Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019CA0378

Sag C-378/19: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 11. juni 2020 — i sagen anlagt af Prezident Slovenskej republiky (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Ústavný súd Slovenskej republiky — Slovakiet) (Præjudiciel forelæggelse – det indre marked for elektricitet – direktiv 2009/72/EF – artikel 35, stk. 4 og 5 – reguleringsmyndighedernes uafhængighed – national lovgivning, hvorved beføjelsen til at udnævne formanden for den nationale reguleringsmyndighed overføres fra statsoverhovedet til regeringen – de nationale ministres deltagelse i procedurerne for tarifregulering)

EUT C 271 af 17.8.2020, pp. 18–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

17.8.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 271/18


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 11. juni 2020 — i sagen anlagt af Prezident Slovenskej republiky (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Ústavný súd Slovenskej republiky — Slovakiet)

(Sag C-378/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - det indre marked for elektricitet - direktiv 2009/72/EF - artikel 35, stk. 4 og 5 - reguleringsmyndighedernes uafhængighed - national lovgivning, hvorved beføjelsen til at udnævne formanden for den nationale reguleringsmyndighed overføres fra statsoverhovedet til regeringen - de nationale ministres deltagelse i procedurerne for tarifregulering)

(2020/C 271/25)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Ústavný súd Slovenskej republiky

Parter i hovedsagen

Prezident Slovenskej republiky

Procesdeltagere: Národná rada Slovenskej republiky og Vláda Slovenskej republiky

Konklusion

1)

Artikel 35, stk. 4 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter regeringen i denne stat har kompetence til at udnævne og afskedige formanden for den nationale reguleringsmyndighed, forudsat at alle de krav, der er fastsat i denne bestemmelse, overholdes, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

2)

Artikel 35, stk. 4 og 5, i direktiv 2009/72 skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en medlemsstats nationale lovgivning, som med henblik på at sikre beskyttelsen af offentlighedens interesse foreskriver, at repræsentanter for denne medlemsstats ministerier deltager i visse procedurer for den nationale reguleringsmyndighed vedrørende tarifregulering, forudsat at denne myndigheds beslutningsmæssige uafhængighed overholdes, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


(1)  EUT C 238 af 15.7.2019.


Top