–

A, først som selvmøder, derefter ved P. Snell,

–

Poliisihallitus ved M. Koponen og M. Lehtonen,

–

den østrigske regering ved J. Schmoll og V.-S. Strasser, som befuldmægtigede,

–

den finske regering ved H. Leppo, som befuldmægtiget,

–

Europa-Kommissionen ved M. Huttunen, I. Söderlund og R. Tricot, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben (EFT 1991, L 256, s. 51), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/51/EF af 21. maj 2008 (EUT 2008, L 179, s. 5) (herefter »direktiv 91/477«), samt artikel 3 og 7 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403 af 15. december 2015 om fælles retningslinjer for deaktiveringsstandarder og deaktiveringsteknikker med henblik på at sikre, at deaktiverede skydevåben er gjort definitivt ubrugelige (EUT 2015, L 333, s. 62, berigtiget i EUT 2017, L 99, s. 29).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en procedure, der er indledt af A, vedrørende afgørelsen truffet af Helsingin poliisilaitos (politiet i Helsinki, Finland) om at afslå at anerkende de attester for deaktiverede skydevåben, der var blevet udstedt i Østrig og fremlagt i forbindelse med overførslen af disse våben til Finland.

3

Direktiv 91/477 blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/555 af 24. marts 2021 om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben (EUT 2021, L 115, s. 1). Henset til tidspunktet for de omhandlede faktiske omstændigheder reguleres tvisten i hovedsagen imidlertid af bestemmelserne i direktiv 91/477.

4

Ifølge tredje og fjerde betragtning til direktivet havde direktivet til formål at tilnærme våbenlovgivningerne indbyrdes ved at indføre effektive regler, som gør det muligt inden for medlemsstaterne at føre kontrol med erhvervelse og besiddelse samt med overførsel til en anden medlemsstat af et skydevåben.

5

Direktiv 2008/51 ændrede den oprindelige affattelse af direktiv 91/477 bl.a. med henblik på at integrere De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter og ammunition hertil, der er knyttet til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, som blev undertegnet på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Europa-Kommissionen den 16. januar 2002 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2001/748/EF af 16. oktober 2001 (EFT 2001, L 280, s. 5).

6

Af 1., 11., 12. og 15. betragtning til direktiv 2008/51 fremgik følgende:

[…]

[…]

7

Artikel 1, stk. 1 og 2, i direktiv 91/477 bestemte:

»1.   I dette direktiv forstås ved »skydevåben« ethvert bærbart våben med løb, som udsender, er konstrueret til at udsende eller kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, medmindre det er undtaget af en af de i bilag I, afsnit III, anførte grunde. Skydevåben er klassificeret i bilag I, afsnit II.

I dette direktiv anses en genstand for at kunne ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, hvis den:

[…]

2.   I dette direktiv forstås ved »våbenhandler« enhver fysisk eller juridisk person, hvis erhvervsmæssige aktivitet helt eller delvis består i fabrikation, handel, ombytning, udlejning, reparation eller ombygning af skydevåben samt dele og ammunition hertil.«

8

Bilag I, del III, til dette direktiv fastsatte:

»Definitionen af skydevåben i dette bilag omfatter ikke genstande, der normalt ville svare til definitionen, men som:

[…]

Medlemsstaterne træffer bestemmelser med henblik på at lade de i litra a) omhandlede inaktiveringsforanstaltninger kontrollere ved en kompetent myndighed for at sikre, at de ændringer, der er tilført et skydevåben, gør det definitivt ubrugeligt. Medlemsstaterne sørger for, at der i forbindelse med kontrollen udstedes en attest eller et dokument, der bekræfter skydevåbnets inaktivering, eller at der i dette øjemed påsættes skydevåbnet et klart synligt mærke. Kommissionen udsteder efter proceduren i direktivets artikel 13a, stk. 2, fælles retningslinjer for inaktiveringsstandarder og inaktiveringsteknikker for at sikre, at inaktiverede skydevåben er definitivt ubrugelige.

