EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020TJ0203

Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 22. september 2021 (uddrag).
Maher Al-Imam mod Rådet for Den Europæiske Union.
Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – urigtigt skøn – proportionalitet – ejendomsret – skadelige følger på omdømmet.
Sag T-203/20.

Court reports – general – 'Information on unpublished decisions' section

ECLI identifier: ECLI:EU:T:2021:605

 RETTENS DOM (Fjerde Afdeling)

22. september 2021 ( *1 )

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – urigtigt skøn – proportionalitet – ejendomsret – skadelige følger på omdømmet«

I sag T-203/20,

Maher Al-Imam, Damaskus (Syrien), ved advokat M. Brillat,

sagsøger,

mod

Rådet for Den Europæiske Union ved V. Piessevaux og M.-C. Cadilhac, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

angående et søgsmål anlagt i henhold til dels artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2013, L 147, s. 14), af Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og om ophævelse af forordning (EU) nr. 442/2011 (EUT 2012, L 16, s. 1), af Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2020/212 af 17. februar 2020 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2020, L 43I, s. 6), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/211 af 17. februar 2020 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2020, L 43I, s. 1), af Rådets afgørelse (FUSP) 2020/719 af 28. maj 2020 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2020, L 168, s. 66) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/716 af 28. maj 2020 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2020, L 168, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren, dels artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af disse retsakter,

har

RETTEN (Fjerde Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, S. Gervasoni, og dommerne R. Frendo og J. Martín y Pérez de Nanclares (refererende dommer),

justitssekretær: E. Coulon,

afsagt følgende

Dom ( 1 )

I. Tvistens baggrund og de faktiske omstændigheder efter søgsmålets anlæggelse

[udelades]

A. Om den oprindelige opførelse af sagsøgerens navn på listerne i bilag I til afgørelse 2013/255 og i bilag II til forordning nr. 36/2012

12

Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2020/212 af 17. februar 2020 om gennemførelse af afgørelse 2013/255 (EUT 2020, L 43I, s. 6) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/211 af 17. februar 2020 om gennemførelse af forordning nr. 36/2012 (EUT 2020, L 43I, s. 1) (herefter samlet »de oprindelige retsakter«) blev sagsøgerens navn indsat i række 289 i tabel A i listerne over navnene på personer, enheder og organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i bilag I til afgørelse 2013/255 og i bilag II til forordning nr. 36/2012 (herefter samlet »de omhandlede lister«), med angivelse af følgende begrundelse:

»Førende forretningsmand, som driver virksomhed i Syrien og har forretningsinteresser inden for turisme, telekommunikation og fast ejendom. Mahir BurhanEddine Al-Imam drager som generaldirektør for den regimestøttede [Telsa Group LLC] samt Castro LLC og gennem sine andre forretningsinteresser fordel af regimet og støtter dets finansierings- og lobbypolitik samt dets byggepolitik.«

[udelades]

B. Om opretholdelsen af sagsøgerens navn på de omhandlede lister

21

Den 28. maj 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/719 om ændring af afgørelse 2013/255 (EUT 2020, L 168, s. 66) og gennemførelsesforordning (EU) 2020/716 om gennemførelse af forordning nr. 36/2012 (EUT 2020, L 168, s. 1) (herefter samlet »opretholdelsesretsakterne«). I medfør af opretholdelsesretsakterne blev anvendelsen af afgørelse 2013/255 forlænget indtil den 1. juni 2021. Sagsøgerens navn blev opretholdt i række 289 i de omhandlede listers tabel A med samme begrundelse som den, der var blevet anført i de oprindelige retsakter.

[udelades]

II. Retsforhandlinger og parternes påstande

24

Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 18. april 2020 har sagsøgeren anlagt nærværende søgsmål med påstand om annullation af afgørelse 2013/255, forordning nr. 36/2012 og de oprindelige retsakter, for så vidt som disse retsakter vedrører ham.

25

Samme dag fremsatte sagsøgeren i medfør af artikel 67, stk. 2, i Rettens procesreglement en anmodning om, at sagen blev pådømt forud for andre, hvilken anmodning blev afslået ved afgørelse afsagt af afdelingsformanden for Rettens Fjerde Afdeling den 4. juni 2020.

26

Den 23. april 2020 indgav sagsøgeren en anmodning om anonymitet i henhold til procesreglementets artikel 66, som blev afslået ved Rettens afgørelse af 15. juni 2020, eftersom de omhandlede oplysninger, navnlig identifikationsoplysningerne, fremgik af de anfægtede afgørelser, der selv var blevet offentliggjort i EU-Tidende og derfor var blevet offentligt tilgængelige. Afgørelsen om afslag på anmodningen om anonymitet var derimod ikke til hinder for, at anmodningen om udeladelse af økonomiske oplysninger og oplysninger vedrørende tredjemand blev imødekommet.

