This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62020TN0170
Case T-170/20: Action brought on 18 March 2020 — Rochefort v Parliament
Sag T-170/20: Sag anlagt den 18. marts 2020 — Rochefort mod Parlamentet
Sag T-170/20: Sag anlagt den 18. marts 2020 — Rochefort mod Parlamentet
EUT C 191 af 8.6.2020, p. 26–27
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
8.6.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 191/26 |
Sag anlagt den 18. marts 2020 — Rochefort mod Parlamentet
(Sag T-170/20)
(2020/C 191/35)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Robert Rochefort (Paris, Frankrig) (ved advokaterne M. Stasi, J. Teheux og J. Rikkers)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
— |
Europa-Parlamentets generalsekretærs afgørelse af 17. december 2019 annulleres. |
— |
Debetnota nr. 7000000069 af 22. januar 2020 til inddrivelse af 61 423,40 EUR annulleres. |
— |
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet til prøvelse af Europa-Parlamentets generalsekretærs afgørelse af 17. december 2019 om inddrivelse af uberettiget udbetalte beløb til parlamentarisk assistance og den hertil knyttede debetnota har sagsøgeren fremsat fire anbringender.
1. |
Det første anbringende vedrører utilstrækkelig begrundelse af den anfægtede afgørelse, idet Europa-Parlamentets generalsekretærs argumenter er uklare, og idet det ikke angives, i hvilket omfang de indleverede dokumenter ikke udgør dokumentation for arbejde. |
2. |
Det andet anbringende vedrører omvending af bevisbyrden. Det er i denne forbindelse sagsøgerens opfattelse, at det ikke påhviler ham at bevise, at hans parlamentariske assistent har udført arbejde, men at det tværtimod påhviler Parlamentet at bevise det modsatte. |
3. |
Det tredje anbringende vedrører et urigtigt skøn i den anfægtede afgørelse, idet de faktiske omstændigheder, som er lagt til grund af Europa-Parlamentets generalsekretær, er unøjagtige. |
4. |
Det fjerde anbringende vedrører proportionalitetsprincippet, for så vidt som det beløb, der kræves af sagsøgeren, forudsætter, at den parlamentariske assistent aldrig skulle have arbejdet for sagsøgeren. |