Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CA0414

Sag C-414/16: Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. april 2018 — Vera Egenberger mod Evangelisches Werk für Diakonie und Entwicklung e.V. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — direktiv 2000/78/EF — ligebehandling — forskelsbehandling på grund af religion eller tro — erhvervsmæssige aktiviteter inden for kirker eller andre organisationer, hvis etik er baseret på religion eller tro — religion eller tro, som udgør et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav på baggrund af organisationens etik — begreb — aktiviteternes karakter og den sammenhæng, de indgår i — artikel 17 TEUF — artikel 10, 21 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)

OJ C 200, 11.6.2018, p. 6–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

201805250241897582018/C 200/064142016CJC20020180611DA01DAINFO_JUDICIAL201804176611

Sag C-414/16: Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. april 2018 — Vera Egenberger mod Evangelisches Werk für Diakonie und Entwicklung e.V. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — direktiv 2000/78/EF — ligebehandling — forskelsbehandling på grund af religion eller tro — erhvervsmæssige aktiviteter inden for kirker eller andre organisationer, hvis etik er baseret på religion eller tro — religion eller tro, som udgør et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav på baggrund af organisationens etik — begreb — aktiviteternes karakter og den sammenhæng, de indgår i — artikel 17 TEUF — artikel 10, 21 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)

Top

C2002018DA610120180417DA00066161

Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. april 2018 — Vera Egenberger mod Evangelisches Werk für Diakonie und Entwicklung e.V. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht — Tyskland)

(Sag C-414/16) ( 1 )

»(Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — direktiv 2000/78/EF — ligebehandling — forskelsbehandling på grund af religion eller tro — erhvervsmæssige aktiviteter inden for kirker eller andre organisationer, hvis etik er baseret på religion eller tro — religion eller tro, som udgør et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav på baggrund af organisationens etik — begreb — aktiviteternes karakter og den sammenhæng, de indgår i — artikel 17 TEUF — artikel 10, 21 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)«

2018/C 200/06Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vera Egenberger

Sagsøgt: Evangelisches Werk für Diakonie und Entwicklung e.V.

Konklusion

1)

Artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, sammenholdt med direktivets artikel 9 og 10 samt med artikel 47 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at når en kirke eller en anden organisation, hvis etik er baseret på religion eller tro, til støtte for en retsakt eller en afgørelse, såsom et afslag på en ansøgning om en stilling hos denne, gør gældende, at religion under hensyn til de pågældende aktiviteters karakter eller den sammenhæng, de indgår i, udgør et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav på baggrund af denne kirkes eller denne organisations etik, skal en sådan påstand i givet fald kunne være genstand for en effektiv domstolskontrol, som sikrer, at de kriterier, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78, er opfyldt.

2)

Artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at det heri omhandlede regulære, legitime og berettigede erhvervsmæssige krav henviser til et krav, som er nødvendigt og, henset til den pågældende kirkes eller organisations etik, objektivt påkrævet ved karakteren af eller betingelserne for udøvelsen af den erhvervsmæssige aktivitet og ikke kan omfatte betragtninger, som ikke vedrører denne etik eller denne kirkes eller organisations ret til selvstændighed. Dette krav skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

3)

En national retsinstans, som har fået forelagt en tvist mellem to private parter, har pligt til, når det ikke er muligt for den at fortolke den relevante nationale ret på en måde, som er i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78, inden for rammerne af sine beføjelser at sikre den retsbeskyttelse, der for borgerne følger af artikel 21 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og at sikre den fulde virkning af disse artikler ved om fornødent at undlade at anvende enhver modstridende national bestemmelse.


( 1 ) – EUT C 419 af 14.11.2016.

Top