27

Ved procesdokument indleveret til Rettens Justitskontor den 24. juli 2020 har sagsøgeren på grundlag af procesreglementets artikel 86 tilpasset stævningen, således at der herved ligeledes er nedlagt påstand om annullation af opretholdelsesretsakterne, for så vidt som disse retsakter vedrører ham.

28

Rådet har indleveret svarskrift til Rettens Justitskontor den 27. juli 2020.

29

Den 10. september 2020 har Rådet indleveret sine bemærkninger til anmodningen om tilpasning til Rettens Justitskontor.

30

Replikken og duplikken er blevet indleveret henholdsvis den 14. september 2020 og den 26. oktober 2020.

31

Retsforhandlingernes skriftlige del er blevet afsluttet den 26. oktober 2020.

32

Som led i de foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, der er fastsat i procesreglementets artikel 89, stk. 3, litra a), har Retten den 10. marts 2021 anmodet parterne om at besvare en række spørgsmål. Parterne har efterkommet denne anmodning inden for den fastsatte frist.

33

Da ingen af parterne har anmodet om afholdelse af retsmøde inden for den fastsatte frist, har Retten (Fjerde Afdeling) den 26. maj 2021 på forslag fra den refererende dommer besluttet at træffe afgørelse, uden at retsforhandlingerne omfatter en mundtlig del.

34

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålet antages til realitetsbehandling.

Det fastslås, at afgørelse 2013/255, forordning nr. 36/2012, de oprindelige retsakter og opretholdelsesretsakterne er ulovlige, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Følgelig annulleres afgørelse 2013/255, forordning nr. 36/2012, de oprindelige retsakter og opretholdelsesretsakterne, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

For det første tilpligtes Rådet at betale sagsøgeren dels et beløb på 10000 EUR, dels et beløb på 15000 EUR om ugen fra og med den 18. februar 2020 i erstatning for henholdsvis den økonomiske skade og den ikke-økonomiske skade, som han har lidt som følge af vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger over for ham, og for det andet tilpligtes Rådet at erstatte enhver fremtidig skade, som han måtte lide som følge af vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger over for ham.

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

35

Hvad angår de tre erstatningskrav, som sagsøgeren har fremsat, har sidstnævnte i replikken præciseret, at med henblik på fastsættelsen af det krævede erstatningsbeløb bør tidspunktet for udløbet af den relevante periode være datoen for afsigelsen af Rettens dom.

36

Rådet har nedlagt følgende påstande:

Frifindelse i det hele.

Subsidiært, såfremt de oprindelige retsakter og opretholdelsesretsakterne (herefter samlet »de anfægtede retsakter«) annulleres for så vidt angår sagsøgeren, træffes der bestemmelse om, at virkningerne af gennemførelsesafgørelse 2020/212 og afgørelse 2020/719 opretholdes for så vidt angår sagsøgeren, indtil den delvise annullation af gennemførelsesforordning 2020/211 og 2020/716 får virkning.

Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

III. Retlige bemærkninger

[udelades]

B. Om annullationspåstanden

[udelades]

2.   Realiteten

[udelades]

a)   Om det første anbringende om en tilsidesættelse af retten til forsvar

[udelades]

1) Om det første led vedrørende en tilsidesættelse af retten til at blive hørt og retten til aktindsigt

[udelades]

ii) Efter offentliggørelsen af de oprindelige retsakter

– Om den fornyede gennemgang af de oprindelige retsakter

84

Hvad for det første angår de oprindelige retsakter har sagsøgeren i det væsentlige gjort gældende, at fristen for indgivelse af en anmodning om fornyet gennemgang og fremsættelse af bemærkninger var for kort, således at den ikke gav ham mulighed for at blive hørt på en hensigtsmæssig og effektiv måde. Denne frist begyndte at løbe den dag, hvor den i præmis 13 ovenfor nævnte meddelelse blev offentliggjort i EU-Tidende, dvs. den 18. februar 2020, og udløb på den i denne meddelelse angivne frist for indgivelse af den nævnte anmodning, dvs. den 1. marts 2020.

85

Sagsøgeren er endvidere af den opfattelse, at der er en uligevægt mellem den frist, som han fik til at indgive en anmodning om fornyet gennemgang og fremsætte bemærkninger, og perioden for Rådets behandling af den nævnte anmodning og de nævnte bemærkninger. Denne periode begyndte på datoen for udløbet af den nævnte frist, den 1. marts 2020, og sluttede på datoen for udløbet af den sidste forlængelse af afgørelse 2013/255 i henhold til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/806 af 17. maj 2019 (EUT 2019, L 132, s. 36), dvs. den 1. juni 2020.

