EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62017CN0505
Case C-505/17 P: Appeal brought on 18 August 2017 by Groupe Léa Nature against the judgment of the General Court (Sixth Chamber) delivered on 8 June 2017 in Case T-341/13 RENV: Groupe Léa Nature v European Union Intellectual Property Office
Sag C-505/17 P: Appel iværksat den 18. august 2017 af Groupe Léa Nature til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 8. juni 2017 i sag T-341/13 RENV: Groupe Léa Nature mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
Sag C-505/17 P: Appel iværksat den 18. august 2017 af Groupe Léa Nature til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 8. juni 2017 i sag T-341/13 RENV: Groupe Léa Nature mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
OJ C 437, 18.12.2017, p. 15–15
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
18.12.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 437/15 |
Appel iværksat den 18. august 2017 af Groupe Léa Nature til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 8. juni 2017 i sag T-341/13 RENV: Groupe Léa Nature mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
(Sag C-505/17 P)
(2017/C 437/18)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Groupe Léa Nature (ved avocat E. Baud)
De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Debonair Trading Internacional Lda
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Dommen, der blev afsagt af Retten den 8. juni 2017, ophæves. |
|
— |
Sagen hjemvises til Retten. |
|
— |
Debonair tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremsat to anbringender:
Første anbringende om tilsidesættelse af EU-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), som er støttet på en tilsidesættelse af fast retspraksis om vurderingen af risikoen for forveksling mellem varemærkerne.
Til støtte for dette anbringende har appellanten anført, at Retten:
|
— |
ikke har anvendt de relevante kriterier, der er nødvendige for at fastlægge den relevante kundekreds |
|
— |
ikke har bedømt lighederne mellem tegnene korrekt |
|
— |
ikke har anvendt de relevante krav med henblik på at bedømme, om der er opnået fornødent særpræg ved brug, korrekt, og |
|
— |
ikke gyldigt har foretaget en analyse af helhedsvurderingen af risikoen for forveksling. |
Andet anbringende om tilsidesættelse af EU-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 5, som er støttet på en tilsidesættelse af fast retspraksis vedrørende brug, der skader et ældre varemærkes renommé.
Til støtte for dette anbringende har appellanten anført, at Retten:
|
— |
ikke har anvendt alle de kriterier, der er nødvendige for at fastlægge, om et ældre varemærke har renommé |
|
— |
ikke har bedømt lighederne mellem tegnene korrekt |
|
— |
ikke har gennemført en gyldig analyse af, om der foreligger en sammenhæng, som den relevante kundekreds kunne foretage, mellem varemærkerne, og |
|
— |
ikke har foretaget en behørig vurdering af den skadelige virkning, som brugen af en varemærkeansøgning kan have på et ældre varemærkes renommé. |