EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017TN0286

Sag T-286/17: Sag anlagt den 12. maj 2017 — Yanukovych mod Rådet

OJ C 231, 17.7.2017, p. 38–39 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

17.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 231/38


Sag anlagt den 12. maj 2017 — Yanukovych mod Rådet

(Sag T-286/17)

(2017/C 231/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Oleksandr Viktorovych Yanukovych (Donetsk, Ukraine) (ved T. Beazley, QC)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse (FUSP) 2017/381 af 3. marts 2017 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2017, L 58, s. 34) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/374 af 3. marts 2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2017, L 58, s. 1) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.

1.

Første anbringende om, at Rådet savnede et korrekt retsgrundlag for de anfægtede retsakter.

Betingelserne for, at Rådet kunne basere sig på artikel 29 TEU, var ikke opfyldt med hensyn til den anfægtede afgørelse.

Betingelserne for at anvende artikel 215 TEUF som retsgrundlag var ikke opfyldt, da der ikke forelå en gyldig afgørelse på grundlag af kapitel 2 i afsnit V i EU-traktaten.

Der forelå ikke en tilstrækkelig forbindelse med henblik på at anvende artikel 215 TEUF som retsgrundlag over for sagsøgeren.

2.

Andet anbringende om, at Rådet begik magtfordrejning.

Rådets faktiske hensigt med at vedtage de anfægtede retsakter var i det væsentlige at forsøge at vinde det nuværende styre i Ukraines gunst (således at Ukraine ville knytte tættere forbindelser til EU) og ikke de grunde, der er angivet i de anfægtede retsakter.

3.

Tredje anbringende om, at Rådet undlod at give en begrundelse.

Den »begrundelse« for at opføre sagsøgeren på listen, der er angivet i de anfægtede retsakter, er (ud over at være forkert) en standardformulering, ligesom den er uhensigtsmæssig og mangelfuld for så vidt angår den nøjagtighed, der er påkrævet.

4.

Fjerde anbringende om, at sagsøgeren ikke opfyldte kriterierne for at blive opført på listen på det omhandlede tidspunkt.

5.

Femte anbringende om, at Rådet foretog åbenbart urigtige skøn, da det lod sagsøgeren være omfattet af de anfægtede foranstaltninger. Ved at genudpege sagsøgeren, uanset den tydelige manglende overensstemmelse mellem »begrundelsen« og de relevante udpegelseskriterier, har Rådet begået en åbenbar fejl.

6.

Sjette anbringende om, at sagsøgerens ret til forsvar er blevet tilsidesat, og/eller at han er blevet nægtet en effektiv domstolsbeskyttelse. Bl.a. anføres det, at Rådet har undladt at rådføre sig tilstrækkeligt med sagsøgeren før genudpegelsen, og sagsøgeren er ikke blevet givet en effektiv og retfærdig mulighed for enten at rette op på fejl eller fremlægge oplysninger vedrørende sine personlige forhold.

7.

Syvende anbringende om, at sagsøgerens ejendomsrettigheder i henhold til artikel 17, stk. 1, i EU’s charter om grundlæggende rettigheder er blevet tilsidesat, bl.a. fordi de restriktive foranstaltninger er en ubegrundet og uforholdsmæssig begrænsning af disse rettigheder.


Top