbindelse med godkendte signallygter.

7.

Delkredslygter skal i princippet indleveres som et komplet sæt.

Artikel 4.03

Prøvning

1.

Ved prøvning af en signallygte, som er nyudviklet eller fremkommet ved ændring af en godkendt type, eller prøvning af en hjælpeindretning, som er nyudviklet eller fremkommet ved ændring af en godkendt type, eftervises det, om prøveeksemplaret opfylder forskrifterne i disse prøvnings- og godkendelsesbestemmelser og er i overensstemmelse med dokumentationen i henhold til artikel 4.02, stk. 1, litra f).

2.

Godkendelsesprøvningen skal være baseret på de betingelser, som optræder om bord på fartøjer. Prøvningen omfatter alle de lyskilder, indsatsglas og hjælpeindretninger, som kræves indleveret, og som er bestemt til signallygten.

3.

Den lys- og farvemåletekniske prøvning gennemføres ved den pågældende mærkespænding.

Signallygter vurderes ud fra den vandrette driftslysstyrke IB og driftsfarvetemperaturen.

4.

Prøvning af enkeltkomponenter eller hjælpeindretninger foretages alene med den type signallygte, som de er bestemt til.

5.

Prøvning udført af andre myndigheder til eftervisning af opfyldelse af forskrifterne i kapitel 3 kan på anmodning anerkendes, såfremt deres ækvivalens i henhold til tillægget.

Artikel 4.04

Godkendelse

1.

For godkendelse af signallygter gælder artikel 4.01 til 4.05 i del I.

2.

For signallygter og hjælpeindretninger, som er serieproduceret eller er bestemt dertil, kan godkendelse tildeles ansøgeren efter en for dennes regning foretaget godkendelsesprøvning, når ansøgeren indestår for korrekt udøvelse af de beføjelser, som følger af godkendelsen.

3.

Hvis godkendelse meddeles, udstedes et godkendelsescertifikat for den tilsvarende signallygte i henhold til artikel 4.03 i del I, og signallygtetypen tildeles et godkendelsesmærke i henhold til artikel 4.05 i del I.

Godkendelsesmærket og det fortløbende fabrikationsnummer skal på hver signallygte, som er udført i henhold til prøveeksemplaret, påføres på let læselig og holdbar måde på et sted, som er synligt, også efter montering om bord. Oprindelsesmærker og typebetegnelser påføres på let læselig og holdbar måde. På signallygter må ikke påføres tegn, som kan give anledning til forveksling med godkendelsesmærket.

4.

Godkendelsen kan være tidsbegrænset og kan indeholde pålæg og betingelser.

5.

Ændringer af en godkendt signallygte og tilføjelser til tilladte signallygter kræver godkendelse af prøvningsmyndigheden.

6.

Nægtes godkendelse af en signallygte, får ansøgeren meddelelse herom med ankemuligheder.

7.

Et prøveeksemplar af hver godkendt signallygtetype skal overlades til den godkendende prøvningsmyndighed.

Artikel 4.05

Bortfald af godkendelse

1.

Godkendelsen for et prøveeksemplar bortfalder ved udløb af fristen, ved inddragelse og ved tilbagetrækning.

2.

Godkendelsen kan inddrages, når

forudsætningerne for dens meddelelse efterfølgende er bortfaldet og ikke kun midlertidigt

disse prøvnings- og godkendelsesbestemmelser ikke overholdes

en signallygte ikke er i overensstemmelse med det godkendte prøveeksemplar

de udstedte påbud ikke er blevet overholdt eller

indehaveren af godkendelsen viser sig at være utilforladelig.

Den skal trækkes tilbage, når forudsætningerne for dens meddelelse ikke har været til stede.

3.

Hvis produktionen af en godkendt signallygtetype indstilles, skal den godkendende prøvningsmyndighed straks underrettes.

4.

Tilbagetrækning og inddragelse af godkendelsen medfører, at det er forbudt at anvende den tildelte mærkning.

5.

Efter bortfald af godkendelsen skal godkendelsescertifikatet forelægges for den godkendende prøvningsmyndighed med henblik på påføring af en anmærkning om bortfaldet.

Tillæg

Miljøprøvninger

1.   Prøvning for beskyttelse mod vandsprøjt og støvansamling.

2.

Arten af prøveeksemplarets beskyttelse skal være i overensstemmelse med klassificering IP 55 i IEC-publikation del 598-I.

Prøvning og bedømmelse vedrørende støvansamling og vandsprøjt finder sted i henhold til klassificering IP 55 i IEP-publikation 529.

Det første ciffer 5 angiver her beskyttelse mod støvansamling. Herved forstås: Fuldstændig beskyttelse mod berøring af spændingsførende dele og beskyttelse mod skadelig støvansamling.

Indtrængning af støv er ikke fuldstændig forhindret.

Det andet ciffer 5 angiver beskyttelse mod vandsprøjt. Herved forstås: En vandstråle fra en dyse, som fra alle sider rettes mod lygten, må ikke have skadelig virkning.

1.2

Prøveeksemplarets vandbestandighed bedømmes som følger: Beskyttelsen anses for tilstrækkelig, når indtrængende vand ikke virker forstyrrende på dets funktion.

Der må ikke være fremkommet vandansamling på isolationen, såfremt mindsteværdierne for krybeafstand dermed ikke er overholdt. Spændingsførende dele må ikke være våde, og en eventuel ansamling af vand indvendigt i lygten må ikke nå sådanne dele.

2.   Fugtprøvning

2.1   Formål og anvendelse

Ved denne prøvning vurderes virkningen af fugtig varme og af fugt ved skiftende temperatur efter artikel 3.01, stk. 10, litra b), ved drift, transport og opbevaring af nautiske anlæg, apparater og instrumenter, hvor overfladen kan udsættes for kondensering.

Den krævede kondensering tilnærmer endvidere for uindkapslede aggregater virkningen af et i driftsperioden opbygget støvfald og/eller en hygroskopisk saltfilm.

Følgende specifikation bygger på IEC-publikation 68, del 2-30, sammenholdt med artikel 3.01, stk. 10, litra a) og b). Nærmere oplysninger kan om nødvendigt hentes i publikationen.

Enheder og aggregater, som i uindkapslet form skal godkendes som prøveeksemplarer, skal afprøves i uindkapslet tilstand eller, såfremt de er uegnede dertil, med de beskyttelsesforanstaltninger, som efter ansøgerens vurdering er nødvendige som minimum til anvendelsen om bord.

2.2   Udførelse

1)

Prøvning finder sted i et prøvekammer, hvis beskaffenhed — om nødvendigt i forbindelse med ventilation — sikrer, at alle punkter i kammeret har tilnærmelsesvis samme temperatur og luftfugtighed. Luftens strømning må ikke afkøle prøveeksemplaret nævneværdigt, men skal være så kraftig, at de foreskrevne værdier af lufttemperatur og -fugtighed kan overholdes i prøveeksemplarets umiddelbare omgivelser.

Kondensvand skal løbende ledes ud af prøvekammeret. Der må ikke dryppe kondensvand på prøveeksemplaret. Kondensvand må kun efter fornyet behandling, navnlig fjernelse af kemiske stoffer hidrørende fra prøveeksemplaret, anvendes til befugtning.

2)

Prøveeksemplaret må ikke udsættes for varmestråling fra varmekilderne til kammerets opvarmning.

3)

Prøveeksemplaret skal før påbegyndelse af prøvningen være så længe ude af drift, at alle dets dele har nået rumtemperatur.

4)

Prøveeksemplaret opstilles i prøvekammeret ved rumtemperatur + 25 ± 10 °C svarende til sin normale anvendelse om bord.

5)

Kammeret lukkes. Lufttemperaturen indstilles på – 25 ± 3 °C ved en relativ luftfugtighed på 45 til 75 % og fastholdes, indtil prøveeksemplaret har nået samme temperatur.

6)

Den relative luftfugtighed øges ved uændret lufttemperatur i løbet af højst en time til mindst 95 %. Denne stigning kan allerede finde sted i løbet af den sidste time af prøveeksemplarets temperaturtilpasning.

7)

Lufttemperaturen i kammeret øges i løbet af et tidsrum af 3 ± 0,5 timer gradvis til + 40 ± 2 °C. Under temperaturstigningen skal den relative luftfugtighed til stadighed holdes på mindst 95 %, de sidste 15 minutter på mindst 90 %. Under temperaturstigningen skal prøveeksemplaret kondensere.

8)

Lufttemperaturen holdes, indtil der er forløbet 12 ± 0,5 timer fra begyndelsen af fase 7), på + 40 ± 2 °C ved en relativ luftfugtighed på 93 ± 3 %. Under de første og sidste 15 minutter af det tidsrum, hvori temperaturen er + 40 ± 2 °C, kan den relative luftfugtighed være mellem 90 og 100 %.

9)

Lufttemperaturen sænkes i løbet af tre til seks timer til + 25 ± 3 °C. Den relative luftfugtighed skal herunder til stadighed være over 80 %.

10)

Lufttemperaturen holdes, indtil der er forløbet 24 timer fra begyndelsen af fase 7), på + 25 ± 3 °C. Den relative luftfugtighed skal herunder til stadighed være over 95 %.

11)

Fase 7) gentages.

12)

Fase 8) gentages.

13)

Tidligst ti timer efter begyndelsen af fase 12) tilsluttes eventuelle konditioneringsanordninger for prøveeksemplaret. Efter forløb af det tidsrum, som ifølge fabrikanten er nødvendigt til konditionering af prøveeksemplaret, bringes dette til at fungere efter fabrikantens anvisninger ved skibsledningsnettets mærkespænding med en tolerance på ± 3 %.

14)

Efter forløb af den tid, som ifølge fabrikanten er nødvendig til opnåelse af normal funktionsdygtighed, afprøves funktionerne, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres. Er det nødvendigt at åbne prøvekammeret, skal dette ske så kortvarigt som muligt.

Såfremt den nødvendige tid til opnåelse af normal funktionsdygtighed er over 30 minutter, forlænges denne fase så meget, at der efter indtræden af den normale driftstilstand er tilstrækkelig tid, dog mindst 30 minutter, til rådighed til prøvning af funktioner og til måling af funktionsdata.

15)

I løbet af tre timer sænkes lufttemperaturen, stadig med prøveeksemplaret i funktion, til rumtemperatur — med en tolerance på ± 3 °C. — og den relative luftfugtighed sænkes til under 75 %.

16)

Kammeret åbnes, og prøveeksemplaret udsættes for rummets normale lufttemperatur og -fugtighed.

17)

Efter tre timer, dog først når al synlig fugt på prøveeksemplaret er fordampet, prøves dettes funktioner igen, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres.

18)

Prøveeksemplaret inspiceres visuelt. Husene åbnes, og prøveeksemplarets indvendige dele undersøges for virkningerne af klimaprøvningen og for rester af kondensvand.

2.3   Krav til resultater

2.3.1

Prøveeksemplaret skal fungere korrekt i fase 12) til 18). Der må ikke forekomme skader.

2.3.2

De i fase 12) og 18) registrerede funktionsdata skal ligge inden for de tolerancegrænser, som er fastlagt for prøveeksemplaret i disse prøvnings- og godkendelsesbetingelser.

2.3.3

Indvendigt i prøveeksemplaret må ikke optræde korrosionsbetingede forandringer eller rester af kondensvand, som under længerevarig påvirkning af høj luftfugtighed kan forventes at føre til funktionsforstyrrelser.

3.   Kuldeprøvning

3.1   Formål

Ved denne prøvning undersøges virkningen af kulde under drift, transport og opbevaring efter artikel 3.01, stk. 8 og 10. Nærmere oplysninger kan om nødvendigt hentes i IEC-publikation 68, del 3-1.

3.2   Udførelse

1)

Prøvning finder sted i et prøvekammer, hvis beskaffenhed — om nødvendigt i forbindelse med ventilation — sikrer, at alle punkter i kammeret har tilnærmelsesvis samme temperatur. Luftfugtigheden skal være så lav, at prøveeksemplaret ikke dugger i nogen af prøvningsfaserne.

2)

Prøveeksemplaret opstilles i prøvekammeret ved rumtemperatur + 25 ± 10 °C svarende til sin normale anvendelse om bord.

3)

Kammertemperaturen sænkes med en hastighed af højst 45 °C/h til – 25 ± 3 °C.

4)

Kammertemperaturen holdes på – 25 ± 3 °C. i den tid, det tager for prøveeksemplaret at nå temperaturligevægt, plus yderligere mindst to timer.

5)

Kammertemperaturen øges med en hastighed af højst 45 °C/h til 0 ± 2 °C.

For alle prøveeksemplarer i henhold til artikel 3.01, stk. 10, litra a), gælder:

6)

I den sidste time af fase 4) for klimaklasse X bringes prøveeksemplaret til at fungere efter fabrikantens anvisninger ved skibsledningsnettets mærkespænding med en tolerance på ± 3 %. Eventuelle varmekilder i prøveeksemplaret skal herunder være i funktion.

Efter forløb af den tid, som er nødvendig til opnåelse af normal funktionsdygtighed, afprøves funktionerne, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres.

7)

Kammertemperaturen øges med en hastighed af højst 45 °C/h til rumtemperatur.

8)

Når prøveeksemplarets temperatur har udlignet sig, åbnes kammeret.

9)

Prøveeksemplarets funktioner afprøves, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres.

3.3   Krav til resultater

Prøveeksemplarets skal fungere korrekt i fase 7), 8) og 9). Der må ikke forekomme skader.

De i fase 7) og 9) registrerede funktionsdata skal ligge inden for de tolerancegrænser, som er fastlagt for prøveeksemplaret i disse prøvnings- og godkendelsesbetingelser.

4.   Varmeprøvning

4.1   Formål og anvendelse

Ved denne prøvning bedømmes virkningen af varme under drift, transport og opbevaring efter artikel 3.01, stk. 8, litra a), og stk. 10, litra a). Følgende specifikation bygger på IEC-publikation 68, del 2-2, sammenholdt med artikel 3.01, stk. 10, litra a). Nærmere oplysninger kan om nødvendigt hentes i IEC-publikationen.

 

Normal-

Grænse-

miljøprøvning

Klimaklasse X og S

+ 55 °C

+ 70 °C

tilladt tolerance ± 2 °C

Grænsemiljøprøvning skal som hovedregel udføres først. Er de for normale miljøbetingelser gældende tolerancer for funktionsdata herunder overholdt, kan normalmiljøprøvning undlades.

4.2   Udførelse

1)

Prøvning finder sted i et prøvekammer, hvis beskaffenhed — om nødvendigt i forbindelse med ventilation — sikrer, at alle punkter i kammeret har tilnærmelsesvis samme temperatur. Luftens strømning må ikke afkøle prøveeksemplaret nævneværdigt. Prøveeksemplaret må ikke udsættes for varmestråling fra varmekilderne til opvarmning af kammeret. Luftfugtigheden skal være så lav, at prøveeksemplaret ikke kondensere i nogen af prøvningsfaserne.

2)

Prøveeksemplaret opstilles i prøvekammeret på tilsvarende måde som ved normal anvendelse om bord, ved rumtemperatur på + 25 ± 10 °C. Prøveeksemplaret bringes til at fungere efter fabrikantens anvisninger ved skibsledningsnettets mærkespænding med en tolerance på ± 3 %.

Efter forløb af den nødvendige tid til opnåelse af normal funktionsdygtighed afprøves funktionerne, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres.

3)

Kammerets lufttemperatur øges med en hastighed af højst 45 °C/h til prøvningstemperaturen efter artikel 3.01, stk. 10, litra a).

4)

Lufttemperaturen holdes på prøvningstemperaturen i den tid, det tager for prøveeksemplaret at nå temperaturligevægt, plus yderligere to timer.

Efter de sidste to timer afprøves funktionerne på ny, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres.

5)

Lufttemperaturen sænkes i løbet af mindst én time til rumtemperaturen. Derefter åbnes kammeret.

Når prøveeksemplarets temperatur har udlignet sig, afprøves funktionerne på ny, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres.

4.3   Krav til resultater

Prøveeksemplaret skal fungere korrekt i alle prøvningsfaser. Der må ikke forekomme skader. De i fase 2), 4) og 5) registrerede funktionsdata skal ved en normalmiljøprøvning ligge inden for de tolerancegrænser, som er fastlagt i disse prøvnings- og godkendelsesbetingelser.

5.   Vibrationsprøvning

5.1   Formål og anvendelse

Ved denne prøvning vurderes de funktionelle og strukturelle virkninger af vibrationer efter artikel 3.01, stk. 10, litra e). Strukturelle virkninger berører de mekaniske komponenters opførsel, navnlig resonanssvingninger og materialetræthed, uden at dette nødvendigvis er forbundet med direkte virkninger på funktionen eller ændring af funktionsdata.

Funktionelle virkninger udstrækker sig direkte til prøveeksemplarers virkemåde og funktionsdata. De kan være knyttet til strukturelle virkninger.

Følgende specifikation bygger på IEC-publikation 68, del 2-6 sammenholdt med artikel 3.01, stk. 10, litra e). Værdier, som afviger herfra, er mærket *. Nærmere oplysninger kan om nødvendigt hentes i IEC-publikation 68, del 2-6.

Prøvningskrav:

Prøvning udføres med sinusvibrationer i følgende frekvensområder med de angivne amplituder:

 

Normal-

Grænse-

miljøprøvning

Vibrationsklasse V:

 

 

Frekvensområde

2 til 10 Hz

2 til 13,2 Hz*

Vejamplitude

± 1,6 mm

± 1,6 mm

Frekvensområde

10 til 100 Hz

13,2 til 100 Hz*

Accelerationsamplitude

± 7 m/s2

± 11 m/s2

Grænsemiljøprøvning skal som hovedregel udføres først. Er de for normale miljøbetingelser gældende tolerancer for funktionsdata herunder overholdt, kan normalmiljøprøvning undlades. Prøveeksemplarer, som er bestemt til brug med vibrationsdæmpere, skal prøves sammen med disse. Er prøvning med driftsmæssigt foreskrevne vibrationsdæmpere undtagelsesvis ikke mulig, prøves anordningerne uden vibrationsdæmpere med en belastning, som er ændret svarende til vibrationsdæmpernes overførselsegenskaber.

Prøvning uden vibrationsdæmper kan ligeledes godtages til bestemmelse af karakteristiske frekvenser.

Vibrationsprøvning skal finde sted i tre på hinanden vinkelrette hovedretninger. For prøveeksemplarer, der som følge af deres beskaffenhed kan udvise særlige virkninger ved vibration i retninger skråt på hovedretningerne, skal der yderligere prøves i de retninger, hvor der er særlig følsomhed.

5.2   Udførelse

1)

Prøveopstilling

Prøvningen udføres ved hjælp af en vibrationsanordning, et såkaldt vibrationsbord, med hvilket prøveeksemplaret kan påføres mekaniske svingninger, som opfylder følgende betingelser:

Grundbevægelsen skal være sinusformet og forløbe således, at prøveeksemplarets fastgørelsespunkter til vibrationsbordet i det væsentlige bevæges i fase og langs parallelle rette linjer.

Den største vibrationsamplitude af den tværgående bevægelse må for et vilkårligt fastgørelsespunkt højst være 25 % større end den foreskrevne amplitude af grundbevægelsen.

Andelen af forstyrrende vibrationer, angivet som

Formula(i procent)

hvor a1 = den effektive værdi af den forudgivne acceleration ved den anslående frekvens

atot = den effektive værdi af den totale acceleration, a1 medregnet, målt i frekvensområdet op til 5 000 Hz

må ikke være over 25 % i det fastgørelsespunkt, der er valgt som referencepunkt for måling af accelerationen.

Vibrationsamplituden må ikke afvige mere fra den pågældende specificeret værdi end

± 15 % i det som referencepunkt valgte fastgørelsespunkt, og

± 25 % i ethvert andet fastgørelsespunkt.

Til bestemmelse af karakteristiske frekvenser skal vibrationsamplituden kunne indstilles mellem nul og den pågældende specificerede værdi i tilstrækkeligt små trin.

Vibrationsfrekvensen må ikke afvige fra den pågældende specificerede værdi med mere end

± 0,05 Hz ved frekvenser indtil 0,25 Hz,

± 20 % ved frekvenser fra 0,25 Hz til 5 Hz,

± 1 Hz ved frekvenser fra 5 Hz til 50 Hz,

± 2 % ved frekvenser over 50 Hz.

Til sammenligning af karakteristiske frekvenser skal der ved vibrationsprøvningens begyndelse og slutning kunne indstilles vibrationsfrekvenser, som indbyrdes højst afviger

± 0,05 Hz ved frekvenser indtil 0,5 Hz,

± 10 % ± 0,5 Hz ved frekvenser indtil 5 Hz,

± 0,5 Hz ved frekvenser fra 5 Hz til 100 Hz,

± 0,5 % ved frekvenser over 100 Hz.

Til gennemløb af frekvenser skal vibrationsfrekvensen kunne ændres kontinuerligt eksponentielt med tiden i begge retninger mellem nedre og øvre grænse af det i punkt 5.1 som prøvningskrav angivne frekvensområde med en hastighed på 1 oktav/minut ± 10 %.

Til bestemmelse af karakteristiske frekvenser skal vibrationsfrekvensens ændringshastighed kunne nedsættes til en vilkårligt lav værdi.

Den af vibrationsanordningen omkring prøveeksemplaret frembragte magnetiske feltstyrke må ikke være over 20 kA/m. Prøvningsmyndigheden kan for bestemte prøveeksemplarer fastsætte lavere maksimalværdier.

2)

Indledende undersøgelse, opstilling og ibrugtagning

Prøveeksemplaret undersøges visuelt for korrekt beskaffenhed, navnlig at alle komponenter og aggregater er monteret korrekt i overensstemmelse med konstruktionen.

Prøveeksemplaret opstilles på vibrationsbordet med den til indbygning om bord foreskrevne fastgørelsesmåde. Prøveeksemplarer, hvis funktion og opførsel under påvirkning af vibrationer afhænger af deres placering i forhold til tyngderetningen, skal afprøves i deres normale driftsstilling. De til opstillingen benyttede holdere og anordninger må ikke væsentligt ændre prøveeksemplarets vibrationsamplitude og bevægelsesform inden for prøvningens frekvensområde.

Prøveeksemplaret bringes til at fungere efter fabrikantens anvisninger ved skibsledningsnettets mærkespænding med en tolerance på ± 3 %.

Efter forløb af den tid, som er nødvendig til opnåelse af normal funktionsdygtighed, afprøves funktionerne, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres.

3)

Indledende funktionsundersøgelse under påvirkning af vibrationer

Denne prøvningsfase gennemføres på alle prøveeksemplarer. Prøveeksemplarer, som ved forskellige driftsformer kan arbejde med forskellig indvirkning af vibrationer, skal afprøves ved flere eller alle driftsformer.

Med vibrationsbordet udføres en frekvenscyklus ved, at det i punkt 5.1 for prøvningen foreskrevne frekvensområde med de respektive tilhørende amplituder gennemløbes fra nedre til øvre frekvensgrænse og tilbage igen med en hastighed på én oktav i minuttet. Herunder iagttages prøveeksemplaret med brug af egnede måleinstrumenter og ved visuel inspektion, om nødvendigt ved hjælp af et stroboskop, nøje for funktionsforstyrrelser, ændring af funktionsdata og sådanne mekaniske tegn som resonanssvingninger og klapren, der optræder ved bestemte frekvenser. Sådanne frekvenser betegnes »karakteristiske« frekvenser.

Når bestemmelse af karakteristiske frekvenser og vibrationseffekter er nødvendig, kan frekvensændringen bremses, standses eller vendes, og vibrationsamplituden mindskes. Ved gradvis indtrædende ændringer af funktionsdata skal man ved fastholdt vibrationsfrekvens afvente, at slutværdien nås, dog højst i fem minutter.

Under frekvensgennemløbet registreres i det mindste frekvensen og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata, og alle karakteristiske frekvenser med tilhørende virkninger føres til protokols med henblik på senere sammenligning i fase 7).

Kan prøveeksemplarets mekaniske vibrationsegenskaber ikke vurderes tilstrækkeligt, når det er i funktion, skal der desuden udføres en undersøgelse af dets vibrationsegenskaber, når det er afbrudt.

Prøvningen kan afbrydes, hvis der under frekvensgennemløbet forekommer væsentlige overskridelser af de tilladte tolerancer for funktionsdata, uacceptable funktionsforstyrrelser eller strukturelle resonanssvingninger, som forventes at ville give forstyrrelser under den videre vibrationsprøvning.

4)

Prøvning af omkoblingsfunktion

Denne prøvningsfase gennemføres på alle prøveeksemplarer, på hvilke vibrationsbelastningen kan påvirke omkoblingsfunktioner for f.eks. relæer.

Prøveeksemplaret udsættes for vibrationer, som ligger i det område, der i punkt 5.1 er angivet som prøvningsbelastning, idet frekvensen ændres trinvis svarende til E 12-rækken (8) med de respektive tilhørende amplituder. På hvert frekvenstrin skal alle eventuelt vibrationsfølsomme omkoblingsfunktioner, i givet fald også tilslutning og afbrydelse, udføres mindst to gange.

Omkoblingsfunktioner kan desuden afprøves ved frekvenser, som ligger mellem værdierne i E 12-rækken.

5)

Langtidsprøvning med gennemløb

Denne prøvningsfase gennemføres på alle prøveeksemplarer. For prøveeksemplarer, som ved forskellige driftsformer kan arbejde med forskellig indvirkning af vibrationer, skal første del af denne fase — med prøveeksemplaret i funktion — udføres flere gange, i flere eller alle funktionsmåder.

Prøveeksemplaret, som er i funktion i henhold til fase 2), underkastes fem frekvenscykluser, hvorunder det i punkt 5.1 for prøvningen foreskrevne frekvensområde med de tilhørende amplituder hver gang gennemløbes én gang fra nedre til øvre frekvensgrænse og tilbage med en hastighed på en oktav i minuttet.

Efter den femte cyklus kan funktionen afprøves ved stationært vibrationsbord, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres.

6)

Langtidsprøvning med fast frekvens

Denne prøvningsfase gennemføres, når der ved undersøgelse af vibrationsegenskaberne i fase 3) i det gennemløbne frekvensområde ved frekvenser over 5 Hz konstateres mekaniske resonanser, som ifølge fabrikanten eller dennes befuldmægtigede repræsentant bør tillades ved kontinuerlig drift om bord, men over for hvilke de pågældende komponenter ikke med sikkerhed kan anses for bestandige. Denne fase vedrører specielt anordninger med vibrationsdæmpere, hvis resonansfrekvens findes i det i punkt 5.1 for prøvningen foreskrevne område og ligger over 5 Hz.

Prøveeksemplaret, som er i funktion i henhold til fase 2), udsættes ved hver resonansfrekvens — i den vibrationsretning, som svarer til praktisk anvendelse og indebærer den højeste belastning af de pågældende komponenter — i to timer for vibrationer med den amplitude, som foreskrives i punkt 5.1 for grænsemiljøprøvning og for den pågældende frekvens. Om nødvendigt efterindstilles den anslående frekvens, så resonansvibrationerne til stadighed forbliver anslået med mindst 70 % af deres maksimale amplitude, eller så frekvensen til stadighed ændres kontinuerligt mellem en værdi 2 % under og 2 % over den først konstaterede resonansfrekvens med en hastighed på mindst 0,1 oktav/minut og højst 1 oktav/minut. Under vibrationsbelastningen overvåges prøveeksemplarets funktioner med henblik på funktionsforstyrrelser, som skyldes udløsning eller forskydning af mekaniske komponenter og afbrydelse eller kortslutning af elektriske forbindelser.

Prøveeksemplarer, for hvilke det vil være mere hensigtsmæssigt at udføre denne prøvningsfase i afbrudt tilstand, kan afprøves i afbrudt tilstand, såfremt den mekaniske belastning af de pågældende komponenter ikke derved mindskes i forhold til praksis.

7)

Afsluttende undersøgelse af indvirkningen af vibrationer

Denne prøvningsfase gennemføres efter behov.

Undersøgelsen af vibrationsegenskaberne i fase 3) gentages med de i samme fase anvendte frekvenser og amplituder. De herved fundne karakteristiske frekvenser og virkninger af vibrationsbelastningen sammenholdes med resultaterne af fase 3) til fastlæggelse af alle de under vibrationsprøvningen indtrådte forandringer.

8)

Afsluttende undersøgelse

Efter at vibrationsbordet er bragt til stilstand, og der er forløbet den nødvendige tid til indstilling af funktionstilstanden uden vibrationsbelastning, afprøves funktionerne, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres.

Til slut undersøges prøveeksemplaret visuelt for korrekt beskaffenhed.

5.3   Krav til resultater

Hverken prøveeksemplaret, dets underenheder eller dets komponenter må udvise mekaniske resonansvibrationer i de frekvensområder, der er angivet som prøvningsbelastning i punkt 5.1. Er sådanne resonansvibrationer uundgåelige, skal det ved konstruktionsmæssige foranstaltninger sikres, at der ikke forekommer beskadigelser på prøveeksemplaret, dets underenheder og komponenter.

Under og efter vibrationsprøvning må der ikke være mærkbare virkninger af vibrationsbelastningen, navnlig må de i fase 7) iagttagne karakteristiske frekvenser ikke have ændret sig fra de i fase 3) fastslåede værdier i et omfang, som ved længerevarig vibrationspåvirkning forventes at medføre beskadigelse eller forringelse af funktionen.

De i fase 3) og 8) registrerede funktionsdata skal ved normalmiljøprøvning ligge inden for de tolerancegrænser, som er fastlagt i disse prøvnings- og godkendelsesbetingelser.

Ved prøvning af tilkoblingsfunktionerne i fase 4) må der ikke optræde forstyrrelser og fejltilslutninger.

6.   Accelereret prøvning for vejrbestandighed

6.1   Formål og anvendelse

Accelereret prøvning for vejrbestandighed (simuleret vejrpåvirkning ved filtreret xenonbuestråling og overbrusning) af signallygter udføres i overensstemmelse med IEC-publikation 68, del 2-3, 2-5 og 2-9, suppleret med følgende:

Accelereret prøvning for vejrbestandighed i henhold til denne publikation tjener til i en prøveanordning gennem veldefinerede og reproducerbare betingelser at simulere naturlig vejrpåvirkning med henblik på at påføre kunststofprodukterne en accelereret ændring af deres egenskaber.

Accelereret prøvning udføres i en prøveopstilling med filtreret xenonbuestråling og periodevis overbrusning. Efter vejrpåvirkningen, målt som produktet af bestrålingsstyrke og -varighed, sammenlignes prøveeksemplarets egenskaber med egenskaberne af ikke-vejrpåvirkede prøveeksemplarer af samme oprindelse. I første række anvendes egenskaber, som er afgørende for den praktiske anvendelse, som f.eks. farve, overfladebeskaffenhed, slagstyrke, trækstyrke, brudforlængelse.

Med henblik på at sammenholde resultaterne med udsættelse for vejrliget forudsættes det, at ændringer fremkaldt af vejrliget hovedsagelig skyldes globalstrålingen med samtidig indvirkning af oxygen, vand og varme på materialet.

Ved accelereret prøvning lægges derfor navnlig vægt på, at strålingen i prøveopstillingen i vidt omfang tilpasses globalstrålingen (se IEC-publikationen).

Den hertil anvendte filtrerede xenonbuestråling har en strålingsfunktion, der simulerer globalstrålingen.

Efter de hidtidige erfaringer er der ved overholdelse af de angivne prøvningsbetingelser rangkorrelation mellem vejrbestandigheden i korttidsprøvningen og resultaterne af udsættelse for vejrliget. Accelereret prøvning har frem for udsættelse for vejrliget den fordel dels at være reproducerbar pga. uafhængigheden af sted, klima og årstid, dels at prøvningstiden er kortere pga. uafhængigheden af skiftet mellem dag og natarbejdstiden.

6.2   Antal prøveeksemplarer

Til prøvning af vejrbestandighed anvendes et tilstrækkeligt antal prøveeksemplarer, medmindre andet er aftalt. Et antal ikke-vejrpåvirkede prøveeksemplarer behøves som kontrol.

6.3   Forbehandling af prøveeksemplarerne

Prøveeksemplarerne afprøves i den tilstand, hvori de er leveret, medmindre andet er aftalt. De prøveeksemplarer, der tjener som kontrol, opbevares i mørke ved rumtemperatur, mens forsøget udføres.

6.4   Prøveopstilling

Prøveopstillingen består i det væsentlige af et ventileret prøvekammer, i hvis centrum strålingskilden er placeret. Omkring strålingskilden er anbragt optiske filtre. Holderne for prøveemnet roterer omkring systemets længdeakse i en sådan afstand fra strålingskilde-filtersystemet, at den i punkt 6.4.1 foreskrevne bestrålingsstyrke opnås.

Bestrålingsstyrken må ikke på noget fladeelement af hele det af prøveeksemplarerne optagne areal afvige mere end ± 10 % fra den aritmetiske middelværdi af de enkelte fladeelementer.

6.4.1   Strålingskilde

Som strålingskilde anvendes en xenonlampe. Strålingsfluxen vælges således, at bestrålingsintensiteten på overfladen af prøveeksemplaret er 1 000 ± 200 W · m– 2 i bølgelængdeområdet 300 til 830 nm (vedr. bestrålingsmåler se punkt 6.9).

Ved anvendelse af luftkølet xenonlampe må den ozonholdige udsugningsluft ikke få adgang til prøvekammeret, men skal føres ud særskilt.

Erfaringen viser, at xenonlampens strålingsflux efter ca. 1 500 driftstimer aftager til 80 % af begyndelsesværdien; på dette tidspunkt er den ultraviolette strålings andel mærkbart reduceret i forhold til de øvrige strålingskomponenter. Xenonlampen skal derfor udskiftes efter dette tidsrum (se desuden anvisningerne fra fabrikanten af xenonlampen).

6.4.2   Optiske filtre

Mellem strålingskilden og prøveholderne skal der være anbragt optiske filtre, således at strålingsfunktionen for den filtrerede xenonbuestråling ligger så tæt som muligt på globalstrålingens (se IEC-publikation 68, del 2 til 9).

Alle filterglas skal regelmæssigt rengøres for at undgå uønsket nedsættelse af bestrålingsstyrken. Filtrene skal udskiftes, når den filtrerede xenonbuestrålings lighed med globalstrålingen ikke længere er til stede.

Vedrørende egnede optiske filtre følges anvisningerne fra fabrikanten af prøvningsudstyret. Fabrikanten skal ved levering af prøvningsudstyr garantere, at kravene i punkt 6.4 er opfyldt.

6.5   Overbrusnings- og luftbefugtningsanordning

Prøveeksemplaret befugtes således, at befugtningens virkning er sammenlignelig med virkningen af regn og dug under åben himmel. Anordningen til overbrusning af prøveeksemplaret skal være således udformet, at hele den afprøvede overflade af prøveeksemplaret under overbrusningen vædes med vand. Anordningen styres af en tidsstyringsmekanisme således, at den i punkt 6.10.3 foreskrevne overbrusning/tørperiode-cyklus overholdes. For at overholde den i punkt 6.10.3 foreskrevne relative luftfugtighed skal luften i prøvekammeret befugtes på passende måde. Til overbrusning og luftbefugtning anvendes destilleret eller demineraliseret (elektrisk ledningsevne < 5 μS/cm) vand.

Reservoir, tilgangsledninger og forstøvningsdyser til destilleret eller demineraliseret vand skal være udført af korrosionsbestandigt materiale. Den relative luftfugtighed i prøvekammeret måles med et hygrometer, som er beskyttet mod overbrusning og direkte bestråling, og reguleres ved hjælp heraf.

Ved anvendelse af demineraliseret eller recirkuleret vand er der — som det kendes fra afprøvning af lakker — risiko for, at suspenderede stoffer medfører belægningsdannelse hhv. slitage på prøveeksemplarets overflade.

6.6   Ventilationsanordning

For at den i punkt 6.10.2 foreskrevne black-body-temperatur skal være overholdt, cirkulerer rent filtreret, befugtet og i givet fald tempereret luft gennem prøvekammeret over prøveeksemplaret. Luftens føring og hastighed skal vælges således, at der sikres ensartet temperering af alle fladeelementer af systemets prøveholdere.

6.7   Prøveholdere

Der kan anvendes enhver holder af rustfrit stål, som gør det muligt at fastgøre prøveeksemplaret under de i punkt 6.10.1 angivne betingelser.

6.8   Black-body-termometer

Black-body-temperaturen af prøveeksemplarets overflade i tørperioden måles med et black-body-termometer. Dette termometer består af en plade, der er termisk isoleret fra sin holder og fremstillet af rustfrit stål med samme mål som prøveeksemplarets holder og med en tykkelse på 0,9 ± 0,1 mm. Begge overflader af denne plade er lakeret med en blank sort, vejrbestandig lak, som ved bølgelængder over 780 nm har en refleksionsgrad på højst 5 %. Pladens temperatur måles med et bimetaltermometer, hvis temperaturføler er anbragt midt på pladen og har god varmekontakt til denne.

Det frarådes at efterlade black-body-termometeret i prøveopstillingen i hele prøvningstiden i henhold til punkt 6.10. Det er tilstrækkeligt at indsætte termometeret f.eks. efter hver 250 timer i et tidsrum af 30 minutter i prøveopstillingen og derefter aflæse black-body-termometeret i tørperioden.

6.9   Strålingsmåler

Bestrålingen (enhed: W · s m– 2) er produktet af bestrålingsstyrken (enhed: W · m– 2) og bestrålingsudsættelsens varighed (enhed: s). Bestrålingen af overfladen af prøven i prøveopstillingen måles med en egnet bestrålingsmåler, som er passende indstillet i forhold til strålingsfunktionen af det anvendte strålingskilde-filter-system. Bestrålingsmåleren skal gradueres eller kalibreres således, at infrarød stråling over 830 nm ikke tages i betragtning.

Egnetheden af en strålingsmåler afhænger i væsentlig grad af, om dens strålingsmodtager er vejr- og ældningsbestandig, og om den er tilstrækkelig følsom i globalstrålingens spektralområde.

En strålingsmåler kan f.eks. bestå af følgende dele:

a)

en silicium-fotocelle som strålingsmodtager

b)

et optisk filter, placeret foran fotocellen, og

c)

et coulombmeter, som måler produktet (enhed: C = A · s) af den med bestrålingsstyrken proportionale fotostrøm fra fotocellen (enhed: A) og bestrålingsvarigheden (enhed: s).

Strålingsmålerens indikator skal kalibreres. Denne kalibrering skal efter et års driftstid kontrolleres og om nødvendigt korrigeres.

Bestrålingsstyrken på overfladen af prøveeksemplaret er afhængig af afstanden til strålingskilden. Prøveeksemplarets overflader skal derfor så vidt muligt have samme afstand til strålingskilden som strålingsmålerens modtageflade. Er dette ikke muligt, skal den på strålingsmåleren aflæste bestråling ganges med en korrektionsfaktor.

6.10   Udførelse

6.10.1

Prøveeksemplarerne anbringes således i holderne, at vandet ikke kan samle sig på bagsiden af dem. Fastgørelsen skal ske således, at prøveeksemplarerne belastes mindst muligt mekanisk. For at opnå ensartet bestråling og overbrusning roterer prøveeksemplarerne under forsøget med 1 til 5 omdrejninger i minuttet omkring strålingskilde-filtersystemet og overbrusningsanordningen. Normalt bliver kun den ene side af prøveeksemplaret vejrpåvirket. Alt efter bestemmelserne i IEC-publikationerne eller efter aftale kan også for- og bagside af samme prøveeksemplar vejrpåvirkes. Herunder skal hver side udsættes for bestråling og overbrusning med samme styrke.

Vejrpåvirkningen af for- og bagside på samme prøveeksemplar med lige stor bestråling og overbrusning kan opnås ved periodisk drejning af prøven. På anordninger med vendegang opnås dette automatisk, når der anvendes en holder med form som en åben ramme.

6.10.2

Black-body-temperaturen i prøveeksemplarets position i tørperioden indstilles og reguleres til det pågældende produkt i overensstemmelse med IEC-publikationerne. Er intet andet aftalt, overholdes en gennemsnitlig black-body-temperatur på + 45 °C. Ved gennemsnitlig black-body-temperatur forstås den aritmetiske middelværdi af den ved tørperiodens slutning opnåede black-body-temperatur. Herunder må der i tørperioden være en lokal afvigelse på ± 5 °C, i grænsetilfælde ± 3 °C.

For at overholde den foreskrevne black-body-temperatur og i givet fald opnå samme bestråling af prøveeksemplarets for- og bagside (jf. punkt 6.10.1) kan dette efter hvert omløb automatisk vendes 180° (vendegang). I så fald skal også black-body-termometeret og bestrålingsmåleren være omfattet af vendegangen.

6.10.3

De i holderne anbragte prøveeksemplarer og strålingsmålerens modtageflade i henhold til punkt 6.9 bestråles og overbruses samtidigt i følgende konstant gentagne cyklus:

Overbrusning

:

3 minutter

Tørperiode

:

17 minutter

Den relative luftfugtighed skal i tørperioden være 60 til 80 %.

6.11   Prøvningsvarighed og prøvningsmetode

Ved prøvningen følges IEC-publikation 68, del 2-9. Prøvningstiden er 720 timer med anvendelse af den i punkt 6.10.3. beskrevne overbrusningscyklus.

Det anbefales, at prøvning for vejrbestandighed foretages på et og samme prøveeksemplar, når der er tale om ikke-destruktiv prøvning af den undersøgte egenskabsændring som f.eks. vejrbestandighed, og på flere prøveeksemplarer, når der anvendes destruktiv prøvning som f.eks. af slagstyrke, og at prøvningen sker ved forskellige bestrålingsniveauer, som aftales nærmere. Derved kan forløbet af ændringen i en egenskab af et kunststofprodukt undersøges i hele vejrpåvirkningsperioden.

6.12   Bedømmelse

Prøveeksemplarerne skal efter endt vejrpåvirkning opbevares mindst 24 timer i mørke ved en lufttemperatur på + 23 °C, en dugpunkttemperatur på + 12 °C, en relativ luftfugtighed på 50 %, en lufthastighed på 1 m/s og et lufttryk på 860 til 1 060 hPa. (Den tilladte afvigelse i lufttemperatur kan udgøre ± 2 °C, den tilladte afvigelse i relativ luftfugtighed kan udgøre ± 6 % ).

Disse prøveeksemplarer samt de, der tjener til kontrol i henhold til punkt 6.2 og 6.3, undersøges med henblik på de fastlagte egenskaber svarende til forskrifterne i artikel 2.01, stk. 1 og 2, samt artikel 3.01, stk. 12.

7.   Prøvning for saltvands- og vejrbestandighed

(salttågeprøvning)

7.1   Formål og anvendelse

Ved denne prøvning vurderes virkningen af saltvand og af saltholdig atmosfære under drift såvel som under transport og opbevaring i henhold til artikel 3.01.

Den kan være indskrænket til at omfatte prøveeksemplaret eller prøver af det anvendte materiale.

Følgende specifikationer er baseret på IEC-publikation 68, del 2-52. Nærmere oplysninger kan om nødvendigt findes i publikationen.

7.2   Udførelse

1)

Prøvningsopstilling

Prøvningen udføres i et prøvekammer med forstøvningsanordning og en saltopløsning, som opfylder følgende krav:

De til prøvekammer og forstøvningsanordning anvendte materialer må ikke påvirke salttågens korrosive virkning.

I prøvekammeret skal frembringes en ensartet fint fordelt, fugtig, tyk tåge, hvis fordeling ikke påvirkes af hvirveldannelse eller af det indførte prøveeksemplar. Den forstøvede stråle må ikke ramme prøveeksemplaret direkte. Dråber, som dannes på dele af kammeret, må ikke kunne falde ned på prøveeksemplaret.

Prøvekammeret skal være tilstrækkelig udluftet, og udluftningsafgangen skal være beskyttet mod pludselige ændringer i luftens bevægelse for at hindre kraftig luftstrømning i kammeret.

Den anvendte saltopløsning skal bestå af 5 ± 1 massedele rent natriumchlorid — med højst 0,1 % natriumjodid og 0,3 % totalt indhold af urenheder i tør tilstand — og 95 ± 1 massedele destilleret eller demineraliseret vand. Dens pH-værdi skal ved + 20 ± 2 °C være mellem 6,5 og 7,2 og skal holdes inden for disse grænser under prøvningen. Forstøvet opløsning må ikke genanvendes.

Trykluft, som anvendes til forstøvningen, skal være fri for urenheder som olie og støv og skal have en luftfugtighed på mindst 85 % for at undgå tilstopning af dysen.

Den i kammeret forstøvede salttåge skal have en sådan tæthed, at der i et rent opsamlingskar, som har en vandret opsamlingsflade på 80 cm2 og er anbragt et vilkårligt sted i kammeret, samler sig 1,0 til 2,0 ml opløsning i timen, beregnet over hele opsamlingstiden. Til overvågning af tætheden skal opstilles mindst to opsamlingskar i kammeret på en sådan måde, at de ikke er dækket af prøveeksemplaret, og at kondensat ikke kan dryppe ned i dem. Til kalibrering af den forstøvede mængde opløsning skal anvendes en forstøvningsperiode på mindst otte timer.

Fugtafsætningen mellem sprøjtefaserne sker i et klimakammer, hvori der kan opretholdes en lufttemperatur på + 40 ± 2 °C ved en relativ luftfugtighed på 93 ± 3 %.

2)

Indledende undersøgelse

Prøveeksemplaret kontrolleres visuelt for korrekt beskaffenhed, navnlig for korrekt montering og korrekt lukning af alle åbninger. Eventuelt fedt, olie og smuds på de udvendige overflader afrenses. Alle betjeningsorganer og bevægelige funktionsdele aktiveres og afprøves for korrekt funktion. Det kontrolleres, at alle lukkeanordninger, dæksler og dele, som anvendes til udløsning eller forskydning under drift eller under vedligeholdelse, kan udløses eller forskydes og fastgøres korrekt igen.

Prøveeksemplaret bringes til at fungere efter fabrikantens anvisninger ved skibsledningsnettets mærkespænding med en tolerance på ± 3 %.

Efter forløb af den tid, som er nødvendig til opnåelse af normal funktionsdygtighed, afprøves funktionerne, og de for anvendelsen om bord og for bedømmelse af salttågens virkning væsentlige funktionsdata måles og registreres. Derefter afbrydes prøveeksemplaret med henblik på forstøvningsprøven.

3)

Forstøvningsfase

Prøveeksemplaret anbringes i salttågekammeret og udsættes i to timer ved en temperatur fra + 15 °C til + 35 °C for den forstøvede salttåge.

4)

Fugtafsætning

Prøveeksemplaret føres over i klimakammeret, idet der drypper så lidt saltopløsning fra prøveeksemplaret som muligt. Det opbevares i klimakammeret i syv døgn ved en lufttemperatur på + 40 ± 2 °C og en relativ luftfugtighed på 93 ± 3 %. Det må ikke være i berøring med andre prøveeksemplarer eller andre metaldele. Er der flere prøveeksemplarer, skal de anbringes, så de ikke påvirker hinanden indbyrdes.

5)

Gentagelse af belastningscyklusen

Belastningscyklusen, bestående af forsøgsfase 3) og 4), gentages tre gange.

6)

Efterbehandling

Efter afslutning af den fjerde belastningscyklus tages prøven ud af klimakammeret, vaskes straks i fem minutter med rindende ledningsvand og skylles efter med destilleret eller demineraliseret vand. Vedhængende dråber fjernes med luftstråle eller ved afrystning.

Prøveeksemplaret udsættes i mindst tre timer, dog mindst indtil al synlig fugtighed er fordampet, udsat for det normale rumklima, før det underkastes den afsluttende undersøgelse. Prøveeksemplaret tørres efter skylning en time ved + 55 ± 2 °C.

7)

Afsluttende undersøgelse

Prøveeksemplaret undersøges visuelt for ydre beskaffenhed. Art og omfang af ændringer i forhold til starttilstanden angives i prøvningsrapporten, i givet fald støttet med fotografier.

Prøveeksemplaret bringes til at fungere efter fabrikantens anvisninger ved skibsledningsnettets mærkespænding med en tolerance på ± 3 %.

Efter forløb af den tid, som er nødvendig til opnåelse af normal funktionsdygtighed, afprøves funktionerne, og de for anvendelsen om bord og for bedømmelse af salttågens virkning væsentlige funktionsdata måles og registreres.

Alle betjeningsorganer og bevægelige funktionsdele aktiveres og afprøves for korrekt funktion. Det kontrolleres, at alle lukkeanordninger, dæksler og dele, som anvendes til udløsning eller forskydning under drift eller under vedligeholdelse, kan udløses eller forskydes.

7.3   Krav til resultater

Prøveeksemplaret må ikke udvise ændringer, som

berører anvendelse og funktion

i væsentlig grad hindrer udløsning af låse og dæksler og forskydning af dele, som anvendes til forskydning, når dette er nødvendigt for drift eller vedligeholdelse

forringer huses tæthed

ved længerevarig virkning forventes at give anledning til funktionsforstyrrelser.

De i fase 3) og 7) registrerede funktionsdata skal ligge inden for de tolerancegrænser, som er fastlagt i disse prøvnings- og godkendelsesbetingelser.

DEL III

BESTEMMELSER VEDRØRENDE MINIMUMSFORSKRIFTER OG PRØVNINGSBETINGELSER FOR RADARANLÆG TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE

Indhold

Kapitel 1

Generelt

Artikel 1.01

Anvendelsesområde

Artikel 1.02

Radaranlæggets formål

Artikel 1.03

Prøvning

Artikel 1.04

Anmodning om prøvning

Artikel 1.05

Typegodkendelse

Artikel 1.06

Mærkning af anordningerne og godkendelsesnummer

Artikel 1.07

Fabrikantens erklæring

Artikel 1.08

Ændring af godkendte anlæg

Kapitel 2

Generelle minimumsforskrifter for radaranlæg

Artikel 2.01

Konstruktion og udførelse

Artikel 2.02

Udstrålet radiostøj og elektromagnetisk kompatibilitet

Artikel 2.03

Betjening

Artikel 2.04

Betjeningsvejledning

Artikel 2.05

Montering og funktionsprøvning

Kapitel 3

Operationelle minimumsforskrifter for radaranlæg

Artikel 3.01

Radaranlæggets opstartstid

Artikel 3.02

Billedopløsning

Artikel 3.03

Afstandsområder

Artikel 3.04

Valgfunktion for variable afstandsringe

Artikel 3.05

Linjen ret forud

Artikel 3.06

Off-centering

Artikel 3.07

Pejleskala

Artikel 3.08

Pejleanordninger

Artikel 3.09

Anordninger til undertrykkelse af uønsket ekko fra søgang og regn

Artikel 3.10

Undertrykkelse af interferens fra andre radaranlæg

Artikel 3.11

Kompatibilitet med radarsvarefyr

Artikel 3.12

Indstilling af forstærkning

Artikel 3.13

Frekvensafstemning

Artikel 3.14

Nautiske hjælpelinjer og information på skærmen

Artikel 3.15

Systemfølsomhed

Artikel 3.16

Målspor

Artikel 3.17

Slaveanlæg

Kapitel 4

Tekniske minimumsforskrifter for radaranlæg

Artikel 4.01

Betjening

Artikel 4.02

Display

Artikel 4.03

Radarbilledets egenskaber

Artikel 4.04

Skærmfarve

Artikel 4.05

Billedopdateringshastighed og -lagring

Artikel 4.06

Billedets linearitet

Artikel 4.07

Nøjagtighed af afstands- og azimutmåling

Artikel 4.08

Antenneegenskaber og sendespektrum

Kapitel 5

Prøvningsbetingelser og -metoder for radaranlæg

Artikel 5.01

Sikkerhed, belastningsevne og emission af forstyrrende signaler

Artikel 5.02

Udstrålet radiostøj og elektromagnetisk kompatibilitet

Artikel 5.03

Prøvningsmetoder

Artikel 5.04

Antennemålinger

Tillæg 1

Azimutal opløsning i områderne til og med 1 200 m

Tillæg 2

Målefelt til bestemmelse af opløsningsevne af radaranlæg

Kapitel 1

Generelt

Artikel 1.01

Anvendelsesområde

Disse bestemmelser fastlægger de tekniske og operationelle minimumsforskrifter for radaranlæg til sejlads på indre vandveje samt prøvningsbetingelser for opfyldelse af minimumsforskrifterne. Indlands-ECDIS-udstyr, der kan anvendes i navigation mode, anses for radaranlæg i henhold til disse bestemmelser.

Artikel 1.02

Radaranlæggets formål

Radaranlægget skal give et til fartøjets føring anvendeligt billede af dets position i forhold til afmærkning, kystlinjer og for skibsfarten væsentlige bygninger, og skal gøre det muligt sikkert og i tide at opdage andre fartøjer og hindringer, som rager op over vandlinjen.

Artikel 1.03

Prøvning

Radaranlæg kan kun godkendes til montering om bord på skibe, når det ved afprøvning af et prøveeksemplar er godtgjort, at de opfylder minimumsforskrifterne i disse bestemmelser.

Artikel 1.04

Anmodning om prøvning

1.

Anmodning om prøvning af et radaranlæg skal indgives til den kompetente prøvningsmyndighed i en medlemsstat.

Den kompetente prøvningsmyndighed skal angives til udvalget.

2.

Anmodningen skal indeholde følgende dokumentation:

a)

udførlig teknisk beskrivelse i to eksemplarer

b)

to komplette sæt dokumenter vedrørende montering og servicedokumenter

c)

udførlig betjeningsvejledning i to eksemplarer og

d)

kortfattet betjeningsvejledning i to eksemplarer.

3.

Ansøgeren er pligtig til selv at kontrollere eller lade kontrollere, at minimumsforskrifterne i disse bestemmelser er opfyldt.

Prøvningsrapporten og måleprotokollen for antennens horisontale og vertikale strålingsdiagram skal vedlægges anmodningen.

Denne dokumentation og resultaterne af prøvningen opbevares af prøvningsmyndigheden.

4.

Hvad angår prøvning forstås ved »ansøger« en juridisk eller fysisk person, i hvis navn, varemærke eller anden karakteristisk betegnelse det til prøvning anmeldte anlæg produceres eller markedsføres.

Artikel 1.05

Typegodkendelse

1.

Efter vellykket prøvning udsteder prøvningsmyndigheden en overensstemmelsesattest.

Ved manglende opfyldelse af minimumsforskrifterne underrettes ansøgeren skriftligt om grundene til afvisningen.

Godkendelsen meddeles af den kompetente myndighed.

Den kompetente myndighed underretter omgående udvalget om de anordninger, den har godkendt.

2.

Hver prøvningsmyndighed er til enhver tid berettiget til at udtage et anlæg af serieproduktionen til kontrolprøvning.

Konstateres der ved denne prøvning mangler, kan typegodkendelsen inddrages.

Afgørelse om inddragelse træffes af den myndighed, som har meddelt typegodkendelsen.

3.

Typegodkendelsen har en gyldighedsperiode på ti år og kan på anmodning forlænges.

Artikel 1.06

Mærkning af anordningerne og godkendelsesnummer

1.

Anlæggets enkelte anordninger skal på holdbar måde påføres fabrikantens navn, anlæggets betegnelse, anordningens type og serienummer.

2.

Det af den kompetente myndighed tildelte godkendelsesnummer skal på holdbar måde påføres anlæggets videoterminal, så det også efter montering er let synligt.

Godkendelsesnummerets sammensætning:

e-NN-NNN

(e

=

EU

NN

=

Den godkendende stats kode, dvs.:

1

for Tyskland

18

for Danmark

2

for Frankrig

20

for Polen

3

for Italien

21

for Portugal

4

for Nederlandene

23

for Grækenland

5

for Sverige

24

for Irland

6

for Belgien

26

for Slovenien

7

for Ungarn

27

for Slovakiet

8

for Den Tjekkiske Republik

29

for Estland

9

for Spanien

32

for Letland

11

for Det Forenede Kongerige

36

for Litauen

12

for Østrig

49

for Cypern

13

for Luxembourg

50

for Malta

17

for Finland

 

NNN

=

trecifret tal, som tildeles af den kompetente myndighed).

3.

Godkendelsesnummeret må kun anvendes i forbindelse med den tilhørende godkendelse.

Det påhviler ansøgeren at udfærdige og anbringe godkendelsesnummeret.

4.

Den kompetente myndighed underretter omgående udvalget om det tildelte godkendelsesnummer.

Artikel 1.07

Fabrikantens erklæring

Hvert anlæg skal ledsages af en erklæring fra fabrikanten om, at det opfylder de gældende minimumsforskrifter og uden begrænsninger svarer til det prøveeksemplar, som er indleveret til prøvning.

Artikel 1.08

Ændring af godkendte anlæg

1.

Ved ændring af godkendte anlæg bortfalder typegodkendelsen. Hvis det påtænkes at foretage ændringer, skal prøvningsmyndigheden have skriftlig meddelelse herom.

2.

Prøvningsmyndigheden afgør, om godkendelsen fortsat er gyldig, eller om det er nødvendigt med supplerende prøvning eller fornyet prøvning.

I tilfælde af en ny godkendelse tildeles et nyt godkendelsesnummer.

Kapitel 2

Generelle minimumsforskrifter for radaranlæg

Artikel 2.01

Konstruktion og udførelse

1.

Radaranlæg skal være egnet til drift om bord på skibe, som anvendes til sejlads på indre vandveje.

2.

Anlæggenes konstruktion og udførelse skal i mekanisk og elektrisk henseende modsvare det aktuelle tekniske niveau.

3.

I det omfang andet ikke er foreskrevet i direktivets bilag II eller i disse forskrifter, gælder de i IEC-publikation 945 »Marine Navigational Equipment General Requirements« fastlagte krav og målemetoder for strømforsyning, sikkerhed, gensidig påvirkning af anordninger om bord, sikkerhedsafstand for kompas, klimatisk bestandighed, mekanisk bestandighed, miljøbestandighed, støjemission og anordningers mærkning.

Herudover gælder kravene i ITU Radio Regulations. Alle krav i disse forskrifter skal være opfyldt ved en omgivende temperatur omkring videoterminalen på mellem 0 °C og 40 °C.

Artikel 2.02

Udstrålet radiostøj og elektromagnetisk kompatibilitet

1.

Feltstyrken af udstrålet radiostøj må i frekvensområdet fra 30 MHz til 2 000 MHz ikke være over 500 μV/m.

I frekvensområderne 156-165 MHz, 450-470 MHz og 1,53-1,544 GHz må feltstyrken ikke være over 15 μV/m. Disse feltstyrker gælder i en måleafstand af tre meter fra det undersøgte udstyr.

2.

Anlæggene skal ved en elektromagnetisk feltstyrke på indtil 15 V/m i umiddelbar nærhed af det undersøgte udstyr opfylde minimumsforskrifterne i frekvensområdet fra 30 MHz til 2 000 MHz.

Artikel 2.03

Betjening

1.

Der må ikke være flere betjeningsorganer end nødvendigt til korrekt betjening.

Deres udførelse, mærkning og aktivering skal give mulighed for enkel, entydig og hurtig betjening. De skal være anbragt således, at betjeningsfejl så vidt muligt undgås.

Betjeningsorganer, som ikke er nødvendige for normal drift, må ikke være umiddelbart tilgængelige.

2.

Alle betjeningsorganer og indikatorer skal være mærket med symboler og/eller være forsynet med påskrift på engelsk. Symboler skal være i overensstemmelse med IMO-anbefaling nr. A.278 (VIII) »Symbols for controls on marine navigational radar equipment« eller med kravene i IEC-publikation nr. 417; tal og bogstaver skal være mindst 4 mm høje.

Er en skriftstørrelse på 4 mm til bestemte påskrifter beviseligt ikke mulig og er en mindre skrift acceptabel ud fra en operationel synsvinkel, kan størrelsen nedsættes til 3 mm.

3.

Anlægget skal være udført således, at betjeningsfejl ikke medfører svigt af anlægget.

4.

Funktioner, der går ud over minimumsforskrifterne, f.eks. tilslutningsmuligheder for eksterne enheder, skal være af en sådan karakter, at anlægget under alle betingelser opfylder minimumsforskrifterne.

Artikel 2.04

Betjeningsvejledning

1.

Til hvert anlæg skal leveres en udførlig betjeningsvejledning. Denne skal være til rådighed på tysk, engelsk, fransk og nederlandsk og skal indeholde mindst følgende oplysninger:

a)

ibrugtagning og betjening

b)

vedligeholdelse og service

c)

generelle sikkerhedsforskrifter (sundhedsfarer, f.eks. indvirkning på pacemakere osv., ved elektromagnetisk stråling)

d)

anvisninger for teknisk korrekt montering.

2.

Til hvert anlæg skal leveres en kortfattet betjeningsvejledning i holdbar udførelse.

Denne skal foreligge på tysk, engelsk, fransk og nederlandsk.

Artikel 2.05

Montering og funktionsprøvning

For montering, udskiftning og funktionsprøvning gælder bestemmelserne i del V.

Kapitel 3

Operationelle minimumsforskrifter for radaranlæg

Artikel 3.01

Radaranlæggets opstartstid

1.

Radaranlægget skal senest fire minutter efter opstart være driftsklart. Herefter skal afbrydelse eller tilkobling af sending finde sted uden forsinkelse.

2.

Betjening af radaranlægget og iagttagelse af skærmen skal kunne foretages samtidigt af én person.

Når betjeningselementet udgør en særskilt enhed, skal det omfatte alle de betjeningsorganer, som umiddelbart anvendes ved radarnavigation.

Trådløse fjernbetjeningsanordninger er ikke tilladt.

3.

Skærmbilledet skal også kunne aflæses ved kraftigt lys fra omgivelserne. Eventuelle nødvendige synshjælpemidler skal være velegnede og på enkel måde kunne anbringes på anlægget og aftages igen.

Synshjælpemidler skal også kunne anvendes af brillebrugere.

Artikel 3.02

Billedopløsning

1.

Azimutal opløsning

Den azimutale opløsning er område- og afstandsafhængig. Den foreskrevne afstandsafhængige mindsteopløsning for de lave områder til og med 1 200 m er angivet i tillæg 1.

Ved mindsteopløsning forstås den mindste azimutale afstand mellem standardreflektorer (jf. artikel 5.03, stk. 2), ved hvilken disse vises tydeligt adskilt.

2.

Mindsteafstand og radial opløsning

I alle afstande mellem 15 og 1 200 m i områderne til og med 1 200 m skal standardreflektorer, der ligger på samme pejling med en indbyrdes afstand af 15 m, vises tydeligt adskilt.

3.

Betjeningsmuligheder, der kan medføre forringelse af opløsningen, må ikke kunne kobles til i afstandsområder under 2 000 m.

Artikel 3.03

Afstandsområder

1.

Anlægget skal være forsynet med følgende sekventielt omstillelige afstandsområder og ringe:

Område 1

500 m én ring for hver

100 m

Område 2

800 m én ring for hver

200 m

Område 3

1 200 m én ring for hver

200 m

Område 4

1 600 m én ring for hver

400 m

Område 5

2 000 m én ring for hver

400 m

2.

Yderligere sekventielt omstillelige afstandsområder er tilladt.

3.

Det indstillede område, den indbyrdes afstand mellem afstandsringene og afstanden mellem de variable afstandsringe skal være angivet i meter eller kilometer.

4.

Bredden af afstandsringe og den variable afstandsring må ved normal lysstyrkeindstilling ikke være over 2 mm.

5.

Visning af delområder og udsnitsforstørrelser er ikke tilladt.

Artikel 3.04

Valgfunktion for variable afstandsringe

1.

Der skal forefindes en valgfunktion for variable afstandsringe.

2.

Afstandsringene skal inden for otte sekunder kunne indstilles på enhver mulig afstand.

3.

Den afstand, hvortil den variable afstandsring er indstillet, må ikke ændre sig, heller ikke efter omstilling til andre afstande.

4.

Afstandsangivelsen skal være et tre- eller firecifret tal. Aflæsningsnøjagtigheden skal til og med 2 000 m-området være 10 m. Afstandsringens radius skal være i overensstemmelse med det viste tal.

Artikel 3.05

Linjen ret forud

1.

Linjen ret forud skal fra den position på radarbilledet, som svarer til antennepositionen, nå til radarbilledets yderste rand.

2.

Linjen ret forud må ikke være bredere end 0,5 grad, målt ved radarbilledets yderste rand.

3.

Radaranlægget skal have en justeringsmulighed, som gør det muligt at korrigere for enhver azimutal fejl ved antennens monteringsvinkel.

4.

Efter korrektion af fejlen på monteringsvinklen må linjen ret forud efter tilslutning af radaranlægget højst afvige 0,5 grad fra køllinjen.

Artikel 3.06

Off-centering

1.

For at øge synligheden i retning forud skal radarbilledet have off-centering-funktion i alle områder i henhold til artikel 3.03, stk. 1. Off-centering må alene udvide udsynet i retning forud og skal kunne indstilles mindst indtil 0,25 og højst indtil 0,33 gange den effektive billeddiameter.

2.

I områder med udvidet udsyn forud skal afstandsringe fortsat vises, og valgfunktionen for variable afstandsringe skal kunne indstilles og aflæses indtil maksimum for den viste rækkevidde.

3.

En fast udvidelse af radarsynligheden i retning forud i henhold til stk. 1 kan godtages, forudsat at den effektive diameter for den centrale del af radarbilledet i henhold til artikel 4.03, stk. 1, ikke bliver for lille, og pejleskalaen er udformet således, at der fortsat kan pejles i henhold til artikel 3.08.

Mulighed for off-centering efter stk. 1 er i så fald ikke påbudt.

Artikel 3.07

Pejleskala

1.

Anlægget skal være forsynet med pejleskala langs radarbilledets ydre rand.

2.

Pejleskalaen skal være inddelt i mindst 72 dele à 5 grader. Delestreger, som hver angiver 10 grader, skal være tydeligt længere end delestreger, som angiver 5 grader.

Gradsangivelsen 000 på pejleskalaen skal ligge i midtpunktet af radarbilledets øverste rand.

3.

Pejleskalaen skal have trecifrede angivelser fra 000 til 360 grader i urretningen. Angivelserne sættes som arabertal for hver 10 grader eller hver 30 grader.

Tallet 000 kan være erstattet af et tydeligt pilemærke.

Artikel 3.08

Pejleanordninger

1.

Anordninger til pejling af pejleobjekter er tilladt.

2.

Forefindes pejleanordninger, skal et objekt kunne pejles inden for ca. 5 sekunder med en maksimal fejl på ± 1 grad.

3.

Anvendes elektronisk pejlelinje, skal den

a)

tydeligt adskille sig fra linjen ret forud

b)

kunne vises kvasikontinuerligt

c)

kunne drejes 360 grader i begge retninger

d)

ikke være bredere end 0,5 grad, målt ved radarbilledets yderrand

e)

nå fra pejlelinjens begyndelse til pejleskalaen, og

f)

være forsynet med tre- eller firecifret gradangivelse i decimaltal.

4.

Anvendes mekanisk pejlelineal, skal den

a)

kunne drejes 360 grader i begge retninger

b)

nå fra den markerede begyndelse til pejleskalaen

c)

være uden andre markeringer, og

d)

være udført således, at ekkoangivelser ikke dækkes unødvendigt.

Artikel 3.09

Anordninger til undertrykkelse af uønsket ekko fra søgang og regn

1.

Radaranlægget skal have manuelt indstillelige anordninger, med hvilke forstyrrende ekko fra søgang og regn kan undertrykkes.

2.

Undertrykkelse af ekko fra søgang (sensitivity time control — STC) skal være effektiv i endestoppet indtil ca. 1 200 m.

3.

Radaranlægget må ikke have automatisk virkende anordninger til undertrykkelse af ekko fra søgang og regn.

Artikel 3.10

Undertrykkelse af interferens fra andre radaranlæg

1.

Der skal forefindes en omstillelig anordning, som kan nedsætte interferens fra andre radaranlæg.

2.

Denne anordning må ikke ved sin funktion medføre, at nyttige objekter undertrykkes.

Artikel 3.11

Kompatibilitet med radarsvarefyr

Signaler fra radarsvarefyr i henhold til IMO-resolution A.423 (XI) skal gengives korrekt ved afbrudt regnekkoundertrykkelse (fast time constant — FTC).

Artikel 3.12

Indstilling af forstærkning

Forstærkningsindstillingens variationsområde skal på den ene side give mulighed for ved minimal søgangsekkoundertrykkelse at gøre støjen netop synlig og på den anden side at skjule kraftige radarekkoer med en ækvivalent refleksionsflade i størrelsesorden 10 000 m2 i en vilkårlig afstand.

Artikel 3.13

Frekvensafstemning

På radarskærmen skal der være en afstemningsindikator. Dennes aflæsningsfelt skal være mindst 30 mm langt. Indikatoren skal virke uanset afstandsområder, også når der ikke er nogen radarekkoer. Indikatoren skal ligeledes virke, når forstærkning eller nærekkodæmpning aktiveres.

Der skal forefindes et manuelt betjeningsorgan til korrektion af afstemningen.

Artikel 3.14

Nautiske hjælpelinjer og informationer på skærmen

1.

På radarbillet må kun være indlagt kurslinje, pejlelinjer og afstandsringe.

2.

Uden for radarbilledet må ud over oplysninger vedrørende radaranlæggets driftstilstand kun angives nautiske informationer som

a)

drejehastighed

b)

fartøjets fart

c)

rorstilling

d)

vanddybde

e)

kompaskurs.

3.

Al skærminformation uden for radarbilledet skal vises kvasistatisk med en opdateringsfrekvens, som opfylder de operationelle krav.

4.

Kravene til visning og nøjagtighed af nautiske informationer er de samme som for hovedanlægget.

Artikel 3.15

Systemfølsomhed

Systemets følsomhed skal være dimensioneret således, at en standardreflektor i en afstand af 1 200 m gengives korrekt på radarbilledet ved hver antenneomdrejning. For en 1 m2-reflektor i samme afstand må kvotienten mellem antal antenneomdrejninger med radarekko i et givet tidsrum og det totale antal antenneomdrejninger i samme tidsrum, baseret på 100 omdrejninger (blip-scan-forholdet), ikke være ringere end 0,8.

Artikel 3.16

Målspor

Pejleobjekternes position i et omløb skal kunne vises som målspor.

Målsporene skal være kvasikontinuerlige og vises med mindre lysstyrke end det tilhørende mål; målsporet skal have radarbilledets farve. Længden af målsporet skal være tilpasset de operationelle krav, men det må ikke vare længere end to antenneomdrejninger.

Radarbilledet må ikke påvirkes af målsporet.

Artikel 3.17

Slaveanlæg

Slaveanlæg skal opfylde alle krav, som stilles til radaranlæg.

Kapitel 4

Tekniske minimumsforskrifter for radaranlæg

Artikel 4.01

Betjening

1.

Alle betjeningsorganer skal være anbragt således, at den tilsvarende indikator ikke dækkes ved deres aktivering, og således at radarnavigation fortsat er mulig uden begrænsninger.

2.

Betjeningsorganer, med hvilke anlægget kan afbrydes, eller hvis aktivering kan føre til fejlfunktion, skal være beskyttet mod utilsigtet aktivering.

3.

Alle betjeningsorganer og indikatorer skal være forsynet med en blændfri belysning, som er egnet til alle belysningsforhold, og som med en uafhængig indstillingsanordning kan indstilles helt ned til nul.

4.

Følgende funktioner skal have egne betjeningsorganer med umiddelbar adgang:

a)

Stand-by/on

b)

Range

c)

Tuning

d)

Gain

e)

Sea clutter (STC)

f)

Rain clutter (FTC)

g)

Variable range marker (VRM)

h)

Cursor eller Electronic Bearing Line (EBL) (hvis forefindes)

i)

Ship's heading marker suppression (SHM).

Anvendes drejeknapper til ovennævnte funktioner, må disse ikke være anbragt koncentrisk over hinanden.

5.

Som minimum skal betjeningsorganer for gain, sea clutter og rain clutter kunne indstilles med en drejeknap, og deres virkning skal være tilnærmelsesvis proportional med drejningsvinklen.

6.

Aktiveringsretningen af betjeningsorganer skal være således, at bevægelse mod højre eller opad virker positivt og bevægelse mod venstre eller nedad virker negativt på den indstillede størrelse.

7.

Anvendes trykknapper, skal disse være udformet således, at man også ved at føle sig frem kan finde og aktivere dem. Desuden skal de have et tydeligt mærkbart kontaktpunkt.

8.

De respektive skærmlysstyrker af nedenstående viste størrelser skal uafhængigt af hinanden kunne indstilles fra nul til den operationelt nødvendige værdi:

a)

radarbillede

b)

faste afstandsringe

c)

variable afstandsringe

d)

pejleskala

e)

pejlelinje

f)

nautiske informationer i henhold til artikel 3.14, stk. 2.

9.

Forudsat at forskellen i lysstyrke for nogle på skærmen viste størrelser er ringe, og at de faste afstandsringe, de variable afstandsringe og pejlelinjen kan fjernes uafhængigt af hinanden, kan de viste størrelser fordeles på fire lysstyrkeregulatorer på følgende måde:

a)

radarbillede og linje ret forud

b)

faste afstandsringe

c)

variable afstandsringe

d)

pejleskala, pejlelinje og nautiske informationer i henhold til artikel 3.14, stk. 2.

10.

Lysstyrken af linjen ret forud skal være indstillelig, men må ikke kunne reduceres helt til nul.

11.

Til fjernelse af linjen ret forud skal forefindes en tast med automatisk tilbagestilling.

12.

Anticlutteranordninger skal kunne indstilles trinløst fra nul.

Artikel 4.02

Display

1.

Ved »radarbillede« forstås en måltro gengivelse af radarekkoer fra omgivelserne på displayenhedens skærm, hidrørende fra én antenneomdrejning og deres bevægelse i forhold til fartøjet, idet fartøjets køllinje og linjen ret forud ligger fast i forhold til hinanden.

2.

Ved »displayenhed« forstås den del af anlægget, som indeholder skærmen.

3.

Ved »skærm« forstås det antireflekterende felt på displayenheden, hvor enten radarbilledet alene eller radarbilledet og andre nautiske informationer vises.

4.

Ved »radarbilledets effektive diameter« forstås diameteren af det største helt cirkulære radarbillede, som kan vises inden for pejleskalaen.

5.

Ved »afbildning med rasterafsøgning« forstås kvasistatisk visning af radarbilledet fra en hel antenneomdrejning på samme måde som på et fjernsynsbillede.

Artikel 4.03

Radarbilledets egenskaber

1.

Radarbilledets effektive diameter må ikke være under 270 mm.

2.

Diameteren af de ydre afstandsringe i afstandsområderne i henhold til artikel 3.03 skal være mindst 90 % af radarbilledets effektive diameter.

I alle afstandsområder skal den position på radarbilledet, som svarer til antennepositionen, være synlig.

Artikel 4.04

Skærmfarve

Skærmfarven skal vælges på fysiologisk grundlag. Kan skærmen vise flere farver, skal radarbilledet være monokromt. Visning i forskellige farver må ikke i noget område af skærmen medføre blandingsfarver som følge af overlejring.

Artikel 4.05

Billedopdateringshastighed og -lagring

1.

Radarbilledet på displayenheden skal senest efter 2,5 sekunder opdateres med det aktuelle radarbillede.

2.

Hvert ekko på skærmen skal lagres i et tidsrum svarende til mindst én antenneomdrejning, dog højst to antenneomdrejninger.

Afbildning af radarbilledet kan ske på to måder: ved kontinuerlig afbildning eller med periodisk billedgentagelse. Periodisk billedgentagelse skal ske med en frekvens på mindst 50 Hz.

3.

Lysstyrkeforskellen mellem et ekko og dets efterglød i perioden svarende til én antenneomdrejning skal være så lille som muligt.

Artikel 4.06

Billedets linearitet

1.

Radarbilledets linearitetsfejl må ikke være over 5 procent.

2.

I alle områder indtil 2 000 m skal en fast lige kystlinje i en afstand af 30 m fra radarantennen uden mærkbar forvrængning afbildes som en lige, sammenhængende ekkostruktur.

Artikel 4.07

Nøjagtighed af afstands- og azimutmåling

1.

Bedømmelse af afstanden til et punkt ved hjælp af den variable eller faste afstandsringe skal ske med en nøjagtighed af ± 10 m, dog ikke over ± 1,5 procent.

2.

Den vinkel, hvorunder en genstand pejles, må højst afvige 1 grad fra den sande værdi.

Artikel 4.08

Antenneegenskaber og sendespektrum

1.

Antennedrev og antenne skal tillade korrekt drift ved vindhastigheder indtil 100 km i timen.

2.

Antenneenheden skal være udstyret med en sikkerhedsafbryder, med hvilken senderen og det roterende drev kan afbrydes.

3.

Antennens horisontale strålingsdiagram, målt i én retning, skal opfylde følgende forskrifter:

a)

3 dB-sløjfebredde af hovedsløjfen: højst 1,2 grader

b)

20dB-sløjfebredde af hovedsløjfen: højst 3,0 grader

c)

dæmpning af sidesløjfen inden for ± 10 grader omkring hovedsløjfen: mindst – 25 dB

d)

dæmpning af sidesløjfen uden for ± 10 grader omkring hovedsløjfen: mindst – 32 dB.

4.

Antennens vertikale strålingsdiagram, målt i én retning, skal opfylde følgende forskrifter:

a)

– 3 dB-sløjfebredde af hovedsløjfen: højst 30 grader

b)

hovedsløjfens maksimum skal ligge på den vandrette akse

c)

sidesløjfens dæmpning: mindst – 25 dB.

5.

Den udstrålede radiofrekvensenergi skal være vandret polariseret.

6.

Anlæggets driftsfrekvens skal være over 9 GHz og ligge inden for det frekvensområde, der er tilladt ifølge gældende ITU Radio Regulations for radaranlæg.

7.

Frekvensspektret af den af antennen udstrålede radiofrekvensenergi skal være i overensstemmelse med kravene i ITU Radio Regulations.

Kapitel 5

Prøvningsbetingelser og -metoder for radaranlæg

Artikel 5.01

Sikkerhed, belastningsevne og emission af forstyrrende signaler

Prøvning af strømforsyning, sikkerhed, gensidig påvirkning mellem apparater om bord, sikkerhedsafstand for kompas, vejrbestandighed, mekanisk bestandighed, miljøbestandighed og støjafgivelse udføres efter IEC-publikation 945 »Marine Navigational Equipment General Requirements«.

Artikel 5.02

Udstrålet radiostøj og elektromagnetisk kompatibilitet

1.

Målinger af udstrålet radiostøj udføres efter IEC publikation 945 »Marine Navigational Equipment Interference« i frekvensområdet fra 30 MHz til 2 000 MHz.

Forskrifterne i artikel 2.02, stk. 1, skal være opfyldt.

2.

Forskrifterne vedrørende elektromagnetisk kompatibilitet i artikel 2.02, stk. 2, skal være opfyldt.

Artikel 5.03

Prøvningsmetoder

1.

Det i tillæg 2 beskrevne målefelt til prøvning af radaranlægget indrettes på en mindst 1,5 km lang og 0,3 km bred vandoverflade, der er så rolig som mulig, eller på et jordareal med tilsvarende tilbagestrålingsegenskaber.

2.

Som standardreflektor gælder en radarreflektor, der ved en bølgelængde på 3,2 cm udviser en ækvivalent tilbagestrålingsflade på 10 m2.

Til beregning af den ækvivalente tilbagestrålingsflade (sigma) af en radarreflektor med trekantede flader ved en frekvens på 9 GHz (3,2 cm) anvendes formlen:

Formula

a

=

Kantlængde i m

På en standardreflektor med trekantede flader er kantlængden a = 0,222 m.

De reflektordimensioner, der er fastlagt til prøvning af rækkevidde og opløsning ved en bølgelængde på 3,2 cm, benyttes ligeledes, når det undersøgte radaranlægs bølgelængde er en anden end 3,2 cm.

3.

Der opstilles en standardreflektor i hver af afstandene 15 m, 30 m, 45 m, 60 m, 85 m, 300 m, 800 m, 1 170 m, 1 185 m og 1 200 m fra antennens placering.

Ved siden af den standardreflektor, som er placeret i 85 meters afstand, opstilles standardreflektorer i en afstand af 5 m på begge sider vinkelret på pejleretningen.

Ved siden af den standardreflektor, som er placeret i 300 meters afstand, opstilles vinkelret på pejleretningen i en afstand af 18 m en reflektor med en ækvivalent tilbagestrålingsflade på 300 m2.

Yderligere reflektorer med en tilbagestrålingsflade på 1 m2 og 1 000 m2 opstilles med en indbyrdes azimutal vinkel på mindst 15 grader i samme afstand på 300 m fra antennen.

Ved siden af den standardreflektor, som er placeret i en afstand af 1 200 meter, opstilles i en afstand af 30 m på begge sider vinkelret på pejleretningen standardreflektorer og en reflektor med en tilbagestrålingsflade på 1 m2.

4.

Radaranlægget indstilles på bedste billedkvalitet. Forstærkningen skal indstilles således, at der i området uden for nærekkodæmpningens virkningsområde netop ikke ses nogen støj.

Indstillingsknappen for søgangsekkoundertrykkelse (STC) stilles på »Minimum« og for regnekkoundertrykkelse (FTC) på »Afbrudt«. Alle betjeningsorganer, som har indflydelse på billedkvaliteten, må i prøvningsperioden ikke mere ændres fra en bestemt antennehøjde og skal fastgøres på passende måde.

5.

Antennen indstilles i en vilkårlig højde mellem 5 og 10 m over vandoverfladen eller jorden. Reflektorerne skal opstilles i en sådan højde over vandoverfladen eller jorden, at deres effektive tilbagestråling svarer til den i stk. 2 angivne værdi.

6.

Alle reflektorer, der er opstillet inden for det valgte område, skal i alle afstandsområder til og med 1 200 m vises samtidigt og som klart adskilte punkter på skærmen, uafhængigt af målefeltets azimutale position i forhold til linjen ret forud.

Signaler fra radarsvarefyr i henhold til artikel 3.11 skal afbildes korrekt.

Alle forskrifter i disse bestemmelser skal være opfyldt ved en vilkårlig antennehøjde mellem 5 og 10 m, idet eventuelt nødvendige indstillinger alene må finde sted på radaranlæggets betjeningsorganer.

Artikel 5.04

Antennemålinger

Til måling af antenneegenskaberne anvendes metoden i IEC-publikation 936 »Shipborne Radar«.

Tillæg 1

Azimutal opløsning i områder til og med 1 200 m

 

Tillæg 2

Målefelt til bestemmelse af radaranlægs opløsningsevne

 

DEL IV

BESTEMMELSER VEDRØRENDE MINIMUMSFORSKRIFTER OG PRØVNINGSBETINGELSER FOR DREJEHASTIGHEDSINDIKATORER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE

Indhold

Kapitel 1

Generelt

Artikel 1.01

Anvendelsesområde

Artikel 1.02

Drejehastighedsindikatorens formål

Artikel 1.03

Prøvning

Artikel 1.04

Anmodning om prøvning

Artikel 1.05

Typegodkendelse

Artikel 1.06

Mærkning af anordningerne og godkendelsesnummer

Artikel 1.07

Fabrikantens erklæring

Artikel 1.08

Ændring af godkendte anlæg

Kapitel 2

Generelle minimumsforskrifter for drejehastighedsindikatorer

Artikel 2.01

Konstruktion og udførelse

Artikel 2.02

Udstrålet radiostøj og elektromagnetisk kompatibilitet

Artikel 2.03

Betjening

Artikel 2.04

Betjeningsvejledning

Artikel 2.05

Montering og funktionsprøvning

Kapitel 3

Operationelle minimumsforskrifter for drejehastighedsindikatorer

Artikel 3.01

Drejehastighedsindikatorens opstartstid

Artikel 3.02

Visning af drejehastighed

Artikel 3.03

Måleområder

Artikel 3.04

Nøjagtighed af den viste drejehastighed

Artikel 3.05

Følsomhed

Artikel 3.06

Funktionsovervågning

Artikel 3.07

Ufølsomhed over for andre typiske skibsbevægelser

Artikel 3.08

Ufølsomhed over for magnetfelter

Artikel 3.09

Slaveanlæg

Kapitel 4

Tekniske minimumsforskrifter for drejehastighedsindikatorer

Artikel 4.01

Betjening

Artikel 4.02

Dæmpeanordninger

Artikel 4.03

Tilslutning af hjælpeindretninger

Kapitel 5

Prøvningsbetingelser og -metoder for drejehastighedsindikatorer

Artikel 5.01

Sikkerhed, belastningsevne og emission af forstyrrende signaler

Artikel 5.02

Udstrålet radiostøj og elektromagnetisk kompatibilitet

Artikel 5.03

Prøvningsmetoder

Tillæg:

Tolerancer for drejehastighedsindikatorer

Kapitel 1

Generelt

Artikel 1.01

Anvendelsesområde

Disse bestemmelser fastlægger de tekniske og operationelle minimumsforskrifter for drejehastighedsindikatorer til sejlads på indre vandveje samt prøvningsbetingelser for opfyldelse af minimumsforskrifterne.

Artikel 1.02

Drejehastighedsindikatorens formål

Drejehastighedsindikatoren skal måle og vise skibets drejehastighed til bagbord og styrbord til støtte for radarnavigation.

Artikel 1.03

Prøvning

Drejehastighedsindikatorer kan kun godkendes til montering om bord på skibe, når det ved afprøvning af et prøveeksemplar er godtgjort, at de opfylder minimumsforskrifterne i disse bestemmelser.

Artikel 1.04

Anmodning om prøvning

1.

Anmodning om prøvning af en drejehastighedsindikator skal indgives til den kompetente prøvningsmyndighed i en medlemsstat.

Den kompetente prøvningsmyndighed skal angives til udvalget.

2.

Anmodningen skal indeholde følgende dokumentation:

a)

udførlig teknisk beskrivelse i to eksemplarer

b)

to komplette sæt tilslutnings- og servicedokumenter

c)

betjeningsvejledning i to eksemplarer.

3.

Ansøgeren er pligtig til selv at kontrollere eller lade kontrollere, at minimumsforskrifterne i disse bestemmelser er opfyldt.

Prøvningsrapporten og måleprotokollerne skal vedlægges anmodningen.

Denne dokumentation og resultaterne af prøvningen opbevares af prøvningsmyndigheden.

4.

I forbindelse med prøvning forstås ved »ansøger« en juridisk eller fysisk person, i hvis navn, varemærke eller anden karakteristisk betegnelse det til prøvning anmeldte anlæg produceres eller markedsføres.

Artikel 1.05

Typegodkendelse

1.

Efter vellykket prøvning udsteder prøvningsmyndigheden en overensstemmelsesattest.

Ved manglende opfyldelse af minimumsforskrifterne underrettes ansøgeren skriftligt om grundene til afvisningen.

Godkendelsen meddeles af den kompetente myndighed.

Den kompetente myndighed underretter omgående udvalget om de anordninger, den har godkendt.

2.

Hver prøvningsmyndighed er til enhver tid berettiget til at udtage et anlæg af serieproduktionen til kontrolprøvning.

Konstateres der ved denne prøvning mangler, kan godkendelsen af prøveeksemplaret inddrages.

Afgørelse om inddragelse træffes af den myndighed, som har meddelt typegodkendelsen.

3.

Typegodkendelsen har en gyldighedsperiode på ti år og kan på anmodning forlænges.

Artikel 1.06

Mærkning af anordningerne og godkendelsesnummer

1.

Anlæggets enkelte anordninger skal på holdbar måde påføres fabrikantens navn, anlæggets betegnelse, anordningens type og serienummer.

2.

Det af den kompetente myndighed tildelte godkendelsesnummer skal på holdbar måde påføres anlæggets betjeningselement, så det også efter montering er let synligt.

Godkendelsesnummerets sammensætning:

e-NN-NNN

(e= EU

NN= Den godkendende stats kode, dvs.:

1

for Tyskland

18

for Danmark

2

for Frankrig

20

for Polen

3

for Italien

21

for Portugal

4

for Nederlandene

23

for Grækenland

5

for Sverige

24

for Irland

6

for Belgien

26

for Slovenien

7

for Ungarn

27

for Slovakiet

8

for Den Tjekkiske Republik

29

for Estland

9

for Spanien

32

for Letland

11

for Det Forenede Kongerige

36

for Litauen

12

for Østrig

49

for Cypern

13

for Luxembourg

50

for Malta

17

for Finland

 

NNN= trecifret tal, som tildeles af den kompetente myndighed).

3.

Godkendelsesnummeret må kun anvendes i forbindelse med den tilhørende godkendelse.

