EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62016TJ0026
Judgment of the General Court (Seventh Chamber) of 25 October 2017 (Extracts).#Hellenic Republic v European Commission.#EAGF and EAFRD — Expenditure excluded from financing — Irregularities in the determination of amounts owed — Delays in the procedure for recovery of amounts owed — Failure to offset between funds — Determination of the amount of interest — Proportionality — Flat-rate financial correction — Articles 31 to 33 of Regulation (EC) No 1290/2005 — Individual situations.#Case T-26/16.
Rettens dom (Syvende Afdeling) af 25. oktober 2017 (uddrag).
Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen.
EGFL og ELFUL – udgifter, der er udelukket fra finansiering – uregelmæssigheder ved fastsættelsen af fordringernes størrelse – forsinkelser i inddrivelsesproceduren – ingen modregning mellem fonde – fastsættelse af rentebeløbet – proportionalitet – fast finansiel korrektion – artikel 31-33 i forordning (EF) nr. 1290/2005 – individuelle situationer.
Sag T-26/16.
Rettens dom (Syvende Afdeling) af 25. oktober 2017 (uddrag).
Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen.
EGFL og ELFUL – udgifter, der er udelukket fra finansiering – uregelmæssigheder ved fastsættelsen af fordringernes størrelse – forsinkelser i inddrivelsesproceduren – ingen modregning mellem fonde – fastsættelse af rentebeløbet – proportionalitet – fast finansiel korrektion – artikel 31-33 i forordning (EF) nr. 1290/2005 – individuelle situationer.
Sag T-26/16.
Court reports – general – 'Information on unpublished decisions' section
ECLI identifier: ECLI:EU:T:2017:752
RETTENS DOM (Syvende Afdeling)
25. oktober 2017 ( *1 )
»EGFL og ELFUL – udgifter, der er udelukket fra finansiering – uregelmæssigheder ved fastsættelsen af fordringernes størrelse – forsinkelser i inddrivelsesproceduren – ingen modregning mellem fonde – fastsættelse af rentebeløbet – proportionalitet – fast finansiel korrektion – artikel 31-33 i forordning (EF) nr. 1290/2005 – individuelle situationer«
I sag T-26/16,
Den Hellenske Republik ved G. Kanellopoulos, O. Tsirkinidou og A. Vasilopoulou, som befuldmægtigede,
sagsøger,
mod
Europa-Kommissionen ved D. Triantafyllou og A. Sauka, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
angående et søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annulation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2098 af 13. november 2015 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2015, L 303, s. 35), for så vidt som den vedrører Den Hellenske Republik,
har
RETTEN (Syvende Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, V. Tomljenović, og dommerne A. Marcoulli og A. Kornezov (refererende dommer),
justitssekretær: fuldmægtig L. Grzegorczyk,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 16. februar 2017,
afsagt følgende
Dom ( 1 )
Tvistens baggrund
1 |
Inden for rammerne af finansieringen af den fælles landbrugspolitik foretog Europa-Kommissionen en række kontroller af udgifter afholdt af sagsøgeren, Den Hellenske Republik. Kommissionen foretog først en revision på grundlag af bilag (IR/2009/017/GR) i et vist antal individuelle sager som opfølgning på sin skrivelse med bemærkninger af 10. februar 2009 og derefter, fra den 8. til den 10. september 2009, et kontrolbesøg (IR/2009/004/GR). |
2 |
