1)

Artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige vilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at den nationale ret, der skal tage stilling til en anmodning om udstedelse af et betalingspålæg, og hvor forbrugeren, der er skyldner, ikke deltager i sagen før udstedelsen af dette betalingspålæg, er forpligtet til ex officio at undlade at anvende et urimeligt vilkår i den forbrugerkreditaftale, der er indgået mellem forbrugeren og den pågældende erhvervsdrivende, hvorpå en del af det påberåbte krav er støttet. I dette tilfælde har denne ret mulighed for delvist at forkaste denne anmodning på betingelse af, at denne kontrakt kan opretholdes uden nogen anden ændring, revision eller tilføjelse, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve.

2)

Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at selv om denne bestemmelse forpligter den nationale ret, der skal behandle en anmodning om et betalingspålæg, til at drage alle konsekvenser af et vilkår, når der i henhold til national ret konstateres, at et vilkår i en forbrugerkreditaftale, der er indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, er urimeligt, for at sikre, at denne forbruger ikke er bundet heraf, pålægger den i princippet ikke retten ex officio at modregne den betaling, der er foretaget på grundlag af dette vilkår, i det skyldige restbeløb, der skal betales i henhold til forbrugerkreditaftalen, med forbehold for iagttagelse af ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet.

3)

Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at i et tilfælde, hvor den nationale ret, der har fået forelagt en anmodning om udstedelse af et betalingspåbud, i medfør af denne bestemmelse, set i lyset af ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, er forpligtet til ex officio at foretage en modregning mellem den betaling, der er foretaget på grundlag af et urimeligt kontraktvilkår i en forbrugerkreditaftale, og det skyldige restbeløb, der skal betales i henhold til forbrugerkreditaftalen, er denne ret forpligtet til at undlade at anvende den modsatrettede retspraksis fra en højere retsinstans.