Det påhviler ansøgeren at udfærdige og anbringe godkendelsesnummeret.

4.

Den kompetente myndighed underretter omgående udvalget om det tildelte godkendelsesnummer.

Artikel 1.07

Fabrikantens erklæring

Hvert anlæg skal ledsages af en erklæring fra fabrikanten om, at det opfylder gældende minimumsforskrifter og uden begrænsninger svarer til det prøveeksemplar, som er indleveret til prøvning.

Artikel 1.08

Ændring af godkendte anlæg

1.

Ved ændring af godkendte anlæg bortfalder typegodkendelsen.

Hvis det påtænkes at foretage ændringer, skal prøvningsmyndigheden have skriftlig meddelelse herom.

2.

Prøvningsmyndigheden afgør, om godkendelsen fortsat er gyldig, eller om det er nødvendigt med supplerende prøvning eller fornyet prøvning. I tilfælde af en ny godkendelse tildeles et nyt godkendelsesnummer.

Kapitel 2

Generelle minimumsforskrifter for drejehastighedsindikatorer

Artikel 2.01

Konstruktion og udførelse

1.

Drejehastighedsindikatorer skal være egnet til drift om bord på skibe, som anvendes til sejlads på indre vandveje.

2.

Anlæggenes konstruktion og udførelse skal i mekanisk og elektrisk henseende modsvare det aktuelle tekniske niveau.

3.

I det omfang andet ikke er foreskrevet i direktivets bilag II eller i disse forskrifter, gælder de i IEC-publikation 945 »Marine Navigational Equipment General Requirements« fastlagte krav og målemetoder for strømforsyning, sikkerhed, gensidig påvirkning af anordninger om bord, sikkerhedsafstand for kompas, klimatisk bestandighed, mekanisk bestandighed, miljøbestandighed, støjemission og anordningers mærkning.

Alle forskrifter i disse bestemmelser skal være opfyldt ved en omgivende temperatur omkring anlægget på mellem 0 °C og 40 °C.

Artikel 2.02

Udstrålet radiostøj og elektromagnetisk kompatibilitet

1.

Udstrålet radiostøj Feltstyrken af udstrålet radiostøj må i frekvensområdet fra 30 MHz til 2 000 MHz ikke være over 500 μV/m.

I frekvensområderne 156-165 MHz, 450-470 MHz og 1,53-1,544 GHz må feltstyrken ikke være over 15 μV/m. Disse feltstyrker gælder i en måleafstand af tre meter fra det undersøgte udstyr.

2.

Elektromagnetisk kompatibilitet Anlæggene skal ved en elektromagnetisk feltstyrke på indtil 15 V/m i umiddelbar nærhed af det undersøgte udstyr opfylde minimumsforskrifterne i frekvensområdet fra 30 MHz til 2 000 MHz.

Artikel 2.03

Betjening

1.

Der må ikke være flere betjeningsorganer end nødvendigt til korrekt betjening.

Deres udførelse, mærkning og aktivering skal give mulighed for enkel, entydig og hurtig betjening. De skal være anbragt således, at betjeningsfejl så vidt muligt undgås.

Betjeningsorganer, som ikke er nødvendige for normal drift, må ikke være umiddelbart tilgængelige.

2.

Alle betjeningsorganer og indikatorer skal være mærket med symboler og/eller være forsynet med påskrift på engelsk. Symboler skal være i overensstemmelse med kravene i IEC-publikation nr. 417.

Tal og bogstaver skal være mindst 4 mm høje. Er en skriftstørrelse på 4 mm til bestemte påskrifter beviseligt ikke mulig, og er en mindre skrift acceptabel ud fra en operationel synsvinkel, kan størrelsen nedsættes til 3 mm.

3.

Anlægget skal være udført således, at betjeningsfejl ikke medfører svigt af anlægget.

4.

Funktioner, der går ud over minimumsforskrifterne, som f.eks. tilslutningsmuligheder for eksterne enheder, skal være af en sådan karakter, at anlægget under alle betingelser opfylder minimumsforskrifterne.

Artikel 2.04

Betjeningsvejledning

Til hvert anlæg skal leveres en udførlig betjeningsvejledning. Denne skal være til rådighed på tysk, engelsk, fransk og nederlandsk og skal indeholde mindst følgende oplysninger:

a)

ibrugtagning og betjening

b)

vedligeholdelse og service

c)

generelle sikkerhedsforskrifter.

Artikel 2.05

Montering og funktionsprøvning

1.

For montering, udskiftning og funktionsprøvning gælder bestemmelserne i del V.

2.

På drejehastighedsindikatorens føler angives dennes monteringsretning i forhold til køllinjen. Der skal medfølge monteringsanvisning for opnåelse af mindst mulig følsomhed over for andre typiske bevægelser af fartøjet.

Kapitel 3

Operationelle minimumsforskrifter for drejehastighedsindikatorer

Artikel 3.01

Drejehastighedsindikatorens opstartstid

1.

Drejehastighedsindikatorer skal senest fire minutter efter opstart være driftsklare og fungere inden for de foreskrevne nøjagtighedsgrænser.

2.

Tilslutningen skal angives optisk. Drejehastighedsindikatoren skal kunne iagttages og betjenes samtidigt.

3.

Trådløse fjernbetjeningsanordninger er ikke tilladt.

Artikel 3.02

Visning af drejehastighed

1.

Drejehastigheden skal vises på en skala med lineær opdeling og nulpunkt i midten. Drejehastighedens retning og størrelse skal kunne aflæses med den nødvendige nøjagtighed. Visere og bjælkeangivelse (bar-graphs) er tilladt.

2.

Aflæsningsskalaen skal være mindst 20 cm lang og kan enten være cirkulær eller lige.

Lige skalaer må kun være anbragt vandret.

3.

Kun numerisk angivelse er tilladt.

Artikel 3.03

Måleområder

Drejehastighedsindikatorer kan have et eller flere måleområder. Følgende måleområder anbefales:

 

30 grader/minut

 

60 grader/minut

 

90 grader/minut

 

180 grader/minut

 

300 grader/minut.

Artikel 3.04

Nøjagtighed af den viste drejehastighed

Den viste værdi må højst afvige 2 % fra måleområdets maksimumværdi, dog højst 10 % fra den sande værdi (jf. tillæg).

Artikel 3.05

Følsomhed

Reaktionstærsklen må ikke være større end en vinkelhastighedsændring på 1 % af det valgte måleområde.

Artikel 3.06

Funktionsovervågning

1.

Hvis drejehastighedsindikatoren ikke arbejder inden for de foreskrevne nøjagtighedsgrænser, skal dette vises.

2.

Hvis en gyro anvendes, skal en kritisk ændring i gyroens omdrejningshastighed indikeres synligt. En kritisk ændring af gyrohastigheden er en ændring, som forringer nøjagtigheden med 10 %.

Artikel 3.07

Ufølsomhed over for andre typiske skibsbevægelser

1.

Rulningsbevægelser med krængningsvinkler indtil 10 grader ved vinkelhastigheder indtil 4 grader i sekundet må ikke forårsage målefejl, som overstiger tolerancegrænserne.

2.

Stødpåvirkninger, som de f.eks. kan forekomme ved tillægning til kaj, må ikke kunne forårsage blivende fejlvisning, som overskrider tolerancerne.

Artikel 3.08

Ufølsomhed over for magnetfelter

Drejehastighedsindikatoren skal være ufølsom over for magnetfelter, som sædvanligvis kan forekomme om bord på fartøjer.

Artikel 3.09

Slaveanlæg

Slaveanlæg skal opfylde alle forskrifter, der gælder for drejehastighedsindikatorer.

Kapitel 4

Tekniske minimumsforskrifter for drejehastighedsindikatorer

Artikel 4.01

Betjening

1.

Alle betjeningsorganer skal være anbragt således, at den tilsvarende indikator ikke dækkes ved deres aktivering, og således at radarnavigation fortsat er mulig uden begrænsninger.

2.

Alle betjeningsorganer og indikatorer skal være forsynet med en blændfri belysning, som er egnet til alle belysningsforhold, og som med en uafhængig indstillingsanordning kan stilles helt til nul.

3.

Aktiveringsretningen af betjeningsorganer skal være således, at bevægelse mod højre eller opad virker positivt og bevægelse mod venstre eller nedad virker negativt på den indstillede størrelse.

4.

Anvendes trykknapper, skal disse være udformet således, at man også ved at føle sig frem kan finde og aktivere dem. Desuden skal de have et tydeligt mærkbart kontakt.

Artikel 4.02

Dæmpeanordninger

1.

Følersystemet skal være kritisk dæmpet. Dæmpningens tidskonstant (63 % af slutværdien) må ikke være over 0,4 sekund.

2.

Visningen skal være kritisk dæmpet.

Der kan forefindes et betjeningsorgan til ekstra forøgelse af visningens dæmpning.

Dæmpningens tidskonstant må i intet tilfælde være over fem sekunder.

Artikel 4.03

Tilslutning af hjælpeindretninger

1.

Har drejehastighedsindikatoren mulighed for tilslutning af slaveanlæg eller lignende, skal drejehastighedssignalet være til rådighed som elektrisk signal.

Signalet skal være galvanisk isoleret fra jord og foreligge som proportional analogspænding på 20 mV/grad ± 5 % og indre modstand højst 100 ohm.

Polariteten skal være positiv for drejning til styrbord og negativ for drejning til bagbord af fartøjet.

Reaktionstærsklen må ikke være over 0,3 grad/min.

Nulpunktsfejlen må i temperaturområdet 0 °C til 40 °C ikke være over 1 grad/min.

Ved tilsluttet drejehastighedsindikator og ubevægelig montering af føleren må spændingsstøjen i udgangssignalet ikke være over 10 mV, målt bag et første ordens lavpasfilter med en båndbredde på 10 Hz.

Drejehastighedssignalet skal være til rådighed med en udgående dæmpning, som ikke overskrider grænserne i artikel 4.02, stk. 1.

2.

Der skal forefindes en afbryder til betjening af en ekstern alarm. Denne afbryder skal være galvanisk isoleret fra drejehastighedsindikatoren.

Den eksterne alarm skal ved lukning af afbryderen aktiveres, når

a)

drejehastighedsindikatoren er afbrudt

b)

drejehastighedsindikatoren ikke er driftsklar, eller

c)

funktionsovervågningen er aktiveret som følge af en utilladeligt stor fejl (artikel 3.06).

Kapitel 5

Prøvningsbetingelser og -metoder for drejehastighedsindikatorer

Artikel 5.01

Sikkerhed, belastningsevne og emission af forstyrrende signaler

Prøvning af strømforsyning, sikkerhed, gensidig påvirkning mellem apparater om bord, beskyttelsesafstand for kompas, vejrbestandighed, mekanisk bestandighed, miljøbestandighed og støjafgivelse udføres efter IEC-publikation 945 »Marine Navigational Equipment General Requirements«.

Artikel 5.02

Udstrålet radiostøj og elektromagnetisk kompatibilitet

1.

Målinger af udstrålet radiostøj udføres i overensstemmelse med IEC-publikation 945 »Marine Navigational Equipment Interference« i frekvensområdet fra 30 MHz til 2 000 MHz.

Forskrifterne i artikel 2.02, stk. 1, skal være opfyldt.

2.

Forskrifterne vedrørende elektromagnetisk kompatibilitet i artikel 2.02, stk. 2, skal være opfyldt.

Artikel 5.03

Prøvningsmetoder

1.

Drejehastighedsindikatorer bringes til at fungere og afprøves under mærkebetingelser og under ekstreme betingelser. Herunder ændres driftsspænding og omgivende temperatur til de foreskrevne grænser.

Derudover aktiveres radiosendere for at skabe grænsefeltstyrker i drejehastighedsindikatorens omgivelser.

2.

Under betingelser svarende til stk. 1 skal aflæsningsfejlen være inden for de i tillægget angivne tolerancegrænser.

Alle andre forskrifter skal være opfyldt.

Tillæg

Billede 1: Tolerancer for drejehastighedsindikatorer

Image

DEL V

BESTEMMELSER VEDRØRENDE MONTERING OG FUNKTIONSPRØVNING AF RADARANLÆG OG DREJEHASTIGHEDSINDIKATORER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE

Indhold

Artikel 1

Anvendelsesområde

Artikel 2

Godkendelse af apparater

Artikel 3

Godkendte specialvirksomheder

Artikel 4

Forskrifter vedrørende fartøjets strømforsyning

Artikel 5

Montering af radarantenne

Artikel 6

Montering af radarens displayenhed og betjeningselement

Artikel 7

Montering af drejehastighedsindikatoren

Artikel 8

Montering af positionsføleren

Artikel 9

Monterings- og funktionsprøvning

Artikel 10

Attest for montering og funktion

Tillæg

Model for attest for montering og funktion af radaranlæg og drejehastighedsindikatorer

Artikel 1

Anvendelsesområde

Disse bestemmelser skal af hensyn sikker og let afvikling af radarsejlads på Fællesskabets indre vandveje sikre, at navigationsradarer og drejehastighedsindikatorer monteres optimalt ud fra en teknisk og ergonomisk synsvinkel og derefter gennemgår en funktionsprøvning. Indlands-ECDIS-udstyr, der kan anvendes i navigationsfunktion, anses for radaranlæg i henhold til disse bestemmelser.

Artikel 2

Godkendelse af apparater

Til radarsejlads på Fællesskabets indre vandveje må kun monteres apparater, som er godkendt efter de gældende bestemmelser i dette direktiv eller af Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen og er påført et godkendelsesnummer.

Artikel 3

Godkendte specialvirksomheder

1.

Montering, udskiftning samt reparation og vedligeholdelse af radaranlæg og drejehastighedsindikatorer må kun udføres af specialvirksomheder, som er godkendt af de kompetente myndigheder på grundlag af artikel 1.

2.

Sådan godkendelse kan af den kompetente myndighed gøres tidsbegrænset. Den kompetente myndighed kan ophæve godkendelsen, hvis betingelserne i artikel 1 ikke længere er opfyldt.

3.

Den kompetente myndighed underretter omgående udvalget om de specialvirksomheder, den har godkendt.

Artikel 4

Forskrifter vedrørende fartøjets strømforsyning

Strømtilførslen til henholdsvis radaranlæg og drejehastighedsindikatorer skal hver have egen sikring og skal så vidt mulig være fejlsikker.

Artikel 5

Montering af radarantenne

1.

Radarantennen skal monteres så tæt som muligt på fartøjets længdeakse. I antennens strålingsområde må der ikke være nogen forhindring, som kan give anledning til fejlekko eller uønsket skygge; i givet fald må antennen monteres på fartøjets forreste del. Radarantennens anbringelse og fastgørelse skal være så stabil, at radaranlægget kan arbejde med den krævede nøjagtighed.

2.

Efter korrektion af fejlen på monteringsvinklen og efter indstilling af radarbilledet må linjen ret forud højst afvige 1 grad fra fartøjets længdeakse.

Artikel 6

Montering af radarens displayenhed og betjeningselement

1.

Radarens displayenhed og betjeningselement skal monteres i styrehuset på en sådan måde, at det er let at aflæse radarbilledet og betjene radaranlægget. Den azimutale placering af radarbilledet skal være i overensstemmelse med omgivelserne. Holdere og flytbare konsoller skal være konstrueret således, at de kan standses i enhver stilling uden egensvingning.

2.

Under radarnavigation må kunstigt lys ikke kunne give reflekser i retning af radarnavigatøren.

3.

Er betjeningsorganerne ikke indbygget i displayenheden, skal de være anbragt i et hus, som højst er 1 m fra displayenheden. Trådløse fjernbetjeningsanordninger er ikke tilladt.

4.

Hvis der monteres slaveapparater, skal disse opfylde samme forskrifter som radaranlæg.

Artikel 7

Montering af drejehastighedsindikatoren

1.

Følerdelen skal så vidt muligt monteres midtskibs, vandret og i fartøjets længdeakse. Monteringsstedet skal så vidt muligt være fri for vibrationer og kun være udsat for små temperaturudsving. Aflæsningsenheden skal så vidt muligt monteres over radarens videoterminal.

2.

Hvis der monteres slaveapparater, er disse underkastet samme forskrifter som for drejehastighedsindikatorer.

Artikel 8

Montering af positionsføleren

Positionsføleren (f.eks. DGPS-antenne) skal monteres på en sådan måde, at den fungerer med den størst mulige nøjagtighed og ikke påvirkes af overbygninger og sendeudstyr om bord.

Artikel 9

Monterings- og funktionsprøvning

Inden første ibrugtagning efter montering, ved fornyelser hhv. forlængelse af fartøjets inspektionscertifikat (bortset fra artikel 2.09, stk. 2, i bilag II til dette direktiv) samt efter enhver ombygning af fartøjet, som kan have indflydelse på sådanne anlægs driftsforhold, skal der udføres en monterings- og funktionsprøvning enten ved den kompetente myndighed eller ved en specialvirksomhed, som er godkendt i henhold til artikel 3. Herunder skal følgende betingelser være opfyldt:

a)

strømforsyningen har egen sikring

b)

driftsspændingen er inden for tolerancen (artikel 2.01 i del III)

c)

kablerne og disses føring svarer til forskrifterne i bilag II og i givet fald til ADNR (reglement for transport af farlige stoffer på Rhinen)

d)

antenneomdrejningstallet er mindst 24 i minuttet

e)

i antennens strålingsområde er der ingen hindring om bord, som påvirker navigationen

f)

antennens sikkerhedsafbryder er driftsklar

g)

displayenheder, drejehastighedsindikatorer og betjeningsorganer er ergonomisk anbragt

h)

radaranlæggets linje ret forud afviger højst 1 grad fra fartøjets længdeakse

i)

nøjagtigheden af afstands- og azimutaflæsning opfylder forskrifterne (måling ved hjælp af kendte punkter)

j)

lineariteten i nærområdet (pushing og pulling) er korrekt

k)

den mindsteafstand, som kan vises, er ≤ 15 m

l)

billedmidtpunktet er synligt og dets diameter ikke over 1 mm

m)

fejlekko som følge af refleksion og uønskede skygger i området forud forekommer ikke eller er uden indvirkning på sejladssikkerheden

n)

søgangsekko- og regnekkoundertrykkelse (STC- og FTC-preset) og indstillingsmulighederne herfor er tilfredsstillende

o)

indstillingsmulighederne for forstærkningen er tilfredsstillende

p)

billedskarphed og opløsning er tilfredsstillende

q)

fartøjets drejeretning svarer til visningen på drejehastighedsindikatoren, og nulstillingen ved sejlads ligeud er tilfredsstillende

r)

radaranlægget er ikke følsomt over for sending fra fartøjets radioanlæg eller forstyrrelser fra andre årsager om bord

s)

andre apparater om bord påvirkes ikke af radaranlægget og/eller drejehastighedsindikatoren.

Endvidere gælder for så vidt angår indlands-ECDIS-udstyr:

t)

kortets statistiske positionsfejl på ikke overstige 2 m

u)

kortets statistiske vinkelfejl må ikke overstige 1 grad.

Artikel 10

Attest for montering og funktion

Efter vellykket prøvning i henhold til artikel 8 udsteder den kompetente myndighed eller den godkendte specialvirksomhed en attest i henhold til modellen i tillægget. Denne attest skal altid medføres om bord.

Ved manglende opfyldelse af prøvningskravene udfærdiges en mangelliste. En eventuel endnu foreliggende attest inddrages eller fremsendes af den godkendte specialvirksomhed til den kompetente myndighed.

Tillæg

Image

DEL VI

MODEL FOR FORTEGNELSE OVER PRØVNINGSINSTANSER, GODKENDT UDSTYR OG GODKENDTE MONTØRVIRKSOMHEDER

i del IV og del V

A.   KOMPETENTE PRØVNINGSMYNDIGHEDER

i henhold til Artikel 1.04, stk. 1, i del I

B.   RADARANLÆG GODKENDT

i henhold til artikel 1.06, stk. 4, i del IV

Image

C.   DREJEHASTIGHEDSINDIKATORER GODKENDT

i henhold til Artikel 1.06, stk. 4, i del IV

Image

D.   SPECIALVIRKSOMHEDER GODKENDT TIL MONTERING ELLER UDSKIFTNING AF RADARANLÆG OG DREJEHASTIGHEDSINDIKATORER

i henhold til artikel 3 i del V

NB: Bogstavbetegnelserne i spalte 4 henviser til betegnelserne i spalte 1 i punkt B (radaranlæg) og del C (drejehastighedsindikatorer) ovenfor.

Image


(1)  Mærkespænding og mærkefrekvens er de af fabrikanten foreskrevne værdier. Der kan også angives spændings- og/eller frekvensområder.

(2)  Tolerance for lystyngdepunktafstand for 24 V/40 W lampe: ± 1,5 mm.

(3)  L: Den brede flig af sokkel P 28 S skal, når pæren er opret, vende til venstre, set mod udstrålingsretningen.

(4)  Før måling af startværdier skal glødelampen ældes i 60 minutter i driftsposition ved mærkespænding.

(5)  I udstrålingsområdet ± 10° omkring en vandret linje gennem glødetrådens midtpunkt må der ved en 360° drejning af lampen om dens akse ikke forekomme afvigelser fra disse værdier i op- eller nedadgående retning.

(6)  Før måling af startværdier skal glødelampen ældes i 60 minutter i driftsposition ved mærkespændingen.

(7)  I udstrålingsområdet ± 30° omkring en vandret linje gennem glødetrådens midtpunkt må der ved en 360° drejning af lampen om dens akse ikke forekomme afvigelser fra disse værdier i op- eller nedadgående retning.

(8)  Grundværdier i IEC-række E 12: 1,0; 1,2; 1,5; 1,8; 2,2; 2,7; 3,3; 3,9; 4,7; 5,6; 6,8; 8,2.

P6_TA(2006)0299

Tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart **II

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (13376/1/2005 — C6-0090/2006 — 2000/0069(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Rådets fælles holdning (13376/1/2005 — C6-0090/2006),

der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2000)0121) (2) og til dens ændrede forslag (KOM(2002)0030) (3),

der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2004)0073) (4),

der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

der henviser til forretningsordenens artikel 62,

der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0212/2006);

1.

godkender den fælles holdning som ændret;

2.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.


(1)  EFT C 262 af 18.9.2001, s. 224 og EUT C 272 E af 13.11.2003, s. 103.

(2)  EFT C 311 E af 31.10.2000, s. 13.

(3)  EFT C 227 E af 24.9.2002, s. 1.

(4)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TC2-COD(2000)0069

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 5. juli 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2006 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EØF) nr. 3922/91 (3) fastsatte fælles sikkerhedskrav som anført i bilag II til nævnte forordning, navnlig vedrørende konstruktion, fremstilling, operation og vedligeholdelse af luftfartøjer samt til personer og organisationer, som er involveret i disse opgaver. Disse harmoniserede sikkerhedskrav fandt anvendelse på alle luftfartøjer, opereret af Fællesskabets luftfartsforetagender, uanset om disse luftfartøjer var registreret i en medlemsstat eller i et tredjeland.

(2)

Ifølge nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, skal der vedtages fælles tekniske krav og administrative procedurer på grundlag af traktatens artikel 80, stk. 2, for de områder, der ikke var anført i den nævnte forordnings bilag II.

(3)

I henhold til artikel 9 i Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber (4) er det til enhver tid en betingelse for udstedelse af en licens og for dennes gyldighed, at det pågældende foretagende er i besiddelse af en gyldig AOC (Air Operator's Certificate), der dækker den virksomhed, licensen omfatter, og som er i overensstemmelse med kriterier, der skulle fastlægges i en kommende forordning. Det er nu hensigtsmæssigt at fastlægge sådanne kriterier.

(4)

De fælles luftfartsmyndigheder (Joint Aviation Authorities — JAA) har vedtaget et harmoniseret regelsæt for erhvervsmæssig lufttransport, benævnt fælles luftfartskrav — erhvervsmæssig lufttransport (flyvemaskiner), (JAR OPS 1), som ændret. Dette regelsæt (Ændring 8 af 1. januar 2005) fastsætter det sikkerhedsniveau, der er påkrævet for denne type operationer, og udgør derfor et godt grundlag for fællesskabslovgivningen om operationer med flyvemaskiner. JAR-OPS 1 er blevet ændret for at bringe reglerne i overensstemmelse med fællesskabsretten og fællesskabspolitikkerne under hensyntagen til dens mange økonomiske og sociale følgevirkninger. Den ændrede udgave er forskellig fra JAR-OPS 1 og kan derfor ikke inkorporeres i fællesskabsretten blot ved en simpel henvisning hertil i forordning (EØF) nr. 3922/91. Der må derfor tilføjes et nyt bilag til denne forordning med de fælles bestemmelser.

(5)

Luftfartsforetagender bør have tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne klare uforudsete og akutte operationelle omstændigheder, eventuelt af begrænset varighed, eller til at vise, at de kan opnå et tilsvarende sikkerhedsniveau med andre midler end ved anvendelse af de fælles bestemmelser i bilaget, i det følgende benævnt »bilag III«. Medlemsstaterne bør derfor have beføjelse til at indrømme undtagelser fra de fælles tekniske krav og administrative procedurer eller afvige derfra. Sådanne undtagelser og afvigelser vil dog i visse tilfælde kunne underminere de fælles sikkerhedskrav eller skabe konkurrencefordrejning, og det er derfor nødvendigt, at omfanget heraf begrænses strengt, og at de gøres betinget af passende fællesskabskontrol. Med henblik herpå bør Kommissionen have beføjelse til at træffe beskyttelsesforanstaltninger.

(6)

Medlemsstaterne bør i klart afgrænsede tilfælde kunne vedtage eller opretholde deres nationale bestemmelser vedrørende flyve- og tjenestetidsbegrænsninger og hvilebestemmelser, såfremt de procedurer, der er fastsat i fællesskab, er overholdt, og indtil der er udarbejdet fællesskabsbestemmelser på grundlag af videnskabelig viden og bedste praksis.

(7)

Formålet med denne forordning er at sikre harmoniserede høje sikkerhedskrav, herunder på området flyve- og tjenestetidsbegrænsninger og hvileperioder. I visse medlemsstater findes der kollektive overenskomster og/eller lovgivning, der fastsætter bedre vilkår for så vidt angår flyve- og tjenestetidsbegrænsninger og arbejdsvilkår for kabinepersonale. Intet i denne forordning må fortolkes som en begrænsning af muligheden for at indgå eller bevare sådanne overenskomster. Medlemsstaterne kan bibeholde lovgivning, der indeholder mere fordelagtige bestemmelser end bestemmelserne i denne forordning.

(8)

Bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3922/91 vedrørende udvalgsproceduren bør tilpasses under hensyntagen til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5).

(9)

Bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3922/91 om anvendelsesområdet bør tilpasses for at tage hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (6), såvel som gennemførelsesbestemmelserne fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (7) og Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 af 20. november 2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver (8).

(10)

I denne forordning, især i bestemmelserne om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger og hvilebestemmelser i subpart Q i bilag III, tages der hensyn til de begrænsninger og minimumsforskrifter, der er fastsat i direktiv 2000/79/EF (9). De begrænsninger, der er fastsat i dette direktiv, bør altid overholdes for mobile arbejdstagere i civil luftfart. Bestemmelserne i subpart Q i bilag III og andre bestemmelser, der er godkendt i medfør af denne forordning, bør ikke på nogen måde være bredere og dermed yde de pågældende arbejdstagere mindre beskyttelse.

(11)

Medlemsstaterne bør fortsat kunne anvende nationale bestemmelser om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser for besætningsmedlemmer, når blot de grænser, der er fastlagt i sådanne nationale bestemmelser, ligger inden for de maksimums- og minimumsgrænser, der er fastsat i subpart Q i bilag III.

(12)

Medlemsstaterne bør fortsat kunne anvende nationale bestemmelser om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser for besætningsmedlemmer på områder, som i øjeblikket ikke er dækket af subpart Q i bilag III, f.eks. den maksimale daglige flyvetjenesteperiode for flyvninger med én pilot i flyvemaskinen og for ambulanceflyvninger og bestemmelser vedrørende nedskæring af flyvetjenesteperioder eller forøgelse af hvileperioder, når flere tidszoner krydses.

(13)

Der bør senest to år efter denne forordnings ikrafttræden foretages en videnskabelig og medicinsk vurdering af bestemmelserne om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser og, hvor det er relevant , bestemmelserne om kabinepersonale.

(14)

Denne forordning berører ikke anvendelsen af bestemmelserne om inspektioner, således som de er fastlagt i Chicago-konventionen af 1944 angående international civil luftfart og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/36/EF af 21. april 2004 om sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne (10).

(15)

Ordninger vedrørende udvidet samarbejde om anvendelsen af lufthavnen i Gibraltar blev vedtaget i London den 2. december 1987 af Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige i form af en fælles erklæring fra de to landes udenrigsministre. Disse ordninger er endnu ikke iværksat.

(16)

Forordning (EØF) nr. 3922/91 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 3922/91 foretages følgende ændringer:

1)

Følgende betragtning indsættes efter betragtning 9:

»Anvendelsen af bestemmelserne om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger kan resultere i væsentlige forstyrrelser i tjenesteplanerne for virksomheder, hvis driftsmodel udelukkende er baseret på natdrift. På grundlag af den dokumentation, der forelægges af de berørte parter, bør Kommissionen gennemføre en vurdering og foreslå en tilpasning af bestemmelserne om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger med henblik på at tage hensyn til disse særlige driftsmodeller i betragtning.«

2)

Følgende betragtninger indsættes efter betragtning 10:

»Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur bør senest den … (11) afslutte en videnskabelig og medicinsk vurdering af bestemmelserne i subpart Q, og, hvor det er relevant, subpart O, i bilag III. På grundlag af resultaterne af denne vurdering og efter proceduren i artikel 12, stk. 2, bør Kommissionen, om nødvendigt, straks udarbejde og forelægge forslag til ændring af de relevante tekniske bestemmelser.

I forbindelse med revisionen af visse bestemmelser, der er omhandlet i artikel 8a, bør der fortsat tilstræbes øget harmonisering af de hidtil vedtagne krav til uddannelse af kabinepersonale med henblik på at fremme fri bevægelighed for kabinepersonale i Fællesskabet. I denne sammenhæng bør det på ny undersøges, om der er mulighed for yderligere harmonisering af kabinepersonales kvalifikationer.

3)

Sidste betragtning erstattes af følgende betragtning:

»De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (12)

4)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Denne forordning gælder for harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer for sikkerhed inden for civil luftfart med hensyn til operation og vedligeholdelse af luftfartøjer og personer og organisationer, som er involveret i disse opgaver.«

b)

Følgende stykker tilføjes:

»3.   Anvendelsen af denne forordning på Gibraltar lufthavn foregriber ikke henholdsvis Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges retlige stilling i forbindelse med deres uoverensstemmelse med hensyn til suveræniteten over det område, hvor lufthavnen er beliggende.

4.   Anvendelsen af denne forordning på Gibraltar lufthavn suspenderes, indtil de ordninger, der er fastlagt i den fælles erklæring af 2. december 1987 fra udenrigsministrene for Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige, bliver iværksat. Spaniens og Det Forenede Kongeriges regeringer underretter Rådet om denne iværksættelsesdato.«

5)

I artikel 2 tilføjes følgende definition:

»i)   myndigheden i bilag III: den kompetente myndighed, der har udstedt AOC (Air Operator's Certificate).«

6)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

1.   Med forbehold af artikel 11 er de fælles tekniske krav og administrative procedurer, der anvendes i Fællesskabet for erhvervsmæssig transport med flyvemaskiner, de i bilag III angivne.

2.   Henvisninger til subpart M i bilag III eller en hvilken som helst af dens bestemmelser forstås som henvisninger til Part-M i Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 af 20. november 2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftmaterialer, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver (13) eller relevante bestemmelser heri.

7)

Artikel 4, stk. 1, affattes således:

»1.   For de områder, der ikke er omfattet af bilag III, vedtages der på grundlag af traktatens artikel 80, stk. 2, fælles tekniske krav og administrative procedurer. Kommissionen forelægger, om nødvendigt, snarest muligt passende forslag inden for disse områder.«

8)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Et luftfartøj, der opereres under en tilladelse fra en medlemsstat i overensstemmelse med de fælles tekniske krav og administrative procedurer, kan opereres på de samme betingelser i de øvrige medlemsstater uden yderligere tekniske krav eller vurderinger fra de øvrige medlemsstaters side.«

9)

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Medlemsstaterne anerkender en certificering, som en anden medlemsstat eller en organisation, som handler på dens vegne, har foretaget i overensstemmelse med denne forordning, af organisationer eller personer under dens jurisdiktion og myndighed, der medvirker til vedligeholdelse af produkter og operation af luftfartøjer.«

10)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

1.   Bestemmelserne i artikel 3-7 er ikke til hinder for, at en medlemsstat omgående griber ind over for sikkerhedsproblemer, som involverer materiel, personer eller organisationer, der er omfattet af denne forordning.

Hvis sikkerhedsproblemet skyldes, at de fælles tekniske krav og administrative procedurer giver et utilstrækkeligt sikkerhedsniveau, eller skyldes mangler ved disse krav og procedurer, skal medlemsstaten øjeblikkelig underrette Kommissionen og de andre medlemsstater om de trufne foranstaltninger og begrundelsen herfor.

Kommissionen beslutter efter proceduren i artikel 12, stk. 2, om et utilstrækkeligt sikkerhedsniveau eller en mangel i de fælles tekniske krav og administrative procedurer berettiger en fortsat anvendelse af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til første afsnit i nærværende stykke. I så fald tager den også de nødvendige skridt til at ændre de pågældende fælles tekniske krav og administrative procedurer i henhold til artikel 4 eller artikel 11. Hvis det konstateres, at medlemsstatens foranstaltninger ikke er berettigede, skal den ophæve de pågældende foranstaltninger.

2.   En medlemsstat kan indrømme undtagelser fra de tekniske krav og administrative procedurer i denne forordning i tilfælde af uforudsete og akutte operationelle omstændigheder eller operationelle behov af begrænset varighed.

Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes om de indrømmede undtagelser, så snart der er tale om gentagne undtagelser eller undtagelser, der indrømmes for perioder på over to måneder.

Når Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes om de undtagelser, der er indrømmet af en medlemsstat i medfør af andet afsnit, undersøger Kommissionen, om undtagelserne er i overensstemmelse med denne forordnings sikkerhedsmålsætning eller en hvilken som helst anden bestemmelse i fællesskabslovgivningen.

Konstaterer Kommissionen, at de indrømmede undtagelser ikke er i overensstemmelse med denne forordnings sikkerhedsmålsætning eller en hvilken som helst anden bestemmelse i fællesskabslovgivningen, træffer den afgørelse om beskyttelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 12a.

I så fald skal den pågældende medlemsstat ophæve undtagelsen.

3.   I tilfælde hvor det med andre midler er muligt at opnå et sikkerhedsniveau, svarende til det niveau, der opnås ved anvendelse af de fælles tekniske krav og administrative procedurer anført i bilag III, kan medlemsstaterne uden diskriminering på grund af ansøgernes nationalitet og under hensyn til nødvendigheden af at undgå konkurrenceforvridning godkende afvigelser fra disse bestemmelser.

Den pågældende medlemsstat underretter i så fald Kommissionen om, at den har til hensigt at give en sådan godkendelse, samt om begrundelsen herfor og de betingelser, der tænkes anvendt for at opnå et tilsvarende sikkerhedsniveau.

Kommissionen iværksætter inden for en periode på tre måneder efter underretning fra en medlemsstat proceduren i artikel 12, stk. 2, med henblik på at afgøre, om den foreslåede godkendelse kan gives.

Hvis dette er tilfældet, meddeler Kommissionen sin afgørelse om en sådan foranstaltning til alle medlemsstaterne, som derved har ret til at anvende denne foranstaltning. De relevante bestemmelser i bilag III kan også ændres for at afspejle denne foranstaltning.

Artikel 6 og 7 gælder for den pågældende foranstaltning.

4.   Uanset bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3 kan en medlemsstat vedtage eller opretholde bestemmelser vedrørende OPS 1.1105, punkt 6, OPS 1.1110, punkt 1.3 og 1.4.1, OPS 1.1115 og OPS 1.1125, punkt 2.1, i subpart Q i bilag III til denne forordning, indtil der er fastlagt fællesskabsregler baseret på videnskabelig viden og bedste praksis.

Medlemsstaten underretter Kommissionen om, hvilke bestemmelser den beslutter at opretholde.

For så vidt angår nationale bestemmelser, der afviger fra de OPS-1 bestemmelser, der er nævnt i første afsnit, og som medlemsstater har til hensigt at vedtage efter ikrafttrædelsesdatoen for bilag III, iværksætter Kommissionen inden for en periode på tre måneder efter underretning fra en medlemsstat proceduren i artikel 12, stk. 2, med henblik på at afgøre, om disse bestemmelser er i overensstemmelse med denne forordnings sikkerhedsmålsætning og andre bestemmelser i fællesskabsretten, og om de kan finde anvendelse.

Hvis dette er tilfældet, meddeler Kommissionen sin afgørelse om at godkende foranstaltninger til alle medlemsstaterne, som derved har ret til at anvende denne foranstaltning. De relevante bestemmelser i bilag III kan også ændres for at afspejle denne foranstaltning.

Artikel 6 og 7 gælder for den pågældende foranstaltning.«

11)

Følgende indsættes som artikel 8a:

»Artikel 8a

1.   Senest den … (14) afslutter Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur en videnskabelig og medicinsk vurdering af bestemmelserne i subpart Q, og, hvor det er relevant, subpart O, i bilag III.

2.   Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur bistår Kommissionen med at udarbejde forslag til ændring af de gældende tekniske bestemmelser i subpart O og subpart Q i bilag III, jf. dog artikel 7 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (15)

12)

Artikel 11, stk. 1, affattes således:

»1.   Kommissionen tilpasser efter proceduren i artikel 12, stk. 2, de fælles tekniske krav og administrative procedurer i bilag III til den videnskabelige og tekniske udvikling.«

13)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

1.   Kommissionen bistås af luftfartssikkerhedsudvalget, i det følgende benævnt udvalget.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.«

14)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 12a

Når der henvises til denne artikel, anvendes proceduren i artikel 6 i afgørelse 1999/468/EF.

Før Kommissionen træffer afgørelse, hører den udvalget.

Perioden i artikel 6, litra b), i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Indbringes Kommissionens afgørelse for Rådet af en medlemsstat, kan Rådet med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse inden for en frist på tre måneder.«

15)

Teksten i bilaget til nærværende forordning tilføjes som bilag III.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Bilag III anvendes fra den … (16), jf. dog artikel 11 i forordning (EØF) nr. 3922/91.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den …

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  EFT C 14 af 16.1.2001, s. 33.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 3.9.2002 (EUT C 272 E af 13.11.2003, s. 103), Rådets fælles holdning af 9.3.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets holdning af 5.7.2006.

(3)  EFT L 373 af 31.12.1991, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1592/2002 (EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1).

(4)  EFT L 240 af 24.8.1992, s. 1.

(5)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(6)  EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1701/2003 (EUT L 243 af 27.9.2003, s. 5).

(7)  EUT L 243 af 27.9.2003, s. 6. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 706/2006 ( EUT L 122 af 9.5.2006, s. 16 ).

(8)  EUT L 315 af 28.11.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 707/2006 ( EUT L 122 af 9.5.2006, s. 17 ).

(9)  Rådets direktiv 2000/79/EF af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers' Federation (EFT), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammensluting (IACA) (EFT L 302 af 1.12.2000, s. 57).

(10)  EUT L 143 af 30.4.2004, s. 76. Ændret ved forordning (EF) nr. 211/2005 ( EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15 ).

(11)   To år efter denne forordnings ikrafttræden.«

(12)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23

(13)  EUT L 315 af 28.11.2003, s. 1

(14)   To år efter denne forordnings ikrafttræden.

(15)  EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1701/2003 (EUT L 243 af 27.9.2003, s. 5).

(16)  18 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

BILAG

»BILAG III

FÆLLES TEKNISKE KRAV OG ADMINISTRATIVE PROCEDURER, SOM FINDER ANVENDELSE PÅ ERHVERVSMÆSSIG TRANSPORT MED LUFTFARTØJER

OPS 1: ERHVERVSMÆSSIG LUFTTRANSPORT (FLYVEMASKINER)

Indholdsfortegnelse (generel oversigt)

SUBPART A

Anvendelsesområde og definitioner

SUBPART B

Generelt

SUBPART C

Certificering af og tilsyn med luftfartsforetagender

SUBPART D

Operationelle procedurer

SUBPART E

Operationer under alle vejrforhold

SUBPART F

Præstation generelt

SUBPART G

Præstationsklasse A

SUBPART H

Præstationsklasse B

SUBPART I

Præstationsklasse C

SUBPART J

Masse og balance

SUBPART K

Instrumenter og udstyr

SUBPART L

Kommunikations- og navigationsudstyr

SUBPART M

Vedligeholdelse af flyvemaskiner

SUBPART N

Flyvebesætning

SUBPART O

Kabinebesætning

SUBPART P

Håndbøger, logbøger og dokumentation

SUBPART Q

Flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser

SUBPART R

Lufttransport af farligt gods

SUBPART S

Sikkerhed

SUBPART A

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

OPS 1.001

Anvendelsesområde

OPS Part 1 fastsætter krav, som gælder for enhver civil flyvemaskine til erhvervsmæssig lufttransport, der udføres af ethvert luftfartsforetagende, som har sit hovedforretningssted og eventuelt hjemsted i en medlemsstat, i det følgende benævnt luftfartsforetagende. OPS 1 finder hverken anvendelse på

1)

flyvemaskiner, når disse benyttes til militære, toldmæssige og politimæssige formål, eller

2)

flyvninger i forbindelse med faldskærmsudspring og brandslukning samt hermed forbundne positionerings- og returflyvninger, hvor de personer, der transporteres, er personer, der normalt transporteres i forbindelse med faldskærmsudspring eller brandslukning, eller

3)

flyvninger umiddelbart før, under eller efter en »aerial work«-aktivitet, hvis disse flyvninger har tilknytning til denne aktivitet, og hvis der bortset fra besætningsmedlemmer ikke transporteres mere end seks personer, som er nødvendige for den pågældende »aerial work«-aktivitet.

OPS 1.003

Definitioner

a)

I dette bilag forstås ved:

1)

»Accepteret/acceptabel/som kan accepteres«: ingen indvendinger fra myndigheden med hensyn til egnetheden til det påtænkte formål.

2)

»Godkendt (af myndigheden)«: dokumenteret (af myndigheden) som værende egnet til det påtænkte formål.

3)

»Masterminimumsudstyrsliste (MMEL)«: en masterliste (med tilhørende indledning) gældende for en luftfartøjstype, hvori det fastlægges, hvilke instrumenter, udstyrsdele eller funktioner der under overholdelse af det sikkerhedsniveau, der er forudsat i de relevante specifikationer for luftdygtighedscertificering, midlertidigt må være ude af funktion, enten som følge af inhærent redundans og/eller af specificerede drifts- og vedligeholdelsesprocedurer, -betingelser og -begrænsninger, og i overensstemmelse med gældende procedurer for fortsat luftdygtighed.

4)

»Minimumsudstyrsliste (MEL)«: en liste (med tilhørende indledning) gældende for flyvning med luftfartøjer under specificerede betingelser med bestemte instrumenter, komponenter eller systemer ude af funktion ved påbegyndelsen af flyvningen. Listen udarbejdes af luftfartsforetagendet specielt for dets egne luftfartøjer under hensyntagen til luftfartøjsdefinitionen og relevante drifts- og vedligeholdelsesbetingelser i overensstemmelse med en procedure, der er godkendt af myndigheden.

b)

Part M og Part 145, som der henvises til i dette bilag, svarer til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2042/2003.

SUBPART B

GENERELT

OPS 1.005

Generelt

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine til erhvervsmæssig lufttransport, medmindre den er i overensstemmelse med OPS Part 1. For operationer med flyvemaskiner i præstationsklasse B gælder der lempede krav, jf. bilag 1 til OPS 1.005a).

b)

Luftfartsforetagendet skal overholde gældende luftdygtighedskrav med tilbagevirkende kraft, som finder anvendelse på flyvemaskiner, der benyttes til erhvervsmæssig lufttransport.

c)

Enhver flyvemaskine skal opereres i overensstemmelse med bestemmelserne i flyvemaskinens luftdygtighedsbevis og inden for de godkendte begrænsninger, som er angivet i flyvemaskinens flyvehåndbog.

d)

Alle syntetiske træningsanordninger (STD), som for eksempel flyvesimulatorer eller flyvetræningsanordninger (FTD), der til trænings- og/eller kontrolformål træder i stedet for flyvemaskiner, skal opfylde STD-kravene. Et luftfartsforetagende, der har til hensigt at anvende sådanne STD, skal indhente godkendelse fra myndigheden.

OPS 1.020

Love, bestemmelser og procedurer — Luftfartsforetagendets ansvarsområder

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1)

at alle ansatte er gjort bekendt med, at de skal overholde de love, bestemmelser og procedurer, som gælder i de stater, hvor operationerne udføres, og som er relevante for udførelsen af deres opgaver, og

2)

at alle besætningsmedlemmer er gjort bekendt med de love, bestemmelser og procedurer, som er relevante for udførelsen af deres opgaver.

OPS 1.025

Fælles sprog

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle besætningsmedlemmer kan kommunikere på et fælles sprog.

b)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt operativt personale kan forstå det sprog, på hvilket de dele af driftshåndbogen, som vedrører deres opgaver og ansvar, er skrevet.

OPS 1.030

Minimumsudstyrslister — Luftfartsforetagendets ansvar

a)

Luftfartsforetagendet skal for hver flyvemaskine udarbejde en minimumsudstyrsliste (MEL-liste), som er godkendt af myndigheden. Denne liste skal være baseret på, men må ikke være mindre restriktiv end den relevante masterminimumsudstyrsliste (MMEL-liste) (hvis en sådan foreligger), som er accepteret af myndigheden.

b)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, som ikke er i overensstemmelse med MEL-listen, medmindre myndigheden har givet tilladelse hertil. En sådan eventuel tilladelse giver under ingen omstændigheder tilladelse til operationer, som overskrider begrænsningerne i MMEL-listen.

OPS 1.035

Kvalitetssystem

a)

Luftfartsforetagendet skal udarbejde et kvalitetssystem og udpege en kvalitetschef til at overvåge overholdelsen og tilstrækkeligheden af de procedurer, som kræves for at garantere sikker operationel praksis og luftdygtige flyvemaskiner. Kontrollen med denne overholdelse skal omfatte et system for tilbagemelding til den ansvarlige chef (se også OPS 1.175h)) for at sikre eventuelle korrigerende handlinger.

b)

Kvalitetssystemet skal omfatte et kvalitetssikringsprogram, som indeholder procedurer, der er udarbejdet således, at det kontrolleres, at alle operationer udføres i overensstemmelse med alle gældende krav, standarder og procedurer.

c)

Kvalitetssystemet og kvalitetschefen skal kunne accepteres af myndigheden.

d)

Kvalitetssystemet skal beskrives i relevante dokumenter.

e)

Uanset ovenstående underpunkt a) kan myndigheden acceptere, at der udnævnes to kvalitetschefer, én for operationer og én for vedligeholdelse, forudsat at luftfartsforetagendet har udpeget én kvalitetsstyringsenhed til at sikre, at kvalitetssystemet anvendes ensartet gennem hele operationen.

OPS 1.037

Program for forebyggelse af havarier og for flyvesikkerhed

a)

Luftfartsforetagendet skal udarbejde og opretholde et program for forebyggelse af havarier og for flyvesikkerhed, som kan integreres i kvalitetssystemet, herunder

1)

programmer for at opnå og fastholde risikoerkendelse hos alle personer, der er involveret i operationerne, og

2)

en ordning for indberetning af begivenheder, som gør det muligt at sammenholde og vurdere relevante hændelses- og havarirapporter med henblik på at afdække ugunstige tendenser eller imødegå tilsidesættelse af flyvesikkerhedshensyn. Ordningen skal beskytte indberetterens identitet og give mulighed for, at rapporterne kan indgives anonymt, og

3)

en evaluering af de relevante oplysninger om havarier og hændelser og offentliggørelse af de hertil relaterede oplysninger, men ikke placering af skyld, og

4)

et program for monitorering af flyvedata for flyvemaskiner med en MCTOM på over 27 000 kg. Monitorering af flyvedata (FDM) er en proaktiv anvendelse af digitale flyvedata fra rutineoperationer med henblik på forbedring af luftfartssikkerheden. Programmet for monitorering af flyvedata må ikke indebære elementer af straf og skal indeholde passende sikring til beskyttelse af kilden eller kilderne til dataene, og

5)

udnævnelse af en person, der er ansvarlig for styring af programmet.

b)

Forslag til korrigerende handling som følge af havariforebyggelses- og flyvesikkerhedsprogrammet hører under ansvarsområdet for den person, der er ansvarlig for styring af programmet.

c)

Kvalitetschefen overvåger, at der effektivt gennemføres ændringer som følge af forslag til korrigerende handling, som havariforebyggelses- og flyvesikkerhedsprogrammet har afdækket behov for.

OPS 1.040

Besætningsmedlemmer

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle operationelle flyve- og kabinebesætningsmedlemmer er uddannet i og kompetente til at udføre de opgaver, de får pålagt.

b)

Hvis besætningsmedlemmer, som ikke er kabinebesætningsmedlemmer, udfører deres opgaver i passagerkabinen på en flyvemaskine, skal luftfartsforetagendet sikre,

1)

at de ikke af passagererne forveksles med kabinebesætningsmedlemmer,

2)

at de ikke optager pladser, der obligatorisk skal være tildelt kabinebesætningen, og

3)

at de ikke hæmmer kabinebesætningsmedlemmerne i at udføre deres opgaver.

OPS 1.050

Informationer om eftersøgning og redning

Luftfartsforetagendet skal sikre, at væsentlige oplysninger om eftersøgnings- og redningstjenester, der er relevante for den planlagte flyvning, er lettilgængelige i cockpittet.

OPS 1.055

Oplysninger om nød- og overlevelsesudstyr om bord

Luftfartsforetagendet skal sikre, at der foreligger lister med oplysninger om det nød- og overlevelsesudstyr, som forefindes om bord på alle foretagendets flyvemaskiner, og at disse umiddelbart kan meddeles redningscentralerne. Disse oplysninger skal, hvor det er relevant, omfatte nummer, farve og type på redningsflåder og pyroteknik, oplysninger om nødbeholdning af lægemidler, vandbeholdning samt bærbart nødradioudstyrs type og frekvenser.

OPS 1.060

Nødlanding på vandet

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, hvis godkendte kabinekonfiguration er på flere end 30 passagersæder, på flyvninger over vand i en afstand, som er længere end 120 minutters flyvning ved marchfart eller 400 sømil (afhængigt af, hvilken afstand der er den korteste) fra land, hvor der kan foretages en nødlanding, medmindre flyvemaskinen opfylder de krav til nødlanding på vandet, som er angivet i den gældende luftdygtighedsforskrift.

OPS 1.065

Befordring af krigsvåben og krigsmateriel

a)

Luftfartsforetagendet må ikke transportere krigsvåben og krigsmateriel ad luftvejen, medmindre alle berørte stater har godkendt dette.

b)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at krigsvåben og krigsmateriel

1)

anbringes i flyvemaskinen på et sted, som er utilgængeligt for passagerer under flyvning, og

2)

ikke er ladt, hvis det drejer sig om skydevåben, medmindre alle berørte stater inden flyvningens påbegyndelse har givet tilladelse til, at sådanne krigsvåben og sådant krigsmateriel kan befordres under omstændigheder, som helt eller delvist afviger fra dem, der er angivet i dette underpunkt.

c)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at luftfartøjschefen inden en flyvnings påbegyndelse har modtaget nærmere oplysninger om og fået oplyst placeringen om bord på flyvemaskinen af eventuelle krigsvåben og eventuelt krigsmateriel, som skal befordres.

OPS 1.070

Befordring af jagtvåben og ammunition til jagtvåben

a)

Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at det modtager underretning om eventuelle jagtvåben, som skal befordres ad luftvejen.

b)

Et luftfartsforetagende, som tillader befordring af jagtvåben, skal sikre, at våbnene

1)

anbringes i flyvemaskinen på et sted, som er utilgængeligt for passagerer under flyvning, medmindre myndigheden har fastslået, at dette krav ikke kan opfyldes, og accepteret, at andre procedurer anvendes, og

2)

ikke er ladt, hvis det drejer sig om skydevåben eller andre våben, som kan indeholde ammunition.

c)

Ammunition til jagtvåben kan befordres i passagerernes indcheckede bagage med forbehold af visse begrænsninger i overensstemmelse med de tekniske instruktioner (se OPS 1.1160b), 5)) som defineret i OPS 1.1150a), 15).

OPS 1.075

Metode til personbefordring

Luftfartsforetagendet skal træffe alle foranstaltninger for at sikre, at der ikke under flyvning befinder sig personer i nogen del af flyvemaskinen, som ikke er bestemt til personers ophold, medmindre luftfartøjschefen har givet midlertidig adgang til en given del af flyvemaskinen

1)

med det formål at træffe sådanne foranstaltninger, som er nødvendige af hensyn til sikkerheden for flyvemaskinen og for eventuelle personer, dyr eller gods heri, eller

2)

hvori der befordres fragt eller forsyninger, og som er en del af flyvemaskinen, der er beregnet til personers adgang under flyvning.

OPS 1.080

Udbud af farligt gods til lufttransport

Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at ingen person udbyder eller modtager farligt gods til lufttransport, medmindre vedkommende er uddannet hertil, og godset er behørigt klassificeret, dokumenteret, certificeret, beskrevet, emballeret, mærket og etiketteret og i transportegnet stand som fastsat i de tekniske instruktioner og relevant fællesskabslovgivning.

OPS 1.085

Besætningens ansvar

a)

Besætningsmedlemmerne skal have ansvaret for en tilfredsstillende udførelse af deres opgaver, som

1)

vedrører sikkerheden for flyvemaskinen og de ombordværende, og som

2)

er anført i de instruktioner og procedurer, der er fastsat i driftshåndbogen.

b)

Et besætningsmedlem skal

1)

til luftfartøjschefen indberette enhver form for fejl, svigt, funktionsfejl eller defekt, som vedkommende mener vil kunne indvirke på flyvemaskinens luftdygtighed eller sikre drift, herunder nødsystemerne,

2)

til luftfartøjschefen indberette enhver hændelse, som har eller kunne have bragt flyvesikkerheden i fare,

3)

benytte luftfartsforetagendets ordning for indberetning af begivenheder i overensstemmelse med OPS 1.037a), 2). I alle sådanne tilfælde skal den berørte luftfartøjschef have tilstillet kopi af rapporten.

c)

Intet i punkt b) ovenfor forpligter et besætningsmedlem til at indberette en begivenhed, der allerede er blevet indberettet af et andet besætningsmedlem.

d)

Et besætningsmedlem må ikke udføre opgaver på en flyvemaskine,

1)

hvis vedkommende er under indflydelse af lægemidler, som kan påvirke vedkommendes sanser på en sådan måde, at det udgør en sikkerhedsrisiko,

2)

efter dybvandsdykning, medmindre der er forløbet et rimeligt tidsrum,

3)

efter bloddonation, medmindre der er forløbet et rimeligt tidsrum,

4)

hvis de gældende lægelige krav ikke er opfyldt, eller hvis vedkommende på nogen måde betvivler at være i stand til at udføre sine opgaver, eller

5)

hvis vedkommende ved eller har mistanke om, at han/hun lider af træthed eller føler sig uarbejdsdygtig i en sådan grad, at flyvningen kan blive bragt i fare.

e)

Besætningsmedlemmerne skal være underlagt passende krav med hensyn til indtagelse af alkohol, som skal fastsættes af luftfartsforetagendet, og som skal kunne accepteres af myndigheden, og som ikke må være mindre restriktive end følgende:

1)

der må ikke indtages nogen form for alkohol mindre end 8 timer før det angivne mødetidspunkt for en flyvetjenesteperiode eller før påbegyndelsen af en stand by-periode,

2)

alkoholpromillen må ikke overstige 0,2 ved påbegyndelsen af en flyvetjenesteperiode,

3)

der må ikke indtages alkohol i flyvetjenesteperioden eller i stand by-perioden.

f)

Luftfartøjschefen

1)

er ansvarlig for alle ombordværende besætningsmedlemmers, passagerers og fragts sikkerhed, så snart vedkommende ankommer om bord og indtil vedkommende forlader flyvemaskinen ved afslutningen af flyvningen,

2)

er ansvarlig for flyvemaskinens drift og sikkerhed fra det øjeblik, den første gang sættes i bevægelse med henblik på taxiing inden start indtil det øjeblik, hvor den til sidst parkeres ved afslutningen af flyvningen, og den eller de motorer, der blev brugt som primær fremdriftsenhed, standses,

3)

har bemyndigelse til at afgive de ordrer, vedkommende skønner nødvendige for at opretholde sikkerheden om bord på flyvemaskinen og for personer eller ejendom, som befordres deri,

4)

har bemyndigelse til at landsætte enhver person eller enhver del af fragten, som efter luftfartøjschefens mening kan udgøre en potentiel fare for flyvemaskinens eller de ombordværendes sikkerhed,

5)

må ikke tillade befordring i flyvemaskinen af personer, som forekommer påvirkede af alkohol eller narkotika i en sådan grad, at det kan bringe flyvemaskinens og de ombordværendes sikkerhed i fare,

6)

har ret til at nægte at befordre afviste passagerer, udviste personer eller personer i forvaring, hvis befordringen af sådanne personer udgør en risiko for flyvemaskinens eller de ombordværendes sikkerhed,

7)

skal sikre, at alle passagerer er informeret om, hvor nødudgangene befinder sig, og om placering og brug af relevant sikkerheds- og nødudstyr,

8)

skal sikre, at alle operationelle procedurer og checklister overholdes i overensstemmelse med driftshåndbogen,

9)

må ikke tillade noget besætningsmedlem at udøve nogen aktivitet under start, første del af stigningen, slutindflyvning og landing, bortset fra de opgaver, der er nødvendige for en sikker drift af flyvemaskinen,

10)

må ikke tillade,

i)

at en flyvedatarekorder deaktiveres eller slukkes, eller at dens rekorderinger slettes under flyvning, eller tillade, at rekorderede informationer slettes efter flyvning i tilfælde af, at der sker et havari eller en indberetningspligtig hændelse,

ii)

at cockpittets voice recorder deaktiveres eller slukkes under flyvning, medmindre luftfartøjschefen mener, at de rekorderede oplysninger, som ellers ville blive slettet automatisk, bør gemmes med henblik på undersøgelse af en hændelse eller et havari, eller tillade, at de rekorderede oplysninger slettes manuelt under eller efter flyvning i tilfælde af et havari eller en indberetningspligtig hændelse,

11)

skal afgøre, om han vil acceptere en flyvemaskine med udstyr ude af funktion, som er tilladt ifølge CDL eller MEL, og

12)

skal sikre, at der er udført inspektion før flyvning.

g)

Luftfartøjschefen skal i en nødsituation, som kræver øjeblikkelig beslutning og indsats, træffe enhver foranstaltning, som vedkommende anser for nødvendig under de gældende omstændigheder. I sådanne tilfælde kan luftfartøjschefen af hensyn til sikkerheden afvige fra regler, operationelle procedurer og metoder.

OPS 1.090

Luftfartøjschefens beføjelser

Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at alle personer om bord på flyvemaskinen overholder alle retmæssige ordrer, som luftfartøjschefen udsteder for at opretholde sikkerheden om bord på flyvemaskinen og for personer og ejendom, som befordres deri.

OPS 1.095

Beføjelse til taxiing af en flyvemaskine

Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at en flyvemaskine, som det har ansvaret for, kun bliver taxiet på manøvreområdet på en flyveplads af en anden person end et flyvebesætningsmedlem, hvis den person, der betjener manøvreorganet,

1)

er behørigt bemyndiget hertil af luftfartsforetagendet eller en udpeget repræsentant, og har kompetence til at

i)

foretage taxiing af flyvemaskinen

ii)

anvende radiotelefonen, og

2)

har modtaget instruktion med hensyn til flyvepladsens udformning, ruter, skilte, afmærkning, lys, flyvekontrolsignaler og -instruktioner, -formuleringer og -procedurer, og er i stand til at opfylde de operationelle normer for sikker manøvrering af flyvemaskinen på flyvepladsen.

OPS 1.100

Adgang til cockpittet

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at ingen personer, bortset fra de flyvebesætningsmedlemmer, som er udpeget til en flyvning, får adgang til eller befordres i cockpittet, medmindre vedkommende person

1)

er et operativt besætningsmedlem,

2)

er repræsentant for den myndighed, som er ansvarlig for certificering, attestering eller inspektion, hvis det er påkrævet som led i udførelsen af den pågældendes tjenstlige opgaver, eller

3)

har fået tilladelse hertil og befordres i overensstemmelse med instruktionerne i driftshåndbogen.

b)

Luftfartøjschefen skal

1)

af sikkerhedshensyn sikre, at adgang til cockpittet ikke skaber forvirring og/eller forstyrrer operationen af flyvemaskinen, og

2)

sikre, at alle personer, som befordres i cockpittet, er gjort bekendt med de relevante sikkerhedsprocedurer.

c)

Det er luftfartøjschefens ansvar at træffe den endelige afgørelse om adgang til cockpittet.

OPS 1.105

Uautoriseret befordring

Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at der ikke er personer eller fragt skjult om bord på flyvemaskinen.

OPS 1.110

Bærbart elektronisk udstyr

Luftfartsforetagendet må ikke tillade personer at anvende — og skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at ingen personer anvender — bærbart elektronisk udstyr om bord på flyvemaskinen, som kan have negativ indvirkning på flyvemaskinens systemer og udstyr.

OPS 1.115

Alkohol og narkotika

Luftfartsforetagendet må ikke tillade at personer, som er påvirket af alkohol eller narkotika i en sådan grad, at det kan bringe flyvemaskinens eller de ombordværendes sikkerhed i fare, får adgang til eller opholder sig i flyvemaskinen og skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at dette ikke sker.

OPS 1.120

Fare for sikkerheden

Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at ingen personer handler uforsvarligt eller forsømmeligt eller undlader at handle og derved

1)

bringer flyvemaskinen eller en ombordværende person i fare eller

2)

bevirker eller tillader, at en flyvemaskine bringer personer eller ejendom i fare.

OPS 1.125

Dokumenter, som skal forefindes om bord

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at følgende dokumenter eller kopier heraf forefindes om bord under hver flyvning:

1)

registreringsbeviset,

2)

luftdygtighedsbeviset,

3)

originalen eller kopi af støjcertifikatet (hvis relevant), herunder en engelsk oversættelse deraf, hvis en sådan er stillet til rådighed af den myndighed, der er ansvarlig for udstedelse af støjcertifikatet,

4)

originalen eller kopi af Air Operator's Certificate (AOC'en)

5)

luftfartøjsradiolicensen og

6)

originalen eller kopi af ansvarsforsikringspolicen (-erne)

b)

Hvert flyvebesætningsmedlem skal på hver flyvning medbringe et gyldigt flyvebesætningscertifikat med de(n) rettighed(er), der er relevante for den pågældende flyvning.

OPS 1.130

Håndbøger, som skal forefindes om bord

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1)

at de gældende dele af driftshåndbogen, som vedrører besætningens opgaver, forefindes om bord under hver flyvning,

2)

at de dele af driftshåndbogen, som kræves for at udføre en flyvning, er lettilgængelige for besætningen om bord på flyvemaskinen, og

3)

at den gældende flyvehåndbog forefindes om bord på flyvemaskinen, medmindre myndigheden har accepteret, at den i OPS 1.1045, bilag I, Part B, foreskrevne driftshåndbog indeholder de relevante oplysninger for den pågældende flyvemaskine.

OPS 1.135

Yderligere oplysninger og formularer, som skal forefindes om bord

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at der ud over de i OPS 1.125 og OPS 1.130 foreskrevne dokumenter og håndbøger også om bord under enhver flyvning forefindes følgende oplysninger og formularer, som er relevante for operationens type og område:

1)

en operationel flyveplan, der som et minimum skal indeholde de oplysninger, som kræves i henhold til OPS 1.1060,

2)

flyvemaskinens tekniske logbog, der som et minimum skal indeholde de oplysninger, som kræves i henhold til Part M, punkt M.A. 306,

3)

indholdet af den indleverede ATS-flyveplan,

4)

de relevante NOTAM/AIS- instruktionsdokumenter,

5)

de relevante meteorologiske oplysninger,

6)

masse- og balancedokumentation som angivet i subpart J,

7)

notifikation vedrørende specielle passagerkategorier såsom sikkerhedspersonale, hvis dette personale ikke betragtes som besætning, handicappede personer, afviste passagerer, udviste personer og personer i forvaring,

8)

notifikation vedrørende speciel last inklusive farligt gods, herunder skriftlige oplysninger til luftfartøjschefen som foreskrevet i OPS 1.1215d),

9)

aktuelle kort og diagrammer og tilhørende dokumenter som foreskrevet i OPS 1.290b), 7),

10)

enhver anden form for dokumentation, som de stater, der er berørt af den pågældende flyvning, måtte kræve, såsom fragtliste, passagerliste osv., og

11)

formularer til opfyldelse af myndighedens og luftfartsforetagendets rapporteringskrav.

b)

Myndigheden kan tillade, at de oplysninger, som er specificeret under ovenstående underpunkt a), helt eller delvist foreligger i anden form end en trykt papirudgave. Der skal sikres en acceptabel grad af tilgængelighed, anvendelighed og pålidelighed.

OPS 1.140

Informationer, som opbevares på jorden

a)

Luftfartsforetagendet skal som et minimum, så længe hver flyvning eller række af flyvninger varer, sikre,

i)

at informationer, som vedrører flyvningen, og som er relevante for den pågældende type operation, opbevares på jorden, og

ii)

at disse oplysninger opbevares, indtil der er udfærdiget en genpart på det sted, hvor de skal opbevares i overensstemmelse med OPS 1.1065, eller, hvis dette ikke er muligt,

iii)

at de samme oplysninger medbringes i en brandsikker beholder om bord på flyvemaskinen.

b)

De oplysninger, der henvises til i ovenstående underpunkt a), omfatter:

1)

kopi af den operationelle flyveplan, hvis relevant,

2)

kopier af de(n) relevante del(e) af flyvemaskinens tekniske logbog,

3)

rutespecifikke NOTAM-dokumenter, hvis sådanne er specifikt udarbejdet af luftfartsforetagendet,

4)

masse- og balancedokumentation, hvis krævet (se OPS 1.625), og

5)

notifikation vedrørende speciel last.

OPS 1.145

Bemyndigelse til at inspicere

Luftfartsforetagendet skal sikre, at enhver person, som er bemyndiget hertil af myndigheden, til enhver tid gives adgang til og mulighed for at flyve med i flyvemaskiner, som opereres i overensstemmelse med en AOC, der er udstedt af denne myndighed, og tillades adgang til og ophold i cockpittet, idet luftfartøjschefen dog kan nægte adgang til cockpittet, hvis flyvemaskinens sikkerhed efter hans eller hendes mening derved vil blive bragt i fare.

OPS 1.150

Forevisning af dokumenter og rekorderinger

a)

Luftfartsforetagendet skal

1)

give enhver person, som er bemyndiget hertil af myndigheden, adgang til alle dokumenter og rekorderinger, der vedrører flyveoperationer eller vedligeholdelse, og

2)

fremlægge alle sådanne dokumenter og rekorderinger efter myndighedens anmodning inden for et rimeligt tidsrum.

b)

Luftfartøjschefen skal fremlægge de dokumenter, som skal forefindes om bord, inden for et rimeligt tidsrum efter, at en af myndigheden hertil bemyndiget person har anmodet derom.

OPS 1.155

Opbevaring af dokumenter

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1)

at ethvert originaldokument eller kopier heraf, som luftfartsforetagendet har pligt til at opbevare, opbevares i den foreskrevne tilbageholdelsesperiode, også selv om luftfartsforetagendet ophører med at være operatør af flyvemaskinen, og

2)

i tilfælde af, at et besætningsmedlem, for hvem luftfartsforetagendet har ført journal over flyvetjeneste-, tjeneste- og hvileperioder, bliver besætningsmedlem i et andet luftfartsforetagende, sikre at denne journal stilles til rådighed for det nye luftfartsforetagende.

OPS 1.160

Opbevaring, fremlæggelse og anvendelse af flyvedatarekorderinger

a)

Opbevaring af rekorderinger

1)

Efter et havari skal et luftfartsforetagende, som er operatør af en flyvemaskine, der medfører en flyverekorder om bord, i videst muligt omfang opbevare de originale rekorderede oplysninger vedrørende havariet i den form, hvori de findes i flyverekorderen, i en periode på 60 dage, medmindre andet er bestemt af den efterforskende myndighed.

2)

Medmindre myndigheden har givet forudgående tilladelse, skal et luftfartsforetagende, som er operatør af en flyvemaskine, der medfører en flyverekorder om bord, efter en indberetningspligtig hændelse i videst muligt omfang opbevare de originale rekorderede oplysninger vedrørende hændelsen i den form, hvori de findes i flyverekorderen, i en periode på 60 dage, medmindre den efterforskende myndighed bestemmer andet.

3)

Endvidere skal et luftfartsforetagende, som er operatør af en flyvemaskine, der medfører en flyverekorder om bord, opbevare de originale rekorderede oplysninger i en periode på 60 dage, hvis myndigheden kræver det, medmindre den efterforskende myndighed har bestemt andet.

4)

Hvis der foreligger krav om, at en flyvemaskine skal medføre en flyvedatarekorder om bord, skal det luftfartsforetagende, som er operatør af denne flyvemaskine,

i)

opbevare rekorderingerne i den periode, der er fastsat i OPS 1.715, 1.720 og 1.725, undtagen ved afprøvning og vedligeholdelse af flyvedatarekordere, hvor op til en time af de ældste rekorderede oplysninger på afprøvningstidspunktet må slettes, og

ii)

opbevare et dokument, som indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at kunne hente og konvertere de lagrede data til tekniske enheder.

b)

Fremlæggelse af rekorderinger

Et luftfartsforetagende, som er operatør af en flyvemaskine, der medfører en flyverekorder om bord, skal inden for et rimeligt tidsrum efter, at myndigheden har anmodet herom, fremlægge alle rekorderinger, som er optaget på en flyrekorder, og som er tilgængelige eller bevaret.

c)

Anvendelse af rekorderinger

1)

Cockpit voice recorderens rekorderinger må ikke anvendes til andre formål end efterforskning af et havari eller en indberetningspligtig hændelse, medmindre samtlige berørte besætningsmedlemmer har givet deres samtykke hertil.

2)

Flyvedatarekorderens rekorderinger må ikke anvendes til andre formål end efterforskning af et havari eller en indberetningspligtig hændelse, medmindre disse rekorderinger

i)

udelukkende anvendes af luftfartsforetagendet til luftdygtigheds- eller vedligeholdelsesformål eller

ii)

anonymiseres eller

iii)

offentliggøres efter sikre procedurer.

OPS 1.165

Leasing

a)

Terminologi

De udtryk, der anvendes i dette punkt, har følgende betydning:

1)

Dry lease — flyvemaskinen opereres under indlejerens AOC.

2)

Wet lease — flyvemaskinen opereres under udlejerens AOC.

b)

Leasing af flyvemaskiner mellem luftfartsforetagender i Fællesskabet

1)

Wet lease-out. Et luftfartsforetagende i Fællesskabet, som stiller en flyvemaskine og fuld besætning til rådighed for et andet luftfartsforetagende i Fællesskabet, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber (1), og som bibeholder alle de funktioner og ansvarsområder, der foreskrives i subpart C, er fortsat den pågældende flyvemaskines luftfartsforetagende.

2)

Alle leasingaftaler, undtagen wet lease-out

i)

Med undtagelse af bestemmelserne i ovenstående underpunkt b), 1), skal et luftfartsforetagende i Fællesskabet, som anvender en flyvemaskine fra eller stiller en flyvemaskine til rådighed for et andet luftfartsforetagende i Fællesskabet, indhente forudgående tilladelse til flyvning fra dets respektive myndighed. Alle betingelser, som er en del af en sådan godkendelse, skal være indeholdt i leasingaftalen.

ii)

De elementer af leasingaftaler, som er godkendt af myndigheden, ud over leasingaftaler, der omfatter en flyvemaskine og fuld besætning, og hvor det ikke er hensigten at overdrage funktioner og ansvarsområder, skal alle i forbindelse med den leasede flyvemaskine betragtes som variationer af den AOC, hvorunder flyvningerne skal udføres.

c)

Leasing af flyvemaskiner mellem et luftfartsforetagende i Fællesskabet og en juridisk person, som ikke er et andet luftfartsforetagende i Fællesskabet.

1)

Dry lease-in

i)

Et luftfartsforetagende i Fællesskabet må ikke foretage dry lease-in af en flyvemaskine fra en juridisk person, som ikke er et andet luftfartsforetagende i Fællesskabet, medmindre dette er godkendt af myndigheden. Alle betingelser, som er en del af en sådan godkendelse, skal være indeholdt i leasingaftalen.

ii)

Et luftfartsforetagende i Fællesskabet skal for flyvemaskiner under dry lease-in aftaler sikre, at myndigheden underrettes om og kan acceptere alle afvigelser fra de foreskrevne krav i subpart K og L og/eller OPS 1.005b).

2)

Wet lease-in

i)

Et luftfartsforetagende i Fællesskabet må ikke uden myndighedens godkendelse foretage wet lease-in af en flyvemaskine fra en juridisk person, som ikke er et andet luftfartsforetagende i Fællesskabet.

ii)

Et luftfartsforetagende i Fællesskabet skal for flyvemaskiner under wet lease-in aftaler sikre,

A)

at udlejers sikkerhedsnormer for vedligeholdelse og flyvning svarer til dem, der indføres med nærværende forordning,

B)

at udlejer er et luftfartsforetagende, som er indehaver af en AOC, der er udstedt af en stat, som har undertegnet Chicago-konventionen,

C)

at flyvemaskinen har et standardluftdygtighedsbevis, som er udstedt i overensstemmelse med ICAO, bilag VIII. Standardluftdygtighedsbeviser, der er udstedt af en anden medlemsstat end den stat, der er ansvarlig for at udstede AOC'en, vil blive accepteret uden yderligere foranstaltning, hvis de er udstedt i overensstemmelse med Part 21, og

D)

at ethvert krav, som indlejers myndighed gør gældende, overholdes.

3)

Dry lease-out

Et luftfartsforetagende i Fællesskabet kan foretage dry lease-out af en flyvemaskine til erhvervsmæssig lufttransport til ethvert luftfartsforetagende i en stat, som har undertegnet Chicago-konventionen, under forudsætning af, at følgende betingelser er opfyldt:

A)

myndigheden har givet luftfartsforetagendet dispensation fra de relevante bestemmelser i OPS Part 1 og slettet flyvemaskinen fra dets AOC, efter at den udenlandske kontrolmyndighed skriftligt har påtaget sig ansvaret for tilsynet med vedligeholdelse og operation af flyvemaskinen/flyvemaskinerne, og

B)

flyvemaskinen vedligeholdes i overensstemmelse med et godkendt vedligeholdelsesprogram.

4)

Wet lease-out

Et luftfartsforetagende i Fællesskabet, som stiller en flyvemaskine og fuld besætning til rådighed for en anden juridisk person, jf. forordning (EØF) nr. 2407/92, og som bibeholder alle de funktioner og ansvarsområder, der foreskrives i subpart C, er fortsat den pågældende flyvemaskines luftfartsforetagende.

Bilag 1 til OPS 1.005a)

Operationer med flyvemaskiner i præstationsklasse B

a)

Terminologi

1)

A til A-operationer — Start og landing foregår samme sted.

2)

A til B-operationer — Start og landing foregår forskellige steder.

3)

Nat — Timerne mellem slutningen af tusmørke om aftenen (civil definition) og begyndelsen af tusmørke om morgenen (civil definition) eller enhver anden periode mellem solnedgang og solopgang, som måtte foreskrives af den relevante myndighed.

b)

Operationer, som dette bilag gælder for, kan udføres i henhold til følgende lempede vilkår:

1)

OPS 1.035, Kvalitetssystem: Hvis der er tale om et meget lille luftfartsforetagende, kan stillingen som kvalitetschef beklædes af en udpeget stillingsindehaver, hvis der gøres brug af eksterne auditører. Dette gælder også, hvis den ansvarlige chef beklæder en eller flere af de andre stillinger, hvortil der skal udpeges indehavere.

2)

Reserveret

3)

OPS 1.075, Metode til personbefordring: Kræves ikke for VFR-operationer med enmotorede flyvemaskiner.

4)

OPS 1.100, Adgang til cockpittet:

i)

Luftfartsforetagendet skal udarbejde regler for befordring af passagerer i et pilotsæde.

ii)

Luftfartøjschefen skal sikre,

A)

at befordring af passagerer i et pilotsæde ikke skaber forvirring og/eller forstyrrer operationen af flyvemaskinen, og

B)

at passagerer, der sidder i et pilotsæde, er gjort bekendt med de relevante restriktioner og sikkerhedsprocedurer.

5)

OPS 1.105, Uautoriseret befordring: Kræves ikke for VFR-operationer med enmotorede flyvemaskiner.

6)

OPS 1.135, Yderligere oplysninger og formularer, som skal forefindes om bord:

i)

For A til A-VFR-operationer med enmotorede flyvemaskiner om dagen er det ikke nødvendigt at medbringe følgende dokumenter:

A)

operationel flyveplan,

B)

flyvemaskinens tekniske logbog,

C)

NOTAM/AIS-instruktionsdokumenter,

D)

meteorologiske oplysninger,

E)

Notifikation vedrørende specielle passagerkategorier … osv., og

F)

Notifikation vedrørende speciel last inklusive farligt gods … osv.

ii)

For A til B-VFR-operationer med enmotorede flyvemaskiner om dagen behøver notifikation vedrørende specielle passagerkategorier som beskrevet i OPS 1.135a), 7) ikke at forefindes om bord.

iii)

For A til B-VFR-operationer om dagen kan den operationelle flyveplan forefindes i forenklet form, men skal opfylde kravene til den pågældende type operation.

7)

OPS 1.215, Anvendelse af lufttrafiktjenester: For VFR-operationer med enmotorede flyvemaskiner om dagen skal der opretholdes ikke-obligatorisk kontakt med lufttrafiktjenesten i et omfang, der er passende i forhold til operationens art. Der skal sikres eftersøgnings- og redningstjenester i overensstemmelse med OPS 1.300.

8)

OPS 1.225, Flyvepladsens operationelle minima: For VFR-operationer vil standard operationelle minima for VFR-operationer normalt dække dette krav. Hvis nødvendigt skal luftfartsforetagendet fastlægge yderligere krav under hensyntagen til faktorer såsom radiodækning, terræn, karakteren af start- og landingsarealerne, flyveforhold og ATS-kapacitet.

9)

OPS 1.235, Procedurer for støjbegrænsning: Kræves ikke for VFR-operationer med enmotorede flyvemaskiner.

10)

OPS 1.240, Ruter og operationsområder:

Underpunkt a) 1), gælder ikke for A til A-VFR-operationer med enmotorede flyvemaskine om dagen.

11)

OPS 1.250, Fastsættelse af minimumsflyvehøjder:

For VFR-operationer om dagen anvendes dette krav således: Luftfartsforetagendet skal sikre, at operationer kun foretages ad ruter og inden for områder, hvor der kan opretholdes en sikker frihøjde over terræn, og skal tage hensyn til faktorer som temperatur, terræn, ugunstige vejrforhold (f.eks. kraftig turbulens og nedadgående luftstrømme, korrigeringer for temperatur- og trykvariationer i forhold til standardværdier).

12)

OPS 1.255, Brændstofpolitik:

i)

For A til A-flyvninger — Luftfartsforetagendet skal fastsætte den minimumsbrændstofbeholdning, som flyvningen skal afsluttes med. Denne minimumsbeholdning af endeligt reservebrændstof må ikke ligge under den mængde, der er nødvendig til flyvning i 45 minutter.

ii)

For A til B-flyvninger — Luftfartsforetagendet skal sikre, at beregningen forud for flyvningen af det brugbare brændstof, som er påkrævet til en flyvning, omfatter

A)

brændstof til taxiing — brændstof, der forbruges før start, hvis væsentligt, og

B)

brændstof til flyvningen (brændstof til at nå frem til bestemmelsesstedet), og

C)

reservebrændstof —

1)

brændstof til rutereserve -brændstof i en mængde mindst svarende til 5 % af den planlagte brændstofmængde til flyvningen eller, i tilfælde af genplanlægning under flyvning, 5 % af brændstofmængden til den resterende del af flyvningen, og

2)

endeligt reservebrændstof -brændstof til flyvning i yderligere 45 minutter (stempelmotorer) eller 30 minutter (turbinemotorer), og

D)

alternativt brændstof — brændstof til at nå frem til en ankomstalternativ flyveplads via bestemmelsesstedet, hvis en ankomstalternativ flyveplads kræves.

E)

ekstra brændstof — brændstof, som måtte kræves af luftfartøjschefen ud over det, der kræves under underafsnit A-D ovenfor.

13)

OPS 1.265, Befordring af afviste passagerer, udviste personer eller personer i forvaring: For VFR-operationer med enmotorede flyvemaskiner, og hvor det ikke er hensigten at befordre afviste passagerer, udviste personer eller personer i forvaring, kræves det ikke, at luftfartsforetagendet etablerer procedurer for befordring af sådanne passagerer.

14)

OPS 1.280, Passagerernes placering: Gælder ikke for VFR-operationer med enmotorede flyvemaskiner.

15)

OPS 1.285, Instruktion af passagerer: Demonstration og instruktion gives på en måde, som svarer til operationens art. Ved flyvninger med én pilot må piloten ikke pålægges opgaver, der distraherer vedkommende fra de flyvemæssige opgaver.

16)

OPS 1.290, Forberedelse af flyvning:

i)

Operationel flyveplan for A til A-operationer — Kræves ikke.

ii)

A til B-VFR-operationer om dagen — Luftfartsforetagendet skal sikre, at der for hver flyvning udarbejdes en forenklet operationel flyveplan, som er relevant for den pågældende type operation.

17)

OPS 1.295, Valg af flyvepladser: Gælder ikke for VFR-operationer.

De nødvendige instruktioner vedrørende anvendelse af flyvepladser og arealer til start og landing udstedes med henvisning til OPS 1.220.

18)

OPS 1.310, Besætningsmedlemmer på deres pladser:

For VFR-operationer kræves der kun instruktioner på dette område, hvis der er tale om flyvning med to piloter.

19)

OPS 1.375, Brændstofstyring under flyvning:

Bilag 1 til OPS 1.375 kræves ikke anvendt for VFR-operationer med enmotorede flyvemaskine om dagen.

20)

OPS 1.405, Indflyvningens påbegyndelse og fortsættelse:

Gælder ikke for VFR-operationer.

21)

OPS 1.410, Operationelle procedurer — tærskelkrydsningshøjde:

Gælder ikke for VFR-operationer.

22)

OPS 1.430 til 1.460, herunder bilag:

Gælder ikke for VFR-operationer.

23)

OPS 1.530, Start:

i)

Underpunkt a) gælder med følgende tilføjelse. Myndigheden kan fra sag til sag acceptere andre præstationsdata, som luftfartsforetagendet fremlægger, og som er baseret på demonstration og/eller dokumenteret erfaring. Underafsnit b) og c) gælder med følgende tilføjelse. Hvis kravene i dette punkt ikke kan opfyldes på grund af fysiske begrænsninger med hensyn til forlængelse af startbanen, og operationen klart er i offentlighedens interesse og nødvendig, kan myndigheden fra sag til sag acceptere andre præstationsdata, der ikke er i konflikt med flyvehåndbogen, og som vedrører specielle procedurer, som luftfartsforetagendet fremlægger, og som er baseret på demonstration og/eller dokumenteret erfaring.

ii)

Luftfartsforetagender, der ønsker at udføre operationer i henhold til underpunkt i), skal indhente forudgående godkendelse fra den myndighed, der udsteder AOC'en. Godkendelsen skal

A)

specificere flyvemaskinetypen,

B)

specificere operationstypen,

C)

specificere de berørte flyveplads(er) og baner,

D)

begrænse start til at skulle foregå under visuelle vejrforhold (VMC),

E)

specificere besætningens kvalifikationer, og

F)

være begrænset til flyvemaskiner, for hvilke det første typecertifikat første gang er udstedt før 1. januar 2005.

iii)

Operationen skal accepteres af den stat, hvor flyvepladsen er beliggende.

24)

OPS 1.535, Hindringsfrihed ved start — Flermotorede flyvemaskiner:

i)

Underafsnit a) 3), a) 4), a) 5), b) 2), c) 1), c) 2) og bilaget gælder ikke for VFR-operationer om dagen.

ii)

For IFR- eller VFR-operationer om dagen gælder underafsnit b) og c) med følgende variationer:

A)

Navigering med visuelle referencer anses for mulig, når flyvesigtbarheden er 1 500 m eller mere.

B)

Der kræves en maksimal korridorbredde på 300 m, når flyvesigtbarheden er på 1 500 m eller mere.

25)

OPS 1.545, Landing — Ankomstflyvepladser og alternative flyvepladser:

i)

Dette punkt gælder med følgende tilføjelse. Hvis kravene i dette punkt ikke kan opfyldes på grund af fysiske begrænsninger med hensyn til forlængelse af banen, og operationen klart er i offentlighedens interesse og nødvendig, kan myndigheden fra sag til sag acceptere andre præstationsdata, der ikke er i konflikt med flyvehåndbogen, og som vedrører specielle procedurer, som luftfartsforetagendet fremlægger, og som er baseret på demonstration og/eller dokumenteret erfaring.

ii)

Luftfartsforetagender, der ønsker at udføre operationer i henhold til underpunkt i), skal indhente forudgående godkendelse fra den myndighed, der udsteder AOC'en. Godkendelsen skal

A)

specificere flyvemaskinetypen,

B)

specificere operationstypen,

C)

specificere de berørte flyveplads(er) og baner,

D)

begrænse slutindflyvning og landing til at skulle foregå under visuelle vejrforhold (VMC),

E)

specificere besætningens kvalifikationer, og

F)

være begrænset til flyvemaskiner, for hvilke typecertifikatet første gang er udstedt før 1. januar 2005.

iii)

Operationen skal accepteres af den stat, hvor flyvepladsen er beliggende.

26)

OPS 1.550, Landing — Tør bane:

i)

Dette punkt gælder med følgende tilføjelse. Hvis kravene i dette punkt ikke kan opfyldes på grund af fysiske begrænsninger med hensyn til forlængelse af banen, og operationen klart er i offentlighedens interesse og nødvendig, kan myndigheden fra sag til sag acceptere andre præstationsdata, der ikke er i konflikt med flyvehåndbogen, og som vedrører specielle procedurer, som luftfartsforetagendet fremlægger, og som er baseret på demonstration og/eller dokumenteret erfaring.

ii)

Luftfartsforetagender, der ønsker at udføre operationer i henhold til underpunkt i), skal have forudgående godkendelse fra den myndighed, der udsteder AOC'en. Godkendelsen skal

A)

specificere flyvemaskinetypen,

B)

specificere operationstypen,

C)

specificere de berørte flyveplads(er) og baner,

D)

begrænse slutindflyvning og landing til at skulle foregå under visuelle vejrforhold (VMC),

E)

specificere besætningens kvalifikationer, og

F)

være begrænset til flyvemaskiner, for hvilke det første typecertifikat er udstedt før 1. januar 2005.

iii)

Operationen skal accepteres af den stat, hvor flyvepladsen er beliggende.

27)

Reserveret

28)

OPS 1.650, VFR-operationer om dagen:

Punkt 1.650 gælder med følgende tilføjelse. Myndigheden kan fritage enmotorede flyvemaskiner, hvis individuelle luftdygtighedsbevis første gang er udstedt inden den 22. maj 1995, fra at opfylde kravene i underafsnit f), g), h) og i), hvis opfyldelse heraf ville kræve efterfølgende tilpasning.

29)

Part M, punkt M.A.704, Redegørelse for fortsat luftdygtighedsstyring:

Redegørelsen for fortsat luftdygtighedsstyring kan tilpasses til den operation, der skal udføres.

30)

Part M, punkt M.A. 306, Flyvemaskinens tekniske logbog:

Myndigheden kan godkende en forkortet udgave af det tekniske logsystem, som er relevant for den type operation, der skal udføres.