Indtil en koordination er gennemført på fællesskabsniveau, kan medlemsstaterne anvende den nationale lovgivning for de våben, der er omfattet af afsnit III.«

9

Anden og tredje betragtning til gennemførelsesforordning 2015/2403 fastsætter:

10

Gennemførelsesforordningens artikel 2 med overskriften »Personer og enheder, der er bemyndiget til at inaktivere skydevåben« bestemmer:

»Deaktivering af skydevåben skal udføres af offentlige eller private enheder eller af enkeltpersoner, der er bemyndiget hertil i henhold til national lovgivning.«

11

Gennemførelsesforordningens artikel 3 med overskriften »Kontrol og godkendelse af deaktivering af skydevåben« fastsætter:

»1.   Medlemsstaterne udpeger en kompetent offentlig myndighed til at kontrollere, om deaktiveringen af et skydevåben er blevet udført i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er fastsat i bilag I (i det følgende benævnt »den kontrollerende enhed«).

2.   Hvis den kontrollerende enhed også er bemyndiget til at deaktivere skydevåben, skal medlemsstaterne sikre en klar adskillelse af disse opgaver og de personer, der udfører dem, inden for denne enhed.

3.   Kommissionen offentliggør på sit websted en liste over de kontrollerende enheder, som er udpeget af medlemsstaterne, herunder detaljerede oplysninger om og symbolet for den kontrollerende enhed samt kontaktoplysninger.

4.   Hvis deaktiveringen af skydevåbnet er udført i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag I, skal den kontrollerende enhed til ejeren af skydevåbnet udstede en deaktiveringsattest i overensstemmelse med modellen i bilag III. Alle oplysninger i deaktiveringsattesten skal forelægges både på det sprog, der tales i den medlemsstat, hvor deaktiveringsattesten er udstedt, og på engelsk.

[…]«

12

Gennemførelsesforordningens artikel 6 med overskriften »Yderligere deaktiveringsforanstaltninger« bestemmer:

»1.   Medlemsstaterne kan indføre yderligere foranstaltninger til deaktivering af skydevåben på deres område, der går ud over de tekniske specifikationer, der er fastsat i bilag I.

2.   Kommissionen skal regelmæssigt sammen med det udvalg, der er nedsat ved direktiv [91/477], undersøge de supplerende foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, og i god tid overveje at revidere de tekniske specifikationer, der er fastsat i bilag I.«

13

Gennemførelsesforordningens artikel 7 med overskriften »Overførsel af deaktiverede skydevåben inden for [Den Europæiske Union]« fastsætter:

»1.   Deaktiverede skydevåben må kun overføres til en anden medlemsstat, hvis de bærer den fælles unikke mærkning og er ledsaget af en deaktiveringsattest i overensstemmelse med denne forordning.

2.   Medlemsstaterne skal anerkende deaktiveringsattester, der er udstedt af en anden EU-medlemsstat, hvis attesterne opfylder kravene i denne forordning. Medlemsstater, der har indført yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 6, kan imidlertid kræve bevis for, at deaktiverede skydevåben, der skal overføres til deres område, er i overensstemmelse med disse supplerende foranstaltninger.«

14

Artikel 8 i gennemførelsesforordning 2015/2403 med overskriften »Krav om underretning« bestemmer:

»Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver foranstaltning, de vedtager på det område, der er omfattet af denne forordning, samt enhver supplerende foranstaltning, som er truffet i overensstemmelse med artikel 6. Til det formål skal medlemsstaterne anvende de procedurer, der er fastsat i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT 2015, L 241, s. 1)].«

15

Bilag I til denne gennemførelsesforordning, der har overskriften »Tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben«, og som består af tre tabeller, indeholder de deaktiveringsprocedurer, der skal gennemføres for at gøre de forskellige typer skydevåben og deres væsentlige dele definitivt ubrugelige.

16

Bilag III til gennemførelsesforordningen indeholder modellen for attest for deaktiverede skydevåben, som de af medlemsstaterne udpegede kontrollerende enheder skal respektere.