Ved skrivelse med bemærkninger af 4. januar 2010 informerede Kommissionen Den Hellenske Republik om de mangler og uregelmæssigheder, som den havde konstateret under dette kontrolbesøg, og som vedrørte for det første forsinkelser i inddrivelsesproceduren som følge af enten, at der var forløbet mere end fire år mellem datoen for kontrolrapporten og datoen for den første administrative eller retslige konstatering, eller at der var forløbet mere end et år mellem den første administrative eller retslige konstatering og udstedelsen af en inddrivelsesordre, for det andet manglende modregning i fordringer mellem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), for det tredje den fejlagtige fastsættelse af skyldige morarenter og til tider manglende angivelse af skyldige morarenter, når der ikke var foretaget inddrivelse, og for det fjerde individuelle sager, hvori inddrivelsen var forsinket. Kommissionen foreslog derfor at udelukke et samlet beløb på 11467310,85 EUR fra EU-finansiering og at pålægge Den Hellenske Republik at afholde dette beløb. |
3 |
Ved skrivelse af 3. marts 2010 meddelte Den Hellenske Republik, at den ikke var enig i denne analyse. Der blev afholdt et bilateralt møde den 1. april 2011, som affødte et mødereferat af 12. juli 2011. Kommissionen beklagede, at de græske myndigheder ikke var i stand til at fremlægge oplysninger om samtlige sager, hvori inddrivelsen var forsinket, bortset fra de individuelle sager, som Kommissionen allerede havde identificeret. Hertil anførte Den Hellenske Republik, at der forelå problemer med hensyn til fremgangsmåden for modregning mellem fonde, og at den ikke havde undervurderet størrelsen af de morarenter, der skulle betales. For så vidt angår de individuelle sager var Den Hellenske Republik af den opfattelse, at deres alder eller retlige tvister vedrørende disse var til hinder for, at der blev taget hensyn til de udgifter, som var forbundet med disse sager. |
4 |
Ved skrivelse af 24. januar 2013 på græsk meddelte Kommissionen Den Hellenske Republik dens forslag om at udelukke et beløb på 11467310,85 EUR fra EU-finansiering (herefter »meddelelsen«). Den 7. marts 2013 anmodede Den Hellenske Republik forligsorganet om at mægle i sagen. |
5 |
I mæglingsproceduren anførte forligsorganet i sin udtalelse af 19. oktober 2013 først, at parterne forventedes at nå til enighed om beregningsgrundlaget for den foreslåede faste finansielle korrektion på 10%, dernæst for så vidt angår størrelsen af korrektionen, at forligsorganet ikke kunne yde parterne bistand, idet de græske myndigheder ikke havde fremlagt oversigten over sager, hvori fristerne ikke var blevet overholdt, og endelig, at Kommissionens opmærksomhed skulle henledes på artikel 33, stk. 3, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT 2005, L 209, s. 1), som »syn[tes] at udelukke modregning, hvis de af ELFUL afsatte beløb [var] genstand for inddrivelse«. I øvrigt fandt forligsorganet ikke grund til at anfægte de konklusioner, som Kommissionens tjenestegrene havde draget. |
6 |
Kommissionen, som i mellemtiden havde modtaget nye oplysninger, opjusterede i en skrivelse af 17. juli 2015 (herefter »skrivelsen af 17. juli 2015«) beregningsgrundlaget for den faste finansielle korrektion på 10% og accepterede i én sag ikke at pålægge en korrektion og i en anden sag at nedsætte beløbet til halvdelen. Dette indebar en forhøjelse af det endelige beløb for udgifter, som var udelukkede fra EU-finansiering, til 11534827,97 EUR. |
7 |
Ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2098 af 13. november 2015 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af EGFL og ELFUL (EUT 2015, L 303, s. 35, herefter »den anfægtede afgørelse«), udelukkede Kommissionen de udgifter, som var blevet afholdt af Organismos Pliromon kai Elenchu Kinotikon Enischyseon Prosanatolismu kai Engyiseon (græsk organ for udbetaling og kontrol af Fællesskabets udviklings- og garantistøtte, herefter »OPEKEPE«), fra EU-finansiering for et beløb på 12647843,53 EUR. |
Retsforhandlinger og parternes påstande
8 |
Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 22. januar 2016 har Den Hellenske Republik anlagt nærværende sag. [udelades] |
15 |
Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret spørgsmål fra Retten i retsmødet den 16. februar 2017. |
16 |
Den Hellenske Republik har nedlagt følgende påstande:
|
17 |
Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
[udelades] |
Retlige bemærkninger
[udelades]
Søgsmålsanbringenderne
19 |
Den Hellenske Republik har til støtte for sin annullationspåstand fremsat følgende fem anbringender:
|
Det første anbringende
20 |
Den Hellenske Republik har til støtte for sit første anbringende gjort gældende, at den faste finansielle korrektion, som er blevet anvendt i nærværende sag, savner hjemmel. De konstaterede uregelmæssigheder vedrører således ikke tilsidesættelse af kontrollen af støtteberettigede udgifter, for hvilke der kan foretages en fast korrektion i henhold til artikel 31, stk. 2, i forordning nr. 1290/2005, men den senere behandling af uregelmæssige udbetalinger, for hvilke der kun kan foretages de særlige korrektioner i henhold til forordningens artikel 32 og artikel 33. Imidlertid finder alene forordningens artikel 31, stk. 3, anvendelse på de særlige tilfælde af uregelmæssigheder i artikel 32 og artikel 33, idet bestemmelserne udtrykkeligt henviser hertil. Den faste finansielle korrektion er udelukkende omfattet af artikel 31, stk. 2, i forordning nr. 1290/2005, som ikke finder anvendelse på uregelmæssighederne i forordningens artikel 32 og artikel 33. Ordlyden af samme forordnings artikel 31, stk. 4 og 5, underbygger denne analyse. Den Hellenske Republik har ligeledes påberåbt sig en samlet fortolkning af artikel 3, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk.1, litra c), nr. iii), i forordning nr. 1290/2005 og 25. og 26. betragtning til denne. |
21 |
Desuden vedrører Kommissionens dokument nr. VI/5330/97 af 23. december 1997 med titlen »Retningslinjer for beregning af de finansielle følger ved udarbejdelsen af beslutningen om regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen« (herefter »retningslinjerne«), udelukkende kriterierne i artikel 31, stk. 2, i forordning nr. 1290/2005, hvilket fremgår af retspraksis, bl.a. dom af 13. december 2012, Grækenland mod Kommissionen (T-588/10, ikke trykt i Sml., EU:T:2012:688, præmis 98). Kommissionen har dermed begrænset sine egne skønsbeføjelser, og den faste finansielle korrektion, der blev vedtaget i den anfægtede afgørelse, kan derfor ikke finde anvendelse i nærværende sag, selv om de pågældende uregelmæssigheder skulle have fundet sted. |
22 |
Den Hellenske Republik har fremhævet, at det er usædvanligt at benytte faste finansielle korrektioner, og har gjort gældende, at den faktiske størrelse af de beløb, som ikke er blevet inddrevet, i nærværende sag kan bestemmes fuldt ud bl.a. takket være tabellerne i bilag III til forordning nr. 885/2006, som medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, hvilket berøver metoden med en fast korrektion sin mening. |
23 |
I replikken har Den Hellenske Republik tilføjet, at selv om Kommissionens fortolkning og anvendelse af de relevante bestemmelser skulle være korrekt, ville det tillige være muligt at pålægge faste finansielle korrektioner i sager om statsstøtte eller traktatbrud, som er omhandlet i artikel 31, stk. 5, litra b), i forordning nr. 1290/2005. |
24 |
Kommissionen har bestridt Den Hellenske Republiks argumenter. |
25 |
Ved behandlingen af det første anbringende skal det prøves, for det første, om Kommissionen har hjemmel til at foretage en fast finansiel korrektion, såfremt der fastslås uregelmæssigheder efter artikel 32 og artikel 33 i forordning nr. 1290/2005, og i givet fald, for det andet, om anvendelsen af en sådan korrektion var berettiget i nærværende sag under hensyn til de konstaterede tilsidesættelser. |
26 |