31)

OPS 1.940, Flyvebesætningens sammensætning:

Underpunkt a) 2), a) 4) og b) gælder ikke for VFR-operationer om dagen, dog skal a) 4) anvendes fuldt ud, hvis der kræves to piloter ifølge OPS 1.

32)

OPS 1.945, Omskoling og kontrol:

i)

Underpunkt a) 7) — Linjeflyvning under overvågning (LIFUS) kan foretages med alle flyvemaskiner inden for den relevante klasse. Omfanget af nødvendig LIFUS afhænger af de pågældende operationers kompleksitet.

ii)

Underpunkt a) 8) kræves ikke.

33)

OPS 1.955, Udnævnelse til luftfartøjschef:

Underpunkt b) gælder som følger: myndigheden kan acceptere et forkortet luftfartøjchefkursus, som er relevant for den type operation, der skal udføres.

34)

OPS 1.960, Luftfartøjschefer, som er indehavere af et erhvervsmæssigt pilotcertifikat:

Underpunkt a) 1) i) gælder ikke for VFR-operationer om dagen.

35)

OPS 1.965, Periodisk flyvetræning og kontrol:

i)

Underpunkt a) 1) gælder på følgende måde for VFR-operationer om dagen. Al flyvetræning og kontrol skal være relevant for den type operation og flyvemaskineklasse, som flyvebesætningsmedlemmet arbejder på, under behørig hensyntagen til enhver form for specialiseret udstyr, der måtte anvendes.

ii)

Underpunkt a) 3) ii) gælder som følger: flyvetræning i flyvemaskinen kan gennemføres af en kontrollant for klasserettighed (CRE), en flyvekontrollant (FE) eller en kontrollant for typerettighed (TRE).

iii)

Underpunkt a) 4) i) gælder som følger: luftfartsforetagendets duelighedscheck kan gennemføres af en kontrollant for typerettighed (TRE), kontrollant for klasserettighed (CRE) eller en passende kvalificeret luftfartøjschef, der er udpeget af luftfartsforetagendet, som kan accepteres af myndigheden, og som er uddannet i CRM-koncepter og vurdering af CRM-færdigheder.

iv)

Underpunkt b) 2) gælder som følger for VFR-operationer om dagen. — I tilfælde, hvor operationerne udføres over perioder på højst otte på hinanden følgende måneder, er et af luftfartsforetagendet gennemført duelighedscheck tilstrækkelig. Dette duelighedscheck skal foretages før påbegyndelse af erhvervsmæssige lufttransportoperationer.

36)

OPS 1.968, Pilotkvalifikationer til at operere i begge pilotsæder:

Bilag I gælder ikke for VFR-operationer med enmotorede flyvemaskiner om dagen.

37)

OPS 1.975, Bevis for rute- og flyvepladskendskab:

i)

For VFR-operationer om dagen gælder underpunkt b), c) og d) ikke, dog skal luftfartsforetagendet sikre, at tilhørende krav opfyldes i tilfælde, hvor der kræves en særlig godkendelse fra den stat, hvor flyvepladsen er beliggende.

ii)

For IFR- eller VFR-operationer om natten kan bevis for rute- og flyvepladskendskab — som alternativ til underpunkt b)-d), fornyes således:

A)

Undtagen for operationer til de mest krævende flyvepladser, ved gennemførelse af mindst 10 sektorer inden for operationsområdet i de forudgående 12 måneder foruden enhver nødvendig selfbriefing.

B)

Operationer til de mest krævende flyvepladser må kun gennemføres, hvis

1)

luftfartøjschefen har opnået kvalifikation på flyvepladsen inden for de foregående 36 måneder i form af et besøg som operativt flyvebesætningsmedlem eller som observatør,

2)

indflyvningen foretages under visuelle vejrforhold fra den relevante minimumssektorhøjde, og

3)

passende selfbriefing har fundet sted forud for flyvningen.

38)

OPS 1.980, Operation på mere end én type eller variant.

i)

Ikke relevant, hvis operationerne er begrænset til enpilotflyvemaskiner med stempelmotorer under VFR om dagen.

ii)

For IFR- og VFR-operationer om natten reduceres kravet i bilag 1 til OPS 1.980, underpunkt d) 2) i,) om 500 timer i den relevante besætningsposition før udøvelse af rettighederne i henhold til to certifikatpåtegninger til 100 timer eller sektorer, hvis en af påtegningerne har relation til en klasse. Der skal gennemføres en kontrolflyvning, før piloten frigives til tjeneste som luftfartøjschef.

39)

OPS 1.981, Operation af helikopter og flyvemaskine:

Underpunkt a) 1), gælder ikke, hvis operationerne er begrænset til enpilotflyvemaskiner med stempelmotorer.

40)

Reserveret

41)

OPS 1.1060 Operationel flyveplan:

Kræves ikke for A til A-VFR-operationer om dagen. For A til B-VFR-operationer om dagen gælder kravet, men flyveplanen kan forefindes i en forenklet form, der er relevant for arten af de operationer, der skal udføres (jf. OPS 1.135).

42)

OPS 1.1070, Luftfartsforetagendets redegørelse for fortsat luftdygtighedsstyring:

Luftfartsforetagendets redegørelse for fortsat luftdygtighedsstyring kan tilpasses til den operation, der skal udføres.

43)

OPS 1.1071, Flyvemaskinens tekniske logbog:

Gælder som angivet for Part M, punkt M. A. 306.

44)

Reserveret

45)

Reserveret

46)

OPS 1.1240, Træningsprogrammer:

Træningsprogrammerne skal tilpasses til arten af de operationer, der skal udføres. Et træningsprogram i form af selvstudium kan være acceptabelt for VFR-operationer.

47)

OPS 1.1250, Checkliste vedrørende proceduren for gennemsøgning af flyvemaskiner:

Gælder ikke for VFR-operationer om dagen.

Bilag 1 til OPS 1.125

Dokumenter, som skal forefindes om bord

Se OPS 1.125

I tilfælde af tab eller tyveri af de dokumenter, der er nævnt i OPS 1.125, må operationen fortsættes, indtil flyvemaskinen når frem til basen eller et sted, hvor et erstatningsdokument kan fremskaffes.

SUBPART C

CERTIFICERING AF OG TILSYN MED LUFTFARTSFORETAGENDER

OPS 1.175

Generelle bestemmelser om certificering af luftfartsforetagender

Note 1: I bilag I til dette punkt redegøres der for AOC'ens indhold og betingelser.

Note 2: I bilag II til dette punkt redegøres der for kravene til ledelse og organisation.

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine til erhvervsmæssig lufttransport, medmindre det sker i henhold til og i overensstemmelse med betingelserne i et Air Operator's Certificate (AOC).

b)

Et luftfartsforetagende, som ansøger om en AOC eller om en ændring af en AOC, skal give myndigheden tilladelse til at undersøge alle sikkerhedsaspekter af den planlagte operation.

c)

Et luftfartsforetagende, som ansøger om en AOC,

1)

må ikke være indehaver af en AOC, som er udstedt af en anden myndighed, medmindre de berørte myndigheder har givet særlig tilladelse hertil,

2)

skal have sit primære forretningssted og sit eventuelle hjemsted i den stat, der har ansvaret for udstedelsen af AOC'en,

3)

skal kunne godtgøre over for myndigheden, at vedkommende er i stand til at foretage sikre operationer.

d)

Hvis luftfartsforetagendet har flyvemaskiner registreret i forskellige medlemsstater, skal der træffes passende foranstaltninger for at sikre tilstrækkelig sikkerhedskontrol.

e)

Luftfartsforetagendet skal give myndigheden adgang til sin organisation og sine flyvemaskiner og skal sikre, at der med hensyn til vedligeholdelse gives adgang for alle tilknyttede Part-145-vedligeholdelsesorganisationer med henblik på at fastslå, at OPS 1 til stadighed er opfyldt.

f)

En AOC kan ændres, stilles i bero eller tilbagekaldes, såfremt myndigheden ikke længere er overbevist om, at luftfartsforetagendet kan opretholde sikre operationer.

g)

Luftfartsforetagendet skal over for myndigheden godtgøre,

1)

at det har en passende organisation og ledelse, der svarer fuldt ud til operationens omfang og art, og

2)

at der er fastlagt procedurer for tilsyn med operationerne.

h)

Luftfartsforetagendet skal have udpeget en ansvarlig leder, som kan accepteres af myndigheden, og som har luftfartsforetagendets bemyndigelse til at sikre, at alle operationer og vedligeholdelsesaktiviteter kan finansieres og udføres i overensstemmelse med den standard, som myndigheden kræver.

i)

Luftfartsforetagendet skal have udpeget stillingsindehavere, som kan accepteres af myndigheden, og som har ansvaret for ledelse af og tilsyn med følgende områder:

1)

flyveoperationer,

2)

vedligeholdelsessystemet,

3)

træning af besætningsmedlemmer, og

4)

jordoperationer.

j)

En person kan beklæde mere end én af de i underpunkt i) nævnte stillinger, hvis det kan accepteres af myndigheden, men for luftfartsforetagender, der beskæftiger 21 eller flere fuldtidsmedarbejdere, kræves der mindst to personer til at dække de fire ansvarsområder.

k)

For luftfartsforetagender, der beskæftiger 20 eller færre fuldtidsmedarbejdere, kan én eller flere af stillingerne beklædes af den ansvarlige chef, hvis det kan accepteres af myndigheden.

l)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at enhver flyvning udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i driftshåndbogen.

m)

Luftfartsforetagendet skal tilvejebringe egnede faciliteter til ground handling med henblik på sikker håndtering af flyvningerne.

n)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinerne er udstyret og besætningerne kvalificeret i henhold til de krav, der gælder for operationens type og område.

o)

Luftfartsforetagendet skal opfylde kravene til vedligeholdelse i overensstemmelse med Part M for alle flyvemaskiner, som opereres i henhold til bestemmelserne i foretagendets AOC.

p)

Luftfartsforetagendet skal til myndigheden udlevere kopi af driftshåndbogen som angivet i subpart P og alle ændringer og revisioner af denne.

q)

Luftfartsforetagendet skal opretholde operationelle støttefaciliteter på hovedoperationsbasen, som er egnede til operationens type og område.

OPS 1.180

Udstedelse, ændring og fortsat gyldighed af en AOC

a)

Et luftfartsforetagende kan ikke få udstedt en AOC eller en variant af en AOC, og denne AOC vil ikke fortsat være gyldig, medmindre

1)

de anvendte flyvemaskiner har et standardluftdygtighedsbevis, som er udstedt af en medlemsstat i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (2). Standardluftdygtighedsbeviser, der er udstedt af en anden medlemsstat end den stat, der er ansvarlig for at udstede AOC'en, vil blive accepteret uden yderligere foranstaltning, hvis de er udstedt i overensstemmelse med Part 21,

2)

vedligeholdelsessystemet er godkendt af myndigheden i overensstemmelse med Part M, subpart G, og

3)

luftfartsforetagendet over for myndigheden har godtgjort, at det er i stand til

i)

at etablere og opretholde en tilstrækkelig organisation,

ii)

at etablere og opretholde et kvalitetssystem i overensstemmelse med OPS 1.035,

iii)

at overholde de krævede træningsprogrammer,

iv)

at opfylde kravene til vedligeholdelse i overensstemmelse de pågældende operationers art og omfang, herunder de relevante punkter, som foreskrives i OPS 1.175g) til o), og

v)

at opfylde OPS 1.175.

b)

Uanset bestemmelsen i OPS 1.185f) skal luftfartsforetagendet hurtigst muligt give myndigheden meddelelse om alle ændringer, der foretages i de oplysninger, som indleveres i overensstemmelse med OPS 1.185a) nedenfor.

c)

Hvis myndigheden ikke er overbevist om, at kravene i ovenstående underpunkt a) er opfyldt, kan myndigheden kræve, at der foretages én eller flere demonstrationsflyvninger, der skal gennemføres, som om de var erhvervsmæssige transportflyvninger.

OPS 1.185

Administrative krav

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at følgende oplysninger er indeholdt i den første ansøgning om en AOC og i en eventuel ansøgning om variation eller forlængelse:

1)

ansøgerens officielle navn, forretningsnavn, adresse og postadresse,

2)

en beskrivelse af den planlagte operation,

3)

en beskrivelse af ledelsesorganisationen,

4)

navnet på den ansvarlige leder,

5)

navnene på de vigtigste stillingsindehavere, herunder de ansvarlige for flyveoperationer, vedligeholdelsessystem, træning af besætninger samt jordoperationer, og de pågældende personers kvalifikationer og erfaring, samt

6)

driftshåndbogen.

b)

Kun for så vidt angår luftfartsforetagendets vedligeholdelsessystem skal følgende oplysninger anføres i den første ansøgning om en AOC og i en eventuel ansøgning om variation eller forlængelse samt for hver type af flyvemaskiner, der skal opereres:

1)

luftfartsforetagendets redegørelse for fortsat luftdygtighedsstyring,

2)

luftfartsforetagendets vedligeholdelsesprogram(mer) for flyvemaskiner,

3)

flyvemaskinens tekniske logbog,

4)

hvis relevant, de(n) tekniske specifikation(er) i vedligeholdelsesaftalen(erne) mellem luftfartsforetagendet og enhver Part-145-godkendt vedligeholdelsesorganisation,

5)

antallet af flyvemaskiner.

c)

Ansøgningen om udstedelse af den første AOC skal indsendes senest 90 dage før datoen for planlagt flyvning. Driftshåndbogen kan indsendes senere, dog senest 60 dage før datoen for planlagt flyvning.

d)

Ansøgningen om en variation af en AOC skal indsendes senest 30 dage inden datoen for planlagt flyvning, medmindre andet er aftalt.

e)

Ansøgningen om forlængelse af en AOC skal indsendes senest 30 dage inden udløbet af den gældende gyldighedsperiode, medmindre andet er aftalt.

f)

Medmindre der opstår særlige omstændigheder, skal myndigheden med mindst 10 dages varsel informeres om en foreslået udskiftning af en udpeget stillingsindehaver.

Bilag 1 til OPS 1.175

Indhold af og betingelser for Air Operator's Certificate (AOC)

En AOC angiver

a)

luftfartsforetagendets navn og beliggenhed (hovedforretningssted),

b)

udstedelsesdato og gyldighedsperiode,

c)

beskrivelse af den type af operationer, som tilladelsen gælder,

d)

de(n) type(r) af flyvemaskine(r), som det er tilladt at anvende,

e)

registreringsmærker for de(n) tilladte flyvemaskine(r). Dog kan luftfartsforetagender opnå godkendelse af et system, der skal informere myndigheden om registreringsmærkerne for de flyvemaskiner, som opereres i overensstemmelse med foretagendets AOC,

f)

områder godkendt til flyvning,

g)

særlige begrænsninger, og

h)

særlige tilladelser/godkendelser, f.eks.:

KAT. II/KAT. III (herunder godkendte minima)

(MNPS) Minimumsspecifikationer for navigationspræstation

(ETOPS) Langdistanceflyvning med tomotorede flyvemaskiner

(RNAV) Områdenavigation

(RVSM) Reducerede vertikale adskillelsesminima

Transport af farligt gods.

Tilladelse til at give kabinebesætninger indledende sikkerhedstræning og, hvis relevant, at udstede de beviser, der er omhandlet i subpart O, for så vidt angår de luftfartsforetagender, der direkte eller indirekte giver en sådan træning.

Bilag 2 til OPS 1.175

En AOC-indehavers ledelse og organisation

a)

Generelt

Luftfartsforetagendet skal have en sund og effektiv ledelsesstruktur for at sikre, at operationerne foregår sikkert. Udpegede stillingsindehavere skal have ledelsesmæssig kompetence samt passende tekniske/driftsmæssige kvalifikationer inden for luftfart.

b)

Udpegede stillingsindehavere

1)

Driftshåndbogen skal indeholde en beskrivelse af, hvilke funktioner og ansvarsområder udpegede stillingsindehavere har, herunder deres navne, og myndigheden skal informeres skriftligt om alle planlagte eller faktiske ændringer af udpegelser eller funktioner.

2)

Luftfartsforetagendet skal sikre kontinuiteten i tilsynet i fravær af udpegede stillingsindehavere.

3)

En person, der af en AOC-indehaver er udpeget som stillingsindehaver, kan ikke af en anden AOC-indehaver udnævnes som stillingsindehaver, medmindre de berørte myndigheder kan acceptere dette.

4)

Udpegede stillingsindehavere skal være forpligtede til at arbejde i et tilstrækkeligt antal timer, så de pågældende kan udføre de ledelsesfunktioner, som er forbundet med størrelsen og omfanget af operationen.

c)

Tilstrækkeligt personale og tilsyn med personale

1)

Besætningsmedlemmer. Luftfartsforetagendet skal til den planlagte operation ansætte et tilstrækkeligt antal flyve- og kabinebesætningsmedlemmer, som efter behov er uddannet og kontrolleret i overensstemmelse med subpart N og O.

2)

Jordpersonale

i)

Antallet af ansatte på jorden afhænger af flyvningernes art og omfang. Navnlig drifts- og ground handling-afdelingerne skal bemandes med uddannet personale, som har indgående forståelse for deres ansvarsområder inden for organisationen.

ii)

Et luftfartsforetagende, som indgår aftaler med andre organisationer om levering af visse ydelser, er fortsat ansvarligt for opretholdelse af passende standarder. I sådanne tilfælde skal en udpeget stillingsindehaver have til opgave at sikre, at en eventuel underleverandør lever op til de krævede standarder.

3)

Tilsyn

i)

Antallet af tilsynsførende, som skal udpeges, afhænger af luftfartsforetagendets struktur og antallet af medarbejdere.

ii)

Disse tilsynsførendes arbejdsopgaver og ansvarsområder skal defineres, og eventuelle forpligtelser i forbindelse med flyvninger skal tilrettelægges, så de tilsynsførende kan opfylde deres tilsynsmæssige ansvar.

iii)

Tilsynet med besætningsmedlemmer og jordpersonale skal udføres af enkeltpersoner, som har tilstrækkelig erfaring og personlige egenskaber til at sikre, at der opnås den standard, der er angivet i driftshåndbogen.

d)

Pladsfaciliteter

1)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at der er tilstrækkelig arbejdsplads til rådighed på alle operationsbaser for medarbejdere, som er beskæftiget med sikkerheden under flyvninger. Der skal tages hensyn til de behov, som findes hos jordpersonalet og hos medarbejdere beskæftiget med operationel kontrol, opbevaring og fremvisning af vigtige rekorderinger, og til besætningernes planlægning af flyvninger.

2)

Kontortjenester skal straks kunne distribuere operationelle instruktioner og andre oplysninger til alle berørte medarbejdere.

e)

Dokumentation

Luftfartsforetagendet skal træffe foranstaltninger med henblik på udarbejdelse af håndbøger, ændringer og anden dokumentation.

SUBPART D

OPERATIONELLE PROCEDURER

OPS 1.195

Operationel kontrol

Luftfartsforetagendet skal

a)

udarbejde og opretholde en metode for operationel kontrol, som er godkendt af myndigheden, og

b)

udøve operationel kontrol med alle flyvninger, der gennemføres i henhold til dets AOC.

OPS 1.200

Driftshåndbog

Luftfartsforetagendet skal udarbejde en driftshåndbog i overensstemmelse med subpart P til brug for og til vejledning af det operative personale.

OPS 1.205

Det operative personales kompetence

Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt personale, der har fået overdraget udførelsen af eller er direkte involveret i operationer på jorden og flyveoperationer, instrueres korrekt, har vist deres egnethed til at varetage deres særlige opgaver og er bekendt med deres ansvar og med forbindelsen mellem sådanne opgaver og operationen som helhed.

OPS 1.210

Udarbejdelse af procedurer

a)

Luftfartsforetagendet skal for hver flyvemaskinetype udarbejde opgaver og instruktioner, der omfatter de opgaver, som jordpersonalet og besætningsmedlemmerne skal varetage i forbindelse med alle typer af operationer på jorden og flyveoperationer.

b)

Luftfartsforetagendet skal udarbejde et checklistesystem til brug for besætningsmedlemmer i alle faser af operationen af flyvemaskinen under henholdsvis normale forhold, unormale forhold og i nødsituationer for at sikre, at de operationelle procedurer i driftshåndbogen følges.

c)

Luftfartsforetagendet må ikke kræve, at et besætningsmedlem udfører nogen aktiviteter i kritiske faser af flyvningen bortset fra de aktiviteter, der er nødvendige for en sikker operation af flyvemaskinen.

OPS 1.215

Anvendelse af lufttrafiktjenester

Luftfartsforetagendet skal sikre, at der anvendes lufttrafiktjenester på alle flyvninger, når de forefindes.

OPS 1.216

Operationelle instruktioner til brug under flyvning

Luftfartsforetagendet skal sikre, at dets operationelle instruktioner til brug under flyvning, hvis de involverer en ændring af lufttrafikflyveplanen, når det er muligt, koordineres med den relevante lufttrafiktjenesteenhed, inden overførsel til en flyvemaskine.

OPS 1.220

Luftfartsforetagendets godkendelse af flyvepladser

Luftfartsforetagendet må kun give tilladelse til anvendelse af flyvepladser, som er egnede til de(n) pågældende type(r) af flyvemaskiner og operationer.

OPS 1.225

Flyvepladsens operationelle minima

a)

Luftfartsforetagendet skal angive flyvepladsens operationelle minima, som udarbejdes i overensstemmelse med OPS 1.430 for hver afgangs-, ankomst- eller alternativ flyveplads, der godkendes til anvendelse i henhold til OPS 1.220.

b)

Enhver forøgelse af de angivne værdier, som påbydes af myndigheden, skal lægges til de minima, der er angivet i overensstemmelse med ovennævnte underpunkt a).

c)

Minima for en specifik type indflyvnings- og landingsprocedure anses for gældende, hvis

1)

det jordudstyr, som er vist i det respektive diagram, og som kræves til den planlagte procedure, er operativt,

2)

de flyvemaskinesystemer, som er nødvendige for den pågældende indflyvningstype, er operative,

3)

de krævede kriterier for en flyvemaskines funktion er opfyldt, og

4)

besætningen er kvalificeret i overensstemmelse hermed.

OPS 1.230

Instrumentprocedurer ved udflyvning og indflyvning

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at der anvendes instrumentprocedurer for udflyvning og indflyvning, som er udarbejdet af den stat, hvori flyvepladsen er beliggende.

b)

Uanset ovenstående underpunkt a) kan en luftfartøjschef acceptere en ATC-klarering for at afvige fra en bekendtgjort udflyvnings- eller ankomstrute, forudsat at kriterierne for hindringsfrihed overholdes, og forudsat, at der i fuldt omfang tages hensyn til flyveforholdene. Slutindflyvningen skal udføres visuelt eller i overensstemmelse med den fastsatte instrumentindflyvningsprocedure.

c)

Luftfartsforetagendet må kun indføre andre procedurer end dem, som skal anvendes i overensstemmelse med ovenstående underpunkt a), hvis disse procedurer er godkendt af den stat, hvori flyvepladsen er beliggende, hvis en sådan godkendelse er påkrævet, og under forudsætning af myndighedens accept.

OPS 1.235

Procedurer for støjbegrænsning

a)

Luftfartsforetagendet skal udarbejde operationelle procedurer for støjbegrænsning under instrumentflyvning i overensstemmelse med ICAO PANS OPS Volume 1 (Dok. 8168-OPS/611).

b)

De procedurer for støjbegrænsning i forbindelse med stigning ved start, som angives af luftfartsforetagendet for en given type flyvemaskine, skal være de samme for alle flyvepladser.

OPS 1.240

Ruter og operationsområder

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at der kun udføres flyvninger på de ruter og inden for de områder, hvor

1)

der forefindes faciliteter og tjenester på jorden, herunder meteorologiske tjenester, som er egnede til den planlagte operation,

2)

præstationen for den flyvemaskine, som planlægges anvendt, er tilstrækkelig til at overholde kravene til minimumsflyvehøjde,

3)

udstyret i den flyvemaskine, der planlægges anvendt, opfylder mindstekravene til den planlagte operation,

4)

der er egnede kort og diagrammer til rådighed (se OPS 1.135a), 9)),

5)

der er egnede flyvepladser til rådighed inden for de tids-/afstandsbegrænsninger, der er fastsat i OPS 1.245, såfremt der anvendes tomotorede flyvemaskiner,

6)

der findes arealer, som giver mulighed for at foretage sikker nødlanding, hvis der anvendes enmotorede flyvemaskiner.

b)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at operationerne udføres i overensstemmelse med eventuelle restriktioner vedrørende ruter og operationelle områder, som er pålagt af myndigheden.

OPS 1.241

Operation i afgrænset luftrum med reducerede vertikale adskillelsesminima (RVSM)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i afgrænsede dele af luftrummet, hvor der på grundlag af en regional luftfartsaftale (Regional Air Navigation Agreement) gælder et vertikalt adskillelsesminimum på 300 m (1 000 ft), medmindre myndigheden har godkendt dette (RVSM-godkendelse) (se også OPS 1.872).

OPS 1.243

Flyvning i områder med specifikke navigationspræstationskrav

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i afgrænsede områder eller i en afgrænset del af et angivet luftrum, hvor der på grundlag af en regional luftfartsaftale er fastsat minimumsspecifikationer for navigationspræstation, medmindre myndigheden har godkendt dette (MNPS/RNP/RNAV-godkendelse). (Se også OPS 1.865c), 2) og OPS 1.870).

OPS 1.245

Maksimal afstand fra en egnet flyveplads for tomotorede flyvemaskiner uden ETOPS-godkendelse

a)

Medmindre dette specifikt er godkendt af myndigheden i overensstemmelse med OPS 1.246a) (ETOPS-godkendelse), må luftfartsforetagendet ikke anvende tomotorede flyvemaskiner på en rute, som indeholder et punkt, der befinder sig længere fra en egnet flyveplads end

1)

for flyvemaskiner i præstationsklasse A med enten:

i)

en godkendt kabinekonfiguration på 20 eller flere sæder, eller

ii)

en maksimal startmasse på 45 360 kg eller derover,

den afstand, der flyves på 60 minutter ved den marchfart med én motor ude af drift, som er fastsat i overensstemmelse med nedenstående underpunkt b),

2)

for flyvemaskiner i præstationsklasse A med

i)

en godkendt kabinekonfiguration på 19 eller færre sæder, og

ii)

en maksimal startmasse på under 45 360 kg, den afstand, der flyves på 120 minutter, eller, hvis det er godkendt af myndigheden, på op til 180 minutter for turbojetflyvemaskiner, ved den marchfart med én motor ude af drift, som er fastsat i overensstemmelse med nedenstående underpunkt b),

3)

for flyvemaskiner i præstationsklasse B eller C:

i)

den afstand, der flyves på 120 minutter ved den marchfart med én motor ude af drift, som er fastsat i overensstemmelse med nedenstående underpunkt b), eller

ii)

300 sømil, afhængigt af, hvilken afstand der er kortest.

b)

Luftfartsforetagendet skal fastsætte en hastighed til beregning af den maksimale afstand til en egnet flyveplads for hver type af tomotorede flyvemaskiner eller for hver variant, der opereres, på ikke over VMO baseret på den faktiske flyvehastighed, som flyvemaskinen kan opretholde med én motor ude af drift under følgende forhold:

1)

international standardatmosfære (ISA),

2)

flyvning i niveau

i)

for turbojetflyvemaskiner ved:

A)

FL 170 eller

B)

ved den maksimale flyvehøjde, som flyvemaskinen med én motor ude af drift kan stige til og opretholde ved hjælp af den bruttostigningshastighed, der er angivet i AFM, afhængigt af, hvilken der er mindst.

ii)

for propeldrevne flyvemaskiner ved:

A)

FL 80 eller

B)

ved den maksimale flyvehøjde, som flyvemaskinen med én motor ude af drift kan stige til og opretholde ved hjælp af den bruttostigningshastighed, der er angivet i AFM, afhængigt af, hvilken der er mindst.

3)

maksimal kontinuerlig kraft eller effekt på den stadigt fungerende motor,

4)

en masse for flyvemaskinen, som ikke er mindre end resultatet af

i)

start ved havoverfladen med maksimal startmasse og

ii)

stigning med alle motorer til den optimale marchhøjde ved langdistanceflyvninger og

iii)

flyvning med alle motorer ved langdistancemarchfarten ved denne højde, indtil den tid, der er gået siden starten, svarer til den gældende grænse, der er fastsat i underpunkt a) ovenfor.

c)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at følgende data, der er specifikke for hver type eller variant, er indeholdt i driftshåndbogen:

1)

den marchfart med én motor ude af drift, der er fastsat i overensstemmelse med underpunkt b) ovenfor og

2)

den maksimale afstand fra en egnet flyveplads, der er fastsat i overensstemmelse med underpunkt a) og b) ovenfor.

Note: De hastigheder og højder (flyveniveauer), som er angivet ovenfor, er kun beregnet til brug ved fastsættelse af den maksimale afstand fra en egnet flyveplads.

OPS 1.246

Operationer med udvidet rækkevidde med tomotorede flyvemaskiner (ETOPS)

a)

Luftfartsforetagendet må ikke udføre operationer uden for den grænseafstand, der er fastsat i overensstemmelse med OPS 1.245, medmindre myndigheden har godkendt dette (ETOPS-godkendelse).

b)

Luftfartsforetagendet skal forud for udførelse af en ETOPS-flyvning sikre, at der er en passende ETOPS-rute alternativ flyveplads til rådighed inden for enten den godkendte omdirigeringstid eller en omdirigeringstid, der er baseret på flyvemaskinens MEL-afledte anvendelighedsstatus (serviceability status), afhængigt af, hvilken afstand der er mindst. (Se også OPS 1.297d)).

OPS 1.250

Fastsættelse af minimumsflyvehøjder

a)

Luftfartsforetagendet skal fastsætte minimumsflyvehøjder og udarbejde metoder for fastsættelse af disse højder for alle rutesegmenter, der skal flyves — som giver den krævede frihøjde over terræn under hensyn til kravene i subpart F til I.

b)

Enhver metode til fastsættelse af minimumsflyvehøjder skal godkendes af myndigheden.

c)

Hvis de minimumsflyvehøjder, der er fastsat af de overfløjne stater, er højere end de højder, der er fastsat af luftfartsforetagendet, er det de højeste værdier, som er gældende.

d)

Luftfartsforetagendet skal tage følgende faktorer i betragtning ved fastsættelse af minimumsflyvehøjder:

1)

den nøjagtighed, hvormed flyvemaskinens position kan bestemmes,

2)

de sandsynlige unøjagtigheder i de anvendte højdemåleres visninger,

3)

terrænets karakteristika (f.eks. pludselige ændringer i højden over havoverfladen) langs de ruter eller i de områder, hvor der skal udføres flyvninger,

4)

sandsynligheden for at støde på ugunstige vejrforhold (f.eks. kraftig turbulens og nedadgående luftstrømme) og

5)

mulige unøjagtigheder i luftfartskortene.

e)

Ved opfyldelse af de i underpunkt d) ovenfor foreskrevne krav skal der tages behørigt hensyn til

1)

korrigeringer for temperatur- og trykvariationer i forhold til standardværdier,

2)

ATC-kravene, og

3)

eventuelle forudsigelige hændelser langs den planlagte rute.

OPS 1.255

Brændstofpolitik

a)

Luftfartsforetagendet skal udarbejde en brændstofpolitik med henblik på flyveplanlægning og genplanlægning under flyvning for at sikre, at alle flyvemaskiner medfører tilstrækkeligt brændstof til den planlagte flyvning og reservebeholdninger til at dække afvigelser fra den planlagte flyvning.

b)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at planlægningen af flyvninger som et minimum baseres på 1) og 2) nedenfor:

1)

Procedurer indeholdt i driftshåndbogen og data udledt af

i)

data fra flyvemaskinefabrikanten, eller

ii)

aktuelle flyvemaskinespecifikke data udledt af et system til overvågning af brændstofforbrug.

2)

De forhold, hvorunder flyvningen skal udføres, herunder

i)

realistiske tal for flyvemaskinens brændstofforbrug,

ii)

påregnede masser,

iii)

forventede vejrforhold, og

iv)

ATS-procedurer og -begrænsninger.

c)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at beregningen forud for flyvning af det brugbare brændstof, som er påkrævet til en flyvning, omfatter

1)

brændstof til taxiing,

2)

brændstof til flyvningen,

3)

reservebrændstof bestående af

i)

brændstof til rutereserve,

ii)

alternativt brændstof, hvis der kræves en ankomstalternativ flyveplads. (Dette udelukker ikke, at startflyvepladsen vælges som ankomstalternativ flyveplads),

iii)

endeligt reservebrændstof, og

iv)

yderligere brændstof, hvis det er påkrævet i forbindelse med den pågældende operationstype (f.eks. ETOPS), og

4)

ekstra brændstof, hvis dette kræves af luftfartøjschefen.

d)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at procedurerne for beregning af brugbart brændstof ved genplanlægning under flyvning, når en flyvning skal foregå ad en anden rute eller til et andet bestemmelsessted end det oprindeligt planlagte, omfatter

1)

brændstof til den resterende del af flyvningen,

2)

reservebrændstof bestående af

i)

brændstof til rutereserve,

ii)

alternativt brændstof, hvis der kræves en ankomstalternativ flyveplads. (Dette udelukker ikke, at startflyvepladsen vælges som ankomstalternativ flyveplads),

iii)

endeligt reservebrændstof, og

iv)

yderligere brændstof, hvis det er påkrævet i forbindelse med den pågældende operationstype (f.eks. ETOPS), og

3)

ekstra brændstof, hvis dette kræves af luftfartøjschefen.

OPS 1.260

Befordring af personer med nedsat mobilitet

a)

Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for befordring af personer med nedsat mobilitet (PRM'er).

b)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at personer med nedsat mobilitet ikke tildeles eller optager sæder, hvor deres tilstedeværelse kan

1)

hindre besætningsmedlemmerne i at udføre deres pligter,

2)

blokere adgangen til nødudstyr, eller

3)

hindre en nødevakuering af flyvemaskinen.

c)

Luftfartøjschefen skal underrettes, når der skal befordres personer med nedsat mobilitet om bord.

OPS 1.265

Befordring af afviste passagerer, udviste personer eller personer i forvaring

Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for befordring af afviste passagerer, udviste personer eller personer i forvaring for at sikre flyvemaskinens og de ombordværendes sikkerhed. Luftfartøjschefen skal informeres, når ovennævnte personer skal befordres om bord.

OPS 1.270

Anbringelse af bagage og fragt

(se bilag 1 til OPS 1.270)

a)

Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at kun håndbagage, der kan anbringes tilfredsstillende og sikkert, medbringes i passagerkabinen.

b)

Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at al bagage og fragt om bord, som kan forvolde skade på personer eller ejendom, eller som kan blokere gange og udgange, hvis den forskubber sig, placeres i lastrum, der er konstrueret til at forhindre, at bagagen/fragten kan flytte sig.

OPS 1.275

Står åben

OPS 1.280

Passagerernes placering

Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at passagererne er placeret således, at de i tilfælde af, at en nødevakuering er påkrævet, bedst kan medvirke til og ikke hæmmer evakueringen af flyvemaskinen.

OPS 1.285

Instruktion af passagerer

Luftfartsforetagendet skal sikre,

a)

Generelt

1)

at passagererne instrueres mundtligt om sikkerhedsspørgsmål. Instruktionen kan helt eller delvis ske gennem en audiovisuel præsentation,

2)

at passagererne forsynes med en sikkerhedsbrochure, der i billedform viser, hvordan nødudstyr og nødudgange, som kan forventes anvendt af passagererne, fungerer.

b)

Før start

1)

at passagererne informeres om følgende forhold, hvis disse er relevante:

i)

bestemmelser om rygning,

ii)

at ryglænet skal være i oprejst position og bordet klappet op,

iii)

nødudgangenes placering,

iv)

placering og anvendelse af gulvmarkeringer, som viser hen til nødudgangene,

v)

anbringelse af håndbagage,

vi)

begrænsninger i brugen af bærbart elektronisk udstyr,

vii)

placering og indhold af sikkerhedsbrochuren, og

2)

at passagererne får en demonstration af følgende:

i)

brugen af sikkerhedsbælter og/eller sikkerhedsseler, herunder hvordan sikkerhedsbæltet og/eller sikkerhedsselen spændes og åbnes,

ii)

iltudstyrets placering og anvendelse, hvis påkrævet (se OPS 1.770 og OPS 1.775). Passagererne skal også informeres om, at rygning er forbudt, når der anvendes ilt, og

iii)

redningsvestenes placering og anvendelse, hvis påkrævet (se OPS 1.825).

c)

Efter start

1)

at passagererne, hvis det er relevant, gøres opmærksomme på følgende:

i)

bestemmelser om rygning, og

ii)

brug af sikkerhedsbælter og/eller sikkerhedsseler, herunder de sikkerhedsmæssige fordele ved at have sikkerhedsbæltet fastspændt, når man sidder i sædet, uanset om sikkerhedsbælteskiltet er tændt eller ej.

d)

Før landing

1)

at passagererne, hvis det er relevant, gøres opmærksomme på følgende:

i)

bestemmelser om rygning,

ii)

brug af sikkerhedsbælter og/eller sikkerhedsseler,

iii)

at ryglænet skal være i oprejst position og bordet klappet op,

iv)

genanbringelse af håndbagage, og

v)

begrænsninger i brugen af bærbart elektronisk udstyr.

e)

Efter landing

1)

at passagererne gøres opmærksomme på følgende:

i)

bestemmelser om rygning, og

ii)

brug af sikkerhedsbælter og/eller sikkerhedsseler.

f)

at passagererne i tilfælde af en nødsituation under flyvning instrueres i de nødforanstaltninger, der skal træffes i den pågældende situation.

OPS 1.290

Forberedelse af flyvning

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at der udfyldes en operationel flyveplan for hver planlagt flyvning.

b)

Luftfartøjschefen må ikke påbegynde en flyvning, medmindre den pågældende finder det godtgjort,

1)

at flyvemaskinen er luftdygtig,

2)

at flyvemaskinen ikke opereres i modstrid med bestemmelserne i konfigurationsafvigelseslisten (CDL),

3)

at de instrumenter og det udstyr, som er nødvendigt, for at den pågældende flyvning kan gennemføres, er til rådighed i overensstemmelse med subpart K og L,

4)

at instrumenter og udstyr er i funktionsdygtig stand, dog med undtagelserne i henhold til MEL-listen,

5)

at de dele af driftshåndbogen, som er nødvendige for at gennemføre flyvningen, er til rådighed,

6)

at de dokumenter, yderligere oplysninger og formularer, som skal være til rådighed i henhold til OPS 1.125 og OPS 1.135, forefindes om bord,

7)

at aktuelle kort, diagrammer og tilhørende dokumentation eller tilsvarende data er til rådighed og dækker den planlagte operation med flyvemaskinen inklusive eventuelle afvigelser fra den planlagte rute, som med rimelighed kan forventes. Dette omfatter alle nødvendige omregningstabeller til støtte for operationer, hvor metriske højder, højder over havet og flyveniveauer skal anvendes,

8)

at de faciliteter og tjenester på jorden, som er nødvendige for den planlagte flyvning, er til rådighed og tilstrækkelige,

9)

at bestemmelserne i driftshåndbogen om kravene til brændstof, olie og ilt og om mindste sikre flyvehøjde, flyvepladsens operationelle minima og alternative flyvepladser, hvor det er påkrævet, kan overholdes for den planlagte flyvning,

10)

at lasten er korrekt fordelt og forsvarligt sikret,

11)

at flyvemaskinens masse ved påbegyndelsen af startrullestrækningen er således, at flyvningen kan udføres i overensstemmelse med subpart F til I, afhængigt af, hvad der er gældende, og

12)

at eventuelle operationelle begrænsninger ud over de begrænsninger, der er fastsat i underpunkt 9) og 11) ovenfor, kan overholdes.

OPS 1.295

Valg af flyvepladser

a)

Luftfartsforetagendet skal ved planlægningen af en flyvning udarbejde procedurer for valg af ankomstflyveplads og/eller alternative flyvepladser i overensstemmelse med OPS 1.220.

b)

Luftfartsforetagendet skal i den operationelle flyveplan vælge og specificere en startalternativ flyveplads, hvis det ikke er muligt at vende tilbage til startflyvepladsen af vejr- eller driftsmæssige årsager. Startalternativflyvepladsen skal befinde sig inden for

1)

for tomotorede flyvemaskiner enten

i)

én times flyvetid ved marchfart med én motor ude af drift ifølge flyvehåndbogen (AFM) under standardforhold i vindstille baseret på den faktiske startmasse, eller

ii)

luftfartsforetagendets godkendte ETOPS-omdirigeringstid, med forbehold af eventuelle MEL-restriktioner, op til højst to timer ved marchfart med én motor ude af drift ifølge AFM under standardforhold i vindstille, baseret på faktisk startmasse, for flyvemaskiner og besætninger, der er godkendt til ETOPS, eller

2)

to timers flyvetid ved marchfart med én motor ude af drift ifølge AFM under standardforhold i vindstille baseret på den faktiske startmasse for tre- og firemotorede flyvemaskiner, og

3)

hvis AFM ikke indeholder en marchfart med én motor ude af drift, skal den hastighed, der anvendes ved beregningen, være den hastighed, der opnås med de(n) resterende motor(er) indstillet til maksimal kontinuerlig motorydelse.

c)

Luftfartsforetagendet skal vælge mindst én ankomstalternativ flyveplads for hver IFR-flyvning, medmindre

1)

både

i)

varigheden af den planlagte flyvning fra start til landing ikke overstiger 6 timer, og

ii)

to særskilte baner er til rådighed og brugbare på bestemmelsesstedet, og relevante vejrrapporter eller -udsigter for ankomstflyvepladsen, eller en kombination heraf, viser, at i perioden fra 1 time før til 1 time efter det forventede tidspunkt for ankomst til bestemmelsesstedet vil skydækkehøjden være mindst 2 000 ft eller cirklingshøjden + 500 ft, alt efter hvad der er højest, og sigtbarheden vil mindst være 5 km,

eller

2)

bestemmelsesstedet er isoleret, og der ikke findes nogen egnet ankomstalternativ flyveplads.

d)

Luftfartsforetagendet skal vælge to ankomstalternative flyvepladser, når

1)

de relevante vejrrapporter eller -udsigter for bestemmelsesstedet eller en kombination heraf angiver, at vejrforholdene i en periode fra 1 time før til 1 time efter det forventede ankomsttidspunkt vil være dårligere end de gældende planlægningsminima, eller

2)

der ikke foreligger meteorologiske oplysninger.

e)

Luftfartsforetagendet skal angive eventuelle krævede alternative flyvepladser i den operationelle flyveplan.

OPS 1.297

Planlægningsminima for IFR-flyvninger

a)

Planlægningsminima for startalternativer. Luftfartsforetagendet må ikke vælge en flyveplads som startalternativ flyveplads, medmindre de aktuelle vejrrapporter eller -udsigter eller en given kombination heraf viser, at vejrforholdene i løbet af en periode, der begynder 1 time før og slutter 1 time efter det forventede tidspunkt for ankomst til flyvepladsen, vil svare til eller være bedre end de gældende mindstekrav til landing, der er fastsat i overensstemmelse med OPS 1.225. Skydækkehøjden skal tages i betragtning, hvis de eneste muligheder for indflyvning er ikke-præcisions- og/eller cirklingsindflyvning. Der skal tages hensyn til eventuelle begrænsninger i forbindelse med operationer med én motor ude af drift.

b)

Planlægningsminima for ankomstflyvepladser og ankomstalternative flyvepladser. Luftfartsforetagendet vælger først ankomstflyvepladsen og/eller ankomstalternativ(e) flyveplads(er), når de aktuelle vejrrapporter eller -udsigter eller en given kombination heraf viser, at vejrforholdene i løbet af en periode, der begynder 1 time før og slutter 1 time efter det forventede tidspunkt for ankomst til flyvepladsen, vil svare til eller være bedre end nedenstående gældende planlægningsminima:

1)

planlægningsminima for en ankomstflyveplads, bortset fra isolerede ankomstflyvepladser:

i)

RVR/sigtbarhed er angivet i overensstemmelse med OPS 1.225, og

ii)

skydækkehøjden er lig med eller over MDH ved ikke-præcisions- eller cirklingsindflyvning, og

2)

planlægningsminima for ankomstalternativ(e) flyveplads(er) og isolerede ankomstflyvepladser vil være i overensstemmelse med tabel 1 nedenfor:

Tabel 1

Planlægningsminima — Rute og ankomstalternative flyvepladser — Isolerede ankomstflyvepladser

Indflyvningstype

Planlægningsminima

Kat. II og III

Kat. I (note 1)

Kat. I

Ikke-præcision

(note 1 & 2)

Ikke-præcision

Ikke-præcision

(note 1 & 2)

plus 200 ft/1 000 m

Cirkling

Cirkling (note 2 & 3)

Note 1.

RVR.

Note 2.

Skydækkehøjden skal være lig med eller over MDH.

Note 3.

Sigtbarhed.

c)

Planlægningsminima for en rutealternativ flyveplads. Luftfartsforetagendet må ikke vælge en flyveplads som rutealternativ flyveplads, medmindre de aktuelle vejrrapporter eller -udsigter eller en given kombination heraf viser, at vejrforholdene i løbet af en periode, der begynder 1 time før og slutter 1 time efter det forventede tidspunkt for ankomst til flyvepladsen, vil svare til eller være bedre end planlægningsminima i overensstemmelse med ovenstående tabel 1.

d)

Planlægningsminima for en rutealternativ ETOPS-flyveplads. Luftfartsforetagendet må ikke vælge en flyveplads som rutealternativ ETOPS-flyveplads, medmindre de aktuelle vejrrapporter eller -udsigter eller en given kombination heraf viser, at vejrforholdene i løbet af en periode, der begynder 1 time før og slutter 1 time efter det forventede tidspunkt for ankomst til flyvepladsen, vil svare til eller være bedre end de planlægningsminima, der foreskrives i nedenstående tabel 2, og i overensstemmelse med luftfartsforetagendets ETOPS-godkendelse.

Tabel 2

Planlægningsminima — ETOPS

Indflyvningstype

Planlægningsminima

(Krav til RVR/sigtbarhed & skydækkehøjde, hvis relevant)

FLYVEPLADS MED

 

mindst 2 særskilte indflyvningsprocedurer baseret på 2 særskilte hjælpemidler til betjening af 2 særskilte baner

mindst 2 særskilte indflyvningsprocedurer baseret på 2 særskilte hjælpemidler til betjening af 1 bane

eller,

mindst 1 indflyvningsprocedure baseret på 1 hjælpemiddel til betjening af 1 bane

Præcisionsindflyvning kat. II, III (ILS, MLS)

Minima for præcisionsindflyvning kat. I

Minima for ikke-præcisionsindflyvning

Præcisionsindflyvning kat. I (ILS, MLS)

Minima for ikke-præcisionsindflyvning

Minima for cirkling eller, hvis disse ikke foreligger, minima for ikke-præcisionsindflyvning plus 200 ft/1 000 m

Ikke-præcisionsindflyvning kat.

Det laveste af minima for ikke-præcisionsindflyvning plus 200 ft/1 000 m eller minima for cirkling

Det højeste af minima for cirkling eller minima for ikke-præcisionsindflyvning plus 200 ft/1 000 m

Cirklingsindflyvning

Minima for cirkling

OPS 1.300

Indlevering af ATS-flyveplan

Luftfartsforetagendet skal sikre, at en flyvning ikke påbegyndes, medmindre der er indleveret en ATS-flyveplan eller indleveret tilstrækkelige oplysninger til, at alarmeringstjenesterne om nødvendigt kan aktiveres.

OPS 1.305

Påfyldning/aftankning af brændstof, mens passagererne er ved at gå om bord, er om bord eller er ved at gå fra borde

(se bilag 1 til OPS 1.305)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at ingen flyvemaskine får påfyldt/aftanket flyvebenzin eller brændstof af wide-cut-typen (f.eks. Jet-B eller tilsvarende), eller en blanding af disse, når passagererne er ved at gå om bord, er om bord eller er ved at gå fra borde. Der skal i alle andre tilfælde træffes de fornødne foranstaltninger, og flyvemaskinen skal være tilstrækkeligt bemandet med kvalificeret personale, der er parat til at iværksætte og lede en evakuering af flyvemaskinen på den mest praktiske og hurtigst mulige måde.

OPS 1.307

Påfyldning/aftankning af wide-cut-brændstof

Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for påfyldning/aftankning af wide-cut-brændstof (f.eks. Jet B eller tilsvarende), hvis dette er påkrævet.

OPS 1.308

Push-back og bugsering

a)

Luftfartsselskabet skal sikre, at alle push-back- og bugseringsprocedurer er i overensstemmelse med relevante luftfartsstandarder og -procedurer.

b)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at positionering af flyvemaskinen før eller efter taxiing ikke udføres ved bugsering uden brug af trækbom, medmindre

1)

flyvemaskinens design beskytter den imod skade på næsehjulsstyresystemet som følge af trækbomfrie bugseringsoperationer, eller

2)

der findes et system/en procedure til varsling af flyvebesætningen om, at en sådan skade kan være eller er opstået, eller

3)

det trækbomfrie bugseringskøretøj er konstrueret på en sådan måde, at skader på den pågældende flyvemaskinetype forhindres.

OPS 1.310

Besætningsmedlemmer på deres pladser

a)

Flyvebesætningsmedlemmer

1)

Under start og landing skal hvert flyvebesætningsmedlem, som er pålagt cockpittjeneste, være på sin plads.

2)

I alle andre faser af flyvningen skal ethvert flyvebesætningsmedlem, som er pålagt cockpittjeneste, forblive på sin plads, medmindre den pågældendes fravær er påkrævet for at udføre vedkommendes opgaver i forbindelse med flyvningen eller for at opfylde fysiologiske behov under forudsætning af, at mindst en behørigt kvalificeret pilot til enhver tid forbliver ved flyvemaskinens manøvreorganer.

3)

Under alle faser af en flyvning skal hvert af de flyvebesætningsmedlemmer, som er pålagt cockpittjeneste, være i beredskab. Hvis der konstateres manglende beredskab, skal der anvendes passende modforanstaltninger. Hvis der forekommer uforudset træthed, kan luftfartøjschefen foranstalte en hvileperiode under kontrollerede forhold, hvis arbejdsbyrden tillader det. Kontrolleret hvile, der tages på denne måde, må i intet tilfælde betragtes som en del af hvileperioden i forbindelse med beregning af flyvetidsbegrænsninger eller anvendes til at begrunde tjenesteperioder.

b)

Kabinebesætningsmedlemmer. På alle dæk i flyvemaskinen, hvor der opholder sig passagerer, skal de påkrævede kabinebesætningsmedlemmer sidde på deres anviste pladser under kritiske faser af flyvningen.

OPS 1.315

Nødevakueringsudstyr

Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at nødevakueringsudstyr, der automatisk folder sig ud, er armeret før taxiing, start og landing, når det er sikkert og praktisk muligt.

OPS 1.320

Sæder, sikkerhedsbælter og -seler

a)

Besætningsmedlemmer

1)

Under start og landing, og når luftfartøjschefen skønner det nødvendigt af sikkerhedshensyn, skal hvert besætningsmedlem være behørigt sikret med de til rådighed værende sikkerhedsbælter og -seler.

2)

I andre faser af flyvningen skal hvert flyvebesætningsmedlem i cockpittet holde sit sikkerhedsbælte fastspændt, når vedkommende befinder sig på sin plads.

b)

Passagerer

1)

Før start og landing, under taxiing, og når det skønnes nødvendigt af sikkerhedshensyn, skal luftfartøjschefen sikre, at alle passagerer om bord befinder sig i et sæde eller en køje med sikkerhedsbæltet eller sikkerhedsselen, hvor en sådan findes, behørigt fastspændt.

2)

Luftfartsforetagendet skal påse, og luftfartschefen skal sikre, at flere passagerer i ét flyvemaskinesæde kun tillades i særlige sæder og udelukkende forekommer i forbindelse med en voksen og et barn, som er behørigt sikret med et supplerende bælte eller andet fastspændingsudstyr.

OPS 1.325

Sikring af passagerkabine og pantry(er)

a)

Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at alle udgange eller flugtveje er uden forhindringer før taxiing, start og landing.

b)

Luftfartøjschefen skal sikre, at alt udstyr og al bagage er behørigt sikret før start og landing, og når dette skønnes nødvendigt af sikkerhedshensyn.

OPS 1.330

Nødudstyrets tilgængelighed

Luftfartøjschefen skal sikre, at det relevante nødudstyr til stadighed er lettilgængeligt til umiddelbar anvendelse.

OPS 1.335

Rygning om bord

a)

Luftfartøjschefen skal sikre, at det ikke er tilladt nogen om bord at ryge,

1)

når dette skønnes nødvendigt af sikkerhedshensyn,

2)

mens flyvemaskinen er på jorden, medmindre dette specifikt er tilladt i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i driftshåndbogen,

3)

uden for de anviste rygeområder, i gangene og på toiletterne,

4)

i lastrum og/eller andre områder, hvor der transporteres fragt, som ikke er opbevaret i flammebestandige beholdere eller dækket af flammesikret kanvas og

5)

i de områder af kabinen, hvor der tilføres ilt.

OPS 1.340

Vejrforhold

a)

På en IFR-flyvning må luftfartøjschefen ikke

1)

påbegynde starten eller

2)

fortsætte ud over det punkt, hvorfra der gælder en revideret flyveplan i tilfælde af genplanlægning under flyvning, medmindre der foreligger oplysninger, som viser, at de forventede vejrforhold på bestemmelsesstedet og/eller de(n) krævede alternative flyveplads(er), som foreskrives i OPS 1.295, svarer til eller er bedre end de i OPS 1.297 fastsatte planlægningsminima.

b)

På en IFR-flyvning må luftfartøjschefen ikke fortsætte ud over

1)

beslutningspunktet, når beslutningspunktproceduren anvendes, eller

2)

det forudbestemte punkt, når proceduren for det forudbestemte punkt anvendes, medmindre der foreligger oplysninger, som viser, at de forventede vejrforhold på ankomstflyvepladsen og/eller de(n) krævede alternative flyveplads(er), som foreskrives i OPS 1.295, svarer til eller er bedre end de gældende operationelle minima for flyvepladsen, som er fastsat i OPS 1.225.

c)

På en IFR-flyvning må luftfartøjschefen ikke fortsætte mod den planlagte ankomstflyveplads, medmindre de senest tilgængelige oplysninger viser, at vejrforholdene på ankomstflyvepladsen eller mindst én ankomstalternativ flyveplads på det forventede ankomsttidspunkt svarer til eller er bedre end de ved planlægningen benyttede gældende operationelle minima for flyvepladsen.

d)

På en VFR-flyvning må luftfartøjschefen ikke påbegynde starten, medmindre de aktuelle vejrrapporter eller en kombination af aktuelle rapporter og vejrudsigter viser, at vejrforholdene langs ruten eller den del af ruten, der skal flyves i henhold til VFR, på det pågældende tidspunkt er af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at overholde disse regler.

OPS 1.345

Is og andre former for kontaminering — Jordprocedurer

a)

Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer, som skal følges, når det er nødvendigt at foretage afisning og forebyggelse af isdannelse og hermed forbundne inspektioner af flyvemaskinen(erne) på jorden.

b)

En luftfartøjschef må ikke påbegynde start, medmindre de udvendige overflader er fri for eventuelle forekomster, som kan have negativ indvirkning på flyvemaskinens præstation og/eller styrbarhed, dog bortset fra det, der er tilladt i flyvehåndbogen.

OPS 1.346

Is og andre former for kontaminering — Flyveprocedurer

a)

Luftfartsforetagendet skal indføre procedurer for flyvning under forventede eller faktiske isforhold.

b)

Luftfartøjschefen må ikke påbegynde en flyvning eller bevidst flyve ind i områder, hvor der forventes eller allerede hersker isforhold, medmindre flyvemaskinen er certificeret og udstyret med henblik på sådanne forhold.

OPS 1.350

Brændstof- og olieforsyning

En luftfartøjschef må ikke påbegynde en flyvning, medmindre den pågældende finder det godtgjort, at flyvemaskinen medfører mindst den planlagte mængde brændstof og olie til at gennemføre flyvningen sikkert, under hensyn til de forventede flyveforhold.

OPS 1.355

Startforhold

Inden starten påbegyndes, skal luftfartøjschefen sikre sig, at vejret på flyvepladsen og forholdene på den bane, der påregnes anvendt, ifølge de oplysninger, den pågældende har til rådighed, ikke er til hinder for en sikker start og udflyvning.

OPS 1.360

Anvendelse af startminima

Inden starten påbegyndes, skal luftfartøjschefen sikre sig, at RVR eller sigtbarheden i flyvemaskinens startretning svarer til eller er bedre end det gældende minimum.

OPS 1.365

Minimumsflyvehøjder

Luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem udførelsen af flyvningen er blevet uddelegeret, må ikke flyve under de angivne minimumshøjder, undtagen når dette er nødvendigt ved start og landing.

OPS 1.370

Simulerede unormale situationer under flyvning

Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at unormale situationer eller nødsituationer, der kræver anvendelse af dele af eller alle procedurerne for unormale situationer eller nødsituationer og simulering af IMC med kunstige midler, ikke simuleres under erhvervsmæssige lufttransportflyvninger.

OPS 1.375

Brændstofstyring under flyvning

(se bilag 1 til OPS 1.375)

a)

Luftfartsforetagendet skal udarbejde en procedure for at sikre, at der under flyvningen udføres brændstofcheck og brændstofstyring.

b)

Luftfartøjschefen skal sikre, at den mængde brugbart brændstof, der er tilbage under flyvning, ikke er mindre end den mængde brændstof, som er nødvendig for at fortsætte til en flyveplads, hvor der kan foretages en sikker landing, med det endelige reservebrændstof tilbage.

c)

Luftfartøjschefen skal erklære, at der foreligger en nødsituation, når mængden af beregnet brugbart brændstof ved landing er mindre end det endelige reservebrændstof.

OPS 1.380

Står åben

OPS 1.385

Anvendelse af supplerende ilt

Luftfartøjschefen skal sikre, at flyvebesætningsmedlemmer, der udfører opgaver, som er vigtige for en sikker operation af flyvemaskinen under flyvning, kontinuerligt anvender supplerende ilt, hvis kabinehøjden overstiger 10 000 ft i en periode på over 30 minutter, og når som helst kabinehøjden overstiger 13 000 ft.

OPS 1.390

Kosmisk stråling

a)

Luftfartsforetagendet skal tage hensyn til alle tjenestegørende besætningsmedlemmers eksponering for kosmisk stråling under flyvning (herunder positionering) og skal træffe følgende foranstaltninger for de besætningsmedlemmer, som kan blive udsat for mere end 1 mSv pr. år:

1)

vurdere besætningens eksponering,

2)

tage hensyn til den vurderede eksponering ved udarbejdelsen af arbejdsplaner med henblik på at reducere doserne for højt eksponerede besætningsmedlemmer,

3)

informere de berørte besætningsmedlemmer om den sundhedsrisiko, som deres arbejde indebærer,

4)

sikre, at arbejdsskemaerne for kvindelige besætningsmedlemmer, når de pågældende har underrettet luftfartsforetagendet om, at de er gravide, holder den tilsvarende dosis for fostret så lav, som det med rimelighed er muligt, og i alle tilfælde sikre, at dosen ikke overstiger 1 mSv i den resterende del af graviditeten,

5)

sikre, at der føres individuelt regnskab for de besætningsmedlemmer, som kan blive udsat for høj eksponering. Disse eksponeringer skal meddeles den enkelte én gang om året, og også når vedkommende forlader luftfartsforetagendet.

b)

1)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine over 15 000 m (49 000 ft), medmindre det i OPS 1.680 angivne udstyr er anvendeligt eller den i OPS 1.680, angivne procedure er overholdt.

2)

Luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem udførelsen af flyvningen er blevet uddelegeret, skal indlede en nedstigning så hurtigt, som det er praktisk muligt, når de grænseværdier for kosmisk strålings dosishastighed, som er fastsat i driftshåndbogen, overstiges.

OPS 1.395

Sporing af jordens nærhed

Hvis et flyvebesætningsmedlem opdager eller et terrænadvarselssystem (ground proximity warning system) viser, at afstanden til jorden er uacceptabel, skal luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem udførelsen af flyvningen er uddelegeret, sikre, at der straks iværksættes afhjælpende foranstaltninger for at etablere sikre flyveforhold.

OPS 1.398

System til forebyggelse af kollisioner i luften (ACAS)

Luftfartsforetagendet skal indføre procedurer, der sikrer følgende:

a)

når et ACAS-system er installeret og anvendeligt, skal det under flyvningen bruges på en sådan måde, at piloten rådgives om undvigemanøvrer, medmindre dette ikke vil være hensigtsmæssigt under de betingelser, der hersker på det pågældende tidspunkt.

b)

Når ACAS-systemet viser, at afstanden til en anden flyvemaskine er uacceptabel, skal luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem gennemførelsen af flyvningen er uddelegeret, sikre, at korrigerende handling straks iværksættes for at skabe sikker adskillelse, medmindre den flyvemaskine, der forstyrrer, er identificeret visuelt, og det er fastslået, at den ikke udgør en trussel.

OPS 1.400

Indflyvnings- og landingsforhold

Før indflyvning til landing påbegyndes, skal luftfartøjschefen sikre sig, at vejret på flyvepladsen og forholdene på den bane, der påregnes anvendt, ikke ifølge de oplysninger, den pågældende har til rådighed, er til hinder for sikker indflyvning, landing eller afbrudt indflyvning ud fra de oplysninger om præstation, der er indeholdt i driftshåndbogen.

OPS 1.405

Indflyvningens påbegyndelse og fortsættelse

a)

Luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem flyvningens udførelse er uddelegeret, kan påbegynde en instrumentindflyvning uanset den rapporterede RVR/sigtbarhed, men indflyvningen må ikke fortsættes ud over det ydre markeringsfyr eller en tilsvarende position, hvis den rapporterede RVR/sigtbarhed er lavere end de gældende minima.

b)

Hvor der ikke foreligger RVR, kan der udledes en RVR-værdi ved at omregne den rapporterede sigtbarhed i overensstemmelse med underpunkt h) i bilag 1 til OPS 1.430.

c)

Såfremt den rapporterede RVR/sigtbarhed falder til under det gældende minimum, efter at det ydre markeringsfyr eller en tilsvarende position i overensstemmelse med ovenstående punkt a) er passeret, kan indflyvningen fortsættes til DA/H eller MDA/H.

d)

Såfremt der ikke findes et ydre markeringsfyr eller en tilsvarende position, skal luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem udførelsen af flyvningen er blevet uddelegeret, træffe beslutning om at fortsætte eller opgive indflyvningen før nedstigning til under 1 000 ft over flyvepladsen i det endelige indflyvningssegment. Hvis MDA/H ligger på eller over 1 000 ft over flyvepladsen, skal luftfartsforetagendet fastsætte en højde for hver indflyvningsprocedure, under hvilken indflyvningen ikke må fortsættes, hvis RVR/sigtbarheden er lavere end de gældende minima.

e)

Indflyvningen kan fortsættes under DA/H eller MDA/H, og landingen kan fuldføres, forudsat at den krævede visuelle reference etableres ved DA/H eller MDA/H og opretholdes.

f)

Sætningszone-RVR er altid afgørende. Hvis de er rapporterede og er relevante, er midtpunkts- og stoppunkts-RVR også afgørende. Minimums-RVR-værdien for midtpunktet er 125 m eller den krævede RVR for sætningszonen hvis derunder, og 75 m for stoppunktet. For flyvemaskiner, der er udstyret med et rulningslede- eller styresystem, er minimums-RVR-værdien for midtpunktet 75 m.

Note: »Relevant« betyder i denne forbindelse den del af banen, der anvendes under landingens højhastighedsfase og ned til en fart på ca. 60 knob.

OPS 1.410

Operationelle procedurer — Tærskelkrydsningshøjde

Luftfartsforetagendet skal udarbejde operationelle procedurer, som er beregnet til at sikre, at en flyvemaskine, der anvendes til at udføre præcisionsindflyvninger, krydser tærskelen med en sikker margen med flyvemaskinen i landingskonfiguration og -stilling.

OPS 1.415

Rejselogbog

Luftfartøjschefen skal sikre, at rejseloggen udfyldes.

OPS 1.420

Indberetning af begivenheder

a)

Terminologi

1)

Hændelse. En begivenhed, som ikke er et havari, men som indtræffer i forbindelse med operation af et luftfartøj, og som har indflydelse på eller vil kunne have indflydelse på sikkerheden i forbindelse med operationen.

2)

Alvorlig hændelse. En hændelse, der rummer omstændigheder, der indebærer, at der var nær ved at indtræffe et havari.

3)

Havari. En begivenhed, som indtræffer i forbindelse med operation af et luftfartøj fra det tidspunkt, en person går om bord for at flyve, og indtil alle personer er gået fra borde, og hvorunder

i)

en person kvæstes dødeligt eller alvorligt som følge af

A)

tilstedeværelse i luftfartøjet,

B)

direkte berøring med dele af luftfartøjet, herunder dele deraf, som har løsnet sig, er revet løs, eller

C)

direkte udsættelse for lufttrykket fra en jetmotor, undtagen hvis kvæstelserne har naturlige årsager, er påført af personen selv eller af andre personer, eller hvis kvæstelserne rammer blinde passagerer, der skjuler sig uden for de områder, hvortil passagerer og besætning normalt har adgang, eller

ii)

et luftfartøj udsættes for skade eller strukturelle fejl, som nedsætter dets strukturelle styrke, præstation eller flyveegenskaber, og som normalt vil kræve en større reparation eller udskiftning af de pågældende dele, bortset fra motorfejl eller motorskade, når skaden er begrænset til motoren, dens skærme eller tilbehør, eller fra skade, der er begrænset til propeller, vingespidser, antenner, dæk, bremser, strømliniebeklædning, mindre buler eller punkturhuller i maskinens beklædning, eller

iii)

luftfartøjet savnes eller er fuldstændig utilgængeligt.

b)

Indberetning af hændelser. Luftfartsforetagendet skal indføre procedurer til indberetning af hændelser under hensyntagen til de ansvarsområder og de omstændigheder, der beskrives i underafsnit d) nedenfor.

1)

OPS 1.085b) fastlægger besætningsmedlemmernes ansvar for at indberette hændelser, som bringer eller kunne bringe flyvesikkerheden i fare,

2)

En flyvemaskines luftfartøjschef eller luftfartsforetagendet skal til myndigheden indgive en rapport om enhver hændelse, som bringer eller vil kunne bringe flyvesikkerheden i fare.

3)

Indberetningerne skal afsendes inden for 72 timer efter, at hændelsen er konstateret, medmindre særlige omstændigheder forhindrer dette.

4)

Luftfartøjschefen skal sikre, at alle kendte eller formodede tekniske defekter og alle overskridelser af tekniske begrænsninger, som forekommer, mens den pågældende er ansvarlig for flyvningen, registreres i luftfartøjets tekniske logbog. Hvis fejlen eller overskridelsen af de tekniske begrænsninger bringer eller vil kunne bringe flyvesikkerheden i fare, skal luftfartøjschefen herudover iværksætte indgivelse af en rapport til myndigheden i overensstemmelse med afsnit b) 2) ovenfor.

5)

I tilfælde af hændelser, der indberettes i henhold til ovenstående underafsnit b), 1), b), 2) og b), 3), og som udspringer af eller har forbindelse til en hvilken som helst form for svigt, funktionsfejl eller defekt på flyvemaskinen, dens udstyr eller støttedele af udstyret på jorden, eller som indvirker eller kan indvirke negativt på flyvemaskinens fortsatte luftdygtighed, skal luftfartsforetagendet også informere den organisation, der er ansvarlig for designet, eller leverandøren, eller, hvis det er relevant, den organisation, der er ansvarlig for fortsat luftdygtighed, samtidig med at der indgives rapport til myndigheden.

c)

Indberetning af havarier og alvorlige hændelser

Luftfartsforetagendet skal indføre procedurer til indberetning af havarier og alvorlige hændelser under hensyntagen til de nedenfor beskrevne ansvarsområder og de omstændigheder, der beskrives i underafsnit d) nedenfor.

1)

Luftfartøjschefen skal give luftfartsforetagendet meddelelse om ethvert havari eller enhver alvorlig hændelse, der finder sted, medens vedkommende er ansvarlig for flyvningen. Hvis luftfartøjschefen ikke er i stand til at give en sådan meddelelse, skal denne opgave udføres af et hvilket som helst andet besætningsmedlem, der er i stand dertil, dog under hensyntagen til den kommandovej, som luftfartsforetagendet har angivet.

2)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at myndigheden i luftfartsforetagendets hjemstat, den nærmeste relevante myndighed (hvis ikke myndigheden i luftfartsforetagendets hjemstat) og enhver anden organisation, som luftfartsforetagendets hjemstat kræver informeret, får meddelelse om ethvert havari eller enhver alvorlig hændelse hurtigst muligt og — hvis det drejer sig om et havari — mindst inden flyvemaskinen flyttes, medmindre særlige omstændigheder forhindrer dette.

3)

En flyvemaskines luftfartøjschef eller luftfartsforetagendet skal til myndigheden i luftfartsforetagendets hjemstat indgive rapport inden for 72 timer efter, at havariet eller den alvorlige hændelse fandt sted.

d)

Særlige rapporter.

Begivenheder, for hvilke der skal anvendes særlige meddelelses- og indberetningsmetoder, beskrives nedenfor:

1)

Flyvehændelser. Luftfartøjschefen skal straks give meddelelse til den lufttrafiktjenesteenhed, som er berørt af hændelsen, og informere den om, at den pågældende vil indgive en hændelsesrapport efter afslutning af flyvningen i ethvert tilfælde, hvor et luftfartøj under flyvning har været i fare på grund af

i)

en nær-kollision med en anden flyvende anordning,

ii)

mangelfulde lufttrafikprocedurer eller lufttrafiktjenestens eller flyvebesætningens manglende overholdelse af gældende procedurer,

iii)

svigt i lufttrafiktjenestens faciliteter.

Herudover skal luftfartøjschefen give myndigheden meddelelse om hændelsen.

2)

Rådgivning i forbindelse med luftbåret antikollisionssystem. Luftfartøjschefen skal underrette den berørte lufttrafiktjenesteenhed og indgive en ACAS-rapport til myndigheden i ethvert tilfælde, hvor et luftfartøj under flyvning har foretaget manøvrer som reaktion på ACAS-rådgivning.

3)

Fuglerisici og kollision med fugle

i)

Luftfartøjschefen skal straks informere den lokale lufttrafiktjenesteenhed, hvis der observeres en potentiel fuglerisiko.

ii)

Hvis luftfartøjschefen er klar over, at der er sket kollision med fugle, skal den pågældende efter landingen indgive en skriftlig rapport om kollision med fugle til myndigheden, såfremt det luftfartøj, som den pågældende er ansvarlig for, kommer ud for kollision med fugle med betydelig skade på luftfartøjet til følge eller tab af eller funktionsfejl ved en væsentlig funktion. Hvis kollisionen med fugle konstateres på et tidspunkt, hvor luftfartøjschefen ikke står til rådighed, er luftfartsforetagendet ansvarligt for at indgive rapporten.

4)

Nødsituationer under flyvninger med farligt gods om bord. Hvis der forekommer en nødsituation under flyvningen, og situationen tillader det, skal luftfartøjschefen informere den relevante lufttrafiktjenesteenhed om eventuelt farligt gods om bord. Efter at luftfartøjet er landet, skal luftfartøjschefen, hvis begivenheden er blevet forbundet med og havde relation til transporten af farligt gods, også opfylde de rapporteringskrav, der er angivet i OPS 1.1225.

5)

Ulovlig handling. Efter en ulovlig handling om bord på et luftfartøj skal luftfartøjschefen eller, ved dennes fravær, luftfartsforetagendet, så hurtigt som praktisk muligt indgive en rapport om denne handling til den relevante lokale myndighed og til myndigheden i luftfartsforetagendets hjemstat. (Se også OPS 1.1245)

6)

Forekomst af potentielt farlige situationer. Luftfartøjschefen skal give meddelelse til den relevante lufttrafiktjenesteenhed så hurtigt som muligt, såfremt der under flyvningen opstår potentielt farlige situationer som for eksempel uregelmæssigheder i jord- eller navigeringsfaciliteter, et meteorologisk fænomen eller en sky af vulkansk aske.

OPS 1.425

Reserveret

Bilag 1 til OPS 1.270

Anbringelse af bagage og fragt

Et luftfartsforetagende skal ved udarbejdelsen af procedurer til sikring af, at håndbagage og fragt er forsvarligt og sikkert anbragt, tage følgende i betragtning:

1)

enhver genstand, der medføres i kabinen, skal anbringes på et sted, hvor den kan fastholdes,

2)

massebegrænsninger, som er skiltet på eller i nærheden af stuverum, må ikke overskrides,

3)

bagage må ikke anbringes under sædet, medmindre sædet er udstyret med en fastholdelsesstang, og bagagen har en sådan størrelse, at den kan fastholdes på en tilfredsstillende måde,

4)

genstande må ikke anbringes på toiletter eller op mod skotter, der ikke kan fastholde genstandene ved fremadgående, sidelæns eller opadgående bevægelser, medmindre skotterne er forsynet med et skilt, der angiver den største masse, der må anbringes der,

5)

bagage og fragt, der er anbragt i skabe, må ikke have en størrelse, som forhindrer, at døre med smæklås kan lukkes sikkert,

6)

bagage og fragt må ikke anbringes på steder, så adgangen til nødudstyr hindres, og

7)

der skal udføres check før start, før landing, og når skiltene med spænd sikkerhedsbæltet tændes, eller når dette på anden måde beordres for at sikre, at bagagen er anbragt, hvor den ikke kan hindre evakuering af flyvemaskinen eller forårsage kvæstelse ved at falde ned (eller ved anden bevægelse), afhængigt af, hvad der er relevant for den pågældende fase af flyvningen.

Bilag 1 til OPS 1.305

Påfyldning/aftankning af brændstof, mens passagererne er ved at gå om bord, er om bord eller er ved at gå fra borde

Luftfartsforetagendet skal udarbejde operationelle procedurer for påfyldning/aftankning af brændstof, mens passagerne er ved at gå om bord, er om bord eller er ved at gå fra borde, for at sikre, at der træffes følgende forholdsregler:

1)

Der skal opholde sig en kvalificeret person på et angivet sted under påfyldning af brændstof med passagererne om bord. Den pågældende kvalificerede person skal være i stand til at håndtere nødprocedurer i forbindelse med brandbeskyttelse og brandslukning, håndtere kommunikationsudstyr og iværksætte og lede en evakuering.

2)

Der skal etableres tovejskommunikation, og denne skal forblive tilgængelig via flyvemaskinens inter-kommunikationssystem eller på anden passende vis, mellem det jordpersonale, der overvåger påfyldningen, og det kvalificerede personale om bord på flyvemaskinen.

3)

Besætning, personale og passagerer skal adviseres om, at der vil ske påfyldning/aftankning af brændstof.

4)

Skiltet »spænd sikkerhedsbæltet« skal være slukket.

5)

Skiltet »RYGNING FORBUDT« skal være tændt tillige med den indvendige belysning, så nødudgangene kan identificeres.

6)

Passagererne skal informeres om, at sikkerhedsbælterne skal spændes op, og at rygning er forbudt.

7)

Der skal være tilstrækkeligt kvalificeret personale om bord, som skal være forberedt på en øjeblikkelig nødevakuering.

8)

Såfremt der registreres brændstofdampe inde i flyvemaskinen, eller der opstår andre faresituationer under påfyldning/aftankning af brændstof, skal denne straks indstilles.

9)

Jordområdet under de udgange, der er beregnet til nødevakuering og til udfoldelse af slisker, skal indstilles.

10)

Der skal træffes foranstaltninger med henblik på sikker og hurtig evakuering.

Bilag 1 til OPS 1.375

Brændstofstyring under flyvning

a)

Brændstofcheck under flyvning

1)

Luftfartøjschefen skal sikre, at der udføres brændstofcheck med regelmæssige mellemrum under flyvningen. Det resterende brændstof skal registreres og evalueres med henblik på

i)

at sammenligne det faktiske forbrug med det planlagte forbrug,

ii)

at kontrollere, at det resterende brændstof er tilstrækkeligt til at fuldføre flyvningen, og

iii)

at bestemme, hvor meget brændstof der forventes at være tilbage ved ankomsten til bestemmelsesstedet.

2)

De relevante brændstofdata skal registreres.

b)

Brændstofstyring under flyvningen.

1)

Hvis et brændstofcheck under flyvningen viser, at det brændstof, der beregnes at være tilbage ved ankomsten til bestemmelsesstedet, er mindre end det krævede brændstof til flyvning til en alternativ flyveplads plus det endelige reservebrændstof, skal luftfartøjschefen tage hensyn til trafikforholdene og de operationelle forhold på ankomstflyvepladsen, langs omdirigeringsruten til en alternativ flyveplads og på ankomstalternativflyvepladsen med henblik på at træffe beslutning om at fortsætte til ankomstflyvepladsen eller at omdirigere for derved at lande med mindst det endelige reservebrændstof.

2)

Ved flyvning til en isoleret flyveplads: Det sidst mulige omdirigeringspunkt til enhver tilgængelig rutealternativ flyveplads skal fastlægges. Før dette punkt nås, skal luftfartøjschefen foretage en vurdering af den brændstofmængde, der forventes at restere ved ankomst over den isolerede flyveplads, vejrforholdene og trafik- og driftsforholdene på den isolerede flyveplads og på alle en-route-flyvepladser, før han beslutter, om der skal fortsættes til den isolerede flyveplads eller om der skal omdirigeres til en en-route-flyveplads.

SUBPART E

OPERATIONER UNDER ALLE VEJRFORHOLD

OPS 1.430

Flyvepladsens operationelle minima — Generelt

(se bilag 1 til OPS 1.430)

a)

Luftfartsforetagendet skal for hver flyveplads, der planlægges anvendt, fastsætte operationelle minima for flyvepladsen, som ikke er lavere end de værdier, der er angivet i bilag I. Metoden for fastlæggelse af disse minima skal kunne accepteres af myndigheden. Disse minima må ikke være lavere end de minima, der måtte blive fastsat af det land, hvori flyvepladsen er beliggende, medmindre de specifikt er godkendt af den pågældende stat.

Note: Ovenstående punkt forhindrer ikke, at der under flyvningen beregnes minima for en ikke-planlagt alternativ flyveplads, såfremt denne beregning udføres i overensstemmelse med en godkendt metode.

b)

Ved fastsættelse af de operationelle minima for flyvepladsen, som skal gælde for en given operation, skal luftfartsforetagendet i fuld udstrækning tage følgende i betragtning:

1)

flyvemaskinens type, præstation og betjeningsegenskaber,

2)

flyvebesætningens sammensætning, kompetence og erfaring,

3)

dimensioner og karakteristika for de baner, som måtte blive valgt til anvendelse,

4)

de disponible visuelle og ikke-visuelle jordbaserede hjælpemidlers tilstrækkelighed og ydeevne,

5)

det disponible udstyr på flyvemaskinen til navigation og/eller styring af flyvevejen, afhængigt af, hvad der er relevant, under start, indflyvning, flare, landing, rulning og afbrudt indflyvning,

6)

forhindringerne i de indflyvnings-, afbrudt indflyvnings- og opstigningsområder, som kræves for at udføre beredskabsprocedurer og for den fornødne klarering,

7)

den hindringsfrie højde/højden for instrumentindflyvningsprocedurerne og

8)

midlerne til at bestemme og rapportere om vejrforhold.

c)

De i denne subpart omtalte kategorier af flyvemaskiner skal udledes i overensstemmelse med den metode, der er angivet i bilag II til OPS 1.430c).

OPS 1.435

Terminologi

Den terminologi, der anvendes i denne subpart, har følgende betydning:

1)

Cirkling. Den visuelle fase af en instrumentindflyvning med henblik på at føre et luftfartøj i position til landing på en bane, hvis placering ikke er egnet til direkte indflyvning.

2)

Procedurer ved dårlig sigtbarhed (LVP). Procedurer, der anvendes på en flyveplads for at sikre sikker drift under indflyvning i kategori II og III og start ved dårlig sigtbarhed.

3)

Start i dårlig sigtbarhed (LVTO). En start, hvor banesynsvidden (RVR) er under 400 m.

4)

Flyvestyresystem. Et system, der omfatter et automatisk landingssystem og/eller et hybridlandingssystem.

5)

Fejlpassivt flyvestyresystem. Et flyvestyresystem er fejlpassivt, hvis der i tilfælde af en fejl ikke forekommer væsentlige ude-af-trimningsforhold eller afvigelse fra flyvevej eller flyvestilling, men landingen ikke fuldføres automatisk. Ved et fejlpassivt automatisk flyvestyresystem overtager piloten kontrollen over flyvemaskinen efter en fejl.

6)

Fejloperationelt flyvestyresystem. Et flyvestyresystem er fejloperationelt, hvis indflyvning, flare og landing i tilfælde af fejl under alarmeringshøjde kan fuldføres automatisk. I tilfælde af fejl fungerer det automatiske landingssystem som et fejlpassivt system.

7)

Fejloperationelt hybridlandingssystem. Et system, som består af et primært fejlpassivt automatisk landingssystem og et sekundært uafhængigt ledesystem, der sætter piloten i stand til at fuldføre en landing manuelt, efter at det primære system har svigtet.

Note: Et typisk sekundært uafhængigt ledesystem består af et overvåget head-up-display, der giver vejledning normalt i form af kommandoinformationer, men disse kan alternativt være situations- (eller afvigelses-) informationer.

8)

Visuel indflyvning. En indflyvning, hvor enten en del af eller hele instrumentindflyvningsproceduren ikke gennemføres, og indflyvningen udføres med visuel reference til terrænet.

OPS 1.440

Operationer i dårlig sigtbarhed — Generelle operationelle regler

(se bilag 1 til OPS 1.440)

a)

Luftfartsforetagendet må ikke udføre kategori II- og III-operationer, medmindre

1)

hver af de pågældende flyvemaskiner er certificeret til operationer med beslutningshøjder på under 200 ft eller ingen beslutningshøjde og er udstyret i overensstemmelse med CS-AWO-krav til operationer under alle vejrforhold eller tilsvarende, der er godkendt af myndigheden,

2)

et egnet system til registrering af vellykkede og fejlslagne indflyvninger og/eller automatiske landinger er etableret og opretholdes til overvågning af operationens overordnede sikkerhed,

3)

operationerne er godkendt af myndigheden,

4)

flyvebesætningen omfatter mindst 2 piloter, og

5)

beslutningshøjden bestemmes ved hjælp af en radiohøjdemåler.

b)

Luftfartsforetagendet må ikke udføre starter i dårlig sigtbarhed med en RVR på under 150 m (flyvemaskiner i kategori A, B og C) eller en RVR på under 200 m (flyvemaskiner i kategori D), medmindre dette er godkendt af myndigheden.

OPS 1.445

Operationer i dårlig sigtbarhed — Flyvepladshensyn

a)

Luftfartsforetagendet må ikke anvende en flyveplads til kategori II- og III-operationer, medmindre flyvepladsen er godkendt til disse operationer i den stat, hvori flyvepladsen er beliggende.

b)

Luftfartsforetagendet skal kontrollere, at der er udarbejdet procedurer for dårlig sigtbarhed (LVP), og at disse vil blive håndhævet på de flyvepladser, hvor der skal udføres operationer i dårlig sigtbarhed.

OPS 1.450

Operationer i dårlig sigtbarhed — Træning og kvalifikationer

(se bilag 1 til OPS 1.450)

Luftfartsforetagendet skal før udførelse af start i dårlig sigtbarhed og kategori II- og III-operationer sikre,

1)

at hvert enkelt flyvebesætningsmedlem

i)

opfylder de krav med hensyn til uddannelse og kontrol, der er forskrevet i bilag I inklusive flyvesimulatoruddannelse ved de RVR-grænseværdier og beslutningshøjder, der er relevante for luftfartsforetagendets kategori II-/III-godkendelse, og

ii)

er kvalificeret i overensstemmelse med bilag I,

2)

at træning og kontrol udføres i overensstemmelse med et udførligt program, der er godkendt af myndigheden og indeholdt i driftshåndbogen. Denne træning er et tillæg til den i subpart N foreskrevne træning, og

3)

at flyvebesætningens kvalifikation er specifik for operationen og typen af flyvemaskine.

OPS 1.455

Operationer i dårlig sigtbarhed — Operationelle procedurer

(se bilag 1 til OPS 1.455)

a)

Luftfartsforetagendet skal etablere procedurer og instruktioner, der skal anvendes ved start ved dårlig sigtbarhed og kategori II- og III-operationer. Disse procedurer skal være indeholdt i driftshåndbogen og skal omfatte flyvebesætningsmedlemmernes opgaver under taxiing, start, indflyvning, flare, landing, rulning og afbrudt indflyvning, alt efter hvad der er relevant.

b)

Luftfartøjschefen skal sikre sig,

1)

at de visuelle og ikke-visuelle faciliteters tilstand er tilstrækkelig før påbegyndelse af start i dårlig sigtbarhed eller kategori II- eller III-indflyvning,

2)

at egnede LVP'er er i kraft i overensstemmelse med de oplysninger, der er modtaget fra lufttrafiktjenesten, før påbegyndelse af start i dårlig sigtbarhed eller kategori II- eller III-indflyvning, og

3)

at flyvebesætningsmedlemmerne er behørigt kvalificeret før påbegyndelse af start i dårlig sigtbarhed med en RVR på under 150 m (flyvemaskiner i kategori A, B og C) eller på under 200 m (flyvemaskiner i kategori D) eller kategori II- eller III-indflyvning.

OPS 1.460

Operationer i dårlig sigtbarhed — Minimumsudstyr

a)

Luftfartsforetagendet skal i driftshåndbogen medtage det minimumsudstyr, som skal være funktionsdygtigt ved påbegyndelse af start i dårlig sigtbarhed eller kategori II- eller III-indflyvning i overensstemmelse med AFM eller et andet godkendt dokument.

b)

Luftfartøjschefen skal sikre sig, at flyvemaskinens og de relevante luftbårne systemers tilstand er egnet til den specifikke operation, der skal udføres.

OPS 1.465

Operationelle minima ved VFR

(se bilag 1 til OPS 1.465)

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1)

at VFR-flyvninger udføres i overensstemmelse med reglerne for visuel flyvning og i overensstemmelse med tabellen i bilag 1 til OPS 1.465,

2)

at specielle VFR-flyvninger ikke påbegyndes, når sigtbarheden er under 3 km, og i øvrigt ikke udføres, når sigtbarheden er under 1,5 km.

Bilag 1 til OPS 1.430

Flyvepladsens operationelle minima

a)

Startminima

1)

Generelt

i)

De af luftfartsforetagendet fastsatte startminima skal være udtrykt i sigtbarheds- eller RVR-grænser under hensyn til alle relevante faktorer for hver enkelt flyveplads, der planlægges anvendt, og under hensyn til flyvemaskinens egenskaber. Hvis der er et specifikt behov for at se og undgå forhindringer ved udflyvning og/eller for nødlanding, skal der angives yderligere forhold (f.eks. skydækkehøjde).

ii)

Luftfartøjschefen må ikke påbegynde start, medmindre vejrforholdene på afgangsflyvepladsen er lig med eller bedre end de minima, der gælder for landing på den pågældende flyveplads, medmindre der er en egnet startalternativ flyveplads til rådighed.

iii)

Når den rapporterede meteorologiske sigtbarhed er under, hvad der er krævet ved start, og RVR ikke er rapporteret, må start kun påbegyndes, hvis luftfartøjschefen kan fastslå, at RVR/sigtbarheden langs startbanen er lig med eller bedre end det krævede minimum.

iv)

Hvis der ikke er en rapporteret meteorologisk sigtbarhed eller RVR tilgængelig, må start kun påbegyndes, hvis luftfartøjschefen kan fastslå, at RVR/sigtbarheden for startbanen er lig med eller bedre end det krævede minimum.

2)

Visuel reference. Der skal vælges startminima, så der sikres tilstrækkelig vejledning til at styre flyvemaskinen både i tilfælde af afbrudt start under ugunstige forhold og ved fortsat start efter fejl i den kritiske motor.

