Sag anlagt den 7. februar 2012 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-63/12)

2012/C 118/22

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Currall, J.-P. Keppenne og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har fremsat to klagepunkter, som vedrører bilag XI til tjenestemandsvedtægten.

Det første klagepunkt vedrører Rådets afvisning af at vedtage tilpasningen af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte, således som foreslået af Kommissionen den 24. november 2011, hvilket udgør en tilsidesættelse af den metode, som regulerer denne tilpasning for en periode på otte år, der udløber den 31. december 2012. I forbindelse med dette klagepunkt har Kommissionen fremsat et principalt anbringende vedrørende magtfordrejning og en overskridelse af grænserne for Rådets kompetence, og et subsidiært anbringende vedrørende tilsidesættelse af betingelserne for anvendelse af artikel 10 i bilag XI til tjenestemandsvedtægten. Det principale anbringende angår den omstændighed, at Rådet reelt selv anvendte artikel 10, men under tilsidesættelse af de gældende institutionelle betingelser: Rådet tilsidesatte således dels vedtægtens artikel 65, dels artikel 3 og 10 i bilag XI. For så vidt angår det subsidiære anbringende har Kommissionen anført, at de materielle betingelser for at anvende artikel 10 under alle omstændigheder ikke var opfyldt i 2011, således som det i øvrigt fremgår af de to økonomiske rapporter, som den havde fremlagt for Rådet på dettes anmodning. Kommissionen er ligeledes af den opfattelse, at Rådet ikke har begrundet sin afgørelse korrekt.

Det andet klagepunkt vedrører Rådets afvisning af at tilpasse de justeringskoefficienter, som skal anvendes på disse vederlag og pensioner afhængigt af de berørtes forskellige tjenestesteder eller bopæl. Ifølge dette klagepunkts første anbringende er denne afvisning i strid med vedtægtens artikel 64, og artikel 1 og 3 i bilag XI hertil. Med det andet anbringende har Kommissionen anført, at denne afvisning savner enhver begrundelse i strid med artikel 296, stk. 2, TEUF.

(1)  EUT L 341, s. 54.