EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CA0089

Sag C-89/16: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 13. juli 2017 — Radosław Szoja mod Sociálna poisťovňa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Najvyšší súd Slovenskej republiky — Slovakiet) (Præjudiciel forelæggelse — anvendelse af sociale sikringsordninger — vandrende arbejdstagere — person, der udøver lønnet beskæftigelse og selvstændig virksomhed i to forskellige medlemsstater — fastsættelse af den lovgivning, der finder anvendelse — forordning (EF) nr. 883/2004 — artikel 13, stk. 3 — forordning (EF) nr. 987/2009 — artikel 14, stk. 5b — artikel 16 — virkninger af afgørelser fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger — afvisning)

OJ C 293, 4.9.2017, p. 6–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/6


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 13. juli 2017 — Radosław Szoja mod Sociálna poisťovňa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Najvyšší súd Slovenskej republiky — Slovakiet)

(Sag C-89/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - anvendelse af sociale sikringsordninger - vandrende arbejdstagere - person, der udøver lønnet beskæftigelse og selvstændig virksomhed i to forskellige medlemsstater - fastsættelse af den lovgivning, der finder anvendelse - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 13, stk. 3 - forordning (EF) nr. 987/2009 - artikel 14, stk. 5b - artikel 16 - virkninger af afgørelser fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger - afvisning))

(2017/C 293/07)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Najvyšší súd Slovenskej republiky

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Radosław Szoja

Sagsøgt: Sociálna poisťovňa

Procesdeltager: WEBUNG, s.r.o.

Konklusion

Artikel 13, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012, skal fortolkes således, at der — med henblik på fastlæggelsen af, hvilken national lovgivning der finder anvendelse i henhold til denne bestemmelse på en person såsom sagsøgeren i hovedsagen, som normalt udøver lønnet beskæftigelse og selvstændig virksomhed i forskellige medlemsstater — skal tages hensyn til de krav, der er fastsat i artikel 14, stk. 5b, og artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004, som ændret ved forordning nr. 465/2012.


(1)  EUT C 175 af 17.5.2016.


Top