Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CA0687

Sag C-687/21, MediaMarktSaturn: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 25. januar 2024 — BL mod MediaMarktSaturn Hagen-Iserlohn GmbH, tidligere Saturn Electro-Handelsgesellschaft mbH Hagen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Hagen — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – forordning (EU) 2016/679 – fortolkning af artikel 5, 24, 32 og 82 – vurdering af gyldigheden af artikel 82 – afvisning af anmodningen om vurderingen af gyldigheden – ret til erstatning for skade forvoldt af behandling af sådanne oplysninger, der overtræder denne forordning – videregivelse af oplysninger til en uautoriseret tredjemand på grund af en fejl begået af den dataansvarliges medarbejdere – vurdering af, om de beskyttelsesforanstaltninger, som den dataansvarlige har gennemført, er passende – kompenserende funktion opfyldt ved retten til erstatning – betydning af overtrædelsens grovhed – nødvendigheden af at godtgøre, at der foreligger en skade forvoldt af den nævnte overtrædelse – begrebet »immateriel skade«)

EUT C, C/2024/1993, 18.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1993/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1993/oj

European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie C


C/2024/1993

18.3.2024

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 25. januar 2024 — BL mod MediaMarktSaturn Hagen-Iserlohn GmbH, tidligere Saturn Electro-Handelsgesellschaft mbH Hagen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Hagen — Tyskland)

(Sag C-687/21 (1), MediaMarktSaturn)

(Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - forordning (EU) 2016/679 - fortolkning af artikel 5, 24, 32 og 82 - vurdering af gyldigheden af artikel 82 - afvisning af anmodningen om vurderingen af gyldigheden - ret til erstatning for skade forvoldt af behandling af sådanne oplysninger, der overtræder denne forordning - videregivelse af oplysninger til en uautoriseret tredjemand på grund af en fejl begået af den dataansvarliges medarbejdere - vurdering af, om de beskyttelsesforanstaltninger, som den dataansvarlige har gennemført, er passende - kompenserende funktion opfyldt ved retten til erstatning - betydning af overtrædelsens grovhed - nødvendigheden af at godtgøre, at der foreligger en skade forvoldt af den nævnte overtrædelse - begrebet »immateriel skade«)

(C/2024/1993)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Hagen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: BL

Sagsøgt: MediaMarktSaturn Hagen-Iserlohn GmbH, tidligere Saturn Electro-Handelsgesellschaft mbH Hagen

Konklusion

1)

Artikel 5, 24, 32 og 82 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), sammenholdt med hinanden,

skal fortolkes således, at

den omstændighed, at den dataansvarliges medarbejdere fejlagtigt har udleveret et dokument, der indeholder personoplysninger, til en uautoriseret tredjemand — i forbindelse med et erstatningssøgsmål på grundlag af denne artikel 82 — ikke i sig selv er tilstrækkelig til at fastslå, at de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som den pågældende dataansvarlige har gennemført, ikke var »passende« som omhandlet i denne artikel 24 og 32.

2)

Artikel 82, stk. 1, i forordning 2016/679

skal fortolkes således, at

den ret til erstatning, der er fastsat i denne bestemmelse, navnlig i tilfælde af immateriel skade, opfylder en kompenserende funktion, og ikke en straffende funktion, da en økonomisk erstatning på grundlag af den nævnte bestemmelse skal gøre det muligt fuldstændigt at kompensere den skade, der konkret er lidt på grund af overtrædelsen af denne forordning.

3)

Artikel 82 i forordning 2016/679

skal fortolkes således, at

denne artikel ikke kræver, at der med henblik på erstatning for en skade på grundlag af denne bestemmelse tages hensyn til graden af grovhed af den dataansvarliges overtrædelse.

4)

Artikel 82, stk. 1, i forordning 2016/679

skal fortolkes således, at

den person, der fremsætter et erstatningskrav i henhold til denne bestemmelse, er forpligtet til ikke alene at godtgøre en overtrædelse af denne forordnings bestemmelser, men ligeledes, at denne overtrædelse har forvoldt vedkommende materiel eller immateriel skade.

5)

Artikel 82, stk. 1, i forordning 2016/679

skal fortolkes således, at

i det tilfælde, hvor et dokument, der indeholder personoplysninger, er blevet udleveret til en uautoriseret tredjemand, som bevisligt ikke har fået kendskab til disse oplysninger, kan en »immateriel skade« som omhandlet i denne bestemmelse ikke udgøres af den blotte omstændighed, at den registrerede frygter, at der efter denne videregivelse, som har gjort det muligt at lave en kopi af det nævnte dokument, inden det er blevet returneret, vil ske en udbredelse eller endog misbrug af den pågældendes oplysninger i fremtiden.


(1)   EUT C 64 af 7.2.2022.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1993/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top