1.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 431/9

1)

Skal artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (1) i sin oprindelige affattelse fortolkes således, at adgangen til ikke-geografiske numre ikke blot skal sikres for slutbrugerne fra andre medlemsstater, men også for slutbrugerne fra den medlemsstat, hvor en udbyder af et offentligt kommunikationsnet er etableret, således at den nationale tilsynsmyndigheds kontrol med opfyldelsen af denne forpligtelse er undergivet de krav, der følger af principperne om EU-rettens effektivitet og overensstemmende fortolkning af national ret?

2)

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende: Skal artikel 28 i direktiv 2002/22 sammenholdt med artikel 16 i chartret om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at der med henblik på opfyldelsen af den i førstnævnte bestemmelse indeholdte forpligtelse kan anvendes den procedure, der er fastsat for de nationale tilsynsmyndigheder i artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (2)?

3)

Skal artikel 8, stk. 3, i direktiv 2002/19 sammenholdt med artikel 28 i direktiv 2002/22 og artikel 16 i chartret om grundlæggende rettigheder eller artikel 8, stk. 3, i direktiv 2002/19 sammenholdt med artikel 5, stk. 1, i direktiv 2002/19 og artikel 16 i chartret om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den nationale tilsynsmyndighed, for at sikre slutbrugerne hos en indenlandsk udbyder af et offentligt kommunikationsnet adgang til de tjenester, der udbydes under ikke-geografiske numre i en anden indenlandsk udbyders net, kan fastsætte principperne for afregningen mellem udbyderne vedrørende opkaldsetablering, ved at anvende de omkostningsbaserede takster for opkaldsterminering, som er blevet fastsat for en af udbyderne på grundlag af artikel 13 i direktiv 2002/19, når udbyderen har foreslået en sådan takst anvendt under de forhandlinger, der er blevet ført med henblik på at opfylde forpligtelsen i henhold til artikel 4 i direktiv 2002/19, og sådanne forhandlinger ikke har ført til nogen aftale?