EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CN0132

Sag C-132/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Varhoven administrativen sad (Bulgarien) den 1. marts 2016 — Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« — Sofia mod »Iberdrola Inmobilaria Real Estate Investments« EOOD

OJ C 175, 17.5.2016, p. 12–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

17.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Varhoven administrativen sad (Bulgarien) den 1. marts 2016 — Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« — Sofia mod »Iberdrola Inmobilaria Real Estate Investments« EOOD

(Sag C-132/16)

(2016/C 175/13)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Varhoven administrativen sad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Direktor na Direktsia Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika — Sofia

Sagsøgt:»Iberdrola Inmobilaria Real Estate Investments« EOOD

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 26, stk. 1, litra b), artikel 168, litra a), og artikel 176 i Rådets direktiv 2006/112/EU af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1) til hinder for en national bestemmelse som artikel 70, stk. 1, nr. 2, i Zakon za danak varhu dobavenata stoynost (momsloven), som begrænser retten til at fradrage indgående moms af en tjenesteydelse i forbindelse med opførelse eller forbedring af fast ejendom, der tilhører tredjemand, og som sker til fordel for såvel tjenesteydelsens modtager som ejeren, alene af den grund, at tredjemand modtager resultatet af tjenesteydelsen vederlagsfrit, mens der ikke tages hensyn til, at tjenesteydelserne anvendes inden for rammerne af den afgiftspligtige tjenesteydelsesmodtagers økonomiske virksomhed?

2)

Er artikel 26, stk. 1, litra b), artikel 168, litra a), og artikel 176 i direktiv 2006/112 til hinder for en afgiftspraksis, hvorefter retten til at fradrage indgående moms af tjenesteydelser nægtes, når udgifterne til denne tjenesteydelse bogføres under den afgiftspligtige persons generelle omkostninger, eftersom de er anvendt til at opføre eller forbedre en fast ejendom, der ejes af en anden person, mens der ikke tages hensyn til, at denne ejendom også anvendes af modtageren af byggeydelserne inden for rammerne af den pågældendes økonomiske virksomhed?


(1)  EUT L 347, s. 1.


Top