86

Hvad for det andet angår opretholdelsesretsakterne har sagsøgeren i det væsentlige gjort gældende, at den omstændighed, at det fremgik af den meddelelse, som blev offentliggjort i EU-Tidende den 29. maj 2020, at hans eventuelle bemærkninger ville blive taget i betragtning med henblik på den efterfølgende årlige fornyede gennemgang af de omhandlede lister i stedet for at blive genstand for en umiddelbar vurdering, ikke er i overensstemmelse med retten til at blive hørt.

87

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at den omstændighed, at Rådet beslutter at gennemgå de omhandlede lister én gang om året, ikke er i overensstemmelse med afgørelse 2013/255, som ændret ved afgørelse 2015/1836, og med forordning nr. 36/2012, som ændret ved forordning 2015/1828. Sagsøgeren har gjort gældende, at Rådet i overensstemmelse med artikel 32, stk. 4, i forordning nr. 36/2012, som ændret ved forordning 2015/1828, er forpligtet til at revidere de omhandlede lister med regelmæssige mellemrum og mindst hver 12. måned. Den årlige revision er således kun en del af den forpligtelse til fornyet gennemgang, der er fastsat i disse retsakter.

88

Rådet har bestridt sagsøgerens argumenter.

89

Hvad for det første angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerens ret til at blive hørt er blevet tilsidesat som følge af, at fristen for at indgive en anmodning om fornyet gennemgang var for kort, skal det indledningsvis bemærkes, at denne frist, der er ubestridt mellem parterne, var på otte arbejdsdage fra datoen for offentliggørelsen i EU-Tidende af den meddelelse, der er nævnt i præmis 13 ovenfor, dvs. den 18. februar 2020, indtil den i denne meddelelse fastsatte frist for indgivelse af den nævnte anmodning, dvs. den 1. marts 2020.

90

Dernæst skal det bemærkes, at det i henhold til artikel 32, stk. 3, i forordning nr. 36/2012 forholder sig således, at »[f]remsættes der bemærkninger eller forelægges der væsentlig ny dokumentation, tager Rådet sin afgørelse op til fornyet overvejelse og underretter den fysiske eller juridiske person, enheden eller organet herom«. Endvidere bliver det i nævnte artikels stk. 4 anført, at »[l]isterne i bilag II og IIa revideres med regelmæssige mellemrum og mindst hver 12. måned«. Det følger heraf, at forordning nr. 36/2012 ikke fastsætter nogen tidsgrænse for indgivelse af en anmodning om fornyet gennemgang eller fremsættelse af bemærkninger.

91

Der var således intet til hinder for, at sagsøgeren når som helst indgav en anmodning om fornyet gennemgang eller fremsatte bemærkninger i overensstemmelse med artikel 32, stk. 3, i forordning nr. 36/2012, som ændret ved forordning 2015/1828. Rådet har i denne henseende anført, at det reagerer på de nævnte bemærkninger uden at afvente udløbet af perioden på 12 måneder.

92

Det skal i øvrigt bemærkes, at forpligtelsen til at iagttage en rimelig frist ved gennemførelsen af administrative procedurer udgør et almindeligt EU-retligt princip, hvis overholdelse Unionens retsinstanser sikrer, og som i øvrigt er anført som en del af retten til god forvaltning i chartrets artikel 41, stk. 1 (jf. analogt dom af 11.4.2006, Angeletti mod Kommissionen, T-394/03, EU:T:2006:111, præmis 162, og af 6.12.2012, Füller-Tomlinson mod Parlamentet, T-390/10 P, EU:T:2012:652, præmis 115). Det følger ligeledes af retspraksis, at når varigheden af proceduren ikke er fastsat ved en EU-retlig bestemmelse, skal spørgsmålet om, hvorvidt fristen er »rimelig«, vurderes på grundlag af samtlige omstændigheder i den konkrete sag, herunder navnlig tvistens betydning for den pågældende, sagens kompleksitet og de involverede parters adfærd (jf. analogt dom af 28.2.2013, fornyet prøvelse Arango Jaramillo m.fl. mod EIB, C-334/12 RX-II, EU:C:2013:134, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).

93

I denne henseende har Rådet for det første anført, at det havde brug for en frist på tre måneder – nemlig fra den 1. marts 2020 indtil datoen for udløbet af den sidste forlængelse af afgørelse 2013/255 i henhold til afgørelse 2019/806, dvs. den 1. juni 2020 – til at foretage den årlige fornyede gennemgang. En sådan fornyet gennemgang indebærer ifølge Rådet en vurdering af den individuelle situation for ca. 350 personer og enheder, hvis navne er opført på de omhandlede lister. For det andet har Rådet gjort gældende, at det reagerer på de fremsatte bemærkninger og giver mulighed for at fremsætte nye bemærkninger, således at en kontradiktorisk udveksling mellem Rådet og de personer og enheder, der har fremsat bemærkninger, finder sted i løbet af denne periode på 3 måneder.

