—

Den appellerede kendelse afsagt af Retten i sag T-6/23 ophæves.

—

1. Principalt annulleres følgelig den anfægtede gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2022/2398 (1) og den anfægtede gennemførelsesforordning (EU) 2022/2397 (2), for så vidt som de vedrører appellanten.

—

2. Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på yderligere behandling.

1.

Det første anbringende

Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at de omtvistede foranstaltninger ikke tilsidesætter artikel 31, stk. 1, TEU, som forbyder Rådet at udøve lovgivende funktioner.

2.

Det andet anbringende

Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at de omtvistede foranstaltninger ikke går ud over anvendelsesområdet for artikel 29 TEU.

3.

Det tredje anbringende

Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at de begrænsninger, der er pålagt Rådet i forbindelse med indefrysningen af midler, som fastsat i artikel 75 TEUF, ikke finder anvendelse på sanktionerne mod appellanten. Derudover er det i strid med ligebehandlingsprincippet at fortolke de foranstaltninger, hvorved appellantens aktiver indefryses, således at de ikke er underlagt de betingelser og begrænsninger, der er fastsat i artikel 75 TEUF.

4.

Det fjerde anbringende

Appellanten havde anmodet Retten om at pålægge Rådet at fremlægge de processuelle akter og afstemningsprotokoller, der førte til vedtagelsen af de omtvistede foranstaltninger, med henblik på at kunne bedømme, om disse opfyldte de materielle form- og stemmekrav. Dette er relevant i forbindelse med legalitetsprincippet og ulovlighedsindsigelsen. Retten undlod med urette at tage stilling hertil og henviste, igen med urette, til undtagelserne i forordning nr. 1049/2001 (3) og i Rådets forretningsorden. Rådet havde derimod ikke påberåbt sig disse undtagelser til sit forsvar, og disse undtagelser finder ikke anvendelse i den foreliggende sag.

5.

Det femte anbringende

Ordlyden af artikel 3, stk. 2, litra g), i afgørelsen (4) og artikel 2b, stk. 1, litra g), i forordningen (5), som ligger til grund for de omtvistede foranstaltninger, er for bred. Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at de omtvistede foranstaltninger ikke er baseret på litra g), men på litra f).

6.

Det sjette anbringende

Retten begik en retlig fejl i forbindelse med begrundelsespligten og bevisbyrden og foretog en fejlagtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, der var fremlagt for den. Retten overskred sin kompetence ved at tilføje begrundelser for de omtvistede foranstaltninger, der ikke var en del af den oprindelige begrundelse.

7.

Det syvende anbringende

Appellanten er unionsborger. Den appellerede kendelse afsagt af Retten tilsidesætter retten til fri bevægelighed og retten til ophold og etablering, som er grundlæggende rettigheder. De omtvistede foranstaltninger er derudover ikke i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og effektivitetsprincippet.