1

Europa-Kommissionen har i stævningen nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at

2

Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort (EFT 1991, L 237, s. 1) fastsatte i artikel 3, stk. 2:

»Inden for kategori A, B, B + E, C, C + E, D og D + E kan der udstedes et særligt kørekort, som giver ret til at føre køretøjer af følgende underkategorier:

[…]

underkategori D1:

[…]«

3

Følgende fremgår af 2. og 12. betragtning til direktiv 2006/126:

[…]

4

Artikel 1, stk. 1, første punktum, i direktiv 2006/126 bestemmer, at »[m]edlemsstaterne indfører et nationalt kørekort baseret på den EF-model, der er fastsat i bilag I, efter bestemmelserne i dette direktiv«.

5

Direktivets artikel 4 med overskriften »Kategorier, definitioner og alderskrav« bestemmer:

»1.   Det i artikel 1 omhandlede kørekort giver ret til at føre de kategorier af motorkøretøjer, der er defineret nedenfor. Det kan udstedes fra den aldersgrænse, der er fastsat for hver kategori. Ved et motorkøretøj forstås ethvert køretøj, som er forsynet med motor som drivkraft, og som kan køre på vej ved egen kraft, men som ikke kører på skinner.

[…]

4.   Biler:

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]«

6

Dette direktivs artikel 16 med overskriften »Gennemførelse« fastsætter:

»1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 19. januar 2011 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 1, stk. 1, artikel 3, artikel 4, stk. 1, 2 og 3, samt [artikel 4,] stk. 4, litra b)-k) […]. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.

2.   Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 19. januar 2013.

[…]«

7

I afsnit I med overskriften »Mindstekrav til køreprøver« fastsættes det i A med overskriften »Teoretisk prøve«, punkt 4 med overskriften »Særlige bestemmelser for kategori C, CE, C1, C1E, D, DE, D1 og D1E« i bilag II til direktiv 2006/126, i punkt 4.1.9 og 4.1.10 i bilaget:

8

I samme afsnit I, fastsættes det i B med overskriften »Praktisk prøve«, punkt 8 med overskriften »Praktisk prøve for kategori C, CE, C1, C1E, D, DE, D1 og D1E«, i punkt 8.1.6, 8.1.8, 8.2.3 og 8.2.4 i nævnte bilag:

[…]

[…]

9

Artikel 80a, stk. 1, litra g)-i), i Zákon č. 361/2000 Sb. o provozu na pozemních komunikacích (lov nr. 361/2000 om færdsel ad landeveje) i den affattelse, der finder anvendelse i den foreliggende sag, fastsætter:

»Kategori

10

Den 11. juli 2014 tilstillede Kommissionen Den Tjekkiske Republik en åbningsskrivelse, hvori den henledte medlemsstatens opmærksomhed på, at visse bestemmelser i dens lovgivning vedrørende definitionerne af køretøjskategorierne C1, C og D1 ikke var i overensstemmelse med direktiv 2006/126.

11

Efter en gennemgang af de argumenter, som Den Tjekkiske Republik havde fremført i sit svar af 8. oktober 2014 på denne skrivelse, fremsatte Kommissionen den 27. februar 2015 en begrundet udtalelse, hvori den opfordrede denne medlemsstat til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme udtalelsen inden for en frist på to måneder fra modtagelsen af denne. Efter anmodning fra Den Tjekkiske Republik blev fristen forlænget til den 27. maj 2015.

12

Den Tjekkiske Republik besvarede den begrundede udtalelse ved skrivelse af 22. maj 2015, hvori den for så vidt angik definitionen af kørekortskategorierne C, C1 og D1 bemærkede, at »Den Tjekkiske Republik for at undgå enhver risiko for tvivl og for at tilvejebringe en højere grad af retssikkerhed accepterer at foretage en delvis ændring af de gældende lovbestemmelser, således at de opfylder Kommissionens krav«.

13

Da Kommissionen ikke havde modtaget nogen oplysninger med hensyn til vedtagelsen af de påtænkte ændringer, og den under alle omstændigheder fandt, at det påståede traktatbrud fortsat forelå ved udløbet af den frist, der var blevet fastsat i den begrundede udtalelse, besluttede den at anlægge nærværende søgsmål.

