This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62022CN0688
Case C-688/22 P: Appeal brought on 8 November 2022 by Methanol Holdings (Trinidad) Ltd against the judgment of the General Court (Eighth Chamber, Extended Composition) delivered on 14 September 2022 in Case T-744/19, Methanol Holdings (Trinidad) v Commission
Sag C-688/22 P: Appel iværksat den 8. november 2022 af Methanol Holdings (Trinidad) Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Udvidede Afdeling) den 14. september 2022 i sag T-744/19, Methanol Holdings (Trinidad) Ltd mod Kommissionen
Sag C-688/22 P: Appel iværksat den 8. november 2022 af Methanol Holdings (Trinidad) Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Udvidede Afdeling) den 14. september 2022 i sag T-744/19, Methanol Holdings (Trinidad) Ltd mod Kommissionen
EUT C 7 af 9.1.2023, p. 19–19
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
9.1.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 7/19 |
Appel iværksat den 8. november 2022 af Methanol Holdings (Trinidad) Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Udvidede Afdeling) den 14. september 2022 i sag T-744/19, Methanol Holdings (Trinidad) Ltd mod Kommissionen
(Sag C-688/22 P)
(2023/C 7/23)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Methanol Holdings (Trinidad) Ltd (ved avocats B. Servais og V. Crochet)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Achema AB, Grupa Azoty S.A. og Grupa Azoty Zakłady Azotowe Puławy S.A.
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Den appellerede dom ophæves. |
|
— |
Der gives medhold i påstandene i første instans. |
|
— |
Kommissionen og intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i første instans. Subsidiært, |
|
— |
Sagen hjemvises til Retten med henblik på fornyet afgørelse. |
|
— |
Afgørelsen om sagsomkostningerne i første instans og i appelsagen udsættes. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremsat to anbringender.
For det første anlagde Retten en urigtig fortolkning af artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 9, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), (herefter »grundforordningen«) ved fastlæggelsen af eksportprisen med henblik på beregningen af prisunderbudsmargenerne og målprisunderbudsmargenerne ved eksport til Den Europæiske Union gennem forretningsmæssigt forbundne enheder, hvorfor den med urette fastslog, at Kommissionen ikke havde tilsidesat grundforordningens artikel 3, stk. 1-3 og 5-8, og artikel 9, stk. 4.
For det andet gengav Retten de argumenter, som Methanol Holdings (Trinidad) Limited havde fremsat i replikken vedrørende Kommissionens analyse af prisfald og pristryk, forkert, hvorved den med urette forkastede disse argumenter.