1)

Første spørgsmål: Skal artikel 3, stk. 1, sammenholdt med artikel 2, litra d), i direktiv 2005/29/EF (1) fortolkes således, at bestemmelsen kun fokuserer på betydningen af begrebet urimelig handelspraksis i forhold til de omstændigheder, der er forbundet med aftalens indgåelse og produktets præsentation over for forbrugeren, eller skal formuleringen anvendt af en erhvervsdrivende, som har udarbejdet produktet, i en vildledende aftaleskabelon, som udgør grundlaget for salgstilbuddet, udarbejdet af en anden erhvervsdrivende, og dermed ikke er direkte forbundet med produktets markedsføring, også fortolkes inden for direktivets anvendelsesområde og dermed inden for begrebet urimelig handelspraksis?

2)

Andet spørgsmål: Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal en erhvervsdrivende, som er ansvarlig for udarbejdelsen af en vildledende aftaleskabelon, da anses for at være en erhvervsdrivende, der i henhold til direktiv 2005/29/EF er ansvarlig for at have udøvet en urimelig handelspraksis, eller skal det være den erhvervsdrivende, som i henhold til denne aftaleskabelon har præsenteret produktet for forbrugeren, og har været direkte ansvarlig for markedsføringen af produktet, eller skal begge erhvervsdrivende anses for ansvarlige i henhold til direktiv 2005/29/EF?

3)

Tredje spørgsmål: Er artikel 3, stk. 2, i direktiv 2005/29/EF til hinder for national lovgivning (fortolkning af national ret), som giver forbrugeren ret til at anlægge sag ved en national domstol med påstand om annullation af en aftale, der er indgået med en erhvervsdrivende, med tilbagebetaling af gensidige ydelser, såfremt forbrugerens viljeerklæring til at indgå aftalen var fremsat under indflydelse af den erhvervsdrivendes urimelige handelspraksis?

4)

Fjerde spørgsmål: Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende, bør det da antages, at det korrekte retsgrundlag for bedømmelsen af den erhvervsdrivendes handlinger, som består i anvende en uforståelig og uklar aftaleskabelon over for forbrugeren, er direktiv 93/13 (2), og i forbindelse hermed, om kravet om at udarbejde vilkår på en klar og forståelig måde, som omhandlet i artikel 5 i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at det i forbindelse med forbrugeraftaler om forsikring hos forsikringskapitalfonde, er opfyldt ved et kontraktvilkår, der ikke er blevet forhandlet individuelt, som ikke direkte definerer omfanget af investeringsrisikoen i løbet af forsikringsaftalens løbetid, men alene oplyser om muligheden for tab af en del af den betalte første præmie og løbende præmier i tilfælde af en opsigelse af forsikringen inden udløbet af ansvarsperioden?