EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CN0430

Sag C-430/16 P: Appel iværksat den 2. august 2016 af Bank Mellat til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 2. juni 2016 i sag T-160/13, Bank Mellat mod Rådet

OJ C 371, 10.10.2016, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/7


Appel iværksat den 2. august 2016 af Bank Mellat til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 2. juni 2016 i sag T-160/13, Bank Mellat mod Rådet

(Sag C-430/16 P)

(2016/C 371/09)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Bank Mellat (ved solicitors S. Zaiwalla, P. Reddy og Z. Burbeza, M. Brindle, QC, og barristers R. Blakeley og J. MacLeod)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dommen ophæves.

Artikel 1, nr. 15), i forordning nr. 1263/2012 (1) annulleres, enten i sin helhed eller for så vidt som den vedrører appellanten.

Det fastslås, at artikel 1, nr. 6), i afgørelse 2012/635/FUSP (2) ikke finder anvendelse på appellanten.

Rådet tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med den foreliggende appelsag og behandlingen af sagen ved Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.

Appellanten, Bank Mellat (»banken«), har appelleret Rettens (Første Afdeling) dom af 2. juni 2016 i sag T-160/13, Bank Mellat mod Rådet, EU:T:2016:331 (»dommen«). Banken har kort fortalt anført, at Retten begik en fejl ved at undlade at give medhold i påstanden om at annullere forskellige foranstaltninger, der udgør en »finansiel embargo« mod banken, eller at fastslå, at disse ikke finder anvendelse på banken, nemlig:

(1)

Artikel 1, nr. 15), i Rådets forordning (EU) nr. 1263/2012.

(2)

Artikel 1, nr. 6), i afgørelse 2012/635/FUSP.

2.

Banken har nærmere bestemt identificeret tre appelanbringender vedrørende retlige fejl i Rettens vurdering af indholdet af bankens påstand:

(1)

Retten begik en retlig fejl i fortolkningen og anvendelsen af kravet om »nødvendighed« i artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) (første appelanbringende).

(2)

Retten begik en fejl ved at fastslå, at den finansielle embargo var forholdsmæssig, hvilket medfører et yderligere antal specifikke retlige fejl (andet appelanbringende).

(3)

Retten begik en fejl ved at antage, at den finansielle embargo var i overensstemmelse med andre af EU-rettens almindelige grundsætninger (tredje appelanbringende).

3.

Banken har også identificeret to vide appelanbringender vedrørende retlige fejl i Rettens vurdering af, om dele af bankens påstand kunne antages til realitetsbehandling:

(1)

Retten udskilte fejlagtigt elementer af den finansielle embargo og fastslog, at bankens påstand ikke kunne antages til realitetsbehandling for så vidt angik disse (fjerde appelanbringende).

(2)

Retten begik en fejl ved specifikt at fastslå, at den ikke havde kompetence i henhold til artikel 275 TEUF til at træffe afgørelse i bankens anfægtelse af artikel 1, nr. 6), i afgørelse 2012/635/FUSP (femte appelanbringende).

4.

Banken har anmodet Retten om at ophæve dommen og tage bankens påstand til følge.


(1)  Rådets forordning (EU) nr. 1263/2012 af 21.12.2012 om ændring af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2012, L 356, s. 34).

(2)  Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15.10.2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2012, L 282, s. 58).


Top