17

§ 91 i ampuma-aselaki (1/1998) (lov om skydevåben (1/1998), som ændret, herefter » lov om skydevåben«) bestemmer, at når en erhvervstilladelse inden for våbenbranchen eller en tilladelse til at eje våben til privat brug udløber eller tilbagekaldes, skal politiet vedtage en afgørelse om politiets beslaglæggelse af skydevåbnet, våbendele, patroner og anden farlig ammunition, hvis disse endnu ikke er overladt til en indehaver af en gyldig tilladelse. Politiet skal også træffe afgørelse om beslaglæggelse, hvis en ejer af skydevåben eller våbendele, patroner eller særligt farlig ammunition, som der ikke foreligger tilladelse til, på eget initiativ anmelder en genstand til politiet og overdrager den i politiets varetægt.

18

§ 112a i lov om skydevåben, der har overskriften »Overførsel og import af deaktiverede skydevåben til Finland«, bestemmer, at den, der overfører eller importerer et deaktiveret skydevåben til Finland, senest 30 dage efter overførslen eller importen skal forelægge skydevåbnet for en politimyndighed eller politistyrelsen med henblik på kontrol.

19

Den 17. oktober 2017 overførte A, hvis erhvervsvirksomhed består i salg af militærhistoriske genstande, tre stormgeværer fra Østrig til Finland.

20

Den 24. oktober 2017 forelagde A i henhold til § 112a i lov om skydevåben disse våben for politiet i Helsinki som deaktiverede og fremlagde de deaktiveringsattester, der var blevet udstedt den 9. oktober 2017 af selskabet B, der er etableret i Østrig.

21

Den 15. februar 2018 traf politiet i Helsinki afgørelse om at beslaglægge de nævnte våben i henhold til § 91, stk. 2, i lov om skydevåben. Politiet i Helsinki fandt nemlig, at deaktiveringen af disse stormgeværer ikke havde overholdt de tekniske krav, der er fastsat i bilag I til gennemførelsesforordning 2015/2403. Følgelig fandt politiet i Helsinki, at disse våben skulle kvalificeres som skydevåben, hvis besiddelse krævede tilladelse.

22

A anlagde sag til prøvelse af denne afgørelse ved Helsingin hallinto-oikeus (forvaltningsdomstolen i Helsinki, Finland) og gjorde gældende, at det ikke tilkom politiet i Helsinki at kontrollere deaktiveringen af de omhandlede våben, idet de omhandlede våben hidrørte fra Østrig, hvor de var blevet deaktiveret. For det første skulle politiet i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning 2015/2403 have anerkendt den af selskabet B udstedte deaktiveringsattest. For det andet havde A fremlagt oplysninger, der godtgjorde, at deaktiveringen af de omhandlede våben overholdt de krav, der er fastsat i bilag I til denne gennemførelsesforordning, nemlig en e-mailkorrespondance med det østrigske forsvars- og sportsministerium, hvori sidstnævnte bekræftede, at selskabet B, der er en våbenhandler, var en af de 16 kontrollerende enheder, der var udpeget af Østrig.

23

Poliisihallitus (politistyrelsen) gjorde gældende, at de omhandlede våben ikke kunne anses for deaktiverede, ikke blot fordi den foretagne deaktivering var ufuldstændig, men ligeledes fordi deaktiveringsattesten var blevet udstedt af selskabet B, som ikke er en kompetent myndighed som omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 3, stk. 1, og ikke er opført på den liste, som Kommissionen har udarbejdet i henhold til gennemførelsesforordningens artikel 3, stk. 3. Politiet i Helsinki anførte i denne henseende, at den myndighed, der for Østrig var opført på denne liste fra Kommissionen, ikke var selskabet B, men indenrigsministeriet.

24

Helsingin hallinto-oikeus (forvaltningsdomstolen i Helsinki) forkastede A’s søgsmål ved afgørelse af 26. juni 2019. Denne ret fandt nemlig, at det fremgik af artikel 3 og 8 i gennemførelsesforordning 2015/2403, at alene en deaktiveringsattest, der var udstedt af en kompetent kontrollerende enhed, der var opført på den af Kommissionen udarbejdede liste, kunne anses for at være i overensstemmelse med denne gennemførelsesforordning. Da der ikke var blevet fremlagt en deaktiveringsattest udstedt af en sådan enhed, kunne politiet i Helsinki foretage en teknisk undersøgelse af våbnene og beslaglægge dem.

25

A har iværksat appel ved Korkein hallinto-oikeus (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Finland), som er den forelæggende ret i den foreliggende sag.