3)

Krævet RVR/sigtbarhed

i)

For flermotorede flyvemaskiner, hvis ydelse er således, at flyvemaskinen i tilfælde af fejl i den kritiske motor på et givet punkt under starten enten kan stoppe eller fortsætte starten til en højde på 1 500 ft over flyvepladsen og samtidig undgå hindringer med de krævede margener, skal de af luftfartsforetagendet fastsatte startminima udtrykkes som RVR/sigtbarhedsværdier, der ikke er under de værdier, der er angivet i nedenstående tabel 1, dog bortset fra bestemmelsen i nedenstående punkt 4):

Tabel 1

RVR/sigtbarhed ved start

RVR/sigtbarhed ved start

Faciliteter

RVR/sigtbarhed

(note 3)

Ingen (kun om dagen)

500 m

Banekantbelysning og/eller centerliniemarkering

250/300 m

(note 1 & 2)

Banekant- og centerliniebelysning

200/250 m

(note 1)

Banekant- og centerliniebelysning og flere RVR-oplysninger

150/200 m

(note 1 & 4)

Note 1:

De højeste værdier gælder for kategori D-flyvemaskiner.

Note 2:

For natflyvning er mindst banekant- og baneendelys påkrævet.

Note 3:

Den rapporterede værdi for RVR/sigtbarhed for den indledende del af startløbet kan erstattes af pilotens vurdering.

Note 4:

Den krævede RVR-værdi skal opnås for alle de relevante RVR-rapporteringspunkter, med undtagelse af det i ovenstående note 3 anførte.

ii)

For flermotorede flyvemaskiner, hvis ydelse er således, at de ikke kan overholde ydelsesbetingelserne i ovenstående underpunkt a) 3) i) i tilfælde af fejl på den kritiske motor, kan der være behov for straks at lande igen og for at se og undgå hindringer i startområdet. Disse flyvemaskiner kan opereres ifølge nedenstående startminima, forudsat at de kan overholde de gældende kriterier for hindringsfrihed ved antagelse af motorfejl ved den angivne højde. De startminima, der er fastsat af luftfartsforetagendet, skal bygge på den højde, hvorfra nettostartflyvevejen med én motor ude af drift kan konstrueres. De anvendte RVR-minima må ikke være lavere end nogen af de værdier, der er anført i ovenstående tabel 1 eller nedenstående tabel 2.

Tabel 2

Antaget højde over banen ved motorfejl i forhold til RVR/sigtbarhed

RVR/sigtbarhed ved start — flyvevej

Antaget højde over startbanen ved motorfejl

RVR/sigtbarhed

(note 2)

< 50 ft

200 m

51-100 ft

300 m

101-150 ft

400 m

151-200 ft

500 m

201-300 ft

1 000 m

> 300 ft

1 500 m (note 1)

Note 1:

1 500 m gælder også, hvis der ikke kan konstrueres en positiv startflyvevej.

Note 2:

Den rapporterede værdi for RVR/sigtbarhed for den indledende del af startløbet, kan erstattes af pilotens vurdering.

iii)

Når der ikke foreligger en rapporteret RVR-værdi eller er meteorologisk sigtbarhed, må luftfartøjschefen ikke påbegynde starten, medmindre han eller hun kan fastslå, at de faktiske forhold opfylder de gældende startminima.

4)

Undtagelser fra punkt a) 3) i) ovenfor:

i)

Under forudsætning af myndighedens godkendelse og forudsat, at kravene i nedenstående punkt A) til E) er opfyldt, kan luftfartsforetagendet nedsætte startminima til en RVR på 125 m (flyvemaskiner i kategori A, B og C) eller til en RVR på 150 m (flyvemaskiner i kategori D), hvis

A)

der gælder procedurer for dårlig sigtbarhed,

B)

der er tændt kraftige banecenterlinielys med en afstand på 15 m eller derunder og kraftige kantlys med en afstand på 60 m eller derunder,

C)

flyvebesætningsmedlemmerne på tilfredsstillende måde har fuldført træning i en flyvesimulator,

D)

der fra cockpittet er et disponibelt visuelt segment på 90 m ved startløbets begyndelse, og

E)

der er opnået den krævede RVR-værdi for alle de relevante RVR-rapporteringspunkter.

ii)

Et luftfartsforetagende, der opererer en flyvemaskine med et godkendt lateralt styresystem til start, kan under forudsætning af myndighedens godkendelse reducere startminima til en RVR på under 125 m (flyvemaskiner i kategori A, B og C) eller under 150 m (flyvemaskiner i kategori D) men ikke under 75 m, forudsat at der forefindes banebeskyttelse og faciliteter svarende til kategori III-landingsoperationer.

b)

Ikke-præcisionsindflyvning

1)

Systemminima

i)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at systemminima til procedurer for ikke-præcisionsindflyvning, som bygger på anvendelse af ILS uden glidebane (kun LLZ), VOR, NDB, SRA og VDF, ikke er lavere end de MDH-værdier, der er angivet i nedenstående tabel 3.

Tabel 3

Systemminima for ikke-præcisionslandingshjælpemidler

Systemminima

Facilitet

Laveste MDH

ILS (uden glidebane — LLZ)

250 ft

SRA (sluttende ved

Formula

nm)

250 ft

SRA (sluttende ved 1 nm)

300 ft

SRA (sluttende ved 2 nm)

350 ft

VOR

300 ft

VOR/DME

250 ft

NDB

300 ft

VDF (QDM & QGH)

300 ft

SRA (sluttende ved

Formula

nm)

250 ft

2)

Mindste nedgangshøjde. Luftfartsforetagendet skal sikre, at mindste nedgangshøjde for en ikke-præcisionsindflyvning ikke er lavere end enten

i)

OCH/OCL for den pågældende flyvemaskinekategori eller

ii)

systemminimum.

3)

Visuel reference. Piloten må ikke fortsætte en indflyvning under MDA/MDH, medmindre mindst en af følgende visuelle referencer for den påtænkte bane er klart synlig og identificerbar for piloten:

i)

dele af indflyvningslyssystemet,

ii)

banetærskelen,

iii)

tærskelmarkeringerne,

iv)

tærskellys,

v)

tærskelidentifikationslys,

vi)

det visuelle glidebanesystem,

vii)

sætningszonen eller sætningszonemarkeringerne,

viii)

sætningszonelysene,

ix)

banekantlysene eller

x)

andre visuelle referencer, der er accepteret af myndigheden.

4)

Krævet RVR. De laveste minima, som skal anvendes af et luftfartsforetagende for ikke-præcisionsindflyvning, er

Tabel 4a

RVR ved ikke-præcisionsindflyvning — fuldstændige faciliteter

Minima for ikke-præcisionsindflyvning —

fuldstændige faciliteter (note 1), 5), 6) og 7))

MDH

RVR/flyvemaskinekategori

A

B

C

D

250-299 ft

800 m

800 m

800 m

1 200 m

300-449 ft

900 m

1 000 m

1 000 m

1 400 m

450-649 ft

1 000 m

1 200 m

1 200 m

1 600 m

650 ft og derover

1 200 m

1 400 m

1 400 m

1 800 m

Tabel 4b

RVR ved ikke-præcisionsindflyvning — delvise faciliteter

Minima for ikke-præcisionsindflyvning —

delvise faciliteter (note 2), 5), 6) og 7))

MDH

RVR/flyvemaskinekategori

A

B

C

D

250-299 ft

1 000 m

1 100 m

1 200 m

1 400 m

300-449 ft

1 200 m

1 300 m

1 400 m

1 600 m

450-649 ft

1 400 m

1 500 m

1 600 m

1 800 m

650 ft og derover

1 500 m

1 500 m

1 800 m

2 000 m

Tabel 4c

RVR ved ikke-præcisionsindflyvning — basisfaciliteter

Minima for ikke-præcisionsindflyvning —

basisfaciliteter (note 3), 5), 6) og 7))

MDH

RVR/flyvemaskinekategori

A

B

C

D

250-299 ft

1 200 m

1 300 m

1 400 m

1 600 m

300-449 ft

1 300 m

1 400 m

1 600 m

1 800 m

450-649 ft

1 500 m

1 500 m

1 800 m

2 000 m

650 ft og derover

1 500 m

1 500 m

2 000 m

2 000 m

Tabel 4d

RVR ved ikke-præcisionsindflyvning — ingen faciliteter

Minima for ikke-præcisionsindflyvning —

ingen faciliteter (note 4), 5), 6) og 7))

MDH

RVR/flyvemaskinekategori

A

B

C

D

250-299 ft

1 000 m

1 500 m

1 600 m

1 800 m

300-449 ft

1 500 m

1 500 m

1 800 m

2 000 m

450-649 ft

1 500 m

1 500 m

2 000 m

2 000 m

650 ft og derover

1 500 m

1 500 m

2 000 m

2 000 m

Note 1:

Fuldstændige faciliteter omfatter banemarkeringer, 720 m eller mere med HI/MI-indflyvningslys, banekantlys, tærskellys og baneendelys. Lysene skal være tændt.

Note 2:

Delvise faciliteter omfatter banemarkeringer, 420-719 m med HI/MI-indflyvningslys, banekantlys, tærskellys og baneendelys. Lysene skal være tændt.

Note 3:

Basisfaciliteter omfatter banemarkeringer, < 420 m med HI/MI-indflyvningslys, en eventuel strækning med LI-indflyvningslys, banekantlys, tærskellys og baneendelys. Lysene skal være tændt.

Note 4:

Ingen faciliteter omfatter banemarkeringer, banekantlys, tærskellys, baneendelys eller ingen lys overhovedet.

Note 5:

Tabellerne gælder kun for konventionelle indflyvninger med en nominel glidebanevinkel på ikke over 4°. Større glidebanevinkler kræver normalt, at en visuel vejledning for glidebanevinkel (f.eks. PAPI) også er synlig ved mindste nedgangshøjde.

Note 6:

Ovenstående tal er enten rapporteret RVR-værdi eller meteorologisk sigtbarhed omregnet til RVR som i nedenstående underpunkt h).

Note 7:

Den i tabel 4a, 4b, 4c og 4d nævnte MDH henviser til den første beregning af MDH. Det er ved valg af den tilhørende RVR ikke nødvendigt at medregne en oprunding til nærmeste 10 ft, hvilket dog kan gøres af operationelle hensyn, f.eks. omregning til MDA.

5)

Natflyvning. Ved natflyvning skal mindst banekant-, tærskel- og baneendelysene være tændt.

c)

Præcisionsindflyvning — kategori I-operationer

1)

Generelt. En kategori I-operation er en præcisionsinstrumentindflyvning og -landing, hvor der anvendes ILS, MLS eller PAR med en beslutningshøjde, som ikke er lavere end 200 ft og med en banesynsvidde på mindst 550 m.

2)

Beslutningshøjde. Luftfartsforetagendet skal sikre, at den beslutningshøjde, der skal anvendes for kategori I-præcisionsindflyvninger, ikke er lavere end

i)

den minimumsbeslutningshøjde, der er specificeret i flyvehåndbogen (AFM), hvis angivet,

ii)

den minimumshøjde, hvor præcisionsindflyvningshjælpemidler kan anvendes uden den krævede visuelle reference,

iii)

OCH/OCL for den pågældende flyvemaskinekategori eller

iv)

200 ft.

3)

Visuel reference. Piloten må ikke fortsætte en indflyvning under kategori I-beslutningshøjden, som fastsat i overensstemmelse med ovenstående underpunkt c) 2), medmindre mindst en af følgende visuelle referencer for den påtænkte bane er klart synlig og identificerbar for piloten:

i)

dele af indflyvningslyssystemet,

ii)

banetærskelen,

iii)

tærskelmarkeringen,

iv)

tærskellys,

v)

tærskelidentifikationslys,

vi)

det visuelle glidebanesystem,

vii)

sætningszonen eller sætningszonemarkeringerne,

viii)

sætningszonelysene eller

ix)

banekantlysene.

4)

Krævet RVR. De laveste minima, der skal anvendes af et luftfartsforetagende for kategori I-operationer, er

Tabel 5

RVR ved kategori I-indflyvning i forhold til faciliteter og DH

Minima for kategori I

Beslutningshøjde (note 7)

Faciliteter/RVR (note 5)

Fuldstændig

(note 1 & 6)

Delvis

(note 2 & 6)

Basis

(note 3 & 6)

Ingen

(note 4 & 6)

200 ft

550 m

700 m

800 m

1 000 m

201-250 ft

600 m

700 m

800 m

1 000 m

251-300 ft

650 m

800 m

900 m

1 200 m

301 ft og derover

800 m

900 m

1 000 m

1 200 m

Note 1:

Fuldstændige faciliteter omfatter banemarkeringer, 720 m eller mere med HI/MI-indflyvningslys, banekantlys, tærskellys og baneendelys. Lysene skal være tændt.

Note 2:

Delvise faciliteter omfatter banemarkeringer, 420-719 m med HI/MI-indflyvningslys, banekantlys, tærskellys og baneendelys. Lysene skal være tændt.

Note 3:

Basisfaciliteter omfatter banemarkeringer, < 420 m med HI/MI-indflyvningslys, en eventuel strækning med LI-indflyvningslys, banekantlys, tærskellys og baneendelys. Lysene skal være tændt.

Note 4:

Ingen faciliteter omfatter banemarkeringer, banekantlys, tærskellys, baneendelys eller ingen lys overhovedet.

Note 5:

Ovenstående tal er enten rapporteret RVR eller meteorologisk sigtbarhed omregnet til RVR i overensstemmelse med punkt h).

Note 6:

Tabellen gælder for konventionelle indflyvninger med en glidebanevinkel på 4° (grader) eller mindre.

Note 7:

Den i tabel 5 nævnte DH henviser til den første beregning af DH. Det er ved valg af den tilhørende RVR ikke nødvendigt at runde op til nærmeste 10 ft, hvilket dog kan gøres af operationelle hensyn (f.eks. omregning til DA).

5)

Enpilotflyvninger. Ved enpilotflyvninger skal luftfartsforetagendet beregne mindste-RVR for alle indflyvninger i overensstemmelse med OPS 1.430 og dette bilag. En RVR på under 800 m er ikke tilladt, undtagen hvis der anvendes en egnet autopilot, der er koblet til et ILS eller MLS. I sidstnævnte tilfælde gælder de normale minima. Den anvendte beslutningshøjde må ikke være under 1,25 × den minimale anvendelseshøjde for autopiloten.

6)

Natflyvning. Ved natflyvning skal mindst banekant-, tærskel- og baneendelysene være tændt.

d)

Præcisionsindflyvning — kategori II-operationer

1)

Generelt. En kategori II-operation er en præcisionsinstrumentindflyvning og -landing med anvendelse af ILS eller MLS med

i)

en beslutningshøjde på under 200 ft men ikke under 100 ft og

ii)

en banesynsvidde på ikke under 300 m.

2)

Beslutningshøjde. Luftfartsforetagendet skal sikre, at beslutningshøjden for en kategori II-operation ikke er lavere end

i)

den mindste nedgangshøjde, der er specificeret i flyvehåndbogen (AFM), hvis angivet,

ii)

den minimumshøjde, hvor præcisionsindflyvningshjælpemidlet kan anvendes uden den krævede visuelle reference,

iii)

OCH/OCL for den pågældende flyvemaskinekategori,

iv)

den beslutningshøjde, til hvilken flyvebesætningen har tilladelse til at operere, eller

v)

100 ft.

3)

Visuel reference. Piloten må ikke fortsætte en indflyvning under den kategori II-beslutningshøjde, der er fastsat i overensstemmelse med ovenstående underpunkt d) 2), medmindre der er opnået og kan opretholdes en visuel reference, der indeholder et segment af mindst 3 på hinanden følgende lys, som skal være indflyvningslysenes midterlinje eller sætningszonelysene eller banecenterlinielysene eller banekantlysene eller en kombination heraf. Denne visuelle reference skal omfatte et lateralt element af jordmønsteret, dvs. en indflyvningslys-crossbar eller landingstærskelen eller en lysstribe bestående af sætningszonelysene.

4)

Krævet RVR. De laveste minima, som må anvendes af et luftfartsforetagende ved kategori II-operationer, er:

Tabel 6

RVR for kategori II-indflyvning i forhold til DH

Minima for kategori II

Beslutningshøjde

Autokoblet til under DH (se note 1)

RVR/flyvemaskinekategori A, B & C

RVR/flyvemaskinekategori D

100 ft-120 ft

300 m

300 m

(note 2)/350 m

121 ft-140 ft

400 m

400 m

141 og derover

450 m

450 m

Note 1:

Henvisningen til »autokoblet til under DH« i denne tabel betyder fortsat anvendelse af det automatiske flyvestyresystem ned til en højde, som ikke er over 80 % af den gældende DH. Kravene til luftdygtighed kan derfor på grund af det automatiske flyvestyresystems minimumsindkoblingshøjde påvirke den DH, der skal anvendes.

Note 2:

Der kan anvendes 300 m for kategori D-flyvemaskiner med et fuldautomatisk landingssystem.

e)

Præcisionsindflyvning — kategori III-operationer

1)

Generelt. Kategori III-operationer underopdeles som følger:

i)

Kategori III A-operationer. En præcisionsinstrumentindflyvning og -landing ved anvendelse af ILS eller MLS med

A)

en beslutningshøjde på under 100 ft og

B)

en banesynsvidde på ikke under 200 m.

ii)

Kategori III B-operationer. En præcisionsinstrumentindflyvning og -landing ved anvendelse af ILS eller MLS med

A)

en beslutningshøjde på under 50 ft eller ingen beslutningshøjde og

B)

en banesynsvidde på under 200 m men ikke under 75 m.

Note:Hvis beslutningshøjden (DH) og banesynsvidden (RVR) ikke falder inden for samme kategori, er det RVR, som afgør, til hvilken kategori operationen skal henregnes.

2)

Beslutningshøjde. Ved operationer, hvortil der anvendes en beslutningshøjde, skal luftfartsforetagendet sikre, at beslutningshøjden ikke er lavere end

i)

den mindste nedgangshøjde, der er specificeret i AFM, hvis angivet,

ii)

den mindste højde, hvortil præcisionsindflyvningshjælpemidlet kan anvendes uden den krævede visuelle reference, eller

iii)

den beslutningshøjde, til hvilken flyvebesætningen har tilladelse til at operere.

3)

Flyvning uden beslutningshøjde. Flyvning uden beslutningshøjde må kun udføres, såfremt

i)

flyvningen uden beslutningshøjde er godkendt i AFM,

ii)

indflyvningshjælpemidlet og flyvepladsens faciliteter understøtter flyvninger uden beslutningshøjde og

iii)

luftfartsforetagendet har godkendelse til kategori III-operationer uden beslutningshøjde.

Note: Det kan i tilfælde af en kategori III-bane antages, at operationer uden beslutningshøjde kan understøttes, medmindre dette specifikt er begrænset ved offentliggørelse i AIP eller NOTAM.

4)

Visuel reference

i)

Ved kategori III A-operationer og ved kategori III B-operationer med fejlpassive flyvestyresystemer må piloten ikke fortsætte indflyvningen under den beslutningshøjde, der er fastsat i overensstemmelse med ovenstående underpunkt e) 2), medmindre der er opnået og kan opretholdes en visuel reference, som indeholder et segment af mindst 3 på hinanden følgende lys, som skal være indflyvningslysenes midterlinje eller sætningszonelysene eller banecenterlinielysene eller banekantlysene eller en kombination heraf.

ii)

Ved kategori III B-operationer med fejloperationelle flyvestyresystemer, der gør brug af en beslutningshøjde, må piloten ikke fortsætte indflyvningen under den beslutningshøjde, der er fastsat i overensstemmelse med ovenstående underpunkt e) 2), medmindre der er opnået og kan opretholdes en visuel reference, der indeholder mindst et centerlinielys.

iii)

Ved kategori III-operationer uden beslutningshøjde er der ikke krav om visuel kontakt med banen før sætning.

5)

Krævet RVR. De laveste minima, som må anvendes af luftfartsforetagendet ved kategori III-operationer, er:

Tabel 7

RVR for kategori III-indflyvning i forhold til DH og rulningsstyre-/ledesystem

Minima for kategori III

Indflyvningskategori

Beslutningshøjde (ft) (note 2)

Rulningsstyre-/ledesystem

RVR (m)

III A

Under 100 ft

Ikke påkrævet

200 m

III B

Under 100 ft

Fejlpassivt

150 m

(note 1)

III B

Under 50 ft

Fejlpassivt

125 m

III B

Under 50 ft eller ingen beslutningshøjde

Fejloperationelt

75 m

Note 1:

For flyvemaskiner, der er certificeret i overensstemmelse med CS-AWO-krav til flyvninger under alle vejrforhold 321(b)3).

Note 2:

Hvorvidt flyvestyresystemet er overflødigt afgøres i henhold til CS-AWO-krav til flyvninger under alle vejrforhold af den certificerede mindste nedgangshøjde.

f)

Cirkling

1)

De laveste minima, som af luftfartsforetagendet må anvendes ved cirkling, er:

Tabel 8

Sigtbarhed og MDH ved cirkling i relation til flyvemaskinekategori

 

Flyvemaskinekategori

A

B

C

D

MDH

400 ft

500 ft

600 ft

700 ft

Mindste meteorologiske sigtbarhed

1 500 m

1 600 m

2 400 m

3 600 m

2)

Cirkling med fastsatte beholdne kurser er en godkendt procedure i henhold til dette punkt.

g)

Visuel indflyvning. Luftfartsforetagendet må ikke anvende en RVR på under 800 m ved visuel indflyvning.

h)

Omregning af rapporteret meteorologisk sigtbarhed til RVR

1)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at der ikke anvendes omregning af meteorologisk sigtbarhed til RVR ved beregning af startminima, minima for kategori II eller III, eller når der foreligger en rapporteret RVR-værdi.

Note: Hvis RVR rapporteres som værende over den maksimumsværdi, som flyvepladsoperatøren har vurderet, f.eks. »RVR mere end 1 500 m«, betragtes dette ikke som en rapporteret RVR i denne forbindelse og omregningstabellen kan anvendes.

2)

Ved omregning af meteorologisk sigtbarhed til RVR under alle andre forhold end de i ovenstående underpunkt h) 1) nævnte skal luftfartsforetagendet sikre, at følgende tabel anvendes:

Tabel 9

Omregning af sigtbarhed til RVR

Lyssystem i drift

RVR = rapporteret met. sigtbarhed ×

Dag

Nat

HI indflyvnings- og banelys

1,5

2,0

Andre typer af lysinstallationer end ovennævnte

1,0

1,5

Ingen lys

1,0

Ikke relevant

Bilag 2 til OPS 1.430c)

Flyvemaskinekategorier — Flyvninger under alle vejrforhold

a)

Klassificering af flyvemaskiner

Det kriterium, som tages i betragtning ved klassificeringen af flyvemaskiner efter kategori, er den angivne flyvehastighed ved tærskel (VAT), hvilket svarer til stallingshastighed (VSO) ganget med 1,3 eller VS1G ganget med 1,23 i landingskonfigurationen ved den maksimale certificerede landingsmasse. Hvis både VSO og VS1G er disponible, skal det højeste deraf følgende VAT anvendes. De flyvemaskinekategorier, som svarer til VAT-værdier, findes i nedenstående tabel:

Flyvemaskinekategori

VAT

A

Under 91 kt

B

Fra 91 til 120 kt

C

Fra 121 til 140 kt

D

Fra 141 til 165 kt

E

Fra 166 til 210 kt

Den landingskonfiguration, som skal tages i betragtning, skal defineres af luftfartsforetagendet eller af flyvemaskinens producent.

b)

Permanent ændring af kategori (maksimal landingsmasse)

1)

Luftfartsforetagendet kan indføre en permanent, lavere landingsmasse og anvende denne masse til fastlæggelse af VAT, hvis dette godkendes af myndigheden.

2)

Den kategori, der er defineret for en given flyvemaskine, skal være en permanent værdi og således uafhængig af de skiftende forhold i forbindelse med de daglige operationer.

Bilag 1 til OPS 1.440

Operationer i dårlig sigtbarhed — Generelle regler for operation

a)

Generelt. Følgende procedurer gælder for indførelse og godkendelse af operationer i dårlig sigtbarhed.

b)

Operationel demonstration. Formålet med den operationelle demonstration er at fastlægge eller validere anvendelsen og effektiviteten af foreliggende flyvestyresystemer, træning, flyvebesætningsprocedurer, vedligeholdelsesprogram og håndbøger gældende for det kategori II/III-program, der skal godkendes.

1)

Mindst 30 indflyvninger og landinger skal gennemføres under operationer, hvor der anvendes kategori II/III-systemer, der er installeret i hver enkelt luftfartøjstype, hvis krævet DH er 50 ft eller højere. Hvis DH er på under 50 ft, vil det være nødvendigt at gennemføre mindst 100 indflyvninger og landinger, medmindre myndigheden har godkendt andet.

2)

Hvis luftfartsforetagendet har forskellige varianter af samme luftfartøjstype, som anvender samme grundlæggende flyvestyre- og visningssystemer eller forskellige grundlæggende styre- og visningssystemer på samme luftfartøjstype, skal luftfartsforetagendet påvise, at de forskellige varianter har en tilfredsstillende ydeevne, men det er dog ikke nødvendigt, at luftfartsforetagendet udfører en fuldstændig operationel demonstration for hver variant. Myndigheden kan også acceptere en reduktion af antallet af indflyvninger og landinger på basis af godskrivning for erfaring, der er indhøstet af et andet luftfartsforetagende med en AOC, der er udstedt i henhold til OPS 1 og under anvendelse af samme flyvemaskinetype eller -variant og samme procedurer.

3)

Hvis antallet af mislykkede indflyvninger overstiger 5 % af det totale antal (f.eks. utilfredsstillende landinger, systemfrakoblinger), skal evalueringsprogrammet udvides i trin på mindst 10 indflyvninger og landinger, indtil den samlede fejlrate ikke længere overstiger 5 %.

c)

Dataindsamling til operationelle demonstrationer. Hver ansøger skal udvikle en dataindsamlingsmetode (f.eks. en blanket, der skal anvendes af flyvebesætningen) til registrering af indflyvnings- og landingspræstationen. De resulterende data og et resumé af demonstrationsdataene skal gøres tilgængelige for myndigheden til evalueringsformål.

d)

Dataanalyse. Utilfredsstillende indflyvninger og/eller automatiske landinger skal dokumenteres og analyseres.

e)

Kontinuerlig overvågning

1)

Efter opnåelse af den første tilladelse skal operationerne overvåges kontinuerligt af luftfartsforetagendet med henblik på at påvise eventuelle uønskede tendenser, før disse bliver farlige. Flyvebesætningens rapporter kan anvendes til dette formål.

2)

Følgende oplysninger skal opbevares i en periode på 12 måneder:

i)

Det samlede antal indflyvninger opgjort efter flyvemaskinetype, hvor det luftbårne kategori II- eller III-udstyr blev anvendt til at udføre velgennemførte faktiske eller flyvetræningsmæssige indflyvninger ifølge de gældende minima for kategori II eller III, og

ii)

rapporter om utilfredsstillende indflyvninger og/eller automatiske landinger opgjort efter flyveplads og flyvemaskineregistrering i følgende kategorier:

A)

fejl i luftbåret udstyr,

B)

vanskeligheder i forbindelse med faciliteter på jorden,

C)

afbrudt indflyvning på grund af ATC-instruktioner eller

D)

andre årsager.

3)

Luftfartsforetagendet skal for hver flyvemaskine udarbejde en procedure for overvågning af det automatiske landingssystems ydeevne.

f)

Overgangsperioder

1)

Luftfartsforetagender uden tidligere kategori II- eller III-erfaring:

i)

Et luftfartsforetagende uden tidligere operationel erfaring med kategori II eller III kan godkendes til kategori II- eller III A-operationer efter at have opnået mindst 6 måneders erfaring med kategori I-operationer med den pågældende flyvemaskinetype.

ii)

Ved fuldførelsen af 6 måneders kategori II- eller III A-operationer med den pågældende flyvemaskinetype kan luftfartsforetagendet godkendes til kategori III B-operationer. Myndigheden kan ved udstedelse af en sådan godkendelse i en yderligere periode pålægge højere minima end de lavest gældende. Stramningen af disse minima vil normalt kun gælde for RVR og/eller en begrænsning i operationer uden beslutningshøjde og skal udvælges således, at de ikke kræver nogen ændring af de operationelle procedurer.

2)

Luftfartsforetagender med tidligere kategori II- eller III-erfaring. Et luftfartsforetagende med tidligere kategori II- eller III-erfaring kan opnå tilladelse i en kortere overgangsperiode efter indgivelse af ansøgning til myndigheden.

g)

Vedligeholdelse af kategori II-, kategori III- og LVTO-udstyr. Luftfartsforetagendet skal i samarbejde med producenten udarbejde vedligeholdelsesinstruktioner for styresystemerne om bord, og disse skal være indeholdt i luftfartsforetagendets flyvemaskinevedligeholdelsesprogram som foreskrevet i OPS 1.910, som skal godkendes af myndigheden.

h)

Egnede flyvepladser og baner

1)

Hver kombination af flyvemaskinetype/udstyr om bord/bane skal forud for påbegyndelse af kategori III-operationer efterprøves i form af gennemførelse med positivt resultat af mindst én indflyvning og landing under kategori II- eller bedre forhold.

2)

For baner med ujævnt terræn inden tærskelen eller andre forudseelige eller kendte mangler, skal hver kombination af flyvemaskinetype/udstyr om bord/bane forud for påbegyndelse af kategori II- eller kategori III-operationer efterprøves i form af operationer under kategori I- eller bedre forhold.

3)

Hvis luftfartsforetagendet har forskellige varianter af samme luftfartøjstype, som anvender samme grundlæggende flyvestyre- og visningssystemer eller forskellige grundlæggende flyvestyre- og visningssystemer på samme luftfartøjstype, skal luftfartsforetagendet påvise, at de forskellige varianter har en tilfredsstillende ydeevne, men det er dog ikke nødvendigt, at luftfartsforetagendet udfører en fuldstændig operationel demonstration for hver kombination af variant/bane.

4)

Luftfartsforetagender, der anvender samme kombination af flyvemaskinetype/variant og udstyr om bord og samme procedurer, kan udnytte hinandens erfaringer og registreringer i forbindelse med overholdelse af dette afsnit.

Bilag 1 til OPS 1.450

Operationer i dårlig sigtbarhed — Træning og kvalifikationer

a)

Generelt: Luftfartsforetagendet skal sikre, at programmerne for træning af flyvebesætningsmedlemmer i flyvninger i dårlig sigtbarhed omfatter strukturerede teori-, flyvesimulator- og/eller flyvetræningskurser. Luftfartsforetagendet kan afkorte kursets indhold som foreskrevet i nedenstående underpunkt 2) og 3), dersom indholdet af det afkortede kursus kan accepteres af myndigheden.

1)

Flyvebesætningsmedlemmer uden kategori II- eller kategori III-erfaring skal gennemføre det fulde træningsprogram, som er foreskrevet i nedenstående underpunkt b), c) og d).

2)

Flyvebesætningsmedlemmer med kategori II- eller kategori III-erfaring fra et andet luftfartsforetagende kan gennemføre et afkortet kursus i træning på jorden.

3)

Flyvebesætningsmedlemmer med kategori II- eller kategori III-erfaring fra luftfartsforetagendet kan gennemføre et afkortet teori-, flyvesimulator- og/eller flyvetræningskursus. Det afkortede kursus skal som minimum opfylde de krav, der er fastsat i underpunkt d) 1), d) 2) i) eller d) 2) ii), alt efter hvad der er relevant, og i d) 3) i).

b)

Træning på jorden. Luftfartsforetagendet skal sikre, at grundkurset i træning på jorden for flyvning i dårlig sigtbarhed som minimum omfatter

1)

karakteristika for og begrænsninger i ILS og/eller MLS,

2)

de visuelle hjælpemidlers karakteristika,

3)

karakteristika ved tåge,

4)

det specifikke luftbårne systems operationelle muligheder og begrænsninger,

5)

virkningerne af nedbør, overisning, vindvariation ved lav højde og turbulens,

6)

virkningen af specifikke funktionsfejl ved flyvemaskinen,

7)

anvendelse af RVR-vurderingssystemerne og disses begrænsninger,

8)

principperne i kravene til hindringsfrihed,

9)

genkendelse af fejl i jordudstyret og de foranstaltninger, som i dette tilfælde skal iværksættes,

10)

de procedurer og forholdsregler, som skal følges med hensyn til overfladebevægelse under operationer, når RVR er 400 m eller derunder, samt eventuelle yderligere procedurer, der kræves ved start under forhold på under 150 m (200 m for kategori D-flyvemaskiner),

11)

betydningen af beslutningshøjder, som bygger på radiohøjdemålere, og terrænprofilens indvirkning i indflyvningsområdet på radiohøjdemålerens data og på de automatiske indflyvnings-/landingssystemer,

12)

vigtigheden og betydningen af beredskabshøjden, hvis en sådan er gældende, og de foranstaltninger, der skal iværksættes ved en given fejl over og under beredskabshøjden,

13)

kvalifikationskravene til piloter for at opnå og opretholde godkendelse til at udføre start i dårlig sigtbarhed og kategori II- eller III-operationer og

14)

betydningen af korrekt siddestilling og øjenhøjde.

c)

Flyvesimulatortræning og/eller flyvetræning

1)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvesimulatortræningen og/eller flyvetræningen med henblik på flyvning i dårlig sigtbarhed omfatter

i)

kontrol af, at udstyret fungerer tilfredsstillende både på jorden og under flyvning,

ii)

virkningen for minima som følge af ændringer i jordinstallationernes tilstand,

iii)

overvågning af automatiske flyvestyresystemer og af tilstandsmeldesystemer for autolandingssystemer med vægt på de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af fejl i disse systemer,

iv)

de foranstaltninger, som skal træffes i tilfælde af fejl i f.eks. motorer, elektriske systemer, hydraulik eller flyvestyresystemer,

v)

virkningen af kendte funktionssvigt, og anvendelse af lister over minimumsudstyr,

vi)

de operationelle begrænsninger som følge af luftdygtighedscertificering,

vii)

vejledning i de visuelle referencer, som kræves ved beslutningshøjde, og information om maksimal tilladt afvigelse fra glidebane eller localiser og

viii)

vigtigheden og betydningen af beredskabshøjden, hvis en sådan er gældende, og de foranstaltninger, der skal iværksættes ved en given fejl over og under beredskabshøjden.

2)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert flyvebesætningsmedlem trænes i at udføre sine opgaver og instrueres i den koordinering, som kræves med andre besætningsmedlemmer. Der bør gøres størst mulig brug af flyvesimulatorer.

3)

Træningen skal opdeles i faser, som dækker normal operation uden fejl i flyvemaskine eller udstyr, men som omfatter alle de vejrforhold, der kan opstå, og udførlige scenarier for flyvemaskine- og udstyrsfejl, som kan påvirke kategori II- eller III-operationer. Hvis flyvemaskinens system indebærer anvendelse af hybridsystemer eller andre specialsystemer (såsom head-up displays eller synsforstærkende udstyr), skal flyvebesætningsmedlemmerne øves i anvendelsen af disse systemer i normal og unormal tilstand i træningens flyvesimulatorfase.

4)

Der skal indøves uarbejdsdygtighedsprocedurer, som er relevante for start i dårlig sigtbarhed og kategori II- og III-operationer.

5)

For flyvemaskiner med en ikke-typespecifik flyvesimulator skal luftfartsforetagendet sikre, at den flyvetræningsfase, der er specifik for de visuelle scenarier af kategori II-operationer, udføres i en særlig godkendt flyvesimulator. Denne træning skal omfatte mindst 4 indflyvninger. Træning og procedurer, som er typespecifikke, skal øves i flyvemaskinen.

6)

Den grundlæggende kategori II- og III-træning skal mindst omfatte følgende øvelser:

i)

indflyvning ved anvendelse af de relevante flyvestyresystemer, autopiloter og styresystemer, der er installeret i flyvemaskinen, ned til den relevante beslutningshøjde og inklusive overgangen til visuel flyvning og landing,

ii)

indflyvning med alle motorer i drift ved anvendelse af de relevante flyvestyresystemer, autopiloter og styresystemer, der er installeret i flyvemaskinen, ned til den relevante beslutningshøjde efterfulgt af afbrudt indflyvning, alt uden ekstern visuel reference,

iii)

indflyvninger ved anvendelse af automatiske flyvesystemer, hvor dette er relevant, for at opnå automatisk flare, landing og rulning og

iv)

normal betjening af det gældende system både med og uden opnåelse af visuelle referencer ved beslutningshøjde.

7)

Træningens efterfølgende faser skal mindst omfatte

i)

indflyvninger med motorfejl på forskellige trin af indflyvningen,

ii)

indflyvninger med fejl i kritisk udstyr (f.eks. elektriske systemer, automatiske flyvesystemer, jord- og/eller luftbårne ILS/MLS-systemer og statusmonitorer),

iii)

indflyvninger, hvor fejl i det automatiske flyveudstyr ved lav højde kræver enten

A)

tilbagevenden til manuel flyvning for at styre flare, landing og rulning eller afbrudt indflyvning eller

B)

tilbagevenden til manuel flyvning eller en nedgraderet automatisk tilstand for at styre afbrudte indflyvninger fra, ved eller under beslutningshøjde inklusive dem, der måtte resultere i landing på banen,

iv)

fejl i systemerne, som vil resultere i for stor afvigelse fra localiser og/eller glidevinkel både over og under beslutningshøjden under de visuelle mindsteforhold, der er godkendt for operationen. Endvidere skal overgangen til manuel landing indøves, hvis et head-up display udgør en nedgraderet modus for det automatiske system, eller hvis head-up displayet udgør den eneste flare-modus, og

v)

fejl og procedurer, der er specifikke for den pågældende flyvemaskinetype eller -variant.

8)

Træningsprogrammet skal give øvelse i at håndtere fejl, som kræver tilbagevenden til højere minima.

9)

Træningsprogrammet skal omfatte betjening af flyvemaskinen, hvis fejlen under en fejlpassiv kategori III-indflyvning er årsag til, at autopiloten frakobles ved eller under beslutningshøjde, når den sidst rapporterede RVR er 300 m eller mindre.

10)

Hvis der udføres start ved en RVR på 400 m og derunder, skal der iværksættes træning, som dækker systemfejl og motorfejl, der medfører såvel fortsættelser af starter som afbrydelser af starter.

d)

Krav til omskoling i udførelse af start i dårlig sigtbarhed og kategori II- og III-operationer. Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert flyvebesætningsmedlem fuldfører følgende træning i procedurer i dårlig sigtbarhed, hvis der omregnes til en ny type eller variant af en flyvemaskine, hvor der vil blive udført start i dårlig sigtbarhed og kategori II- og III-operationer. Kravene til flyvebesætningsmedlemmernes erfaring og gennemførelse af et afkortet kursus er beskrevet i underpunkt a) 2) og a) 3) ovenfor:

1)

Træning på jorden. De relevante krav, som er foreskrevet i ovenstående underpunkt b), under hensyn til det pågældende flyvebesætningsmedlems kategori II- og kategori III-træning og -erfaring.

2)

Flyvesimulatortræning og/eller flyvetræning

i)

Mindst 8 indflyvninger og/eller landinger i en flyvesimulator.

ii)

Såfremt der ikke er en flyvesimulator til rådighed, der repræsenterer den specifikke flyvemaskine, kræves der mindst 3 indflyvninger i flyvemaskinen, herunder mindst 1 cirkling.

iii)

Relevant yderligere træning, såfremt der kræves specialudstyr såsom head-up displays eller synsforstærkende udstyr.

3)

Flyvebesætningens kvalifikationer. Kravene til flyvebesætningens kvalifikationer er specifikke for luftfartsforetagendet og for den type flyvemaskine, der opereres.

i)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert flyvebesætningsmedlem fuldfører en kontrol forud for udførelsen af kategori II- eller III-operationer.

ii)

Den i underpunkt i) ovenfor foreskrevne kontrol kan erstattes af en velgennemført flyvesimulatortræning og/eller flyvetræning som foreskrevet i underpunkt d) 2) ovenfor.

4)

Linjeflyvning under overvågning. Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert flyvebesætningsmedlem gennemfører følgende linjeflyvning under overvågning:

i)

for kategori II, når der kræves manuel landing, mindst 3 landinger fra frakoblingen af autopiloten,

ii)

for kategori III mindst 3 automatiske landinger, dog kræves der kun 1 automatisk landing, når den i ovenstående underpunkt d) 2) krævede træning er gennemført i en flyvesimulator, der kan anvendes til nul-flyvetidsomskoling.

e)

Type- og luftfartøjscheferfaring. Forud for påbegyndelse af kategori II-/III-operationer gælder følgende yderligere krav for luftfartøjschefer eller piloter, til hvem udførelsen af flyvningen er uddelegeret, og for hvem flyvemaskinetypen er ny:

1)

50 timer eller 20 sektorer på den pågældende type inklusive linjeflyvning under overvågning, og

2)

der skal lægges 100 m til de gældende RVR-minima for kategori II eller kategori III, medmindre den pågældende tidligere er blevet kvalificeret til kategori II- eller III-operationer hos et luftfartsforetagende, indtil der på den pågældende type er opnået i alt 100 timer eller 40 sektorer inklusive linjeflyvning under overvågning.

3)

Myndigheden kan tillade en nedsættelse af ovennævnte krav til luftfartøjscheferfaring for flyvebesætningsmedlemmer, som har kategori II- eller kategori III-luftfartøjscheferfaring.

f)

Start i dårlig sigtbarhed med en RVR på under 150/200 m

1)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at der gennemføres følgende træning, inden der gives tilladelse til at udføre start med en RVR på under 150 m (under 200 m for flyvemaskiner i kategori D):

i)

normal start under godkendte RVR-minima,

ii)

start under godkendte RVR-minima med en motor ude af drift mellem V1 og V2, eller så snart sikkerhedshensynene tillader det, og

iii)

start under godkendte RVR-minima med en motor ude af drift før V1, som resulterer i en startafbrydelse.

2)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at den træning, som kræves ifølge ovenstående underpunkt 1), gennemføres i en flyvesimulator. Denne træning skal omfatte anvendelse af eventuelle specialprocedurer og -udstyr. Hvis der ikke forefindes en flyvesimulator, der repræsenterer den specifikke flyvemaskine, kan myndigheden godkende, at denne træning finder sted i en flyvemaskine uden kravet om RVR-minima (se bilag 1 til OPS 1.965).

3)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at et flyvebesætningsmedlem har gennemført en prøve, før den pågældende udfører start i dårlig sigtbarhed med en RVR på under 150 m (under 200 m for flyvemaskiner i kategori D), hvis dette er relevant. Prøven kan kun erstattes af en vellykket gennemførelse af den flyvesimulatortræning og/eller flyvetræning, som foreskrives i underpunkt f) 1), ved omskoling til en flyvemaskinetype.

g)

Periodisk træning og kontrol — Operationer i dårlig sigtbarhed

1)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at pilotens viden og evne til at udføre de opgaver, der er forbundet med den bestemte operationskategori, hvortil den pågældende er godkendt, afprøves i forbindelse med den normale periodiske træning og luftfartsforetagendets afprøvning af duelighed. Det krævede antal indflyvninger inden for den gyldighedsperiode, som luftfartsforetagendets duelighedscheck har (som angivet i OPS 1.965b)), skal være mindst 3, hvoraf 1 kan erstattes af en indflyvning og landing i flyvemaskinen ved anvendelse af godkendte kategori II- og III-procedurer. Der skal flyves én afbrudt indflyvning under udførelsen af luftfartsforetagendets duelighedscheck. Hvis luftfartsforetagendet er godkendt til at udføre start med en RVR på under 150/200 m, skal der under udførelsen af luftfartsforetagendets duelighedscheck flyves mindst én LVTO med de laveste gældende minima.

2)

Ved kategori III-operationer skal luftfartsforetagendet anvende en flyvesimulator.

3)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at der ved kategori III-operationer på flyvemaskiner med et fejlpassivt flyvestyresystem fuldføres en afbrudt indflyvning mindst én gang i perioden, hvor luftfartsforetagendet udfører 3 på hinanden følgende duelighedscheck, som følge af en fejl i autopiloten ved eller under beslutningshøjde, hvor den sidst rapporterede RVR var 300 m eller derunder.

4)

Myndigheden kan tillade periodisk træning og check i kategori II- og LVTO-operationer i en flyvemaskine, hvis der ikke er en flyvesimulator til rådighed, som repræsenterer den specifikke flyvemaskine eller et acceptabelt alternativ.

Note: Aktualiteten af LVTO og kategori II/III på grundlag af automatiske indflyvninger og/eller automatiske landinger opretholdes via periodisk træning og check som foreskrevet i dette punkt.

Bilag 1 til OPS 1.455

Operationer i dårlig sigtbarhed — Operationelle procedurer

a)

Generelt. Operationer i dårlig sigtbarhed omfatter

1)

manuel start (med eller uden elektroniske styresystemer),

2)

autokoblet indflyvning til under DH med manuel flare, landing og rulning,

3)

autokoblet indflyvning efterfulgt af automatisk flare, automatisk landing og manuel rulning og

4)

autokoblet indflyvning efterfulgt af automatisk flare, automatisk landing og automatisk rulning, hvor den gældende RVR er under 400 m.

Note 1: Der kan anvendes et hybridsystem sammen med hver af disse operationsformer.

Note 2: Andre former for styresystemer og displays kan certificeres og godkendes.

b)

Procedurer og operationelle instruktioner

1)

Procedurernes og de givne instruktioners præcise art og omfang afhænger af det anvendte luftbårne udstyr og af de cockpitprocedurer, der følges. Luftfartsforetagendet skal i driftshåndbogen klart definere flyvebesætningsmedlemmernes opgaver under start, indflyvning, flare, rulning og afbrudt indflyvning. Der skal lægges særlig vægt på flyvebesætningens ansvar under overgang fra ikke-visuelle forhold til visuelle forhold og på de procedurer, der skal anvendes ved forringet sigtbarhed, eller hvis der opstår fejl. Der skal lægges særlig vægt på fordelingen af cockpitopgaver for at sikre, at arbejdsbyrden for den pilot, der træffer beslutningen om at lande eller udføre en afbrudt indflyvning, gør det muligt for vedkommende helt at samle sin opmærksomhed på overvågning og beslutningstagning.

2)

Luftfartsforetagendet skal udførligt beskrive de operationelle procedurer og instruktioner i driftshåndbogen. Instruktionerne skal være forenelige med de begrænsninger og obligatoriske procedurer, som er indeholdt i flyvehåndbogen, og skal især dække følgende emner:

i)

afprøvning af, at flyvemaskinens udstyr fungerer tilfredsstillende, både før afgang og under flyvning,

ii)

virkningen for minima som følge af ændringer i jordinstallationernes og det luftbårne udstyrs tilstand,

iii)

procedurer for start, indflyvning, flare, landing, rulning og afbrudt indflyvning,

iv)

de procedurer, som skal følges i tilfælde af fejl, advarsler og andre ikke-normale situationer,

v)

den krævede visuelle minimumsreference,

vi)

betydningen af korrekt siddestilling og øjenhøjde,

vii)

foranstaltninger, som kan blive nødvendige som følge af en forringelse af den visuelle reference,

viii)

fordelingen af besætningens opgaver ved gennemførelse af procedurerne ifølge underpunkt i) til iv) og vi) ovenfor for at gøre det muligt for luftfartøjschefen at samle sin opmærksomhed på især overvågning og beslutningstagning,

ix)

kravet om, at alle højdekald under 200 ft skal bygge på radiohøjdemåleren, og om, at én pilot fortsat skal overvåge flyvemaskinens instrumenter, indtil landingen er fuldført,

x)

kravet om, at det localiser-følsomme område skal beskyttes,

xi)

brugen af oplysninger om vindhastighed, vindvariation, turbulens, kontaminering af banen og brugen af flere RVR-vurderinger,

xii)

de procedurer, der skal følges ved øvelsesindflyvninger og -landinger på baner, hvor de fuldstændige procedurer for kategori II- eller kategori III-flyvepladser ikke er gældende,

xiii)

de operationelle begrænsninger som følge af luftdygtighedscertificering og

xiv)

oplysninger om den maksimalt tilladte afvigelse fra ILS-glidebanen og/eller localiseren.

Bilag 1 til OPS 1.465

Minimumssigtbarhed ved VFR-operationer

Luftrumsklasse

 

A B C D E

(note 1)

F G

 

Over 900 m (3 000 ft) AMSL eller over 300 m (1 000 ft) over terræn afhængigt af, hvad der er højest

Ved og under 900 m (3 000 ft) AMSL eller 300 m (1 000 ft) over terræn afhængigt af, hvad der er højest

Afstand fra sky

 

1 500 m horisontalt

300 m (1 000 ft) vertikalt

Fri af sky og med overfladen inden for synsvidde

Flyvesigtbarhed

8 km ved og over 3 050 m (10 000 ft) AMSL (note 2) 5 km under 3 050 m (10 000 ft) AMSL

5 km (note 3)

Note 1:

VMC-minima for klasse A-luftrum er indsat som vejledning, men betyder ikke accept af VFR-flyvninger i klasse A-luftrum.

Note 2:

Når overgangshøjdeniveauet er under 3 050 m (10 000 ft) AMSL, skal FL 100 anvendes i stedet for 10 000 ft.

Note 3:

Flyvemaskiner i kategori A og B kan opereres ved en flyvesigtbarhed ned til 3 000 m, forudsat at den relevante ATS-myndighed tillader anvendelse af en flyvesigtbarhed på under 5 km, og forudsat, at forholdene er således, at sandsynligheden for at møde anden trafik er lav, og IAS er 140 kt eller lavere.

SUBPART F

PRÆSTATION GENERELT

OPS 1.470

Anvendelsesområde

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at flermotorede flyvemaskiner, som drives af turbopropmotorer, og som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på mere end 9 sæder eller en maksimal startmasse på over 5 700 kg, samt alle flermotorede flyvemaskiner med turbojetmotorer opereres i overensstemmelse med subpart G (præstationsklasse A).

b)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at propeldrevne flyvemaskiner med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på 9 eller færre sæder og en maksimal startmasse på 5 700 kg eller derunder, opereres i overensstemmelse med subpart H (præstationsklasse B).

c)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskiner, som drives af stempelmotorer, og som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder eller en maksimal startmasse på over 5 700 kg, opereres i overensstemmelse med subpart I (præstationsklasse C).

d)

I tilfælde, hvor der ikke kan påvises fuld overensstemmelse med kravene i den relevante subpart som følge af særlige konstruktionsmæssige egenskaber (f.eks. overlydsfly eller vandflyvemaskiner), skal luftfartsforetagendet anvende godkendte præstationsnormer, som sikrer et sikkerhedsniveau, der svarer til det niveau, som er angivet i den relevante subpart.

OPS 1.475

Generelt

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinens masse

1)

ved startens begyndelse eller i tilfælde af genplanlægning under flyvningen

2)

på det sted, hvorfra den reviderede operationelle flyveplan er gældende, ikke er større end den masse, ved hvilken kravene i den relevante subpart kan overholdes, for den flyvning, der skal udføres, under hensyn til de forventede reduktioner af massen under flyveforløbet og til den brændstofudtømning under flyvning, som kan finde sted ifølge det herfor gældende krav.

b)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at de godkendte præstationsdata, som er indeholdt i flyvehåndbogen, anvendes til at afgøre, om kravene i den relevante subpart er overholdt, om nødvendigt suppleret med andre data, som kan accepteres af myndigheden som foreskrevet i den pågældende subpart. Ved anvendelse af de faktorer, som er foreskrevet i den relevante subpart, kan der tages hensyn til eventuelle operationelle faktorer, som allerede indgår i flyvehåndbogens præstationsdata, for at undgå dobbelt anvendelse af faktorer.

c)

Ved opfyldelse af kravene i den relevante subpart skal der tages behørigt hensyn til flyvemaskinens konfiguration, miljøforhold og betjening af systemer, som indvirker negativt på præstationen.

d)

I præstationshenseende kan en fugtig bane, som ikke er en græsbane, betragtes som tør.

e)

Luftfartsforetagendet skal tage hensyn til navigationskortenes nøjagtighed, når det vurderer, om startkravene i den relevante subpart er opfyldt.

OPS 1.480

Terminologi

a)

Ved nedenstående udtryk, som anvendes i subpart F, G, H, I og J, forstås følgende:

1)

Acceleration-stop distance til rådighed (ASDA). Længden af det disponible startløb plus stopvejens længde, hvis den relevante myndighed har angivet, at en sådan stopvej er til rådighed, og den er i stand til at bære flyvemaskinens masse under de gældende operationelle forhold.

2)

Kontamineret bane. En bane anses for at være kontamineret, når mere end 25 % af banens overflade (uanset om det drejer sig om afgrænsede områder eller ej) inden for den længde og bredde, som kræves, er dækket af følgende:

i)

overfladevand, som er mere end 3 mm (0,125 in) dybt, eller sjap eller løs sne, som svarer til mere end 3 mm (0,125 in) vand,

ii)

sne, der er sammenpresset til en fast masse, som er modstandsdygtig over for yderligere komprimering, og som vil hænge sammen eller brydes i klumper, hvis den samles op (sammenpresset sne), eller

iii)

is, herunder våd is.

3)

Fugtig bane. En bane betragtes som fugtig, hvis overfladen ikke er tør, og hvis fugten på banen ikke giver den et skinnende udseende.

4)

Tør bane. En tør bane er en bane, som hverken er våd eller kontamineret, og omfatter baner, som er specielt konstrueret med riller eller porøs belægning, og som vedligeholdes på en sådan måde, at banen sikrer en »effektivt tør« bremsning, også når der er fugt til stede.

5)

Landingsdistance til rådighed (LDA). Længden af den bane, som den relevante myndighed har angivet er til rådighed, og som er egnet til løbet på jorden for en landende flyvemaskine.

6)

Maksimal godkendt passagersædekonfiguration. Den maksimale passagersædekapacitet i den enkelte flyvemaskine, som anvendes af luftfartsforetagendet, eksklusive pilotsæder eller cockpitsæder og sæder til kabinebesætning, afhængigt af, hvad der er relevant, som er godkendt af myndigheden, og som er angivet i flyvehåndbogen.

7)

Startdistance til rådighed (TODA). Længden af det startløb, der er til rådighed, plus længden af den clearway, der er til rådighed.

8)

Startmasse. Ved flyvemaskinens startmasse forstås dens masse inklusive alt materiel og samtlige personer, som befordres ved påbegyndelsen af startløbet.

9)

Startløb til rådighed (TORA). Længden af den bane, som vedkommende myndighed har angivet er til rådighed, og som er egnet til løbet på jorden for en startende flyvemaskine.

10)

Våd bane. En bane anses for at være våd, hvis banens overflade er dækket af vand eller lignende, når mængden heraf er mindre end angivet i ovenstående underpunkt a) 2), eller når fugt på banen får denne til fremstå reflekterende, men uden at have væsentlige områder med stående vand.

b)

Betydningen af udtrykkene »acceleration-stop distance«, »startdistance«, »startløb«, »nettostartflyvevej«, »nettoflyvevej under flyvning med en motor ude af drift« og »nettoflyvevej under flyvning med to motorer ude af drift« defineres for den pågældende flyvemaskine i de luftdygtighedskrav, hvorunder flyvemaskinen er certificeret, eller som angivet af myndigheden, hvis myndigheden er af den opfattelse, at den pågældende definition er utilstrækkelig til at udvise overholdelse af de operationelle præstationsbegrænsninger.

SUBPART G

PRÆSTATIONSKLASSE A

OPS 1.485

Generelt

a)

Luftfartsforetagendet skal for at fastslå, at kravene i denne subpart er overholdt, sikre, at de godkendte præstationsdata i flyvehåndbogen om nødvendigt suppleres med andre data, som kan godkendes af myndigheden, hvis de godkendte præstationsdata i flyvehåndbogen er utilstrækkelige med hensyn til elementer såsom

1)

redegørelse for ugunstige operationelle forhold, som med rimelighed kan forventes, f.eks. som start og landing på kontaminerede baner og

2)

hensyntagen til motorfejl i alle faser af flyvningen.

b)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at der i tilfælde af våde og kontaminerede baner anvendes præstationsdata, som er fastsat i overensstemmelse med gældende krav vedrørende certificering af store flyvemaskiner, eller tilsvarende som kan godkendes af myndigheden.

OPS 1.490

Start

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at startmassen ikke overstiger den maksimale startmasse, der er angivet i flyvehåndbogen for trykhøjden og den omgivende temperatur på den flyveplads, hvorfra starten skal udføres.

b)

Luftfartsforetagendet skal overholde følgende krav ved fastsættelse af den maksimalt tilladte startmasse:

1)

acceleration-stop distancen må ikke være større end den acceleration-stop distance, der er til rådighed,

2)

startdistancen må ikke være større end den startdistance, der er til rådighed, og clearway-distancen må ikke være større end halvdelen af det startløb, der er til rådighed,

3)

startløbet må ikke være større end det startløb, der er til rådighed,

4)

overholdelsen af dette punkt skal påvises ved at anvende en enkelt værdi for V1 for den afbrudte og fortsatte start, og

5)

på en våd eller kontamineret bane må startmassen ikke være større end den startmasse, der er tilladt for start på en tør bane under de samme forhold.

c)

Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt b) tage følgende i betragtning:

1)

flyvepladsens trykhøjde,

2)

den omgivende temperatur på flyvepladsen,

3)

banens overfladetilstand og -type,

4)

banens hældning i startretningen,

5)

ikke over 50 % af den rapporterede modvindskomponent eller ikke under 150 % af den rapporterede medvindskomponent, og

6)

det eventuelle tab af banelængde som følge af opretning af flyvemaskinen inden start.

OPS 1.495

Hindringsfrihed ved start

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at nettostartflyvevejen er fri af alle hindringer med en vertikal distance på mindst 35 ft eller med en horisontal distance på mindst 90 m plus 0,125 × D, hvor D er den horisontale distance, som flyvemaskinen har tilbagelagt fra slutningen af den startdistance, der er til rådighed, eller fra slutningen af startdistancen, hvis der er planlagt en drejning før afslutningen af den startdistance, der er til rådighed. For flyvemaskiner med et vingefang på under 60 m kan der anvendes en horisontal hindringsfrihed på halvdelen af flyvemaskinens vingefang plus 60 m plus 0,125 × D.

b)

Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) tage følgende i betragtning:

1)

flyvemaskinens masse ved påbegyndelsen af startløbet,

2)

flyvepladsens trykhøjde,

3)

den omgivende temperatur på flyvepladsen og

4)

ikke over 50 % af den rapporterede modvindskomponent eller ikke under 150 % af den rapporterede medvindskomponent.

c)

Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) gælder følgende:

1)

ændring af beholden kurs er ikke tilladt før det punkt, hvor nettoflyvevejen har nået en højde, der er lig med halvdelen af vingefanget, men ikke mindre end 50 ft over niveauet for afslutningen af det startløb, der er til rådighed. Derefter antages det op til en højde på 400 ft, at flyvemaskinen ikke krænges mere end 15°. Over en højde på 400 ft kan der planlægges anvendt krængningsvinkler, som er større end 15°, men ikke over 25°,

2)

enhver del af den nettoflyvevej, hvori flyvemaskinen krænges mere end 15°, skal være fri for alle hindringer inden for de horisontale distancer, der er angivet i underpunkt a), d) og e) i dette punkt, med en vertikal distance på mindst 50 ft, og

3)

luftfartsforetagendet skal gøre brug af særlige procedurer, som kræver myndighedens godkendelse, for at anvende større krængningsvinkler, som dog ikke må være større end 20° mellem 200 ft og 400 ft eller ikke større end 30° over 400 ft (se bilag 1 til OPS 1.495c) 3)),

4)

der skal tages tilstrækkeligt hensyn til krængningsvinklens virkning på flyvehastigheder og flyvevej inklusive de distanceforøgelser, der følger af øgede flyvehastigheder.

d)

Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) behøver luftfartsforetagendet i de tilfælde, hvor den planlagte flyvevej ikke kræver ændringer af beholden kurs på mere end 15°, ikke at tage hensyn til hindringer, som har en lateral afstand på mere end

1)

300 m, hvis piloten er i stand til at opretholde den krævede navigationsnøjagtighed gennem det område, hvor planet for hindringsfrihed skal være beregnet, eller

2)

600 m for flyvninger under alle andre forhold.

e)

Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) behøver luftfartsforetagendet i de tilfælde, hvor den planlagte flyvevej kræver ændringer af beholden kurs på mere end 15°, ikke at tage hensyn til de hindringer, som har en lateral afstand på mere end

1)

600 m, hvis piloten er i stand til at opretholde den krævede navigationsnøjagtighed gennem det område, hvor planet for hindringsfrihed skal være beregnet, eller

2)

900 m for flyvninger under alle andre forhold.

f)

Luftfartsforetagendet skal udarbejde beredskabsprocedurer for at opfylde kravene i OPS 1.495 og for at sikre en sikker rute, hvor hindringer undgås, samt for at gøre det muligt for flyvemaskinen enten at overholde en-route-kravene i OPS 1.500 eller at lande enten på afgangsflyvepladsen eller på en alternativ startflyveplads.

OPS 1.500

En-route — En motor ude af drift

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at de data for en-route-nettoflyvevejen med en motor ude af drift, som er angivet i flyvehåndbogen for de vejrforhold, der forventes under flyvningen, overholder enten underpunkt b) eller c) på alle punkter langs ruten. Nettoflyvevejen skal have en positiv gradient ved 1 500 ft over den flyveplads, hvor landingen antages at finde sted efter motorfejl. Under vejrforhold, som kræver brug af afisningssystemer, skal der tages hensyn til den virkning, som brugen af disse har på nettoflyvevejen.

b)

Nettoflyvevejens gradient skal være positiv ved mindst 1 000 ft over alt terræn og alle forhindringer langs ruten inden for 9,3 km (5 nm) på hver side af den planlagte beholdne kurs.

c)

Nettoflyvevejen skal tillade, at flyvemaskinen kan fortsætte flyvningen fra marchhøjden til en flyveplads, hvor der kan udføres en landing i overensstemmelse med OPS 1.515 eller 1.520, afhængigt af, hvad der er relevant, idet nettoflyvevejen vertikalt skal gå fri af alt terræn og alle hindringer langs ruten med mindst 2 000 ft inden for 9,3 km (5 nm) på begge sider af den planlagte beholdne kurs i overensstemmelse med nedenstående underpunkt 1) til 4):

1)

motoren antages at svigte på det mest kritiske punkt langs ruten,

2)

vindens indvirkning på flyvevejen tages i betragtning,

3)

brændstofudtømning under flyvning er tilladt, hvis det sker i overensstemmelse med kravet om at nå frem til flyvepladsen med de krævede brændstofreserver, og såfremt der anvendes en sikker procedure, og

4)

den flyveplads, hvor flyvemaskinen antages at lande efter motorfejl, skal opfylde følgende kriterier:

i)

præstationskravene for den forventede landingsmasse skal opfyldes, og

ii)

vejrrapporter eller -udsigter eller en eventuel kombination heraf samt rapporter om flyvepladsforhold skal indikere, at der kan fuldføres en sikker landing på det beregnede landingstidspunkt.

d)

luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af OPS 1.500 øge breddemargenerne i ovenstående underpunkt b) og c) til 18,5 km (10 nm), såfremt navigationsnøjagtigheden ikke overholder dækningsgraden på 95 %.

OPS 1.505

En-route — Flyvemaskiner med tre eller flere motorer, hvoraf to er ude af drift

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at en flyvemaskine med tre eller flere motorer aldrig på noget punkt langs den planlagte beholdne kurs er længere væk end 90 minutter — beregnet ved langdistancemarchfart med alle motorer i drift ved standardtemperatur i vindstille — fra en flyveplads, hvor de præstationskrav, som finder anvendelse på den forventede landingsmasse, kan opfyldes, medmindre det er i overensstemmelse med nedenstående underpunkt b) til f).

b)

Dataene for nettoflyvevejen under flyvning med to motorer ude af drift skal tillade flyvemaskinen at fortsætte flyvningen under de forventede vejrforhold fra det punkt, hvor to motorer antages at svigte samtidigt, til en flyveplads, hvor det er muligt at lande og standse fuldstændigt ved anvendelse af den foreskrevne procedure for en landing med to motorer ude af drift. Nettoflyvevejen skal vertikalt gå fri af alt terræn og alle forhindringer langs ruten med mindst 2 000 ft inden for 9,3 km (5 nm) på hver side af den planlagte beholdne kurs. Ved højder og under vejrforhold, som kræver brug af afisningssystemer, skal der tages hensyn til den virkning, som brugen af disse har på nettoflyvevejdataene. Hvis navigationsnøjagtigheden ikke overholder dækningsgraden på 95 %, skal luftfartsforetagendet øge den ovenfor anførte breddemargen til 18,5 km (10 nm).

c)

De to motorer antages at svigte på det mest kritiske punkt af den del af ruten, hvor flyvemaskinen — beregnet ved langdistancemarchfart med alle motorer i drift ved standardtemperatur i vindstille — er mere end 90 minutter fra en flyveplads, hvor de præstationskrav, som finder anvendelse på den forventede landingsmasse, kan opfyldes.

d)

Nettoflyvevejen skal have en positiv gradient ved 1 500 ft over den flyveplads, hvor landingen antages at blive udført, efter at to motorer har svigtet.

e)

Brændstofudtømning under flyvning er tilladt, hvis det sker i overensstemmelse med kravet om at nå frem til flyvepladsen med de krævede brændstofreserver, og såfremt der anvendes en sikker procedure.

f)

Flyvemaskinens forventede masse på det tidspunkt, hvor de to motorer antages at svigte, må ikke være lavere end den masse, der ville omfatte tilstrækkeligt brændstof til at fortsætte til en flyveplads, hvor landingen antages udført, og til at ankomme til den pågældende flyveplads i mindst 1 500 ft direkte over landingsområdet og derefter til at flyve i niveau i 15 minutter.

OPS 1.510

Landing — Ankomstflyvepladser og alternative flyvepladser

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i henhold til OPS 1.475a), ikke overstiger den maksimale landingsmasse, som er angivet for den højde og omgivende temperatur, der forventes på det beregnede tidspunkt for landing på ankomstflyvepladsen og på den alternative flyveplads.

b)

Ved instrumentindflyvninger med en stigegradient ved afbrudt indflyvning på mere end 2,5 % skal luftfartsforetagendet verificere, at flyvemaskinens forventede landingsmasse tillader en afbrudt indflyvning med en stigegradient, der er lig med eller større end den gradient, der gælder med én motor ude af drift og med den hastighed og konfiguration, der anvendes ved afbrudt indflyvning (jf. gældende krav vedrørende certificering af større flyvemaskiner). Anvendelse af en alternativ metode skal godkendes af myndigheden.

c)

Ved instrumentindflyvninger med beslutningshøjder på under 200 ft skal luftfartsforetagendet verificere, at flyvemaskinens forventede landingsmasse tillader en stigegradient ved afbrudt indflyvning — med den kritiske motor ude af drift og med den hastighed og konfiguration, der anvendes ved cirkling — på mindst 2,5 % eller den publicerede gradient, afhængigt af, hvilken der er størst (jf. CS AWO 243). Anvendelse af en alternativ metode skal godkendes af myndigheden.

OPS 1.515

Landing — Tørre baner

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i overensstemmelse med OPS 1.475a), på det forventede tidspunkt for landing på ankomstflyvepladsen eller på en given alternativ flyveplads muliggør landing med fuldstændig standsning fra 50 ft over tærsklen

1)

for flyvemaskiner med turbojetmotorer inden for 60 % af den landingsdistance, der er til rådighed,

2)

for flyvemaskiner med turbopropmotorer inden for 70 % af den landingsdistance, der er til rådighed,

3)

myndigheden kan for procedurer for stejl indflyvning godkende brug af landingsdistancedata, der er multipliceret i overensstemmelse med ovenstående underpunkt a) 1) og a) 2), afhængigt af, hvad der er relevant, på grundlag af en screenhøjde på under 50 ft, men ikke under 35 ft (jf. bilag 1 til OPS 1.515a) 3)),

4)

ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) 1) og a) 2) kan myndigheden undtagelsesvist, hvis myndigheden finder det godtgjort, at der er et behov (se bilag I), godkende brug af procedurer for kortbaneoperationer i overensstemmelse med bilag I og II sammen med eventuelle andre supplerende betingelser, som myndigheden finder nødvendige for at sikre et acceptabelt sikkerhedsniveau i det enkelte tilfælde.

b)

Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) tage følgende i betragtning:

1)

flyvepladsens højde over havoverfladen,

2)

ikke over 50 % af modvindskomponenten eller ikke under 150 % af medvindskomponenten og

3)

banens hældning i landingsretningen, hvis denne er større end +/– 2 %.

c)

Det skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) antages,

1)

at flyvemaskinen vil lande på den gunstigste bane i vindstille, og

2)

at flyvemaskinen vil lande på den bane, der med størst sandsynlighed vil blive anvist i betragtning af den forventede vindhastighed og -retning og flyvemaskinens ground handling-egenskaber og i betragtning af diverse andre forhold såsom landingshjælpemidler og terræn.

d)

Hvis luftfartsforetagendet er ude af stand til at overholde ovenstående underpunkt c) 1) for en ankomstflyveplads med en enkelt bane, hvor landingen afhænger af en bestemt vindkomponent, kan flyvemaskinen afsendes, hvis der angives 2 alternative flyvepladser, som muliggør fuld overholdelse af underpunkt a), b) og c). Luftfartøjschefen skal før påbegyndelse af indflyvning til landing på ankomstflyvepladsen sikre sig, at landingen kan udføres i fuld overensstemmelse med OPS 1.510 og underpunkt a) og b).

e)

Hvis luftfartsforetagendet er ude af stand til at overholde ovenstående underpunkt c) 2) for ankomstflyvepladsen, kan flyvemaskinen afsendes, såfremt der angives en alternativ flyveplads, som muliggør fuld overholdelse af underpunkt a), b) og c).

OPS 1.520

Landing — Våde og kontaminerede baner

a)

Når de relevante vejrrapporter eller -udsigter eller en kombination heraf indicerer, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være våd, skal luftfartsforetagendet sikre, at den landingsdistance, der er til rådighed, er mindst 115 % af den krævede landingsdistance, der er fastsat i overensstemmelse med OPS 1.515.

b)

Når de relevante vejrrapporter eller -udsigter eller en kombination heraf indicerer, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være kontamineret, skal luftfartsforetagendet sikre, at den landingsdistance, der er til rådighed, er lig med mindst den landingsdistance, der er fastsat i overensstemmelse med ovenstående underpunkt a), eller mindst 115 % af den landingsdistance, der er fastsat i overensstemmelse med godkendte data for landingsdistancer på kontaminerede baner eller tilsvarende, der er godkendt af myndigheden, afhængigt af, hvilken der er størst.

c)

Der kan anvendes en landingsdistance på en våd bane, som er kortere end den distance, der foreskrives i ovenstående underpunkt a), men ikke kortere end den distance, der foreskrives i OPS 1.550a), såfremt flyvehåndbogen indeholder specifikke supplerende oplysninger om landingsdistancer på våde baner.

d)

Der kan på en særligt behandlet kontamineret bane anvendes en landingsdistance, som er kortere end den distance, der foreskrives i underpunkt b), men ikke kortere end den distance, som foreskrives i OPS 1.515a), såfremt flyvehåndbogen indeholder specifikke supplerende oplysninger om landingsdistancer på kontaminerede baner.

e)

Ved påvisning af overholdelse af underpunkt b), c) og d) skal kriterierne i OPS 1.515 anvendes i overensstemmelse hermed, dog finder OPS 1.515a) 1) og 2) ikke anvendelse på ovenstående underpunkt b).

Bilag 1 til OPS 1.495c) 3)

Godkendelse af øgede krængningsvinkler

a)

Ved anvendelse af øgede krængningsvinkler, som kræver særlig godkendelse, skal følgende kriterier opfyldes:

1)

flyvehåndbogen skal indeholde godkendte data for den krævede øgning af flyvehastigheden samt data, der gør det muligt at konstruere flyvevejen under hensyn til de øgede krængningsvinkler og hastigheder,

2)

der skal være visuelle referencer til rådighed af hensyn til navigationsnøjagtigheden,

3)

der skal for hver bane angives vejrminima og vindbegrænsninger, som skal godkendes af myndigheden,

4)

træning i overensstemmelse med OPS 1.975.

Bilag 1 til OPS 1.515a) 3)

Procedurer for stejl indflyvning

a)

Myndigheden kan godkende, at der anvendes procedurer for stejl indflyvning, som benytter glidebanevinkler på 4,5° eller derover og screenhøjder på under 50 ft, men ikke under 35 ft, forudsat at følgende kriterier overholdes:

1)

flyvehåndbogen skal angive den maksimale godkendte glidebanevinkel, eventuelle andre begrænsninger, normale procedurer, unormale procedurer eller nødprocedurer for den stejle indflyvning samt ændringer i banelængdedataene, når kriterierne for stejl indflyvning anvendes,

2)

på hver flyveplads, hvor der skal udføres procedurer for stejl indflyvning, skal der være et egnet glidebanereferencesystem, der som minimum omfatter et system til visuel visning af glidebanen, og

3)

der skal angives og godkendes vejrminima for hver bane, som skal anvendes til en stejl indflyvning. Følgende skal tages i betragtning:

i)

hindringsforholdene,

ii)

typen af glidebanereferencer og kursinformation for banen såsom visuelle hjælpesystemer, MLS, 3D-NAV, ILS, LLZ, VOR, NDB,

iii)

den minimale visuelle reference, der skal kræves ved DH og MDA,

iv)

luftbåret udstyr til rådighed,

v)

pilotens kvalifikationer og særlige kendskab til flyvepladsen,

vi)

flyvehåndbogens begrænsninger og procedurer og

vii)

kriterier for afbrudt indflyvning.

Bilag 1 til OPS 1.515a) 4)

Korte landinger

a)

Den distance, der anvendes til beregning af den tilladte landingsmasse, kan med henblik på anvendelsen af OPS 1.515a) 4) bestå af den anvendelige længde af det erklærede sikre område plus den erklærede landingsdistance, der er til rådighed. Myndigheden kan godkende disse operationer i overensstemmelse med følgende kriterier:

1)

påvisning af behovet for korte landinger. Der skal foreligge en klar offentlig interesse i og operationel nødvendighed af operationen enten som følge af lufthavnens fjerne beliggenhed eller som følge af fysiske begrænsninger i forbindelse med en forlængelse af banen,

2)

kriterier for flyvemaskinen og operationelle kriterier.

i)

Korte landinger kan kun godkendes for flyvemaskiner, hvor den vertikale afstand mellem pilotens øjenlinje og linjen fra hjulenes nederste del — med flyvemaskinen placeret på den normale glidebane — ikke overstiger 3 meter.

ii)

Ved fastsættelse af operationelle minima for en flyveplads må sigtbarheden/RVR ikke være under 1,5 km. Endvidere skal vindbegrænsninger være angivet i driftshåndbogen.

iii)

For disse operationer skal pilotens minimumserfaring, krav til træning og særligt kendskab til flyvepladsen angives i driftshåndbogen,

3)

det antages, at overflyvningshøjden over starten af den anvendelige længde af det erklærede sikre område er 50 ft,

4)

yderligere kriterier. Myndigheden kan pålægge yderligere betingelser, som skønnes nødvendige for en sikker operation, under hensyn til flyvemaskinetypens karakteristika, orografiske karakteristika i indflyvningsområdet, indflyvningshjælpemidler til rådighed og ud fra hensynene til afbrudt indflyvning/landing. Disse yderligere betingelser kan f.eks. være kravet om et visuelt system af VASI/PAPI-typen til visning af glidevinkel.

Bilag 2 til OPS 1.515a) 4)

Flyvepladskriterier for korte landinger

a)

Anvendelsen af det sikre område skal godkendes af lufthavnsmyndigheden.

b)

Den anvendelige længde af det erklærede sikre område i henhold til bestemmelserne i 1.515a) 4) og i dette bilag må ikke overstige 90 meter.

c)

Bredden af det erklærede sikre område må ikke være mindre end to gange banens bredde eller to gange vingefanget, afhængigt af, hvilket der er størst, centreret på den forlængede banes midterlinje.

d)

Det erklærede sikre område skal være fri for hindringer eller fordybninger, som kan bringe en flyvemaskine med for lav indflyvning til banen i fare, og det må ikke være tilladt nogen mobil genstand at befinde sig på det erklærede sikre område, mens banen anvendes til korte landinger.

e)

Hældningen af det erklærede sikre område må ikke overstige 5 % opad eller 2 % nedad i landingsretningen.

f)

Med henblik på denne operation behøver kravet i OPS 1.480a) 5) til bæreevne ikke at finde anvendelse på det erklærede sikre område.

SUBPART H

PRÆSTATIONSKLASSE B

OPS 1.525

Generelt

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en enmotoret flyvemaskine

1)

om natten eller

2)

under instrumentvejrforhold undtagen i henhold til særlige visuelflyveregler (VFR).

Note: Begrænsningerne for operation af enmotorede flyvemaskiner er omfattet af OPS 1.240a) 6).

b)

Luftfartsforetagendet skal behandle tomotorede flyvemaskiner, der ikke opfylder kravene til stigning i bilag 1 til OPS 1.525b), som enmotorede flyvemaskiner.

OPS 1.530

Start

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at startmassen ikke overstiger den maksimale startmasse, der er angivet i flyvehåndbogen for trykhøjden og den omgivende temperatur på den flyveplads, hvorfra starten skal udføres.

b)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at den nominelle startdistance, som er angivet i flyvehåndbogen, ikke overstiger

1)

det startløb, der er til rådighed, når startdistancen multipliceres med en faktor på 1,25, eller

2)

nedenstående distancer, når der er en stopvej og/eller clearway til rådighed:

i)

det startløb, der er til rådighed,

ii)

den startdistance, der er til rådighed, når startdistancen multipliceres med en faktor på 1,15, og

iii)

den acceleration-stop distance, der er til rådighed, når startdistancen multipliceres med en faktor på 1,3.

c)

Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt b) tage følgende i betragtning:

1)

flyvemaskinens masse ved påbegyndelsen af startløbet,

2)

flyvepladsens trykhøjde,

3)

den omgivende temperatur på flyvepladsen,

4)

banens overfladetilstand og -type,

5)

banens hældning i startretningen og

6)

ikke over 50 % af den rapporterede modvindskomponent eller ikke under 150 % af den rapporterede medvindskomponent.

OPS 1.535

Hindringsfrihed ved start — Flermotorede flyvemaskiner

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at startflyvevejen for flyvemaskiner med to eller flere motorer som fastsat i overensstemmelse med dette underpunkt går fri af alle hindringer med en vertikal margen på mindst 50 ft eller med en horisontal distance på mindst 90 m plus 0,125 × D, hvor D er den horisontale distance, som flyvemaskinen tilbagelægger fra slutningen af den startdistance, der er til rådighed, eller fra slutningen af startdistancen, hvis der er planlagt en drejning før slutningen af den startdistance, der er til rådighed, medmindre andet er fastsat i nedenstående underpunkt b) og c). For flyvemaskiner med et vingefang på under 60 m kan der anvendes en horisontal hindringsfrihed på halvdelen af flyvemaskinens vingefang plus 60 m plus 0,125 × D. Det skal ved påvisning af overholdelse af dette underpunkt antages,

1)

at startflyvevejen begynder i en højde på 50 ft over overfladen ved afslutningen af den startdistance, der kræves i OPS 1.530b), og slutter i en højde på 1 500 ft over overfladen,

2)

at flyvemaskinen ikke krænges, før flyvemaskinen har nået en højde på 50 ft over overfladen, og at krængningsvinklen derefter ikke overstiger 15°,

3)

at der opstår svigt i den kritiske motor på det punkt af startflyvevejen med alle motorer i drift, hvor den visuelle reference med henblik på at undgå hindringer forventes mistet,

4)

at startflyvevejens gradient fra 50 ft til højden for den antagede motorfejl er lig med den gennemsnitlige gradient med alle motorer i drift under stigning og overgang til en-route-konfigurationen multipliceret med en faktor på 0,77, og

5)

at startflyvevejens gradient fra den højde, der nås i overensstemmelse med ovenstående underpunkt 4), til afslutningen af startflyvevejen er lig med den stigegradient en-route med en motor ude af drift, der er vist i flyvehåndbogen.

b)

Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) behøver luftfartsforetagendet i de tilfælde, hvor den planlagte flyvevej ikke kræver ændringer af beholden kurs på mere end 15°, ikke at tage hensyn til hindringer, som har en lateral afstand på mere end

1)

300 m, hvis flyvningen udføres under forhold, der muliggør navigering med visuelle referencer, eller hvis der er navigationshjælpemidler til rådighed, som sætter piloten i stand til at opretholde den planlagte flyvevej med samme nøjagtighed (se bilag 1 til OPS 1.535b) 1) & c) 1)), eller

2)

600 m for flyvninger under alle andre forhold.

c)

Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) behøver luftfartsforetagendet i de tilfælde, hvor den planlagte flyvevej kræver ændringer af beholden kurs på mere end 15°, ikke at tage hensyn til hindringer, som har en lateral afstand på mere end

1)

600 m for flyvninger under forhold, der muliggør navigering med visuelle referencer (se bilag 1 til OPS 1.535b) 1) & c) 1)),

2)

900 m for flyvninger under alle andre forhold.

d)

Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a), b) og c) tage følgende i betragtning:

1)

flyvemaskinens masse ved påbegyndelsen af startløbet,

2)

flyvepladsens trykhøjde,

3)

den omgivende temperatur på flyvepladsen og

4)

ikke over 50 % af den rapporterede modvindskomponent eller ikke under 150 % af den rapporterede medvindskomponent.

OPS 1.540

En-route — Flermotorede flyvemaskiner

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinen under de vejrforhold, der forventes for flyvningen, og i tilfælde af, at én motor svigter, mens de resterende motorer fungerer inden for den angivne maksimale kontinuerlige motorydelse, er i stand til at fortsætte flyvningen ved eller over de relevante minimumshøjder, der er angivet for sikker flyvning i flyvehåndbogen, til et punkt 1 000 ft over en flyveplads, hvor præstationskravene kan opfyldes.

b)

Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a)

1)

må flyvemaskinen ikke antages at flyve ved en højde, der overstiger den højde, hvor stigningshastigheden er lig med 300 ft pr. minut med alle motorer i drift inden for den angivne maksimale kontinuerlige motorydelse, og

2)

den antagne gradient en-route med én motor ude af drift skal være bruttogradienten for nedstigning eller stigning, afhængigt af, hvad der er relevant, henholdsvis forhøjet med en gradient på 0,5 % eller nedsat med en gradient på 0,5 %.

OPS 1.542

En-route — Enmotorede flyvemaskiner

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinen under de vejrforhold, der forventes for flyvningen, og i tilfælde af motorfejl er i stand til at nå frem til et sted, hvor der kan udføres en sikker nødlanding. For landflyvemaskiner kræves der et sted på land, medmindre andet er godkendt af myndigheden.

b)

Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a)

1)

må flyvemaskinen ikke antages at flyve med motoren fungerende inden for den angivne maksimale kontinuerlige motorydelse ved en højde, der overstiger den højde, hvor stigningshastigheden er lig med 300 ft pr. minut, og

2)

den antagne gradient en-route skal være bruttogradienten for nedstigning forhøjet med en gradient på 0,5 %.

OPS 1.545

Landing — Ankomstflyvepladser og alternative flyvepladser

Luftfartsforetagendet skal sikre, at den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i henhold til OPS 1.475a), ikke overstiger den maksimale landingsmasse, som er angivet for den højde og omgivende temperatur, der forventes på det beregnede tidspunkt for landing på ankomstflyvepladsen og på den alternative flyveplads.

OPS 1.550

Landing — Tørre baner

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i overensstemmelse med OPS 1.475a), på det forventede landingstidspunkt muliggør landing med fuldstændig standsning fra 50 ft over tærsklen inden for 70 % af den landingsdistance, der er til rådighed på ankomstflyvepladsen og på en given alternativ flyveplads.

1)

Myndigheden kan godkende brug af landingsdistancedata, der er multipliceret i overensstemmelse med dette punkt på grundlag af en screenhøjde på under 50 ft, men ikke under 35 ft (se bilag 1 til OPS 1.550a)).

2)

Myndigheden kan godkende korte landinger i overensstemmelse med kriterierne i bilag 2 til OPS 1.550a).

b)

Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) tage følgende i betragtning:

1)

flyvepladsens højde over havoverfladen,

2)

ikke over 50 % af modvindskomponenten eller ikke under 150 % af medvindskomponenten,

3)

banens overfladetilstand og -type og

4)

banens hældning i landingsretningen.

c)

Når en flyvemaskine sendes af sted i overensstemmelse med ovenstående underpunkt a) skal det antages,

1)

at flyvemaskinen vil lande på den gunstigste bane i vindstille, og

2)

at flyvemaskinen vil lande på den bane, der med størst sandsynlighed vil blive anvist i betragtning af den forventede vindhastighed og -retning og flyvemaskinens ground handling-egenskaber og i betragtning af diverse andre forhold såsom landingshjælpemidler og terræn.

d)

Hvis luftfartsforetagendet er ude af stand til at overholde ovenstående underpunkt c) 2) for ankomstflyvepladsen, kan flyvemaskinen sendes af sted, hvis der angives en alternativ flyveplads, som muliggør fuld overholdelse af underpunkt a), b) og c) ovenfor.

OPS 1.555

Landing — Våde og kontaminerede baner

a)

Når de relevante vejrrapporter eller -udsigter eller en kombination heraf indicerer, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være våd, skal luftfartsforetagendet sikre, at den landingsdistance, der er til rådighed, er lig med eller større end den krævede landingsdistance, der er fastsat i overensstemmelse med OPS 1.550 multipliceret med en faktor på 1,15.

b)

Når de relevante vejrrapporter eller -udsigter eller en kombination heraf indicerer, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være kontamineret, skal luftfartsforetagendet sikre, at landingsdistancen, som bestemmes ved anvendelse af data, der kan godkendes af myndigheden for sådanne forhold, ikke er større end den landingsdistance, der er til rådighed.

c)

Der kan anvendes en landingsdistance på en våd bane, som er kortere end den distance, der foreskrives i ovenstående underpunkt a), men ikke kortere end den distance, der foreskrives i OPS 1.550a), såfremt flyvehåndbogen indeholder specifikke supplerende oplysninger om landingsdistancer på våde baner.

Bilag 1 til OPS 1.525b)

Generelt — Stigning ved start og landing

(Kravene i dette bilag bygger på JAR-23.63 c) 1) og JAR-23.63 c) 2), der trådte i kraft den 11. marts 1994.)

a)

Stigning ved start

1)

Alle motorer i drift

i)

Den konstante stigegradient efter start skal være mindst 4 % med

A)

starteffekt på hver motor,

B)

landingsstellet sænket, dog kan landingsstellet antages at være trukket op, hvis det kan hæves på højst 7 sekunder,

C)

vingeklapperne i startposition og

D)

en stigehastighed på ikke under 1,1 VMC eller 1,2 VS1, afhængigt af, hvilken der er størst.

2)

En motor ude af drift

i)

Den konstante stigegradient skal ved en højde på 400 ft over startoverfladen være positivt målelig med

A)

den kritiske motor ude af drift og dens propeller i mindste luftmodstandsposition,

B)

den resterende motor ved starteffekt,

C)

landingsstellet trukket op,

D)

vingeklapperne i startposition og

E)

en stigehastighed, der er lig med den hastighed, der opnås ved 50 ft.

ii)

Den konstante stigegradient må ikke være mindre end 0,75 % ved en højde på 1 500 ft over startoverfladen med

A)

den kritiske motor ude af drift og dens propeller i mindste luftmodstandsposition,

B)

den resterende motor ved ikke over maksimal kontinuerlig motorydelse,

C)

landingsstellet trukket op,

D)

vingeklapperne oppe og

E)

en stigehastighed på ikke under 1,2 VS1.

b)

Stigning ved landing

1)

Alle motorer i drift

i)

Den konstante stigegradient skal være mindst 2,5 % med

A)

højst den effekt eller ydelse, der er til rådighed 8 sekunder efter påbegyndelse af bevægelse af gashåndtagene fra minimumsflyvetomgangsposition,

B)

landingsstellet sænket,

C)

vingeklapperne i landingsposition og

D)

en stigehastighed, som er lig med VREF.

2)

En motor ude af drift

i)

Den konstante stigegradient skal være mindst 0,75 % ved en højde på 1 500 ft over landingsoverfladen med

A)

den kritiske motor ude af drift og dens propeller i mindste luftmodstandsposition,

B)

den resterende motor ved ikke over maksimal kontinuerlig motorydelse,

C)

landingsstellet trukket op,

D)

vingeklapperne oppe og

E)

en stigehastighed på ikke under 1,2 VS1.

