Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62023CN0005

Sag C-5/23 P: Appel iværksat den 5. januar 2023 af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 26. oktober 2022 i sag T-298/20, KD mod EUIPO

EUT C 216 af 19.6.2023, pp. 23–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/23


Appel iværksat den 5. januar 2023 af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 26. oktober 2022 i sag T-298/20, KD mod EUIPO

(Sag C-5/23 P)

(2023/C 216/31)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved G. Predonzani og K. Tóth, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: KD

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves (1).

Annullationssøgsmålet afvises, eller Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes, idet søgsmålet savner grundlag, eller — såfremt Domstolen ikke selv kan træffe endelig afgørelse — sagen hjemvises til Retten.

Sagsøgeren tilpligtes at betale de omkostninger, der er forbundet med sagen for Domstolen og Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har EUIPO fremsat fire appelanbringender.

Med det første appelanbringende, der er rettet mod den appellerede doms præmis 23-31, har EUIPO gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, da den fortolkede vedtægtens artikel 43, sammenholdt med vedtægtens artikel 110.

Med det andet appelanbringende, der er rettet mod den appellerede doms præmis 67, 72-76, 79 og 80, har EUIPO anført, at Retten begik retlige fejl med hensyn til den retlige karakter af bedømmerens praktiske instruktioner (»Reporting Officer’s Practical Dossier«), den påtalte tilsidesættelse af begrundelsespligten og de konsekvenser, der kan udledes deraf.

Med det tredje appelanbringende, der er rettet mod den appellerede doms præmis 93 og 96-103, har EUIPO gjort gældende, at Retten fordrejede de faktiske omstændigheder, og at der foreligger en fejlagtig bedømmelse af beviserne.

Med det fjerde appelanbringende, der er rettet mod den appellerede doms præmis 121-129, har EUIPO gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, da den fortolkede omsorgspligten, og at den tilsidesatte sin begrundelsespligt.


(1)  Rettens dom af 26.10.2022, KD mod EUIPO (T-298/20, EU:T:2022:671, herefter »den appellerede dom«).


Top