Indledningsvis bemærkes, at Kommissionens indsats i nærværende sag – fra revisionen på grundlag af bilag og kontrolbesøget i 2009 til dens analyse af forligsorganets udtalelse af 19. oktober 2013 – var reguleret af forordning nr. 1290/2005, som fandt anvendelse på det tidspunkt. I første betragtning til den anfægtede afgørelse har Kommissionen ligeledes henvist til artikel 52 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT 2013, L 347, s. 549), som i medfør af forordningens artikel 121, stk. 2, litra c), finder anvendelse fra den 1. januar 2015. Artikel 52 i forordning nr. 1306/2013 gengiver i det væsentlige artikel 31 i forordning nr. 1290/2005 og udvider den. I det omfang parterne støtter deres argumenter på denne forordning, er det derfor tilstrækkeligt for afgørelsen af nærværende tvist at undersøge de relevante bestemmelser i forordning nr. 1290/2005. |
27 |
Muligheden for at foretage en fast finansiel korrektion følger af de vide skønsbeføjelser, som Kommissionen har i medfør af artikel 31, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1290/2005. Disse bestemmelser giver Kommissionen mulighed for at træffe afgørelse om, »hvilke beløb der skal udelukkes fra [EU-]finansiering, hvis den konstaterer, at udgifter som omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 4, ikke er afholdt i overensstemmelse med [EU-]reglerne«, og bemyndiger den til at anslå »de beløb, der skal udelukkes, [især i betragtning af] det regelstridige forholds omfang« og under »hensyn til overtrædelsens art og grovhed samt til den økonomiske skade, der er påført [Unionen]« (jf. i denne retning dom af 17.5.2013, Grækenland mod Kommissionen, T-294/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2013:261, præmis 150-154 og den deri nævnte retspraksis). |
28 |
Det bemærkes ligeledes, at ordningen med fast korrektion og kriterierne i retningslinjerne er blevet anset for at være i overensstemmelse med EU-retten (jf. i denne retning dom af 9.9.2004, Grækenland mod Kommissionen, C-332/01, EU:C:2004:496, præmis 70, af 7.10.2004, Spanien mod Kommissionen, C-153/01, EU:C:2004:589, præmis 73, og af 17.5.2013, Grækenland mod Kommissionen, T-294/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2013:261, præmis 155), da en korrektion, som vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med retningslinjerne, har til formål at forhindre, at EGFL og ELFUL skal afholde beløb, som ikke har tjent til finansiering af et mål, der er forfulgt i henhold til de pågældende EU-bestemmelser, og den udgør således ikke en sanktion (jf. dom af 31.3.2011, Grækenland mod Kommissionen, T-214/07, ikke trykt i Sml., EU:T:2011:130, præmis 136, og af 17.5.2013, Grækenland mod Kommissionen, T-294/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2013:261, præmis 175). Ifølge retspraksis sikrer de faste satser, der anvendes i retningslinjerne, både overholdelse af EU-retten og en korrekt forvaltning af ressourcerne og er til hinder for, at Kommissionen udøver sit skøn ved at pålægge medlemsstaterne overdrevne og uforholdsmæssige korrektioner (dom af 10.9.2008, Italien mod Kommissionen, T-181/06, ikke trykt i Sml., EU:T:2008:331, præmis 234, og af 17.5.2013, Grækenland mod Kommissionen, T-294/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2013:261, præmis 175). |
29 |
Hvad angår spørgsmålet, om der er hjemmel til at foretage en fast finansiel korrektion for så vidt angår uregelmæssighederne i artikel 32 og artikel 33 i forordning nr. 1290/2005, bemærkes, at ingen bestemmelser i forordningen, og navnlig ikke dens artikel 31-33, udelukker muligheden for at anvende forordningens artikel 31, stk. 2, på uregelmæssighederne i dennes artikel 32 og 33. |
30 |