26

Den forelæggende ret er i tvivl om fire forhold. For det første er den forelæggende ret af den opfattelse, at den ordning for gensidig anerkendelse, der er indført ved gennemførelsesforordning 2015/2403, mangler klarhed, for så vidt som den ikke fastsætter, om opførelsen på den liste, som Kommissionen har udarbejdet i henhold til denne gennemførelsesforordnings artikel 3, stk. 3, af et organ, der er udpeget af en medlemsstat, sker automatisk, eller om den følger af en udtrykkelig afgørelse fra Kommissionen.

27

For det andet ønsker den forelæggende ret oplyst, om en privatretlig juridisk person, såsom et erhvervsdrivende selskab, kan kvalificeres som en »kompetent myndighed« eller en »kontrollerende enhed« som omhandlet i del III i bilag I til direktiv 91/477 og artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning 2015/2403.

28

For det tredje er den forelæggende ret i tvivl om retsvirkningerne af offentliggørelsen af den liste over kontrollerende enheder, der er fastsat i denne gennemførelsesforordnings artikel 3, stk. 3. Selv om den forelæggende ret kunne anse offentliggørelsen for kun at have en informativ virkning, er den forelæggende ret dog tilbøjelig til at mene, at denne offentliggørelse har en konstitutiv virkning, således at en deaktiveringsattest skal udstedes af en kontrollerende enhed, der er behørigt udpeget, og hvis detaljerede oplysninger fremgår af den liste, som Kommissionen har udarbejdet i henhold til denne bestemmelse. Denne fortolkning er nemlig den mest egnede til at sikre EU-rettens ensartethed og forhindrer risikoen for forskellige fortolkninger af bestemmelserne om deaktivering af skydevåben mellem myndighederne i de forskellige medlemsstater.

29

Endelig og for det fjerde har Korkein hallinto-oikeus (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) – eftersom de østrigske myndigheder i en e-mail til A havde bekræftet at have udpeget selskabet B som »kontrollerende enhed« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning 2015/2403 – rejst spørgsmålet, om et sådant beviselement – med henblik på at afhjælpe den manglende angivelse af en enhed på den liste, som Kommissionen har offentliggjort i henhold til denne gennemførelsesforordnings artikel 3, stk. 3 – kan tillades for at godtgøre egenskaben af »kontrollerende enhed« som omhandlet i artikel 3, stk. 1 i den nævnte gennemførelsesforordning.

30

Under disse omstændigheder har Korkein hallinto-oikeus (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Når det drejer sig om overførsel af [deaktiverede] skydevåben inden for Unionen, og når der tages hensyn til bestemmelserne i Rådets direktiv [91/477] samt bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning [2015/2403], navnlig denne forordnings artikel 3, stk. 1:

31

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om del III i bilag I til direktiv 91/477 og artikel 3 i gennemførelsesforordning 2015/2403 er til hinder for, at en privatretlig juridisk person, såsom et erhvervsdrivende selskab, er omfattet af begrebet »kontrollerende enhed« som omhandlet i denne bestemmelses stk. 1, når denne juridiske person ikke er opført på den liste, som Kommissionen har offentliggjort i henhold til den nævnte bestemmelses stk. 3.

32

I første række skal det undersøges, om begrebet »kontrollerende enhed« som omhandlet i artikel 3 i gennemførelsesforordning 2015/2403 kan omfatte en privatretlig juridisk person, såsom et erhvervsdrivende selskab. I denne henseende – selv om del III i bilag I til direktiv 91/477 og den nævnte artikel 3 nævner begrebet »kompetent myndighed«, som i sidstnævnte bestemmelses stk. 1 betegnes som »kontrollerende enhed« – præciserer ingen af disse bestemmelser eller andre bestemmelser i dette direktiv eller i denne gennemførelsesforordning, hvad der skal forstås ved »kompetent myndighed« og »kontrollerende enhed«.

33

På denne baggrund skal disse begreber – idet disse bestemmelser for så vidt angår disse begreber ikke indeholder nogen henvisning til national ret – anses for selvstændige EU-retlige begreber med henblik på at sikre en ensartet fortolkning i samtlige medlemsstater.

