Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 62020CN0162

Sag C-162/20 P: Appel iværksat den 8. april 2020 af WV til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 29. januar 2020 i sag T-471/18, WV mod EU-Udenrigstjenesten

OJ C 320, 28.9.2020, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

28.9.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/4

Appel iværksat den 8. april 2020 af WV til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 29. januar 2020 i sag T-471/18, WV mod EU-Udenrigstjenesten

(Sag C-162/20 P)

(2020/C 320/05)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: WV (ved avocat É. Boigelot)

Den anden part i appelsagen: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 29. januar 2020 i sag T-471/18 ophæves, for så vidt som Retten herved frifandt EU-Udenrigstjenesten, idet det var åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kunne antages til realitetsbehandling, delvis var retligt ugrundet, og pålagde appellanten at bære sagsomkostningerne.

—

I henhold til artikel 184 i Den Europæiske Unions Domstols procesreglement tilpligtes den oprindelige sagsøgte at bære alle sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med søgsmålet ved Den Europæiske Unions Ret.

—

Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret, således at denne kan træffe afgørelse i sagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten er af den opfattelse, at Retten med den appellerede kendelse har tilsidesat princippet om den frie bevisbedømmelse og begrebet om en række samstemmende indicier, og at den som følge heraf har tilsidesat bevisbyrdereglerne, bl.a. for så vidt angår de beviser og indicier, der er fremført af appellanten vedrørende den påståede tilsidesættelse af artikel 1e og artikel 12a i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

Appellanten har med sit eneste appelanbringende gjort gældende, at der foreligger forskelsbehandling, at der i den appellerede kendelse er foretaget en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, og at førsteinstansretten har foretaget et åbenbart urigtigt skøn, der har medført en urigtig retlig begrundelse.

Top