Artikel 32 og 33 i forordning nr. 1290/2005 henviser ganske vist kun til forordningens artikel 31 for at nævne Kommissionens forpligtelse til at følge »den i artikel 31, stk. 3, omhandlede procedure«, når denne i medfør af artikel 32 og 33 beslutter, »at de beløb, der skal inddrives, skal betales af medlemsstaten« (artikel 32, stk. 4, og artikel 33, stk. 5, i forordning nr. 1290/2005), eller »at beløb, der er bogført til finansiering over [EU-]budgettet, kan udelukkes fra [EU-]finansiering« (artikel 32, stk. 8, i forordning nr. 1290/2005). Det bemærkes i denne henseende, at det fremgår af den rent proceduremæssige bestemmelse, at »[f]orud for enhver beslutning om afvisning af finansiering skal de resultater, som Kommissionen er nået frem til ved sin efterprøvning, samt den pågældende medlemsstats svar foreligge i form af skriftlige meddelelser, hvorefter de to parter forsøger at blive enige om, hvilke konsekvenser der skal drages«, og at »[h]vis parterne ikke kan blive enige, kan medlemsstaten anmode om, at der inden for en frist på fire måneder indledes en forligsprocedure[, idet] der udarbejdes en rapport om resultaterne af denne procedure, som meddeles Kommissionen og gennemgås af denne, inden der træffes afgørelse om afvisning af finansiering«. Det er netop denne procedure, som er blevet anvendt i nærværende sag. |
31 |
Den omstændighed, at artikel 32 og 33 i forordning nr. 1290/2005 ikke udtrykkeligt henviser til forordningens artikel 31, stk. 3, betyder imidlertid ikke, at det er udelukket at anvende en fast finansiel korrektion i de i artikel 32 og 33 omhandlede tilfælde af uregelmæssigheder. |
32 |
Det fremgår således af ordlyden af artikel 31, stk. 5, litra a), i forordning nr. 1290/2005, at forordningens artikel 31, stk. 4, »ikke finder […] anvendelse på de finansielle konsekvenser af uregelmæssigheder som omhandlet i artikel 32 og 33«, hvilket modsat indebærer, at de andre stykker i artikel 31 i forordning nr. 1290/2005, herunder stk. 2, finder anvendelse på uregelmæssighederne i forordningens artikel 32 og 33. |
33 |
Denne fortolkning er desuden i overensstemmelse med det formål, der er nævnt i 25. og 26. betragtning til forordning nr. 1290/2005, og som skal beskytte Unionens finansielle interesser, hvilket ligger til grund for reglerne i forordningens afsnit IV, som omfatter artikel 31-33, til kontrol af den korrekte gennemførelse af landbrugsfondenes budget. At udelukke muligheden for at foretage en fast finansiel korrektion ville være ensbetydende med dels at berøve Kommissionen ethvert middel til at beskytte Unionens finansielle interesser, når denne ikke er i stand til nøjagtigt at bestemme de beløb, som i medfør af artikel 32 og 33 i forordning nr. 1290/2005 skal udelukkes fra finansiering via EU-budgettet, og det som følge af, at den pågældende medlemsstat ikke har meddelt Kommissionen de hertil nødvendige oplysninger, dels at tillade den misligholdende medlemsstat at unddrage sig sine forpligtelser og drage fordel af sine egne undladelser. |
34 |
I modsætning til det af Den Hellenske Republik anførte er anvendelsen af en fast finansiel korrektion derfor ikke som sådan forbudt, når artikel 32 og 33 i forordning nr. 1290/2005 bringes i anvendelse. |
35 |
Ingen af Den Hellenske Republiks argumenter kan anfægte denne konklusion. |
36 |
Hvad for det første angår Den Hellenske Republiks argument nævnt i præmis 23 ovenfor, hvorefter det tillige vil være muligt at vedtage en fast finansiel korrektion i det i artikel 31, stk. 5, litra b), i forordning nr. 1290/2005 nævnte tilfælde af statsstøtte eller traktatbrud, såfremt det er muligt for så vidt angår de finansielle konsekvenser af uregelmæssighederne i forordningens artikel 32 og 33, bemærkes alene, at udelukkelsen i artikel 31, stk. 5, har til formål at præcisere, at den i forordningens artikel 31, stk. 4, omhandlede frist på 24 måneder naturligvis ikke finder anvendelse i procedurer vedrørende statsstøtte og traktatbrud, som ikke er omfattet af forordning nr. 1290/2005. |
37 |
For det andet er artikel 3, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra c), nr. iii), i forordning nr. 1290/2005 og 25. og 26. betragtning til denne forordning, som Den Hellenske Republik har påberåbt sig uden dog at fremføre særlige argumenter støttet på disse bestemmelser, ikke direkte knyttet til spørgsmålet om hjemlen til den faste finansielle korrektion, som er blevet vedtaget i nærværende sag, og er derfor uden betydning for dette spørgsmål. |