34

I denne sammenhæng skal der mindes om, at fastlæggelsen af betydningen og rækkevidden af udtryk, som ikke er defineret i EU-retten, skal ske efter deres normale betydning i sædvanlig sprogbrug, idet der tages hensyn til den sammenhæng, hvori udtrykkene anvendes, og de mål, der forfølges med den lovgivning, som de udgør en del af (jf. i denne retning dom af 21.3.2019, Falck Rettungsdienste og Falck, C-465/17, EU:C:2019:234, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).

35

Hvad indledningsvis angår ordlyden af disse bestemmelser skal det bemærkes, at artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning 2015/2403 samt del III i bilag I til direktiv 91/477 fastsætter, at medlemsstaterne udpeger en »kompetent myndighed« – benævnt »kontrollerende enhed« i denne gennemførelsesforordning – med henblik på at kontrollere, at deaktiveringen af et skydevåben er blevet udført i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er fastsat i bilag I til den nævnte gennemførelsesforordning, og dermed for at sikre, at de ændringer, der er tilført et skydevåben, gør det definitivt ubrugeligt.

36

Begrebet »myndighed« eller »enhed« skal i deres normale betydning forstås således, at de henviser til enhver enhed, der er tillagt en beføjelse af en vis art, således at en sådan enheds offentligretlige eller privatretlige karakter er uden relevans. Selv om det fremgår af artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning 2015/2403, at denne »enhed« har til formål at »kontrollere«, er en sådan præcisering kun vejledende for arten af den beføjelse, som denne enhed udøver, dvs. en beføjelse til at kontrollere tilstedeværelsen af en deaktivering af skydevåbnet, der er foretaget i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag I til denne gennemførelsesforordning og i givet fald en beføjelse til at udstede en deaktiveringsattest i overensstemmelse med den nævnte gennemførelsesforordnings artikel 3, stk. 4, præciserer bestemmelsen ikke den offentligretlige eller den privatretlige karakter af den nævnte enhed.

37

Det kan derimod ikke udledes af disse betragtninger, at disse begreber nødvendigvis er omfattet af begrebet »offentligt organ«, som specifikt henviser til staten, lokale og territoriale myndigheder og organer, som er dannet af staten eller disse myndigheder for at opfylde behov af almen interesse (jf. i denne retning dom af 24.9.2020, NMI Technologietransfer, C-516/19, EU:C:2020:754, præmis 47).

38

Det følger heraf, at såvel offentlige som private enheder kan være omfattet af begreberne »kompetent myndighed« og »kontrollerende enhed« i denne gennemførelsesforordnings artikel 3, stk. 1, og del III i bilag I til direktiv 91/477, således at en privatretlig juridisk person, som f.eks. et erhvervsdrivende selskab som det i hovedsagen omhandlede, kan udgøre en sådan »kompetent myndighed« eller en sådan »kontrollerende enhed«.

39

Denne fortolkning underbygges af den sammenhæng, hvori artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning 2015/2403 indgår. Mens denne gennemførelsesforordnings artikel 2 fastsætter, at deaktiveringen af skydevåben skal udføres af offentlige eller private enheder eller af enkeltpersoner, der er bemyndiget hertil i henhold til national lovgivning, fastsætter denne gennemførelsesforordnings artikel 3, stk. 2, nemlig, at i det tilfælde, hvor en kontrollerende enhed ligeledes har funktionen vedrørende deaktivering af skydevåben, skal medlemsstaterne sikre en klar adskillelse af opgaverne og de personer, der udfører dem, inden for denne enhed. Det fremgår således af en samlet læsning af den nævnte gennemførelsesforordnings artikel 2 og artikel 3, stk. 2, at kontrolopgaven vedrørende deaktiveringen af et skydevåben kan tillægges en privatretlig juridisk person.

40

Endelig støtter de formål, der forfølges med direktiv 91/477 og gennemførelsesforordning 2015/2403, denne fortolkning.

