EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CN0058

Sag C-58/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio Nazionale Forense (Italien) den 4. februar 2013 — Angelo Alberto Torresi mod Consiglio dell’Ordine degli Avvocati di Macerata

OJ C 147, 25.5.2013, p. 5–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

25.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 147/5


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio Nazionale Forense (Italien) den 4. februar 2013 — Angelo Alberto Torresi mod Consiglio dell’Ordine degli Avvocati di Macerata

(Sag C-58/13)

2013/C 147/08

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio Nazionale Forense

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Angelo Alberto Torresi

Sagsøgt: Consiglio dell’Ordine degli Avvocati di Macerata

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået (1), i lyset af det almindelige princip om forbud mod misbrug af beføjelser og artikel 4, stk. 2, TEU om respekten for de nationale identiteter, fortolkes således, at de nationale forvaltningsmyndigheder har pligt til at registrere italienske statsborgere, som har misbrugt EU-retten, i advokatfortegnelsen over etablerede advokater, og er artiklen da således til hinder for en national praksis, ifølge hvilken disse myndigheder kan afvise begæringer om registrering i advokatfortegnelsen over etablerede advokater, såfremt der foreligger sådanne objektive omstændigheder, som giver anledning til at antage, at der er tale om misbrug af EU-retlige beføjelser, dog uden at påvirke dels overholdelsen af proportionalitetsprincippet og forbuddet mod forskelsbehandling, dels vedkommendes ret til at anlægge sag for at påberåbe sig en eventuel tilsidesættelse af etableringsretten og således opnå en domstolsprøvelse af forvaltningens foranstaltning?

2)

Hvis det første spørgsmål besvares benægtende, skal artikel 3 i direktiv 98/5/EF, som fortolket, da opfattes som ugyldig i lyset af artikel 4, stk. 2, TEU, for så vidt den tillader omgåelse af en medlemsstats lovgivning, ifølge hvilken adgangen til at udøve advokatvirksomhed er betinget af, at en statslig eksamen bestås, idet denne eksamen er fastsat i medlemsstatens forfatning og henhører under de grundlæggende principper for beskyttelse af forbrugerne af de erhvervsmæssige ydelser og en effektiv domstolsforvaltning?


(1)  EFT L 77, s. 36.


Top