38 |
For det tredje kan de argumenter, som Den Hellenske Republik udleder af retningslinjerne, heller ikke tiltrædes. |
39 |
I denne henseende bemærkes for det første, at intet i retningslinjerne udelukker anvendelsen af artikel 31, stk. 2, i forordning nr. 1290/2005 på de finansielle konsekvenser af uregelmæssighederne i forordningens artikel 32 og 33. Det fremgår således af retspraksis, at disse retningslinjer »begrænser sig til at angive den metode og de parametre, som Kommissionen benytter ved beregningen af de beløb, som skal udelukkes fra finansiering, på grundlag af kriterierne i artikel 31, stk. 2, i forordning nr. 1290/2005« (dom af 13.12.2012, Grækenland mod Kommissionen, T-588/10, ikke trykt i Sml., EU:T:2012:688, præmis 98). |
40 |
Dernæst følger det af bilag 2 til retningslinjerne, at når det er umuligt at fastslå den faktiske størrelse af de uregelmæssige udbetalinger og dermed størrelsen af Unionens økonomiske tab, anvendes de faste korrektioner efter en vurdering af risikoen for, at EU-budgettet lider tab som følge af mangelfulde kontroller. Det kan være umuligt at bestemme den nøjagtige størrelse af uregelmæssige udbetalinger både ved kontrollen af støtteberettigede udgifter og ved kontrollen af inddrivelsen af med urette ubetalte beløb, hvilket – som anført i retningslinjerne – ligger i »selve naturen af en efterfølgende kontrol«. |
41 |
Endelig og under alle omstændigheder, selv hvis det antages, at retningslinjerne ikke finder anvendelse på uregelmæssighederne i artikel 32 og 33 i forordning nr. 1290/2005, kan denne omstændighed alene ikke have til følge, at anvendelsen af en sådan fast korrektion berøves sit hjemmelsgrundlag, da fortolkningen af disse uregelmæssigheder ikke kan være i strid med fortolkningen af afledt ret. Det er på grundlag af forordning nr. 1290/2005 og navnlig de vide skønsbeføjelser, som Kommissionen er tillagt, at denne har kunnet vedtage ordningen med fast korrektion i retningslinjerne (jf. præmis 27 og 28 ovenfor). |
42 |
Det må derfor fastslås, at Kommissionen havde hjemmel, nemlig artikel 31, stk. 2, i forordning nr. 1290/2005, til at anvende en fast finansiel korrektion på de finansielle konsekvenser af de uregelmæssigheder, som er konstateret i henhold til forordningens artikel 32 og 33, når den ikke var i stand til at bestemme det nøjagtige beløb, som ikke var blevet inddrevet. Det samme ræsonnement kan endvidere overføres til artikel 52 i forordning nr. 1306/2013, så meget desto mere som denne forordnings artikel 52, stk. 2, udtrykkeligt fastsætter mulighed for at anvende faste korrektioner, »hvis det på grund af sagens omstændigheder, eller fordi medlemsstaten ikke har forelagt Kommissionen de nødvendige oplysninger, ikke er muligt med en i forhold til målet rimelig indsats at fastslå den økonomiske skade, der er påført Unionen, nærmere«. |
43 |
Det skal derfor prøves, om anvendelsen af denne korrektion var berettiget i nærværende sag i betragtning af de konstaterede tilsidesættelser (jf. præmis 25 ovenfor). |
44 |
Det skal for det første fremhæves, at der påhviler medlemsstaterne en pligt til at informere Kommissionen hvad angår både udgifter afholdt inden for rammerne af EGFL og udgifter afholdt inden for rammerne af ELFUL. Det bestemmes både i artikel 32, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1290/2005 og i forordningens artikel 33, stk. 4, første afsnit, at »[medlemsstaterne] [i] forbindelse med fremsendelsen af årsregnskaberne som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra c), nr. iii), sender […] Kommissionen en sammenfattende oversigt over de inddrivelsesprocedurer, der er iværksat som følge af uregelmæssigheder, og som skal omfatte en fordeling af endnu ikke inddrevne beløb efter administrativ og/eller retslig procedure og efter år svarende til den første administrative eller retslige konstatering af uregelmæssigheden«. Desuden følger det af artikel 32, stk. 3, andet afsnit, i forordning nr. 1290/2005, at »[m]edlemsstaterne stiller en detaljeret oversigt over de individuelle inddrivelsesprocedurer og over de individuelle endnu ikke inddrevne beløb til rådighed for Kommissionen«. |