41

Det fremgår således af første betragtning til direktiv 2008/51, at direktiv 91/477 havde til formål at sikre en ligevægt mellem tilstedeværelsen af en vis fri bevægelighed for visse skydevåben og nødvendigheden af at regulere denne frihed ved hjælp af visse sikkerhedsgarantier, der er tilpasset disse genstandes karakter, med henblik på at sikre et højt niveau af offentlige sikkerhed (jf. i denne retning dom af 23.1.2018, Buhagiar m.fl., C-267/16, EU:C:2018:26, præmis 49-52).

42

Disse garantier kommer for det første til udtryk i 12. betragtning til direktiv 2008/51 ved kravet om, at medlemsstaterne skal føre streng kontrol med våbenhandlere, navnlig ved at kontrollere våbenhandleres faglige integritet og kvalifikationer.

43

For det andet har lovgiver, som det fremgår af 15. betragtning til dette direktiv, haft til hensigt at lette sporingen af skydevåben og effektivt bekæmpe ulovlig handel og fremstilling af skydevåben samt dele og ammunition hertil ved at fremme udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne.

44

For det tredje fremgår det af anden og tredje betragtning til gennemførelsesforordning 2015/2403, at det for at imødegå risikoen for reaktivering af ukorrekt deaktiverede skydevåben påhviler medlemsstaterne at udpege en kontrollerende enhed, der skal kontrollere og attestere, at de ændringer, der er tilført et skydevåben, gør det definitivt ubrugeligt, dvs. at alle væsentlige dele af dette skydevåben i overensstemmelse med del III, litra a), i bilag I til direktiv 91/477 er gjort definitivt ubrugelige og umulige at fjerne, udskifte eller ændre med henblik på reaktivering af skydevåbnet.

45

Det følger heraf, at henset til den risiko for den offentlige sikkerhed, som deaktiverede skydevåben udgør, kan disse skydevåbens frie bevægelighed kun sikres ved en streng regulering af betingelserne vedrørende deres deaktivering og ved forsikring om, at dette er sket i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag I til gennemførelsesforordning 2015/2403, hvilket det tilkommer den kontrollerende enhed, der er udpeget af den pågældende medlemsstat, at kontrollere.

46

Som generaladvokaten har anført i punkt 43-49 i forslaget til afgørelse, kan det imidlertid ikke antages, at udpegelsen af en privatretlig juridisk person som »kontrollerende enhed« – der har til opgave at kontrollere, at deaktivering af skydevåben er foretaget i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag I til denne gennemførelsesforordning og at udstede af den tilsvarende attest – i sig selv kan bringe de formål, der forfølges med det nævnte direktiv og den nævnte gennemførelsesforordning, i fare, når denne udpegelse ledsages af en streng kontrol af denne juridiske person foretaget af de kompetente offentlige myndigheder i den pågældende medlemsstat, hvilket bl.a. – når der som i hovedsagen er tale om en våbenhandler – vedrører kontrol af våbenhandlerens faglige integritet og kvalifikationer.

47

I anden række skal det undersøges, om den i denne bestemmelse nævnte kompetente myndighed for at kunne kvalificeres som en »kontrollerende enhed« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning 2015/2403 ligeledes skal være opført på den liste, som Kommissionen offentliggør i henhold til denne artikel 3, stk. 3.

48

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det i henhold til denne gennemførelsesforordnings artikel 3, stk. 1, påhviler medlemsstaterne at udpege deres kontrollerende enhed, mens denne artikel 3, stk. 3, fastsætter, at Kommissionen på sit websted offentliggør en liste over de kontrollerende enheder, som er udpeget af medlemsstaterne, samt detaljerede oplysninger om de kontrollerende enheder, såsom deres symbol og kontaktoplysninger.

49

Det fremgår desuden af den nævnte gennemførelsesforordnings artikel 8, at medlemsstaterne underetter Kommissionen om enhver foranstaltning, de vedtager på det område, der er omfattet af gennemførelsesforordning 2015/2403.

50

Det følger af en samlet læsning af disse bestemmelser, at det påhviler hver medlemsstat under overholdelse af princippet om loyalt samarbejde straks at underrette Kommissionen om ikke blot detaljerede oplysninger om den kontrollerende enhed, som medlemsstaten har udpeget, samt denne enheds symbol og kontaktoplysninger, men ligeledes at underrette om enhver ændring, der påvirker disse oplysninger, således at den liste, der er forudsat i denne gennemførelsesforordnings artikel 3, stk. 3, konstant ajourføres og er fuldstændig.