14

Kommissionen har fremsat to klagepunkter. Med sit første klagepunkt har Kommissionen gjort gældende, at selv om definitionerne af kategorierne C1 og C udtrykkeligt fastsætter, at der er tale om »biler, bortset fra biler af kategori D1 eller D«, er dette kriterium ikke medtaget i tjekkisk lovgivning. Idet nævnte kriterium imidlertid er afgørende for den korrekte fastlæggelse af den nødvendige sondring mellem kategorierne C1/C og D1/D, bevirker den således foretagne undladelse, at indehaveren af et kørekort til kategori C1 eller C i denne medlemsstat er berettiget til at føre et køretøj, der er fremstillet til befordring af højst otte personer, uanset om det er konstrueret med henblik på befordring af passagerer eller gods, mens direktiv 2006/126 stiller krav om kørekort til kategori D1 eller D, såfremt køretøjet er fremstillet og konstrueret til befordring af personer.

15

Med sit andet klagepunkt har Kommissionen gjort gældende, at mens kategori D1 i artikel 4, stk. 4, litra h), i direktiv 2006/126 er defineret således, at den omfatter biler, »der er konstrueret og fremstillet til befordring af højst 16 personer foruden føreren«, er der med den tjekkiske lovgivnings krav om en nedre grænse på over otte personer blevet indført et krav, som er i strid med artikel 4, stk. 4, litra h), i direktiv 2006/126.

16

Hvad angår disse to klagepunkter har Kommissionen anført, at kategori C traditionelt omfatter biler beregnet til godstransport, mens kategori D omfatter biler beregnet til personbefordring. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at biler i kategori C ligeledes kan anvendes til personbefordring. Der er i denne situation navnlig tale om transport af et mandskabshold med henblik på håndtering af køretøjets last, og ikke befordring af personer fra A til B.

17

Idet visse tekniske egenskaber i kategori C og C1 er de samme som i kategori D1 og D, har Kommissionen understreget nødvendigheden af, at der foretages en nøjagtig afgrænsning af dels kategori C1 og C, dels kategori D1 og D. Den afgrænsning, der i denne henseende er foretaget i direktiv 2006/126, dvs. formuleringen »bortset fra biler af kategori D1 eller D«, betyder følgelig, at de biler, som opfylder de tekniske kriterier for kategori C1/C og D1/D, men som først og fremmest er beregnet til personbefordring, er omfattet af kategori D1 og D, mens køretøjer, som ikke tilhører kategori D1 og D, er omfattet af kategori C1 og C.

18

Den Tjekkiske Republik har gjort gældende, at søgsmålet savner grundlag.

19

Ifølge denne medlemsstat er det på ingen måde nødvendigt at foretage en ordret gennemførelse af bestemmelserne i direktiv 2006/126, forudsat at det formål, der forfølges med disse bestemmelser, opnås. Dette er imidlertid tilfældet, eftersom afgrænsningen på nationalt plan af køretøjskategorierne Cl, C og D1, skønt de ikke har samme ordlyd som direktivets køretøjskategorier, sikrer, at intet køretøj kan være omfattet af flere kategorier.

20

Den nedre grænse på over otte personer foruden føreren, som findes i tjekkisk lovgivning, er nødvendig, fordi køretøjer omfattet af kategori D1 ifølge denne medlemsstat udgør en undergruppe til kategori D.

21

Uden denne grænse ville kategori D1, idet den omfatter biler, som er højst 8 m lange, og som kan befordre højst 16 personer, de facto absorbere kategori C1 og C.

22

Det bemærkes indledningsvis, at kørekortreglerne i overensstemmelse med anden betragtning til direktiv 2006/126 er nødvendige elementer i den fælles transportpolitik, bidrager til at forbedre færdselssikkerheden på vejene og fremmer den frie bevægelighed for personer, som bosætter sig i en anden medlemsstat end den, der har udstedt deres kørekort.

23

Under hensyn til, at der foreligger væsentlige forskelle mellem medlemsstaterne på området, tilsigter direktiv 2006/126, som er det tredje direktiv om kørekort, således som det afspejles i denne samme betragtning, at opnå en yderligere harmonisering for at realisere Den Europæiske Unions politik.

24

Blandt de midler, som direktivet foreskriver, findes bl.a. definitionerne af kørekortskategorierne, som ifølge 12. betragtning til direktivet »i højere grad [bør] afspejle de pågældende køretøjers tekniske egenskaber og de færdigheder, der er nødvendige for at føre køretøjerne«.

25

Mens Rådets første direktiv 80/1263/EØF af 4. december 1980 om indførelse af et EF-kørekort (EFT 1980, L 375, s. 1) havde indført en første kategorisering af køretøjer med henblik på indførelse af en EF-model til nationale kørekort, indførte direktiv 91/439, som erstattede dette første direktiv, nemlig forskellige præciseringer af definitionerne af køretøjskategorier og af de kørekort, der kræves for at føre disse køretøjer, herunder bl.a. en nærmere definition og bedre afgrænsning af de forskellige kørekortskategorier.

