16.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 184/33

—

Annullationssøgsmålet antages til realitetsbehandling.

—

Rådets afgørelse annulleres.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende vedrører tilsidesættelse af begrundelsespligten, idet den anfægtede afgørelse ikke gør det muligt at forstå, hvordan Rådet i sin beslutningsproces har integreret den omstændighed, at Vestsahara er et ikke-selvstyrende område, der er besat af Kongeriget Marokko.

2.

Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af høringsprincippet, idet Rådet har vedtaget den anfægtede retsakt uden at høre sagsøgeren, selv om folkeretten tilsiger, at udnyttelsen af et ikke-selvstyrende folks naturressourcer skal ske i samråd med dets repræsentanter. Sagsøgeren har gjort gældende at være den eneste repræsentant for det sahariske folk.

3.

Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af sammenhængsprincippet, for så vidt som den anfægtede afgørelse tillader ikrafttrædelsen af en international aftale, som finder anvendelse på Vestsaharas område, selv om ingen medlemsstater har anerkendt Kongeriget Marokkos suverænitet over Vestsahara. Den anfægtede afgørelse styrker Kongeriget Marokkos kontrol over det sahariske område, hvilket er i strid med den hjælp, som Kommissionen yder til de sahariske flygtninge. Den anfægtede afgørelse er desuden ikke i overensstemmelse med Den Europæiske Unions sædvanlige reaktion på tilsidesættelser af forpligtelser, der følger af folkerettens tvingende regler, og er i strid med formålene med den fælles fiskeripolitik.

4.

Fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af formålet om bæredygtig udvikling.

5.

Femte anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som den anfægtede afgørelse er i strid med den forventning, der er opstået hos sagsøgeren efter EU-institutionernes gentagne udtalelser om foreneligheden med folkeretten af aftaler indgået med Kongeriget Marokko.

6.

Sjette anbringende vedrører tilsidesættelse af associeringsaftalen indgået mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko, idet den anfægtede afgørelse er i strid med nævnte associeringsaftales artikel 2, for så vidt som den tilsidesætter retten til selvbestemmelse.

7.

Syvende anbringende vedrører tilsidesættelse af De Forenede Nationers havretskonvention, for så vidt som den anfægtede afgørelse tillader ikrafttrædelsen af en protokol, hvorved Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko fastsætter kvoter for fiskeri i farvande, som ikke henhører under deres suverænitet, og tillader EU-fartøjer at udnytte fiskeressourcer, der alene henhører under det sahariske folks suverænitet.

8.

Ottende anbringende vedrører tilsidesættelse af retten til selvbestemmelse, idet den anfægtede afgørelse styrker Kongeriget Marokkos kontrol over Vestsahara.

9.

Niende anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om permanent suverænitet over naturressourcer og artikel 73 i FN-pagten, idet sagsøgeren ikke er blevet hørt, selv om den anfægtede afgørelse tillader udnyttelse af naturressourcer, der alene henhører under det sahariske folks suverænitet.

10.

Tiende anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om traktaters relative virkning, idet den anfægtede afgørelse medfører, at der opstår internationale forpligtelser for sagsøgeren, uden at denne har givet samtykke hertil.

11.

Ellevte anbringende vedrører tilsidesættelse af den humanitære folkeret, for så vidt som den anfægtede afgørelse giver finansiel støtte til Kongeriget Marokkos politik om kolonisering af Vestsahara.

12.

Tolvte anbringende vedrører retten til internationalt ansvar, idet den anfægtede afgørelse påfører Den Europæiske Union internationalt ansvar.