51

Som anført i denne doms præmis 43, har EU-lovgiver nemlig haft til hensigt at fremme udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne med henblik på at lette sporingen af skydevåben og effektivt at bekæmpe ulovlig handel og fremstilling af skydevåben samt dele og ammunition hertil.

52

Når deaktiverede skydevåben overføres inden for Unionen, fastsætter artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning 2015/2403 i øvrigt, at medlemsstaterne skal anerkende deaktiveringsattester, der er udstedt af en anden EU-medlemsstat, hvis disse attester opfylder kravene i denne gennemførelsesforordning.

53

I denne henseende er udarbejdelsen og ajourføringen af den liste, der er forudsat i artikel 3, stk. 3, i gennemførelsesforordning 2015/2403, af central betydning, og det er derfor afgørende, at denne liste retvisende angiver alle de »kontrollerende enheder«, der er udpeget af medlemsstaterne, og at de oplysninger, som listen indeholder, straks ajourføres. Formålet med udarbejdelsen af denne liste er netop at gøre det muligt for kontrolmyndighederne i den stat, hvortil de deaktiverede skydevåben overføres, ved hjælp af et enkelt, umiddelbart og effektivt offentliggørelsesinstrument at sikre sig, at den enhed, der har udstedt de omhandlede deaktiveringsattester, er en »kontrollerende enhed« som omhandlet i denne gennemførelsesforordnings artikel 3, stk. 1.

54

Det skal derfor fastslås, at opførelsen af en »kontrollerende enhed« på den af Kommissionen udarbejdede liste – som forudsætter, at hver medlemsstat i overensstemmelse med artikel 8 i gennemførelsesforordning 2015/2403 underretter Kommissionen om de oplysninger, der er nævnt i denne gennemførelsesforordnings artikel 3, stk. 3 – udgør en formel betingelse, der skal overholdes, for at en privatretlig juridisk person, såsom et erhvervsdrivende selskab, kan anses for en »kontrollerende enhed« som omhandlet i bilag I, del III, til direktiv 91/477 og i den nævnte gennemførelsesforordnings artikel 3.

55

Det følger heraf, at oplysninger, der hidrører fra en enhed, der er opført på denne liste, hvoraf det følger, at den medlemsstat, hvortil enheden hører, har udpeget en anden enhed, der ikke er opført på den nævnte liste, som »kontrollerende enhed«, ikke er tilstrækkelige til at godtgøre, at denne sidstnævnte enhed udgør en »kontrollerende enhed« som omhandlet i bilag I, del III, litra a), i direktiv 91/477 og artikel 3 i gennemførelsesforordning 2015/2403.

56

Alene den fortolkning af begrebet »kontrollerende enhed«, der fremgår af denne doms præmis 54, gør det muligt for kontrolmyndighederne i den stat, hvortil de deaktiverede skydevåben overføres, umiddelbart og effektivt at kunne kontrollere identiteten på den kontrollerende enhed, der har udstedt en deaktiveringsattest, og dermed bevare et højt niveau af offentlig sikkerhed ved at sikre sig, at skydevåben deaktiveres, og ved at sikre sig mod enhver risiko for en reaktivering af ukorrekt deaktiverede skydevåben.

57

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at del III i bilag I til direktiv 91/477 og artikel 3 i gennemførelsesforordning 2015/2403 skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for, at en privatretlig juridisk person, såsom et erhvervsdrivende selskab, er omfattet af begrebet »kontrollerende enhed« som omhandlet i denne bestemmelses stk. 1, når denne juridiske person er opført på den liste, som Kommissionen har offentliggjort i henhold til denne gennemførelsesforordnings artikel 3, stk. 3.

58

Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om del III i bilag I til direktiv 91/477 og artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning 2015/2403 skal fortolkes således, at når en attest for deaktiverede skydevåben er blevet udstedt af en kontrollerende enhed, der er udpeget af en medlemsstat, er den medlemsstat, hvortil det deaktiverede skydevåben overføres, forpligtet til at anerkende den nævnte attest.

