Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CN0312

Sag C-312/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Ráckevei Járásbíróság (Ungarn) den 1. juli 2014 — Banif Plus Bank Zrt. mod Lantos Márton og Lantos Mártonné

OJ C 303, 8.9.2014, p. 27–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 303/27


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Ráckevei Járásbíróság (Ungarn) den 1. juli 2014 — Banif Plus Bank Zrt. mod Lantos Márton og Lantos Mártonné

(Sag C-312/14)

2014/C 303/34

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Ráckevei Járásbíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Banif Plus Bank Zrt.

Sagsøgte: Lantos Márton og Lantos Mártonné

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 4, stk. 1, nr. 2) (investeringsservice og -aktiviteter), og nr. 17) (finansielle instrumenter), samt bilag I, afsnit C, nr. 4) (valutaterminsforretninger, derivater), i direktiv 2004/39/EF (1) fortolkes således, at et tilbud til en kunde om en (kurs-)transaktion, som under den juridiske betegnelse af en låneaftale i fremmed valuta består i et kontantkøb på tidspunktet for leveringen og et fremtidigt køb på tidspunktet for tilbagebetalingen, gennemføres ved konvertering til forinter af et beløb registreret i udenlandsk valuta, og indebærer, at kundens lån bliver underlagt kapitalmarkedets virkninger og risici (valutakursrisiko), udgør et finansielt instrument i henhold til disse bestemmelser?

2)

Skal artikel 4, stk. 1, nr. 6) (handel for egen regning), samt bilag I, afsnit A, nr. 3) (handel for egen regning), i direktiv 2004/39/EF fortolkes således, at gennemførelsen af en handel for egen regning vedrørende det i første spørgsmål beskrevne finansielle instrument udgør en investeringsservice eller -aktivitet?

3)

Skal finansieringsinstituttet foretage den vurdering af hensigtsmæssigheden, som er foreskrevet i direktivets artikel 19, stk. 4 og 5, når det tages i betragtning, at valutaterminsforretningen — som udgør en investeringsservice vedrørende afledte finansielle instrumenter — blev tilbudt som en del af et andet finansielt produkt (nærmere bestemt en låneaftale), og at det afledte instrument i sig selv udgør et komplekst finansielt instrument? Skal direktivets artikel 19, stk. 9, fortolkes således, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, fordi de risici, som kunden påtager sig i forbindelse med henholdsvis lånet og det finansielle instrument er grundlæggende forskellige, og fordi en vurdering af hensigtsmæssigheden dermed er uomgængelig, når handelen omfatter et afledt instrument?

4)

Giver omgåelsen af direktivets artikel 19, stk. 4 og 5, anledning til at erklære den låneaftale, der er indgået mellem banken og kunden, ugyldig?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21.4.2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EFT L 145, s. 1).


Top