EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019CN0130

Sag C-130/19: Sag anlagt den 15. februar 2019 — Den Europæiske Revisionsret mod Karel Pinxten

OJ C 148, 29.4.2019, p. 24–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.4.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/24


Sag anlagt den 15. februar 2019 — Den Europæiske Revisionsret mod Karel Pinxten

(Sag C-130/19)

(2019/C 148/22)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Europæiske Revisionsret (ved C. Lesauvage, E. von Bardeleben og J. Vermer, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Karel Pinxten

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Karel Pinxten ikke længere iagttager sine forpligtelser i henhold til artikel 285 TEUF og artikel 286 TEUF og de regler, der er truffet til gennemførelse heraf.

Det fastslås, at den sanktion, der er fastsat i artikel 286, stk. 6, TEUF, bringes i anvendelse, idet Revisionsretten overlader det til Domstolen at fastslå rækkevidden heraf.

Karel Pinxten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

For det første har sagsøgte misbrugt Revisionsrettens ressourcer til at finansiere aktiviteter, som ikke har sammenhæng med eller er uforenelige med hans hverv som medlem.

For det andet har sagsøgte misbrugt skattemæssige privilegier og anvendt disse ulovligt.

For det tredje har sagsøgte udarbejdet falske skadesanmeldelser til forsikringen i forbindelse med angivelige ulykker, som involverede det tjenestekøretøj, som er stillet til hans rådighed.

For det fjerde har sagsøgte haft ledelsesfunktioner i et erhvervsdrivende selskab og udført en intens politisk aktivitet i et politisk parti, mens han var medlem af Revisionsretten.

For det femte har sagsøgte skabt en situation med interessekonflikter ved at tilbyde en tjenesteydelse til den ansvarlige for en revideret enhed.


Top