26

Samtidig med, at direktiv 2006/126 bestræber sig på en harmonisering på området præciseres det heri hvad angår kategori C og C1, at de begge omfatter biler, som er konstrueret og fremstillet til befordring af højst otte personer, idet disse to kategorier i øvrigt adskiller sig ved den tilladte totalmasse. Med hensyn til kategori D og D1 har direktiv 2006/126, alt imens det har fastholdt den nedre grænse på over otte personer for kategori D, fjernet denne samme grænse for kategori D1 således, at alene den øvre grænse på 16 personer finder anvendelse.

27

Disse præciseringer og ændringer i forhold til direktiv 91/439 har, som Kommissionen har anført i sine skrivelser, gjort det muligt, at visse køretøjer fremover er omfattet af kategori D1 og ikke længere kategori C1. Kommissionen har som eksempel nævnt en komfort-minibus og pansrede privatbiler. Disse køretøjer – i det omfang de er konstrueret og fremstillet til befordring af højst otte personer foruden føreren, og for så vidt som de ikke er mere end 8 m lange – indgår nu i en kategori, der er egnet til dem med hensyn til deres tekniske egenskaber og typiske anvendelse, nemlig kategori D1.

28

På EU-rettens nuværende udviklingstrin omfatter kategori C og C1, som i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2006/126 defineres i henholdsvis denne artikels stk. 4, litra d) og f), således biler, bortset fra biler af kategori D1 eller D, som har en tilladt totalmasse på over 3500 kg for så vidt angår køretøjer af kategori C, eller på over 3500 kg, men ikke over 7500 kg, for så vidt angår køretøjer af C1, og som er konstrueret og fremstillet til befordring af højst otte personer foruden føreren. Kategori D1, som er defineret i samme artikels stk. 4, litra h), omfatter biler, der er konstrueret og fremstillet til befordring af højst 16 personer foruden føreren, og som er højst 8 m lange.

29

I tjekkisk lovgivning er definitionen af kategori C og C1 imidlertid ikke gentaget i afgrænsningen af kategorierne C/C1 og D/D1 som fastsat i EU-retten og udtrykt ved formuleringen »bortset fra biler af kategori D1 eller D«. Tjekkisk lovgivning synes således ikke at have medtaget fjernelsen af den nedre grænse på over otte personer, som EU-lovgiver har tilsigtet at indføre med vedtagelsen af direktiv 2006/126 i forbindelse med ovennævnte udvikling i reglerne.

30

At der foreligger sådanne forskelligheder i definitionen, har til følge, at køretøjer, der er omfattet af kategori D1, i henhold til tjekkisk lovgivning kan føres af indehavere af et C1-kørekort, hvilket er i strid med formålet med direktiv 2006/126.

31

De eksempler, som Kommissionen er fremkommet med, dvs. komfort-minibusser eller pansrede privatbiler, der har de tekniske egenskaber, som er nævnt i denne doms præmis 27, illustrerer, at der foreligger sådanne forskelle. Selv om sådanne biler i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, litra h), i direktiv 2006/126 således falder ind under kategori D1, er disse samme køretøjer nemlig ifølge den tjekkiske lovgivning, der gennemfører dette direktiv, omfattet af kategori C1. I henhold til formuleringen »bortset fra biler af kategori D1 eller D«, hvorved nævnte direktiv afgrænser henholdsvis kategori C/C1 og D/D1, kan sådanne køretøjer, idet de er omfattet af kategori D1, under ingen omstændigheder i EU-retten være omfattet af kategori C1.

32

For samme køretøjstype adskiller den kategori af kørekort, som kræves i Den Tjekkiske Republik, sig således fra det kørekort, som føreren skal være indehaver af i de øvrige medlemsstater. En sådan situation er i strid med de hovedformål, der forfølges med direktiv 2006/126.

33

De argumenter, som Den Tjekkiske Republik har fremført, kan ikke rejse tvivl om denne konstatering og realiteten af det traktatbrud, som følger heraf.

34

Medlemsstaten har for det første gjort gældende, at EU-retten ikke kræver, at medlemsstaterne foretager en ordret gennemførelse af de definitioner, der er fastsat i direktiv 2006/126, forudsat at det formål, der forfølges med dette direktivs bestemmelser, opnås.

