EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020TN0552

Sag T-552/20: Sag anlagt den 2. september 2020 — MD mod Kommissionen

OJ C 371, 3.11.2020, p. 18–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

3.11.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/18


Sag anlagt den 2. september 2020 — MD mod Kommissionen

(Sag T-552/20)

(2020/C 371/21)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: MD (ved advokat A. Ricci)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er anlagt til prøvelse af afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 14 i forfremmelsesåret 2019 (administrativ meddelelse nr. 32-2019 af 14.11.2019).

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Første anbringende om utilstrækkelig begrundelse af afgørelsen om afslag på sagsøgerens klage. Sagsøgeren har i denne henseende gjort følgende gældende:

I afgørelsen om afslag på klagen har ansættelsesmyndigheden undladt at angive den individuelle og relevante begrundelse for afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren.

Der er en fuldstændig mangel på begrundelse for så vidt angår det andet klagepunkt (tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, navnlig i forbindelse med den sammenlignende bedømmelse).

Hvad angår det tredje klagepunkt er begrundelsen utilstrækkelig (tilsidesættelse af vedtægtens artikel 6, stk. 2).

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 45, navnlig henset til at der ikke er foretaget en egentlig sammenligning af tjenestemændenes fortjenesterne. Sagsøgeren har i denne henseende gjort følgende gældende:

Der er begået en åbenlys fejl med hensyn til, hvor stort et ansvar sagsøgeren har haft under hele den omhandlede periode sammenlignet med det ansvar, som de andre forfremmede, der er nævnt i stævningen, har haft.

Der er foretaget et åbenbart urigtig skøn i forbindelse med vurderingen af kriteriet om brug af et andet sprog ud over modersmålet i forbindelse med sagsøgerens udførelse af sit hverv sammenlignet med de andre forfremmede, der er nævnt i stævningen.

3.

Tredje anbringende om, at der foreligger forskelsbehandling på grund af alder med hensyn til den angivelige »effektive virkning« af enhver forfremmelse. Sagsøgeren har i denne henseende gjort følgende gældende:

Den påståede begrundelse for afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren er baseret på den omstændighed, at der for sagsøgeren ikke er nogen finansiel fordel at drage af selve forfremmelsen på grund af sagsøgerens alder, idet sagsøgeren snart skal pensioneres.

Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder er ikke overholdt, og blandt de subsidiære kriterier er der anvendt et ulovligt økonomisk kriterium.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 6, stk. 2. Sagsøgeren har i denne henseende gjort følgende gældende:

Der er ikke taget hensyn til, at den gennemsnitlige forfremmelse til lønklasse AD 14 sker hver femte år.

Oplysningerne vedrørende overholdelse af artikel 6, stk. 2, er hverken meddelt sagsøgeren eller Kommissionens personale.

I betragtning af den særlige kontekst påhviler det den sagsøgte institution at løfte bevisbyrden.


Top