Bilag 1 til OPS 1.535b) 1) & c) 1)

Stigeflyvevej — Navigation med visuelle referencer

For at muliggøre navigation ved hjælp af visuelle referencer skal luftfartsforetagendet sikre, at de fremherskende vejrforhold på operationstidspunktet, inklusive skydækkehøjde og sigtbarhed, er sådan, at der kan ses og identificeres hindrings- og/eller jordreferencepunkter. Driftshåndbogen skal for de(n) pågældende flyveplads(er) angive de minimumsvejrforhold, som sætter flyvebesætningen i stand til fortløbende at bestemme og opretholde den korrekte flyvevej med hensyn til jordreferencepunkter, således at der sikres frigang af hindringer og terræn på følgende måde:

a)

proceduren skal være veldefineret med hensyn til jordreferencepunkter, således at den beholdne kurs, der skal flyves, kan analyseres med henblik på krav til hindringsfrihed,

b)

proceduren skal ligge inden for flyvemaskinens muligheder med hensyn til hastighed fremad, krængningsvinkel og vindpåvirkninger,

c)

der skal foreligge en skriftlig og/eller billedlig beskrivelse af proceduren til brug for besætningen, og

d)

de begrænsende miljøforhold skal være beskrevet (f.eks. vind, skydække, sigtbarhed, dag/nat, omgivende belysning, belysning af forhindringer).

Bilag 1 til OPS 1.550a)

Procedurer for stejl indflyvning

a)

Myndigheden kan godkende, at der anvendes procedurer for stejl indflyvning, som benytter glidebanevinkler på 4,5° eller derover og screenhøjder på under 50 ft, men ikke under 35 ft, forudsat at følgende kriterier overholdes:

1)

flyvehåndbogen skal angive den maksimale godkendte indflyvningsglidebanevinkel, eventuelle andre begrænsninger, normale procedurer, unormale procedurer eller nødprocedurer for den stejle indflyvning samt ændringer i banelængdedataene, når kriterierne for stejl indflyvning anvendes,

2)

på hver flyveplads, hvor der skal udføres procedurer for stejl indflyvning, skal der være et egnet glidebanereferencesystem, der som minimum omfatter et system til visuel visning af glidebanen, og

3)

der skal angives og godkendes vejrminima for hver bane, som skal anvendes til en stejl indflyvning. Følgende skal tages i betragtning:

i)

hindringsforholdene,

ii)

typen af glidebanereferencer og kursinformation for banen såsom visuelle hjælpesystemer, MLS, 3D-NAV, ILS, LLZ, VOR, NDB,

iii)

den minimale visuelle reference, der skal kræves ved DH og MDA,

iv)

luftbåret udstyr til rådighed,

v)

pilotens kvalifikationer og særlige kendskab til flyvepladsen,

vi)

flyvehåndbogens begrænsninger og procedurer og

vii)

kriterier for afbrudt indflyvning.

Bilag 2 til OPS 1.550a)

Korte landinger

a)

Den distance, der anvendes til beregning af den tilladte landingsmasse, kan med henblik på OPS 1.550a) 2) bestå af den anvendelige længde af det erklærede sikre område plus den erklærede landingsdistance, der er til rådighed. Myndigheden kan godkende disse operationer i overensstemmelse med følgende kriterier:

1)

anvendelse af det erklærede sikre område skal godkendes af flyvepladsmyndigheden,

2)

det erklærede sikre område skal være fri for hindringer og fordybninger, som kunne bringe en flyvemaskine med for lav indflyvning til banen i fare, og det må ikke være tilladt nogen mobil genstand at befinde sig på det erklærede sikre område, mens banen anvendes til korte landinger,

3)

hældningen af det erklærede sikre område må ikke overstige 5 % opad og 2 % nedad i landingsretningen,

4)

den anvendelige længde af det erklærede sikre område i medfør af dette bilag må ikke overstige 90 meter,

5)

bredden af det erklærede sikre område må ikke være mindre end to gange banens bredde centreret på den forlængede banes midterlinje,

6)

det antages, at overflyvningshøjden over starten af den anvendelige længde af det erklærede sikre område ikke er under 50 ft,

7)

med henblik på denne operation behøver kravet i OPS 1.480a) 5) til bæreevne ikke at finde anvendelse på det erklærede sikre område,

8)

der skal angives og godkendes vejrminima for hver bane, som skal anvendes, og de må ikke være lavere end VFR eller minima for ikke-præcisionsindflyvning, afhængigt af, hvilke der er størst,

9)

kravene til piloten skal angives (se OPS 1.975a)),

10)

myndigheden kan pålægge yderligere betingelser, som er nødvendige for sikker operation under hensyn til flyvemaskinetypens karakteristika, indflyvningshjælpemidler og ud fra hensynene til afbrudt indflyvning/landing.

SUBPART I

PRÆSTATIONSKLASSE C

OPS 1.560

Generelt

Luftfartsforetagendet skal for at fastslå, at kravene i denne subpart er overholdt, sikre, at de godkendte præstationsdata i flyvehåndbogen om nødvendigt suppleres med andre data, som kan godkendes af myndigheden, hvis de godkendte præstationsdata i flyvehåndbogen er utilstrækkelige.

OPS 1.565

Start

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at startmassen ikke overstiger den maksimale startmasse, der er angivet i flyvehåndbogen for trykhøjden og den omgivende temperatur på den flyveplads, hvorfra starten skal udføres.

b)

For flyvemaskiner, hvis startbanelængdedata i flyvehåndbogen ikke omfatter hensyntagen til motorfejl, skal luftfartsforetagendet sikre, at distancen fra starten af den startrullestrækning, som flyvemaskinen kræver for at nå en højde på 50 ft over overfladen med alle motorer i drift inden for de angivne maksimale starteffektforhold efter multiplicering med en faktor på enten

1)

1,33 for flyvemaskiner med to motorer eller

2)

1,25 for flyvemaskiner med tre motorer eller

3)

1,18 for flyvemaskiner med fire motorer, ikke overstiger det startløb, der er til rådighed på den flyveplads, hvorfra starten skal udføres.

c)

For flyvemaskiner, hvis startbanelængdedata i flyvehåndbogen omfatter hensyntagen til motorfejl, skal luftfartsforetagendet sikre, at følgende krav opfyldes i overensstemmelse med specifikationerne i flyvehåndbogen:

1)

acceleration-stop distancen må ikke være større end den acceleration-stop distance, der er til rådighed,

2)

startdistancen må ikke være større end den startdistance, der er til rådighed, og clearway-distancen må ikke være større end halvdelen af det startløb, der er til rådighed,

3)

startløbet må ikke være større end det startløb, der er til rådighed,

4)

overholdelsen af dette punkt skal påvises ved at anvende en enkelt værdi for V1 for den afbrudte og fortsatte start, og

5)

på en våd eller kontamineret bane må startmassen ikke være større end den startmasse, der er tilladt for start på en tør bane under de samme forhold.

d)

Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt b) og c) tage følgende i betragtning:

1)

flyvepladsens trykhøjde,

2)

den omgivende temperatur på flyvepladsen,

3)

banens overfladetilstand og -type,

4)

banens hældning i startretningen,

5)

ikke over 50 % af den rapporterede modvindskomponent eller ikke under 150 % af den rapporterede medvindskomponent og

6)

det eventuelle tab af banelængde som følge af opretning af flyvemaskinen inden start.

OPS 1.570

Hindringsfrihed ved start

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at startflyvevejen med én motor ude af drift går fri af alle hindringer med en vertikal afstand på mindst 50 ft plus 0,01 × D eller med en horisontal afstand på mindst 90 m plus 0,125 × D, hvor D er den horisontale distance, som flyvemaskinen har tilbagelagt fra slutningen af den startdistance, der er til rådighed. For flyvemaskiner med et vingefang på under 60 m kan der anvendes en horisontal hindringsfrihed på halvdelen af flyvemaskinens vingefang plus 60 m plus 0,125 × D.

b)

Startflyvevejen skal begynde ved en højde på 50 ft over overfladen ved slutningen af den startdistance, der kræves i OPS 1.565b) eller c), afhængigt af, hvad der er relevant, og slutte i en højde på 1 500 ft over overfladen.

c)

Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af underpunkt a) tage følgende i betragtning:

1)

flyvemaskinens masse ved påbegyndelsen af startløbet,

2)

flyvepladsens trykhøjde,

3)

den omgivende temperatur på flyvepladsen og

4)

ikke over 50 % af den rapporterede modvindskomponent eller ikke under 150 % af den rapporterede medvindskomponent.

d)

Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) er ændring af beholden kurs ikke tilladt før det punkt på startflyvevejen, hvor der er nået en højde på 50 ft over overfladen. Derefter antages det op til en højde på 400 ft, at flyvemaskinen ikke krænges mere end 15°. Over en højde på 400 ft kan der planlægges krængningsvinkler på mere end 15°, men ikke over 25°. Der skal tages tilstrækkeligt hensyn til krængningsvinklens virkning på flyvehastigheder og flyvevej inklusive de distanceinkrementer, der følger af øgede flyvehastigheder.

e)

Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) er det ikke nødvendigt, at luftfartsforetagendet i de tilfælde, hvor der ikke kræves ændring af den beholdne kurs på mere end 15°, tager hensyn til de hindringer, hvor den laterale afstand er på mere end

1)

300 m, hvis piloten er i stand til at opretholde den krævede navigationsnøjagtighed gennem det område, hvor planet for hindringsfrihed skal være beregnet, eller

2)

600 m for flyvninger under alle andre forhold.

f)

Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) behøver luftfartsforetagendet i de tilfælde, hvor der kræves ændring af den beholdne kurs på mere end 15°, ikke at tage hensyn til hindringer, som har en lateral afstand på mere end

1)

600 m, hvis piloten er i stand til at opretholde den krævede navigationsnøjagtighed gennem det område, hvor planet for hindringsfrihed skal være beregnet, eller

2)

900 m for flyvninger under alle andre forhold.

g)

Luftfartsforetagendet skal udarbejde beredskabsprocedurer for at opfylde kravene i OPS 1.570 og for at sikre en sikker rute, hvor hindringer undgås, samt for at gøre det muligt for flyvemaskinen enten at overholde en-route-kravene i OPS 1.580 eller at lande enten på afgangsflyvepladsen eller på en startalternativ flyveplads.

OPS 1.575

En-route — Alle motorer i drift

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinen under de vejrforhold, som forventes for flyvningen, på ethvert punkt på ruten eller på en eventuel planlagt afvigelse fra ruten er i stand til at klare en stigehastighed på mindst 300 ft pr. minut med alle motorer i drift inden for de maksimale kontinuerlige motorydelsesforhold, der angives ved

1)

minimumshøjderne for sikker flyvning på hvert trin af den rute, der skal flyves, eller på en eventuel planlagt afvigelse fra ruten, som er angivet i eller beregnet på grundlag af oplysningerne i driftshåndbogen for den pågældende flyvemaskine, og

2)

de minimumshøjder, der er nødvendige for at overholde de betingelser, der er foreskrevet i OPS 1.580 og 1.585, afhængigt af, hvad der er relevant.

OPS 1.580

En-route — En motor ude af drift

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinen under de vejrforhold, der forventes for flyvningen, i tilfælde af svigt i en af motorerne på ethvert punkt på ruten eller på en eventuel planlagt afvigelse fra ruten og med den anden motor eller de øvrige motorer i drift inden for de angivne maksimale kontinuerlige motorydelsesforhold er i stand til at fortsætte flyvningen fra marchhøjden til en flyveplads, hvor der kan udføres landing i overensstemmelse med OPS 1.595 eller OPS 1.600, alt efter hvad der er relevant, med en hindringsfrihed inden for 9,3 km (5 nm) på hver side af den planlagte beholdne kurs med en vertikal afstand på mindst

1)

1 000 ft, når stigehastigheden er nul eller større, eller

2)

2 000 ft, når stigehastigheden er mindre end nul.

b)

Flyvevejen skal have en positiv hældning ved en højde på 450 m (1 500 ft) over den flyveplads, hvor landingen antages udført efter svigt i en motor.

c)

Med henblik på dette underpunkt skal den stigehastighed, der er til rådighed for flyvemaskinen, antages at være 150 ft pr. minut mindre end den angivne bruttostigehastighed.

d)

Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af dette punkt øge breddemargenerne i ovenstående underpunkt a) til 18,5 km (10 nm), såfremt navigationsnøjagtigheden ikke overholder dækningsgraden på 95 %.

e)

Brændstofudtømning under flyvning er tilladt, hvis det er i overensstemmelse med behovet for at nå frem til flyvepladsen med de krævede brændstofreserver, og såfremt der anvendes en sikker procedure.

OPS 1.585

En-route — Flyvemaskiner med tre eller flere motorer, hvoraf to er ude af drift

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at en flyvemaskine med tre eller flere motorer aldrig på noget punkt langs den planlagte beholdne kurs er længere væk end 90 minutter — beregnet ved langdistancemarchfart med alle motorer i drift ved standardtemperatur i vindstille — fra en flyveplads, hvor de præstationskrav, som finder anvendelse på den forventede landingsmasse, kan opfyldes, medmindre det er i overensstemmelse med nedenstående underpunkt b) til e).

b)

Den viste flyvevej med to motorer ude af drift skal tillade, at flyvemaskinen under de forventede vejrforhold og med hindringsfrihed inden for 9,3 km (5 nm) på hver side af den planlagte beholdne kurs med en vertikal afstand på mindst 2 000 ft kan fortsætte flyvningen til en flyveplads, hvor de præstationskrav, som gælder for den forventede landingsmasse, kan opfyldes.

c)

De to motorer antages at svigte på det mest kritiske punkt af den del af ruten, hvor flyvemaskinen — beregnet ved langdistancemarchfart med alle motorer i drift ved standardtemperatur i vindstille — er mere end 90 minutter fra en flyveplads, hvor de præstationskrav, som gælder for den forventede landingsmasse, kan opfyldes.

d)

Flyvemaskinens forventede masse må ikke på det punkt, hvor de to motorer antages at svigte, være mindre end den masse, der ville omfatte tilstrækkeligt brændstof til at fortsætte til en flyveplads, hvor landingen antages udført, og til at ankomme til denne flyveplads ved en højde på mindst 450 m (1 500 ft) direkte over landingsområdet og derefter til at flyve i niveau i 15 minutter.

e)

Med henblik på dette underpunkt skal flyvemaskinens disponible stigehastighed antages at være 150 ft pr. minut mindre end den angivne stigningshastighed.

f)

Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af dette punkt øge breddemargenerne i ovenstående underpunkt a) til 18,5 km (10 nm), såfremt navigationsnøjagtigheden ikke overholder dækningsgraden på 95 %.

g)

Brændstofudtømning under flyvning er tilladt, hvis det er i overensstemmelse med behovet for at nå frem til flyvepladsen med de krævede brændstofreserver, og såfremt der anvendes en sikker procedure.

OPS 1.590

Landing — Ankomstflyvepladser og alternative flyvepladser

Luftfartsforetagendet skal sikre, at den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i henhold til OPS 1.475a), ikke overstiger den maksimale landingsmasse, der er angivet i flyvehåndbogen for den højde og, såfremt den er medtaget i flyvehåndbogen, den omgivende temperatur, der forventes på det beregnede landingstidspunkt på ankomstflyvepladsen og den alternative flyveplads.

OPS 1.595

Landing — Tørre baner

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i overensstemmelse med OPS 1.475a), på det forventede landingstidspunkt muliggør landing med fuldstændig standsning fra 50 ft over tærsklen inden for 70 % af den landingsdistance, der er til rådighed på ankomstflyvepladsen og på en eventuel alternativ flyveplads.

b)

Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) tage følgende i betragtning:

1)

flyvepladsens højde over havoverfladen,

2)

ikke over 50 % af modvindskomponenten eller ikke under 150 % af medvindskomponenten,

3)

banens overfladetype og

4)

banens hældning i landingsretningen.

c)

Ved afsendelse af en flyvemaskine i overensstemmelse med ovenstående underpunkt a) skal det antages,

1)

at flyvemaskinen vil lande på den gunstigste bane i vindstille, og

2)

at flyvemaskinen vil lande på den bane, der med størst sandsynlighed vil blive anvist i betragtning af den forventede vindhastighed og -retning og flyvemaskinens ground handling-egenskaber og i betragtning af diverse andre forhold såsom landingshjælpemidler og terræn.

d)

Hvis luftfartsforetagendet er ude af stand til at overholde ovenstående underpunkt c) 2) for ankomstflyvepladsen, kan flyvemaskinen sendes af sted, såfremt der angives en alternativ flyveplads, som muliggør fuld overholdelse af underpunkt a), b) og c).

OPS 1.600

Landing — Våde og kontaminerede baner

a)

Når de relevante vejrrapporter eller -udsigter eller en kombination heraf indicerer, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være våd, skal luftfartsforetagendet sikre, at den landingsdistance, der er til rådighed, er lig med eller større end den krævede landingsdistance, der er fastsat i overensstemmelse med OPS 1.595 multipliceret med en faktor på 1,15.

b)

Når de relevante vejrrapporter eller -udsigter eller en kombination heraf indicerer, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være kontamineret, skal luftfartsforetagendet sikre, at den landingsdistance, som fastsættes ved hjælp af data, der kan godkendes af myndigheden for sådanne forhold, ikke overstiger den landingsdistance, der er til rådighed.

SUBPART J

MASSE OG BALANCE

OPS 1.605

Generelt

(se bilag 1 til OPS 1.605)

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinens lastning, masse og tyngdepunkt i enhver fase af flyvningen er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er angivet i den godkendte flyvehåndbog eller i driftshåndbogen, hvis denne er mere restriktiv.

b)

Luftfartsforetagendet skal bestemme masse og tyngdepunkt for enhver flyvemaskine ved egentlig vejning forud for den første ibrugtagning og derefter hvert 4. år, hvis der anvendes individuelle flyvemaskinemasser, og hvert 9. år, hvis der anvendes masser for flåden. Der skal redegøres for de samlede virkninger af ændringer og reparationer på masse og balance, og virkningerne skal behørigt dokumenteres. Endvidere skal flyvemaskinerne vejes igen, hvis ændringernes virkninger på masse og balance ikke kendes nøjagtigt.

c)

Luftfartsforetagendet skal bestemme massen for alle operative elementer og besætningsmedlemmer, som er medregnet i flyvemaskinens tørre operationelle masse, ved vejning eller ved brug af standardmasser. Indvirkningen af disses position på flyvemaskinens tyngdepunkt skal bestemmes.

d)

Luftfartsforetagendet skal bestemme massen for trafiklasten, herunder eventuel ballast, ved egentlig vejning eller bestemme massen for trafiklasten i overensstemmelse med standardpassager- og -bagagemasser som angivet i OPS 1.620.

e)

Luftfartsforetagendet skal bestemme massen for brændstofmængden ved brug af den faktiske massefylde eller, hvis denne ikke er kendt, en massefylde, der beregnes i overensstemmelse med en metode, som er angivet i driftshåndbogen.

OPS 1.607

Terminologi

a)

Tør operationel masse (Dry Operating Mass). Flyvemaskinens samlede masse, når den er klar til en bestemt operationstype, eksklusive al anvendelig brændstof- og trafiklast. Denne masse omfatter elementer såsom

1)

besætning og besætningens bagage,

2)

catering og flytbart passagerserviceudstyr og

3)

drikkevand og wc-kemikalier.

b)

Maksimal masse uden brændstof (Maximum Zero Fuel Mass). Den maksimale tilladte masse for en flyvemaskine uden anvendeligt brændstof. Massen af det brændstof, der opbevares i særlige tanke, skal medregnes i masse uden brændstof, når dette udtrykkeligt er nævnt under begrænsningerne i flyvehåndbogen.

c)

Maksimal strukturel landingsmasse. Den maksimale tilladte samlede masse for flyvemaskinen ved landing under normale forhold.

d)

Maksimal strukturel startmasse. Den maksimale tilladte samlede masse for flyvemaskinen ved startløbets påbegyndelse.

e)

Klassificering af passagerer.

1)

Voksne mænd og kvinder defineres som personer på 12 år og derover.

2)

Børn defineres som personer, der er to år og derover, men som er under 12 år.

3)

Spædbørn defineres som personer, der er under 2 år.

f)

Trafiklast. Den samlede masse af passagerer, bagage og fragt, inklusive eventuel ikke-indtægtsgivende last.

OPS 1.610

Lastning, masse og balance

Luftfartsforetagendet skal i driftshåndbogen angive de principper og metoder, som er forbundet med lastnings- og med masse- og balancesystemet, og som opfylder kravene i OPS 1.605. Dette system skal omfatte alle typer planlagte operationer.

OPS 1.615

Masseværdier for besætningen

a)

Luftfartsforetagendet skal anvende følgende masseværdier til at bestemme tør operationel masse:

1)

de faktiske masser inklusive besætningens bagage eller

2)

standardmasser, inklusive håndbagage, på 85 kg for flyvebesætningsmedlemmer og 75 kg for kabinebesætningsmedlemmer eller

3)

andre standardmasser, som kan godkendes af myndigheden.

b)

Luftfartsforetagendet skal korrigere den tørre operationelle masse, så eventuel ekstra bagage medregnes. Der skal tages hensyn til placeringen af denne ekstra bagage, når flyvemaskinens tyngdepunkt beregnes.

OPS 1.620

Masseværdier for passagerer og bagage

a)

Luftfartsforetagendet skal beregne massen for passagerer og indchecket bagage ved anvendelse af enten den faktiske vejede masse for hver person og den faktiske vejede masse for bagage eller de standardmasseværdier, som er angivet i nedenstående tabel 1 til 3, bortset fra, når antallet af passagersæder, som er til rådighed, er mindre end 10. I disse tilfælde kan passagermassen bestemmes ved anvendelse af en mundtlig erklæring fra eller på vegne af hver enkelt passager, hvortil der lægges en forudbestemt konstant for håndbagage og beklædning. (Den procedure, der angiver, hvornår der skal vælges faktiske masser eller standardmasser, og proceduren for anvendelse af mundtlige erklæringer skal fremgå af driftshåndbogen.)

b)

Hvis den faktiske masse bestemmes ved vejning, skal luftfartsforetagendet sikre, at passagerernes personlige ejendele og håndbagage medregnes. Denne vejning skal udføres umiddelbart forud for boarding og i et tilstødende område.

c)

Hvis passagermassen bestemmes ved anvendelse af standardmasseværdier, skal standardmasseværdierne i nedenstående tabel 1 og 2 anvendes. Standardmasserne omfatter håndbagage og massen for eventuelle spædbørn under 2 år, som medbringes af en voksen på et passagersæde. Spædbørn, som optager særskilte passagersæder, skal betragtes som børn med henblik på dette underpunkt.

d)

Masseværdier for passagerer — 20 eller flere sæder

1)

Når det samlede antal passagersæder, der er til rådighed på en flyvemaskine, er 20 eller derover, finder standardmasserne for mænd og kvinder i tabel 1 anvendelse. Alternativt kan man i tilfælde, hvor det samlede antal passagersæder, som er til rådighed, er 30 eller derover, anvende masseværdierne for »alle voksne« i tabel 1.

2)

Med henblik på tabel 1 betyder feriecharter en charterflyvning, der udelukkende påregnes at udgøre et element i en charterferierejse. Masseværdierne for feriecharter gælder, forudsat at højst 5 % af de passagersæder, der er installeret i flyvemaskinen, anvendes til ikke-indtægtsgivende befordring af visse passagerkategorier.

Tabel 1

Passagersæder

20 eller derover

30 eller derover

»alle voksne«

Mænd

Kvinder

Alle flyvninger undtagen feriecharter

88 kg

70 kg

84 kg

Feriecharter

83 kg

69 kg

76 kg

Børn

35 kg

35 kg

35 kg

e)

Masseværdier for passagerer — 19 eller færre sæder.

1)

Når det samlede antal passagersæder, der er til rådighed på flyvemaskinen, er 19 eller færre, finder standardmasserne i tabel 2 anvendelse.

2)

På flyvninger, hvor der ikke medbringes håndbagage i kabinen, eller hvor håndbagagen beregnes særskilt, kan der trækkes 6 kg fra ovenstående masser for mænd og kvinder. Genstande såsom en frakke, en paraply, en lille håndtaske eller en pung samt læsestof eller et lille kamera betragtes ikke som håndbagage med henblik på dette underpunkt.

Tabel 2

Passagersæder

1-5

6-9

10-19

Mænd

104 kg

96 kg

92 kg

Kvinder

86 kg

78 kg

74 kg

Børn

35 kg

35 kg

35 kg

f)

Masseværdier for bagage

1)

Når det samlede antal passagersæder, der er til rådighed på flyvemaskinen, er 20 eller flere, finder standardmasseværdierne i tabel 3 anvendelse på hvert stykke indchecket bagage. For flyvemaskiner med 19 eller færre passagersæder skal den faktiske masse af den indcheckede bagage, som er bestemt ved vejning, anvendes.

2)

Med henblik på tabel 3

i)

betyder indenrigsflyvning en flyvning med udgangspunkt og bestemmelsessted inden for en stats grænser,

ii)

betyder flyvninger inden for den europæiske region flyvninger, som ikke er indenrigsflyvninger, og som har udgangspunkt og bestemmelsessted inden for det område, der er angivet i bilag 1 til OPS 1.620f), og

iii)

betyder interkontinental flyvning, som ikke er en flyvning inden for den europæiske region, en flyvning med udgangspunkt og bestemmelsessted på to forskellige kontinenter.

Tabel 3

20 eller flere sæder

Flyvningens type

Standardmasse for bagage

Indenrigs

11 kg

Inden for den europæiske region

13 kg

Interkontinental

15 kg

Alle andre

13 kg

g)

Hvis luftfartsforetagendet ønsker at anvende andre standardmasseværdier end de værdier, der er angivet i ovenstående tabel 1 til 3, skal det underrette myndigheden om begrundelserne herfor og på forhånd opnå myndighedens godkendelse heraf. Luftfartsforetagendet skal også med henblik på godkendelse indlevere en detaljeret vejningsundersøgelsesplan og anvende den statistiske analysemetode, som er angivet i bilag 1 til OPS 1.620g). Når resultaterne af vejningsundersøgelsen er kontrolleret og godkendt af myndigheden, gælder de reviderede standardmasseværdier kun for det pågældende luftfartsforetagende. De reviderede standardmasseværdier kan kun anvendes under forhold, som er i overensstemmelse med de forhold, hvorunder undersøgelsen er foretaget. Hvis de reviderede standardmasser overstiger de masser, som er angivet i tabel 1 til 3, skal disse højere værdier anvendes.

h)

På enhver flyvning, der er identificeret som befordrende et betydeligt antal passagerer, hvis masse, inklusive håndbagage, forventes at overstige standardpassagermassen, skal luftfartsforetagendet bestemme den faktiske masse for sådanne passagerer ved vejning eller ved at tilføje et passende tillæg til massen.

i)

Hvis der anvendes standardmasseværdier for indchecket bagage, og hvis et betydeligt antal passagerer indchecker bagage, som forventes at overstige standardbagagemassen, skal luftfartsforetagendet bestemme den faktiske masse for denne bagage ved vejning eller ved at tilføje et passende tillæg til massen.

j)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at luftfartøjschefen informeres, når der er anvendt en metode, som ikke er standard, til bestemmelse af lastens masse, og at denne metode er angivet i masse- og balancedokumenterne.

OPS 1.625

Masse- og balancedokumentation

(se bilag 1 til OPS 1.625)

a)

Luftfartsforetagendet skal forud for hver flyvning udarbejde masse- og balancedokumentation, som angiver lasten og fordelingen heraf. Masse- og balancedokumentationen skal gøre det muligt for luftfartøjschefen at fastslå, at lasten og dennes fordeling er sådan, at flyvemaskinens masse- og balancebegrænsninger ikke overskrides. Navnet på den person, som har udarbejdet masse- og balancedokumentationen, skal fremgå af dokumentationen. Den person, som fører tilsyn med lastningen af flyvemaskinen, skal med sin underskrift bekræfte, at lasten og dennes fordeling er i overensstemmelse med masse- og balancedokumentationen. Dette dokument skal kunne godkendes af luftfartøjschefen, hvis godkendelse vises ved kontrasignering eller tilsvarende. (se også OPS 1.055a) (12)).

b)

Luftfartsforetagendet skal angive procedurerne for sidste-øjebliksændringer (Last Minute Changes) i lasten.

c)

Under forudsætning af myndighedens godkendelse kan luftfartsforetagendet anvende et alternativ til de procedurer, der kræves i ovenstående punkt a) og b).

Bilag 1 til OPS 1.605

Masse og balance — Generelt

se OPS 1.605

a)

Bestemmelse af en flyvemaskines tørre operationelle masse

1)

Vejning af en flyvemaskine

i)

Nye flyvemaskiner vejes normalt på fabrikken og kan sættes i drift uden at blive vejet igen, hvis deres masse- og balancedata er korrigeret for ændringer, der måtte være foretaget på flyvemaskinen. Det er ikke nødvendigt, at flyvemaskiner, som er overdraget fra et luftfartsforetagende med et godkendt massekontrolprogram til et andet luftfartsforetagende med et godkendt program, vejes forud for det modtagende luftfartsforetagendes ibrugtagning, medmindre der er forløbet mere end 4 år siden den sidste vejning.

ii)

Der skal regelmæssigt foretages fornyet bestemmelse af hver enkelt flyvemaskines individuelle masse og CG-lokalisering (tyngdepunkt). Det maksimale interval mellem to vejninger skal fastsættes af luftfartsforetagendet og skal opfylde kravene i OPS 1.605b). Endvidere skal der foretages fornyet bestemmelse af hver flyvemaskines masse og CG enten ved

A)

vejning eller

B)

beregning, såfremt luftfartsforetagendet kan fremvise den fornødne dokumentation som bevis for gyldigheden af den valgte beregningsmetode, hvis de kumulative ændringer i den tørre operationelle masse overstiger ± 0,5 % af den maksimale landingsmasse, eller hvis den samlede ændring i tyngdepunktet overstiger 0,5 % af den aerodynamiske middelkorde.

2)

Flådens masse og tyngdepunktets position

i)

For en flåde eller en gruppe flyvemaskiner af samme model og konfiguration kan der anvendes en gennemsnitlig tør operationel masse og CG-position som flådemasse og CG-position, forudsat at de tørre operationelle masser og CG-positioner for de enkelte flyvemaskiner overholder de tolerancer, som er angivet i nedenstående underpunkt ii). Endvidere gælder de kriterier, som er angivet i nedenstående underpunkt iii), iv) og a) 3).

ii)

Tolerancer

A)

Hvis den tørre operationelle masse for en given flyvemaskine, som er vejet, eller den beregnede tørre operationelle masse for en given flyvemaskine i en flåde afviger med mere end ± 0,5 % af den maksimale strukturelle landingsmasse fra den fastsatte tørre operationelle masse for flåden, eller hvis CG-positionen afviger med mere end ± 0,5 % af den aerodynamiske middelkorde fra flådens CG, skal den pågældende flyvemaskine udgå af flåden. Der kan oprettes særskilte flåder, som hver har forskellige gennemsnitlige flådemasser.

B)

I tilfælde, hvor flyvemaskinens masse ligger inden for tolerancen for flådens tørre operationelle masse, men hvor flyvemaskinens CG-position falder uden for den tilladte tolerance for flåden, kan flyvemaskinen stadig opereres i henhold til den gældende tørre operationelle masse for flåden, men med en individuel CG-position.

C)

Hvis en bestemt flyvemaskine ved sammenligning med andre flyvemaskiner i flåden har en fysisk forskel, for hvilken der nøjagtigt kan redegøres (f.eks. pantry- eller sædekonfiguration), og som forårsager overskridelse af flådetolerancerne, kan denne flyvemaskine bevares i flåden, forudsat at flyvemaskinens masse og/eller CG-position korrigeres i overensstemmelse hermed.

D)

Flyvemaskiner, for hvilke der ikke er publiceret en aerodynamisk middelkorde, skal opereres med de pågældende flyvemaskiners individuelle masse- og CG-positionsværdier eller skal underkastes en særlig undersøgelse og godkendelse.

iii)

Anvendelse af flådeværdier

A)

Efter vejning af en flyvemaskine, eller hvis der forekommer ændringer i flyvemaskinens udstyr eller konfiguration, skal luftfartsforetagendet efterprøve, at denne flyvemaskine falder inden for de tolerancer, som er angivet i ovenstående underpunkt 2) ii).

B)

Flyvemaskiner, som ikke er blevet vejet siden sidste vurdering af flådens masse, kan fortsat bevares i en flåde, som opereres med flådeværdier, forudsat at de individuelle værdier revideres ved beregning og holdes inden for de tolerancer, der er defineret i ovenstående underpunkt 2) ii). Hvis disse individuelle værdier ikke længere falder inden for de tilladte tolerancer, skal luftfartsforetagendet enten fastsætte nye flådeværdier, som opfylder betingelserne i ovenstående underpunkt 2) i) og 2) ii), eller operere de flyvemaskiner, som ikke falder inden for grænserne, med deres individuelle værdier.

C)

For at føje en flyvemaskine til en flåde, som opereres med flådeværdier, skal luftfartsforetagendet ved vejning eller beregning efterprøve, at flyvemaskinens faktiske værdier falder inden for de tolerancer, der er angivet i ovenstående underpunkt 2) ii).

iv)

For at opfylde ovenstående underpunkt 2) i) skal flådeværdierne som minimum opdateres efter hver vurdering af flådens masse.

3)

Antal flyvemaskiner, som skal vejes for at opnå flådeværdier

i)

Hvis »n« er antallet af flyvemaskiner i flåden, som anvender flådeværdier, skal luftfartsforetagendet i perioden mellem to vurderinger af flådemassen mindst veje et bestemt antal flyvemaskiner, som er defineret i nedenstående tabel:

Antal flyvemaskiner i flåden

Mindste antal vejninger

2 eller 3

n

4 til 9

(n + 3)/2

10 eller derover

(n + 51)/10

ii)

Ved valget af, hvilke flyvemaskiner der skal vejes, skal der vælges de flyvemaskiner i flåden, som ikke er blevet vejet i den længste periode.

iii)

Tidsrummet mellem to vurderinger af flådens masse må ikke overstige 48 måneder.

4)

Vejningsprocedure

i)

Vejningen skal udføres enten af producenten eller af en godkendt vedligeholdelsesvirksomhed.

ii)

Der skal træffes almindelige forholdsregler, som er i overensstemmelse med god praksis, såsom

A)

kontrol af, at flyvemaskinen og dennes udstyr er fyldestgørende,

B)

konstatering af, at der er behørigt redegjort for væsker,

C)

sikring af, at flyvemaskinen er ren, og

D)

sikring af, at vejningen er udført i en lukket bygning.

iii)

Enhver form for udstyr, som anvendes til vejningen, skal være behørigt kalibreret og nulstillet og skal anvendes i overensstemmelse med producentens instruktioner. Enhver vægt skal inden for 2 år eller inden for den periode, der er fastsat af producenten af vejningsudstyret, afhængigt af, hvilket tidsrum der er kortest, være kalibreret enten af producenten eller af en civil vejnings- og målingsafdeling eller af en behørigt godkendt virksomhed. Udstyret skal gøre det muligt at bestemme flyvemaskinens masse nøjagtigt.

b)

Særlige standardmasser for trafiklast. Ud over standardmasser for passagerer og indchecket bagage kan luftfartsforetagendet indsende standardmasser for andre typer af last til godkendelse hos myndigheden.

c)

Lastning af flyvemaskinen

1)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at lastningen af foretagendets flyvemaskiner udføres under tilsyn af kvalificeret personale.

2)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at lastningen af fragten sker i overensstemmelse med de data, der anvendes til beregning af flyvemaskinens masse og balance.

3)

Luftfartsforetagendet skal overholde yderligere strukturelle begrænsninger såsom styrkebegrænsningerne for gulve, den maksimale last pr. løbende meter, den maksimale masse pr. lastrum og/eller det maksimale sædeantal.

d)

Tyngdepunktsgrænser

1)

Operationelt tyngdepunktsområde. Medmindre der anvendes sædefordeling, og medmindre der i balanceberegningen er nøjagtigt redegjort for effekten af antal passagerer pr. sæderække, effekten af fragt i de enkelte lastrum og effekten af brændstof i de enkelte tanke, skal der anvendes operationelle margener på det certificerede tyngdepunktsområde. Ved fastsættelsen af CG-margenerne skal der tages hensyn til mulige afvigelser fra den antagede lastfordeling. Såfremt der anvendes frit sædevalg, skal luftfartsforetagendet indføre procedurer for at sikre, at flyve- eller kabinebesætningen iværksætter korrigerende foranstaltninger, hvis der forekommer et ekstremt sædevalg i længderetningen. CG-margenerne og de hertil hørende operationelle procedurer, herunder anslået fordeling af passagerer på sæder, skal kunne godkendes af myndigheden.

2)

Tyngdepunkt under flyvning. Ud over ovenstående underpunkt d) 1) skal luftfartsforetagendet endvidere påvise, at der i procedurerne fuldt ud er taget hensyn til den ekstreme variation i tyngdepunktsvandringen under flyvning, som forårsages af passager-/besætningsbevægelser og brændstofforbrug/-overførsel.

Bilag 1 til OPS 1.620f)

Definition af området for flyvninger i den europæiske region

Med henblik på OPS 1.620f) forstås ved flyvninger i den europæiske region, ud over indenrigsflyvninger, flyvninger, som udføres inden for det område, der afgrænses af loxodrome kompaslinjer mellem følgende punkter:

N7200

E04500

N4000

E04500

N3500

E03700

N3000

E03700

N3000

W00600

N2700

W00900

N2700

W03000

N6700

W03000

N7200

W01000

N7200

E04500

som vist i figur 1 nedenfor:

Figur 1

Den europæiske region

Image

Bilag 1 til OPS 1.620g)

Procedure for fastsættelse af reviderede standardmasseværdier for passagerer og bagage

a)

Passagerer

1)

Metode for stikprøvekontrol af vægt. Gennemsnitsmassen for passagerer og deres håndbagage skal bestemmes ved vejning, hvor der udtages tilfældige stikprøver. Udvælgelsen af de tilfældige stikprøver skal i art og omfang være repræsentativ for passagervolumenet under hensyn til operationstypen, hyppigheden af flyvninger på de forskellige ruter, ud- og hjemrejseflyvninger, den pågældende årstid og flyvemaskinens sædekapacitet.

2)

Stikprøvernes omfang. Undersøgelsesplanen skal som minimum omfatte vejning af den største af følgende størrelser:

i)

Et antal passagerer, som beregnes ud fra et prøveudsnit ved anvendelse af almindelige statistiske procedurer og baseret på et relativt konfidensinterval (nøjagtighed) på 1 % for alle voksne og 2 % for hver enkelt gennemsnitsmasse for henholdsvis mænd og kvinder, og

ii)

for flyvemaskiner

A)

med en passagersædekapacitet på 40 eller flere i alt 2 000 passagerer eller

B)

med en passagersædekapacitet på 40 eller færre i alt 50 × (passagersædekapaciteten).

3)

Passagermasser. I passagermassen skal medregnes massen for de ejendele, som medbringes, når passagerne går om bord på flyvemaskinen. Ved udtagning af tilfældige stikprøver af passagermasser skal spædbørn vejes sammen med den voksne ledsager (se også OPS 1.620 c) d) og e)).

4)

Vejningssted. Til vejning af passagerer skal der vælges et område, som ligger så tæt som muligt på flyvemaskinen, på et sted, hvor en ændring i passagermassen ved bortskaffelse eller anskaffelse af flere personlige ejendele er usandsynlig, inden passagererne går om bord på flyvemaskinen.

5)

Vejemaskine. Vejemaskinen, som skal anvendes til vejning af passagerer, skal have en kapacitet på mindst 150 kg. Massen skal vises med mindsteskalainddelinger på 500 g. Vejemaskinen skal have en nøjagtighed på 0,5 % eller 200 g, afhængigt af, hvilket tal der er størst.

6)

Registrering af masseværdier. Passagerernes masse, den tilsvarende passagerkategori (dvs. mænd, kvinder, børn) og rutenummer skal registreres for hver flyvning, der medtages i undersøgelsen.

b)

Indchecket bagage. Den statistiske procedure for bestemmelse af de reviderede standardbagagemasseværdier baseret på gennemsnitlige bagagemasser af den krævede minimumsstørrelse for stikprøver er stort set den samme som den procedure, der anvendes for passagerer, og som er angivet i underpunkt a) 1). Det relative konfidensinterval (nøjagtighed) for bagage er 1 %. Der skal vejes mindst 2 000 stykker indchecket bagage.

c)

Bestemmelse af reviderede standardmasseværdier for passagerer og indchecket bagage.

1)

For at sikre, at anvendelsen af reviderede standardmasseværdier for passagerer og indchecket bagage frem for anvendelse af faktiske masser, der er bestemt ved vejning, ikke får negativ indvirkning på driftssikkerheden, skal der udføres en statistisk analyse. En sådan analyse vil resultere i gennemsnitlige masseværdier for passagerer og bagage samt i andre data.

2)

På flyvemaskiner med 20 eller flere passagersæder gælder disse gennemsnitsværdier som reviderede standardmasseværdier for mænd og kvinder.

3)

På mindre flyvemaskiner skal nedenstående forøgelser lægges til den gennemsnitlige passagermasse for at opnå de reviderede standardmasseværdier:

Antal passagersæder

Krævet masseforøgelse

1-5 inkl.

16 kg

6-9 inkl.

8 kg

10-19 inkl.

4 kg

Alternativt kan de reviderede (gennemsnitlige) standardmasseværdier for »alle voksne« anvendes for flyvemaskiner med 30 eller flere passagersæder. De reviderede (gennemsnitlige) standardmasseværdier for indchecket bagage gælder for flyvemaskiner med 20 eller flere passagersæder.

4)

Luftfartsforetagenderne har muligheden for at indsende en detaljeret undersøgelsesplan til myndigheden til godkendelse og efterfølgende mulighed for at afvige fra den reviderede standardmasseværdi under forudsætning af, at denne afvigende værdi er bestemt ved anvendelse af den procedure, der er beskrevet i dette bilag. Sådanne afvigelser skal revideres med intervaller, som ikke overstiger 5 år.

5)

De reviderede standardmasseværdier for »alle voksne« skal baseres på et forholdstal for mænd/kvinder på 80/20 for alle flyvninger, dog bortset fra feriecharterflyvninger, hvor fordelingen er 50/50. Hvis et luftfartsforetagende ønsker at opnå godkendelse til at anvende et andet fordelingstal på bestemte ruter eller flyvninger, skal der indsendes data til myndigheden, som viser, at det alternative fordelingstal mellem mænd og kvinder er forsigtigt anslået og dækker mindst 84 % af den faktiske fordeling af mænd og kvinder ved prøveudtagning af mindst 100 repræsentative flyvninger.

6)

De gennemsnitlige masseværdier, som opnås, afrundes til det nærmeste hele tal i kg. Masseværdierne for indchecket bagage afrundes til nærmeste 0,5 kg, alt efter, hvad der er hensigtsmæssigt.

Bilag 1 til OPS 1.625

Masse- og balancedokumentation

a)

Masse- og balancedokumentation

1)

Indhold

i)

Masse- og balancedokumentationen skal indeholde følgende oplysninger:

A)

flyvemaskinens registreringsnummer og type,

B)

flyvningens identifikationsnummer og dato,

C)

luftfartøjschefens identitet,

D)

identiteten af den person, som har udarbejdet dokumentet,

E)

flyvemaskinens tørre operationelle masse og det tilsvarende CG,

F)

brændstofmassen ved start og brændstofmassen for flyvningen,

G)

massen for andre forbrugsvarer, som ikke er brændstof,

H)

lastens sammensætning, herunder passagerer, bagage, fragt og ballast,

I)

startmasse, landingsmasse og masse uden brændstof,

J)

fordeling af last,

K)

gældende CG-positioner for flyvemaskinen og

L)

grænsemasse og CG-værdier.

ii)

Luftfartsforetagendet kan udelade visse af disse data fra masse- og balancedokumentationen under forudsætning af myndighedens godkendelse.

2)

Sidste-øjebliksændringer. Hvis der forekommer en sidste-øjebliksændring, efter at masse- og balancedokumentationen er udarbejdet, skal luftfartøjschefen underrettes herom, og sidste-øjebliksændringen skal indføjes i masse- og balancedokumentationen. Den højst tilladte ændring i antallet af passagerer eller last, der kan godkendes som en sidste-øjebliksændring, skal angives i driftshåndbogen. Hvis dette antal overskrides, skal der udarbejdes nye masse- og balancedokumentation.

b)

Computerstyrede systemer. Hvis masse- og balancedokumentationen udarbejdes ved hjælp af et computerstyret masse- og balancesystem, skal luftfartsforetagendet efterprøve integriteten af disse uddata. Luftfartsforetagendet skal oprette et system for at kontrollere, at ændringer i luftfartsforetagendets inddata behørigt indarbejdes i systemet, og at systemet fortløbende fungerer tilfredsstillende, ved at efterprøve uddataene med mindst 6 måneders mellemrum.

c)

Masse- og balancesystemer om bord. Luftfartsforetagendet skal indhente myndighedens godkendelse, hvis luftfartsforetagendet ønsker at anvende et computersystem om bord for masse- og balanceværdier som primær kilde til afsendelse af flyvemaskiner.

d)

Dataforbindelse. Når masse- og balancedokumentation sendes til flyvemaskiner via dataforbindelse, skal der på jorden forefindes kopi af den endelige masse- og balancedokumentation i den form, hvori den er godkendt af luftfartøjschefen.

SUBPART K

INSTRUMENTER OG UDSTYR

OPS 1.630

Generel indledning

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at en flyvning ikke påbegyndes, medmindre de instrumenter og det udstyr, der kræves i henhold til denne subpart, er

1)

godkendt, bortset fra det i underpunkt c) angivne, og installeret i overensstemmelse med de gældende krav til instrumenter og udstyr inklusive minimumspræstationsnormen og de operationelle krav og luftdygtighedskravene og

2)

i funktionsdygtig stand til den type operation, der skal udføres, bortset fra det i MEL angivne (se OPS 1.030).

b)

Minimumspræstationsnormerne for instrumenter og udstyr er de normer, der er foreskrevet i de gældende European Technical Standard Orders (ETSO) som angivet i de gældende specifikationer vedrørende European Technical Standard Orders (CS-TSO), medmindre der foreskrives andre præstationsnormer i operations- eller luftdygtighedskodeksen. Instrumenter og udstyr, som på datoen for gennemførelsen af OPS opfylder andre konstruktions- og præstationsspecifikationer end ETSO, kan forblive i drift eller kan installeres, medmindre der i denne subpart er foreskrevet yderligere krav. Instrumenter og udstyr, der allerede er godkendt, skal ikke overholde en revideret ETSO eller en anden revideret specifikation end ETSO, medmindre der foreskrives et krav med tilbagevirkende kraft.

c)

Følgende elementer kræver ikke udstyrsgodkendelse:

1)

sikringer omtalt i OPS 1.635,

2)

stavlygter omtalt i OPS 1.640a) 4),

3)

en nøjagtig tidsmåler omtalt i OPS 1.650b) & 1.652b),

4)

kortholder omtalt i OPS 1.652n),

5)

førstehjælpskasser omtalt i OPS 1.745,

6)

medicinsk nødudstyr omtalt i OPS 1.755,

7)

megafoner omtalt i OPS 1.810,

8)

overlevelsesudstyr og pyroteknisk signaludstyr omtalt i OPS 1.835a) og c) og

9)

drivankre og udstyr til fortøjning, forankring eller manøvrering af vandflyvemaskiner og amfibieflyvemaskiner på vand omtalt i OPS 1.840.

d)

Hvis et flyvebesætningsmedlem skal anvende et udstyr på sin plads under flyvningen, skal dette være nemt at betjene fra den pågældende plads. Hvis et og samme udstyr skal betjenes af mere end ét medlem af flyvebesætningen, skal det installeres, så det umiddelbart kan betjenes fra en given plads, hvorfra det bliver nødvendigt at betjene udstyret.

e)

De instrumenter, der anvendes af ethvert flyvebesætningsmedlem, skal være placeret således, at flyvebesætningsmedlemmet nemt kan se visningerne fra sin plads med mindst mulig ændring af den stilling og synslinje, som besætningsmedlemmet normalt indtager, når vedkommende ser fremad langs flyvevejen. Når et enkelt instrument i en flyvemaskine skal betjenes af mere end 1 medlem af flyvebesætningen, skal det være installeret således, at instrumentet er synligt fra hver relevant flyvebesætningsplads.

OPS 1.635

Udstyr til beskyttelse af kredsløb

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, hvori der anvendes sikringer, medmindre der under flyvningen er reservesikringer til rådighed, som mindst svarer til 10 % af antallet af sikringer med hver nominel ydelse eller tre med hver nominel ydelse afhængigt af, hvilket antal der er størst.

OPS 1.640

Flyvemaskinens operationslys

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre den er udstyret med følgende

a)

Til flyvning om dagen

1)

antikollisionslyssystem,

2)

lys, som leveres fra flyvemaskinens elektriske system, og som sikrer tilstrækkelig belysning af alle instrumenter og alt udstyr, der er vigtigt for en sikker operation af flyvemaskinen,

3)

lys, som leveres fra flyvemaskinens elektriske system, og som sikrer belysning af alle passagerkabiner, og

4)

en stavlygte til hvert krævet besætningsmedlem, som er lettilgængelig for besætningsmedlemmerne, når de sidder på deres anviste pladser.

b)

Ved flyvning om natten, ud over det i ovenstående punkt a) angivne udstyr

1)

navigations/positionslys og

2)

to landingslys eller et enkelt lys med to glødetråde med separat strømtilførsel og

3)

lys, der overholder de internationale søvejsregler, såfremt flyvemaskinen er en vandflyvemaskine eller en amfibieflyvemaskine.

OPS 1.645

Vinduesviskere

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse på mere end 5 700 kg, medmindre den på hver pilotplads er udstyret med en vinduesvisker eller tilsvarende anordning til at holde en del af forruden fri for nedbør.

OPS 1.650

VFR-flyvninger om dagen — Flyve- og navigationsinstrumenter og tilknyttet udstyr

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine om dagen i overensstemmelse med visuelflyveregler (VFR), medmindre den er udstyret med flyve- og navigationsinstrumenterne og det hertil knyttede udstyr, og medmindre, hvor dette er relevant, det sker på de i nedenstående underpunkter anførte betingelser:

a)

et magnetkompas,

b)

en nøjagtig tidsmåler, som viser tiden i timer, minutter og sekunder,

c)

en følsom trykhøjdemåler, der er kalibreret i fod med en underskalaindstilling, der er kalibreret i hektopascal/millibar, som kan indstilles til ethvert barometertryk, hvortil den sandsynligvis skal indstilles under flyvningen,

d)

en flyvehastighedsmåler, der er kalibreret i knob,

e)

en vertikal hastighedsmåler,

f)

en drejningsviser og tværkraftmåler (turn and slip indicator) eller en drejningskoordinator med indbygget tværkraftmåler,

g)

flyvestillingsindikator (kunstig horisont),

h)

en stabiliseret retningsindikator og

i)

et hjælpemiddel, som i cockpittet kan angive lufttemperaturen udenfor kalibreret i grader celsius,

j)

Ved flyvninger af en varighed, som ikke overstiger 60 minutter, som starter og lander på samme flyveplads, og som forbliver inden for 50 nm fra den pågældende flyveplads, kan alle de instrumenter, som foreskrives i ovenstående underpunkt f), g) og h) og nedenstående underpunkt k) 4), k) 5) og k) 6), erstattes enten af en drejningsviser og tværkraftmåler eller af en drejningskoordinator med indbygget tværkraftmåler eller af såvel en flyvestillingsindikator som en tværkraftmåler,

k)

Når der kræves to piloter, skal andenpilotens plads have følgende særskilte instrumenter:

1)

en følsom trykhøjdemåler, der er kalibreret i fod med en underskalaindstilling, der er kalibreret i hektopascal/millibar, som kan indstilles til ethvert barometertryk, hvortil den sandsynligvis skal indstilles under flyvningen,

2)

en flyvehastighedsmåler, der er kalibreret i knob,

3)

en vertikal hastighedsmåler,

4)

en drejningsviser og tværkraftmåler (turn and slip indicator) eller en drejningskoordinator med indbygget tværkraftmåler,

5)

en flyvestillingsindikator (kunstig horisont) og

6)

en stabiliseret retningsindikator,

l)

Hvert system til visning af flyvehastighed skal være udstyret med et opvarmet pitotrør eller tilsvarende anordning, der forhindrer funktionssvigt som følge af enten kondens eller isdannelse, for

1)

flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg eller med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9,

2)

flyvemaskiner, som den 1. april 1999 eller på en senere dato for første gang har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis,

m)

Når der kræves instrumenter i to eksemplarer, omfatter kravet særskilte displays for hver pilot og særskilte selektorer eller andet tilknyttet udstyr, hvor dette er relevant,

n)

Alle flyvemaskiner skal være udstyret med anordninger, som viser, når strømforsyningen til de krævede flyveinstrumenter er utilstrækkelig, og

o)

alle flyvemaskiner med sammentrykkelighedsbegrænsninger, som ikke på anden måde vises af de krævede flyvehastighedsmålere, skal være udstyret med en machtalmåler ved hver pilotplads,

p)

Luftfartsforetagendet må ikke udføre VFR-flyvninger om dagen, medmindre flyvemaskinen er udstyret med hovedtelefoner med boommikrofon eller tilsvarende for hvert flyvebesætningsmedlem på cockpittjeneste.

OPS 1.652

IFR- eller natflyvninger — Flyve- og navigationsinstrumenter og tilknyttet udstyr

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i overensstemmelse med instrumentflyvereglerne (IFR) eller om natten i overensstemmelse med visuelflyvereglerne (VFR), medmindre flyvemaskinen er udstyret med flyve- og navigationsinstrumenterne og det hertil knyttede udstyr og medmindre, hvor dette er relevant, det sker på de i nedenstående underpunkter anførte betingelser:

a)

et magnetkompas,

b)

en nøjagtig tidsmåler, som viser tiden i timer, minutter og sekunder,

c)

to følsomme trykhøjdemålere, der er kalibreret i fod med underskalaindstillinger, der er kalibreret i hektopascal/millibar, som kan indstilles til ethvert barometertryk, hvortil de sandsynligvis skal indstilles under flyvningen; disse højdemålere skal være forsynet med tromlehøjdemåler eller tilsvarende visning,

d)

et system til visning af flyvehastighed med opvarmet pitotrør eller tilsvarende anordning, der forhindrer funktionssvigt som følge af enten kondens eller isdannelse, inklusive advarselsindikator, som viser svigt i pitotopvarmeren. Kravet om en advarselsindikator, der viser svigt i pitotopvarmeren, gælder ikke for flyvemaskiner, som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på 9 eller færre sæder eller en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder, og som har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis inden den 1. april 1998,

e)

en vertikal hastighedsmåler,

f)

en drejningsviser og tværkraftmåler,

g)

en flyvestillingsindikator (kunstig horisont),

h)

en stabiliseret retningsindikator,

i)

et hjælpemiddel, som i cockpittet kan angive lufttemperaturen udenfor kalibreret i grader celsius, og

j)

to uafhængige statiske tryksystemer, dog er det tilladt for propeldrevne flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder at have et statisk tryksystem og en alternativ kilde til statisk tryk.

k)

Når der kræves to piloter, skal andenpilotens plads have følgende særskilte instrumenter:

1)

en følsom trykhøjdemåler, der er kalibreret i fod med en underskalaindstilling, der er kalibreret i hektopascal/millibar, som kan indstilles til ethvert barometertryk, hvortil den sandsynligvis skal indstilles under flyvningen, og som kan være en af de 2 højdemålere, der kræves i ovenstående underpunkt c), Disse højdemålere skal være forsynet med tromlehøjdemåler eller tilsvarende visning,

2)

et system til visning af flyvehastighed med opvarmet pitotrør eller tilsvarende anordning, der forhindrer funktionssvigt som følge af enten kondens eller isdannelse, inklusive advarselsindikator, som viser svigt i pitotopvarmeren. Kravet om en advarselsindikator, der viser svigt i pitotopvarmeren, gælder ikke for flyvemaskiner, som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på 9 eller færre sæder eller en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder, og som har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis inden den 1. april 1998,

3)

en vertikal hastighedsmåler,

4)

en drejningsviser og tværkraftmåler,

5)

en flyvestillingsindikator (kunstig horisont) og

6)

en stabiliseret retningsindikator.

l)

Flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse, som overstiger 5 700 kg, eller som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder, skal være udstyret med en yderligere standby-flyvestillingsindikator (kunstig horisont), som kan betjenes fra begge pilotpladser, og som

1)

strømforsynes kontinuerligt under normal drift, og som efter totalt svigt i det normale elproduktionssystem strømforsynes fra en kilde, der er uafhængig af det normale elproduktionssystem,

2)

fungerer pålideligt i mindst 30 minutter efter totalt svigt i det normale elproduktionssystem under hensyn til andre belastninger af nødstrømsforsyningen og til de operationelle procedurer,

3)

fungerer uafhængigt af eventuelle andre systemer til visning af flyvestilling,

4)

automatisk er operativ efter totalt svigt i det normale elproduktionssystem, og som

5)

er passende oplyst i alle faser af operationen,

bortset fra flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder, som allerede er registreret i en medlemsstat den 1. april 1995, og som er udstyret med en standby-flyvestillingsindikator på venstre instrumentbræt.

m)

Ved overholdelse af ovenstående underpunkt l) skal det være klart synligt for flyvebesætningen, når den i det pågældende underpunkt krævede standby-flyvestillingsindikator fungerer på nødstrøm. Hvis standby-flyvestillingsindikatoren har sin egen dedicerede strømforsyning, skal der være en tilknyttet indikation enten på instrumentet eller på instrumentbrættet, når denne strømforsyning er i brug.

n)

En kortholder i en letlæselig position, som kan belyses med henblik på natflyvninger.

o)

Hvis standby-instrumentsystemet til visning af flyvestilling er certificeret i henhold til CS 25.130b) 4) eller tilsvarende, kan drejningsviserne og tværkraftmålerne (turn and slip indicators) erstattes af tværkraftmålere.

p)

Når der kræves instrumenter i to eksemplarer, omfatter kravet særskilte displays til hver pilot og særskilte selektorer eller andet tilknyttet udstyr, hvor dette er relevant.

q)

Alle flyvemaskiner skal være udstyret med anordninger, som viser, når strømforsyningen til de krævede flyveinstrumenter er utilstrækkelig, og

r)

alle flyvemaskiner med sammentrykkelighedsbegrænsninger, som ikke på anden måde vises af de krævede flyvehastighedsmålere, skal være udstyret med en machtalmåler ved hver pilotplads.

s)

Luftfartsforetagendet må ikke udføre IFR- eller natflyvninger, medmindre flyvemaskinen er udstyret med hovedtelefoner med boommikrofon eller tilsvarende for hvert flyvebesætningsmedlem på cockpittjeneste og en sendeknap på rattet til hver krævet pilot.

OPS 1.655

Yderligere udstyr ved enpilotflyvninger i henhold til IFR eller om natten

Luftfartsforetagendet må ikke udføre IFR-enpilotflyvninger, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en autopilot med mindst højdehold og fast kursindstilling.

OPS 1.660

Højdevarslingssystem

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en turbinedrevet propelflyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse, som overstiger 5 700 kg, eller som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder, eller en turbojetdrevet flyvemaskine, medmindre den er udstyret med et højdevarslingssystem, som er i stand til

1)

at advare flyvebesætningen, når flyvemaskinen nærmer sig en forudvalgt højde, og

2)

at advare flyvebesætningen med mindst et lydsignal, når flyvemaskinen enten over eller under afviger fra en forudvalgt højde,

dog bortset fra flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder og med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder, hvis første individuelle luftdygtighedsbevis er udstedt inden den 1. april 1972, og som allerede var registreret i en medlemsstat den 1. april 1995.

OPS 1.665

Ground proximity warning system (GPWS-system) og terrænadvarselssystem (Terrain Awareness and Warning System — TAWS-system)

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en turbinedrevet propelflyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse, som overstiger 5 700 kg, eller som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder, medmindre den er udstyret med et GPWS-system, der omfatter en funktion, der forud advarer om faren for terræn (Terrain Awareness and Warning System — TAWS).

b)

GPWS-systemet skal automatisk ved hjælp af lydsignaler, som kan suppleres med visuelle signaler, advare flyvebesætningen rettidigt og tydeligt om faldhastighed, terrænnærhed, højdetab efter start eller cirkling, ukorrekt landingskonfiguration og afvigelse fra den nedadgående glidevinkel.

c)

TAWS-systemet skal automatisk ved hjælp af visuelle signaler og lydsignaler og et TAWS-display forsyne flyvebesætningen med tilstrækkelig alarmeringstid til at forhindre begivenheder med kontrolleret flyvning ind i terræn, ligesom der skal være mulighed for visning af forudliggende hindringer samt indikation af grænsen for frigang af terræn.

OPS 1.668

Advarselssystem for kollisioner i luften (Airborne Collision Avoidance System — ACAS)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en turbinedrevet propelflyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse, som overstiger 5 700 kg, eller som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 sæder, medmindre den er udstyret med et advarselssystem for kollisioner i luften med et minimumspræstationsniveau på mindst ACAS II.

OPS 1.670

Vejrradarudstyr under flyvning

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere

1)

en trykreguleret flyvemaskine eller

2)

en ikke-trykreguleret flyvemaskine, som har en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, eller

3)

en ikke-trykreguleret flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder, medmindre flyvemaskinen er udstyret med et vejrradarudstyr under flyvning, når den opereres om natten eller under instrumentvejrforhold i områder, hvor tordenvejr eller andre potentielt farlige vejrforhold, som kan opdages med en luftbåren vejradar, kan forventes at forekomme langs ruten.

b)

For trykregulerede propeldrevne flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på ikke over 5 700 kg og en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på ikke over 9 sæder kan vejrradarudstyr under flyvning erstattes af andet udstyr, som kan spore tordenvejr og andre potentielt farlige vejrforhold, der kan opdages med luftbåret vejrradarudstyr, under forudsætning af myndighedens godkendelse.

OPS 1.675

Udstyr til flyvning under forhold med isdannelse

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine under forhold med forventet eller faktisk isdannelse, medmindre flyvemaskinen er certificeret og udstyret til at operere under sådanne forhold.

b)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine under forhold med forventet eller faktisk isdannelse om natten, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en anordning, som kan belyse eller spore isdannelsen. Enhver form for belysning, som anvendes, skal være af en type, som ikke forårsager blænding eller refleksion, der kunne hæmme besætningsmedlemmerne i at udføre deres opgaver.

OPS 1.680

Udstyr til sporing af kosmisk stråling

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine over 15 000 m (49 000 ft), medmindre den er udstyret med et instrument til fortløbende at måle og vise dosishastigheden af den samlede kosmiske stråling, som modtages (dvs. den samlede ionisering og neutronstråling af galaktisk eller solarisk oprindelse) og den kumulative dosis på hver flyvning.

OPS 1.685

Flyvebesætningens interne samtaleanlæg

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, på hvilken der kræves en flyvebesætning på mere end ét medlem, medmindre flyvemaskinen er udstyret med et internt samtaleanlæg til flyvebesætningen, inklusive hovedtelefoner og mikrofoner, som ikke er håndholdte, til brug for alle medlemmer af flyvebesætningen.

OPS 1.690

Internt samtaleanlæg til besætningsmedlemmerne

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse over 15 000 kg eller en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 sæder, medmindre flyvemaskinen er udstyret med et internt samtaleanlæg til besætningsmedlemmerne; undtaget herfra er flyvemaskiner, som inden den 1. april 1965 for første gang har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis, og som allerede var registreret i en medlemsstat den 1. april 1995.

b)

Det i dette punkt krævede samtaleanlæg til besætningsmedlemmerne skal

1)

fungere uafhængigt af højttaleranlægget, dog bortset fra opkaldsstation, hovedtelefoner, mikrofoner, omkoblere og signalanordninger,

2)

være et hjælpemiddel til tovejskommunikation mellem cockpittet og

i)

hver passagerkabine,

ii)

hvert pantry, der er placeret andre steder end på passagerdækniveau, og

iii)

hver fjerntliggende besætningskabine, som ikke befinder sig på passagerdækket, og som ikke er lettilgængelig fra en passagerkabine,

3)

være lettilgængeligt, så det kan betjenes fra hver af de krævede flyvebesætningspladser i cockpittet,

4)

være lettilgængeligt, så det kan betjenes på de krævede kabinebesætningspladser, som ligger tæt på hver enkelt eller hvert par af nødudgange på gulvniveau,

5)

have et varslingssystem, der omfatter lydsignaler eller visuelle signaler, som kan anvendes af flyvebesætningsmedlemmer til at alarmere kabinebesætningen og af kabinebesætningsmedlemmer til at alarmere flyvebesætningen,

6)

have en anordning, så modtageren af et opkald kan afgøre, om det er et normalt opkald eller et nødopkald, og

7)

på jorden være et hjælpemiddel til tovejskommunikation mellem jordpersonalet og mindst to flyvebesætningsmedlemmer.

OPS 1.695

Højttaleranlæg

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 sæder, medmindre der er installeret et højttaleranlæg.

b)

Det i dette punkt krævede højttaleranlæg skal

1)

fungere uafhængigt af de interne samtaleanlæg, dog bortset fra opkaldsstation, hovedtelefoner, mikrofoner, omkoblere og signalanordninger,

2)

være lettilgængeligt, så det umiddelbart kan betjenes fra hver af de krævede flyvebesætningspladser,

3)

for hver krævet passagernødudgang på gulvniveau, som har et tilstødende kabinebesætningssæde, have en mikrofon, som er lettilgængelig for det siddende kabinebesætningsmedlem, dog kan én mikrofon betjene mere end én udgang under forudsætning af, at udgangenes nærhed muliggør verbal kommunikation uden hjælpemidler mellem siddende kabinebesætningsmedlemmer,

4)

kunne betjenes inden for 10 sekunder af et kabinebesætningsmedlem på hver af de pladser i kabinen, hvorfra der er adgang til at betjene anlægget, og

5)

kunne høres og være forståeligt på alle passagersæder, toiletter og kabinebesætningssæder og arbejdspladser.

OPS 1.700

Cockpit voice rekordere-1

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis den 1. april 1998 eller derefter, og som

1)

er en turbinedrevet flermotoret flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder, eller

2)

har en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg,

medmindre flyvemaskinen er udstyret med en cockpit voice rekorder, som med henvisning til en tidsskala rekorderer

i)

talekommunikation, som sendes fra eller modtages i cockpittet via radio,

ii)

det auditive miljø i cockpittet, herunder uden afbrydelse de lydsignaler, der modtages fra hver boom- og maskemikrofon i brug,

iii)

flyvebesætningsmedlemmernes talekommunikation i cockpittet ved hjælp af flyvemaskinens interne samtaleanlæg,

iv)

tale- eller lydsignaler, som identificerer navigations- eller indflyvningshjælpemidler, og som opfanges af en hovedtelefon eller højttaler, og

v)

flyvebesætningsmedlemmernes talekommunikation i cockpittet ved hjælp af flyvemaskinens højttaleranlæg, hvis et sådant er installeret.

b)

Cockpit voice rekorderen skal være i stand til at bevare informationer, der er rekorderet i løbet af mindst de sidste 2 timer, hvor rekorderen er i brug, dog kan denne periode nedsættes til 30 minutter for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder.

c)

Cockpit voice rekorderen skal automatisk begynde at rekordere, før flyvemaskinen ved egen kraft bevæger sig, og skal fortsætte med at rekordere indtil flyvningens afslutning, når flyvemaskinen ikke længere er i stand til at bevæge sig ved egen kraft. Endvidere skal cockpit voice rekorderen, afhængigt af tilgængeligheden af elektrisk strøm, begynde at rekordere så tidligt som muligt under cockpitchecks før motorstart ved flyvningens begyndelse indtil cockpitchecks umiddelbart efter motorstandsning ved flyvningens afslutning.

d)

Cockpit voice rekorderen skal have en anordning, som medvirker til at lokalisere den pågældende rekorder i vand.

OPS 1.705

Cockpit voice rekordere-2

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en turbinedreven flermotoret flyvemaskine, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis den 1. januar 1990 eller derefter frem til og med den 31. marts 1998, og som har en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder og en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en cockpit voice rekorder, som rekorderer

1)

talekommunikation, som sendes fra eller modtages i cockpittet via radio,

2)

det auditive miljø i cockpittet, herunder, hvor det er gennemførligt, uden afbrydelse de lydsignaler, der modtages fra hver boom- og maskemikrofon i brug,

3)

flyvebesætningsmedlemmernes talekommunikation i cockpittet ved hjælp af flyve-maskinens interne samtaleanlæg,

4)

tale- eller lydsignaler, som identificerer navigations- eller indflyvningshjælpemidler, og som opfanges af en hovedtelefon eller højttaler, og

5)

flyvebesætningsmedlemmernes talekommunikation i cockpittet ved hjælp af flyvemaskinens højttaleranlæg, hvis et sådant er installeret.

b)

Cockpit voice rekorderen skal være i stand til at bevare informationer, der er rekorderet i løbet af mindst de sidste 30 minutter, hvor rekorderen er i brug.

c)

Cockpit voice rekorderen skal begynde at rekordere, før flyvemaskinen ved egen kraft bevæger sig, og skal fortsætte med at rekordere indtil flyvningens afslutning, når flyvemaskinen ikke længere er i stand til at bevæge sig ved egen kraft. Endvidere skal cockpit voice rekorderen, afhængigt af tilgængeligheden af elektrisk strøm, begynde at rekordere så tidligt som muligt under cockpitchecks før flyvningen indtil cockpitchecks umiddelbart efter motorstandsning ved flyvningens afslutning.

d)

Cockpit voice rekorderen skal have en anordning, som medvirker til at lokalisere den pågældende rekorder i vand.

OPS 1.710

Cockpit voice rekordere-3

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis før den 1. april 1998, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en cockpit voice rekorder, som rekorderer

1)

talekommunikation, som sendes fra eller modtages i cockpittet via radio,

2)

det auditive miljø i cockpittet,

3)

flyvebesætningsmedlemmernes talekommunikation i cockpittet ved hjælp af flyvemaskinens interne samtaleanlæg,

4)

tale- eller lydsignaler, som identificerer navigations- eller indflyvningshjælpemidler, og som opfanges af en hovedtelefon eller højttaler, og

5)

flyvebesætningsmedlemmernes talekommunikation i cockpittet ved hjælp af flyvemaskinens højttaleranlæg, hvis et sådant er installeret.

b)

Cockpit voice rekorderen skal være i stand til at bevare informationer, der er rekorderet i løbet af mindst de sidste 30 minutter, hvor rekorderen er i brug.

c)

Cockpit voice rekorderen skal begynde at rekordere, før flyvemaskinen ved egen kraft bevæger sig, og skal fortsætte med at rekordere indtil flyvningens afslutning, når flyvemaskinen ikke længere er i stand til at bevæge sig ved egen kraft.

d)

Cockpit voice rekorderen skal have en anordning, som medvirker til at lokalisere den pågældende rekorder i vand.

OPS 1.715

Flyvedatarekordere-1

(Se bilag 1 til OPS 1.715)

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis den 1. april 1998 eller derefter, og som

1)

er en turbinedrevet flermotoret flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder, eller

2)

har en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg,

medmindre flyvemaskinen er udstyret med en flyvedatarekorder, som benytter en digital metode til rekordering og lagring af data og omfatter et system til hurtig fremhentning af disse data fra lagringsmediet.

b)

Flyvedatarekorderen skal være i stand til at bevare data, der er rekorderet i løbet af mindst de sidste 25 timer, hvor rekorderen er i brug, dog kan denne periode nedsættes til 10 timer for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder.

c)

Flyvedatarekorderen skal med henvisning til en tidsskala rekordere

1)

de parametre, der er nævnt i tabel A1 eller A2 i bilag 1 til OPS 1.715, alt efter hvad der er relevant

2)

for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 27 000 kg, de yderligere parametre, der er nævnt i tabel B i bilag 1 til OPS 1.715,

3)

for de i a) ovenfor angivne flyvemaskiner, eventuelle dedicerede parametre i relation til nye eller unikke konstruktioner eller operationelle egenskaber ved flyvemaskinen, således som fastlagt af myndigheden under typecertificering eller supplerende typecertificering, og

4)

for flyvemaskiner udstyret med et elektronisk displaysystem, de parametre, der er nævnt i tabel C i bilag 1 til OPS 1.715; for flyvemaskiner, som for første gang har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis inden den 20. august 2002, behøver de parametre, for hvilke

i)

sensoren ikke er tilgængelig, eller

ii)

flyvemaskinesystemet eller det udstyr, der genererer dataene, skal ændres, eller

iii)

signalerne ikke er kompatible med rekorderingssystemet, dog ikke rekorderes, hvis de kan accepteres af myndigheden.

d)

Der skal indhentes data fra luftfartøjskilder, som muliggør nøjagtig korrelation med de informationer, der vises for flyvebesætningen.

e)

Flyvedatarekorderen skal automatisk begynde at rekordere data, før flyvemaskinen ved egen kraft er i stand til at bevæge sig, og skal automatisk stoppe, efter at flyvemaskinen er ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft.

f)

Flyvedatarekorderen skal have en anordning, som medvirker til at lokalisere den pågældende rekorder i vand.

g)

Flyvemaskiner, som første gang har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis den 1. april 1998 eller senere, men ikke senere end 1. april 2001, behøver ikke overholde OPS 1.715c), hvis myndigheden godkender det, dersom

1)

overensstemmelse med OPS 1.715c) ikke kan opnås uden omfattende ændring af flyvemaskinesystemer og -udstyr, bortset fra flyvedatarekorder-systemet, og

2)

flyvemaskinen er i overensstemmelse med OPS 1.715c), idet parameter 15b i tabel A i bilag 1 til OPS 1.720 dog ikke behøver at blive rekorderet.

OPS 1.720

Flyvedatarekordere-2

(se bilag 1 til OPS 1.720)

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis den 1. juni 1990 eller derefter frem til og med den 31. marts 1998, og som har en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en flyvedatarekorder, som benytter en digital metode til rekordering og lagring af data, og omfatter et system til hurtig fremhentning af disse data fra lagringsmediet.

b)

Flyvedatarekorderen skal være i stand til at bevare de rekorderede data i løbet af mindst de sidste 25 timer, hvor rekorderen er i brug.

c)

Flyvedatarekorderen skal med henvisning til en tidsskala rekordere

1)

de parametre, der er nævnt i tabel A i bilag 1 til OPS 1.720, og

2)

for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 27 000 kg, de yderligere parametre, der er nævnt i tabel B i bilag 1 til OPS 1.720.

d)

For flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 27 000 kg eller derunder behøver parameter 14 og 15b i tabel A i bilag 1 til OPS 1.720 ikke at blive rekorderet, hvis det kan accepteres af myndigheden, og hvis en af de følgende betingelser er opfyldt:

1)

sensoren er ikke umiddelbart tilgængelig,

2)

der er ikke tilstrækkelig kapacitet til rådighed i flyverekorder-systemet,

3)

det er nødvendigt at foretage en ændring i det udstyr, der genererer dataene,

e)

For flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 27 000 kg, behøver følgende parametre ikke at blive rekorderet, hvis det kan accepteres af myndigheden: 15b i tabel A i bilag 1 til OPS 1.720, og 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30 og 31 i tabel B i bilag I, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

1)

sensoren er ikke umiddelbart tilgængelig,

2)

der er ikke tilstrækkelig kapacitet til rådighed i flyverekorder-systemet,

3)

det er nødvendigt at foretage en ændring i det udstyr, der genererer dataene.

4)

navigationsdatasignalerne (NAV-frekvensvalg, DME-afstand, breddegrad, længdegrad, jordhastighed og fremdrift) foreligger ikke i digital form.

f)

Individuelle parametre, der kan udledes ved beregning af de øvrige rekorderede parametre, behøver ikke at rekorderes, hvis det kan accepteres af myndigheden.

g)

Der skal indhentes data fra luftfartøjskilder, som muliggør nøjagtig korrelation med de informationer, der vises for flyvebesætningen.

h)

Flyvedatarekorderen skal begynde at rekordere data, før flyvemaskinen ved egen kraft er i stand til at bevæge sig, og skal stoppe, efter at flyvemaskinen er ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft.

i)

Flyvedatarekorderen skal have en anordning, som medvirker til at lokalisere den pågældende rekorder i vand.

OPS 1.725

Flyvedatarekordere-3

(se bilag 1 til OPS 1.725)

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med turbinemotor, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis før 1. juni 1990, og som har en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en flyvedatarekorder, som benytter en digital metode til rekordering og lagring af data og omfatter et system til hurtig fremhentning af disse data fra lagringsmediet.

b)

Flyvedatarekorderen skal være i stand til at bevare data, der er rekorderet i løbet af mindst de sidste 25 timer, hvor rekorderen er i brug.

c)

Flyvedatarekorderen skal med henvisning til en tidsskala rekordere

1)

de parametre, der er nævnt i tabel A i bilag 1 til OPS 1.725, og

2)

for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 27 000 kg, som er af en type, som først er typecertificeret efter den 30. september 1969, de yderligere parametre fra 6 til 15b i tabel B i bilag 1 til OPS 1.725 i dette afsnit. Parameter 13, 14 og 15b i tabel B i bilag 1 til OPS 1.725 behøver ikke at rekorderes, hvis det kan accepteres af myndigheden, og hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

i)

sensoren er ikke umiddelbart tilgængelig,

ii)

der er ikke tilstrækkelig kapacitet til rådighed i flyverekorder-systemet,

iii)

det er nødvendigt at foretage en ændring i det udstyr, der genererer dataene, og

3)

når der er tilstrækkelig kapacitet til rådighed i et flyverekorder-system, når sensoren er umiddelbart tilgængelig og det ikke er nødvendigt at foretage ændring i det udstyr, der genererer dataene:

i)

for flyvemaskiner, der har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis den 1. januar 1989 eller derefter, og som har en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, men højst 27 000 kg, parametrene 6 til 15b i tabel B i bilag 1 til OPS 1.725, og

ii)

for flyvemaskiner, der har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis den 1. januar 1987 eller derefter, og som har en maksimal certificeret startmasse på over 27 000 kg, de resterende parametre i tabel B i bilag 1 til OPS 1.725.

d)

Individuelle parametre, der kan udledes ved beregning af de øvrige rekorderede parametre, behøver ikke at rekorderes, hvis det kan accepteres af myndigheden.

e)

Der skal indhentes data fra luftfartøjskilder, som muliggør nøjagtig korrelation med de informationer, der vises for flyvebesætningen.

f)

Flyvedatarekorderen skal begynde at rekordere data, før flyvemaskinen ved egen kraft er i stand til at bevæge sig, og skal stoppe, efter at flyvemaskinen er ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft.

g)

Flyvedatarekorderen skal have en anordning, som medvirker til at lokalisere den pågældende rekorder i vand.

OPS 1.727

Kombinationsrekorder

a)

Kravene til cockpit voice rekorder og flyvedatarekorder kan opfyldes således:

1)

én kombinationsrekorder, hvis flyvemaskinen kun skal være udstyret med en cockpit voice rekorder eller en flyvedatarekorder, eller

2)

én kombinationsrekorder, hvis flyvemaskinen, med en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder skal være udstyret med en cockpit voice rekorder og en flyvedatarekorder, eller

3)

to kombinationsrekordere, hvis flyvemaskinen med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg skal være udstyret med en cockpit voice rekorder og en flyvedatarekorder.

b)

En kombinationsrekorder er en flyvedatarekorder, der rekorderer

1)

al talekommunikation og auditivt miljø, som kræves i afsnittet om cockpit voice rekorder, og

2)

alle de parametre, der kræves i afsnittet om flyvedatarekorder, og med de samme specifikationer, som krævet i disse afsnit.

OPS 1.730

Sæder, sikkerhedsbælter, sikkerhedsseler og fastspændingsanordninger til børn

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre den er udstyret med

1)

et sæde eller en køje til hver person, som er to år eller derover,

2)

et sikkerhedsbælte med eller uden diagonal skulderrem eller en sikkerhedssele til brug i hvert passagersæde til hver passager, som er 2 år eller derover,

3)

et ekstra sløjfebælte eller anden fastspændingsanordning til hvert spædbarn,

4)

bortset fra bestemmelsen i nedenstående underpunkt b), et sikkerhedsbælte med skulderseler på hvert flyvebesætningssæde og på ethvert sæde ved siden af et pilotsæde, som skal omfatte en anordning, der automatisk fastholder den siddende persons torso i tilfælde af hurtig hastighedsnedsættelse,

5)

bortset fra bestemmelsen i nedenstående underpunkt b), et sikkerhedsbælte med skulderseler på hvert kabinebesætningssæde og observatørsæde. Dette krav udelukker dog ikke, at passagersæder kan anvendes af kabinebesætningsmedlemmer, som medbringes ud over den krævede kabinebesætning, og

6)

sæder til kabinebesætningsmedlemmer, som er placeret tæt ved de krævede nødudgange på gulvniveau, dog således, at andre placeringer kan godkendes, såfremt placeringen af kabinebesætningsmedlemmer andre steder ville fremme evakuering af passagerer i en nødsituation. Disse sæder skal vende fremad eller bagud inden for 15° af flyvemaskinens længdeakse.

b)

Alle sikkerhedsbælter med skulderseler skal have ét enkelt udløsningspunkt.

c)

Et sikkerhedsbælte med en diagonal skulderrem til flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på ikke over 5 700 kg eller et sikkerhedsbælte til flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på ikke over 2 730 kg kan tillades i stedet for et sikkerhedsbælte med skulderseler, såfremt det ikke med rimelighed er muligt at montere sidstnævnte.

OPS 1.731

Skiltene »spænd sikkerhedsbæltet« og »rygning forbudt«

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, hvis ikke alle passagersæder er synlige fra cockpittet, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en anordning, som viser alle passagerer og kabinebesætningsmedlemmer, hvornår sikkerhedsbælterne skal være spændt, og hvornår rygning er forbudt.

OPS 1.735

Indvendige døre og forhæng

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre følgende udstyr er installeret:

a)

i en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 passagerer en dør mellem passagerkabinen og cockpittet med et skilt med »kun adgang for besætningsmedlemmer« og en låseanordning, som forhindrer, at passagerer åbner døren uden tilladelse fra et medlem af flyvebesætningen,

b)

en anordning til åbning af hver af de døre, der adskiller en passagerkabine fra en anden kabine, som er forsynet med nødudgange. Åbningsanordningen skal være lettilgængelig,

c)

hvis det er nødvendigt at gå gennem en døråbning eller et forhæng, som adskiller passagerkabinen fra andre områder, for at nå til en påbudt nødudgang fra et givet passagersæde, skal døren eller forhænget have en anordning, som fastholder den/det i åben stilling,

d)

et skilt på hver af de indvendige døre eller ved siden af et forhæng, som giver adgang til en passagernødudgang, hvorpå det angives, at døren/forhænget skal være fastholdt i åben stilling under start og landing, og

e)

en anordning, som gør det muligt for ethvert besætningsmedlem at låse enhver dør op, som normalt er tilgængelig for passagerer, og som kan låses af passagerer.

OPS 1.745

Førstehjælpskasser

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre den er udstyret med lettilgængelige førstehjælpskasser i følgende antal:

Antal passagersæder installeret

Krævet antal førstehjælpskasser

0 til 99

1

100 til 199

2

200 til 299

3

300 eller derover

4

b)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at førstehjælpskasserne

1)

regelmæssigt inspiceres for så vidt muligt at fastslå, om indholdet fortsat er i den stand, der kræves til det tilsigtede formål, og

2)

regelmæssigt suppleres op i overensstemmelse med instruktionerne på disses etiketter, eller som forholdene tilsiger.

OPS 1.755

Medicinsk nødudstyr

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 30 sæder, medmindre flyvemaskinen er udstyret med medicinsk nødudstyr, hvis et givet punkt af den planlagte rute ligger mere end 60 minutters flyvetid (ved normal marchfart) fra en flyveplads, hvor der kunne forventes at være kvalificeret lægehjælp til rådighed.

b)

Luftfartøjschefen skal sikre, at der kun indgives lægemidler af kvalificerede læger, sygeplejerske eller tilsvarende kvalificeret personale.

c)

Betingelser for medbringelse

1)

Det medicinske nødudstyr skal være støv- og fugttæt og skal medbringes under sikkerhedsforanstaltninger, om muligt i cockpittet, og

2)

luftfartsforetagendet skal sikre, at det medicinske nødudstyr:

i)

regelmæssigt inspiceres for så vidt muligt at fastslå, om indholdet fortsat er i den stand, der kræves til det tilsigtede formål, og

ii)

regelmæssigt suppleres op i overensstemmelse med instruktionerne på etiketterne, eller som forholdene tilsiger.

OPS 1.760

Førstehjælpsilt

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en trykreguleret flyvemaskine ved højder over 25 000 ft, hvor der kræves et kabinebesætningsmedlem om bord, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en forsyning af ufortyndet ilt til passagerer, som af fysiologiske årsager måtte have behov for ilt efter trykfald i kabinen. Iltmængden skal beregnes ved hjælp af en gennemsnitlig gennemstrømningsmængde på mindst 3 liter Standard Temperature Pressure Dry (STPD)/minut/person, som tilføres under hele flyvningen efter trykfald i kabinen ved kabinetrykhøjder på over 8 000 ft, for mindst 2 % af de befordrede passagerer men i intet tilfælde for mindre end én person. Der skal forefindes et tilstrækkeligt antal dispenserenheder, men i intet tilfælde færre end to med en anordning, som sætter kabinebesætningen i stand til at anvende forsyningen.

b)

Den mængde førstehjælpsilt, der kræves ved en bestemt operation, skal bestemmes på grundlag af kabinetrykhøjder og flyvningens varighed i overensstemmelse med de operationelle procedurer, der er fastsat for hver operation og rute.

c)

Iltudstyret, hvormed flyvemaskinen er udstyret, skal være i stand til at generere en massestrøm til hver bruger på mindst fire liter pr. minut, STPD. Der kan anvendes anordninger til at sænke strømmen til ikke under to liter pr. minut, STPD, ved en given højde.

OPS 1.770

Supplerende ilt — Trykregulerede flyvemaskiner

(se bilag 1 til OPS 1.770)

a)

Generelt

1)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en trykreguleret flyvemaskine ved trykhøjder på over 10 000 ft, medmindre der er supplerende iltudstyr til rådighed, som er i stand til at lagre og afgive den i dette punkt foreskrevne ilttilførsel.

2)

Den krævede mængde supplerende ilt bestemmes på grundlag af kabinetrykhøjden, flyvningens varighed og den antagelse, at der vil forekomme svigt i kabinetrykket ved den højde eller på det punkt af flyvningen, som er mest kritisk ud fra synspunktet om iltbehov, og at flyvemaskinen efter dette svigt i overensstemmelse med de i flyvehåndbogen angivne nødprocedurer vil stige ned til en højde, som er sikker for den rute, der skal flyves, og som muliggør fortsat sikker flyvning og landing.

3)

Efter svigt i kabinetrykket skal kabinetrykhøjden anses for at være den samme som flyvemaskinens trykhøjde, medmindre det over for myndigheden påvises, at et muligt svigt i kabine- eller tryksystemet ikke vil medføre, at kabinetrykhøjden er lig med flyvemaskinens trykhøjde over havets overflade. Den påviste maksimale kabinetrykhøjde kan under disse omstændigheder anvendes som grundlag for bestemmelsen af ilttilførslen.

b)

Krav til iltudstyr og ilttilførsel

1)

Flyvebesætningsmedlemmer

i)

Hvert medlem af flyvebesætningen, som gør tjeneste i cockpittet, skal tilføres supplerende ilt i overensstemmelse med bilag I. Hvis alle siddende personer i cockpitsæder tilføres ilt fra flyvebesætningens iltforsyningskilde, skal de med hensyn til ilttilførsel betragtes som flyvebesætningsmedlemmer, der gør tjeneste i cockpittet. Siddende personer i cockpitsæder, som ikke tilføres ilt fra cockpitbesætningens iltforsyningkilde, skal med hensyn til ilttilførsel betragtes som passagerer.

ii)

Flyvebesætningsmedlemmer, som ikke er omfattet af ovenstående underpunkt b) 1) i), skal med hensyn til ilttilførsel betragtes som passagerer.

iii)

Der skal være placeret iltmasker, som er inden for flyvebesætningsmedlemmernes umiddelbare rækkevidde, når de befinder sig på deres anviste tjenesteplads.

iv)

Iltmasker til brug for flyvebesætningsmedlemmer i trykregulerede flyvemaskiner, som opererer over 25 000 ft, skal være en masketype til hurtig iførelse.