35

Det skal i denne henseende bemærkes, at det ifølge fast retspraksis for gennemførelsen af et direktiv i national ret ganske vist ikke er nødvendigt formelt og ordret at gentage direktivets bestemmelser i en udtrykkelig og specifik lovbestemmelse, men at det er tilstrækkeligt, at der foreligger en generel retlig ramme, der giver en sikker hjemmel for, at dette direktiv anvendes fuldt ud på en tilstrækkelig klar og præcis måde (dom af 30.6.2016, Kommissionen mod Polen, C-648/13, EU:C:2016:490, præmis 73 og den deri nævnte retspraksis).

36

Som det fremgår af denne doms præmis 29-32, muliggør de nationale bestemmelser, som Den Tjekkiske Republik har påberåbt sig, imidlertid ikke en opfyldelse af det formål, som artikel 4, stk. 1, og artikel 4, stk. 4, litra d), f) og h), i direktiv 2006/126 forfølger. Under disse omstændigheder er argumentet om, at en ordret gennemførelse ikke er obligatorisk, irrelevant i forbindelse med den foreliggende sag.

37

Den Tjekkiske Republik har for det andet gjort gældende, at den på nationalt plan har foretaget en afgrænsning af køretøjskategorierne C1, C og D1, som er præcis og forståelig, og som i praksis ikke vil give anledning til tvister. Ud fra den antagelse, at intet køretøj bør være omfattet af flere kategorier, er denne medlemsstat således af den opfattelse, at dette mål kan nås på to måder, nemlig enten ved at opstille en negativ definition af en kategori i forhold til andre kategorier, som er den løsning, der er anvendt i direktiv 2006/126, eller ved enkeltvis at definere kategorierne, således at de ikke overlapper hinanden, som er den løsning, den tjekkiske lovgiver har anvendt ved fastsættelsen af den nedre grænse for antallet af personer, som køretøjer omfattet af kategori D1 kan befordre.

38

Det er i denne henseende tilstrækkeligt at bemærke, som Den Tjekkiske Republik også selv har anerkendt, at for at gennemføre nævnte afgrænsning har den i den nationale definition af kategori D1 fastsat en betingelse, som dog ikke fremgår af artikel 4, stk. 4, litra h), i direktiv 2006/126, hvori denne kategori defineres i EU-retten. Som det imidlertid er blevet fastslået i denne doms præmis 29-32, fører det forhold, at der er denne yderligere betingelse, til forskelle i anvendelsen af dette direktiv i Den Tjekkiske Republik i forhold til de øvrige medlemsstater, når det skal afgøres, hvilken kategori et køretøj er omfattet af, og følgelig hvilken type af kørekort der kræves til dette køretøj.

39

Valget af en afgrænsningsmetode, som medfører sådanne forskelle i forhold til det, som EU-retten kræver, kan følgelig under ingen omstændigheder bidrage til en fuldstændig og korrekt gennemførelse af direktiv 2006/126.

40

Den Tjekkiske Republik har for det tredje gjort gældende, at de køretøjer, der er omfattet af kategori D1, udgør en undergruppe til kategori D, således som det fremgår af afgrænsningen af denne kategori D1 og af tilblivelseshistorien for definitionen af kategorierne på EU-plan. Der er tale om en »modificeret« udformning af kategori D, og de køretøjer, som er omfattet af kategori D1, udgør derfor en bestemt type køretøjer inden for kategori D, således at det, henset til deres egenskaber, er tilstrækkeligt at have en modificeret type kørekort til kategori D. Når den nedre grænse for det antal personer, der kan befordres, fremgår af definitionen af kategori D, skal denne gentages i kategori D1.

41

Det bemærkes i denne henseende, at selv om artikel 3, stk. 2, i direktiv 91/439 havde udformet kategori D1 som en undergruppe til kategori D, hvilket afspejler sig i formuleringen »[i]nden for kategori A, B, B + E, C, C + E, D og D + E kan der udstedes et særligt kørekort, som giver ret til at føre køretøjer af følgende underkategorier«, indgår denne formulering dog ikke i definitionen af køretøjskategorier i artikel 4, stk. 4, i direktiv 2006/126. Den omstændighed, at kategori D1 således også omfatter køretøjer, der ikke er omfattet af kategori D, og at det samme er tilfældet med de konsekvenser, der følger heraf, for kategoriseringen af de forskellige kørekort, er derfor et valg, som EU-lovgiver har foretaget, og hvis nytte ikke egner sig til at blive draget i tvivl inden for rammerne af denne traktatbrudssag.

