Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018TN0457

Sag T-457/18: Sag anlagt den 25. juli 2018 — Zotkov mod Kommissionen

EUT C 341 af 24.9.2018, pp. 23–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

24.9.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 341/23


Sag anlagt den 25. juli 2018 — Zotkov mod Kommissionen

(Sag T-457/18)

(2018/C 341/34)

Processprog: bulgarsk

Parter

Sagsøger: Rossen D. Zotkov (Bruxelles, Belgien) (ved advokat N. Stankov)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse nr. Ares (2018)2294884 af 30. april 2018annulleres, og der anordnes en efterprøvelse heraf for så vidt angår sagsøgerens ansøgning om et tillæg til sine forældre efter korrektion af beregningen i overensstemmelse med sagsøgerens anbringender og argumenter.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Første anbringende er støttet på Kommissionens fortolkning af afgørelse nr. 50-2004/28.5.2005 (K(2004)1364 endelig af 15. april 2004, Kommissionens afgørelse om almindelige gennemførelsesbestemmelser for artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtægten (personer, der ligestilles med et barn, over for hvilket der består forsørgerpligt)) (og den deraf afledte økonomiske beregning) i forbindelse med den praktiske anvendelse af afgørelsen i forbindelse med fratrækningen af beboelsesbygninger, hvis fortolkning og beregning sagsøgeren anser for at være forkert,

fortolkningsmangler ud fra synsvinklen for det (finansøkonomisk) særlige ved det område, der er blevet reguleret ved Kommissionens afgørelse

fortolkning, der beror på objektivt umulige antagelser

interne modsigelser mellem enkelte dele af Kommissionens afgørelse, hvis de efterprøves samlet og ikke selvstændigt, hvilket følger af den fortolkning, som Kommissionen har anlagt

subjektiv og omtvistet fortolkning af ord, begreber og formuleringer i ordlyden af Kommissionens afgørelse, der efter deres indhold ud fra et sprogligt og/eller generelt gyldigt standpunkt er flertydige

det foretrækkes at fremdrage teoretiske indikatorer for enkelte økonomiske elementer, for hvilke der foreligger faktiske indikatorer.

2.

Andet anbringende er støttet på Kommissionens fortolkning af Kommissionens afgørelse nr. 50-2004/28.5.2004 (og den deraf afledte økonomiske beregning) med hensyn til den praktiske anvendelse af afgørelsen ved anvendelse af en vægtning (en koefficient) for landet, hvis fortolkning og beregning sagsøgeren anser for at være forkert:

Fortolkning og anvendelse af en vægtning (en koefficient) på et konkret element i den økonomiske beregning er i strid med denne koefficients egentlige natur og logik set ud fra den finansøkonomiske teori og praksis.


Top