59

Det bemærkes, at gennemførelsesforordningens artikel 7, stk. 2, bestemmer, at medlemsstaterne skal anerkende deaktiveringsattester, der er udstedt af en anden EU-medlemsstat, hvis disse attester opfylder kravene i den nævnte gennemførelsesforordning.

60

Det fremgår af denne bestemmelses ordlyd, at anerkendelsen af en attest udstedt af en »kontrollerende enhed«, således som generaladvokaten har anført i punkt 73 og 74 i forslaget til afgørelse, hverken er automatisk eller ubetinget, eftersom anerkendelsen er betinget af, at denne attest opfylder de krav, der er fastsat i den nævnte gennemførelsesforordning.

61

Som anført i denne doms præmis 41, skal den frie bevægelighed for genstande som skydevåben med henblik på at sikre et højt niveau af den offentlige sikkerhed begrænses af garantier, der er tilpasset karakteren af disse genstande, hvilket, som anført i denne doms præmis 44, betyder, at det er nødvendigt at imødegå risikoen for reaktivering af ukorrekt deaktiverede skydevåben ved at sikre, at alle væsentlige dele af disse våben er gjort definitivt ubrugelige og umulige at fjerne, udskifte eller ændre med henblik på reaktivering af skydevåbnene.

62

Med henblik herpå kan myndighederne i den medlemsstat, hvortil et deaktiveret skydevåben overføres, ud over kontrollen med de yderligere deaktiveringsforanstaltninger, der eventuelt er vedtaget i henhold til artikel 6 i gennemførelsesforordning 2015/2403, foretage en række kontroller i forbindelse med fremlæggelsen af dette våben og den ledsagende deaktiveringsattest.

63

I denne henseende er det for det første, således som det fremgår af denne doms præmis 57, vigtigt, at denne deaktiveringsattest er udstedt af en »kontrollerende enhed«, der er udpeget af en medlemsstat, og som er opført på den liste, som Kommissionen har offentliggjort i henhold til denne gennemførelsesforordnings artikel 3, stk. 3.

64

For det andet kræver artikel 3, stk. 4, i gennemførelsesforordning 2015/2403, at den udstedte deaktiveringsattest skal overholde modelformularen i bilag III til denne gennemførelsesforordning, og at oplysningerne heri ikke blot skal være affattet på det sprog, der tales i den medlemsstat, hvor attesten er udstedt, men ligeledes på engelsk.

65

For det tredje fremgår det ligeledes af den nævnte gennemførelsesforordnings artikel 3, stk. 4, at udstedelsen af denne attest er betinget af, at deaktiveringen af skydevåbnet er udført i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag I til gennemførelsesforordning 2015/2403. Udstedelsen af den nævnte attest har derfor specifikt til formål at konkretisere den kontrollerende enheds konstatering af, at deaktiveringsforanstaltningerne er blevet udført i overensstemmelse med disse tekniske specifikationer, med det formål at sikre, at de væsentlige dele af et skydevåben er blevet gjort definitivt ubrugelige og umulige at fjerne, udskifte eller ændre med henblik på reaktivering af skydevåbnet.

66

I denne sammenhæng er de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvortil et deaktiveret skydevåben overføres, således som generaladvokaten har anført i punkt 88 i forslaget til afgørelse, ikke forpligtet til at anerkende en deaktiveringsattest, der er udstedt af en kontrollerende enhed, der er udpeget af en anden medlemsstat, og som ledsager dette våben, hvis disse myndigheder i forbindelse med en summarisk undersøgelse af det omhandlede våben konstaterer, at denne attest åbenbart ikke opfylder de krav, der er fastsat i denne gennemførelsesforordning.

67

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at del III i bilag I til direktiv 91/477 og artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning 2015/2403 skal fortolkes således, at når en attest for deaktiverede skydevåben er blevet udstedt af en »kontrollerende enhed«, er den medlemsstat, hvortil det deaktiverede skydevåben overføres, forpligtet til at anerkende den nævnte attest, medmindre denne medlemsstats kompetente myndigheder i forbindelse med en summarisk undersøgelse af det omhandlede skydevåben konstaterer, at denne attest åbenbart ikke opfylder de krav, der er fastsat i denne gennemførelsesforordning.

68

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret: