Sag anlagt den 15. august 2022 — Ungarn mod Kommissionen

(Sag T-499/22)

(2022/C 368/54)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Ungarn (ved M. Fehér og G. Koós, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Udelukkelsen er baseret på fire grunde, hvoraf de første tre er genstand for den ungarske regerings søgsmål med påstand om delvis annullation af den anfægtede afgørelse.

For så vidt angår det første retsgrundlag for udelukkelsen har den ungarske regering støttet sin argumentation på den omstændighed, at hverken en ordlydsfortolkning eller en teleologisk fortolkning af artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013 (1) begrunder Kommissionens fortolkning, hvorefter begrebet »aktiv landbruger« i sig selv ligeledes omfatter forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

Begrebet sammenslutning af fysiske eller juridiske personer kan ikke sidestilles med begrebet forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og det førstnævnte begreb omfatter heller ikke i sig selv det sidstnævnte begreb.

Kommissionens fortolkning afvises i øvrigt af mange medlemsstater, og det kan ikke antages, at en tilrådighedsstillelse af indholdet af de bilaterale forligsdrøftelser med medlemsstaterne gennem CircaBC-systemet kan skabe retssikkerhed i forbindelse med så afgørende et spørgsmål.

Den anden udelukkelsesgrund vedrører Kommissionens opfattelse, hvorefter artikel 35 i forordning (EU) nr. 809/2014 (2), når den fastsætter en forhøjelse af kontrolprocenten på stedet, ikke indfører nogen sondring mellem sådanne kontroller på baggrund af kilden til fejlniveauet (risikobaseret udvælgelse/tilfældigt udvalgt). Ifølge Kommissionen er de ungarske myndigheders fremgangsmåde, hvorefter der alene skal tages hensyn til visse resultater — der er relevante for beregningen af en eventuel nødvendig forhøjelse af kontrolprocenten — af tilfældigt udvalgte kontroller på stedet, ikke forenelig med de lovgivningsbestemte krav.

De relevante lovgivningsbestemte krav fastsætter imidlertid ikke udtrykkeligt, at det med henblik på fastlæggelse af forhøjelsen af kontrolprocenten ligeledes er nødvendigt at tage hensyn til fejl, som konstateres i de stikprøveelementer, der er blevet identificeret i henhold til en risikoanalyse. De gældende EU-bestemmelser præciserer følgelig ikke, hvordan det udsnit af støttemodtagere, der skal kontrolleres, skal defineres. Der er i realiteten ingen holdepunkter for, at der frem for at benytte en tilfældigt udvalgt stikprøve, der giver et mere retvisende billede af kontrolpopulationen, kun kan ske en »forhøjelse til et passende niveau« ved at vælge at »afpasse« denne stikprøve efter en stikprøve, der udvælges på grundlag af en risikoanalyse. En medtagelse i den samlede fejlprocent af resultaterne af den stikprøve, der udvælges på grundlag af en risikoanalyse, fører til et skævt resultat.

Afslutningsvis er den tredje udelukkelsesgrund baseret på den omstændighed, at meddelelsen af hændelser, der er dyrerelaterede, er blevet indberettet til et register over dyr, uden at der blev registreret nogen forsinkede meddelelser. Den omstændighed, at de administrative krydsoverensstemmelseskontroller ikke har gjort det muligt at identificere de meddelelser, der blev indgivet for sent (efter udløbet af de fastsatte maksimale sektorspecifikke frister, hvilket er en betingelse for frivillig koblet støtte), er til hinder for nedsættelse af betalingerne inden for rammerne af frivillig koblet støtte og pålæggelse af administrative sanktioner.

Dette betyder imidlertid ikke, at de ungarske myndigheder ikke pålægger sanktioner for forsinkede meddelelser, idet disse faktisk bliver pålagt sanktioner i forbindelse med krydsoverensstemmelseskontrollerne. Sådanne handlinger forbliver derfor ikke straffri, men der kan heller ikke pålægges sanktioner for den samme adfærd to gange.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17.12.2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT 2013, L 347, s. 608).

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17.7.2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT 2014, L 227, s. 69).