EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62015CN0424
Case C-424/15: Request for a preliminary ruling from the Tribunal Supremo (Spain) lodged on 31 July 2015 — Xabier Ormaetxea Garai and Bernardo Lorenzo Almendros v Administración del Estado
Sag C-424/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 31. juli 2015 — Xabier Ormaetxea Garai og Bernardo Lorenzo Almendros mod Administración del Estado
Sag C-424/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 31. juli 2015 — Xabier Ormaetxea Garai og Bernardo Lorenzo Almendros mod Administración del Estado
OJ C 363, 3.11.2015, p. 21–21
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
3.11.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 363/21 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 31. juli 2015 — Xabier Ormaetxea Garai og Bernardo Lorenzo Almendros mod Administración del Estado
(Sag C-424/15)
(2015/C 363/26)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Supremo
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Xabier Ormaetxea Garai og Bernardo Lorenzo Almendros
Sagsøgt: Administración del Estado
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Gør en fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 (1) om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester det muligt — ud fra et synspunkt om en effektiv beskyttelse af de generelle interesser, som påhviler det nationale tilsynsorgan på området — at anse det for foreneligt med dette direktiv, når den nationale lovgiver opretter et regulerings- og tilsynsorgan, der er en institution af ikke-specialiseret karakter, som samler de hidtidige tilsynsmyndigheder — bl.a. på energiområdet og områderne for telekommunikation og konkurrence — i ét enkelt organ? |
2) |
Skal de betingelser vedrørende »uafhængighed« hos de nationale tilsynsmyndigheder på området for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der henvises til i artikel 3, stk. 2 og 3a, i direktiv 2002/21/EF som ændret ved direktiv 2009/140/EF (2), svare til de krav, der stilles til de nationale databeskyttelsesmyndigheder efter artikel 28 i direktiv 95/46/EF (3)? |
3) |
Finder den retspraksis, der fremgår af dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol den 8. april 2014 (4), anvendelse på et tilfælde, hvor de ansvarlige i en national tilsynsmyndighed inden for telekommunikationsområdet afskediges inden udløbet af deres mandat på grund af kravene inden for en ny retlig ramme, hvorved der oprettes et tilsynsorgan, der samler flere nationale tilsynsmyndigheder fra de sektorer, der føres tilsyn med? Kan denne afskedigelse, der er fremskyndet alene på grund af ikrafttrædelsen af en national lov og ikke på grund af et pludseligt tab af de pågældendes personlige forudsætninger, der på forhånd blev fastsat i national ret, anses for at være forenelig med bestemmelserne i artikel 3, stk. 3a i direktiv 2002/21/EF? |
(3) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
(4) C-288/12, EU:C:2014:237.