42

Den Tjekkiske Republik har for det fjerde gjort gældende, at uden den nedre grænse på over otte personer, som er fastsat i tjekkisk ret, absorberer kategori D1, for så vidt som den omfatter biler, som er højst 8 m lange, og som kan befordre højst 16 personer, de facto kategori Cl og C. Det kan endog lægges til grund, at der kræves kørekort til kategori D1 for at føre en lastbil på under 8 m, og at en sådan lastbil kun henhører under kørekort til kategori C1, hvis den er mere end 8 m lang.

43

Det skal i denne henseende fastslås, at med hensyn til kategorierne C/C1 og D1 er definitionen af bilen, bortset fra faktorerne om antallet af passagerer, masse og længde, identisk for de nævnte kategorier, bl.a. for så vidt som disse biler »er konstrueret og fremstillet til befordring af […] personer«.

44

Det følger af afgrænsningen af kategorierne C/C1 og D1 med formuleringen »bortset fra biler af kategori D1 eller D«, at ved fastlæggelsen af kørekortskategorien vil medlemsstaternes kompetente myndigheder være forpligtet til indledningsvis at undersøge anvendeligheden af kategori D1, og hvis dette er tilfældet, skal de udstede kørekortet for denne kategori.

45

På grundlag alene af en ordlydsfortolkning af de pågældende bestemmelser i direktiv 2006/126 omfatter kategori D1 for biler med en længde på højst 8 m således fuldstændigt kategori C/C1.

46

Definitionen af kategorierne C/C1 og D1 i artikel 4, stk. 4, i direktiv 2006/126 synes følgelig ikke at sikre en passende afgrænsning af disse kategorier.

47

Ifølge Domstolens faste praksis skal der imidlertid ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (dom af 12.10.2017, Kamin und Grill Shop, C-289/16, EU:C:2017:758, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis).

48

For således at nå frem til en korrekt fortolkning af de nævnte kategorier skal den samlede affattelse af direktiv 2006/126 tages i betragtning, herunder bilagene hertil, som viser, at den påtænkte anvendelse af bilerne spiller en afgørende rolle.

49

Som generaladvokaten har bemærket i punkt 47 i forslaget til afgørelse, giver modelkørekortet som fastsat i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2006/126, og som findes i bilag I hertil, ved hjælp af et piktogram et klart eksempel på den påtænkte anvendelse af køretøjet i hver kategori, bl.a. dets formål, transport af varer eller passagerer.

50

På samme måde viser bestemmelserne i bilag II til nævnte direktiv, som er nævnt i denne doms præmis 7 og 8, at kravene til opnåelse af et kørekort er forskellige alt efter den påtænkte anvendelse af det pågældende køretøj.

51

Det følger heraf, at det ikke er acceptabelt, at den manglende overholdelse af afgrænsningen mellem kategorierne C/C1 og D/D1 fører til et resultat i strid med det, der tilsigtes med direktiv 2006/126, nemlig færdselssikkerheden. Som generaladvokaten har anført i punkt 56 i sit forslag til afgørelse, ville dette være tilfældet, hvis ren personbefordring blev varetaget af chauffører, der har ret til at føre køretøjer i kategori C eller C1, idet disse først og fremmest har skullet godtgøre at have kendskab til modtagelse, transport, levering og aflæsning af gods.

52

På kørekortsområdet, hvor de nationale forvaltninger skal behandle et stort antal ansøgninger inden for en rimelig kort frist, synes den lovgivningsmæssige løsning, som kræver, at der anvendes momenter, som ikke direkte fremgår af definitionerne af kørekortskategorierne, ganske vist ikke at være optimal.

53

En medlemsstat er dog ikke berettiget til at vedtage nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2006/126, som indfører betingelser, der ikke er fastsat i dette direktiv, eller udelader de betingelser, der er fastsat i nævnte direktiv, hvilket indebærer, at køretøjskategorierne som defineret i direktiv 2006/126 ændres til skade for færdselssikkerheden. Eventuelle unøjagtigheder i affattelsen af dette direktiv kalder i givet fald på en reaktion fra EU-lovgivers side, men kan ikke få Domstolen til at afvise et søgsmål med påstand om et traktatbrud, som må konstateres.

54

Under disse omstændigheder kan argumenter, som Den Tjekkiske Republik har fremsat, ikke tages til følge.

55

Det må følgelig fastslås, at:

56

I henhold til artikel 138, stk. 1, i Domstolens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og Den Tjekkiske Republik har tabt sagen, pålægges det denne at betale sagsomkostningerne.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Niende Afdeling):