45 |
Som anført af forligsorganet i punkt 6.2 i sin udtalelse af 19. oktober 2013, »har de hellenske myndigheder ikke fremlagt en oversigt over de sager, hvori fristerne ikke var blevet overholdt«. I modsætning til det, som Den Hellenske Republik har gjort gældende i stævningens punkt 32, var Kommissionen således ikke i stand til nøjagtigt at bestemme de beløb, som ikke var blevet inddrevet, da denne medlemsstat ikke på behørig vis havde udfyldt tabellerne i bilag III til forordning nr. 885/2006 på trods af gentagne anmodninger herom fra Kommissionen. Som det fremgår af punkt 19.6.3 i den sammenfattende rapport, forekommer denne mangel ved de væsentlige kontrolforanstaltninger, som »ikke [var] blevet anvendt eller anvendt i så begrænset omfang eller så lejlighedsvist, at de var uegnede til at sanktionere uregelmæssighederne i overensstemmelse med kravene [i lovgivningen]«. Disse væsentlige kontrolforanstaltninger bestod i egnede procedurer og kontroller for at sikre for det første, at uberettiget udbetalte beløb rettidigt blev identificeret, inddrevet og tilbagebetalt til fondene, for det andet, at regnskaberne og oplysningerne vedrørende behandlingen af data var korrekte, og for det tredje, at debitorbogholderiet og bilag III til forordning nr. 885/2006 var fuldstændige. |
46 |
Det bemærkes i denne henseende, at fraværet af væsentlige kontrolforanstaltninger eller deres begrænsede eller lejlighedsvise anvendelse ifølge retningslinjerne kan begrunde anvendelsen af en fast finansiel korrektion. |
47 |
Da Kommissionen ved behandlingen af adskillige individuelle sager i forbindelse med kontrolforanstaltningerne i 2009 konstaterede en manglende inddrivelse af de pågældende fondes fordringer eller en gennemgående forsinkelse hermed, kunne Kommissionen derfor med rette antage, at samtlige sager var behæftede med lignende mangler, og dermed anvende en fast korrektion i lyset af retningslinjerne, idet det ikke var muligt præcist at fastslå det af Unionen lidte tab (jf. i denne retning og analogt for så vidt angår afvigelser i en medlemsstats kontrol dom af 24.4.2008, Belgien mod Kommissionen, C-418/06 P, EU:C:2008:247, præmis 136 og den deri nævnte retspraksis). |
48 |
Det første anbringende skal derfor forkastes som ugrundet. [udelades] |
Det tredje og det fjerde anbringende
65 |
Inden for rammerne af det tredje anbringende har Den Hellenske Republik i det væsentlige bestridt retmæssigheden af den faste finansielle korrektion vedrørende den hævdede manglende modregning af fordringer mellem landbrugsfondene og anser inden for rammerne af det fjerde anbringende grundlaget for denne korrektion for ulovligt, idet det hviler på forpligtelsen til at bogføre morarenter i tabellerne i bilag III til forordning nr. 885/2006. |
66 |
Det bemærkes i denne forbindelse, at det udtrykkeligt fremgår af meddelelsen, at den i bilagets punkt 1.1 foreslåede faste finansielle korrektion på 10% som følge af forsinkelser i inddrivelsesproceduren »ligeledes dækker den for fondene beskrevne risiko i punkt 1.2 (modregning) og i punkt 1.3 (angivelse af morarenter i tabellerne i bilag III til forordning nr. 885/2006)«. Det er tillige nævnt i punkt 1.2 in fine i bilaget til meddelelsen, at »der [derfor] ikke [er blevet] foreslået yderligere korrektioner« som følge af, at der savnes en særlig procedure for modregning mellem fondene. Det samme ræsonnement er blevet fulgt for så vidt angår den manglende angivelse af renter i tabellerne i bilag III til forordning nr. 885/2006, idet Kommissionen i punkt 1.3 in fine i bilaget til meddelelsen har angivet, at korrektionen herfor var »dækket af den faste korrektion på 10% foreslået i punkt 1.1 (forsinkelser i inddrivelsesproceduren)«. |
