Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CA0201

Sag C-201/16: Domstolens dom (Store Afdeling) af 25. oktober 2017 — Majid Shiri, også kendt som Madzhdi Shiri (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse — forordning (EU) nr. 604/2013 — afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne — artikel 27 — retsmiddel — omfanget af domstolsprøvelsen — artikel 29 — fristen for at gennemføre overførslen — manglende overførsel inden for den fastsatte frist — den ansvarlige medlemsstats forpligtelser — ansvarsovergang — krav om en afgørelse fra den ansvarlige medlemsstat)

OJ C 437, 18.12.2017, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

18.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 437/9


Domstolens dom (Store Afdeling) af 25. oktober 2017 — Majid Shiri, også kendt som Madzhdi Shiri (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)

(Sag C-201/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - forordning (EU) nr. 604/2013 - afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne - artikel 27 - retsmiddel - omfanget af domstolsprøvelsen - artikel 29 - fristen for at gennemføre overførslen - manglende overførsel inden for den fastsatte frist - den ansvarlige medlemsstats forpligtelser - ansvarsovergang - krav om en afgørelse fra den ansvarlige medlemsstat))

(2017/C 437/12)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Majid Shiri, også kendt som Madzhdi Shiri

Procesdeltager: Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl

Konklusion

1)

Artikel 29, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne, skal fortolkes således, at hvis overførslen ikke har fundet sted inden for den frist på seks måneder, der er fastsat i denne forordnings artikel 29, stk. 1 og 2, overgår det fulde ansvar til den anmodende medlemsstat, uden at det er nødvendigt, at den ansvarlige medlemsstat har afvist at overtage eller tilbagetage den pågældende person.

2)

Artikel 27, stk. 1, i forordning nr. 604/2013, sammenholdt med 19. betragtning til denne forordning og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at en ansøger om international beskyttelse skal råde over effektive og hurtige retsmidler, som gør det muligt for ham at påberåbe sig den omstændighed, at den frist på seks måneder, der er fastsat i forordningens artikel 29, stk. 1 og 2, er udløbet efter vedtagelsen af afgørelsen om overførsel. Den ret, som i en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede indrømmes ansøgeren om international beskyttelse til at påberåbe sig omstændigheder, der er indtrådt efter vedtagelsen af afgørelsen om overførsel i forbindelse med en sag anlagt til prøvelse af denne afgørelse, opfylder dette krav om at sikre effektive og hurtige retsmidler.


(1)  EUT C 260 af 18.7.2016.


Top