—

I afgørelsen om afslag på klagen har ansættelsesmyndigheden undladt at angive den individuelle og relevante begrundelse for afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren.

—

Der er en fuldstændig mangel på begrundelse for så vidt angår det andet klagepunkt (tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, navnlig i forbindelse med den sammenlignende bedømmelse).

—

Hvad angår det tredje klagepunkt er begrundelsen utilstrækkelig (tilsidesættelse af vedtægtens artikel 6, stk. 2).

—

Der er begået en åbenlys fejl med hensyn til, hvor stort et ansvar sagsøgeren har haft under hele den omhandlede periode sammenlignet med det ansvar, som de andre forfremmede, der er nævnt i stævningen, har haft.

—

Der er foretaget et åbenbart urigtig skøn i forbindelse med vurderingen af kriteriet om brug af et andet sprog ud over modersmålet i forbindelse med sagsøgerens udførelse af sit hverv sammenlignet med de andre forfremmede, der er nævnt i stævningen.

—

Den påståede begrundelse for afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren er baseret på den omstændighed, at der for sagsøgeren ikke er nogen finansiel fordel at drage af selve forfremmelsen på grund af sagsøgerens alder, idet sagsøgeren snart skal pensioneres.

—

Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder er ikke overholdt, og blandt de subsidiære kriterier er der anvendt et ulovligt økonomisk kriterium.

—

Der er ikke taget hensyn til, at den gennemsnitlige forfremmelse til lønklasse AD 14 sker hver femte år.

—

Oplysningerne vedrørende overholdelse af artikel 6, stk. 2, er hverken meddelt sagsøgeren eller Kommissionens personale.

—

I betragtning af den særlige kontekst påhviler det den sagsøgte institution at løfte bevisbyrden.