EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012CA0144

Sag C-144/12: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 13. juni 2013 — Goldbet Sportwetten GmbH mod Massimo Sperindeo (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig) (Forordning (EF) nr. 1896/2006 — europæisk betalingspåkravsprocedure — artikel 6 og 17 — indsigelse mod det europæiske betalingspåkrav, uden at kompetencen for udstedelsesstatens ret anfægtes — forordning (EF) nr. 44/2001 — retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — artikel 24 — sagsøgtes fremmøde for den ret, for hvilken sagen er indbragt — anvendelighed i forbindelse med den europæiske betalingspåkravsprocedure)

OJ C 225, 3.8.2013, p. 29–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

3.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 225/29


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 13. juni 2013 — Goldbet Sportwetten GmbH mod Massimo Sperindeo (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

(Sag C-144/12) (1)

(Forordning (EF) nr. 1896/2006 - europæisk betalingspåkravsprocedure - artikel 6 og 17 - indsigelse mod det europæiske betalingspåkrav, uden at kompetencen for udstedelsesstatens ret anfægtes - forordning (EF) nr. 44/2001 - retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - artikel 24 - sagsøgtes fremmøde for den ret, for hvilken sagen er indbragt - anvendelighed i forbindelse med den europæiske betalingspåkravsprocedure)

2013/C 225/48

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Goldbet Sportwetten GmbH

Sagsøgt: Massimo Sperindeo

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberster Gerichtshof — fortolkning af artikel 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure (EUT L 399, s. 1) og artikel 17 i samme forordning, sammenholdt med artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1) — spørgsmålet om en ret bliver kompetent, når sagsøgte giver møde for den uden at anfægte kompetencen og uden at fremsætte anbringender vedrørende sagens realitet — anvendelse på den europæiske betalingspåkravsprocedure — i bekræftende fald sagsøgtes mulighed for at anfægte, at en ret i en medlemsstat har kompetence, efter i samme sag at have givet møde for en ret i denne stat, for hvilken han har fremført indsigelse mod betalingspåkravet og har fremsat anbringender vedrørende sagens realitet

Konklusion

Artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure, sammenholdt med forordningens artikel 17, skal fortolkes således, at en indsigelse mod et europæisk betalingspåkrav, der ikke indeholder en anfægtelse af kompetencen for retten i udstedelsesstaten, ikke kan anses for et møde for retten i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, og at den omstændighed, at sagsøgte som et led i den indsigelse, han indgav, fremsatte anbringender vedrørende sagens realitet, er uden relevans i denne henseende.


(1)  EUT C 184 af 23.6.2012.


Top