Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012CN0448

Sag C-448/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 8. oktober 2012 — M. Roest mod Burgemeester van Amsterdam

OJ C 26, 26.1.2013, p. 17–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

26.1.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 26/17


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 8. oktober 2012 — M. Roest mod Burgemeester van Amsterdam

(Sag C-448/12)

2013/C 26/30

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: M. Roest

Sagsøgt: Burgemeester van Amsterdam

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13. december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (EUT L 385, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 444/2009 af 28. maj 2009 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 (EUT L 142, s. 1), gyldig i lyset af artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder?

2)

Såfremt svaret på spørgsmål 1 indebærer, at artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13. december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (EUT L 385, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 444/2009 af 28. maj 2009 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 (EUT L 142, s. 1) er gyldig, skal forordning nr. 2252/2004’s artikel 4, stk. 3, i lyset af artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 8, stk. 2, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og artikel 7, litra f), i direktiv 95/46 (1), sammenholdt med samme direktivs artikel 6, stk. 1, litra b), da fortolkes således, at det ved medlemsstaternes gennemførelse af denne forordning skal sikres ved lov, at de biometriske data, der er indsamlet og lagret i henhold til forordning nr. 2252/2004, ikke må indsamles, behandles og anvendes til andre formål end til udstedelse af dokumentet?


(1)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.10.1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281, s. 31).


Top