2)

Kabinebesætningsmedlemmer, yderligere besætningsmedlemmer og passagerer

i)

Kabinebesætningsmedlemmer og passagerer skal tilføres supplerende ilt i overensstemmelse med bilag I, medmindre nedenstående underpunkt v) finder anvendelse. Kabinebesætningsmedlemmer, som befordres ud over det krævede mindsteantal af kabinebesætningsmedlemmer, og yderligere besætningsmedlemmer skal med hensyn til ilttilførsel betragtes som passagerer.

ii)

Flyvemaskiner, der er beregnet til at operere ved trykhøjder på over 25 000 ft, skal være udstyret med tilstrækkelige reserveudtag og masker og/eller et tilstrækkeligt antal bærbare iltenheder med masker til brug for alle de krævede kabinebesætningsmedlemmer. Reserveudtagene og/eller de bærbare iltenheder skal være jævnt fordelt i hele kabinen for at sikre, at der umiddelbart er ilt til rådighed for hvert krævet kabinebesætningsmedlem uanset medlemmets placering på det tidspunkt, hvor kabinetrykket svigter.

iii)

Flyvemaskiner, som er beregnet til at operere ved trykhøjder på over 25 000 ft, skal være udstyret med en iltdispenserenhed, som er forbundet med iltforsyningsterminaler, der er umiddelbart til rådighed for hver enkelt siddende person, uanset hvor den pågældende sidder. Det samlede antal dispenserenheder og udtag skal overstige antallet af sæder med mindst 10 %. Reserveenhederne skal være jævnt fordelt i hele kabinen.

iv)

Flyvemaskiner, som er beregnet til at operere ved trykhøjder på over 25 000 ft, eller som, når de opererer ved eller under 25 000 ft, ikke inden for 4 minutter kan stige sikkert ned til 13 000 ft, og hvis første individuelle luftdygtighedsbevis er udstedt den 9. november 1998 eller derefter, skal være udstyret med automatisk udfoldeligt iltudstyr, som er umiddelbart til rådighed for hver enkelt person, uanset hvor den pågældende sidder. Det samlede antal dispenserenheder og udtag skal overstige antallet af sæder med mindst 10 %. Reserveenhederne skal være jævnt fordelt i hele kabinen.

v)

De i bilag I anførte krav til ilttilførsel for flyvemaskiner, som ikke er certificeret til at flyve ved højder over 25 000 ft, kan nedsættes til den samlede flyvetid ved kabinetrykhøjder på mellem 10 000 ft og 13 000 ft for alle de krævede kabinebesætningsmedlemmer og for mindst 10 % af passagererne, såfremt flyvemaskinen på alle punkter langs ruten, der skal flyves, er i stand til inden for 4 minutter at stige sikkert ned til en kabinetrykhøjde på 13 000 ft.

OPS 1.775

Supplerende ilt — Ikke-trykregulerede flyvemaskiner

(se bilag 1 til OPS 1.775)

a)

Generelt

1)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en ikke-trykreguleret flyvemaskine ved højder over 10 000 ft, medmindre der er supplerende iltudstyr til rådighed, som er i stand til at lagre og afgive den foreskrevne ilttilførsel.

2)

Mængden af supplerende ilt til livets opretholdelse, som kræves til en bestemt operation, skal bestemmes på grundlag af flyvehøjder og flyvningens varighed i overensstemmelse med de operationelle procedurer, der er fastsat for hver operation i driftshåndbogen, og med de ruter, der skal flyves, samt med de i driftshåndbogen angivne nødprocedurer.

3)

En flyvemaskine, som er beregnet til at operere ved trykhøjder på over 10 000 ft, skal være udstyret med udstyr, som er i stand til at lagre og afgive den krævede ilttilførsel.

b)

Krav til ilttilførsel

1)

Flyvebesætningsmedlemmer. Hvert medlem af flyvebesætningen, som gør tjeneste i cockpittet, skal tilføres supplerende ilt i overensstemmelse med bilag I. Hvis alle siddende personer i cockpitsæder tilføres ilt fra flyvebesætningens iltforsyningskilde, skal de med hensyn til ilttilførsel betragtes som flyvebesætningsmedlemmer, der gør tjeneste i cockpittet.

2)

Kabinebesætningsmedlemmer, yderligere besætningsmedlemmer og passagerer. Kabinebesætningsmedlemmer og passagerer skal tilføres ilt i overensstemmelse med bilag I. Kabinebesætningsmedlemmer, som befordres ud over det krævede mindsteantal af kabinebesætningsmedlemmer, og yderligere besætningsmedlemmer skal med hensyn til ilttilførsel betragtes som passagerer.

OPS 1.780

Besætningens udstyr til beskyttelse af åndedræt

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en trykreguleret flyvemaskine eller en ikke-trykreguleret flyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg eller med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 sæder, medmindre

1)

flyvemaskinen har udstyr til at beskytte øjne, næse og mund på hvert flyvebesætningsmedlem, som gør tjeneste i cockpittet, og til at tilføre ilt i en periode på ikke under 15 minutter. Tilførslen til udstyret til beskyttelse af åndedrættet (Protective Breathing Equipment) (PBE) kan leveres af den supplerende ilt, som kræves i JAR-OPS 1.770b)1) eller OPS 1.775b)1). Endvidere skal der, når flyvebesætningen består af mere end én person, og der ikke medføres et kabinebesætningsmedlem, medføres bærbart PBE til beskyttelse af ét flyvebesætningsmedlems øjne, næse og mund og til forsyning af indåndingsluft i en periode på ikke under 15 minutter, og

2)

flyvemaskinen har tilstrækkeligt bærbart PBE til at beskytte alle de krævede kabinebesætningsmedlemmers øjne, næse og mund og til at levere indåndingsluft i en periode på ikke under 15 minutter.

b)

PBE, der er beregnet til brug for flyvebesætningen, skal være praktisk placeret i cockpittet og være lettilgængeligt for omgående anvendelse af hvert af de krævede flyvebesætningsmedlemmer på deres anviste tjenestepladser.

c)

PBE, der er beregnet til brug af kabinebesætningen, skal være installeret ved siden af hvert af de krævede kabinebesætningsmedlemmers tjenesteplads.

d)

Der skal forefindes yderligere, lettilgængeligt bærbart PBE, som skal være placeret ved eller i tilknytning til de i OPS 1.790c) og d) krævede manuelle ildslukkere, dog skal PBE'et, hvis ildslukkeren befinder sig inde i et lastrum, anbringes udenfor men ved siden af indgangen til det pågældende lastrum.

e)

PBE må, når det er i brug, ikke forhindre den kommunikation, der er foreskrevet i OPS 1.685, OPS 1.690, OPS 1.810 og OPS 1.850.

OPS 1.790

Manuelle ildslukkere

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre der forefindes manuelle ildslukkere til brug i besætnings- og passagerkabiner samt, hvis dette er relevant, i lastrum og pantryer i overensstemmelse med følgende:

a)

arten og mængden af slukningsmidlet skal være egnet til de former for brand, som kan forventes at forekomme i den kabine eller det rum, hvor ildslukkeren efter hensigten skal anvendes, og skal med hensyn til personalekabiner minimere risikoen for koncentration af giftige luftarter,

b)

der skal være mindst én manuel ildslukker, som indeholder halon 1211 (bromchlordifluormethan, CBrCIF2) eller tilsvarende som slukningsmiddel, praktisk placeret i cockpittet til brug for flyvebesætningen,

c)

der skal være mindst en manuel ildslukker placeret i eller være lettilgængelig til brug fra hvert pantry, som ikke er placeret på hovedpassagerdækket,

d)

der skal være mindst en lettilgængelig manuel ildslukker til rådighed til brug i hver klasse A eller klasse B last- eller bagagerum og i hver klasse E lastrum, hvortil besætningsmedlemmerne har adgang under flyvningen, og

e)

mindst nedenstående antal manuelle ildslukkere skal være praktisk placeret i passagerkabinen/-kabinerne:

Maksimal godkendt passagersædekonfiguration

Antal ildslukkere

7 til 30

1

31 til 60

2

61 til 200

3

201 til 300

4

301 til 400

5

401 til 500

6

501 til 600

7

601 eller derover

8

Hvis der kræves to eller flere ildslukkere, skal disse være jævnt fordelt i passagerkabinen.

f)

Mindst én af de krævede ildslukkere, som er placeret i passagerkabinen i en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på mindst 31 og ikke over 60 sæder, og mindst to af de ildslukkere, der er placeret i passagerkabinen i en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på 61 eller flere sæder, skal indeholde halon 1211 (bromchlordifluormethan, CBrCIF2) eller tilsvarende som slukningsmiddel.

OPS 1.795

Katastrofeøkser og koben

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg eller med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder, medmindre flyvemaskinen er udstyret med mindst en katastrofeøkse eller et koben, som er placeret i cockpittet. Hvis den maksimale godkendte passagersædekonfiguration er flere end 200 sæder, skal der medføres en yderligere katastrofeøkse eller et yderligere koben, som skal være placeret i eller i nærheden af det bageste pantryområde.

b)

Katastrofeøkser og koben, som er placeret i passagerkabinen, må ikke være synlige for passagererne.

OPS 1.800

Markering af brudpunkter

Såfremt der på flyvemaskinens fuselage findes områder, som er egnede til at blive gennembrudt af redningsmandskab, skal luftfartsforetagendet sikre, at sådanne områder er markeret som vist nedenfor. Markeringerne skal være røde eller gule, og de skal om nødvendigt have et hvidt omrids som kontrast til baggrunden. Hvis afstanden mellem hjørnemarkeringerne er på mere end 2 meter, skal der indsættes mellemliggende linjer på 9 cm × 3 cm, så der ikke er mere end 2 meter mellem tilgrænsende markeringer.

Image

OPS 1.805

Midler til nødevakuering

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, hvor passagernødudgangens dørtrin

1)

er mere end 1,83 meter (6 fod) over jorden, når flyvemaskinen står på jorden med landingsstellet sænket, eller

2)

ville være mere end 1,83 meter (6 fod) over jorden, efter at et eller flere af landingsstellets ben er brudt sammen eller ikke har sænket sig, og for hvilken der første gang er ansøgt om typecertifikat den 1. april 2000 eller derefter, medmindre flyvemaskinen er udstyret med udstyr eller anordninger, som er til rådighed ved hver udgang, hvor underpunkt 1) eller 2) finder anvendelse, og som sætter passagerer og besætning i stand til at nå jorden sikkert i en nødsituation.

b)

Dette udstyr eller disse anordninger behøver ikke at findes ved udgange over vingen, hvis det specificerede sted på flyvemaskinekonstruktionen, hvor flugtvejen slutter, er mindre end 1,83 meter (6 fod) fra jorden, når flyvemaskinen står på jorden med landingsstellet sænket og klapperne i start- eller landingsposition, afhængigt af, hvilken klapposition der er længst over jorden.

c)

I flyvemaskiner, for hvilke der kræves en særskilt nødudgang til flyvebesætningen, og

1)

for hvilke nødudgangens laveste punkt er mere end 1,83 meter (6 fod) over jorden, når landingsstellet er sænket, eller

2)

for hvilke der første gang er ansøgt om typecertifikat den 1. april 2000 eller derefter, og hvor nødudgangen ville være mere end 1,83 meter (6 fod) over jorden, efter at et eller flere af landingsstellets ben er brudt sammen eller ikke har sænket sig, skal der være en anordning, som bistår alle medlemmer af flyvebesætningen med at nå jorden sikkert i en nødsituation.

OPS 1.810

Megafoner

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 60 sæder, som befordrer en eller flere passagerer, medmindre den er udstyret med bærbare batteridrevne megafoner, som er lettilgængelige til brug for besætningsmedlemmerne under en nødevakuering, i følgende forhold:

1)

for hvert passagerdæk:

Passagersædekonfiguration

Antal krævede megafoner

61 til 99

1

100 eller derover

2

2)

for flyvemaskiner med mere end et passagerdæk kræves der i alle tilfælde, når den samlede passagersædekonfiguration er på flere end 60 sæder, mindst 1 megafon.

OPS 1.815

Nødbelysning

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en passagerflyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder, medmindre flyvemaskinen er udstyret med et nødbelysningssystem med uafhængig strømforsyning, som kan lette evakueringen af flyvemaskinen.

1)

For flyvemaskiner med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 sæder skal nødbelysningssystemet omfatte

i)

kilder til almindelig kabinebelysning,

ii)

indvendig belysning i områder med nødudgange i gulvniveau og

iii)

oplyste nødudgangsmarkeringer og lokaliseringsskilte.

iv)

For flyvemaskiner, for hvilke ansøgningen om typecertifikat eller tilsvarende er indsendt inden den 1. maj 1972, og ved flyvning om natten skal nødbelysningssystemet omfatte udvendig nødbelysning ved alle udgange over vingerne og ved udgange, hvor der kræves hjælpemidler til nedstigning.

v)

For flyvemaskiner, for hvilke ansøgningen om typecertifikat eller tilsvarende er indsendt den 1. maj 1972 eller derefter, og ved flyvning om natten skal nødbelysningssystemet omfatte udvendig nødbelysning ved alle passagernødudgange.

vi)

For flyvemaskiner, for hvilke typecertifikatet første gang er udstedt den 1. januar 1958 eller derefter, skal nødbelysningssystemet omfatte et gulvmonteret system til markering af nødflugtveje i passagerkabinen/-kabinerne.

2)

For flyvemaskiner med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på 19 eller færre sæder, og som er certificeret i overensstemmelse med certificeringsspecifikationerne i CS-25 eller CS-23 skal nødbelysningssystemet omfatte

i)

kilder til almindelig kabinebelysning,

ii)

indvendig belysning i nødudgangsområder og

iii)

oplyste nødudgangsmarkeringer og lokaliseringsskilte.

3)

For flyvemaskiner med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på 19 eller færre sæder, og som ikke er certificeret i overensstemmelse med certificeringsspecifikationerne i CS-25 eller CS-23, skal nødbelysningssystemet omfatte kilder til almindelig kabinebelysning.

b)

Luftfartsforetagendet må ikke om natten operere en passagerflyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på 9 eller færre sæder, medmindre den er udstyret med en kilde til almindelig kabinebelysning, der letter evakueringen af flyvemaskinen. Systemet kan omfatte loftsbelysning eller andre belysningskilder, som allerede er monteret på flyvemaskinen, og som er i stand til at forblive operative, efter at flyvemaskinens batteri er koblet fra.

OPS 1.820

Automatisk nødlokaliseringssender (Emergency Locator Transmitter)

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis den 1. januar 2002 eller derefter, medmindre den er udstyret med en automatisk nødlokaliseringssender (ELT), som er i stand til at sende på 121,5 MHz og 406 MHz.

b)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis før den 1. januar 2002, medmindre den er udstyret med en automatisk nødlokaliseringssender (ELT), som er i stand til at sende på 121,5 MHz og 406 MHz.

c)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle ELT'er, som er i stand til at sende på 406 MHz, er kodede i overensstemmelse med ICAO bilag X og er registreret hos den nationale myndighed, som er ansvarlig for at iværksætte eftersøgning og redning, eller hos en anden nærmere angivet myndighed.

OPS 1.825

Redningsveste

a)

Landflyvemaskiner. Luftfartsforetagendet må ikke operere en landflyvemaskine

1)

ved flyvning over vand og i en afstand af mere end 50 sømil fra kysten, eller

2)

ved start eller landing på en flyveplads, hvor start- eller indflyvningsbanen er placeret på en sådan måde over vand, at der i tilfælde af et uheld ville være sandsynlighed for nødlanding på vandet, medmindre flyvemaskinen er udstyret med redningsveste, som er forsynet med overlevelseslokaliseringslys, til hver person om bord. Hver redningsvest skal være anbragt i en position, som er lettilgængelig fra den persons sæde eller køje, til hvem vesten er beregnet. Redningsveste til børn kan erstattes af andre godkendte flydeanordninger, som er udstyret med overlevelseslokaliseringslys.

b)

Vandflyvemaskiner og amfibieflyvemaskiner. Luftfartsforetagendet må ikke operere en vandflyvemaskine eller en amfibieflyvemaskine på vand, medmindre flyvemaskinen er udstyret med redningsveste, der er forsynet med overlevelseslokaliseringslys, til hver person om bord. Hver redningsvest skal være anbragt i en position, som er lettilgængelig fra den persons sæde eller køje, til hvem vesten er beregnet. Redningsveste til børn kan erstattes af andre godkendte flydeanordninger, som er udstyret med overlevelseslokaliseringslys.

OPS 1.830

Redningsflåder og overlevelses-ELT'er til længere flyvninger over vand

a)

På flyvninger over vand må luftfartsforetagendet ikke operere en flyvemaskine i en afstand fra land, som er egnet til nødlanding, som er større end svarende til:

1)

120 minutter ved marchfart eller 400 sømil afhængigt af, hvilken afstand der er kortest, for flyvemaskiner, som er i stand til at fortsætte flyvningen til en flyveplads med den kritiske motor(er) ude af drift på et givet punkt langs ruten eller de planlagte omdirigeringer, eller

2)

30 minutter ved marchfart eller 100 sømil afhængigt af, hvilken afstand der er kortest, for alle andre flyvemaskiner, medmindre der medføres det i nedenstående underpunkt b) og c) angivne udstyr.

b)

Tilstrækkelige redningsflåder til alle ombordværende. Medmindre der forefindes ekstra redningsflåder med tilstrækkelig kapacitet, skal den opdrifts- og siddepladskapacitet, der ligger ud over redningsflådernes nominelle kapacitet, kunne rumme alle ombordværende på flyvemaskinen i tilfælde af tab af én redningsflåde med den største nominelle kapacitet. Redningsflåderne skal være udstyret med

1)

et overlevelseslokaliseringslys og

2)

redningsudstyr, inklusive de midler til opretholdelse af livet, som egner sig for den flyvning, der skal udføres, og

c)

mindst to nødlokaliseringssendere (ELT s)), som er i stand til at sende på de nødfrekvenser, der foreskrives i ICAO, bilag X, bind V, kapitel 2.

OPS 1.835

Overlevelsesudstyr

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine over områder, i hvilke eftersøgning og redning ville være specielt vanskelig, medmindre flyvemaskinen er udstyret med følgende:

a)

signaleringsudstyr, som kan frembringe de pyrotekniske nødsignaler, der er beskrevet i ICAO, bilag II,

b)

mindst én ELT s), som er i stand til at sende på de nødfrekvenser, der foreskrives i ICAO, bilag X, bind V, kapitel 2, og

c)

yderligere overlevelsesudstyr til den rute, der skal flyves, under hensyn til antallet af personer om bord, dog er det ikke nødvendigt at medføre det i underpunkt c) angivne udstyr, hvis flyvemaskinen enten

1)

forbliver inden for en afstand fra et område, hvor eftersøgning og redning ikke er specielt vanskelig, svarende til

i)

120 minutter ved marchfart med én motor ude af drift for flyvemaskiner, som er i stand til at fortsætte flyvningen til en flyveplads med den) kritiske motor(er) ude af drift på et givet punkt langs ruten eller de planlagte omdirigeringer, eller

ii)

30 minutter ved marchfart for alle andre flyvemaskiner

eller

2)

for flyvemaskiner, som er certificeret i henhold til certificeringsspecifikationerne i CS-25 eller tilsvarende, en afstand, som ikke er længere end den afstand, der svarer til 90 minutter ved marchfart fra et område, som er egnet til udførelse af en nødlanding.

OPS 1.840

Vandflyvemaskiner og amfibieflyvemaskiner — Diverse udstyr

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en vandflyvemaskine eller en amfibieflyvemaskine på vandet, medmindre den er udstyret med

1)

et drivanker og andet udstyr, som er nødvendigt for at lette fortøjning, forankring eller manøvrering af flyvemaskinen på vandet, og som er relevant for flyvemaskinens størrelse, vægt og betjeningsegenskaber, og

2)

udstyr til frembringelse af de lydsignaler, som foreskrives i de internationale søvejsregler, hvor dette er relevant.

Bilag 1 til OPS 1.175

Flyvedatarekordere-1 — Liste over parametre, der skal rekorderes

Tabel A1 — Flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg

Note: Tallet i venstre kolonne angiver serienumre vist i EUROCAE-dokument ED55

NR

PARAMETER

1

TIME OR RELATIVE TIME COUNT

2

PRESSURE ALTITUDE

3

INDICATED AIRSPEED

4

HEADING

5

NORMAL ACCELERATION

6

PITCH ATTITUDE

7

ROLL ATTITUDE

8

MANUAL RADIO TRANSMISSION KEYING

9

PROPULSIVE THRUST/POWER ON EACH ENGINE AND COCKPIT THRUST/POWER LEVER POSITION IF APPLICABLE

10

TRAILING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION

11

LEADING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION

12

THRUST REVERSE STATUS

13

GROUND SPOILER POSITION AND/OR SPEED BRAKE SELECTION

14

TOTAL OR OUTSIDE AIR TEMPERATURE

15

AUTOPILOT, AUTOTHROTTLE AND AFCS MODE AND ENGAGEMENT STATUS

16

LONGITUDINAL ACCELERATION (BODY AXIS)

17

LATERAL ACCELERATION

Tabel A2 — Flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder

Note: Tallet i venstre kolonne angiver serienumre vist i EUROCAE-dokument ED55

NR

PARAMETER

1

TIME OR RELATIVE TIME COUNT

2

PRESSURE ALTITUDE

3

INDICATED AIRSPEED

4

HEADING

5

NORMAL ACCELERATION

6

PITCH ATTITUDE

7

ROLL ATTITUDE

8

MANUAL RADIO TRANSMISSION KEYING

9

PROPULSIVE THRUST/POWER ON EACH ENGINE AND COCKPIT THRUST/POWER LEVER POSITION IF APPLICABLE

10

TRAILING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION

11

LEADING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION

12

THRUST REVERSE STATUS

13

GROUND SPOILER POSITION AND/OR SPEED BRAKE SELECTION

14

TOTAL OR OUTSIDE AIR TEMPERATURE.

15

AUTOPILOT/AUTOTHROTTLE ENGAGEMENT STATUS

16

ANGLE OF ATTACK (IF A SUITABLE SENSOR IS AVAILABLE)

17

LONGITUDINAL ACCELERATION (BODY AXIS)

Tabel B — Yderligere parametre for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 27 000 kg

Note: Tallet i venstre kolonne angiver serienumre vist i EUROCAE-dokument ED55

NR.

PARAMETER

18

PRIMARY FLIGHT CONTROLS — CONTROL SURFACE POSITION AND/OR PILOT INPUT (PITCH, ROLL, YAW)

19

PITCH TRIM POSITION

20

RADIO ALTITUDE

21

VERTICAL BEAM DEVIATION (ILS GLIDE PATH OR MLS ELEVATION)

22

HORIZONTAL BEAM DEVIATION (ILS LOCALISER OR MLS AZIMUTH)

23

MARKER BEACON PASSAGE

24

WARNINGS

25

RESERVED (NAVIGATION RECEIVER FREQUENCY SELECTION IS RECOMMENDED)

26

RESERVED (DME DISTANCE IS RECOMMENDED)

27

LANDING GEAR SQUAT SWITCH STATUS OR AIR/GROUND STATUS

28

GROUND PROXIMITY WARNING SYSTEM

29

ANGLE OF ATTACK

30

LOW PRESSURE WARNING (HYDRAULIC AND PNEUMATIC POWER)

31

GROUNDSPEED

32

LANDING GEAR OR GEAR SELECTOR POSITION

Tabel C — Flyvemaskiner udstyret med elektroniske displaysystemer

Note: Tallet i midterste kolonne angiver serienumre vist i EUROCAE-dokument ED55, tabel A1.5

NR.

NR.

PARAMETER

33

6

SELECTED BAROMETRIC SETTING (EACH PILOT STATION)

34

7

SELECTED ALTITUDE

35

8

SELECTED SPEED

36

9

SELECTED MACH

37

10

SELECTED VERTICAL SPEED

38

11

SELECTED HEADING

39

12

SELECTED FLIGHT PATH

40

13

SELECTED DECISION HEIGHT

41

14

EFIS DISPLAY FORMAT

42

15

MULTI FUNCTION/ENGINE/ALERTS DISPLAY FORMAT

Bilag 1 til OPS 1.720

Flyvedatarekordere-2 — Liste over parametre, der skal rekorderes

Tabel A — Flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg

NR.

PARAMETER

1

TIME OR RELATIVE TIME COUNT

2

PRESSURE ALTITUDE

3

INDICATED AIRSPEED

4

HEADING

5

NORMAL ACCELERATION

6

PITCH ATTITUDE

7

ROLL ATTITUDE

8

MANUAL RADIO TRANSMISSION KEYING UNLESS AN ALTERNATE MEANS TO SYNCHRONISE FDR AND CVR RECORDINGS IS PROVIDED

9

POWER ON EACH ENGINE

10

TRAILING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION

11

LEADING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION

12

THRUST REVERSE POSITION (FOR TURBOJET AEROPLANES ONLY)

13

GROUND SPOILER POSITION AND/OR SPEED BRAKE SELECTION

14

OUTSIDE AIR TEMPERATURE OR TOTAL AIR TEMPERATURE

15a

AUTOPILOT ENGAGEMENT STATUS

15b

AUTOPILOT OPERATING MODES, AUTOTHROTTLE AND AFCS SYSTEMS ENGAGEMENT STATUS AND OPERATING MODES

Tabel B — Yderligere parametre for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 27 000 kg

NR.

PARAMETER

16

LONGITUDINAL ACCELERATION

17

LATERAL ACCELERATION

18

PRIMARY FLIGHT CONTROLS — CONTROL SURFACE POSITION AND/OR PILOT INPUT (PITCH, ROLL AND YAW)

19

PITCH TRIM POSITION

20

RADIO ALTITUDE

21

GLIDE PATH DEVIATION

22

LOCALISER DEVIATION

23

MARKER BEACON PASSAGE

24

MASTER WARNING

25

NAV 1 AND NAV 2 FREQUENCY SELECTION

26

DME 1 AND DME 2 DISTANCE

27

LANDING GEAR SQUAT SWITCH STATUS

28

GROUND PROXIMITY WARNING SYSTEM

29

ANGLE OF ATTACK

30

HYDRAULICS, EACH SYSTEM (LOW PRESSURE)

31

NAVIGATION DATA

32

LANDING GEAR OR GEAR SELECTOR POSITION

Bilag 1 til OPS 1.725

Flyvedatarekordere-3 — Liste over parametre, der skal rekorderes

Tabel A — Flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg

NR

PARAMETER

1

TIME OR RELATIVE TIME COUNT

2

PRESSURE ALTITUDE

3

INDICATED AIRSPEED

4

HEADING

5

NORMAL ACCELERATION

Tabel B — Yderligere parametre for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 27 000 kg

NR

PARAMETER

6

PITCH ATTITUDE

7

ROLL ATTITUDE

8

MANUAL RADIO TRANSMISSION KEYING UNLESS AN ALTERNATE MEANS TO SYNCHRONISE THE FDR AND CVR RECORDINGS IS PROVIDED

9

POWER ON EACH ENGINE

10

TRAILING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION

11

LEADING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION

12

THRUST REVERSE POSITION (FOR TURBOJET AEROPLANES ONLY)

13

GROUND SPOILER POSITION AND/OR SPEED BRAKE SELECTION

14

OUTSIDE AIR TEMPERATURE OR TOTAL AIR TEMPERATURE

15a

AUTOPILOT ENGAGEMENT STATUS

15b

AUTOPILOT OPERATING MODES, AUTOTHROTTLE AND AFCS, SYSTEMS ENGAGEMENT STATUS AND OPERATING MODES

16

LONGITUDINAL ACCELERATION

17

LATERAL ACCELERATION

18

PRIMARY FLIGHT CONTROLS — CONTROL SURFACE POSITION AND/OR PILOT INPUT (PITCH, ROLL AND YAW)

19

PITCH TRIM POSITION

20

RADIO ALTITUDE

21

GLIDE PATH DEVIATION

22

LOCALISER DEVIATION

23

MARKER BEACON PASSAGE

24

MASTER WARNING

25

NAV 1 AND NAV 2 FREQUENCY SELECTION

26

DME 1 AND DME 2 DISTANCE

27

LANDING GEAR SQUAT SWITCH STATUS

28

GROUND PROXIMITY WARNING SYSTEM

29

ANGLE OF ATTACK

30

HYDRAULICS, EACH SYSTEM (LOW PRESSURE)

31

NAVIGATION DATA (LATITUDE, LONGITUDE, GROUND SPEED AND DRIFT ANGLE)

32

LANDING GEAR OR GEAR SELECTOR POSITION

Bilag 1 til OPS 1.770

Ilt — Mindstekrav til supplerende ilt for trykregulerede flyvemaskiner under og efter nødnedstigning (emergency descent)

Tabel 1

a)

b)

FORSYNING TIL:

VARIGHED OG KABINETRYKHØJDE

1.

Alle personer i cockpitsæder, som gør tjeneste i cockpittet

Den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden overstiger 13 000 ft, og den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden overstiger 10 000 ft men ikke overstiger 13 000 ft, efter de første 30 minutter ved disse højder, men i intet tilfælde mindre end

i)

30 minutter for flyvemaskiner, der er certificeret til flyvning i højder, som ikke overstiger 25 000 ft (note 2)

ii)

2 timer for flyvemaskiner, der er certificeret til flyvning i højder, som overstiger 25 000 ft (note 3).

2.

Alle krævede kabinebesætningsmedlemmer

Den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden overstiger 13 000 ft, men ikke under 30 minutter (note 2), og den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden er større end 10 000 ft, men ikke overstiger 13 000 ft, efter de første 30 minutter ved disse højder.

3.

100 % af passagererne (note 5)

Den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden overstiger 15 000 ft, men i intet tilfælde under 10 minutter (note 4).

4.

30 % af passagererne (note 5)

Den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden overstiger 14 000 ft, men ikke overstiger 15 000 ft.

5.

10 % af passagererne (note 5)

Den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden overstiger 10 000 ft, men ikke overstiger 14 000 ft, efter de første 30 minutter ved disse højder.

Note 1:

Den anvendte tilførsel skal tage hensyn til kabinetrykhøjden og nedstigningsprofilen for de pågældende ruter.

Note 2:

Den krævede mindstetilførsel er den mængde ilt, som er nødvendig for en konstant nedstigningshastighed fra flyvemaskinens maksimale certificerede operationelle højde til 10 000 ft på 10 minutter efterfulgt af 20 minutter ved 10 000 ft.

Note 3:

Den krævede mindstetilførsel er den mængde ilt, som er nødvendig for en konstant nedstigningshastighed fra flyvemaskinens maksimale certificerede operationelle højde til 10 000 ft på 10 minutter efterfulgt af 110 minutter ved 10 000 ft. Den ilt, som foreskrives i OPS 1.780 a) 1), kan medregnes ved bestemmelse af den krævede tilførsel.

Note 4:

Den krævede mindstetilførsel er den mængde ilt, som er nødvendig for en konstant nedstigningshastighed fra flyvemaskines maksimale certificerede operationelle højde til 15 000 ft.

Note 5:

»Passagerer« betyder med henblik på denne tabel passagerer, som rent faktisk medføres, og omfatter spædbørn.

Bilag 1 til OPS 1.775

Supplerende ilt til ikke-trykregulerede flyvemaskiner

Tabel 1

a)

b)

FORSYNING TIL:

VARIGHED OG TRYKHØJDE

1.

Alle personer i cockpitsæder, som gør tjeneste i cockpittet

Den samlede flyvetid ved trykhøjder over 10 000 ft.

2.

Alle krævede kabinebesætningsmedlemmer

Den samlede flyvetid ved trykhøjder over 13 000 ft og for enhver periode, som overstiger 30 minutter ved trykhøjder over 10 000 ft, men som ikke overstiger 13 000 ft.

3.

100 % af passagererne (se note)

Hele flyvetiden ved trykhøjder over 13 000 ft.

4.

10 % af passagererne (se note)

Den samlede flyvetid efter 30 minutter ved trykhøjder, som er større end 10 000 ft, men som ikke overstiger 13 000 ft.

Note:

»Passagerer« betyder med henblik på denne tabel passagerer, der rent faktisk medføres, og inkluderer spædbørn under 2 år.

SUBPART L

KOMMUNIKATIONS- OG NAVIGATIONSUDSTYR

OPS 1.845

Generel indledning

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at en flyvning ikke påbegyndes, medmindre det kommunikations- og navigationsudstyr, som kræves i henhold til denne subpart,

1)

er godkendt og installeret i overensstemmelse med de gældende krav, herunder minimumspræstationsnormen og de operationelle krav og luftdygtighedskravene,

2)

er installeret på en måde, så svigt i en given enkeltenhed, som kræves til enten kommunikation eller navigation eller begge, ikke resulterer i svigt i en anden enhed, som kræves til kommunikations- eller navigationsformål,

3)

er i operativ stand til den form for flyvning, som udføres, dog bortset fra bestemmelserne i MEL (se OPS 1.030), og

4)

er anbragt på en sådan måde, at udstyret, hvis det skal anvendes af et medlem af flyvebesætningen fra den pågældendes plads under flyvningen, er let at betjene fra denne plads. Hvis et og samme udstyr skal betjenes af mere end ét medlem af flyvebesætningen, skal det installeres, så det umiddelbart kan betjenes fra en given plads, hvorfra det er nødvendigt at betjene udstyret.

b)

Minimumspræstationsnormerne for kommunikations- og navigationsudstyr er de normer, der er foreskrevet i European Technical Standard Orders (ETSO) som angivet i de gældende specifikationer vedrørende European Technical Standard Orders (CS-TSO), medmindre der foreskrives andre præstationsnormer i operations- eller luftdygtighedskodeksen. Kommunikations- og navigationsudstyr, som opfylder andre konstruktions- og præstationsspecifikationer end ETSO på datoen for gennemførelsen af OPS, kan forblive i drift eller kan installeres, medmindre denne subpart foreskriver yderligere krav. Kommunikations- og navigationsudstyr, der allerede er godkendt, behøver ikke at overholde en revideret ETSO eller en revideret specifikation ud over ETSO, medmindre der foreskrives et krav med tilbagevirkende kraft.

OPS 1.850

Radioudstyr

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre flyvemaskinen er udstyret med den krævede radio til den type operation, der skal udføres.

b)

Hvor der kræves to uafhængige (særskilte og komplette) radiosystemer i medfør af denne subpart, skal hvert system have et uafhængigt antenneanlæg, dog kræves der kun én antenne i tilfælde, hvor der anvendes en trådløs antenne med fast underlag eller andre tilsvarende driftssikre antenneanlæg.

c)

Det radiokommunikationsudstyr, som kræves for at overholde ovenstående afsnit a), skal også muliggøre kommunikation på den aeronautiske nødfrekvens 121,5 MHz.

OPS 1.855

Audio Selector Panel

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i henhold til IFR, medmindre flyvemaskinen er udstyret med et Audio Selector Panel, som er tilgængeligt for hvert krævet flyvebesætningsmedlem.

OPS 1.860

Radioudstyr til operationer i henhold til VFR på ruter, som flyves med reference til visuelle landmærker

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i henhold til VFR på ruter, som kan flyves med reference til visuelle landmærker, medmindre flyvemaskinen er udstyret med det radiokommunikationsudstyr, som er nødvendigt under normale operationelle forhold for at opfylde følgende krav:

a)

kommunikation med relevante jordstationer,

b)

kommunikation med relevante ATC-faciliteter fra ethvert punkt i kontrolleret luftrum, inden for hvilket der planlægges flyvninger, og

c)

modtagelse af meteorologiske oplysninger.

OPS 1.865

Kommunikations- og navigationsudstyr til operationer i henhold til IFR eller VFR på ruter, som ikke flyves med reference til visuelle landmærker

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i henhold til IFR eller VFR på ruter, som ikke kan flyves med reference til visuelle landmærker, medmindre flyvemaskinen er udstyret med radiokommunikations- og SSR-transponder og navigationsudstyr i overensstemmelse med de krav, der stilles af lufttrafiktjenesterne i operationsområdet/-områderne.

b)

Radioudstyr. Luftfartsforetagendet skal sikre, at radioudstyret som minimum omfatter

1)

to uafhængige radiokommunikationssystemer, som er nødvendige under normale operationelle forhold for at kommunikere med en relevant jordstation fra ethvert punkt på ruten, herunder omdirigeringer, og

2)

SSR-transponderudstyr som krævet for den rute, der flyves.

c)

Navigationsudstyr. Luftfartsforetagendet skal sikre, at navigationsudstyret

1)

som minimum omfatter

i)

ét VOR-modtagesystem, ét ADF-system, ét DME, idet det dog ikke er nødvendigt at installere et ADF-system, hvis der ikke er krav om anvendelse af ADF i nogen af den planlagte flyvnings faser,

ii)

ét ILS eller MLS, hvor der kræves ILS eller MLS til indflyvningsnavigationsformål,

iii)

ét markereringsfyr (Marker Beacon), hvor der kræves et markeringsfyr til indflyvningsnavigationsformål,

iv)

et områdenavigationssystem, når der kræves områdenavigation for den rute, der flyves,

v)

et yderligere DME-system på enhver rute eller dele heraf, hvor navigationen udelukkende bygger på DME-signaler,

vi)

et yderligere VOR-modtagesystem på enhver rute eller dele heraf, hvor navigationen udelukkende bygger på VOR-signaler,

vii)

et ADF-system på enhver rute eller dele heraf, hvor navigationen udelukkende bygger på NDB-signaler, eller

2)

er i overensstemmelse med den krævede navigationspræstationstype (Required Navigation Performance (RNP) Type) til operation i det pågældende luftrum.

d)

Luftfartsforetagendet kan operere en flyvemaskine, som ikke er udstyret med ADF eller med det navigationsudstyr, der er angivet i ovenstående under c) 1) vi) og/eller c) 1) vii), forudsat at flyvemaskinen er udstyret med alternativt udstyr, som er godkendt af myndigheden for den rute, som flyves. Det alternative udstyrs pålidelighed og nøjagtighed skal tillade sikker navigation på den planlagte rute.

e)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at VHF-kommunikationsudstyr, ILS-localiser og VOR-modtagere, der er installeret i flyvemaskiner, som skal opereres i henhold til IFR, er af en type, der er godkendt som værende i overensstemmelse med FM-immunitetspræstationsnormerne.

OPS 1.866

Transponderudstyr

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre den er udstyret med

1)

en SSR-transponder med højderapporteringssystem, og

2)

andet SSR-transponderudstyr som krævet for den rute, der flyves.

OPS 1.870

Yderligere navigationsudstyr til operationer i MNPS-luftrum

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i MNPS-luftrum, medmindre flyvemaskinen er udstyret med navigationsudstyr, der er i overensstemmelse med de specifikationer for minimumsnavigationspræstation, som foreskrives i ICAO dok. 7030 i form af regionale supplerende procedurer (Regional Supplementary Procedures).

b)

Det navigationsudstyr, som kræves i dette punkt, skal være synligt og brugbart for hver pilot, som sidder på sin tjenesteplads.

c)

En flyvemaskine skal ved ubegrænset operation i MNPS-luftrum være udstyret med to uafhængige langdistancenavigationssystemer (Long Range Navigation System (LRNS)).

d)

En flyvemaskine skal ved operation i MNPS-luftrum langs særlige ruter, der er anmeldt, være udstyret med ét langdistancenavigationssystem (LRNS), medmindre andet er angivet.

OPS 1.872

Udstyr til operation i defineret luftrum med reducerede vertikale adskillelsesminima (Reduced Vertical Separation Minima (RVSM))

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskiner, som opereres i RVSM-luftrum, er udstyret med

1)

to uafhængige højdemålersystemer,

2)

et højdevarslingssystem,

3)

et automatisk højdestyringssystem og

4)

en sekundær overvågningsradartransponder (SSR-transponder) med et højderapporteringssystem, der kan tilkobles det højdemålersystem, som er i brug for at holde højden.

SUBPART M

VEDLIGEHOLDELSE AF FLYVEMASKINER

OPS 1.875

Generelt

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre den er vedligeholdt og frigivet til tjeneste af en organisation, der er behørigt godkendt/accepteret i henhold til Part 145, dog behøver visuelle inspektioner ikke at blive udført af Part 145-organisationen.

b)

De krav til flyvemaskinevedligeholdelse, der er nødvendige for at overholde de i OPS 1.180 anførte krav til certificering af luftfartsforetagendet, er de krav, der er angivet i Part M.

SUBPART N

FLYVEBESÆTNING

OPS 1.940

Flyvebesætningens sammensætning

(se bilag 1 & 2 til OPS 1.940)

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1)

at sammensætningen af flyvebesætningen og antallet af flyvebesætningsmedlemmer på de anviste besætningspladser er i overensstemmelse med og ikke mindre end det minimum, der er angivet i flyvehåndbogen (AFM),

2)

at flyvebesætningen omfatter yderligere flyvebesætningsmedlemmer, når operationstypen kræver det, og at antallet af flyvebesætningsmedlemmer ikke nedsættes til et antal, som er lavere end det antal, der er angivet i driftshåndbogen,

3)

at alle flyvebesætningsmedlemmer er indehavere af et relevant og gyldigt certifikat, som kan accepteres af myndigheden, og at de er behørigt kvalificerede og kompetente til at udføre de opgaver, som de får pålagt,

4)

at der er udarbejdet procedurer, som kan accepteres af myndigheden, for at forhindre, at uerfarne flyvebesætningsmedlemmer placeres i samme besætning,

5)

at én pilot blandt flyvebesætningen, som er kvalificeret som luftfartøjschef i overensstemmelse med kravene vedrørende flyvebesætningscertifikater, udpeges til at være luftfartøjschefen, som kan uddelegere udførelsen af flyvningen til en anden passende kvalificeret pilot, og

6)

at flyvebesætningen, når der ifølge AFM kræves en dediceret systempaneloperatør, omfatter et besætningsmedlem, som er indehaver af et flyvemaskinistcertifikat eller er et behørigt kvalificeret flyvebesætningsmedlem, som kan accepteres af myndigheden,

7)

at kravene i subpart N opfyldes, når foretagendet antager flyvebesætningsmedlemmer, som er selvstændige og/eller arbejder freelance eller på deltid. Der skal i denne henseende lægges særlig vægt på det samlede antal flyvemaskinetyper eller -varianter, som et flyvebesætningsmedlem må flyve med henblik på erhvervsmæssig lufttransport, og som ikke må overstige de krav, der foreskrives i OPS 1.980 og OPS 1.981, herunder også når et andet luftfartsforetagende gør brug af tjenesteydelser fra den pågældende. Besætningsmedlemmer, der arbejder i luftfartsforetagendets tjeneste som luftfartøjschef, skal have fuldført luftfartsforetagendets grundlæggende træning i forvaltning af besætningsressourcer (CRM) før påbegyndelse af uovervåget linjeflyvning, medmindre besætningsmedlemmet tidligere har fuldført et luftfartsforetagendes grundlæggende CRM-kursus.

b)

Minimumsflyvebesætning ved IFR-flyvninger eller flyvninger om natten. Ved IFR- eller natflyvninger skal luftfartsforetagendet sikre,

1)

at flyvebesætningen omfatter mindst 2 piloter for alle turbopropflyvemaskiner med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder og for alle turbojetflyvemaskiner, eller

2)

at andre flyvemaskiner end de af ovenstående under b) 1) omfattede opereres af en enkelt pilot, forudsat at kravene i bilag 2 til OPS 1.940 er opfyldt. Såfremt kravene i bilag II ikke er opfyldt, skal flyvebesætningen omfatte mindst 2 piloter.

OPS 1.943

Luftfartsforetagendets grundtræning i forvaltning af besætningsressourcer (Crew Resource Management (CRM))

a)

Hvis et flyvebesætningsmedlem ikke tidligere har fuldført et luftfartsforetagendes grundtræning i forvaltning af besætningsressourcer (CRM) (enten nyansatte eller eksisterende personale), skal luftfartsforetagendet sikre, at flyvebesætningsmedlemmet fuldfører et grundlæggende CRM-træningskursus. Nyansatte skal fuldføre luftfartsforetagendets grundlæggende CRM-træning inden for det første år efter tiltrædelsen hos luftfartsforetagendet.

b)

Hvis flyvebesætningsmedlemmet ikke tidligere har fået træning i forvaltning af menneskelige faktorer, skal der før luftfartsforetagendets grundlæggende CRM-træning eller i kombination med denne fuldføres et teorikursus, der er baseret på det program for menneskelig præstation og begrænsninger, der kræves i forbindelse med ATPL (Airline Transport Pilot Licence) (jf. gældende krav vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikater).

c)

Den grundlæggende CRM-træning skal gennemføres ved hjælp af mindst én CRM-underviser, som myndigheden kan acceptere, og som eventuelt assisteres af eksperter med henblik på behandling af specifikke områder.

d)

Den grundlæggende CRM-træning gennemføres i overensstemmelse med en detaljeret kursusplan, der er indeholdt i driftshåndbogen.

OPS 1.945

Omskoling og kontrol

(se bilag 1 til OPS 1.945)

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1)

at et flyvebesætningsmedlem fuldfører et typerettighedskursus (type rating course), som opfylder de gældende krav vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikater, når et flyvebesætningsmedlem skifter fra en flyvemaskinetype til en anden type eller klasse, hvortil der kræves en ny type- eller klasserettighed,

2)

at et flyvebesætningsmedlem fuldfører luftfartsforetagendets omskolingskursus, før den pågældende påbegynder uovervåget linjeflyvning,

i)

når der skiftes til en flyvemaskine, hvortil der kræves en ny type- eller klasserettighed, eller

ii)

når der skiftes luftfartsforetagende,

3)

at omskolingen gennemføres af behørigt kvalificeret personale i overensstemmelse med en detaljeret kursusplan, som er indeholdt i driftshåndbogen. Luftfartsforetagendet skal sikre, at det personale, der integrerer CRM-elementer i omskolingen, er behørigt kvalificeret,

4)

at omfanget af den træning, som luftfartsforetagendets omskolingskursus skal dække, bestemmes, efter at der er taget behørigt hensyn til flyvebesætningsmedlemmets tidligere træning, således som denne træning er registreret i den i OPS 1.985 foreskrevne træningsdokumentation for den pågældende,

5)

at mindstenormerne for de kvalifikationer og den erfaring, der kræves af flyvebesætningsmedlemmer, før de gennemfører omskolingen, er angivet i driftshåndbogen,

6)

at hvert flyvebesætningsmedlem gennemgår den kontrol, som kræves i OPS 1.965b), og den træning og kontrol, som kræves i OPS 1.965d), inden den pågældende påbegynder overvåget linjeflyvning,

7)

at den i OPS 1.965c) krævede kontrol gennemføres ved afslutningen af den overvågede linjeflyvning,

8)

at et flyvebesætningsmedlem ikke, når luftfartsforetagendets omskolingskursus er påbegyndt, påtager sig flyvetjeneste på en anden type eller klasse, før kurset er fuldført eller afsluttet, og

9)

elementer fra CRM-træningen integreres i omskolingen.

b)

Hvis der skiftes flyvemaskinetype eller -klasse, kan den i 1.965b) krævede kontrol kombineres med den praktiske prøve for type- eller klasserettigheder i henhold til gældende krav vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikater.

c)

Luftfartsforetagendets omskolingskursus og det type- eller klasserettighedskursus, der kræves til udstedelse af flyvebesætningscertifikater, kan kombineres.

OPS 1.950

Forskelstræning og rutineopbygningstræning

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at et flyvebesætningsmedlem fuldfører

1)

forskelstræning (differences training), som kræver yderligere viden og træning på en for flyvemaskinen relevant træningsanordning,

i)

når der opereres en anden variant af en flyvemaskine af samme type eller en anden type af samme klasse, som den flyvemaskine, der aktuelt opereres, eller

ii)

når udstyr og/eller procedurer ændres på typer eller varianter, som opereres på det pågældende tidspunkt,

2)

rutineopbygningstræning (familiarisation training), som kræver erhvervelse af yderligere viden,

i)

når der opereres en anden flyvemaskine af samme type eller variant, eller

ii)

når udstyr og/eller procedurer ændres på typer eller varianter, som opereres på det pågældende tidspunkt.

b)

Luftfartsforetagendet skal i driftshåndbogen angive, hvornår denne forskelstræning eller rutineopbygningstræning er påkrævet.

OPS 1.955

Udnævnelse til luftfartøjschef

a)

Luftfartsforetagendet skal ved forfremmelse fra andenpilot til luftfartøjschef og for personer, der indleder deres ansættelse som luftfartøjschefer, sikre,

1)

at der i driftshåndbogen er angivet et minimumsniveau for erfaring, som kan accepteres af myndigheden, og

2)

at piloten fuldfører et relevant luftfartøjschefkursus for flyvninger med flere flyvebesætningsmedlemmer.

b)

Det i ovenstående underpunkt a) 2) krævede luftfartøjschefkursus skal være angivet i driftshåndbogen og skal mindst omfatte følgende:

1)

træning i STD-anordning (inklusive linjeorienteret flyvetræning (Line Orientated Flying Training)) og/eller flyvetræning,

2)

luftfartsforetagendets duelighedscheck (proficiency check) i funktionen som luftfartøjschef,

3)

luftfartøjschefens ansvarsområder,

4)

linjetræning som luftfartøjschef under overvågning. Der kræves mindst 10 sektorer for piloter, som allerede er kvalificerede på den pågældende flyvemaskinetype,

5)

gennemførelse af en luftfartøjschefs linjekontrol (line check) som foreskrevet i OPS 1.965c) samt bevis for rute- og flyvepladskendskab som foreskrevet i OPS 1.975, og

6)

elementer, der indgår i forvaltning af besætningsressourcer.

OPS 1.960

Luftfartøjschefer, som er indehavere af et trafikflyvercertifikat (Commercial Pilot Licence (CPL))

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1)

at indehaveren af et trafikflyvercertifikat (CPL) ikke fungerer som luftfartøjschef på en flyvemaskine, som i flyvehåndbogen er certificeret til operationer med én pilot, medmindre piloten

i)

ved udførelse af passagerflyvninger i henhold til visuelflyvereglerne (VFR) uden for en radius af 50 nm fra en afgangsflyveplads har en samlet flyvetid på mindst 500 timer på flyvemaskiner eller er indehaver af en gyldig instrumentrettighed (Instrument Rating), eller

ii)

medmindre piloten ved flyvning af en flermotoret type i henhold til instrumentflyvereglerne (IFR) har en samlet flyvetid på mindst 700 timer på flyvemaskiner, som omfatter 400 timer som luftfartøjschef (i overensstemmelse med gældende krav vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikater), hvoraf 100 timer har været i henhold til IFR, inklusive 40 timers flyvning med flermotorede flyvemaskiner. De 400 timer som luftfartøjschef kan erstattes af timer som andenpilot, beregnet således, at 2 timer som andenpilot svarer til 1 time som luftfartøjschef under forudsætning af, at disse timer er opnået inden for et fast flerpilotsystem, som er foreskrevet i driftshåndbogen,

2)

at de i bilag 2 til OPS 1.940 anførte krav foruden ovenstående underpunkt a) 1) ii) er opfyldt ved IFR-flyvninger med én pilot, og

3)

at det i OPS 1.955a)2) anførte luftfartøjschefkursus ved flyvninger med flerpilotbesætning (multi-pilot crew operations) er fuldført foruden ovenstående underpunkt a) 1), inden piloten fungerer som luftfartøjschef.

OPS 1.965

Periodisk træning og kontrol

(se bilag 1 & 2 til OPS 1.965)

a)

Generelt.

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1)

at hvert flyvebesætningsmedlem gennemgår periodisk træning og kontrol, og at al sådan træning og kontrol er relevant for den flyvemaskinetype eller -variant, som flyvebesætningsmedlemmet opererer,

2)

at der i driftshåndbogen er udarbejdet et program for periodisk træning og kontrol, som er godkendt af myndigheden,

3)

at den periodiske træning udføres af følgende personale:

i)

træning på jorden og genopfriskningstræning (Ground and refresher training) — behørigt kvalificeret personale,

ii)

flyvemaskine/STD-træning — en typerettighedsinstruktør (TRI), klasserettighedsinstruktør (CRI) eller i tilfælde af STD-indholdet af en instruktør i syntetisk flyvning (SFI) under forudsætning af, at TRI'en, CRI'en eller SFI'en opfylder luftfartsforetagendets krav til erfaring og viden i tilstrækkelig grad til at undervise i de emner, der er angivet i punkt a) 1) i) A) og B) i bilag 1 til OPS 1.965,

iii)

træning i brug af nød- og sikkerhedsudstyr — behørigt kvalificeret personale, og

iv)

træning i forvaltning af besætningsressourcer(CRM),

A)

Integrering af CRM-elementer i alle faser af den periodiske træning — alt personale, som giver periodisk træning. Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt personale, der giver periodisk træning, er behørigt kvalificeret til at integrere CRM-elementer i denne træning,

B)

Modulopbygget CRM-træning — mindst én CRM-underviser, som myndigheden kan acceptere og som eventuelt assisteres af eksperter med henblik på behandling af specifikke områder.

4)

at den periodiske kontrol udføres af følgende personale:

i)

Luftforetagendets duelighedscheck — en kontrollant for typerettigheder (Type Rating Examiner — TRE), en kontrollant for klasserettigheder (Class Rating Examiner — CRE) eller, hvis kontrollen udføres i en STD-anordning, en TRE-, CRE- eller SFE (Synthetic Flight Examiner) -kontrollant, der er uddannet i CRM-koncepter og evaluering af CFM-færdigheder.

ii)

linjecheck (Line checks) — behørigt kvalificerede luftfartøjschefer, som er udpeget af luftfartsforetagendet, og som kan accepteres af myndigheden, og

iii)

kontrol vedrørende nød- og sikkerhedsudstyr — behørigt kvalificeret personale.

b)

Luftfartsforetagendets duelighedscheck.

1)

Luftfartsforetagendet skal sikre,

i)

at hvert flyvebesætningsmedlem gennemgår luftfartsforetagendets duelighedscheck som bevis for den pågældendes evne til at udføre normale og unormale procedurer samt nødprocedurer, og

ii)

at checket gennemføres uden ekstern visuel reference, når flyvebesætningsmedlemmet skal operere i henhold til IFR

iii)

at hvert flyvebesætningsmedlem gennemgår luftfartsforetagendets duelighedscheck som en del af en normal flyvebesætning.

2)

Gyldighedsperioden for et luftfartsforetagendes duelighedscheck er 6 kalendermåneder plus den resterende del af udstedelsesmåneden. Hvis duelighedsbeviset er udstedt inden for de sidste 3 kalendermåneder af gyldighedsperioden af et tidligere luftfartsforetagendes duelighedscheck, regnes gyldighedsperioden fra datoen for udstedelsen til 6 kalendermåneder efter udløbsdatoen for det tidligere luftfartsforetagendes duelighedscheck.

c)

Linjecheck.

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert flyvebesætningsmedlem gennemgår et linjecheck (line check) på flyvemaskinen som bevis for den pågældendes evne til at udføre de normale linjeoperationer, der er beskrevet i driftshåndbogen. Gyldighedsperioden for et linjecheck er 12 kalendermåneder plus den resterende del af udstedelsesmåneden. Hvis beviset for linjechecket er udstedt inden for de sidste 3 kalendermåneder af gyldighedsperioden af et tidligere linjecheck, regnes gyldighedsperioden fra datoen for udstedelsen til 12 kalendermåneder efter udløbsdatoen for det tidligere linjecheck.

d)

Nød- og sikkerhedsudstyrstræning og kontrol.

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert flyvebesætningsmedlem gennemgår træning og kontrol med hensyn til placering og anvendelse af alt nød- og sikkerhedsudstyr, som medføres. Gyldighedsperioden af prøven i brug af nød- og sikkerhedsudstyr er 12 kalendermåneder plus den resterende del af udstedelsesmåneden. Hvis beviset for aflagt prøve i brug af nød- og sikkerhedsudstyr er udstedt inden for de sidste 3 kalendermåneder af gyldighedsperioden for en tidligere nød- og sikkerhedsudstyrsprøve, regnes gyldighedsperioden fra datoen for udstedelsen til 12 kalendermåneder efter udløbsdatoen for den tidligere nød- og sikkerhedsudstyrsprøve.

e)

CRM.

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1)

at CRM-elementer integreres i alle relevante faser af den periodiske træning, og

2)

at hvert flyvebesætningsmedlem gennemgår specifik modulopbygget CRM-træning. Alle betydelige emner i CRM-træningen skal dækkes over en periode på højst 3 år.

f)

Træning på jorden og genopfriskningstræning.

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert flyvebesætningsmedlem gennemgår træning på jorden og genopfriskningstræning mindst hver 12. kalendermåned. Hvis træningen gennemføres inden for 3 kalendermåneder før udløbet af perioden på 12 kalendermåneder, skal den næste træning på jorden og genopfriskningstræning fuldføres inden for 12 kalendermåneder efter den oprindelige udløbsdato for den tidligere træning på jorden og genopfriskningstræning.

g)

Flyvemaskine/STD-træning.

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert flyvebesætningsmedlem gennemgår flyvemaskine/STD-træning mindst hver 12. kalendermåned. Hvis træningen gennemføres inden for 3 kalendermåneder før udløbet af perioden på 12 kalendermåneder, skal den næste flyvemaskine/STD-træning fuldføres inden for 12 kalendermåneder efter den oprindelige udløbsdato for den tidligere flyvemaskine- og STD-træning.

OPS 1.968

Pilotkvalifikation til at operere i begge pilotsæder

(se bilag 1 til OPS 1.968)

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1)

at en pilot, som kan få til opgave at operere i begge pilotsæder, fuldfører relevant træning og kontrol, og

2)

at trænings- og kontrolprogrammet er angivet i driftshåndbogen og kan accepteres af myndigheden.

OPS 1.970

Rutine (recent experience)

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1)

at en pilot ikke får pålagt at operere en flyvemaskine som del af det krævede minimumsantal certificerede besætningsmedlemmer, enten som flyvende pilot eller ikke-flyvende pilot, medmindre den pågældende inden for de foregående 90 dage har udført tre starter og tre landinger som pilot i en flyvemaskine eller i en flyvesimulator af samme type/klasse

2)

at en pilot, som ikke har et gyldigt instrumentbevis, ikke får pålagt at operere en flyvemaskine om natten som luftfartøjschef, medmindre den pågældende inden for de foregående 90 dage har udført mindst en landing om natten som pilot i en flyvemaskine eller i en flyvesimulator af samme type/klasse.

b)

Den i ovenstående underpunkt a) 1) og 2) angivne periode på 90 dage kan forlænges til maksimalt 120 dage ved linjeflyvning overvåget af en instruktør eller kontrollant for typerettigheder. For perioder på over 120 dage opfyldes kravet om rutine ved en træningsflyvning eller ved anvendelse af en flyvesimulator eller den flyvemaskinetype, der skal anvendes.

OPS 1.975

Bevis for rute- og flyvepladskendskab

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at piloten, før den pågældende udpeges til luftfartøjschef eller til den pilot, til hvem luftfartøjschefen kan uddelegere udførelsen af flyvningen, har erhvervet tilstrækkelig viden om den rute, der skal flyves, og om de flyvepladser (inklusive alternative flyvepladser), faciliteter og procedurer, der skal anvendes.

b)

Gyldighedsperioden for beviset for rute- og flyvepladskendskab er 12 kalendermåneder plus den resterende del af

1)

den måned, beviset er opnået, eller

2)

den måned, hvor den seneste flyvning på ruten fandt sted, eller hvor den seneste flyvning til flyvepladsen fandt sted.

c)

Gyldigheden af beviset for rute- og flyvepladskendskab skal fornyes ved flyvning på ruten eller til flyvepladsen inden for den i ovenstående underpunkt b) foreskrevne gyldighedsperiode.

d)

Hvis gyldigheden fornyes inden for de 3 sidste kalendermåneder af gyldighedsperioden for det tidligere bevis for rute- og flyvepladskendskab, regnes gyldighedsperioden fra datoen for fornyelsen til 12 kalendermåneder efter udløbsdatoen for det tidligere bevis for rute- og flyvepladskendskab.

OPS 1.978

Særligt kvalificeringsprogram

a)

De i OPS 1.965 og 1.970 angivne gyldighedsperioder kan forlænges, hvis myndigheden har godkendt et særligt kvalificeringsprogram (Advanced Qualification Programme), som er udarbejdet af luftfartsforetagendet.

b)

Det særlige kvalificeringsprogram skal omfatte træning og kontrol, som tilvejebringer og fastholder en duelighed, der ikke er mindre end det niveau, som foreskrives i bestemmelserne i OPS 1.945, 1.965 og 1.970.

OPS 1.980

Operation på mere end én type eller variant

(se bilag 1 til OPS 1.980)

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at et flyvebesætningsmedlem ikke opererer på mere end én type eller variant, medmindre det pågældende flyvebesætningsmedlem er kvalificeret hertil.

b)

Luftfartsforetagendet skal ved påtænkt operation af mere end én type eller variant sikre, at de pågældende flyvemaskiners forskelle og/eller ligheder berettiger til sådanne operationer under hensyn til følgende:

1)

det teknologiske niveau,

2)

de operationelle procedurer,

3)

betjeningsegenskaber.

c)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at et flyvebesætningsmedlem, som opererer mere end en type eller variant, overholder alle de krav, der foreskrives i subpart N for hver type eller variant, medmindre myndigheden har godkendt anvendelse af bevis(er), som vedrører kravene til træning, kontrol og rutine.

d)

Luftfartsforetagendet skal i driftshåndbogen for enhver operation på mere end én type eller variant angive egnede procedurer og/eller operationelle begrænsninger, som er godkendt af myndigheden, og som dækker

1)

flyvebesætningsmedlemmernes minimumserfaring,

2)

minimumserfaringen på én type eller variant før påbegyndelse af træning til og operation på en anden type eller variant,

3)

processen, hvorved flyvebesætninger, som er kvalificeret til én type eller variant, vil blive trænet og kvalificeret til en anden type eller variant,

4)

alle gældende krav til rutine for hver type eller variant.

OPS 1.981

Operation af helikopter og flyvemaskine

a)

Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer både helikoptere og flyvemaskiner,

1)

skal luftfartsforetagendet sikre, at helikopter- og flyvemaskineoperationerne begrænses til én type af hver,

2)

skal luftfartsforetagendet i driftshåndbogen angive egnede procedurer og/eller operationelle begrænsninger, som er godkendt af myndigheden.

OPS 1.985

Træningsdokumentation

a)

Luftfartsforetagendet skal

1)

føre fortegnelser over hele den i OPS 1.945, 1.955, 1.965, 1.968 og 1.975 angivne træning, kontrol og kvalificering, som et flyvebesætningsmedlem gennemgår, og

2)

efter anmodning stille dokumentationen for alle omskolingskurser og al periodisk træning og kontrol til rådighed for det pågældende flyvebesætningsmedlem.

Bilag 1 til OPS 1.940

Afløsning af flyvebesætningsmedlemmer under flyvning

a)

Et flyvebesætningsmedlem kan under flyvningen afløses fra sine opgaver ved styreorganerne af et andet behørigt kvalificeret flyvebesætningsmedlem.

b)

Afløsning af luftfartøjschefen

1)

Luftfartøjschefen kan uddelegere udførelsen af flyvningen til

i)

en anden kvalificeret luftfartøjschef eller

ii)

udelukkende ved operationer over FL 200, en pilot, som er kvalificeret som angivet i nedenstående underpunkt c).

c)

Mindstekrav til en pilot, som afløser luftfartøjschefen:

1)

gyldigt ATPL (Airline Transport Pilot Licence),

2)

omskoling og kontrol (herunder typerettighedstræning) som foreskrevet i OPS 1.945,

3)

hele den periodiske træning og kontrol, som foreskrives i OPS 1.965 og OPS 1.968, og

4)

rutekendskab (route competence qualification) som beskrevet i OPS 1.975,

d)

Afløsning af andenpiloten

1)

Andenpiloten kan afløses af

i)

en anden behørigt kvalificeret pilot eller

ii)

en andenpilot, som er kvalificeret til afløsning ved marchhøjde som angivet i nedenstående underpunkt e).

e)

Mindstekrav til andenpilot ved afløsning ved marchhøjde:

1)

gyldigt CPL (Commercial Pilot Licence) med instrumentflyvningsrettighed,

2)

omskoling og kontrol, herunder typerettighedstræning som foreskrevet i OPS 1.945, dog med undtagelse af kravet til træning i start og landing,

3)

hele den periodiske træning og kontrol, som er foreskrevet i OPS 1.965, dog med undtagelse af kravet til træning i start og landing, og

4)

operation i rollen som andenpilot udelukkende ved marchhøjde og ikke under FL 200

5)

rutine som foreskrevet i OPS 1.970 er ikke påkrævet. Piloten skal dog gennemføre rutineopbygnings- og genopfriskningstræning i flyvefærdigheder i flyvesimulator med intervaller, som ikke må overstige 90 dage. Denne genopfriskningstræning kan kombineres med den træning, der foreskrives i OPS 1.965.

f)

Afløsning af systempaneloperatøren. En systempaneloperatør kan under flyvningen afløses af et besætningsmedlem, som er indehaver af et flyvemaskinistcertifikat, eller af et flyvebesætningsmedlem med kvalifikationer, som kan accepteres af myndigheden.

Bilag 2 til OPS 1.940

IFR- eller natflyvninger med én pilot

a)

De i OPS 1.940b) 2) omtalte flyvemaskiner kan opereres af en enkelt pilot i henhold til IFR eller om natten, når følgende krav er opfyldt:

1)

luftfartsforetagendet skal i driftshåndbogen medtage et program for omskoling og periodisk træning af piloter, som omfatter de yderligere krav til en enpilotoperation,

2)

cockpitprocedurerne skal især omfatte

i)

motorstyring og håndtering af nødsituationer,

ii)

anvendelse af normal, unormal og nødcheckliste,

iii)

ATC-kommunikation,

iv)

udflyvnings- og indflyvningsprocedurer,

v)

styring af autopilot og

vi)

anvendelse af forenklet dokumentation under flyvningen,

3)

den periodiske kontrol, som kræves i OPS 1.965, skal udføres i rollen som enpilot i den pågældende flyvemaskinetype eller -klasse i omgivelser, som er repræsentative for operationen,

4)

piloten skal have en mindsteflyvetid på 50 timer på en specifik flyvemaskinetype eller -klasse i henhold til IFR, hvoraf 10 timer skal være som luftfartøjschef, og

5)

mindstekravet til rutine for en pilot, der udfører en enpilotflyvning i henhold til IFR eller om natten, er 5 IFR-flyvninger, inklusive 3 instrumentindflyvninger udført i løbet af de foregående 90 dage på den pågældende flyvemaskinetype eller -klasse i rollen som enpilot. Dette krav kan erstattes af en IFR-instrumentindflyvningsprøve på den pågældende flyvemaskinetype eller -klasse.

Bilag 1 til OPS 1.945

Luftfartsforetagendets omskolingskursus

a)

Luftfartsforetagendets omskolingskursus skal omfatte

1)

teorikursus og kontrol, inklusive flyvemaskinesystemer, normale og unormale procedurer og nødprocedurer,

2)

nød- og sikkerhedsudstyrstræning og kontrol, som skal være fuldført, inden flyvetræningen påbegyndes,

3)

flyvemaskine/flyvesimulatortræning og kontrol og

4)

linjeflyvning under overvågning og kontrol.

b)

Omskolingskurset skal gennemføres i den rækkefølge, der er angivet i ovenstående underpunkt a).

c)

Efter gennemførelse af et nul-flyvetidsomskolingskursus skal piloten

1)

påbegynde linjeflyvning under overvågning inden 15 dage, og

2)

udføre sine første fire starter og landinger i flyvemaskinen under overvågning af en TRI(A)-instruktør i et pilotsæde.

d)

Elementer fra træningen i forvaltning af besætningsressourcer skal integreres i omskolingskurset og gennemføres af behørigt kvalificeret personale.

e)

Hvis et flyvebesætningsmedlem ikke tidligere har fuldført luftfartsforetagendets omskolingskursus, skal luftfartsforetagendet sikre, at flyvebesætningsmedlemmet foruden ovenstående underpunkt a) gennemgår almindelig førstehjælpstræning og, hvis dette er relevant, træning i procedurerne for nødlanding på vand under anvendelse af udstyret i vand.

Bilag 1 til OPS 1.965

Periodisk træning og kontrol — Piloter

a)

Periodisk træning. — Den periodiske træning skal omfatte

1)

træning på jorden og genopfriskningstræning

i)

Programmet for træning på jorden og genopfriskningstræning skal omfatte

A)

flyvemaskinesystemer,

B)

operationelle procedurer og krav inklusive afisning/forebyggelse af isdannelse på jorden samt en pilots uarbejdsdygtighed og

C)

gennemgang af emnerne havari/hændelse og begivenheder.

ii)

viden opnået under træning på jorden og genopfriskningstræningen skal kontrolleres ved hjælp af et spørgeskema eller andre egnede metoder.

2)

flyvemaskine/STD-træning

i)

Programmet for flyvemaskine/STD-træningen skal være udarbejdet således, at alle større svigt i flyvemaskinesystemer og hermed forbundne procedurer vil være blevet dækket i den foregående treårige periode.

ii)

Hvis der udføres manøvrer med udfald af en motor i en flyvemaskine, skal motorfejlen simuleres.

iii)

Flyvemaskine/STD-træning kan kombineres med luftfartsforetagendets duelighedscheck.

3)

nød- og sikkerhedsudstyrstræning

i)

Programmet for nød- og sikkerhedsudstyrstræning kan kombineres med kontrol med hensyn til nød- og sikkerhedsudstyr og skal udføres i en flyvemaskine eller i en egnet alternativ træningsanordning.

ii)

Programmet for nød- og sikkerhedsudstyrstræning skal hvert år omfatte følgende:

A)

faktisk iførelse af en redningsvest, hvor en sådan er monteret,

B)

faktisk iførelse af åndedrætsværn, hvor dette er monteret,

C)

faktisk betjening af ildslukkere,

D)

instruktion i placering og anvendelse af alt nød- og sikkerhedsudstyr om bord på flyvemaskinen,

E)

instruktion i placering og anvendelse af alle former for udgange og

F)

sikkerhedsprocedurer.

iii)

Træningsprogrammet skal hvert tredje år omfatte følgende:

A)

faktisk betjening af alle former for udgange,

B)

demonstration af den metode, der anvendes til at betjene en sliske, hvor en sådan er monteret,

C)

faktisk brandbekæmpelse ved hjælp af udstyr, som er repræsentativt for udstyret om bord på flyvemaskinen, af en faktisk eller simuleret brand, dog kan der i tilfælde af halonslukkere anvendes en alternativ metode, som kan accepteres af myndigheden,

D)

virkningerne af røg i et lukket område og faktisk brug af alt relevant udstyr i et simuleret røgfyldt miljø,

E)

faktisk håndtering af pyroteknik, virkelig eller simuleret, hvis dette er monteret, og

F)

demonstration i brugen af redningsflåde(r), hvis den/disse er monteret.

4)

træning i forvaltning af besætningsressourcer

i)

CRM-elementer skal integreres i alle relevante faser af den periodiske træning.

ii)

Der skal udarbejdes et specifikt modulopbygget CRM-træningsprogram, således at alle vigtige emner i CRM-træningen dækkes over en periode på højst 3 år, på følgende måde:

A)

menneskelige fejl og pålidelighed, fejlkæder, forebyggelse og sporing af fejl,

B)

virksomhedens sikkerhedskultur, standardprocedurer (SOP), organisationsmæssige faktorer,

C)

stress, stresshåndtering, træthed og årvågenhed,

D)

informationsindhentning og -behandling, situationsfornemmelse, håndtering af arbejdsbyrder,

E)

beslutningstagning,

F)

kommunikation og koordinering i og uden for cockpittet,

G)

ledelse og gruppeadfærd, synergi,

H)

automatisering og filosofien bag anvendelse af automatisering (hvis det er relevant for den pågældende type),

I)

specifikke type-relaterede forskelle,

J)

case-baserede emner,

K)

yderligere områder, som kræver ekstra opmærksomhed, som fastslået i programmet for forebyggelse af havarier og for flyvesikkerhed (jf. OPS 1.037).

b)

Periodisk kontrol. Den periodiske kontrol skal omfatte

1)

luftfartsforetagendets duelighedscheck

i)

Luftfartsforetagendets duelighedscheck skal, hvor dette er relevant, omfatte følgende manøvrer:

A)

afbrudt start, når der er en flyvesimulator til rådighed, og ellers udelukkende »berøringsøvelser« (touch drills),

B)

start med motorfejl mellem V1 og V2 eller så snart sikkerhedshensynene tillader det,

C)

præcisionsinstrumentindflyvning til minima med — i tilfælde af flermotorede flyvemaskiner — én motor ude af drift,

D)

ikke-præcisionsindflyvning til minima,

E)

afbrudt indflyvning på instrumenter fra minima med — i tilfælde af flermotorede flyvemaskiner — én motor ude af drift og

F)

landing med én motor ude af drift. For enmotorede flyvemaskiner kræves der udført en øvelsesnødlanding.

ii)

Hvis der udføres manøvrer med udfald af en motor i en flyvemaskine, skal motorfejlen simuleres.

iii)

Foruden den i ovenstående underpunkt i) A) til F) foreskrevne prøver skal de gældende krav til udstedelse af flyvebesætningscertifikater opfyldes hver 12. måned og kan kombineres med luftfartsforetagendets duelighedscheck.

iv)

For en pilot, som udelukkende udfører VFR-flyvninger, kan de i ovenstående underpunkt i) C) til E) foreskrevne check undlades, dog med undtagelse af en indflyvning og cirkling i en flermotoret flyvemaskine med én motor ude af drift.

v)

Luftfartsforetagendets duelighedscheck skal udføres af en kontrollant for typerettigheder.

2)

Nød- og sikkerhedsudstyrskontrol. De områder, der skal kontrolleres, er de områder, hvori der er trænet i overensstemmelse med ovenstående underpunkt a) 3).

3)

Linjecheck.

i)

Linjecheck skal påvise evnen til på tilfredsstillende måde at udføre en fuldstændig linjeflyvning inklusive procedurerne før og efter flyvningen og anvendelse af det til rådighed værende udstyr som angivet i driftshåndbogen.

ii)

Der skal foretages en bedømmelse af flyvebesætningens CRM-kvalifikationer i overensstemmelse med en metodik, som kan accepteres af myndigheden, og som er beskrevet i driftshåndbogen. Formålet med en sådan bedømmelse er,

A)

at give feedback til besætningen, både kollektivt og individuelt, og tjene til at identificere behov for ny uddannelse, og

B)

at give mulighed for at forbedre CRM-træningssystemet.

iii)

Når piloter pålægges opgaver som flyvende pilot og ikke-flyvende pilot, skal de kontrolleres i begge funktioner.

iv)

Linjecheck skal gennemføres i en flyvemaskine.

v)

Linjecheck skal foretages af luftfartøjschefer, som er udpeget af luftfartsforetagendet, og som kan accepteres af myndigheden. Den person, der foretager linjechecket, jf. OPS 1.965a) 4) ii), skal være trænet i CRM-koncepter og bedømmelse af CRM-færdigheder og skal sidde i et observatørsæde, hvis et sådant er installeret. I tilfælde af langtursoperationer, hvor der medbringes supplerende operationel flyvebesætning, kan den pågældende person fungere som afløsningspilot og må ikke sidde i nogen af pilotsæderne under start, udflyvning, indledende march, nedstigning, indflyvning og landing. Den pågældendes CRM-bedømmelse baseres udelukkende på observationer under den indledende briefing, kabinebriefingen, cockpitbriefingen og de faser, hvor den pågældende sidder i observatørsædet.

Bilag 2 til OPS 1.965

Periodisk træning og kontrol — Systempaneloperatører

a)

Den periodiske træning og kontrol af systempaneloperatører skal opfylde kravene til piloter samt eventuelle yderligere specifikke opgaver, dog udelades de punkter, som ikke finder anvendelse på systempaneloperatører.

b)

Den periodiske træning og kontrol af systempaneloperatører skal så vidt muligt finde sted sideløbende med, at en pilot gennemgår periodisk træning og kontrol.

c)

Et linjecheck skal foretages af en luftfartøjschef, som er udpeget af luftfartsforetagendet, og som kan accepteres af myndigheden, eller af en instruktør eller kontrollant for typerettigheder af systempaneloperatører.

Bilag 1 til OPS 1.968

Pilotkvalifikation til at operere i begge pilotsæder

a)

Luftfartøjschefer, hvis opgaver også kræver, at de opererer i højre sæde og udfører andenpilotopgaver, eller luftfartøjschefer, som skal udføre trænings- eller eksaminationsopgaver fra højre sæde, skal gennemføre yderligere træning og kontrol som angivet i driftshåndbogen sideløbende med luftfartsforetagendets duelighedscheck, der er foreskrevet i OPS 1.965b). Denne yderligere træning skal mindst omfatte følgende:

1)

svigt i en motor under start,

2)

indflyvning og cirkling med en motor ude af drift og

3)

landing med en motor ude af drift.

b)

Hvis der udføres manøvrer med udfald af en motor i en flyvemaskine, skal motorfejlen simuleres.

c)

Ved operation i højre sæde skal den i OPS krævede prøver for operation i venstre sæde endvidere være gyldige og aktuelle.

d)

En pilot, der afløser luftfartøjschefen, skal sideløbende med luftfartsforetagendets duelighedscheck, som foreskrives i OPS 1.965b), have demonstreret praktisk udførelse af øvelser (practice of drills) og procedurer, som normalt ikke ville henhøre under den afløsende pilots ansvar. Hvis forskellene mellem venstre og højre sæde ikke er væsentlige (f.eks. på grund af anvendelse af autopilot), kan øvelsen udføres i begge sæder.

e)

En pilot, som ikke er luftfartøjschefen, og som gør tjeneste i venstre sæde, skal sideløbende med luftfartsforetagendets duelighedscheck, som foreskrives i OPS 1.965b), demonstrere praktisk udførelse af øvelser og procedurer, som ellers ville henhøre under luftfartøjschefens ansvarsområde i egenskab af ikke-flyvende pilot. Hvis forskellene mellem venstre og højre sæde ikke er væsentlige (f.eks. på grund af anvendelse af autopilot), kan øvelsen udføres i begge sæder.

Bilag 1 til OPS 1.980

Operation på mere end én type eller variant

a)

Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer på mere end en klasse, type eller variant af en flyvemaskine, som er nævnt i henhold til gældende krav vedrørende flyvebesætningscertifikater, men ikke inden for en enkelt certifikatpåtegning, skal luftfartsforetagendet overholde følgende:

1)

Et flyvebesætningsmedlem må ikke operere på mere end

i)

tre typer eller varianter af flyvemaskiner med stempelmotorer eller

ii)

tre typer eller varianter af flyvemaskiner med turbopropmotorer, eller

iii)

én type eller variant af en flyvemaskine med turbopropmotorer og én type eller variant af en flyvemaskine med stempelmotorer, eller

iv)

én type eller variant af en flyvemaskine med turbopropmotorer og en hvilken som helst flyvemaskine inden for en bestemt klasse.

2)

OPS 1.965 for hver type eller variant, der opereres, medmindre luftfartsforetagendet har indført specifikke procedurer og/eller operationelle begrænsninger, som kan accepteres af myndigheden.

b)

Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer på mere end én flyvemaskinetype eller -variant inden for én eller flere certifikatpåtegninger som defineret i kravene vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikat (type — flerpilot), skal luftfartsforetagendet sikre,

1)

at den minimumsflyvebesætning, som er angivet i driftshåndbogen, er den samme for hver type eller variant, der skal opereres,

2)

at et flyvebesætningsmedlem ikke opererer mere end to flyvemaskinetyper eller -varianter, hvortil der kræves en særskilt certifikatpåtegning, og

3)

at der i en given flyvetjenesteperiode kun flyves med flyvemaskiner inden for én certifikatpåtegning, medmindre luftfartsforetagendet har udarbejdet procedurer, som sikrer tilstrækkelig tid til forberedelse.

Note: I tilfælde hvor der er tale om mere end én certifikatpåtegning, henvises til underpunkt c) og d) nedenfor.

c)

Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer mere end én type eller variant af en flyvemaskine, som er nævnt i kravene vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikat, (type — enpilot og type — flerpilot) men ikke inden for en enkelt certifikatpåtegning, skal luftfartsforetagendet overholde følgende:

1)

ovenstående underpunkt b) 1), b) 2) og b) 3),

2)

nedenstående underpunkt d).

d)

Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer på mere end én type eller variant af en flyvemaskine, som er nævnt i kravene vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikat, (type — flerpilot) men ikke inden for en enkelt certifikatpåtegning, skal luftfartsforetagendet overholde følgende:

1)

ovenstående underpunkt b) 1), b) 2) og b) 3).

2)

Før udøvelse af rettighederne i henhold til to certifikatpåtegninger:

i)

Flyvebesætningsmedlemmet skal have fuldført luftfartsforetagendets duelighedscheck to på hinanden følgende gange og skal have 500 timer i den relevante besætningsposition inden for erhvervsmæssige lufttransportflyvninger hos det samme luftfartsforetagende.

ii)

Såfremt en pilot har erfaring fra et luftfartsforetagende og udøver rettighederne i henhold til to certifikatpåtegninger og dernæst forfremmes til luftfartøjschef hos det samme luftfartsforetagende på én af de pågældende typer, er den krævede minimumserfaring som luftfartøjschef 6 måneder og 300 timer, og piloten skal have fuldført foretagendets duelighedscheck to på hinanden følgende gange, før den pågældende igen er berettiget til at udøve rettighederne i henhold til to certifikatpåtegninger.

3)

Før flyvebesætningsmedlemmer påbegynder træning til og operation af en anden type eller variant, skal de have fuldført 3 måneders og 150 timers flyvning på basisflyvemaskinen, og dette skal omfatte mindst ét duelighedscheck.

4)

Efter fuldførelse af det første linjecheck på den nye type skal der præsteres 50 timers flyvning eller 20 sektorer udelukkende på flyvemaskiner med den nye typecertificering.

5)

OPS 1.970 for hver type, der opereres, medmindre myndigheden har tilladt godskrivning i overensstemmelse med nedenstående underafsnit 7).

6)

Den periode, inden for hvilken der kræves linjeflyvningserfaring på hver type, skal være angivet i driftshåndbogen.

7)

Hvis der søges om godskrivning for at nedsætte kravene til træning, kontrol og rutine mellem flyvemaskinetyper, skal luftfartsforetagendet over for myndigheden påvise, hvilke punkter det ikke er nødvendigt at gentage på hver type eller variant på grund af ligheder.

i)

OPS 1.965b) kræver, at luftfartsforetagendets duelighedscheck udføres to gange hvert år. Hvis der tillades godskrivning i overensstemmelse med ovenstående underpunkt 7), så luftfartsforetagendets duelighedscheck kan alternere mellem de to typer, giver hvert duelighedscheck luftfartsforetagendets duelighedscheck for den anden type fornyet gyldighed. Under forudsætning af, at perioden mellem certifikatduelighedscheck ikke overstiger den periode, som er foreskrevet i de gældende bestemmelser for udstedelse af flyvebesætningscertifikater for hver type, er de gældende krav vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikater opfyldt. Endvidere skal den relevante og godkendte periodiske træning være angivet i driftshåndbogen.

ii)

OPS 1.965c) kræver et linjecheck hvert år. Hvis der tillades godskrivning i overensstemmelse med ovenstående underafsnit 7), så linjecheck kan alternere mellem typer eller varianter, giver hvert linjecheck linjecheck for den anden type eller variant fornyet gyldighed.

iii)

Den årlige nød- og sikkerhedsudstyrstræning og kontrol skal dække alle krav til hver type.

8)

OPS 1.965 for hver type eller variant, som opereres, medmindre myndigheden har tilladt godskrivning i overensstemmelse med ovenstående underafsnit 7).

e)

Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer kombinationer af flyvemaskinetyper eller -varianter som defineret i kravene vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikat (klasse — en-pilot og type — flerpilot), skal luftfartsforetagendet godtgøre, at der er godkendt specifikke procedurer og/eller operationelle begrænsninger i overensstemmelse med OPS 1.980d).

SUBPART O

KABINEBESÆTNING

OPS 1.988

Anvendelsesområde

Luftfartsforetagendet skal sikre, at samtlige kabinebesætningsmedlemmer overholder kravene i denne subpart og alle andre sikkerhedskrav, der vedrører kabinebesætningen.

I denne forordning forstås ved »kabinebesætningsmedlem« alle besætningsmedlemmer, bortset fra flyvebesætningsmedlemmer, som med henblik på passagerernes sikkerhed udfører opgaver, som luftfartsforetagendet eller luftfartøjschefen har pålagt dem i flyvemaskinens kabine.

OPS 1.989

Identifikation

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle kabinebesætningsmedlemmer bærer luftfartsforetagendets kabinebesætningsuniform og klart kan identificeres af passagererne som kabinebesætningsmedlemmer.

b)

Andet personale, såsom sundhedspersonale, sikkerhedspersonale, børnepassere, ledsagere, teknisk personale, underholdere, tolke, som udfører opgaver i kabinen, må ikke bære uniform, som ville kunne identificere dem som kabinebesætningsmedlemmer over for passagererne, medmindre de opfylder kravene i denne subpart og alle andre gældende krav i forbindelse med denne forordning.

OPS 1.990

Kabinebesætningens antal og sammensætning

a)

Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 sæder, når der befordres én eller flere passagerer, medmindre besætningen omfatter mindst ét kabinebesætningsmedlem med det formål at udføre opgaver, som angivet i driftshåndbogen med henblik på passagerernes sikkerhed.

b)

Ved overholdelse af ovenstående underpunkt a) skal luftfartsforetagendet sikre, at minimumsantallet af kabinebesætningsmedlemmer er det største af følgende antal:

1)

et kabinebesætningsmedlem for hver 50 eller påbegyndt 50 passagersæder, som er installeret på samme dæk i flyvemaskinen, eller

2)

det antal kabinebesætningsmedlemmer, som deltog aktivt i den pågældende nødevakueringsdemonstration i flyvemaskinens kabine, eller som antages at have deltaget i den relevante analyse. Hvis den maksimale godkendte passagersædekonfiguration er mindst 50 sæder mindre end det antal sæder, der blev evakueret under demonstrationen, kan antallet af kabinebesætningsmedlemmer dog nedsættes med 1 for hvert multiplum af 50 sæder, som den maksimale godkendte passagersædekonfiguration er mindre end den certificerede maksimumskapacitet.

c)

Myndigheden kan under særlige omstændigheder kræve, at et luftfartsforetagende i besætningen medtager yderligere kabinebesætningsmedlemmer.

d)

Under uforudsete omstændigheder kan det krævede minimumsantal af besætningsmedlemmer nedsættes på betingelse af,

1)

at antallet af passagerer er nedsat i overensstemmelse med de procedurer, der er angivet i driftshåndbogen, og

2)

at der indsendes en rapport til myndigheden efter fuldførelsen af flyvningen.

e)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at kravene i subpart O opfyldes, når foretagendet antager kabinebesætningsmedlemmer, som er selvstændige og/eller arbejder freelance eller på deltid. Der skal i denne henseende lægges særlig vægt på det samlede antal flyvemaskinetyper eller -varianter, som et kabinebesætningsmedlem må flyve med henblik på erhvervsmæssig lufttransport, og som ikke må overstige de krav, der foreskrives i OPS 1.1030, herunder også når et andet luftfartsforetagende gør brug af den pågældendes arbejdskraft.

OPS 1.995

Mindstekrav

Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle kabinebesætningsmedlemmer

a)

mindst er fyldt 18 år,

b)

med regelmæssige mellemrum bliver underkastet en lægeundersøgelse eller lægelig vurdering alt efter myndighedens krav for at kontrollere, om de helbredsmæssigt er egnet til at udføre deres opgaver,

c)

med positivt resultat har fuldført en grundlæggende træning i henhold til OPS 1.1005 og har modtaget et bevis for sikkerhedstræning,

d)

har fuldført relevant omskolings- og/eller forskelstræning, der mindst omfatter de emner, som er nævnt i OPS 1.1010,

e)

gennemgår periodisk træning i tråd med bestemmelserne i OPS 1.1015,

f)

er kvalificerede til at udføre deres opgaver i overensstemmelse med procedurerne i driftshåndbogen.