67 |
Skrivelsen af 17. juli 2015 indeholder ligeledes et bilag, som opsummerer Kommissionens stilling efter forligsorganets intervention. Denne fremhævede i punkt 2, andet led, at »den faste finansielle korrektion på 10% foreslået i punkt A (forsinkelser i inddrivelsesproceduren) […] tillige [dækker] punkt B og C (modregning mellem fonde og angivelse af renter i tabellen i bilag III til forordning nr. 885/2006)«. Den samme formulering er blevet anvendt i punkt 19.6.5, andet led, in fine, i den sammenfattende rapport. |
68 |
Denne tilgang er i øvrigt i overensstemmelse med retningslinjerne, hvorefter de faste korrektionssatser ikke kumuleres, når der afsløres flere fejl i det samme system, men den alvorligste mangel tages som udtryk for den risiko, som kontrolsystemet indebærer som helhed. |
69 |
Det fremgår klart af konstateringerne ovenfor, at de to mangler, som det tredje og det fjerde anbringende vedrører, ikke har medført en forhøjelse af den faste finansielle korrektion på 10%, som blev pålagt på grund af forsinkelser med inddrivelsen af fordringer. Det følger heraf, at prøvelsen af det tredje og det fjerde anbringende ikke kan have nogen indvirkning på den anfægtede afgørelses lovlighed. |
70 |
Det fremgår således af retspraksis, at såfremt visse dele af begrundelsen for en afgørelse i sig selv i tilstrækkelig grad begrunder denne, er det under alle omstændigheder uden betydning for afgørelsens konklusion, at andre dele af begrundelsen måtte være behæftet med fejl. I øvrigt bemærkes, at hvis konklusionen i en kommissionsafgørelse støttes på flere begrundelser, som hver især udgør et tilstrækkeligt grundlag for denne konklusion, skal afgørelsen i princippet kun annulleres, hvis hver enkelt af disse begrundelser er ulovlig. I et sådant tilfælde kan en fejl eller en anden ulovlighed, der kun påvirker en enkelt af disse begrundelser, ikke bevirke, at den omtvistede afgørelse må annulleres, hvis den i det konkrete tilfælde ikke har haft nogen bestemmende betydning for den konklusion, som institutionen er nået til (jf. kendelse af 26.2.2013, Castiglioni mod Kommissionen, T-591/10, ikke trykt i Sml., EU:T:2013:94, præmis 44, samt dom af 15.1.2015, Frankrig mod Kommissionen, T-1/12, EU:T:2015:17, præmis 73, og af 28.9.2016, Det Forenede Kongerige mod Kommissionen, T-437/14, EU:T:2016:577, præmis 73). |
71 |
Følgelig skal det tredje og det fjerde anbringende forkastes som irrelevante. |
Det femte anbringende
72 |
Inden for rammerne af det femte anbringende har Den Hellenske Republik nedlagt påstand om annulation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som den vedrører ni individuelle situationer, og er af den opfattelse, at de hver er behæftede med forskellige mangler, som skal behandles enkeltvist. [udelades] |
114 |
Henset til samtlige ovenstående bemærkninger skal det femte anbringende forkastes i sin helhed, og Kommissionen bør følgelig frifindes. |
Sagsomkostninger
115 |
Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. |
116 |
Da Den Hellenske Republik har tabt sagen, tilpligtes denne at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med Kommissionens påstand. |
På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer RETTEN (Syvende Afdeling): |
|
|
Tomljenović Marcoulli Kornezov Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 25. oktober 2017. Underskrifter |
( *1 ) – Processprog: græsk.
( 1 ) – Der gengives kun de præmisser i nærværende dom, som Retten finder det relevant at offentliggøre.