94

Det skal bemærkes, at en frist på 3 måneder til at undersøge den individuelle situation for omkring 350 personer og enheder er relativt kort. Under disse omstændigheder er fastsættelsen af en frist for indgivelse af anmodninger om fornyet gennemgang et legitimt middel for Rådet til at sikre sig modtagelsen af bemærkninger og beviser fra de berørte personer og enheder inden afslutningen af den fornyede gennemgang og opnåelsen af tilstrækkelig tid til at undersøge dem med den fornødne omhu. Den frist på 12 dage, der fulgte af fastsættelsen af fristen i den foreliggende sag, var ganske vist en kort frist, eftersom den indebar, at sagsøgeren skulle gennemgå meddelelsen og indholdet af opførelsesbegrundelsen og udarbejde bemærkninger, der kunne underbygges af beviser. Ikke desto mindre forholder det sig for det første således, at der ikke er fastsat nogen formelle krav for indgivelsen af en anmodning om fornyet gennemgang. I modsætning til, hvad sagsøgeren har gjort gældende, foreligger der heller ikke noget krav om at være repræsenteret af en advokat med henblik på at indgive en sådan anmodning. For det andet indleder indgivelsen af en anmodning om fornyet gennemgang en dialog mellem Rådet og den berørte person eller enhed, som hverken er begrænset i tid eller i antallet af udvekslede skrivelser. Dette indebærer, at der ikke er noget til hinder for, at en anmodning om fornyet behandling, der indeholder summariske bemærkninger, indgives inden for den fastsatte frist og derefter i givet fald suppleres med andre bemærkninger eller andre beviser i løbet af en efterfølgende kontradiktorisk udveksling med Rådet. Den frist på 12 dage til at indgive en anmodning om fornyet gennemgang, som Rådet fastsatte i den i præmis 13 ovenfor nævnte meddelelse, der blev offentliggjort i EU-Tidende af 18. februar 2020, gør det således ikke i sig selv muligt at fastslå, at sagsøgerens ret til at blive hørt er blevet tilsidesat.

95

Som det er blevet fastslået i præmis 91 ovenfor, og som Rådet har anerkendt, var der under alle omstændigheder intet til hinder for, at sagsøgeren i overensstemmelse med artikel 32, stk. 3, i forordning nr. 36/2012 indgav en sådan anmodning eller fremsatte bemærkninger når som helst, selv efter denne frist. I denne henseende kan den frist, som Rådet fastsatte i den i præmis 13 ovenfor nævnte meddelelse, der blev offentliggjort i EU-Tidende af 18. februar 2020, kun være af rent vejledende karakter. En sådan vejledning er nyttig med henblik på at gøre det muligt for de berørte personer og enheder at indgive deres anmodning om fornyet gennemgang, inden den fornyede gennemgang – der er en intern procedure i Rådet, som de ikke kan have kendskab til – afsluttes, og inden Rådet vedtager nye retsakter.

96

Hvad for det andet angår sagsøgerens argumenter vedrørende dels den omstændighed, at de eventuelle fremsatte bemærkninger ikke er genstand for en umiddelbar vurdering, dels den omstændighed, at Rådet beslutter kun at undersøge de omhandlede lister én gang om året, skal det indledningsvis bemærkes, at sagsøgeren, således som det er blevet anført i præmis 91 og 95 ovenfor, når som helst kan fremsætte bemærkninger, som Rådet vil reagere på uden at afvente udløbet af perioden på 12 måneder.

97

Det skal desuden bemærkes, at i henhold til artikel 34 i afgørelse 2013/255, som ændret ved afgørelse 2015/1836, overvåges denne afgørelse løbende, således at den forlænges eller i givet fald ændres, hvis Rådet skønner, at dens mål ikke er nået. Som Rådet med rette har anført, bekræftes dette af den omstændighed, at de oprindelige retsakter ikke blev vedtaget efter en årlig fornyet gennemgang gennemført i overensstemmelse med artikel 32, stk. 4, i forordning nr. 36/2012, som ændret ved forordning 2015/1828, men i februar 2020.

98

Sagsøgerens klagepunkter vedrørende den omstændighed, at den fastsatte frist for indgivelse af en anmodning om fornyet gennemgang af de oprindelige retsakter var kort, og vedrørende den omstændighed, at Rådet ved kun at revidere listerne én gang om året ikke straks behandlede hans bemærkninger, skal derfor forkastes.

[udelades]

 

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling):

 

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

 

2)

Maher Al-Imam betaler sagsomkostningerne.

 

Gervasoni

Frendo

Martín y Pérez de Nanclares

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 22. september 2021.

Underskrifter


( *1 ) – Processprog: fransk.

( 1 ) – Der gengives kun de præmisser i nærværende dom, som Retten finder det relevant at offentliggøre.

Top