OPS 1.1000

Overordnede kabinebesætningsmedlemmer

a)

Luftfartsforetagendet skal udpege et overordnet kabinebesætningsmedlem, når mere end ét kabinebesætningsmedlem gør tjeneste. For operationer, hvor der er udpeget mere end ét kabinebesætningsmedlem gør tjeneste, men hvor der kun kræves ét kabinebesætningsmedlem, skal luftfartsforetagendet udnævne ét kabinebesætningsmedlem til at være ansvarligt over for luftfartøjschefen.

b)

Det overordnede kabinebesætningsmedlem er ansvarligt over for luftfartøjschefen for udførelse og koordinering af de(n) normale procedure(r) og nødprocedure(r), som er angivet i driftshåndbogen. I tilfælde af turbulens og i mangel af instruktioner fra flyvebesætningen har det overordnede kabinebesætningsmedlem ret til at afbryde udførelsen af arbejdsopgaver, der ikke er sikkerhedsrelaterede, og underrette flyvebesætningen om, hvilket turbulensniveau der forekommer, og om behovet for at tænde skiltene med spænd sikkerhedsbælterne. Dette skal følges af den kabinebesætning, der sikrer passagerkabinen og andre relevante områder.

c)

Når OPS 1.990 kræver, at der medføres mere end ét kabinebesætningsmedlem, må luftfartsforetagendet ikke udpege en person til stillingen som overordnet kabinebesætningsmedlem, medmindre den pågældende person har mindst ét års erfaring som operationelt kabinebesætningsmedlem og har fuldført en relevant træning, der som minimum omfatter følgende:

1)

briefing før flyvning:

i)

arbejde som besætningsmedlem,

ii)

fordeling af kabinebesætningspladser og ansvarsfordeling,

iii)

hensyn til den bestemte flyvning, herunder flyvemaskinetype, udstyr, området for og arten af flyvningen og passagerkategorier med særlig opmærksomhed rettet mod handicappede, spædbørn og bårepatienter, og

2)

samarbejde mellem besætningsmedlemmerne:

i)

disciplin, ansvarsområder og kommandovej,

ii)

betydning af koordinering og kommunikation,

iii)

uarbejdsdygtig pilot og

3)

gennemgang af luftfartsforetagendets krav og de retlige krav:

i)

sikkerhedsinstruktion af passagerer, sikkerhedsbrochurer,

ii)

sikring af pantryer,

iii)

anbringelse af kabinebagage,

iv)

elektronisk udstyr,

v)

procedurer for påfyldning af brændstof med passagerer om bord,

vi)

turbulens,

vii)

dokumentation og

4)

de menneskelige faktorer og forvaltning af besætningsressourcer og

5)

indberetning af havarier og hændelser og

6)

flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser.

d)

Luftfartsforetagendet skal fastsætte procedurer for udvælgelse af det næstmest egnede kabinebesætningsmedlem til funktionen som overordnet kabinebesætningsmedlem i tilfælde af, at det udpegede overordnede kabinebesætningsmedlem bliver uarbejdsdygtigt. Disse procedurer skal kunne accepteres af myndigheden og tage hensyn til det pågældende kabinebesætningsmedlems operationelle erfaring.

e)

CRM-træning: Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle relevante elementer i bilag 2 til OPS 1.1005/1.1010/1.1015, tabel 1, kolonne a), integreres i træningen og dækkes på det niveau, der kræves i kolonne f), kursus for overordnet kabinebesætning.

OPS 1.1002

Flyvning med et enkelt kabinebesætningsmedlem

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem, som ikke har tidligere sammenlignelig erfaring, fuldfører følgende, inden den pågældende fungerer som enkeltstående kabinebesætningsmedlem:

1)

træning ud over den træning, der foreskrives i OPS 1.1005 og OPS 1.1010, skal omfatte særlig vægt på følgende med henblik på at afspejle de operationer, som udføres, når der kun er ét kabinebesætningsmedlem:

i)

ansvar over for luftfartøjschefen for udførelse af den eller de kabinesikkerheds- og nødprocedure(r), der er angivet i driftshåndbogen,

ii)

betydning af koordinering og kommunikation med flyvebesætningen, håndtering af uregerlige eller forstyrrende passagerer,

iii)

gennemgang af luftfartsforetagendets krav og de retlige krav,

iv)

dokumentation,

v)

indberetning af havarier og hændelser,

vi)

flyve- og tjenestetidsbegrænsninger.

2)

rutineopbygningsflyvning i mindst 20 timer og 15 sektorer. Rutineopbygningsflyvninger skal gennemføres under overvågning af et behørigt erfarent kabinebesætningsmedlem på den flyvemaskinetype, der skal opereres.

b)

Før et kabinebesætningsmedlem får pålagt at fungere som enkeltstående kabinebesætningsmedlem, skal luftfartsforetagendet sikre, at dette kabinebesætningsmedlem er kompetent til at udføre sine opgaver i overensstemmelse med de procedurer, der er angivet i driftshåndbogen. Egnethed til operationer med et enkelt kabinebesætningsmedlem skal behandles blandt kriterierne for kabinebesætningsudvælgelse, -rekruttering og -træning samt bedømmelse af kompetence.

OPS 1.1005

Grundlæggende sikkerhedstræning

(se bilag 1 til OPS 1.1005)

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem inden gennemførelse af omskoling med positivt resultat har fuldført en grundlæggende sikkerhedstræning, der mindst omfatter de emner, som er nævnt i bilag 1 til OPS 1.1005.

b)

Træningskurserne gives alt efter myndighedens valg og efter dennes godkendelse enten

1)

af luftfartsforetagendet

direkte, eller

indirekte via en træningsorganisation, der arbejder på luftfartsforetagendets vegne eller

2)

af en godkendt træningsorganisation.

c)

Programmet for og struktureringen af det grundlæggende træningskursus skal være i overensstemmelse med gældende krav og skal godkendes på forhånd af myndigheden.

d)

Alt efter myndighedens valg udsteder myndigheden, luftfartsforetagendet eller den godkendte træningsorganisation, der står for træningskurset, et bevis for sikkerhedstræning til et kabinebesætningsmedlem, når vedkommende har fuldført den grundlægende sikkerhedstræning og med positivt resultat har gennemgået den kontrol, der er omhandlet i OPS 1.1025.

e)

Hvis myndigheden giver et luftfartsforetagende eller en godkendt træningsorganisation tilladelse til at udstede bevis for sikkerhedstræning til et kabinebesætningsmedlem, skal beviset klart og tydeligt indeholde en henvisning til myndighedens godkendelse.

OPS 1.1010

Omskolings- og forskelstræning

(se bilag 1 til OPS 1.1010)

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem har fuldført en relevant omskolings- og forskelstræning i henhold til de gældende regler, og at denne mindst omfatter de emner, der er nævnt i bilag 1 til OPS 1.1010. Træningskurset skal være beskrevet i driftshåndbogen. Programmet for og struktureringen af træningskurset skal godkendes på forhånd af myndigheden.

1)

Omskolingstræning: Kabinebesætningsmedlemmet skal fuldføre et omskolingskursus, inden den pågældende

i)

første gang af luftfartsforetagendet udpeges til at gøre tjeneste som kabinebesætningsmedlem eller

ii)

udpeges til at gøre tjeneste på en anden flyvemaskinetype samt

2)

Forskelstræning: Der skal fuldføres forskelstræning, inden der gøres tjeneste

i)

på en variant af en flyvemaskinetype, som opereres på det pågældende tidspunkt, eller

ii)

på aktuelt opererede typer eller varianter af flyvemaskiner, hvor der forefindes forskelligt sikkerhedsudstyr, er forskellig placering af sikkerhedsudstyr, eller hvor de almindelige procedurer eller nødprocedurerne er forskellige.

b)

Luftfartsforetagendet skal fastlægge indholdet af omskolings- og forskelstræningen under hensyn til kabinebesætningsmedlemmets tidligere træning, således som denne er registreret i kabinebesætningsmedlemmets træningsdokumentation som foreskrevet i OPS 1.1035.

c)

Uden at det berører OPS 1.995c), kan beslægtede elementer i dels den grundlæggende træning (OPS 1.1005), dels omskolings- og forskelstræningen (OPS 1.1010) kombineres.

d)

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1)

at omskolingstræningen gennemføres på en struktureret og realistisk måde i overensstemmelse med bilag 1 til OPS 1.1010,

2)

at forskelstræningen gennemføres på en struktureret måde, og

3)

at omskolingstræningen og om nødvendigt forskelstræningen omfatter anvendelse af alt sikkerhedsudstyr og af alle normale procedurer og nødprocedurer, som finder anvendelse på flyvemaskinetypen eller -varianten, og indebærer træning og praktisk øvelse enten på en repræsentativ træningsanordning eller på den faktiske flyvemaskine.

e)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem, inden det første gang gør tjeneste, fuldfører luftfartsforetagendets CRM-træning og flyvemaskinetypespecifik CRM-træning i overensstemmelse med bilag 1 til OPS 1.1010 j). Kabinebesætningspersonale, som allerede fungerer som kabinebesætningsmedlem hos et luftfartsforetagende, og som ikke tidligere har fuldført luftfartsforetagendets CRM-træning, skal fuldføre denne træning senest på tidspunktet for næste krævede periodiske træning og kontrol, jf. bilag 1 til OPS 1.1010 j), herunder flyvemaskinespecifik CRM, hvis det er relevant.

OPS 1.1012

Rutineopbygning

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem efter fuldført omskoling gennemgår en rutineopbygning, inden den pågældende gør tjeneste som del af det mindste antal kabinebesætningsmedlemmer, der kræves i OPS 1.990.

OPS 1.1015

Periodisk træning

(se bilag 1 til OPS 1.1015)

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem i overensstemmelse med bilag 1 til OPS 1.1015 gennemgår periodisk træning, som omfatter de opgaver, der er pålagt hvert kabinebesætningsmedlem under almindelige procedurer og nødprocedurer, samt øvelser, som er relevante for de(n) type(r) og/eller -variant(er) af en flyvemaskine, på hvilken de gør tjeneste.

b)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at det program for periodisk træning, som er godkendt af myndigheden, omfatter teoretisk og praktisk undervisning samt individuelle øvelser som foreskrevet i bilag 1 til OPS 1.1015.

c)

Gyldighedsperioden for periodisk træning samt den hermed forbundne kontrol, som kræves i OPS 1.1025, er 12 kalendermåneder plus den resterende del af udstedelsesmåneden. Hvis beviset er udstedt inden for de sidste 3 kalendermåneder af gyldighedsperioden for en foregående kontrol, regnes gyldighedsperioden fra udstedelsesdatoen til 12 kalendermåneder efter udløbsdatoen for den foregående kontrol.

OPS 1.1020

Genopfriskningstræning

(se bilag 1 til OPS 1.1020)

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem, som har været fraværende fra flyvetjeneste i mere end 6 måneder, og som stadig er omfattet af gyldighedsperioden for den tidligere kontrol, som kræves i OPS 1.1025b) 3), fuldfører den i driftshåndbogen anførte genopfriskningstræning som foreskrevet i bilag 1 til OPS 1.1020.

b)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at et kabinebesætningsmedlem, som ikke har været fraværende fra al flyvetjeneste, men hvor vedkommende tjeneste ikke har omfattet opgaver på en bestemt flyvemaskinetype inden for de forudgående 6 måneder som krævet i OPS 1.990b), inden vedkommende varetager disse opgaver på den pågældende flyvemaskinetype, enten

1)

fuldfører genopfriskningstræning på den pågældende type eller

2)

opererer to rutinegenopbygningssektorer under erhvervsmæssige flyvninger på den pågældende type.

OPS 1.1025

Kontrol

a)

Alt efter myndighedens valg skal myndigheden, luftfartsforetagendet eller den godkendte træningsorganisation, der står for træningskurset, sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem under eller efter fuldførelsen af den træning, som kræves i OPS 1.1005, 1.1010, 1.1015 og 1.1020, gennemgår en kontrol, som omfatter den træning, de har modtaget, for at bekræfte den pågældendes duelighed ved udførelse af almindelige sikkerhedsopgaver og beredskabsopgaver.

Alt efter myndighedens valg skal myndigheden, luftfartsforetagendet eller den godkendte træningsorganisation, der står for træningskurset, sikre, at det personale, der foretager kontrollen, er passende kvalificeret.

b)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem gennemgår en kontrol, som omfatter

1)

grundlæggende sikkerhedstræning. De emner, der er nævnt i bilag 1 til OPS 1.1005

2)

omskolings- og forskelstræning. De emner, der er nævnt i bilag 1 til OPS 1.1010

3)

periodisk træning. Alt efter behov de emner, der er nævnt i bilag 1 til OPS 1.1015 og

4)

genopfriskningstræning. De emner, der er nævnt i bilag 1 til OPS 1.1020.

OPS 1.1030

Flyvning på mere end én type eller variant

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem ikke gør tjeneste på mere end tre flyvemaskinetyper. Dog kan et kabinebesætningsmedlem med myndighedens godkendelse gøre tjeneste på fire flyvemaskinetyper under forudsætning af følgende for mindst to af typerne:

1)

ikke-typespecifikke normale procedurer og nødprocedurer er identiske, og

2)

sikkerhedsudstyr og typespecifikke normale procedurer og nødprocedurer ligner hinanden.

b)

Med henblik på ovenstående underpunkt a) betragtes varianter af en flyvemaskinetype som forskellige typer, såfremt de ikke har ligheder på alle følgende områder:

1)

betjening af nødudgange

2)

bærbart sikkerhedsudstyrs placering og type og

3)

typespecifikke nødprocedurer.

OPS 1.1035

Træningsdokumentation

Luftfartsforetagendet skal

1)

opbevare dokumentation for hele den i OPS 1.1005, 1.1010, 1.1015, 1.1020 og 1.1025 krævede træning og kontrol, og

2)

opbevare kopi af beviset for sikkerhedstræning, og

3)

holde træningsdokumentationen og dokumentationen for lægeundersøgelser eller lægelige vurderinger ajour, idet der for træningsdokumentationens vedkommende angives datoer for og indhold af den modtagne omskolings- og forskelstræning samt den periodiske træning, og

4)

efter anmodning stille dokumentationen for al grundlæggende træning, omskolings- og periodisk træning og kontrol til rådighed for det pågældende kabinebesætningsmedlem.

Bilag 1 til OPS 1.1005

Grundlæggende sikkerhedstræning

Følgende skal som et minimum indgå i et grundlæggende sikkerhedstræningskursus som nævnt i OPS 1.1005:

a)

Brand og røgbekæmpelse

1.

Understregning af, at det er kabinebesætningens ansvar hurtigt at reagere på krisesituationer forbundet med brand og røg og navnlig, at det er vigtigt at fastslå den faktiske årsag til branden.

2.

Øjeblikkelig underretning af flyvebesætningen, samt de specifikke handlinger, der er nødvendige med henblik på samordning og assistance, når brand eller røg opdages.

3.

Nødvendigheden af at foretage hyppig kontrol af potentielle brandrisikosteder, inklusive toiletter og røgdetektorer.

4.

De forskellige typer brand og det rigtige slukningsmiddel; procedurer for særlige brandsituationer; teknikker for anvendelse af slukningsmidler og konsekvenserne af ukorrekt anvendelse samt anvendelse i et snævert rum.

5.

De generelle procedurer for udryknings- og beredskabstjenester på jorden i lufthavne.

b)

Overlevelse i vand

Iførelse og anvendelse af personligt flydeudstyr i vand. Før første tjeneste om bord på en flyvemaskine med redningsflåder eller lignende udstyr skal der gives træning i anvendelsen af dette udstyr samt praktiske øvelser i vandet.

c)

Overlevelsestræning

Overlevelsestræningen skal svare til de områder, hvori arbejdet foregår (f.eks. polarområder, ørkenområder, jungleområder eller havområder).

d)

Lægelige aspekter og førstehjælp

1.

Instruktion i førstehjælp og anvendelsen af førstehjælpsudstyr

2.

Førstehjælp forbundet med overlevelsestræning og hensigtsmæssig hygiejne

3.

De fysiologiske virkninger af flyvning, navnlig hypoxi.

e)

Håndtering af passagerer

1.

Vejledning mht. identifikation og håndtering af passagerer, som er eller bliver påvirket af alkohol eller er påvirket af medicin eller narkotika eller er aggressive.

2.

Metoder, der kan anvendes til at motivere passagererne, samt den nødvendige crowd control med henblik på hurtig evakuering af en flyvemaskine.

3.

Bestemmelser om sikker anbringelse af kabinebagage (inklusive kabinens serveringsmateriel) og risikoen for, at den kan udgøre en fare for mennesker i kabinen eller hindre adgang til eller beskadige nødudstyr eller nødudgange i flyvemaskinen.

4.

Korrekt pladsfordeling i forhold til flyets masse og balance er vigtig. Navnlig placering af handicappede passagerer og behovet for at placere raske og rørige passagerer ved ukontrollerede nødudgange.

5.

Opgaver i forbindelse med turbulens, herunder sikring af kabinen.

6.

Forholdsregler der skal træffes, når levende dyr transporteres i kabinen.

7.

Træning i håndtering af farligt gods, herunder bestemmelserne i subpart R.

8.

Sikkerhedsprocedurer, herunder bestemmelserne i subpart S.

f)

Kommunikation

Under træningen skal det understreges, at effektiv kommunikation mellem kabinebesætningen og flyvebesætningen er vigtig, herunder teknik, fælles sprog og terminologi.

g)

Disciplin og ansvar

1.

Vigtigheden af, at kabinebesætningsmedlemmerne udfører deres opgaver i overensstemmelse med driftshåndbogen.

2.

Vedvarende faglig og fysisk kompetence til at fungere som kabinebesætningsmedlem, navnlig med hensyn til flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser.

3.

Viden om luftfartsbestemmelserne for kabinebesætninger og den civile luftfartsmyndigheds rolle.

4.

Generelt kendskab til relevant luftfartsterminologi, flyveteori, passagerfordeling, meteorologi og operationsområder.

5.

Briefing af kabinebesætningen før flyvning og meddelelse af de sikkerhedsoplysninger, der er nødvendige for kabinebesætningsmedlemmernes specifikke opgaver.

6.

Betydningen af, at relevante dokumenter og håndbøger ajourføres med de ændringer, som udleveres af luftfartsforetagendet.

7.

Betydningen af at kunne afgøre, hvornår kabinebesætningsmedlemmer har beføjelse til og ansvar for at påbegynde en evakuering og andre nødprocedurer.

8.

Betydningen af sikkerhedsopgaver og -ansvar samt behovet for øjeblikkelig og effektiv reaktion på nødsituationer.

h)

Forvaltning af besætningsressourcer.

1)

Orienterende CRM-kursus:

i)

Et kabinebesætningsmedlem skal fuldføre et orienterende CRM-kursus før vedkommende første gang udpeges til at gøre tjeneste som kabinebesætningsmedlem. Kabinebesætningspersonale, som allerede gør tjeneste som kabinebesætningsmedlem inden for erhvervsmæssig lufttransport, og som ikke tidligere har fuldført et orienterende kursus, skal fuldføre et orienterende CRM-kursus senest på tidspunktet for næste krævede periodiske træning og/eller kontrol.

ii)

Træningselementerne i bilag 2 til OPS 1.1005/1.1010/1.1015, tabel 1, kolonne a) skal dækkes på det niveau, der kræves i kolonne b), orienterende CRM-kursus.

iii)

Det orienterende CRM-kursus skal gennemføres ved hjælp af mindst ét kabinebesætningsmedlem, der er CRM-instruktør.

Bilag 1 til OPS 1.1010

Omskolings- og forskelstræning

a)

Generelt

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1.

at omskolings- og forskelstræning gennemføres ved hjælp af passende kvalificeret personale, og

2.

at der under omskolings- og forskelstræningen trænes lokalisering, afmontering og anvendelse af alle de former for sikkerheds- og overlevelsesudstyr, der medbringes i flyvemaskinen, samt i alle normale procedurer og nødprocedurer for den flyvemaskinetype, -variant og -konfiguration, der skal flyves med.

b)

Træning i brand- og røgbekæmpelse

Luftfartsforetagendet skal sikre, at

1.

hvert kabinebesætningsmedlem får en realistisk og praktisk træning i anvendelsen af alt brandbekæmpelsesudstyr, herunder af beskyttelsesbeklædning, der er repræsentativt for det, der findes i flyvemaskinen. Denne træning skal omfatte

i)

slukning af brand, der er karakteristisk for brand inde i en flyvemaskine, idet der dog i tilfælde af halonslukkere kan anvendes et alternativt slukningsmiddel, og

ii)

iførelse og anvendelse af åndedrætsbeskyttelsesudstyr i et lukket miljø, der simuleres røgfyldt.

c)

Betjening af døre og nødudgange

Luftfartsforetagendet skal sikre, at

1.

hvert kabinebesætningsmedlem prøver at betjene og faktisk åbne alle normale udgange og nødudgange til evakuering af passagerer i en flyvemaskine eller i en repræsentativ træningsanordning, og

2.

betjening af alle andre udgange, som for eksempel cockpitvinduer, demonstreres.

d)

Træning med evakueringsslisker

Luftfartsforetagendet skal sikre, at

1.

hvert kabinebesætningsmedlem prøver at glide ned ad en evakueringssliske fra en højde, der er repræsentativ for dørkarmshøjden på flyvemaskinens hoveddæk,

2.

slisken er tilsluttet en flyvemaskine eller en repræsentativ træningsanordning, og at

3.

der foretages en yderligere nedglidningsøvelse, når kabinebesætningsmedlemmet kvalificerer sig til en flyvemaskinetype, hvor hoveddækkets dørkarmshøjde afviger væsentligt fra de flyvemaskinetyper, der tidligere har været fløjet med.

e)

Evakueringsprocedurer og andre nødsituationer

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1.

at nødevakueringstræningen omfatter undervisning med hensyn til planlagte og ikke-planlagte evakueringer på land eller vand. Træningen skal omfatte undervisning i, hvordan det konstateres, om udgange ikke kan anvendes eller hvornår evakueringsudstyret ikke kan tages i anvendelse, og

2.

at hvert kabinebesætningsmedlem trænes i at kunne håndtere følgende:

i)

brand under flyvningen, med særlig vægt på identificering af den faktiske brandårsag,

ii)

kraftig turbulens,

iii)

pludseligt trykfald, herunder iførelse af transportabelt iltudstyr, og

iv)

andre nødsituationer under flyvning.

f)

crowd control

Luftfartsforetagendet skal sikre, at der gives træning i de praktiske aspekter af crowd control i forskellige nødsituationer, alt efter flyvemaskinetype.

g)

Pilotens uarbejdsdygtighed

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem, medmindre minimumsflyvebesætningen består af mere end to personer, trænes i proceduren vedrørende flyvebesætningsmedlemmers uarbejdsdygtighed og betjening af sæde- og selemekanismerne. Træning i anvendelsen af flyvebesætningsmedlemmers iltsystem og anvendelsen af flyvebesætningsmedlemmers checklister, hvis det kræves i henhold til luftfartsforetagendets SOP-procedurer, skal gennemføres i form af en praktisk demonstration.

h)

Sikkerhedsudstyr

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem får realistisk træning i og demonstration af lokalisering og anvendelse af sikkerhedsudstyr, herunder følgende:

1.

slisker, og hvis der er tale om slisker, der ikke er selvbærende, også i anvendelse af eventuelle tilhørende reb,

2.

redningsbåde og redningsbåde med sliske, herunder udstyr, der er fastgjort til og/eller medføres i båden,

3.

redningsveste, børneredningsveste og flydelifte,

4.

systemer med nedfaldende iltmasker,

5.

nødilt,

6.

brandslukkere,

7.

brandøkser eller koben,

8.

nødlys, herunder stavlygter,

9.

kommunikationsudstyr, herunder megafoner,

10.

overlevelsespakker, herunder indholdet heraf,

11.

pyroteknisk udstyr (faktisk eller repræsentativt udstyr),

12.

førstehjælpskasser, indholdet heraf og medicinsk nødudstyr, og

13.

andet kabinesikkerhedsudstyr- og -systemer, hvis relevant.

i)

Instruktion af passagerer/sikkerhedsdemonstrationer

Luftfartsforetagendet skal sikre, at der gives træning i at forberede passagerer til normale situationer og nødsituationer i overensstemmelse med OPS 1.285.

j)

orvaltning af besætningsressourcer.

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1.

at hvert kabinebesætningsmedlem fuldfører luftfartsforetagendets CRM-uddannelse, der dækker træningselementerne i bilag 2 til OPS 1.1005/1.1010/1.1015, tabel 1, kolonne a) på det niveau, der kræves i kolonne c), før den pågældende modtager efterfølgende flyvemaskinespecifik CRM- og/eller periodisk CRM-træning.

2.

at træningselementerne i bilag 2 til OPS 1.1005/1.1010/1.1015, tabel 1, kolonne a), hvis et kabinebesætningsmedlem gennemgår et omskolingskursus på en anden flyvemaskinetype, dækkes på det niveau, der kræves i kolonne d), flyvemaskinespecifik CRM.

3.

at luftfartsforetagendets CRM-træning og flyvemaskinespecifik CRM gennemføres ved hjælp af mindst ét kabinebesætningsmedlem, der er CRM-instruktør.

Bilag 1 til OPS 1.1015

Periodisk træning

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at der gennemføres periodisk træning ved hjælp af kvalificerede personer.

b)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at programmet for den periodiske træning for hver 12-måneders periode omfatter følgende:

1.

nødprocedurer inklusive pilotens uarbejdsdygtighed,

2.

evakueringsprocedurer, herunder teknikker til crowd control,

3.

træning af hvert kabinebesætningsmedlem i at åbne normale udgange og nødudgange til evakuering af passagerer,

4.

lokalisering og betjening af nødudstyr, herunder iltsystemer, samt træning af hvert besætningsmedlem i iførelse af redningsveste, transportabelt iltudstyr og åndedrætsbeskyttelsesudstyr,

5.

førstehjælp og indhold af førstehjælpskasser,

6.

anbringelse af genstande i kabinen,

7.

sikkerhedsprocedurer,

8.

gennemgang af hændelser og havarier, og

9.

forvaltning af besætningsressourcer. Luftfartsforetagendet sikrer, at CRM-træningen opfylder følgende:

i)

Træningselementerne i bilag 2 til OPS 1.1005/1.1010/1.1015, tabel 1, kolonne a) skal dækkes inden for en treårscyklus på det niveau, der kræves i kolonne e), årlig periodisk CRM-træning.

ii)

Fastlæggelse og gennemførelse af denne kursusplan skal forestås af et kabinebesætningsmedlem, der er CRM-instruktør.

iii)

Når CRM-træningen gives i form af enkeltstående moduler, skal den gennemføres ved hjælp af mindst ét kabinebesætningsmedlem, der er CRM-instruktør.

c)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at den periodiske træning med intervaller på højst 3 år også omfatter

1.

betjening og faktisk åbning af alle normale udgange og alle nødudgange til evakuering af passagerer i en flyvemaskine eller i en repræsentativ træningsanordning,

2.

demonstration af betjeningen af alle andre udgange,

3.

realistisk og praktisk træning i anvendelsen af brandbekæmpelsesudstyr, herunder af beskyttelsespåklædning, der er repræsentativt for det, der findes i flyvemaskinen.

Denne træning skal omfatte

i)

slukning af brand, der er karakteristisk for brand inde i en flyvemaskine, dog kan der i tilfælde af halonslukkere anvendes et alternativt slukningsmiddel, og

ii)

hvert kabinebesætningsmedlems iførelse og anvendelse af åndedrætsbeskyttelsesudstyr i et lukket miljø, der simuleres røgfyldt.

4.

anvendelse af pyroteknisk udstyr (faktisk eller repræsentativt udstyr), og

5.

demonstration af anvendelsen af redningsbåde eller redningsbåde med sliske, hvor sådanne forefindes.

6.

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem, medmindre minimumsflyvebesætningen består af mere end to personer, trænes i proceduren vedrørende flyvebesætningsmedlemmers uarbejdsdygtighed og betjening af sæde- og selemekanismerne. Træning i anvendelsen af flyvebesætningsmedlemmers iltsystem og anvendelsen af flyvebesætningsmedlemmers checklister, hvis det kræves i henhold til luftfartsforetagendets SOP-procedurer, skal gennemføres i form af en praktisk demonstration.

d)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle relevante krav i bilag III, OPS 1, indgår i træningen af kabinebesætningsmedlemmer.

Bilag 1 til OPS 1.1020

Genopfriskningskurser

Luftfartsforetagendet skal sikre, at genopfriskningstræningen udføres af behørigt kvalificerede personer og for hvert kabinebesætningsmedlem som minimum omfatter

1)

nødprocedurer inklusive pilotens uarbejdsdygtighed,

2)

evakueringsprocedurer inklusive metoder til crowd control,

3)

betjening og faktisk åbning af alle normale udgange og alle nødudgange til evakuering af passagerer i en flyvemaskine eller i en repræsentativ træningsanordning,

4)

demonstration af betjeningen af alle andre udgange inklusive vinduerne i cockpittet og

5)

lokalisering og håndtering af nødudstyr, herunder iltsystemer, samt iførelse af redningsveste, transportabelt iltudstyr og åndedrætsbeskyttelsesudstyr.

Bilag 2 til OPS 1.1005/1.1010/1.1015

Træning

1.

CRM-træningsplanen skal sammen med CRM-metodik og -terminologi indgå i driftshåndbogen.

2.

Tabel 1 angiver, hvilke CRM-elementer der skal indgå i hver type træning.

Tabel 1:

Træningselementer

Orienterende CRM-kursus

Luftfartsforetagendets CRM-træning

Flyvemaskinespecifik CRM

Årlig periodisk CRM-træning

Kursus for overordnet kabinebesætning

a)

b)

c)

d)

e)

f)

Generelle principper

Menneskelige faktorer i luftfarten

Dybtgående

Ikke påkrævet

Ikke påkrævet

Oversigt

 

Generelle instruktioner vedrørende CRM-principper og -formål

 

 

Ikke påkrævet

 

 

Menneskelig præstation og begrænsninger

 

 

 

 

 

Set ud fra det enkelte kabinebesætningsmedlems synsvinkel

Personforståelse, menneskelige fejl og pålidelighed, holdning og adfærd, selvvurdering

 

 

 

 

 

Stress og håndtering af stress

 

 

 

 

 

Træthed og agtpågivenhed

Dybtgående

Ikke påkrævet

Ikke påkrævet

Oversigt

(3-årscyklus)

Ikke påkrævet

Assertivitet

Situationsforståelse, informationsindhentning og -behandling

 

 

 

 

 

Set ud fra den samlede besætnings synsvinkel

Forebyggelse og sporing af fejl

 

 

 

 

 

Samlet situationsforståelse, informationsindhentning og -behandling

 

 

 

Oversigt

 

Håndtering af arbejdsbyrder

 

 

 

(3-årscyklus)

 

Effektiv kommunikation og koordinering mellem alle besætningsmedlemmer, inklusive flyvebesætningen og uerfarne kabinebesætningsmedlemmer, kulturelle forskelle

Ikke påkrævet

Dybtgående

Alt efter type(r)

 

Uddybning (relevant for overordnede kabinebesætningsmedlemmers opgaver)

Ledelse, samarbejde, synergi, beslutningstagning, delegering

 

 

 

 

 

Individuelt ansvar og beslutningstagning og aktion

 

 

 

 

 

Identificering og håndtering af menneskelige faktorer blandt passagererne: crowd control, passagerstress, konfliktstyring, lægelige faktorer

 

 

 

 

 

Specifikke forhold relateret til flyvemaskinetyper (smal/bred krop, et/flere dæk), flyvebesætningens og kabinebesætningens sammensætning og antallet af passagerer

 

Ikke påkrævet

Dybtgående

 

 

Set ud fra luftfartsforetagendets og organisationens synsvinkel

Virksomhedens sikkerhedskultur, standardprocedurer (SOP), organisationsmæssige faktorer

 

 

 

 

 

Effektiv kommunikation og koordinering med øvrigt operativt personale og groundtjenester

Ikke påkrævet

Dybtgående

Alt efter type(r)

Oversigt (3-årscyklus)

 

Deltagelse i indberetning af kabinesikkerhedsmæssige hændelser og havarier

 

 

 

 

 

Case-baserede emner (jf. note)

 

Påkrævet

 

Påkrævet

 

Note:

Med hensyn til kolonne d) skal der, hvis der ikke foreligger relevante flyvemaskinetypespecifikke case-baserede eksempler, overvejes anvendelse af case-baserede eksempler, der er relevante for operationens størrelse og omfang.

SUBPART P

HÅNDBØGER, LOGBØGER OG DOKUMENTATION

OPS 1.1040

Almindelige bestemmelser om driftshåndbøger

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogen indeholder alle de instruktioner og informationer, som er nødvendige, for at det operative personale kan udføre sine opgaver.

b)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogens indhold, herunder alle ændringer og revideringer, ikke strider mod bestemmelserne i AOC'en eller andre gældende bestemmelser og kan godkendes af eller, hvor det er relevant, er godkendt af myndigheden.

c)

Medmindre andet er godkendt af myndigheden eller foreskrevet i national ret, skal luftfartsforetagendet udarbejde driftshåndbogen på engelsk. Endvidere kan luftfartsforetagendet oversætte håndbogen helt eller delvist til et andet sprog og anvende denne helt eller delvist på det pågældende sprog.

d)

Skulle det blive nødvendigt for luftfartsforetagendet at udarbejde nye driftshåndbøger eller større dele/bind heraf, skal foretagendet overholde ovenstående underpunkt c).

e)

Luftfartsforetagendet kan udgive driftshåndbogen i særskilte bind.

f)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt operativt personale har let adgang til et eksemplar af hver del af driftshåndbogen, som er relevant for det pågældende personales opgaver. Endvidere skal luftfartsforetagendet til hvert besætningsmedlem udlevere et personligt eksemplar af driftshåndbogens del A og B eller afsnit herfra, som er relevante for selvstudium.

g)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogen ændres eller revideres, så instruktionerne og informationerne deri til stadighed holdes ajour. Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt operativt personale gøres bekendt med de ændringer, som er relevante for det pågældende personales opgaver.

h)

Enhver indehaver af en driftshåndbog eller af relevante dele af en driftshåndbog skal holde denne/disse ajour med de ændringer eller revisioner, som udleveres af luftfartsforetagendet.

i)

Luftfartsforetagendet skal på forhånd tilsende myndigheden påtænkte ændringer og revisioner inden disses ikrafttrædelsesdato. Såfremt ændringen vedrører en del af driftshåndbogen, som skal godkendes i overensstemmelse med OPS, skal sådan godkendelse indhentes, inden ændringen træder i kraft. Når der af sikkerhedshensyn kræves øjeblikkelige ændringer eller revisioner, kan disse offentliggøres og finde anvendelse umiddelbart, under forudsætning af, at der er ansøgt om en eventuel påkrævet godkendelse.

j)

Luftfartsforetagendet skal indarbejde alle ændringer og revisioner, som kræves af myndigheden.

k)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at informationer, som er taget fra godkendte dokumenter, og enhver ændring af således godkendte informationer er korrekt gengivet i driftshåndbogen, og at driftshåndbogen ikke indeholder informationer, som er i strid med noget godkendt dokument. Dette krav udelukker dog ikke, at luftfartsforetagendet kan anvende mere forsigtige data og procedurer.

l)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogens indhold præsenteres i en form, i hvilken oplysningerne kan anvendes uden vanskeligheder. Udformningen af driftshåndbogen skal overholde principperne for hensyntagen til menneskelige faktorer.

m)

Luftfartsforetagendet kan af myndigheden få tilladelse til at præsentere driftshåndbogen eller dele heraf i en anden form end i en trykt papirudgave. I sådanne tilfælde skal der sikres et acceptabelt tilgængeligheds-, brugbarheds- og pålidelighedsniveau.

n)

Brugen af en forkortet udgave af driftshåndbogen fritager ikke luftfartsforetagendet for at overholde kravene i OPS 1.130.

OPS 1.1045

Driftshåndbog — Opbygning og indhold

(se bilag 1 til OPS 1.1045)

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at den overordnede opbygning i driftshåndbogen er som følger:

Del A: Generelt/grundlæggende

Denne del skal omfatte alle ikke-typerelaterede regler, instruktioner og procedurer, som kræves for en sikker flyvning.

Del B: Operative forhold vedrørende flyvemaskinen

Denne del skal omfatte alle de typerelaterede instruktioner og procedurer, som kræves for en sikker flyvning. I denne del skal der tages hensyn til alle forskelle mellem typer, varianter eller individuelle flyvemaskiner, som luftfartsforetagendet anvender.

Del C: Instruktioner og informationer vedrørende ruter og flyvepladser

Denne del skal omfatte alle de instruktioner og informationer, som kræves vedrørende operationsområdet.

Del D: Træning

Denne del skal omfatte alle de personaletræningsinstruktioner, som kræves for en sikker operation.

b)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogens indhold er i overensstemmelse med bilag 1 til OPS 1.1045 og er relevant for operationsområdet og operationstypen.

c)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogens struktur i enkeltheder kan accepteres af myndigheden.

OPS 1.1050

Flyvehåndbog

Luftfartsforetagendet skal løbende udarbejde en godkendt flyvehåndbog eller et tilsvarende dokument for hver flyvemaskine, som luftfartsforetagendet opererer.

OPS 1.1055

Rejselogbog

a)

Luftfartsforetagendet skal opbevare følgende informationer for hver flyvning i form af en rejselogbog (Journey Log):

1)

flyvemaskinens registrering,

2)

dato,

3)

besætningsmedlemmets/-medlemmernes navn(e),

4)

besætningsmedlemmets/-medlemmernes tildelte opgaver,

5)

afgangssted,

6)

ankomststed,

7)

afgangstidspunkt (off-block time),

8)

ankomsttidspunkt (on-block time),

9)

antal timers flyvning,

10)

flyvningens art,

11)

hændelser, (eventuelle) observationer og

12)

luftfartøjschefens underskrift (eller tilsvarende).

b)

Luftfartsforetagendet kan af myndigheden gives tilladelse til ikke at føre en rejselogbog eller dele heraf, hvis de relevante oplysninger foreligger i andre dokumenter.

c)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle registreringer foretages løbende, og at de er i blivende form.

OPS 1.1060

Operationel flyveplan

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at den operationelle flyveplan, som anvendes, og de registreringer, der foretages under flyvningen, indeholder følgende:

1)

flyvemaskinens registrering,

2)

flyvemaskinens type og variant,

3)

dato for flyvningen,

4)

flyvningens identifikation,

5)

flyvebesætningsmedlemmernes navne,

6)

flyvebesætningsmedlemmernes tildelte opgaver,

7)

afgangssted,

8)

afgangstidspunkt (faktisk off-block time, starttidspunkt),

9)

ankomststed (planlagt og faktisk),

10)

ankomsttidspunkt (faktisk landingstidspunkt og on-block time),

11)

operationstype (ETOPS, VFR, færgeflyvning osv.),

12)

rute og rutesegmenter med checkpunkter/waypoints, afstande, tider og beholdne kurser,

13)

planlagt marchfart og flyvetider mellem checkpunkter/waypoints. Anslåede og faktiske tider over checkpunkter/waypoints,

14)

sikkerhedshøjder og minimumsniveauer,

15)

planlagte højder og flyveniveauer,

16)

brændstofberegninger (dokumentation for kontrol af brændstof under flyvningen),

17)

brændstof om bord, når motorerne startes,

18)

alternativ(er) for ankomst og, hvor det er relevant, start og en-route, herunder de oplysninger, som kræves i ovenstående underpunkt 12), 13), 14) og 15),

19)

første ATS-flyveplanklarering og efterfølgende genklarering,

20)

beregninger ved genplanlægning under flyvningen og

21)

de relevante meteorologiske oplysninger.

b)

Punkter, som er lettilgængelige i anden dokumentation eller fra en anden acceptabel kilde, eller som er irrelevante for den pågældende operationstype, kan udelades af den operationelle flyveplan.

c)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at den operationelle flyveplan og anvendelsen deraf er beskrevet i driftshåndbogen.

d)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle registreringer i den operationelle flyveplan foretages løbende, og at de er i blivende form.

OPS 1.1065

Opbevaringsperioder for dokumenter

Luftfartsforetagendet skal sikre, at al dokumentation og alle relevante operationelle og tekniske informationer for hver enkelt flyvning opbevares i de i bilag 1 til OPS 1.1065 foreskrevne perioder.

OPS 1.1070

Luftfartsforetagendets redegørelse for vedvarende luftdygtighedsstyring

Luftfartsforetagendet skal løbende udarbejde en godkendt redegørelse for vedvarende luftdygtighedsstyring som foreskrevet i Part M, punkt M.A.704.

OPS 1.1071

Flyvemaskinens tekniske logbog

Luftfartsforetagendet skal føre en teknisk logbog for flyvemaskinen som foreskrevet i OPS 1.915.

Bilag 1 til OPS 1.1045

Driftshåndbogens indhold

Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogen indeholder følgende:

A.   GENERELT/GRUNDLÆGGENDE

0.   ADMINISTRATION OG STYRING AF DRIFTSHÅNDBOGEN

0.1.   Indledning

a)

En erklæring om, at håndbogen opfylder alle gældende bestemmelser og betingelserne og vilkårene i den gældende AOC.

b)

En erklæring om, at håndbogen indeholder operationelle instruktioner, som skal overholdes af det pågældende personale.

c)

En fortegnelse over og en kort beskrivelse af de forskellige dele, deres indhold, anvendelsesområde og brug.

d)

Forklaringer på og definitioner af begreber og ord, som er nødvendige ved brug af driftshåndbogen.

0.2.   System for ændring og revision

a)

Navn på de(n) ansvarlige for udstedelse og indførelse af ændringer og revisioner.

b)

En fortegnelse over ændringer og revisioner med angivelse af indførelses- og ikrafttrædelsesdatoer.

c)

En erklæring om, at håndskrevne ændringer og revisioner ikke er tilladt bortset fra situationer, hvor hensynet til sikkerheden kræver øjeblikkelig ændring eller revision.

d)

En beskrivelse af systemet for annotation af sider samt disses ikrafttrædelsesdatoer.

e)

En fortegnelse over gældende sider.

f)

Annotation af ændringer (på tekstsider og så vidt muligt på kort og diagrammer).

g)

Midlertidige revisioner.

En beskrivelse af distributionssystemet for driftshåndbøger, ændringer og revisioner.

1.   ORGANISATION OG ANSVARSOMRÅDER

1.1.

Organisationsstruktur. En beskrivelse af organisationsstrukturen, herunder en overordnet organisationsplan for selskabet og en organisationsplan for driftsafdelingen. Organisationsplanen skal give et billede af forholdet mellem driftsafdelingen og selskabets øvrige afdelinger. Organisationsplanen skal navnlig vise underordningen og rapporteringslinjerne for alle divisioner, afdelinger osv., som er forbundet med flyvesikkerheden.

1.2.

Udpegede stillingsindehavere. Navnet på hver udpeget stillingsindehaver, som er ansvarlig for flyveoperationer, vedligeholdelsessystemet, træning af besætning og operationer på jorden som foreskrevet i OPS 1.175(i). Der skal heri indgå en beskrivelse af de pågældendes funktioner og ansvarsområder.

1.3.

Ansvar og pligter for personalet i driftsledelsen (operations management). En beskrivelse af de pligter, det ansvar og de beføjelser, driftsledelsens personale har vedrørende flyvesikkerheden og overholdelsen af de gældende bestemmelser.

1.4.

Luftfartøjschefens beføjelser, opgaver og ansvar. En redegørelse, som definerer luftfartøjschefens beføjelser, opgaver og ansvar.

1.5.

Opgaver og ansvar for andre besætningsmedlemmer end luftfartøjschefen.

2.   OPERATIONEL KONTROL OG TILSYN

2.1.

Luftfartsforetagendets tilsyn med driften. En beskrivelse af luftfartsforetagendets system for tilsyn med driften (se OPS 1.175(g)). Af denne beskrivelse skal det fremgå, hvorledes der føres tilsyn med flyvesikkerheden og personalets kvalifikationer. Navnlig skal de procedurer, der er forbundet med følgende punkter, beskrives:

a)

gyldigheden af certifikater og beviser,

b)

det operative personales kompetence og

c)

styring, analyse og opbevaring af rekorderinger, flyvedokumentation, yderligere oplysninger og data.

2.2.

System for bekendtgørelse af yderligere operationelle instruktioner og oplysninger. En beskrivelse af ethvert system for bekendtgørelse af oplysninger, som kan være af operationel art, men som supplerer informationerne i driftshåndbogen. Anvendelsesområdet for disse oplysninger og ansvaret for bekendtgørelsen af dem skal medtages.

2.3.

Havariforebyggelses- og flyvesikkerhedsprogram. En beskrivelse af de vigtigste aspekter ved flyvesikkerhedsprogrammet.

2.4.

Operationel kontrol. En beskrivelse af de procedurer og det ansvar, som kræves for at udøve operationel kontrol med hensyn til flyvesikkerhed.

2.5.

Myndighedens beføjelser. En beskrivelse af myndighedens beføjelser og retningslinjer til personalet om, hvordan myndighedspersonalets inspektioner kan lettes.

3.   KVALITETSSYSTEM

En beskrivelse af det indførte kvalitetssystem, der som minimum skal omfatte

a)

en kvalitetspolitik,

b)

en beskrivelse af kvalitetssystemets organisation og

c)

arbejds- og ansvarsfordelingen.

4.   BESÆTNINGENS SAMMENSÆTNING

4.1.

Besætningens sammensætning. En beskrivelse af den metode, der bestemmer besætningernes sammensætning, under hensyn til følgende:

a)

den type af flyvemaskine, der anvendes,

b)

området for og typen af den flyvning, der udføres,

c)

flyvningens fase,

d)

mindstekravet til antal besætningsmedlemmer og den planlagte flyvetjenesteperiode,

e)

besætningsmedlemmernes erfaring (samlet og opgjort efter type), rutine (recency) og kvalifikationer,

f)

udpegelsen af luftfartøjschefen og, hvis flyvningens varighed kræver det, procedurerne for afløsning af luftfartøjschefen eller andre medlemmer af flyvebesætningen (se bilag 1 til OPS 1.940)

g)

udpegelsen af det overordnede kabinebesætningsmedlem og, hvis flyvningens varighed kræver det, procedurerne for afløsning af det overordnede kabinebesætningsmedlem og et eventuelt andet kabinebesætningsmedlem.

4.2.

Udpegelse af luftfartøjschefen. De gældende bestemmelser for udpegelsen af luftfartøjschefen.

4.3.

Flyvebesætningens uarbejdsdygtighed. Instruktioner vedrørende overdragelse af kommandoen i tilfælde af uarbejdsdygtighed blandt flyvebesætningen.

4.4.

Operation af mere end én type. En redegørelse, som viser, hvilke flyvemaskiner der betragtes som tilhørende samme type med henblik på planlægning af:

a)

flyvebesætning og

b)

kabinebesætning.

5.   KVALIFIKATIONSKRAV

5.1.

En beskrivelse af certifikater, rettigheder, kvalifikationer/kompetence (f.eks. kendskab til ruter og flyvepladser), erfaring, træning, kontrol og rutine, som kræves, for at det operative personale kan udføre sine opgaver. Der skal tages hensyn til flyvemaskinetypen, flyvningens art og besætningens sammensætning.

5.2.

Flyvebesætningen

a)

Luftfartøjschef.

b)

Pilot, som afløser luftfartøjschefen.

c)

Andenpilot.

d)

Pilot under overvågning.

e)

Systempaneloperatør.

f)

Tjeneste på mere end én type eller variant.

5.3.

Kabinebesætning.

a)

Overordnet kabinebesætningsmedlem.

b)

Kabinebesætningsmedlem.

i)

Krævet kabinebesætningsmedlem.

ii)

Yderligere kabinebesætningsmedlem og kabinebesætningsmedlem under rutineopbygningsflyvninger.

c)

Tjeneste på mere end én type eller variant.

5.4.

Trænings-, kontrol- og overvågningspersonale.

a)

For flyvebesætning.

b)

For kabinebesætning.

5.5.

Andet operativt personale.

6.   SUNDHEDSFORANSTALTNINGER FOR BESÆTNINGEN

6.1.

Sundhedsforanstaltninger for besætningen. De gældende bestemmelser og vejledninger for besætningsmedlemmer vedrørende sundhed, herunder:

a)

alkohol og andre rusgivende drikke,

b)

narkotika,

c)

lægemidler,

d)

sovetabletter,

e)

farmaceutiske præparater,

f)

vaccination,

g)

dybvandsdykning,

h)

bloddonation,

i)

forholdsregler vedrørende måltider før og under flyvningen,

j)

søvn og hvile og

k)

kirurgiske indgreb.

7.   FLYVETIDSBEGRÆNSNINGER

7.1.

Flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser. Den ordning, som luftfartsforetagendet har udarbejdet i overensstemmelse med gældende krav.

7.2.

Overskridelse af flyve- og tjenestetidsbegrænsninger og/eller formindskelse af hvileperioder. De betingelser, hvorunder flyve- og tjenestetiden kan overskrides, eller hvorunder hvileperioderne kan formindskes, og de procedurer, som anvendes til at indberette sådanne ændringer.

8.   OPERATIONELLE PROCEDURER

8.1.   Instruktioner for forberedelse af flyvningen. Afhængigt af, hvad der er gældende for den pågældende flyvning.

8.1.1.

Minimumsflyvehøjder. En beskrivelse af metoden til bestemmelse og anvendelse af minimumshøjder, herunder

a)

en procedure for fastsættelse af minimumshøjder/flyveniveauer for VFR-flyvninger og

b)

en procedure for fastsættelse af minimumshøjder/flyveniveauer for IFR-flyvninger.

8.1.2.

Kriterier og ansvar for tilladelse til anvendelse af flyvepladser under hensyntagen til gældende krav i subpart D, E, F, G, H, I og J.

8.1.3.

Metoder for fastsættelse af operationelle minima for flyvepladser. Metoden for fastsættelse af de operationelle minima for flyvepladser ved IFR-flyvninger i overensstemmelse med OPS 1, subpart E. Der skal henvises til procedurerne for bestemmelse af sigtbarheden og/eller banesynsvidden og til procedurerne for bestemmelse af anvendeligheden af den faktiske sigtbarhed, som piloterne observerer, den rapporterede sigtbarhed og den rapporterede banesynsvidde.

8.1.4.

De operationelle minima en-route for VFR-flyvninger eller VFR-dele af en flyvning og, hvor der anvendes enmotorede flyvemaskiner, instruktioner vedrørende rutevalg med hensyn til tilgængeligheden af overflader, som tillader en sikker nødlanding.

8.1.5.

Præsentation og anvendelse af operationelle minima for flyvepladser og operationelle minima en-route.

8.1.6.

Fortolkning af meteorologiske oplysninger. Forklarende materiale om afkodning af vejrudsigter og vejrrapporter, som er relevante for operationsområdet, herunder fortolkning af betingede udtryk.

8.1.7.

Bestemmelse af de medførte mængder af brændstof, olie og vand-methanol. Metoderne, hvormed de mængder af brændstof, olie og vand-methanol, der skal medføres, bestemmes og overvåges under flyvningen. Denne del skal også omfatte instruktioner om måling og fordeling af den væske, der medføres om bord. I disse instruktioner skal der tages hensyn til alle de situationer, som kan tænkes at opstå under flyvningen, herunder muligheden for genplanlægning under flyvningen og muligheden for svigt i en eller flere af flyvemaskinens motorinstallationer. Systemet for brændstof- og olieregistreringer skal også beskrives.

8.1.8.

Masse og tyngdepunkt. De almindelige principper for masse og tyngdepunkt, herunder

a)

definitioner,

b)

metoder, procedurer og ansvar for udarbejdelse og godkendelse af masse- og tyngdepunktsberegninger,

c)

praksis med hensyn til brugen af enten standard- og/eller faktiske masser,

d)

metoden for bestemmelse af den passager-, bagage- og fragtmasse, som skal være gældende,

e)

de gældende passager- og bagagemasser for forskellige typer af operationer og flyvemaskiner,

f)

generelle instruktioner og oplysninger, som er nødvendige for at verificere de forskellige former for masse- og balancedokumentation, som anvendes,

g)

procedurerne for sidste-øjebliksændringer,

h)

massefylden for brændstof, olie og vand-methanol og

i)

sædefordelingspraksis/procedurer.

8.1.9.

ATS-flyveplan. Procedurer og ansvar for udarbejdelse og indgivelse af flyveplanen til lufttrafiktjenesterne. De faktorer, som skal tages i betragtning, omfatter bl.a. metoden for indgivelse af såvel individuelle som standardflyveplaner.

8.1.10.

Operationel flyveplan. Procedurer og ansvar for udarbejdelse og godkendelse af den operationelle flyveplan. Brugen af den operationelle flyveplan skal beskrives, herunder prøveudsnit af aktuelt anvendte formater for operationelle flyveplaner.

8.1.11.

Luftfartsforetagendets tekniske logbog for flyvemaskinen. Ansvaret for og brugen af luftfartsforetagendets tekniske logbog for flyvemaskinen skal beskrives, herunder prøveudsnit af det anvendte format.

8.1.12.

Fortegnelse over dokumenter, formularer og yderligere oplysninger, som skal medføres.

8.2.   Instruktioner om ground handling

8.2.1.

Procedurer for brændstofpåfyldning. En beskrivelse af procedurerne for brændstofpåfyldning, herunder

a)

sikkerhedsforanstaltninger under tankning og aftankning, herunder når der er en APU (auxiliary power unit) i drift, eller når en turbinemotor er i gang og propelbremserne er aktiveret,

b)

tankning og aftankning, mens passagererne går om bord, befinder sig om bord eller går fra borde, og

c)

foranstaltningerne, som skal træffes for at undgå, at brændstoffer blandes.

8.2.2.

Sikkerhedsrelaterede procedurer for ekspedition af passagerer og håndtering af flyvemaskine og fragt. En beskrivelse af de ekspeditions- og håndteringsprocedurer, der skal følges ved sædefordeling, optagning og afsætning af passagerer og ved lastning og losning af flyvemaskinen. Endvidere skal yderligere procedurer, som har til formål at forbedre sikkerheden, mens flyvemaskinen befinder sig på forpladsen, også anføres. Ekspeditions- og håndteringsprocedurerne skal omfatte

a)

børn/spædbørn, syge passagerer og personer med nedsat mobilitet,

b)

befordring af afviste passagerer, udviste personer eller personer i forvaring,

c)

tilladt størrelse og vægt af håndbagage,

d)

lastning og fastgøring af genstande i flyvemaskinen,

e)

usædvanlig last og klassificering af lastrum,

f)

placering af udstyr på jorden,

g)

betjening af flyvemaskinens døre,

h)

sikkerhed på forpladsen, herunder brandsikring og slipstrøms- og indsugningsområder,

i)

procedurer for opstart, afgang fra og ankomst til forpladsen, herunder push-back- og bugseringsoperationer,

j)

eftersyn (servicing) af flyvemaskiner,

k)

dokumenter og formularer med henblik på håndtering af flyvemaskiner og

l)

flere personer pr. flyvemaskinesæde.

8.2.3.

Procedurer for nægtelse af ombordtagning. Procedurer for at sikre, at personer, som virker berusede, eller som ved deres adfærd eller fysiske fremtræden viser tegn på at være påvirket af lægemidler, dog bortset fra patienter i egentlig medicinsk behandling, nægtes adgang til flyvemaskinen. Dette gælder ikke for patienter i egentlig medicinsk behandling.

8.2.4.

Afisning og forebyggelse af isdannelse på jorden. En beskrivelse af principperne og procedurerne for afisning og forebyggelse af isdannelse for flyvemaskiner på jorden. Procedurerne skal omfatte beskrivelser af, hvilke former for isdannelser og andre kontaminerende stoffer der er tale om, og disses virkninger på flyvemaskiner i stationær stilling, under jordbevægelser og under start. Endvidere skal der gives en beskrivelse af de væsketyper, der anvendes, herunder

a)

varenavne eller handelsnavne,

b)

egenskaber,

c)

indvirkning på flyvemaskinens præstationer,

d)

tilbageholdelsestider og

e)

forholdsregler under brug.

8.3.   Flyveprocedurer

8.3.1.

VFR/IFR-principper. En beskrivelse af principperne for at tillade flyvninger ifølge VFR eller for kravet om, at flyvninger skal udføres ifølge IFR, eller for et skift mellem disse to.

8.3.2.

Navigationsprocedurer. En beskrivelse af alle de navigationsprocedurer, som er relevante for operationstypen/-typerne og -området/-områderne. Der skal tages hensyn til

a)

standardnavigationsprocedurer, herunder principperne for udførelse af uafhængige krydschecks af indtastede data, hvis disse har indflydelse på den flyvevej, som flyvemaskinen skal følge,

b)

MNPS- og polarnavigation og navigation i andre specificerede områder,

c)

RNAV,

d)

genplanlægning under flyvningen og

e)

procedurer i tilfælde af forringelse af systemet og

f)

RVSM

8.3.3.

Procedurer for indstilling af højdemåler, herunder, hvis det er relevant, brug af

metriske højdemålings- og omregningstabeller, og

QFE-operationelle procedurer.

8.3.4.

Procedurer for højdevarslingssystem

8.3.5.

GPWS-system/TAWS-system. Nødvendige procedurer og instruktioner for at undgå kontrolleret flyvning ind i terræn, herunder begrænsning af høj nedstigningshastighed nær overfladen (de tilhørende træningskrav er indeholdt i D.2.1).

8.3.6.

Principper og procedurer for brug af TCAS/ACAS

8.3.7.

Principper og procedurer for brændstofstyring under flyvningen

8.3.8.

Ugunstige og potentielt farlige atmosfæriske forhold. Procedurer for flyvning under og/eller undgåelse af ugunstige og potentielt farlige atmosfæriske forhold, herunder

a)

tordenvejr,

b)

forhold med isdannelse,

c)

turbulens,

d)

vindvariation,

e)

jetstrøm,

f)

skyer af vulkansk aske,

g)

kraftig nedbør,

h)

sandstorme,

i)

bjergbølger og

j)

væsentlige temperaturinversioner.

8.3.9.

Slipstrømsturbulens (Wake Turbulence). Separationskriterierne for slipstrømsturbulens under hensyn til flyvemaskinetyper, vindforhold og banens placering.

8.3.10.

Besætningsmedlemmer på deres pladser. Kravene om, at besætningsmedlemmerne skal befinde sig på deres anviste pladser eller i de anviste sæder i flyvningens forskellige faser, eller når det af sikkerhedshensyn skønnes nødvendigt, herunder også procedurer for kontrolleret hvile i cockpittet.

8.3.11.

Besætningens og passagerernes brug af sikkerhedsbælter. Kravene om, at besætningsmedlemmer og passagerer skal bruge sikkerhedsbælter og/eller -seler i flyvningens forskellige faser, eller når det af sikkerhedshensyn skønnes nødvendigt.

8.3.12.

Adgang til cockpittet. Betingelserne for adgang til cockpittet for personer, som ikke er medlem af flyvebesætningen. Herunder skal medtages principperne for at tillade inspektører fra myndigheden adgang til cockpittet.

8.3.13.

Benyttelse af ledige besætningssæder. Betingelserne og procedurerne for benyttelse af ledige besætningssæder.

8.3.14.

Besætningsmedlemmers uarbejdsdygtighed. De procedurer, som skal følges i tilfælde af besætningsmedlemmers uarbejdsdygtighed under flyvningen. Eksempler på forskellige former for uarbejdsdygtighed og metoderne til at genkende disse.

8.3.15.

Sikkerhedskrav til kabinen. Procedurerne omfatter

a)

forberedelse af kabinen til flyvningen, krav under flyvningen og forberedelse til landing, herunder procedurer for sikring af kabine og pantryer,

b)

procedurerne for at sikre, at passagererne placeres i sæder, hvor de i tilfælde af, at en nødevakuering er påkrævet, bedst kan medvirke til og ikke er til hinder for evakueringen af flyvemaskinen,

c)

de procedurer, som skal følges ved ombordtagning og afsætning af passagerer, og

d)

procedurerne for påfyldning/aftankning af brændstof, mens passagererne er ved at gå om bord, er om bord eller er ved at gå fra borde,

e)

Rygning om bord.

8.3.16.

Procedurer for sikkerhedsinstruktion af passagererne. Indhold, midler og timing af instruktionen af passagererne i overensstemmelse med OPS 1.285.

8.3.17.

Procedurerne for flyveoperationer, hvor der kræves medført udstyr til sporing af kosmisk stråling eller solstråling. Procedurer for anvendelse af udstyr til sporing af kosmisk stråling eller solstråling og for registrering af måleværdier, herunder de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af, at de i driftshåndbogen angivne grænseværdier overskrides. Endvidere skal der gives en beskrivelse af de procedurer inklusive ATS-procedurer, der skal følges i tilfælde af, at der træffes beslutning om nedstigning eller omstyring (re-route).

8.3.18.

Politik for anvendelse af autopilot og autothrottle.

8.4.

Operationer under alle vejrforhold. En beskrivelse af de operationelle procedurer, som er forbundet med operationer under alle vejrforhold (se også OPS subpart D og E).

8.5.

ETOPS. En beskrivelse af de operationelle procedurer for ETOPS.

8.6.

Anvendelse af MEL og af konfigurationsdeviationslisten

8.7.   Ikke-indtægtsgivende flyvninger. Procedurer og begrænsninger for

a)

træningsflyvninger,

b)

prøveflyvninger,

c)

leveringsflyvninger,

d)

færgeflyvninger,

e)

demonstrationsflyvninger og

f)

positioneringsflyvninger, herunder de personkategorier, som kan befordres på sådanne flyvninger.

8.8.   Iltkrav

8.8.1.

En redegørelse for de forhold, hvorunder ilt skal være til rådighed og anvendes.

8.8.2.

Iltkravene skal nærmere angives for

a)

flyvebesætningen,

b)

kabinebesætningen og

c)

passagererne.

9.   FARLIGT GODS OG VÅBEN

9.1.

Informationer, instruktioner og generel vejledning om transport af farligt gods, herunder

a)

luftfartsforetagendets politik med hensyn til transport af farligt gods,

b)

vejledning om kravene til modtagelse, mærkning, håndtering, anbringelse og adskillelse af farligt gods,

c)

procedurer for reaktion på nødsituationer, som involverer farligt gods,

d)

alle involverede medarbejderes opgaver som foreskrevet i OPS 1.1215 og

e)

instruktioner om befordring af luftfartsforetagendets ansatte.

9.2.

Forhold, hvorunder våben, krigsmateriel og jagtvåben må transporteres.

10.   SIKKERHED

10.1.

Sikkerhedsinstruktioner og -vejledning af ikke-fortrolig art, som skal omfatte det operative personales beføjelser og ansvar. Politik og procedurer for håndtering og indberetning af kriminalitet om bord såsom ulovlige handlinger, sabotage, bombetrusler og flykapring skal også beskrives.

10.2.

En beskrivelse af forebyggende sikkerhedsforanstaltninger og -træning.

Note: Dele af sikkerhedsinstruktionerne og -vejledningen kan holdes fortrolige.

11.   HÅNDTERING OG INDBERETNING AF SAMT MEDDELELSE OM BEGIVENHEDER

Procedurer for håndtering og indberetning af samt meddelelse om begivenheder. Denne del skal omfatte

a)

definitioner af begivenheder og alle involverede personers hermed forbundne ansvarsområder,

b)

illustrationer af formularer til indberetning af alle former for begivenheder (eller kopier af selve formularerne), retningslinjer for udfyldelse, adresser hvortil de skal sendes, og den tid, dette må tage,

c)

i tilfælde af havari, beskrivelser af hvilke afdelinger i selskabet, myndigheder eller andre organisationer der skal have meddelelse, med hvilke midler og i hvilken rækkefølge,

d)

procedurer for mundtlig meddelelse til lufttrafiktjenesteenheder om hændelser, der indebærer fare for ACAS RA'er, fuglekollisioner, farligt gods og farlige situationer,

e)

procedurer for indlevering af skriftlige indberetninger om flyvehændelser, ACAS RA'er, fuglekollisioner, hændelser eller havarier på grund af farligt gods og ulovlig handling,

f)

indberetningsprocedurer til sikring af overensstemmelse med OPS 1.085b) og 1.420. Disse procedurer skal omfatte interne sikkerhedsrelaterede indberetningsprocedurer, som skal følges af besætningsmedlemmerne og som er udformet, så det sikres, at luftfartøjschefen informeres øjeblikkeligt om enhver hændelse, som har eller vil kunne have bragt sikkerheden i fare under flyvningen, og således at luftfartøjschefen forsynes med alle relevante oplysninger.

12.   LUFTTRAFIKREGLER (RULES OF THE AIR)

Lufttrafikreglerne, herunder

a)

visuel- og instrumentflyveregler,

b)

lufttrafikreglernes territoriale anvendelsesområde,

c)

kommunikationsprocedurer, herunder procedurer for kommunikationssvigt,

d)

informationer og instruktioner om interception af civile flyvemaskiner,

e)

forhold, hvorunder der skal opretholdes en radioaflytningsvagttjeneste,

f)

signaler,

g)

det tidssystem, som anvendes under flyvning,

h)

ATC-klarering, overholdelse af flyveplan og positionsrapporter,

i)

visuelle signaler, som anvendes til at advare en flyvemaskine, som uden tilladelse flyver i eller er på vej til at flyve ind i et restriktionsområde, forbudt område eller et fareområde,

j)

procedurer for piloter, som observerer et havari eller modtager et nødsignal (distress transmission),

k)

de visuelle jord-til-luft-signaler til brug for overlevende og beskrivelse og brug af signalhjælpemidler og

l)

nød- og ilsignaler.

13.   LEASING

En beskrivelse af de operationelle arrangementer i forbindelse med leasing, tilknyttede procedurer og ledelsesansvar.

B.   OPERATIVE FORHOLD VEDRØRENDE FLYVEMASKINEN — TYPESPECIFIKKE

Under hensyn til forskellene mellem typer og varianter af typer under følgende overskrifter:

0.   GENERELLE INFORMATIONER OG MÅLEENHEDER

0.1.

Generelle oplysninger (f.eks. flyvemaskinens dimensioner), herunder en beskrivelse af de måleenheder, der anvendes ved operation af den pågældende flyvemaskinetype, og omregningstabeller.

1.   BEGRÆNSNINGER

1.1.

En beskrivelse af de certificerede begrænsninger og de gældende operationelle begrænsninger, herunder:

a)

certificeringsstatus (f.eks. CS-23, CS-25, ICAO bilag XVI (CS-36 og CS-34) osv.),

b)

passagersædekonfiguration for hver flyvemaskinetype inklusive en billedlig fremstilling,

c)

operationstyper, som er godkendt (f.eks. VFR/IFR, KAT. II/III, RNP-type, flyvning under kendte forhold med isdannelse osv.),

d)

besætningens sammensætning,

e)

masse og tyngdepunkt,

f)

hastighedsbegrænsninger,

g)

diagrammer for flyvemaskinens strukturelle og operationelle maksimalpræstationer (flight envelope(s)),

h)

vindbegrænsninger, herunder operationer på kontaminerede baner,

i)

præstationsbegrænsninger for de pågældende konfigurationer,

j)

banens hældning,

k)

begrænsninger på våde eller kontaminerede baner,

l)

kontaminering af flyvemaskinens skrog og

m)

systembegrænsninger.

2.   NORMALE PROCEDURER

2.1.

De normale procedurer og opgaver, som er pålagt besætningen, de relevante checklister, systemet for brug af checklisterne og en redegørelse, som omfatter procedurerne for den fornødne koordinering mellem flyvebesætning og kabinebesætning. Følgende normale procedurer og opgaver skal medtages:

a)

før flyvning,

b)

før afgang,

c)

indstilling og kontrol af højdemåler,

d)

kørsel (taxi), start og stigning,

e)

støjbegrænsning,

f)

flyvning ved marchfart og nedstigning,

g)

indflyvning, landingsforberedelser og -instruktioner,

h)

VFR-indflyvning,

i)

instrumentindflyvning,

j)

visuel indflyvning og cirkling,

k)

afbrudt indflyvning,

l)

normal landing,

m)

efter landing og

n)

operation på våde og kontaminerede baner.

3.   UNORMALE PROCEDURER OG NØDPROCEDURER

3.1.

De unormale procedurer og nødprocedurer og opgaver, som er pålagt besætningen, de relevante checklister, systemet for brug af checklisterne og en redegørelse, som omfatter procedurerne for den fornødne koordinering mellem flyvebesætning og kabinebesætning. Følgende unormale procedurer og nødprocedurer samt opgaver skal medtages:

a)

uarbejdsdygtighed blandt besætningen,

b)

brand- og røgøvelser,

c)

flyvninger uden kabinetryk og med delvist kabinetryk,

d)

overskridelse af strukturelle grænser såsom landing med overvægt,

e)

overskridelse af grænser for kosmisk stråling,

f)

lynnedslag,

g)

nødkommunikation og varsling af ATC om nødsituationer,

h)

motorfejl,

i)

systemsvigt,

j)

vejledning i omdirigering i tilfælde af en alvorlig teknisk fejl,

k)

varsling af terrænnærhed (ground proximity warning),

l)

TCAS-varsling,

m)

vindvariation (windshear) og

n)

nødlanding/nødlanding på vand, og

o)

beredskabsprocedurer ved afgang.

4.   PRÆSTATIONER

4.0.

Præstationsdata skal gives i en sådan form, at de kan bruges uden vanskeligheder.

4.1.

Præstationsdata. Præstationsmateriale, som giver de nødvendige data for at overholde de krav til præstation, der er foreskrevet i OPS 1 subpart F, G, H og I, skal medtages for at gøre det muligt at bestemme

a)

startstigningsgrænser — masse, højde, temperatur,

b)

banens længde (tør, våd, kontamineret),

c)

nettoflyvevejsdata til beregning af hindringsfrihed eller, hvor det er relevant, startflyvevej,

d)

gradienttab ved stigning under krængning,

e)

grænseværdier for en-route stigning,

f)

grænseværdier for stigning med flyvemaskinen i indflyvningskonfiguration,

g)

grænseværdier for stigning med flyvemaskinen i landingskonfiguration,

h)

banens længde (tør, våd, kontamineret), inklusive virkningerne af en fejl i et system eller en anordning opstået under flyvningen, hvis dette påvirker landingsdistancen,

i)

grænseværdier for bremseenergi og

j)

de hastigheder, der gælder for de forskellige stadier af flyvninger (hvor også våde og kontaminerede baner tages i betragtning).

4.1.1.

Supplerende data, som omfatter flyvninger under forhold med isdannelser. Alle certificerede præstationsdata, der er relateret til en tilladt konfiguration eller konfigurationsafvigelse (såsom ABS-bremser ude af drift), skal medtages.

4.1.2.

Hvis præstationsdataene som krævet for den pågældende præstationsklasse ikke er til rådighed i den godkendte AFM, skal der medtages andre data, som kan accepteres af myndigheden. Alternativt kan driftshåndbogen indeholde en krydshenvisning til de godkendte data, som er indeholdt i AFM, hvis disse data ikke forventes anvendt ofte eller i en nødsituation.

4.2.

Yderligere præstationsdata. Yderligere præstationsdata, hvor dette er relevant, inklusive

a)

stigegradienter med alle motorer i drift,

b)

data for neddrift efter svigt i en motor (drift-down),

c)

virkninger af væsker til afisning/forebyggelse af isdannelse,

d)

flyvning med landingsstellet sænket,

e)

for flyvemaskiner med 3 eller flere motorer, færgeflyvning med én motor ude af drift og

f)

flyvninger, som udføres i henhold til bestemmelserne i CDL.

5.   PLANLÆGNING AF FLYVNING

5.1.

Data og instruktioner, som er nødvendige for planlægningen før og under flyvningen, inklusive faktorer såsom fastsættelse af hastigheder og indstilling af motorydelsen. Der skal, hvor det er relevant, medtages procedurer for operationer med udfald af motor(er), ETOPS (navnlig marchfart med én motor ude af drift og maksimumsafstand til en egnet flyveplads fastsat i overensstemmelse med OPS 1.245) og flyvninger til isolerede flyvepladser.

5.2.

Metoden for beregning af det nødvendige brændstof på de forskellige stadier af flyvningen i overensstemmelse med OPS 1.255.

6.   MASSE OG BALANCE

Instruktioner og data til beregning af masse og balance inklusive

a)

beregningssystem (f.eks. indekssystem),

b)

informationer og instruktioner med henblik på udarbejdelse af masse- og balancedokumentation, herunder manuelle og computergenererede typer,

c)

grænseværdier for masser og tyngdepunkt for de typer, varianter eller individuelle flyvemaskiner, som anvendes af luftfartsforetagendet, og

d)

tør operationel masse og det tilsvarende tyngdepunkt eller indeks.

7.   LASTNING

Procedurer og bestemmelser for lastning og sikring af lasten i flyvemaskinen.

8.   KONFIGURATIONSDEVIATIONSLISTE

Konfigurationsdeviationsliste(r) (CDL), hvis denne/disse medfølger fra fabrikanten, under hensyn til de typer og varianter af flyvemaskiner, som opereres, herunder de procedurer, som skal følges ved afsendelse af en flyvemaskine i henhold til bestemmelserne i CDL for den pågældende flyvemaskine.

9.   LISTE OVER MINIMUMSUDSTYR

Listen over minimumsudstyr (MEL), idet der tages hensyn til de typer og varianter af flyvemaskiner, som opereres, og til operationstype(r)/-område(r). MEL skal omfatte navigationsudstyret og skal tage hensyn til den præstation, der kræves for den pågældende rute og det pågældende operationsområde.

10.   OVERLEVELSES- OG NØDUDSTYR INKLUSIVE ILT

10.1.

En liste over det overlevelsesudstyr, der skal medbringes på de ruter, som skal flyves, og procedurerne for kontrol af dette udstyrs anvendelighed før start. Instruktioner vedrørende overlevelses- og nødudstyrets placering, tilgængelighed og anvendelse samt de(n) tilhørende checkliste(r) skal også medtages.

10.2.

Proceduren for bestemmelse af den påkrævede mængde ilt og af den iltmængde, der er til rådighed. Der skal tages hensyn til flyveprofilen, antallet af ombordværende og en mulig dekompression af kabinen. Oplysningerne skal gives i en sådan form, at de kan anvendes uden vanskeligheder.

11.   NØDEVAKUERINGSPROCEDURER

11.1.

Instruktioner om forberedelse til nødevakuering, herunder koordinering af besætning og anvisning af nødpladser.

11.2.

Nødevakueringsprocedurer. En beskrivelse af alle besætningsmedlemmers opgaver med henblik på hurtig evakuering af en flyvemaskine og håndtering af passagerer i tilfælde af en nødlanding, en nødlanding på vand eller andre nødsituationer.

12.   FLYVEMASKINESYSTEMER

En beskrivelse af flyvemaskinesystemerne, de hertil hørende styregreb og indikationer samt betjeningsvejledninger.

C.   INSTRUKTIONER OG INFORMATIONER VEDRØRENDE RUTER OG FLYVEPLADSER

1.

Instruktioner og informationer vedrørende kommunikation, navigation og flyvepladser inklusive minimumsflyveniveauer og -højder for hver af de ruter, der skal flyves, og operationelle minima for hver flyveplads, der planlægges anvendt, herunder

a)

minimumsflyveniveau/-højde,

b)

operationelle minima for afgangs- og ankomstflyvepladser og alternative flyvepladser,

c)

kommunikationsfaciliteter og navigationshjælpemidler,

d)

data vedrørende bane og flyvepladsfaciliteter,

e)

procedurer for indflyvning, afbrudt indflyvning og udflyvning, herunder procedurer for støjbegrænsning,

f)

procedurer for kommunikationssvigt,

g)

eftersøgnings- og redningsfaciliteter i det område, over hvilket flyvemaskinen skal flyves,

h)

en beskrivelse af de aeronautiske kort, som skal medføres om bord under hensyn til flyvningens art og den rute, der skal flyves, herunder metoden til at kontrollere kortenes gyldighed,

i)

tilgængeligheden af luftfartsoplysninger og vejrtjenester,

j)

kommunikations/navigationsprocedurer en-route,

k)

inddeling af flyvepladser med henblik på flyvebesætningens kvalifikationer,

l)

særlige flyvepladsbegrænsninger (præstationsbegrænsninger og operative procedurer).

D.   TRÆNING

1.

Undervisningsplaner og kontrolprogrammer for alt operativt personale, der er udpeget til operative opgaver i forbindelse med forberedelsen og/eller udførelsen af en flyvning.

2.

Undervisningsplanerne og kontrolprogrammerne skal omfatte

2.1.

for flyvebesætningen: alle relevante områder, der er foreskrevet i subpart E og N

2.2.

for kabinebesætningen: alle relevante områder, der er foreskrevet i subpart O

2.3.

for berørt operativt personale inklusive besætningsmedlemmer:

a)

alle relevante områder, der er foreskrevet i subpart R (Lufttransport af farligt gods), og

b)

alle relevante områder, der er foreskrevet i subpart S (Sikkerhed).

2.4.

for andet operativt personale end besætningsmedlemmer (f.eks. flyveklarerer, håndterings- og ekspeditionspersonale osv.): alle andre relevante emner, der er foreskrevet i OPS, og som vedrører deres opgaver.

3.

Procedurer

3.1.

Procedurer for træning og kontrol.

3.2.

Procedurer, som skal finde anvendelse i tilfælde af, at personale ikke opnår eller opretholder de krævede standarder.

3.3.

Procedurer for at sikre, at der ikke under erhvervsmæssige lufttransportflyvninger simuleres unormale situationer eller nødsituationer, som kræver anvendelse af en del af eller alle unormale procedurer eller nødprocedurer, eller simuleres IMC-flyvning med kunstige midler.

4.

Beskrivelse af den dokumentation, der skal opbevares, samt opbevaringsperioder (se bilag 1 til OPS 1.1065).

Bilag 1 til OPS 1.1065

Opbevaringsperioder for dokumenter

Luftfartsforetagendet skal sikre, at følgende oplysninger/dokumentation opbevares i en acceptabel form og er tilgængelig for myndigheden, i de perioder, der er angivet i nedenstående tabeller.

Note: Part M foreskriver bestemmelser om yderligere informationer i forbindelse med vedligeholdelsesdokumenter.

Tabel 1

Oplysninger, der anvendes ved forberedelse og udførelse af en flyvning

Oplysninger, der anvendes ved forberedelse og udførelse af flyvningen som beskrevet i OPS 1.135

Operationel flyveplan

3 måneder

Flyvemaskinens tekniske logbog

36 måneder efter datoen for sidste registrering, jf. part M, M.A.306(c)

Rutespecifik NOTAM/AIS-instruktionsdokumentation, hvis denne er redigeret af luftfartsforetagendet

3 måneder

Masse- og balancedokumentation

3 måneder

Notifikation af særlig last inklusive farligt gods

3 måneder

Tabel 2

Rapporter

Rapporter

Rejselogbog

3 måneder

Flyverapport(er) med henblik på registrering af oplysninger om enhver begivenhed som foreskrevet i OPS 1.420, eller enhver hændelse, som luftfartøjschefen skønner det nødvendigt at indberette/registrere

3 måneder

Rapporter om overskridelse af tjeneste- og/eller nedsættelse af hvileperioder

3 måneder

Tabel 3

Dokumentation vedrørende flyvebesætning

Dokumentation vedrørende flyvebesætning

Flyve-, tjeneste- og hviletid

15 måneder

Certifikat

Så længe flyvebesætningsmedlemmet udøver rettighederne i medfør af certifikatet for luftfartsforetagendet

Omskoling og kontrol

3 år

Luftfartøjschefkursus (inklusive kontrol)

3 år

Periodisk træning og kontrol

3 år

Træning i at operere i begge pilotsæder og kontrol heraf

3 år

Rutine (se OPS 1.970)

15 måneder

Rute- og flyvepladskendskab (se OPS 1.975)

3 år

Træning og kvalifikationer til at udføre bestemte operationer, hvor dette kræves i OPS (f.eks. ETOPS KAT. II/III-operationer)

3 år

Træning i håndtering af farligt gods, hvor dette er relevant

3 år

Tabel 4

Dokumentation vedrørende kabinebesætning

Dokumentation vedrørende kabinebesætning

Flyve-, tjeneste- og hviletid samt hviletid

15 måneder

Grundtræning, omskoling og forskelstræning (inklusive kontrol)

Så længe kabinebesætningsmedlemmet er ansat af luftfartsforetagendet

Periodisk træning og genopfriskningstræning (inklusive kontrol)

Indtil 12 måneder efter, at kabinebesætningsmedlemmets ansættelse i luftfartsforetagendet er ophørt

Træning i håndtering af farligt gods, hvor dette er relevant

3 år

Tabel 5

Dokumentation for andet operativt personale

Dokumentation for andet operativt personale

Trænings/kvalifikationsdokumentation for andet personale, for hvilket der i OPS kræves et godkendt træningsprogram

De sidste 2 registrerede træningsforløb

Tabel 6

Anden dokumentation

Anden dokumentation

Dokumentation for kosmiske strålings- og solstrålingsdoser

Indtil 12 måneder efter, at besætningsmedlemmets ansættelse i luftfartsforetagendet er ophørt

Kvalitetssystemdata

5 år

Transportdokument for farligt gods

3 måneder efter afslutningen af flyvningen

Checkliste vedr. modtagelse af farligt gods

3 måneder efter afslutningen af flyvningen

SUBPART Q

FLYVE- OG TJENESTETIDSBEGRÆNSNINGER SAMT HVILEBESTEMMELSER

OPS 1.1090

Formål og anvendelsesområde

1.

Luftfartsforetagendet skal udarbejde en plan for besætningsmedlemmers flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser.

2.

Luftfartsforetagendet skal sikre følgende for alle sine flyvninger:

2.1.

Planen for flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser skal være i overensstemmelse med

a)

bestemmelserne i denne subpart og

b)

eventuelle bestemmelser, som myndigheden i overensstemmelse med denne subpart anvender til opretholdelse af sikkerheden.

2.2.

Flyvninger skal planlægges således, at de er afsluttet inden for den fastsatte flyvetjenesteperiode, hvori der medregnes den nødvendige tid til forberedelse af flyvningen, selve flyvetiden og turnaround-tiden.

2.3.

Der skal udarbejdes tjenesteplaner, som bekendtgøres i så god tid i forvejen, at besætningsmedlemmerne kan planlægge fyldestgørende hviletid.

3.

Luftfartsforetagendets ansvar

3.1.

Luftfartsforetagendet skal udpege en hjemmebase for hvert besætningsmedlem.

3.2.

Luftfartsforetagendet forventes at kende sammenhængen mellem hyppighed af og mønster for flyvetjenesteperioder og hvileperioder og at tage behørigt hensyn til den akkumulerede virkning af lang tjenestetid med minimumshvileperioder.

3.3.

Luftfartsforetagendet skal tildele tjenestetid således, at der undgås uhensigtsmæssig praksis såsom skiftevis dag- og nattjeneste eller positionering af besætningsmedlemmerne på en sådan måde, at der opstår alvorlig forstyrrelse af det normale søvn/arbejdsmønster.

3.4.

Luftfartsforetagendet skal planlægge lokale tjenestefri perioder og på forhånd underrette besætningsmedlemmerne herom.

3.5.

Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvileperioden er tilstrækkelig lang til, at besætningen overvinder virkningerne af forudgående tjenestetider og er veludhvilet ved påbegyndelsen af den efterfølgende flyvetjenesteperiode.

3.6.

Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvetjenesteperioderne planlægges på en sådan måde, at besætningsmedlemmerne er tilstrækkeligt udhvilede, således at de under alle forhold kan udføre deres arbejde på et tilfredsstillende sikkerhedsniveau.

4.

Besætningsmedlemmers ansvar

4.1.

Et besætningsmedlem må ikke udføre opgaver i en flyvemaskine, såfremt vedkommende er vidende om, at han/hun er træt eller kan formodes at komme til at lide af træthed, eller såfremt vedkommende føler sig uarbejdsdygtig i en sådan grad, at flyvningen kan blive bragt i fare.

4.2.

Besætningsmedlemmer skal i størst mulig udstrækning gøre brug af de disponible hvilemuligheder og -faciliteter og tilbringe deres hvileperioder på passende måde.

5.

Civile luftfartsmyndigheders ansvar

5.1.

Undtagelser

5.1.1.

Under iagttagelse af artikel 8 kan myndigheden i overensstemmelse med gældende love og procedurer i de berørte medlemsstater og i samråd med de berørte parter tillade undtagelser fra kravene i denne subpart.

5.1.2.

Ethvert luftfartsforetagende skal under anvendelse af sine operationelle erfaringer og under hensyntagen til andre relevante faktorer som for eksempel den foreliggende videnskabelige viden påvise over for myndigheden, at anmodninger om undtagelser svarer til et fyldestgørende sikkerhedsniveau.

Om nødvendigt ledsages sådanne undtagelser af passende foranstaltninger til nedsættelse af risikoen.

OPS 1.1095

Definitioner

I denne forordning gælder følgende definitioner:

1.1.

Udvidet flyvebesætning:

En flyvebesætning, der består af flere personer end det påkrævede mindsteantal for den pågældende flyvemaskine, og hvor hvert besætningsmedlem kan forlade sin post og blive erstattet af et andet passende kvalificeret flyvebesætningsmedlem.

1.2.

Bloktid:

Tidsrummet mellem en flyvemaskines første manøvrering fra standpladsen med henblik på start og til parkering af flyvemaskinen på standpladsen og standsning af alle motorer eller propeller.

1.3.

Pause:

En periode, der tæller som tjenesteperiode, men hvori besætningsmedlemmet fritages for alle opgaver, og som er kortere end en hvileperiode.

1.4.

Tjeneste:

Enhver opgave, som et besætningsmedlem skal udføre i forbindelse med en AOC-indehavers virksomhed. Medmindre der er fastsat specifikke regler i denne forordning, fastlægger myndigheden, hvorvidt og i hvilken udstrækning standby skal betragtes som tjeneste.

1.5.

Tjenesteperiode:

En periode, der begynder, når et besætningsmedlem af luftfartsforetagendet pålægges at påbegynde tjeneste, og som slutter, når besætningsmedlemmet fritages for alle opgaver.

1.6.

Flyvetjenesteperiode (FDP):

En flyvetjenesteperiode (FDP) er en hvilken som helst periode, hvor en person udfører opgaver i et luftfartøj som medlem af besætningen. FDP begynder, når et luftfartsforetagende anmoder et besætningsmedlem om at møde til en flyvning eller en række af flyvninger; den ophører ved afslutningen af den sidste flyvning, hvor vedkommende er tjenestegørende besætningsmedlem.

1.7.

Hjemmebase:

En for besætningsmedlemmet af luftfartsforetagendet angivet lokalitet, hvor besætningsmedlemmet normalt påbegynder og afslutter en tjenesteperiode eller en række af tjenesteperioder, og hvor luftfartsforetagendet under normale omstændigheder ikke er ansvarligt for indkvartering af det pågældende besætningsmedlem.

1.8.

Lokal dag:

En 24 timers periode, der begynder kl. 00.00 lokal tid.

1.9.

Lokal nat:

En otte timers periode mellem kl. 22.00 og kl. 08.00 lokal tid.

1.10.

En enkelt dag fri fra tjeneste:

En enkelt dag fri fra tjeneste omfatter to lokale nætter. Der kan indgå en hvileperiode som en del af en dag fri fra tjeneste.

1.11.

Tjenestegørende besætningsmedlem:

Et besætningsmedlem, der udfører sine opgaver i et luftfartøj under en flyvning eller under en hvilken som helst del af en flyvning.

1.12.

Positionering:

Befordring på et luftfartsforetagendes foranledning af et ikke-tjenestegørende besætningsmedlem fra sted til sted, dog ikke rejsetid. Rejsetid defineres som

den tid, der medgår til befordring fra hjemmet til et angivet mødested og vice versa, samt

den tid, der medgår til lokal transfer fra et hvilested til påbegyndelse af tjenesten og vice versa.

1.13.

Hvileperiode:

En uafbrudt og nærmere bestemt periode, hvor et besætningsmedlem er fritaget for al tjeneste og for standby i lufthavn.

1.14.

Standby:

En nærmere bestemt periode, hvor et besætningsmedlem på luftfartsforetagendets forlangende skal stå til rådighed for at modtage indkaldelse til flyvning, positionering eller anden tjeneste uden mellemliggende hvileperiode.

1.15.

Window of Circadian Low (WOCL):

WOCL er tidsfasen fra kl. 02.00 til 05.59. Inden for tre sammenhængende tidszoner er WOCL hjemmebasens tidszone. Uden for disse tre tidszoner refererer WOCL til hjemmebasens tidszone i de første 48 timer efter afgangen fra hjemmebasens tidszone og derefter til den lokale tid.

OPS 1.1100

Flyve- og tjenestetidsbegrænsninger

1.1.

Akkumuleret antal tjenestetimer

Luftfartsforetagendet skal sikre, at det samlede antal tjenesteperioder, som et besætningsmedlem skal gøre tjeneste i, ikke overstiger

a)

190 tjenestetimer i 28 på hinanden følgende dage fordelt så jævnt som muligt over denne periode

b)

60 tjenestetimer i 7 på hinanden følgende dage.

1.2.

Begrænsning af den samlede bloktid

Luftfartsforetagendet skal sikre, at den samlede bloktid for flyvninger, hvor et individuelt besætningsmedlem er tjenestegørende besætningsmedlem, ikke overstiger

a)

900 bloktimer i et kalenderår

b)

100 bloktimer i 28 på hinanden følgende dage.

OPS 1.1105

Maksimal daglig flyvetjenesteperiode (FDP)

1.1.

Denne OPS gælder ikke for flyvninger med én pilot i flyvemaskinen og for ambulanceflyvninger.

1.2.

Luftfartsforetagendet skal angive mødetider, som på realistisk vis afspejler den nødvendige tid til sikkerhedsmæssige opgaver på jorden godkendt af myndigheden.

1.3.

Den maksimale basis-FDP pr. dag er 13 timer.

1.4.

For hver sektor regnet fra den tredje sektor og fremefter nedskæres disse 13 timer med 30 minutter, dog maksimalt to timer i alt.

1.5.

Når FDP påbegyndes i WOCL-tidsfasen, nedskæres den i punkt 1.3 og 1.4 anførte maksimale tid med 100 % af den tid, som FDP strækker sig ind i WOCL-tidsfasen med maksimalt to timer. Når FDP afsluttes inden for eller helt omfatter WOCL-tidsfasen, nedskæres den i punkt 1.3 og 1.4 anførte maksimale FDP med 50 % af den tid, FDP strækker sig ind i WOCL.

2.

Forlængelse

2.1.

Den maksimale daglige FDP kan forlænges med op til en time.

2.2.

Forlængelse er ikke tilladt for en basis-FDP, der omfatter seks eller flere sektorer.

2.3.

Når en FDP strækker sig ind i WOCL-tidsfasen med op til to timer, er forlængelser begrænset til fire sektorer.

2.4.

Når en FDP strækker sig ind i WOCL-tidsfasen med mere end to timer, er forlængelser begrænset til to sektorer.

2.5.

Det maksimale antal forlængelser er to i løbet af syv på hinanden følgende dage.

2.6.

Når der planlægges forlængelse af en FDP, forøges minimumshvileperioden enten med to timer før og efter flyvningen, eller også forøges hvileperioden efter flyvningen med fire timer. Når forlængelserne sker i forbindelse med flere på hinanden følgende FDP'er, skal hvileperioderne før og efter de to flyvninger hænge sammen.

2.7.

Når en FDP med forlængelse påbegyndes i tidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 04.59, begrænser luftfartsforetagendet FDP til 11,45 timer.

3.

Kabinebesætning

3.1.

Når en kabinebesætning indkaldes til en flyvning eller en serie af flyvninger, kan kabinebesætningens FDP forlænges med forskellen mellem kabinebesætningens og flyvebesætningens mødetidspunkt, såfremt forskellen ikke overstiger en time.

4.

Operationel robusthed

4.1.

Fartplanerne skal være udformet således, at flyvninger kan afsluttes inden for den maksimalt tilladte flyvetjenesteperiode. Med henblik herpå træffer luftfartsforetagendet foranstaltninger til at ændre fartplanen eller besætningsplanen senest på det tidspunkt, hvor den egentlige flyvning overskrider den maksimale FDP på mere end 33 % af flyvningerne efter den pågældende fartplan i den deraf omfattede periode.

5.

Positionering

5.1.

Al positioneringstid tæller som tjenestetid.

5.2.

Positionering efter et mødetidspunkt, men inden en flyvning, indgår som en del af FDP, men tæller ikke som en sektor.

5.3.

En positioneringssektor, som følger umiddelbart efter en tjenestegørelsessektor, indgår i beregningen af minimumshvileperioden som defineret i OPS 1.1110 punkt 1.1 og 1.2 i det følgende.

6.

Udvidet FDP (opdelt tjeneste)

6.1.

Under iagttagelse af artikel 8 kan myndigheden give tilladelse til en flyvning baseret på udvidet FDP, hvori der indgår en pause.

6.2.

Ethvert luftfartsforetagende skal under anvendelse af sine operationelle erfaringer og under hensyntagen til andre relevante faktorer som for eksempel den foreliggende videnskabelige viden påvise over for myndigheden, at anmodninger om en udvidet FDP svarer til et fyldestgørende sikkerhedsniveau.

OPS 1.1110

Hvile

1.

Minimumshvile

1.1.

Minimumshvileperioden inden en flyvetjenesteperiode, der påbegyndes på hjemmebasen, skal være mindst lige så lang som den forudgående tjenesteperiode, dog mindst 12 timer.

1.2.

Minimumshvileperioden inden en flyvetjenesteperiode, der påbegyndes på et andet sted end hjemmebasen, skal være mindst lige så lang som den forudgående tjenesteperiode, dog mindst 10 timer. Når en minimumshvileperiode tilbringes på et andet sted end hjemmebasen, skal luftfartsforetagendet sikre mulighed for søvn i otte timer under behørig hensyntagen til fornøden rejsetid samt andre fysiologiske behov.

1.3.

Luftfartsforetagendet skal sikre, at tidszoneforskellenes indvirkning på besætningsmedlemmerne kompenseres i form af yderligere hvile efter regler fastlagt af myndigheden under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 8.

1.4.1.

Uanset punkt 1.1 og 1.2 og under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 8 kan myndigheden give tilladelse til ordninger vedrørende reducerede hvileperioder.

1.4.2.

Ethvert luftfartsforetagende skal under anvendelse af sine operationelle erfaringer og under hensyntagen til andre relevante faktorer som for eksempel den foreliggende videnskabelige viden påvise over for myndigheden, at anmodninger om ordninger vedrørende reducerede hvileperioder svarer til et fyldestgørende sikkerhedsniveau.

2.

Hvileperioder

2.1.

sikre, at den i det foregående beskrevne minimumshvileperiode forøges periodevis til en ugentlig hvileperiode bestående af 36 timer inklusive to lokale nætter, således at der aldrig går mere end 168 timer mellem afslutningen af en ugentlig hvileperiode og påbegyndelsen af den næste. Som en undtagelse fra OPS 1.1095, punkt 1.9 kan myndigheden beslutte, at den anden af disse lokale nætter kan starte fra kl. 20.00, hvis den ugentlige hvileperiode har en varighed på mindst 40 timer.

OPS 1.1115

Udvidelse af flyvetjenesteperioder på grund af hvile under flyvning

1.

Under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 8 og såfremt luftfartsforetagendet under anvendelse af sine operationelle erfaringer og under hensyntagen til andre relevante faktorer som for eksempel den foreliggende videnskabelige viden over for myndigheden påviser, at dets anmodninger svarer til et fyldestgørende sikkerhedsniveau, gælder følgende:

1.1.

Udvidet flyvebesætning

Myndigheden fastsætter, hvilke krav der gælder i forbindelse med udvidet basisflyvebesætning, når flyvetjenesteperioden udvides ud over det i OPS 1.1105 anførte.

1.2.

Kabinebesætning

Myndigheden fastsætter, hvilke krav der gælder i forbindelse med minimumshviletiden under flyvningen for kabinebesætningsmedlemmer, når FDP strækker sig ud over det i OPS 1.1105 anførte.

OPS 1.1120

Uforudsete omstændigheder under gennemførelsen af den egentlige flyvning — Luftfartøjschefens beføjelser

1.

Under hensyntagen til behovet for nøje kontrol med de i det følgende beskrevne tilfælde kan under gennemførelsen af den egentlige flyvning, som påbegyndes ved mødetidspunktet, de i denne subpart anførte grænser for flyvetjeneste-, tjeneste- og hvileperioder ændres i tilfælde af uforudsete omstændigheder. Enhver ændring af denne art skal kunne accepteres af luftfartøjschefen efter drøftelse med alle de øvrige besætningsmedlemmer og i alle tilfælde være i overensstemmelse med følgende:

1.1.

Den maksimale FDP, der er nævnt i OPS 1.1105 punkt 1.3, må ikke forøges med mere end to timer, medmindre flyvebesætningen er blevet udvidet. I så fald kan den maksimale flyvetjenesteperiode forøges med højst tre timer.

1.1.2.

Hvis der i den sidste sektor inden for en FDP indtræffer uforudsete omstændigheder efter start, hvorved den tilladte forøgelse overskrides, kan flyvningen fortsætte til det planlagte bestemmelsessted eller til en alternativ flyveplads.

1.1.3.

I tilfælde af sådanne omstændigheder kan hvileperioden efter FDP nedskæres, men aldrig til mindre end den i OPS 1.1110, punkt 1.2, i denne subpart fastsatte minimumsperiode.

1.2.

Under særlige omstændigheder, som kan føre til alvorlig træthed, skal luftfartøjschefen efter drøftelse med de berørte besætningsmedlemmer, nedskære den faktiske flyvetjenestetid og/eller forøge hvileperioden for at undgå enhver negativ indvirkning på flyvesikkerheden.

1.3.

Luftfartsforetagendet skal sikre følgende:

1.3.1.

Luftfartøjschefen skal forelægge luftfartsforetagendet en beretning, når en FDP forøges efter luftfartøjschefens skøn, eller når en hvileperiode nedskæres under gennemførelsen af den egentlige flyvning.

1.3.2.

Når forøgelsen af en FDP eller nedskæringen af en hvileperiode overstiger én time, skal der senest 28 dage herefter fremsendes kopi af beretningen til myndigheden med tilføjelse af luftfartsforetagendets kommentarer.

OPS 1.1125

Standby

1.

Standby i lufthavn

1.1.

Et besætningsmedlem er på standby i lufthavn fra mødetidspunktet på det normale mødested og til afslutningen af den angivne standby-periode.

1.2.

Standby i lufthavn skal medregnes fuldt ud i den samlede tjenestetid.

1.3.

Hvis standby i lufthavn umiddelbart efterfølges af flyvetjeneste, skal forholdet mellem en sådan standby i lufthavn og flyvetjenestetiden defineres nærmere af myndigheden. I sådanne tilfælde lægges standby i lufthavn til den tjenesteperiode, der er omhandlet i OPS 1.1110, punkt 1.1 og 1.2, med henblik på beregning af minimumshvileperioden.

1.4.

Hvis standby i lufthavn ikke fører til flyvetjeneste, efterfølges den mindst af en hvileperiode, som fastlagt af myndigheden.

1.5.

Når besætningsmedlemmer er på standby i lufthavn, stiller luftfartsforetagendet et roligt og komfortabelt sted til rådighed, hvortil offentligheden ikke har adgang.

2.

Andre former for standby (herunder standby på hotel)

2.1.

Under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 8 reguleres alle andre former for standby af myndigheden, som tager hensyn til følgende:

2.1.1.

Alle aktiviteter skal opføres i en fortegnelse og/eller meddeles på forhånd.

2.1.2.

Tidspunktet for påbegyndelse og afslutning af standby skal defineres nærmere og meddeles på forhånd.

2.1.3.

Den maksimale varighed af enhver standby andre steder end et angivet mødested skal bestemmes.

2.1.4.

Under hensyntagen til hvilefaciliteter for besætningsmedlemmer og andre relevante faktorer skal forholdet mellem standby og flyvetjenestetiden efter standby-perioden defineres nærmere.

2.1.5.

Beregning af standby-tid i forbindelse med akkumulerede tjenestetimer skal defineres nærmere.

OPS 1.1130

Forplejning

Der skal være mulighed for at indtage mad og drikke for at undgå enhver uheldig påvirkning af et besætningsmedlems præstationsevne, og navnlig når FDP overstiger seks timer.

OPS 1.1135

Registrering af flyvetjeneste-, tjeneste- og hvileperioder

1.

Luftfartsforetagendet skal sikre, at der for hvert besætningsmedlem foretages en registrering af

a)

bloktider

b)

påbegyndelse, varighed og afslutning af hver tjeneste- eller flyvetjenesteperiode

c)

hvileperioder og dage med fritagelse for alle opgaver,

og at oplysningerne ajourføres, så kravene i denne subpart sikres overholdt. Der stilles kopi af disse oplysninger til rådighed for besætningsmedlemmet efter anmodning herom.

2.

Hvis luftfartsforetagendets registreringer i henhold til punkt 1 ikke omfatter alle besætningsmedlemmets flyvetjeneste-, tjeneste- og hvileperioder, skal besætningsmedlemmet individuelt føre regnskab over sine

a)

bloktider

b)

påbegyndelse, varighed og afslutning af hver tjeneste- eller flyvetjenesteperiode

c)

hvileperioder og dage med fritagelse for alle opgaver.

3.

Inden et besætningsmedlem påbegynder en flyvetjenesteperiode, forelægger det på forlangende sine registreringer for det luftfartsforetagende, som gør brug af vedkommendes arbejdskraft.

4.

Oplysningerne skal opbevares i mindst 15 kalendermåneder regnet fra datoen for sidste relevante indførelse af data eller længere, hvis dette kræves efter national ret.

5.

Alle luftfartøjschefens beretninger om tilfælde, hvor flyvetjenesteperioder og flyvetid er blevet forlænget, og hvor hvileperioder er blevet nedskåret, skal desuden opbevares separat af luftfartsforetagendet i mindst seks måneder derefter.

SUBPART R

LUFTTRANSPORT AF FARLIGT GODS

OPS 1.1150

Terminologi

a)

De betegnelser, der anvendes i denne subpart, har følgende betydning:

1)

Acceptcheckliste (Acceptance Check List). Et dokument, der anvendes som en hjælp til at udføre en kontrol af det udvendige udseende af forsendelser af farligt gods og af de tilhørende dokumenter for at fastslå, at alle de relevante krav er overholdt.

2)

Fragtluftfartøj. Ethvert luftfartøj, som medfører gods eller ejendele, men ikke passagerer. I denne forbindelse betragtes følgende personer ikke som passagerer:

i)

et besætningsmedlem,

ii)

en ansat i luftfartsforetagendet, som har opnået tilladelse og befordres i overensstemmelse med de instruktioner, der er indeholdt i driftshåndbogen,

iii)

en bemyndiget repræsentant for en myndighed eller

iv)

en person, der udfører opgaver, som vedrører en bestemt forsendelse om bord.

3)

Havari med farligt gods. En begivenhed under eller i tilknytning til transport af farligt gods, som resulterer i, at en person pådrager sig en dødbringende eller alvorlig kvæstelse, eller at der forvoldes større skader på ejendom.

4)

Hændelse med farligt gods. En begivenhed, som ikke er et havari med farligt gods, men som finder sted under eller i tilknytning til transport af farligt gods, og som ikke nødvendigvis forekommer om bord på et luftfartøj, men som resulterer i kvæstelse af en person, skader på ejendom, brand, beskadigelse, udslip, væskeudsivning eller stråling eller i et andet bevis på, at emballagens fuldstændighed ikke er opretholdt. Enhver begivenhed i relation til transport af farligt gods, som i alvorlig grad bringer luftfartøjet eller de ombordværende i fare, anses ligeledes for at udgøre en hændelse med farligt gods.

5)

Transportdokument for farligt gods. Et dokument, som er foreskrevet i de tekniske instruktioner. Dokumentet udfyldes af den person, som udbyder farligt gods til lufttransport, og det indeholder oplysninger om det pågældende farlige gods. Dokumentet indeholder en underskrevet erklæring, som angiver, at det farlige gods er fyldestgørende og nøjagtigt beskrevet med angivelse af de korrekte tekniske betegnelser og FN/ID-numre, og at godset er korrekt klassificeret, emballeret, mærket, adresseret og i transportegnet stand.

6)

Fragtcontainer. En fragtcontainer er et stykke transportmateriel til radioaktive materialer, som er konstrueret til at lette transport af disse materialer enten emballerede eller uemballerede via en eller flere transportformer. (Note: se container (Unit Load Device) i de tilfælde, hvor det farlige gods ikke er radioaktive materialer).

7)

Speditør. Et agentur, som på vegne af luftfartsforetagendet udfører alle eller visse af sidstnævntes funktioner, herunder modtagelse, lastning, losning, omladning og anden ekspedition af passagerer eller last.

8)

ID-nummer. Et midlertidigt identifikationsnummer til et stykke farligt gods, som ikke har fået tildelt et FN-nummer.

9)

Sampakning (overpack). En pakke, der indeholder et eller flere kolli, og som udgør en enhed, der benyttes af samme afsender for at lette ekspedition og opbevaring. (Note: container (unit load device) indgår ikke i denne definition).

10)

Kolli. Det færdige produkt af indpakningsprocessen, dvs. emballage med indhold, således som dette foreligger klart til transport.

11)

Emballage. Beholdere og andre dele eller materialer, der er nødvendige, for at beholderen kan opfylde sin funktion som transportbeholder, og som er nødvendige for at sikre opfyldelsen af kravene til emballering.

12)

Korrekt teknisk betegnelse. Det navn, der skal anvendes til at beskrive en bestemt genstand eller et bestemt stof i alle forsendelsesdokumenter og anmeldelser, og, hvor det er relevant, på emballagen.

13)

Alvorlig kvæstelse. En kvæstelse, som en person har pådraget sig ved en ulykke, og

i)

som nødvendiggør indlæggelse på hospital i mere end 2 døgn, hvis indlæggelse sker senest 7 dage efter den dag, hvor personen blev kvæstet, eller

ii)

hvorved der sker knoglebrud (bortset fra ukomplicerede brud på fingre, tæer eller næse), eller

iii)

hvorved der er fremkommet alvorlig blødning, nerve-, muskel- eller seneskade, eller

iv)

hvorved der er sket kvæstelse af et indre organ, eller

v)

hvorved der er sket 2. eller 3. gradsforbrændinger eller forbrændinger, der dækker mere end 5 % af kroppen, eller

vi)

hvorved der er sket bevislig udsættelse for smitsomme stoffer eller skadelig stråling.

14)

Oprindelsesland. Det land, inden for hvis territorium det farlige gods først blev lastet på et luftfartøj.

15)

Tekniske instruktioner. Den seneste gældende udgave af de tekniske instruktioner for sikker lufttransport af farligt gods (dok. 9284-AN/905), inklusive tillægget og eventuelle tilføjelser, som er godkendt og offentliggjort ved Rådet for Organisationen for International Civil Luftfarts afgørelse.

16)

FN-nummer. Det firecifrede tal, der er tildelt af FN's Ekspertudvalg for Transport af Farligt Gods med henblik på identificering af et stof eller en bestemt gruppe af stoffer.

17)

Container (Unit Load Device). Enhver type luftfartøjscontainer, luftfartøjspalet med net eller luftfartøjspalet med net over en plastboble. (Note: sampakning indgår ikke i denne definition. Med hensyn til containere, som indeholder radioaktive materialer, henvises der til definitionen af fragtcontainer).

OPS 1

Godkendelse til transport af farligt gods

Luftfartsforetagendet må ikke transportere farligt gods, medmindre myndigheden har givet tilladelse hertil.

OPS 1.1160

Anvendelsesområde

a)

Luftfartsforetagendet skal i alle tilfælde, hvor der transporteres farligt gods, overholde bestemmelserne i de tekniske instruktioner, uanset om flyvningen helt eller delvist udføres inden for eller helt udføres uden for en stats territorium.

b)

Genstande og stoffer, som ellers ville være klassificeret som farligt gods, er ikke omfattet af bestemmelserne i denne subpart i det omfang, dette er angivet i de tekniske instruktioner, under forudsætning af

1)

at det er nødvendigt, at de forefindes om bord på flyvemaskinen i overensstemmelse med de gældende bestemmelser eller af operative årsager,

2)

at de transporteres som cateringleverancer eller kabinebetjeningsforsyninger,

3)

at de transporteres med henblik på anvendelse under flyvningen som veterinære hjælpemidler eller som aflivningsmiddel til dyr,

4)

at de transporteres med henblik på anvendelse som medicinske hjælpemidler til en patient under flyvningen under forudsætning af

i)

at der specielt til formålet er blevet fremstillet trykflasker til at rumme og transportere den bestemte luftart,

ii)

at lægemidler, medicin og andre medicinske stoffer er under kontrol af uddannet personale i den periode, i hvilken de er i anvendelse på flyvemaskinen,

iii)

at udstyr, der indeholder våde batterier, opbevares og om nødvendigt sikres i opretstående stilling for at forhindre udsivning af elektrolytten, og

iv)

at der er truffet hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at anbringe og sikre alt udstyr under start og landing og på ethvert andet tidspunkt, når luftfartøjschefen skønner det nødvendigt af sikkerhedshensyn, eller

5)

at de medføres af passagerer eller besætningsmedlemmer.

c)

Genstande og stoffer, der er beregnet som erstatning for de i ovenstående punkt b)1) og b)2) nævnte genstande og stoffer, skal transporteres på flyvemaskinen som angivet i de tekniske instruktioner.

OPS 1.1165

Begrænsninger for transport af farligt gods

a)

Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at genstande og stoffer, der udtrykkeligt er nævnt ved navn eller ved fællesbetegnelse i de tekniske instruktioner som genstande eller stoffer, det under alle omstændigheder er forbudt at transportere med luftfartøj, ikke transporteres med nogen flyvemaskine.

b)

Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at genstande og stoffer eller andet gods, som er angivet i de tekniske instruktioner som forbudte at transportere under normale omstændigheder, udelukkende transporteres, når

1)

disse af de berørte stater er undtaget i henhold til bestemmelserne i de tekniske instruktioner, eller

2)

de tekniske instruktioner angiver, at disse kan transporteres i henhold til en godkendelse udstedt af oprindelseslandet.

OPS 1.1170

Klassificering

Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at genstande og stoffer klassificeres som farligt gods som angivet i de tekniske instruktioner.

OPS 1.1175

Emballering

Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at farligt gods emballeres som angivet i de tekniske instruktioner.

OPS 1.1180

Etikettering og mærkning

a)

Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at kolli, sampakninger og fragtcontainere er etiketteret og mærket som angivet i de tekniske instruktioner.

b)

Såfremt der transporteres farligt gods på en flyvning, som helt eller delvist finder sted uden for en stats territorium, skal etikettering og mærkning være affattet på engelsk i tillæg til eventuelle andre sproglige krav.

OPS 1.1185

Transportdokument for farligt gods

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at farligt gods er ledsaget af et transportdokument for farligt gods, medmindre andet er angivet i de tekniske instruktioner.

b)

Såfremt der transporteres farligt gods på en flyvning, som helt eller delvist finder sted uden for en stats territorium, skal transportdokumentet for farligt gods være affattet på engelsk i tillæg til eventuelle andre sproglige krav.

OPS 1.1195

Modtagelse af farligt gods

a)

Luftfartsforetagendet må ikke modtage farligt gods til lufttransport, medmindre luftfartsforetagendet har inspiceret kolliet, sampakningen eller fragtcontaineren med det farlige gods i overensstemmelse med procedurerne for modtagelse af farligt gods i de tekniske instruktioner.

b)

Luftfartsforetagendet eller dettes speditør skal anvende en kontrolliste ved modtagelse af farligt gods. Denne kontrolliste skal muliggøre kontrol af alle relevante oplysninger og skal være affattet i en sådan form, at det er muligt at registrere resultaterne af denne kontrol ved modtagelsen af farligt gods manuelt, mekanisk eller ved hjælp af edb.

OPS 1.1200

Inspektion for tegn på skade, lækage eller forurening

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1)

at kolli, sampakninger og fragtcontainere inspiceres for tegn på lækage eller skade, umiddelbart før de lastes på en flyvemaskine eller i en container som angivet i de tekniske instruktioner,

2)

at en container ikke lastes på en flyvemaskine, medmindre den er inspiceret som påbudt i de tekniske instruktioner og fundet fri for ethvert tegn på lækage fra eller skade på det farlige gods, den indeholder

3)

at utætte eller beskadigede kolli, sampakninger eller fragtcontainere ikke lastes på en flyvemaskine,

4)

at ethvert kolli med farligt gods, som er lastet på en flyvemaskine, og som viser sig at være beskadiget eller utæt, fjernes, eller at der træffes foranstaltninger med henblik på at dette kolli fjernes af en relevant myndighed eller organisation. Den resterende del af forsendelsen skal i så fald inspiceres for at sikre, at den er i egnet stand til transport, og at der ikke er sket skade på eller forurening af flyvemaskinen eller dennes ladning, og

5)

at kolli, sampakninger og fragtcontainere inspiceres for tegn på skade eller lækage ved losningen fra flyvemaskinen eller fra en container, og at området, hvor det farlige gods var anbragt, inspiceres for skade eller forurening, hvis der er tegn på skade eller lækage.

OPS 1.1205

Fjernelse af forurening

a)

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1)

at enhver forurening, der konstateres som følge af lækage fra eller skade på farligt gods, ufortøvet fjernes, og

2)

at en flyvemaskine, som er blevet forurenet af radioaktivt stof, straks tages ud af trafik og ikke indsættes i trafik igen, før strålingsniveauet på enhver tilgængelig overflade og den forurening, der kan fjernes, ikke overstiger de værdier, der er angivet i de tekniske instruktioner.

OPS 1.1210

Begrænsninger for lastning

a)

Passagerkabine og cockpit. Luftfartsforetagendet skal sikre, at farligt gods ikke transporteres i en flyvemaskines passagerkabine, hvori der befinder sig passagerer, eller i cockpittet, medmindre andet er angivet i de tekniske instruktioner.

b)

Fragtrum. Luftfartsforetagendet skal sikre, at farligt gods lastes, adskilles, stuves og sikres på flyvemaskinen som angivet i de tekniske instruktioner.

c)

Farligt gods, som kun må transporteres med fragtluftfartøj. Luftfartsforetagendet skal sikre, at kolli med farligt gods, som ifølge mærkningen kun må transporteres med fragtluftfartøj, transporteres med fragtluftfartøj og lastes som angivet i de tekniske instruktioner.

OPS 1.1215

Afgivelse af oplysninger

a)

Oplysninger til jordpersonale.

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1)

at jordpersonalet gives oplysninger, som gør det muligt for dette personale at udføre sine opgaver i forbindelse med transporten af farligt gods, herunder de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af hændelser og havarier, som omfatter farligt gods, og

2)

at de i ovenstående underpunkt a) 1) omhandlede oplysninger, hvor det er relevant, også gives til speditøren.

b)

Oplysninger til passagerer og andre personer.

1)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at passagerne som foreskrevet i de tekniske instruktioner informeres om de former for gods, som det ikke er tilladt dem at medføre om bord på en flyvemaskine.

2)

Luftfartsforetagendet og, hvor det er relevant, foretagendets speditør skal sikre, at der på fragtmodtagelsesstederne forefindes opslag med oplysninger om transporten af farligt gods.

c)

Oplysninger til besætningsmedlemmer.

Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogen indeholder oplysninger, som sætter besætningsmedlemmerne i stand til at udføre deres opgaver med hensyn til transport af farligt gods, herunder de foranstaltninger, som skal træffes i tilfælde af, at der opstår nødsituationer, som omfatter farligt gods.

d)

Oplysninger til luftfartøjschefen. Luftfartsforetagendet skal sikre, at luftfartøjschefen forsynes med skriftlige informationer som angivet i de tekniske instruktioner. (Jf. tabel 1 i bilag 1 til OPS 1.1065 vedrørende opbevaringsperiode for dokumenter).

e)

Informationer i tilfælde af en flyvehændelse eller et flyvehavari.

1)

Et luftfartsforetagende, som opererer en flyvemaskine, der bliver indblandet i en flyvehændelse, skal efter anmodning afgive alle de oplysninger, som kræves for mest muligt at begrænse de risici, en hvilken som helst skade på det farlige gods om bord på flyvemaskinen kunne fremkalde.

2)

Et luftfartsforetagende, som opererer en flyvemaskine, der bliver indblandet i et flyvehavari, skal hurtigst muligt underrette vedkommende myndighed i den stat, hvori flyvehavariet indtraf, om alt farligt gods, der medføres.

OPS 1.1220

Træningsprogrammer

a)

Luftfartsforetagendet skal som foreskrevet i de tekniske instruktioner udarbejde og ajourføre personaletræningsprogrammer, som skal godkendes af myndigheden.

b)

Luftfartsforetagender, som ikke er indehavere af en varig godkendelse til at transportere farligt gods.

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1)

at personale, som er beskæftiget med almindelig fragt- og bagagehåndtering, er uddannet i at udføre deres opgaver med hensyn til farligt gods. Denne træning skal som minimum omfatte de områder, der er angivet i kolonne 1 i tabel 1, og skal være tilstrækkeligt dybtgående til at sikre, at der opnås erkendelse dels af de risici, der er forbundet med farligt gods, dels af, hvordan farligt gods identificeres, og dels af, hvilke krav, der gælder for passagerers medbringelse af farligt gods, og

2)

at følgende personale:

i)

besætningsmedlemmer,

ii)

passagerbetjeningspersonale og

iii)

sikkerhedspersonale, som er ansat af luftfartsforetagendet, og som beskæftiger sig med kontrol af passagerer og deres bagage,

har modtaget en træning, som mindst skal dække de områder, der er angivet i kolonne 2 i tabel 1, og som skal være tilstrækkeligt dybtgående til at sikre, at der opnås erkendelse dels af de risici, der er forbundet med farligt gods, dels af, hvordan farligt gods identificeres, og dels af, hvilke krav der gælder for passagerers medbringelse af farligt gods.

Tabel 1

TRÆNINGSOMRÅDER

1

2

Generelle kriterier

X

X

Begrænsninger for lufttransport af farligt gods

 

X

Mærkning og etikettering af kolli

X

X

Farligt gods i passagerernes bagage

X

X

Nødprocedurer

X

X

Note:

»X« angiver et område, der skal omfattes.

c)

Luftfartsforetagender, som er indehavere af en varig godkendelse til at transportere farligt gods.

Luftfartsforetagendet skal sikre,

1)

at personale, der er beskæftiget med modtagelse af farligt gods, er uddannet i og er kvalificeret til at udføre sine opgaver. Denne træning skal som minimum omfatte de områder, der er angivet i kolonne 1 i tabel 2, og skal være tilstrækkeligt dybtgående til at sikre, at personalet kan træffe afgørelser om at modtage eller afvise farligt gods, som udbydes til lufttransport,

2)

at personale, der er beskæftiget med ground handling, stuvning og lastning af farligt gods, har modtaget en træning, som sætter det pågældende personale i stand til at udføre sine opgaver med hensyn til farligt gods. Denne træning skal som minimum omfatte de områder, der er angivet i kolonne 2 i tabel 2, og skal være tilstrækkeligt dybtgående til at sikre, at der opnås erkendelse dels af de risici, der er forbundet med farligt gods, dels af, hvordan farligt gods identificeres, og dels af, og hvordan det håndteres og lastes,

3)

at personale, der er beskæftiget med almindelig fragt- og bagagehåndtering, har modtaget en træning, som sætter det pågældende personale i stand til at udføre sine opgaver med hensyn til farligt gods. Denne træning skal som minimum omfatte de områder, der er angivet i kolonne 3 i tabel 2, og skal være tilstrækkeligt dybtgående til at sikre, at der opnås erkendelse dels af de risici, der er forbundet med farligt gods, dels af, hvordan farligt gods identificeres, og af, dels hvordan det håndteres og lastes, og hvilke krav der gælder for passagerers medbringelse af farligt gods, og

4)

at flyvebesætningsmedlemmer har modtaget en træning, som mindst skal omfatte de områder, der er angivet i kolonne 4 i tabel 2. Træningen skal være tilstrækkeligt dybtgående til at sikre, at der opnås erkendelse dels af de risici, der er forbundet med farligt gods, dels af, hvordan farligt gods bør transporteres på en flyvemaskine, og

5)

at følgende personale:

i)

passagerbetjeningspersonale,

ii)

sikkerhedspersonale, som er ansat af luftfartsforetagendet, og som beskæftiger sig med kontrol af passagerer og deres bagage, og

iii)

besætningsmedlemmer, som ikke er flyvebesætningsmedlemmer, har modtaget en træning, der som minimum skal omfatte de områder, der er angivet i kolonne 5 i tabel 2. Træningen skal være tilstrækkeligt dybtgående til at sikre, at der opnås erkendelse dels af de risici, der er forbundet med farligt gods, dels af de krav, der gælder for passagerers medbringelse af sådant gods, eller mere generelt medbringelse af farligt gods på en flyvemaskine.

d)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt personale, der modtager træning, gennemgår en test til efterprøvning af forståelsen af deres ansvar.

e)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt personale, som skal trænes i håndtering af farligt gods, modtager periodisk træning med intervaller, som ikke må overstige 2 år.

f)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at træningen i håndtering af farligt gods registreres fortløbende for alt personale, der trænes i overensstemmelse med ovenstående underpunkt d) og som fastsat i de tekniske instruktioner.

g)

Luftfartsforetagendet skal sikre, at personalet i foretagendets speditionsfirma trænes i overensstemmelse med den relevante kolonne i tabel 1 eller tabel 2.

Tabel 2

TRÆNINGSOMRÅDER

1

2

3

4

5

Generelle kriterier

X

X

X

X

X

Begrænsninger for lufttransport af farligt gods

X

X

 

X

X

Klassificering af farligt gods

X

 

 

 

 

Fortegnelse over farligt gods

X

X

 

X

 

Generelle krav til emballering og instruktioner om emballering

X

 

 

 

 

Specificering og mærkning af emballage

X

 

 

 

 

Mærkning og etikettering af kolli

X

X

X

X

X

Dokumentation fra afsender

X

 

 

 

 

Modtagelse af farligt gods, herunder brug af kontrolliste

X

 

 

 

 

Stuvnings- og lastningsprocedurer

X

X

X

X

 

Inspektioner for tegn på skade eller lækage samt procedurer for dekontaminering

X

X

 

 

 

Afgivelse af oplysninger til luftfartøjschef

X

X

 

X

 

Farligt gods i passagerernes bagage

X

X

X

X

X

Nødprocedurer X

X

X

X

X

X

Note:

»X« angiver et område, der skal dækkes.

OPS 1.1225

Indberetning af hændelser og havarier med farligt gods

a)

Luftfartsforetagendet skal indberette hændelser og havarier med farligt gods til myndigheden. Der skal inden for 72 timer efter begivenheden afgives en foreløbig rapport, medmindre særlige omstændigheder forhindrer dette.

b)

Luftfartsforetagendet skal også give myndigheden indberetning om ikke-angivet eller forkert angivet farligt gods, der opdages i fragten eller passagerernes bagage. Der skal inden for 72 timer efter konstateringen afgives en foreløbig rapport, medmindre særlige omstændigheder forhindrer dette.

SUBPART S

SIKKERHED

OPS 1.1235

Sikkerhedskrav

Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt berørt personale er gjort bekendt med og opfylder de pågældende krav i de nationale sikkerhedsprogrammer, som er gældende i luftfartsforetagendets hjemsted.

OPS 1.1240

Træningsprogrammer

Luftfartsforetagendet skal udarbejde, ajourføre og gennemføre godkendte træningsprogrammer, som sætter luftfartsforetagendets besætningsmedlemmer i stand til at træffe passende foranstaltninger for at forebygge ulovlige handlinger såsom sabotage eller kapring af flyvemaskiner og for mest muligt at begrænse følgerne af sådanne begivenheder, hvis de skulle finde sted. Træningsprogrammet skal være foreneligt med det nationale sikkerhedsprogram for civil luftfart. Det enkelte besætningsmedlem skal have viden og kompetence inden for alle relevante elementer i træningsprogrammet.

OPS 1.1245

Indberetning af ulovlig handling

Efter en ulovlig handling om bord på en flyvemaskine skal luftfartøjschefen eller, ved forfald, luftfartsforetagendet, ufortøvet indgive rapport om denne handling til den relevante lokale myndighed og til myndigheden i luftfartsforetagendets hjemsted.

OPS 1.1250

Checkliste vedrørende proceduren for gennemsøgning af flyvemaskiner

Luftfartsforetagendet skal sikre, at der om bord findes en checkliste vedrørende de procedurer, der skal følges ved søgning efter bomber eller improviserede eksplosive ladninger (IED) i tilfælde af mistanke om sabotage og ved inspektion af flyvemaskinen for skjulte våben, sprængstoffer eller andre farlige genstande, hvis der er velbegrundet mistanke om, at flyvemaskinen kan være målet for en ulovlig handling. Checklisten skal suppleres med retningslinjer vedrørende foranstaltninger, der skal træffes, hvis en bombe eller en mistænkelig genstand skulle blive fundet, samt oplysninger om det sted i den specifikke flyvemaskine, hvor der vil være mindst risiko forbundet ved at anbringe bomben, hvis et sådant sted er angivet af typecertifikatindehaveren.

OPS 1.1255

Sikkerhed i cockpittet

a)

I alle flyvemaskiner, som er udstyret med en dør til cockpittet, skal denne dør kunne låses, og metoder eller procedurer, som myndigheden kan acceptere, skal være til rådighed eller udarbejdes, så kabinebesætningen kan informere flyvebesætningen i tilfælde af mistænkelig aktivitet eller brud på sikkerheden i kabinen.

b)

Alle flyvemaskiner til passagerbefordring med en maksimal certificeret startmasse, som overstiger 45 500 kg, eller som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 60 sæder, skal være udstyret med en godkendt cockpitdør, som kan låses og låses op fra begge pilotpladser, og som er konstrueret, så den opfylder alle tilbagevirkende operationelle luftdygtighedskrav. Dørens konstruktion må ikke hindre nødoperationer, som krævet i gældende tilbagevirkende operationelle luftdygtighedskrav.

c)

I alle flyvemaskiner, som er udstyret med en cockpitdør i overensstemmelse med underpunkt b), gælder følgende:

1)

Døren skal være lukket før motorstart i forbindelse med start og være låst, når det kræves i henhold til sikkerhedsprocedurer eller af luftfartøjschefen, indtil motoren lukkes ned efter landing, dog ikke når det skønnes nødvendigt for autoriseret personale at komme ind eller ud i overensstemmelse med det nationale sikkerhedsprogram.

2)

Der skal fra hver af pilotpladserne være mulighed for at overvåge området uden for cockpitdøren, i den udstrækning det er nødvendigt for at kunne identificere personer, der ønsker adgang til cockpittet, og for at kunne påvise mistænkelig adfærd eller potentielle trusler.«


(1)  EFT L 240 af 24.8.1992, s. 1.

(2)  EUT L 243 af 27.9.2003, s. 6.

P6_TA(2006)0300

Radioaktivt affald og brugt brændsel *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets direktiv om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel (KOM(2005)0673 — C6-0031/2006 — 2005/0272(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0673) (1),

der henviser til Euratom-traktatens artikel 31, stk. 2, og artikel 32, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0031/2006),

der henviser til forretningsordenens artikel 51,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0174/2006);

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. Euratom-traktatens artikel 119, stk. 2;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1a)

Det Europæiske Atomenergifællesskab har ved Rådets afgørelse 2005/84/Euratom af 24. januar 2005 (2) tiltrådt den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald.

(6)

I mangel af en fælles EF-politik for brændstofkredsløbet forbliver hver medlemsstat ansvarlig for sit valg af strategi for håndtering af radioaktivt affald og brugt brændsel, der er underlagt dens jurisdiktion; bestemmelserne i nærværende direktiv bør derfor ikke foregribe medlemsstaternes ret til at overføre deres brugte brændsel til oparbejdning og deres ret til at nægte overførsel til deres område af radioaktivt affald til endelig behandling eller deponering, undtagen i tilfælde, hvor der er tale om genoverførsel.

(6)

Hver medlemsstat forbliver ansvarlig for sit valg af strategi for håndtering af radioaktivt affald og brugt brændsel, der er underlagt dens jurisdiktion ; nogle betragter brugt brændsel som en brugbar ressource, der kan oparbejdes, mens andre vælger at deponere det ; bestemmelserne i nærværende direktiv bør derfor ikke foregribe oprindelsesmedlemsstaternes ret til at overføre deres brugte brændsel til oparbejdning og bestemmelsesmedlemsstaternes ret til at nægte overførsel til deres område af i) radioaktivt affald til endelig behandling eller deponering, undtagen i tilfælde, hvor der er tale om genoverførsel, og ii) brugt brændsel til endelig deponering .

(8)

Forenklingen af den nuværende procedure bør ikke begrænse medlemsstaternes ret til at gøre indsigelser mod eller stille betingelser for en overførsel af radioaktivt affald, som kræver deres godkendelse . Indsigelser bør ikke være vilkårlige og bør begrundes ud fra relevante nationale eller internationale, let identificerbare bestemmelser. Relevant lovgivning er ikke begrænset til transportsektorlovgivning. Dette direktiv bør ikke foregribe medlemsstaternes rettigheder og pligter i henhold til international ret, og herunder navnlig at skibe og fly kan udnytte rettigheder og friheder, som er fastsat i forbindelse med hav- eller flodsejlads og luftfart i international ret.

(8)

Forenklingen af den nuværende procedure bør ikke begrænse medlemsstaternes ret til at gøre indsigelser mod eller stille betingelser for en overførsel af radioaktivt affald, som kræver deres samtykke . Indsigelser bør ikke være vilkårlige og bør begrundes ud fra relevante nationale , fællesskabsbaserede eller internationale bestemmelser som fastsat i dette direktiv . Relevant lovgivning er ikke begrænset til transportsektorlovgivning. Dette direktiv bør ikke foregribe medlemsstaternes rettigheder og pligter i henhold til international ret, og herunder navnlig at skibe og fly kan udnytte rettigheder og friheder, som er fastsat i forbindelse med hav- eller flodsejlads og luftfart i international ret.

(8a)

Hver enkelt medlemsstat er fortsat fuldt ud ansvarlig for forvaltningen af radioaktivt affald og brugt brændsel på sit territorium; intet i dette direktiv bør medføre, at en bestemmelsesmedlemsstat skal acceptere overførsler af radioaktivt affald og brugt brændsel til endelig behandling eller deponering undtagen i tilfælde, hvor affaldet eller brændslet er bestemt til genoverførsel. Ethvert afslag i forbindelse med sådanne overførsler bør begrundes på grundlag af kriterierne i dette direktiv.

3a.     Dette direktiv berører ikke rettigheder og forpligtelser i henhold til international ret, herunder, men ikke udelukkende, retten til uskadelig passage og retten til transit, der er stadfæstet i De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS)

1)

, transit-

1)

2)

2)

; brugt brændsel kan enten betragtes som en brugbar ressource, der kan oparbejdes, eller det kan være beregnet til endelig behandling eller deponering, idet ingen yderligere anvendelse er planlagt, og behandles som radioaktivt affald

De berørte medlemsstaters kompetente myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle oplysninger om overførsler, der er omfattet af dette direktiv, håndteres med behørig omhu og beskyttes mod ethvert misbrug.

Artikel 5a

De kompetente myndigheders bekræftelse på modtagelsen af anmodningen

Senest 15 kalenderdage efter modtagelsen af anmodningen skal de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater:

a)

sende en bekræftelse på modtagelsen af anmodningen til de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten, forudsat at anmodningen er behørigt udfyldt i henhold til bestemmelserne i artikel 14, eller

b)

når anmodningen ikke er behørigt udfyldt som angivet i litra a) anmode om de manglende oplysninger fra de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten og underrette de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og eventuelle andre transitmedlemsstater om, at der er sendt en sådan anmodning. En kopi af denne anmodning sendes til indehaveren. Ved fremsendelse af en sådan anmodning suspenderes tidsfristen for udstedelse af en bekræftelse på modtagelsen. Oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndigheder sender straks de manglende oplysninger til de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater. Senest syv kalenderdage efter modtagelsen af de manglende oplysninger sender de kompetente myndigheder i bestemmelses- eller transitmedlemsstaten, der havde anmodet om oplysningerne, en bekræftelse på modtagelsen af den således behørigt udfyldte ansøgning til de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten.

1.    Senest en måned efter modtagelsen af den behørigt udfyldte anmodning afgiver de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater en bekræftelse på modtagelsen.

Senest tre måneder efter modtagelsen af den behørigt udfyldte anmodning meddeler de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater den kompetente myndighed i oprindelseslandet deres samtykke eller de betingelser, de finder nødvendige, eller deres afslag på anmodningen.

De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater kan dog anmode om en yderligere frist på højst en måned ud over den i andet afsnit fastsatte frist, inden de afgiver deres svar.

1.   Senest to måneder efter datoen for bekræftelsen på modtagelsen meddeler de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten deres samtykke eller de betingelser, de finder nødvendige, eller deres afslag på anmodningen.

De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater kan dog anmode om en yderligere frist på højst en måned ud over den i første afsnit fastsatte frist, inden de afgiver deres svar.

2.   Hvis der efter udløbet af de i stk. 1, andet og tredje afsnit , nævnte frister ikke er kommet noget svar fra de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og/eller de påtænkte transitmedlemsstater, anses de pågældende lande at have givet deres samtykke til den ønskede overførsel , forudsat at den i stk. 1 nævnte bekræftelse på modtagelse er modtaget fra de pågældende lande .

2.   Hvis der efter udløbet af de i stk. 1, første eller andet afsnit , nævnte frister ikke er kommet noget svar fra de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og/eller de påtænkte transitmedlemsstater, anses de pågældende lande at have givet deres samtykke til den ønskede overførsel.

b)

bestemmelsesmedlemsstaten kan påberåbe sig relevant lovgivning, som gælder for håndtering af radioaktivt affald eller brugt brændsel, og relevant national lovgivning, fællesskabsret eller international lovgivning, som gælder for transport af radioaktivt materiale.

b)

bestemmelsesmedlemsstaten kan påberåbe sig relevant lovgivning, som gælder for håndtering af radioaktivt affald eller brugt brændsel, eller relevant national lovgivning, fællesskabsret eller international lovgivning, som gælder for transport af radioaktivt materiale.

Der anvendes den samme procedure for samtykke eller afslag for både overførsler af radioaktivt affald og overførsler af brugt brændsel til deponering.

2.   Kan en overførsel ikke fuldføres, eller er betingelserne for en overførsel ikke opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, sikrer de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten, at indehaveren af det radioaktive affald eller det brugte brændsel tager dette tilbage, medmindre der kan findes en anden sikker løsning. De sikrer endvidere, at den person, der er ansvarlig for overførslen, iværksætter afhjælpende foranstaltninger om nødvendigt.

2.   Kan en overførsel ikke fuldføres, eller er betingelserne for en overførsel ikke opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, sikrer de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten, at indehaveren af det radioaktive affald eller det brugte brændsel tager dette tilbage, medmindre der kan findes en anden sikker løsning på grundlag af gældende lovgivning om håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald . De sikrer endvidere, at den person, der er ansvarlig for overførslen, iværksætter afhjælpende foranstaltninger om nødvendigt.

3.   Indehaveren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres.

3.    Når overførslen ikke kan eller må fuldføres af de i stk. 1 nævnte årsager, hæfter indehaveren primært for de omkostninger, der opstår , medmindre andet er bestemt enten i enhver relevant gældende lovgivning eller i enhver kontraktlig aftale, der er indgået mellem indehaveren og enhver anden person, der er involveret i overførslen.

Modtageren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres.

udgår

5.   Bestemmelsesmedlemsstaten eller eventuelle transitmedlemsstater kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende medlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelseslandet om denne beslutning. Modtageren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres .

5.   Bestemmelsesmedlemsstaten eller eventuelle transitmedlemsstater kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende medlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelseslandet om denne beslutning.

Når overførslen ikke kan eller må fuldføres af de i første afsnit nævnte årsager hæfter modtageren primært for de omkostninger, der opstår , medmindre andet er bestemt enten i enhver relevant gældende lovgivning eller i enhver kontraktlig aftale, der er indgået mellem indehaveren og enhver anden person, der er involveret i overførslen .

5.   En transitmedlemsstat kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende medlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelseslandet om denne beslutning. Den ansvarshavende person omhandlet i stk. 1 hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres .

5.   En transitmedlemsstat kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende medlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelseslandet om denne beslutning.

Når overførslen ikke kan eller må fuldføres af de i første afsnit nævnte årsager, hæfter den ansvarshavende person omhandlet i stk. 1 primært for de omkostninger, der opstår , medmindre andet er bestemt enten i enhver relevant gældende lovgivning eller i enhver kontraktlig aftale, der er indgået mellem indehaveren og enhver anden person, der deltager i overførslen .

5.   Oprindelsesmedlemsstaten eller eventuelle transitmedlemsstater kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende transitmedlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten om denne beslutning. Artikel 9, stk. 2, finder anvendelse. Indehaveren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres.

5.   Oprindelsesmedlemsstaten eller eventuelle transitmedlemsstater kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende transitmedlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten om denne beslutning. Artikel 9, stk. 2, finder anvendelse.

Når overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres af de i første afsnit nævnte årsager, hæfter indehaveren primært for de omkostninger, der opstår , medmindre andet er bestemt enten i enhver relevant gældende lovgivning eller i enhver kontraktlig aftale, der er indgået mellem indehaveren og enhver anden person, der er involveret i overførslen .

1.   Medlemsstaterne fremmer aftaler, som sigter mod at lette sikker håndtering, herunder endelig deponering, af radioaktivt affald fra lande, som kun producerer små mængder heraf, og hvor etablering af passende anlæg ikke er velbegrundet ud fra et strålingsmæssigt synspunkt.

1.   Medlemsstaterne fremmer aftaler, som sigter mod at lette sikker håndtering, herunder endelig deponering, af radioaktivt affald fra lande, som kun producerer små mængder heraf, og hvor etablering af passende anlæg ikke er velbegrundet ud fra et strålingsmæssigt , økonomisk, miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt synspunkt. Sådanne aftaler indgås på den betingelse, at alle medlemsstater fortsat har ret til at afslå, at brugt brændsel og radioaktivt affald til endelig behandling eller deponering bringes ind på deres område, dog med undtagelse af genoverførsler.


(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)   EUT L 30 af 3.2.2005, s. 10 .

P6_TA(2006)0301

Investering i vækst og beskæftigelse

Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Mere forskning og innovation — investering i vækst og beskæftigelse: En fælles tilgang (2006/2005(INI))

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens meddelelse om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Mere forskning og innovation — investering i vækst og beskæftigelse: En fælles tilgang (KOM(2005)0488) og de tilhørende arbejdsdokumenter fra Kommissionen (SEK(2005)1253 og SEK(2005)1289),

der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, hvor det blev besluttet at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden,

der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22. og 23. marts 2005,

der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 23. og 24. marts 2006,

der henviser til Rådets henstilling 2005/601/EF af 12. juli 2005 vedrørende de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker (2005-2008) (1),

der henviser til Kommissionens meddelelse om investering i forskning: en handlingsplan for Europa (KOM(2003)0226),

der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde om vækst og beskæftigelse: en fælles opgave — Et nyt afsæt for Lissabon-strategien (KOM(2005)0024),

der henviser til Kommissionens meddelelse om en fælles indsats for vækst og beskæftigelse: Fællesskabets Lissabon-program (KOM(2005)0330),

der henviser til Kommissionens årsrapport om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling i 2004 (KOM(2005)0517),

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0119), som ændret ved Europa-Parlamentets holdning af 15. juni 2006 (2),

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (KOM(2005)0121), som ændret ved Europa-Parlamentets holdning af 1. juni 2006 (3),

der henviser til Kommissionen meddelelse om indførelse af det nye partnerskab for vækst og beskæftigelse — Et nyt flagskib på vidensområdet: Det Europæiske Teknologiske Institut (KOM(2006)0077),

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument »European Competitiveness Report 2004« (SEK(2004)1397),

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument »Benchmarking Enterprise Policy: Results from the 2004 Scoreboard« (SEK(2004)1427),

der henviser til den europæiske resultattavle for innovation 2005 — komparativ analyse af innovationsresultater, som klart viser, at USA og Japan er førende på innovationsområdet,

der henviser til ekspertgruppens rapport fra juli 2004 med titlen: »Improving institutions for the transfer of technology from science to enterprises«,

der henviser til ekspertgruppens rapport fra 2004 med titlen: »Management of intellectual property in publicly-funded research organisations: Towards European Guidelines«,

der henviser til Kommissionens rapport fra september 2005 om beskæftigelse i Europa 2005 — Nye tendenser og udsigter,

der henviser til rapport fra januar 2006 udarbejdet af den uafhængige ekspertgruppe vedrørende F & U og innovation, der blev nedsat efter topmødet på Hampton Court, om gennemførelse af et innovativt Europa (»Aho-rapporten«),

der henviser til sin beslutning af 10. marts 2005 om videnskab og teknologi — retningslinjer for EU's politik til støtte af forskning (4),

der henviser til sin beslutning af 19. januar 2006 om gennemførelsen af det europæiske charter for små virksomheder (5),

der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 om et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse (6),

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0204/2006),

A.

der henviser til, at Europa halter bagefter USA og Japan, hvad angår vækst, forskning og produktivitet, idet det ikke formår at udnytte anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologier (ikt) eller tiltrække investeringer i F & U til Europa,

B.

der henviser til, at en forøgelse af ressourcerne til F & U er en forudsætning for den vellykkede innovation, der er nødvendig for økonomisk vækst og jobskabelse,

C.

der henviser til, at rapporter fra Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) viser, at støtte til F & U hjælper virksomheder med strategiske forandringer og organisatoriske rutiner og giver en bedre holdning til teknologi,

D.

der henviser til, at medens investeringerne fra de bedste virksomheder i Europa er i verdensklasse, kræves der en større indsats fra den private sektor inden for F & U,

E.

der henviser til, at de små og mellemstore virksomheders (SMV) bidrag til udvikling af nye teknologiske produkter og serviceydelser og markeder afhænger af deres evne til at innovere, øge deres forskningsindsats, outsource forskning, udvide deres netværk, udnytte forskningsresultater bedre og erhverve teknologisk knowhow,

F.

der henviser til, at markedsinnovation kunne være til gavn for de europæiske sektorer, som berører EU-borgerne direkte, og hvis bidrag til bruttonationalproduktet er blandt de højeste,

G.

der henviser til, at støtteorganisationer såsom uddannelses- og forskningscentre, finansieringsinstitutter, konsulenter inden for innovation og intellektuel ejendomsret, lokale og regionale udviklingsagenturer kan bidrage til at maksimere virksomhedernes kreative forretningspotentiale,

H.

der henviser til, at Europas dårlige resultater på arbejdsmarkedet, utilstrækkelig anvendelse af menneskelige ressourcer, opsplitning af markedet og arbejdsstyrkens begrænsede mobilitet i stor udstrækning forklarer de ringe fremskridt hen imod Lissabon- og Stockholm-målene,

I.

der henviser til, at strukturmæssige hindringer og utilstrækkelige incitamenter hindrer etablerede forskere i at være mere mobile,

J.

der henviser til, at europæiske teknologioverførselsinstitutioner og innovationsformidlingscentre (IRC-nettet) muliggør hurtigere markedsføring, bedre udbredelse af nye teknologier, bedre forvaltning af intellektuel ejendomsret, mere effektiv gennemførelse af forskningsresultater og øget koordinering med eksisterende nationale og regionale ordninger,

K.

der henviser til, at indførelse af »open innovation«-tilgangen vil øge F & U-kapaciteten i EU,

L.

der henviser til, at Kommissionens foreslåede forskningsbudget ikke bør nedprioriteres inden for den finansielle ramme,

M.

der henviser til, at der er behov for en kritisk masse af EU's budgetmidler til finansielle instrumenter for at styrke SMV-finansiering, tage fat på markedssvigt og optimere fællesskabsressourcerne ved finansiering af offentlig og privat kapital,

N.

der henviser til, at forskere har brug for iværksætterkapital for at kunne gennemføre markedsundersøgelser, udvikle pilot- og demonstrationsprojekter og arbejdsprototyper til virksomhedsstart og markedsføring af nye forskningsprodukter; der endvidere henviser til, at der er behov for risikovillig kapital til efterfølgende virksomhedsvækst,

O.

der henviser til, at forskrifterne for statsstøtte bør være enkle, gennemsigtige og effektive og kun bør anvendes som sidste udvej, når markedet ikke slår til, og bevilges midlertidigt;

1.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme iværksætterånden lige fra de tidlige uddannelsesfaser og øge støtten til livslang uddannelse ved aktivt at tilskynde både beskæftigede og arbejdsløse til uddannelse i ikt;

2.

bemærker, at EU er bagud med gennemførelsen af Lissabon-strategien, når det gælder uddannelse og erhvervsuddannelse; appellerer til medlemsstaterne om, at de gør en indsats for at sætte skub i Lissabon-strategien;

3.

understreger behovet for at højne profilen for videnskabelige karrieremuligheder og fremme eksisterende incitamenter og priser, f.eks. Descartes- og Aristoteles-prisen og priser for unge videnskabsmænd;

4.

opfordrer til, at der ydes mere støtte til de bedste europæiske forskere, især nyuddannede forskere, i form af mere attraktive arbejdsvilkår for dem i Europa, fjernelse af juridiske, administrative og geografiske hindringer og ligebehandling af europæiske forskere og deres udenlandske kolleger;

5.

bifalder stærkt den nødvendige målsætning om et indre marked for forskere, som Kommissionen har skitseret i sin ovennævnte meddelelse om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Mere forskning og innovation — investering i vækst og beskæftigelse: En fælles tilgang;

6.

anerkender, at incitamenter til forbedring af arbejdsvilkårene for videnskabsfolk og forskere og vedvarende videreuddannelse af arbejdstagerne er nødvendige med henblik på at fremme udvekslingen af videnskabelig viden;

7.

mener, at uddannelsesinstitutioner kan yde et betydeligt bidrag i den henseende, og er overbevist om, at for det første kontakten med videnskab og forskning bør knyttes allerede i skoletiden, og at det for det andet er nødvendigt at fremme det kreative samarbejde mellem universitets forskningsmedarbejdere og erhvervslivet; mener endvidere, at hindringer for forskernes mobilitet bør fjernes gennem forbedring af deres status og karriereudvikling, hvilket er målsætninger, som ikke kan opfyldes uden et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne om beskatning og overførsel af bestemte sociale ydelser;

8.

bifalder et europæisk charter for forskere og en adfærdskodeks for rekruttering af forskere, idet disse initiativer kan opmuntre flere europæiske studerende til at gå over til forskning på universitetet og samtidig tjene som incitament for de bedste udenlandske forskere, som bør tilskyndes til at fortsætte deres forskningskarriere i Europa enten permanent eller midlertidigt som led i en samarbejdsaftale og ved hjælp af en specifik politik om udstedelse af kortvarige visa;

9.

anmoder EU om en effektiv bekæmpelse af hjerneflugt og om at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at tiltrække de bedste hjerner til Europa, især ved at fremme udvekslingsprogrammer med tredjelande for studerende, forskere og undervisere, såsom Erasmus Mundus-programmet; mener, at en europæisk kvalifikationsramme ville være et vigtigt element med henblik på indførelsen af et åbent europæisk arbejdsmarked for forskere, og støtter bestræbelserne på at reducere hindringerne for forskernes mobilitet;

10.

påpeger betydningen af at skabe en innovationskultur; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at skabe muligheder for at indarbejde en innovationspolitik i alle forskningsområder;

11.

understreger den vigtige rolle, som universiteterne spiller med hensyn til at skabe og udbrede viden, og anbefaler kraftigt, at disses betydning styrkes ved at fremme synergieffekten mellem højere uddannelse, forskning, livslang læring og produktionssektoren; vil således være opmærksom på Kommissionens rapport om højere uddannelse;

12.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indstifte og fremme europæiske priser for innovation;

13.

understreger betydningen af at fremme integration af produkter, processer og videnbaserede serviceydelser og af at indføre forskellige støtteordninger i ikke-teknologiske sektorer; gør i denne forbindelse opmærksom på, at ikke-teknologisk innovation også omfatter sociale innovationer og institutionelle innovationer;

14.

foreslår at tilbyde udvalgte SMV'er, der viser særlig flair for innovation og virksomhedsetablering, begrænset supplerende forskningsstøtte til deres projekter;

15.

anbefaler, at der især lægges vægt på at sikre, at SMV'erne deltager i tilstrækkelig grad i F & U, ved at der træffes konkrete foranstaltninger, f.eks. øremærkning af en del af forskningsmidlerne til SMV'er;

16.

påpeger behovet for at støtte SMV'erne, hvad angår deres forskningskapacitet;

17.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at skabe et innovationsvenligt marked for borgere og virksomheder ved at sørge for bedre regulering, standarder, offentlige indkøb og intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at forelægge oplysninger om beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret;

18.

noterer sig Kommissionens synspunkt om, at EU skal ruste sig med et omkostningseffektivt, juridisk sikkert og brugervenligt system for beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret for at tiltrække højteknologiske virksomheder; mener, at beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret ikke må berøre den åbne adgang til offentlige goder og offentlig viden; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme et socialt integrerende videnbaseret samfund ved at støtte f.eks. freeware og open source-software og licensbegreber som GPL (General Public Licence) og PDL (Public Documentation Licence);

19.

påpeger behovet for regionale informationspunkter til koordinering af relevant information om forskning og innovation;

20.

foreslår den reviderede brug af standardrammebeføjelser med henblik på at kræve tekniske resultater på højt niveau og hurtigt nå til enighed om nye standarder;

21.

foreslår europærisering af nationale industriklynger, konglomerater, kooperativer og konsortier for at øge konkurrenceevnen og den kritiske masse, herunder tværfaglig forskning, modne industrier og nystartede virksomheder;

22.

anerkender betydningen af at oprette innovationscentre og -zoner på regionalt plan og af deres netværkssamarbejde med tilsvarende strukturer i andre regioner og medlemsstater eller tredjelande;

23.

opfordrer indtrængende til, at der fastsættes klare mål for oprettelse af ekspertisecentre, som alle skal have »kreativitetslaboratorier«;

24.

påpeger behovet for et fællesskabspatent og -varemærke og for større gensidighed mellem de europæiske, amerikanske og japanske patentsystemer; understreger, at et integreret europæisk patentsystem baseret på demokratiske juridiske standarder skal indgå i en innovationsstrategi, hvori det er væsentligt at sikre en balance mellem beskyttelse af industriel ejendomsret, formidling af teknisk viden og fri og ubegrænset konkurrence; understreger, at formålet med den beskyttelse, som et patent giver, er at beskytte en opfindelse og ikke at kontrollere markedssektorer;

25.

anmoder Rådet om at løse op for hårdknuden, hvad angår sprogordningen, i forbindelse med det foreslåede EF-patent;

26.

henleder Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed på de nylige ændringer i forbindelse med beskyttelse og formidling af videnskabelig knowhow, på succesen med videnskabelige undersøgelser, der offentliggøres med fri adgang, og på »Science Commons«-licensen;

27.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere et rapporteringssystem, der skal overvåge indikatorer såsom indtægter fra kontraktforskning, indsendte og bevilgede patenter, licenser og indtægter fra licensudstedelse, antal aktive kontrakter, antal kundevirksomheder (herunder SMV'er) og antal og udvikling af spin-off-virksomheder, med kvalitativ fortolkning;

28.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at medvirke til at bringe institutter for anvendt forskning i tættere kontakt med industrien, virksomhedskuvøser og nærliggende videnskabs- eller industriparker og derved gøre det muligt for dem at opnå en kritisk masse;

29.

påpeger, at europæiske nøglesektorer stadigvæk lider under utilstrækkelig koordinering og integration, flaskehalse og utilstrækkelig videnstyring; påpeger, at en større inddragelse af SMV'er i europæiske teknologiplatforme vil bidrage til at løse disse problemer;

30.

understreger behovet for at hjælpe forskere med at få adgang til iværksætterkapital, således at de kan finansiere aktiviteter, der kan bevise over for investorer, at en ny teknologi har en vis kommerciel og teknisk levedygtighed;

31.

udtrykker sin bekymring over den kendsgerning, at resultaterne med hensyn til finansiering, ydeevne og udnyttelse af potentiale på EU-plan fortsat er begrænsede, selv om EU-institutionerne anerkender den vitale betydning af fremme af teknologisk forskning og innovation;

32.

påpeger betydningen af at oprette af spin-off-virksomheder som middel til at markedsføre forskningsresultater og især betydningen af at stille kreditfaciliteter til rådighed til dette formål;

33.

understreger behovet for et mere udviklet system med offentlig-private partnerskaber med henblik på at forbedre forskningens kvalitet ved at tilvejebringe tidssvarende udstyr, infrastruktur og serviceydelser;

34.

udtrykker tilfredshed med den vigtige rolle, som private individuelle investorer spiller i forbindelse med at tilvejebringe investering, som ellers ikke er til rådighed for innovative virksomheder, og især SMV'er;

35.

bemærker, at økoinnovation, især metoder til forøgelse af energieffektivitet, giver europæiske virksomheder konkurrencefordele;

36.

påpeger, at individuelt forhandlede lån og tilskud, hvor instrumentets nøjagtige form fastsættes i tæt kontakt med kunder, vil føre til effektiv anvendelse af midler med hensyn til mængde og produktionstid og med fokus på egentlige behov;

37.

påpeger, at der er behov for tilstrækkelig risikovillig kapital til at skabe, øge, fremme og samle forskning og innovation blandt nye initiativrige virksomheder;

38.

opfordrer indtrængende Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at stille en ramme for strukturstøtte til rådighed for SMV'erne til forbedring af deres videnstyring og teknologiske ressourcer, så de — gennem aktiv efterspørgsel — på dynamisk vis kan styrke et europæisk innovationsmarked og engagere sig i forskning og teknologisk udvikling;

39.

bemærker, at det er nødvendigt at give SMV'erne bedre adgang til finansiering;

40.

bifalder ligesom Det Europæiske Råd på mødet i marts 2006 i Bruxelles tanken om lettere og bredere adgang til lån hos Den Europæiske Investeringsbank for virksomheder, navnlig SMV'er, som har størst behov for incitamenter til innovation og forskning;

41.

foreslår, at strukturfonde ses som et primært redskab til fremme af forsknings- og innovationskapaciteten, især for at opnå samhørighed; foreslår en tredobling af de strukturfondsmidler, der skal anvendes til forskning og innovation;

42.

bemærker, at det er væsentligt at anvende offentlige indkøb til at fremme forskning og innovation, men at det ikke må føre til konkurrenceforvridning eller begunstige vigtige markedsaktører;

43.

mener, at offentlige indkøb ikke bør begrænses til stimulering af private investeringer men udgøre et strategisk instrument, der kan tilskynde virksomhederne til fremme og erhvervelse af innovativ viden;

44.

anerkender, at netværkssamarbejde mellem SMV'er og større leverandører fra både den private og den offentlige sektor kan bidrage betydeligt til at styrke innovation; understreger, at offentlig tilvejebringelse af innovative produkter på både nationalt plan og fællesskabsplan kan medvirke til at fylde hullerne på markedet og fremme innovative produkter og serviceydelser generelt;

45.

anbefaler den gennemgribende reform af EU's regler for statsstøtte, hvor støtten flyttes fra store skrantende selskaber til små innovative virksomheder;

46.

bemærker, at fleksibilitet og gennemsigtighed er forudsætninger for innovation;

47.

anser det for nødvendigt at finde frem til flere måder til at sikre investeringer i forskningsudstyr;

48.

foreslår, at der indføres en skattekreditordning, der skal tilskynde servicesektoren til at interessere sig for forskningsresultater og deres anvendelse;

49.

foreslår en struktur med en fælles fond for at undgå dobbeltbeskatning af investorer, der er placeret i én medlemsstat og foretager investeringer gennem en fond i en anden medlemsstat;

50.

understreger behovet for at undersøge, om de nuværende strukturer og mekanismer med særlig ekspertise inden for innovation er tilstrækkelige til at sikre en bred tilgang til innovation og vil kunne fremme innovation ved at bidrage til en bedre koordinering af aktioner og politikker;

51.

anmoder Rådet om hvert år at aflægge beretning til Europa-Parlamentet om tendensen inden for investeringer i offentlig forskning via de nationale budgetter (måltal: 1 % af BNP);

52.

konstaterer, at målet om at investere 3 % af EU's BNP i forskning inden 2010 sandsynligvis ikke bliver nået; beklager, at medlemsstaterne under Det Europæiske Råds møde i Bruxelles i marts 2006 ikke indgik nogle fastere forpligtelser med hensyn til forskning og innovation; beklager, at de ikke fastsatte et minimumsmål for en forhøjelse af den offentlige støtte inden 2010;

53.

mener, at fællesskabsinstrumenter såsom i2010-strategien, det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation kan bidrage til at bygge bro over kløften mellem forskningsresultater og finansielt udbytte;

54.

understreger, at en bedre forsknings- og innovationspolitik skal bidrage til nye jobmuligheder gennem en bæredygtig udvikling med fokus på økoinnovation og bæredygtig produktion (f.eks. hydrogen udvundet ved hjælp af solenergi, vindenergi, brændselsceller, biomasse, plantebaseret kemisk produktion), økoeffektive tjenesteydelser (energibesparelse, mobilitetsservice, genbrug og genvinding) og bæredygtige teknikker og styringsmetoder (f.eks. bionik og integreret produktpolitik (IPP));

55.

glæder sig over Kommissionens henstilling om, at konsekvensvurderingen i forbindelse med initiativet for bedre regulering skal omfatte vurderinger af virkningerne af henstillingerne på området for forskning og innovation;

56.

opfordrer medlemsstaterne til at bruge de EU-midler, de får tildelt, på en bedre måde, og henleder opmærksomheden på de medlemsstater, der har fokuseret på jobskabelse i deres projekter ved at investere over 35 % af bevillingerne fra Den Europæiske Socialfond i modernisering af deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer;

57.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.


(1)  EUT L 205 af 6.8.2005, s. 28.

(2)  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0265.

(3)  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0230.

(4)  EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 259.

(5)  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0022.

(6)  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0079.

P6_TA(2006)0302

Fremstillingsindustrien i EU

Europa-Parlamentets beslutning om politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU — mod en mere integreret industripolitisk strategi (2006/2003(INI))

Europa-Parlamentet,

der henviser til meddelelse fra Kommissionen om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU — mod en mere integreret industripolitisk strategi (KOM(2005)0474),

der henviser til Kommissionens arbejdsdokumenter i tilknytning til denne meddelelse (SEK(2005)1215, SEK(2005)1216 og SEK(2005)1217),

der henviser til konklusionerne fra Rådet (konkurrenceevne) den 28. november 2005,

der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 23. og 24. marts 2006,

der henviser til udtalelse vedrørende Kommissionens ovennævnte meddelelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (INT/288-CESE 595/2006),

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0206/2006),

A.

der henviser til, at Kommissionen i ovennævnte meddelelse på grundlag af en detaljeret screening af konkurrenceevnen i 27 individuelle sektorer skitserer en arbejdsplan for den industripolitiske indsats i fremstillingsindustrierne i de kommende år,

B.

der henviser til, at en dynamisk og stærkt konkurrencedygtig industri og høje sociale og miljømæssige standarder er dele af den europæiske model for økonomisk udvikling,

C.

der henviser til, at fremstillingsindustrien i EU står for omkring 20 % af EU's produktion og beskæftiger ca. 34 millioner mennesker, hvoraf mere end halvdelen er ansat i små og mellemstore virksomheder (SMV),

D.

der henviser til, at Rådet anerkender betydningen af fremstillingsindustrien som generator for nye og innovative produkter,

1.

glæder sig over Kommissionens meddelelse, hvori der fastlægges en politisk ramme og et forbedret arbejdsprogram for fremstillingsindustrierne i de kommende år; betragter denne meddelelse som en væsentlig byggesten i udformningen af en sund og afbalanceret industripolitik, der kombinerer konkrete sektorspecifikke aktioner med horisontale politiske initiativer, som er fælles for sektorerne;

2.

anerkender den vigtige rolle, som fremstillingsindustrierne spiller i EU; påpeger, at fremstilling, tjenesteydelser og handel i stigende grad er tæt forbundne i det moderne erhvervsliv; anbefaler derfor, at der udvikles en sammenhængende industripolitik på europæisk niveau med henblik på at tackle udfordringerne i forbindelse med globaliseringen;

3.

henviser til, at EU som målsætning bør have fortsat at være en industriel stormagt og ikke indskrænke sig til kun at udvikle sin servicesektor;

4.

mener, at EU bør gøre en indsats for at sikre en fælles udvikling af konkurrencestrategier inden for industri og servicesektoren samt fremme god praksis i forbindelse med iværksætterklimaet og iværksætterånd, herunder virksomhedernes sociale ansvar og ligestilling af mænd og kvinder;

5.

minder om, at Lissabon-strategiens målsætninger er minimumsmål, som medlemsstaterne bør forpligte sig til at overholde; konstaterer, at adskillige medlemsstater for nylig har vedtaget nationale politikker for at styrke deres respektive produktionsindustrier; mener, at isolerede nationale politikker vil kunne hindre udviklingen af en europæisk industripolitik, og at en bedre koordinering mellem foranstaltninger truffet af medlemsstaterne og fællesskabsforanstaltninger ville kunne styrke begge dele; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme mekanismer til effektiv koordinering af indsatsen på dette område, med inddragelse af regeringer, industri og andre aktører på europæisk, nationalt og regionalt plan;

6.

erindrer om, at uden en regeringsindsats vil det være umuligt at sikre rammer for industrien, der er stabile og tillokkende og garanterer retssikkerhed; understreger, at en moderne offentlig sektor er særdeles vigtig, når det gælder om at skabe infrastrukturer og styrke såvel uddannelse som innovation;

7.

mener, at målsætningen for Fællesskabets politik for støtte og bistand til den nationale industripolitik bør bestå i udvikling af europæiske flagskibe for topkvalitet, så der kan opstå synergieffekter mellem industriområder og forskningscentre, samtidig med at der bør være en politisk og makroøkonomisk ramme, der er tilpasset udviklingen, og fungerer som et middel til at fremme større investeringer og skabe velstand og beskæftigelse af høj kvalitet med tilhørende rettigheder; glæder sig over, at der med Kommissionens meddelelse indføres en definition af en europæisk industripolitik; understreger dog, at denne tilgang ikke kun må være horisontal, men også skal tage hensyn til de enkelte sektorer;

8.

minder Kommissionen om behovet for at integrere foranstaltninger med henblik på energibesparelse og -effektivitet i alle politikområder; bemærker, at energiudgifter er en betydelig faktor inden for mange erhverv, og opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå særforanstaltninger og -programmer vedrørende dette som led i dens industripolitik;

9.

støtter de initiativer, der er omhandlet i Kommissionens meddelelse; glæder sig over den detaljerede analyse af 27 sektorer og det klare fokus i henstillingerne; mener dog, at den konkrete gennemførelse af initiativerne er udfordringen her og nu; mener, at det for at sikre sammenhæng i gennemførelsen på lang sigt er nødvendigt, at de foreslåede initiativer koordineres af Generaldirektoratet for Erhvervspolitik og Industri og af Rådet i sammensætningen »konkurrenceevne«; opfordrer i den henseende Kommissionen til at informere Parlamentet om de fremskridt, der opnås i forbindelse med initiativerne, inden udgangen af 2006; anmoder ligeledes Kommissionen om at undersøge muligheden for en systematisk evaluering og en regelmæssig analyse af fordelene og merværdien ved initiativer som f.eks. grupper på højt plan, innovationspaneler og arbejdsgrupper i deres respektive sektorer;

10.

opfordrer Kommissionen til i tilstrækkelig grad at være opmærksom på alle sektorer i fremstillingsindustrierne og om nødvendigt at udfylde hullerne med hensyn til analysen af bestemte sektorer og med hensyn til de foranstaltninger, der iværksættes, i betragtning af at der er en høj koncentration af bestemte industrier i visse regioner;

11.

anerkender behovet for øget konkurrencedygtighed i fremstillingsindustrien; glæder sig over, at Kommissionen fremhæver virksomhedernes sociale ansvar og behovet for en bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at vægte arbejdsmiljø og arbejdstagernes sikkerhed og sundhed lige højt for at sikre at der skabes flere og bedre job;

12.

anerkender, at en europæisk industripolitik inden for sektorer, som er af strategisk interesse for EU's medlemsstater, forudsætter en styrkelse af de eksisterende industrier, fastholdelse af åbningen af det indre marked, regulering i det omfang, det er nødvendigt, og hvor det er påkrævet, og hensyntagen til de konkurrenceparametre, som kan påvirke beskæftigelsen i mange europæiske lande, samt moderniseringsstøtte til hele den del af den europæiske industri, der er eller vil kunne blive konkurrencedygtig;

13.

er overbevist om, at fremtiden for Europas fremstillingsindustrier ligger i øget merværdi og bedre kvalitet; er derfor bekymret over, at EU's handel generelt er koncentreret om sektorer med middelhøjt teknologiniveau og en arbejdsstyrke, hvis kvalifikationer ligger på lavt til middelhøjt niveau; mener, at uddannelse på alle niveauer er afgørende både for at forbedre arbejdsstyrkens kvalifikationer og for at fremme strukturelle ændringer; beklager, at meddelelsen ikke i tilstrækkelig grad omhandler uddannelse, efter- og videreuddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen for at tiltrække flere unge studerende til de tekniske og videnskabelige studier;

14.

glæder sig over, at Kommissionen anerkender, at en veluddannet og fleksibel arbejdsstyrke er EU's vigtigste ressource og konkurrenceparameter; opfordrer EU til at koncentrere sig om at styrke arbejdstagernes kompetenceudvikling på alle niveauer, specielt blandt de ufaglærte;

15.

glæder sig desuden over Kommissionens forslag om at afhjælpe den mangel på specifikke kvalifikationer, som industrien står over for, ved at føre en politik, der tilskynder til gennemsigtighed, overførsel og anerkendelse af kvalifikationer, og som gør det muligt at identificere de nuværende behov med hensyn til kvalifikationer og de områder, hvor kvalifikationer savnes;

16.

konstaterer, at det er nødvendigt at investere mere effektivt i en opkvalificering af de menneskelige ressourcer, bl.a. gennem operationelle uddannelsesprogrammer inden for videnskab og teknologi med garanti for kvalitet og en bred vifte af uddannelsesmuligheder i de forskellige medlemsstater;

17.

opfordrer virksomhederne til at sikre de bedst mulige uddannelsesforhold for arbejdstagere gennem efter- og videreuddannelse af deres ansatte, hvor virksomhederne opstiller kompetenceplaner og generelt tager ansvar for efter- og videreuddannelsen af deres medarbejdere;

18.

mener, at overførsel af viden og anvendelse af forskningsresultater i forbindelse med nye produkter og processer stadig er for ringe inden for fremstillingsindustrierne, herunder navnlig med hensyn til SMV'er; finder i den henseende, at der er et tydeligt behov for at lukke den aktuelle kløft mellem forskerne og markedssektoren; er overbevist om, at der skal rettes særligt fokus på at løse dette problem i fællesskab; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at fremlægge konkrete foranstaltninger til løsning heraf; erindrer i den forbindelse om, at man på effektiv vis bør udnytte de muligheder, som rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation frembyder;

19.

mener, at det er nødvendigt at tage hensyn til de små virksomheders og mikrovirksomhedernes karakteristika, da deres problemer ikke er de samme som de store virksomheders;

20.

erkender, at der må oprettes ordninger for direkte støtte til forskningsaktiviteter i konsortier, som inddrager virksomheder og forskningscentre eller forskergrupper fra universiteterne for på denne måde at sikre en hurtigere overførsel af kompetencer og teknologi;

21.

understreger i overensstemmelse med 2006-rapporten fra gruppen af uafhængige eksperter vedrørende F&U og innovation »Creating an Innovative Europe«, at statsstøtte til andre virksomheder end SMV'er er hensigtsmæssig, når den har til formål at fremme samarbejdet med andre virksomheder, med SMV'er, universiteter i »åbne innovationsgrupper«, ekspertisecentre og F&U-programmer, som gennemføres i fællesskab;

22.

understreger, at EU's velstand er afhængig af udviklingen af førsteklasses innovative europæiske industrier;

23.

bifalder begrebet teknologiplatforme, som vil sætte skub i udviklingen af forskningsområder, der kan opfylde markedets krav; mener dog, at det er nødvendigt med øget finansiering til anvendt forskning, som kan føre til innovative produkter; glæder sig i den forbindelse over Den Europæiske Investeringsbanks (EIBs) planer om væsentligt at forøge finansieringen til vækstfremmende investeringer i forskning og udvikling samt SMV; erindrer om konklusionerne fra ovennævnte Europæiske Råd i Bruxelles vedrørende et forventet beløb på op til 30 mia. euro i form af risikovillig kapital og garanterede banklån med henblik på at støtte innovation og styrke aktionerne inden for forskning og udvikling; opfordrer Kommissionen og EIB til sammen med den private sektor at følge op på disse konklusioner i praksis;

24.

understreger det store potentiale, som nanovidenskaberne og -teknologierne udgør, og opfordrer indtrængende industrisektoren til at holde sig informeret om de teknologiske fremskridt og om det europæiske handlingsprogram 2005-2009 på dette område for at kunne udnytte de muligheder og nye udsigter, der tegner sig for de enkelte erhvervssektorer;

25.

understreger problemet med adgang til finansiering og risikovillig kapital, især for nystartede iværksættere og SMV; anmoder derfor Kommissionen om i høj grad at inddrage EIB og Den Europæiske Investeringsfond i arbejdet med de sektorbestemte initiativer;

26.

udtrykker tilfredshed med nedsættelsen af en gruppe på højt plan, der skal påse, at der er sammenhæng i lovgivningen på områderne industri, energi og miljø med det formål at forbedre bæredygtighed og konkurrenceevne; gør opmærksom på nødvendigheden af ikke kun at analysere elmarkedet, men også markedet for naturgas i betragtning af den store betydning, dette har for en række fremstillingsindustrier;

27.

påpeger, at fremstillingsindustrierne ofte er præget af regional koncentration; opfordrer derfor indtrængende de regionale og nationale myndigheder til i tæt samarbejde med de økonomiske og sociale aktører at udforme lokale strategiske planer for områder, der er eller kan blive centre for innovative fremstillingsklynger; anmoder i den forbindelse om, at de lokale strategier rettes mod en bedre udnyttelse af den rigdomsskabende primære sektor, forskningspotentialet og de fordele, de enkelte regioner frembyder i forhold til de øvrige; opfordrer medlemsstaterne til i den forbindelse at udnytte mulighederne under strukturfondene bedst muligt;

28.

påpeger, at de fremtidige europæiske industripolitiske tiltag ikke kun skal tage hensyn til den sektorspecifikke dimension, men også til den territoriale; bemærker, at områder med en stærk koncentration af fremstillingsindustrier kræver, at der udformes industri- og handelsstrategier, der er i stand til at imødekomme disse områders særlige behov; kræver derfor, at Kommissionen følger op på de forslag, som er indeholdt i dens meddelelse, ved efterfølgende at undersøge muligheden for at styrke samarbejdet mellem de regioner, som støder på samme problemer og udfordringer, samt muligheden for at etablere netværk mellem de fremstillingsvirksomheder, der er etableret i disse regioner med det formål at fremme udviklingen og koordineringen af hensigtsmæssige industrielle og økonomiske strategier;

29.

støtter Kommissionens forslag, hvis sigte er at indarbejde industripolitikken i og koordinere den med de andre politikker, særlig samhørigheds- og miljøpolitikken, FoU-politikken og energipolitikken; konstaterer, at der er en indbyrdes sammenhæng mellem samhørighedspolitikken og industripolitikken, idet der er behov for infrastrukturer og menneskelige ressourcer for at sikre en vellykket industripolitik og styrke den vigtige rolle, som de europæiske samarbejdsudvalg spiller, ligesom det er nødvendigt at sikre kohærens mellem de forskellige politikker samt en bedre inddragelse af samfundet;

30.

mener, at sektorer, der står over for hård international konkurrence, bør gennemføre foranstaltninger til fremme af deres omstrukturering og modernisering; henviser i den henseende til en række initiativer, f.eks. LeaderSHIP 2015, CARS21 og den højtstående gruppe for tekstil og beklædning, som gode eksempler; opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag inden efteråret 2006, idet en hurtig indsats er nødvendig for disse sektorer, med henblik på vedtagelse i Rådet, efter en udtalelse fra Europa-Parlamentet, inden udgangen af 2006; glæder sig over Kommissionens planer om at etablere sådanne sektorbestemte initiativer for medicinalindustrien, den kemiske industri, forsvarsindustrien, rumindustrien og maskinindustrien;

31.

mener, at inden for de enkelte sektorer bør arbejdstagernes faglige organisationer, forbrugersammenslutninger og arbejdsgiversammenslutninger inddrages i debatten, så de kan bidrage til, at denne politik bliver mere hensigtsmæssig og omfattende;

32.

understreger, at det er vigtigt at etablere en dialog med alle de berørte parter og glæder sig over, at der er nedsat en gruppe på højt niveau om konkurrence, energi og miljø;

33.

glæder sig over oprettelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen; insisterer på, at den skal fokusere på at hjælpe arbejdstagere, der afskediges på grund af globaliseringen, med at finde nye job, hovedsagelig ved at forbedre og tilpasse deres kvalifikationer;

34.

kræver, at der ikke må gives EU-støtte til virksomheder, som efter at have modtaget en sådan støtte i en medlemsstat flytter deres produktionsaktiviteter til et andet land uden fuldt ud at have overholdt de aftaler, som de har indgået med den pågældende medlemsstat;

35.

kræver, at arbejdstagernes rettigheder beskyttes i forbindelse med omstrukturering af industrivirksomheder, og at der i fuldt omfang sikres information til arbejdstagernes repræsentative organer;

36.

påpeger, at dialog mellem ledelse og arbejdstagere spiller en vigtig rolle i forhold vedrørende modernisering og i udformningen af metoder til at imødekomme og gennemføre de ændringer, der er nødvendige for, at sektorer kan forblive eller blive konkurrencedygtige;

37.

opfordrer Kommissionen til at foretage en dybdegående analyse af den aktuelle situation i fremstillingsindustrierne i de nye medlemsstater og de fremtidige udfordringer og at påse, at fællesskabslovgivningen anvendes korrekt, hvorefter det skulle være muligt at opnå samlede data for de 25 medlemsstater og på grundlag af disse at foretage en analyse af de forskellige sektorer og fremsætte anbefalinger vedrørende industripolitikken;

38.

anmoder Kommissionen om at udvikle nye tiltag til fordel for de virksomheder, der fortrinsvis eksporterer og investerer i forsknings- og innovationsprojekter;

39.

opfordrer Kommissionen til at fokusere på området for markedstilsyn og kampen mod ulige konkurrence og forfalskning; anmoder Kommissionen om inden udgangen af 2006 at fremlægge konkrete forslag vedrørende beskyttelse og styrkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder; finder det i denne forbindelse nødvendigt at forstærke indsatsen omkring bekæmpelsen af import af kopivarer fra tredjelande, idet medlemsstaterne med henblik herpå udveksler oplysninger og anvender de mest avancerede teknologier ved EU's indførselssteder for at bekæmpe denne praksis;

40.

anmoder Kommissionen om at kontrollere og registrere, om importerede produkter er i overensstemmelse med EU-lovgivningen til beskyttelse af miljøet og forbrugersundhed, og at vurdere, om de europæiske produkters konkurrenceevne lider herunder;

41.

understreger vigtigheden af markedsadgang for fremstillingsindustrierne; opfordrer Kommissionen til at fortsætte indsatsen med henblik på i samarbejde med de berørte sektorer at identificere de internationale fremgangsmåder, der kan have negative følger for de europæiske virksomheders konkurrenceevne, specielt regler og støtte, og overvinde hindringer for handel og investering, der er i strid med internationale regler; mener, at bilaterale aftaler er en god mulighed for at overvinde disse udfordringer på en retfærdig, gennemskuelig og fremadrettet måde, således at gensidighedsprincippet bliver hovedreglen i EU's handelsforbindelser;

42.

understreger, at lovgivning, der sigter mod at inkorporere miljøspørgsmål i de økonomiske politikker og strategier, bør tillade medlemsstaterne en vis fleksibilitet med hensyn til valget af økonomiske og finansielle instrumenter;

43.

mener, at det i forbindelse med de foranstaltninger, der skal vedtages, særlig inden for rammerne af WTO, er nødvendigt at tage hensyn til konteksten og de særlige karakteristika for hver sektor, de eventuelle muligheder og udfordringer samt de problemer, den enkelte medlemsstat står over for;

44.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forfølge mål for en bæredygtig udvikling ved at bringe ligevægt mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter;

45.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


Top