Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011TN0291

Sag T-291/11: Sag anlagt den 9. juni 2011 — Portovesme mod Kommissionen

OJ C 232, 6.8.2011, p. 36–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/36


Sag anlagt den 9. juni 2011 — Portovesme mod Kommissionen

(Sag T-291/11)

2011/C 232/63

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Portovesme Srl (Rom, Italien) (ved advokaterne F. Ciulli, G. Dore, M. Liberati og A. Vinci)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Det fastslås i henhold til artikel 267 TEUF, at Europa-Kommissionens afgørelse af 23. februar 2001 om statsstøtte nr. C 38/B/2004 (ex NN 58/2004) og nr. C 13/2006 (ex N 587/2005) om Italiens statsstøtte til bl.a. sagsøgeren er ulovlig, og at den derfor annulleres fuldstændigt eller i det omfang, det anses for rimeligt.

Subsidiært og udelukkende i tilfælde af, at den principale påstand ikke tages til følge 1) fastslås det, at afgørelsen er ulovlig, i det omfang, den pålægger tilbagesøgning af støtten på grund af tilsidesættelse af det almindelige princip om beskyttelse af den berettigede forventning.

Sagsøgte tilpligtes at betale alle sagens omkostninger, idet sagsøgeren forbeholder sig muligheden for at indbringe et særskilt erstatningssøgsmål.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat elleve anbringender.

1)

Det første anbringende om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning samt tilsidesættelse af artikel 4, 7, 10 og 14 i forordning nr. 659/1999 (1).

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Afgørelsen blev vedtaget næsten seks et halvt år efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure.

2)

Det andet anbringende om fejlagtig og/eller ufuldstændig beskrivelse af den retlige referenceramme og den heraf følgende tilsidesættelse af forpligtelsen til at handle med omhu og objektivt.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Afgørelsen om uforenelighed er baseret på en gengivelse af de faktiske og retlige oplysninger, der er både mangelfuld og fejlagtig og udgør dermed en tilsidesættelse af princippet om omhu og objektivitet, som skulle have været grundlaget for Kommissionens arbejde.

3)

Det tredje anbringende om den urimelige forskelsbehandling mellem Portovesme og Alcoa Trasformazioni.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: I en anden afgørelse vedrørende et andet selskab anså Kommissionen den samme ordning som den, der nu er blevet erklæret for uforenelig med fællesmarkedet med hensyn til sagsøgeren, for lovlig, hvilket fører til en urimelig forskelsbehandling mellem de to selskaber.

4)

Det fjerde anbringende om tilstedeværelsen af en statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Med præferencetariffen for sagsøgeren har den italienske stat grebet ind for at fjerne en urimeligt ufordelagtig situation og for at lette de uforholdsmæssigt store udgifter til energiforbrug, der skyldes utilstrækkelige forbindelser for ø-nettet på det nationale net. Derfor var betingelserne for tilstedeværelsen af en økonomisk fordel og foranstaltningens selektive karakter ikke opfyldt. Endvidere var udligningskassens indgreb kun en mulighed, således at den pågældende foranstaltning ikke kunne kvalificeres som statsmidler. Endelig kunne foranstaltningen ikke have nogen indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne, idet der ikke er samhandel inden for Fællesskabet for zinkmarkedet.

5)

Det femte anbringende om, at forudsætningerne for den anfægtede afgørelse var fejlagtige.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Afgørelsen er baseret på en forkert forudsætning om, at støtten har skabt en uligevægt på elektricitetsmarkedet, når det af denne ordning berørte marked er produktion af tungmetaller.

6)

Det sjette anbringende om kvalificeringen af støtten som ny eller eksisterende.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Den pågældende lempelige foranstaltning burde være blevet kvalificeret som eksisterende støtte, som allerede blev anset for at være forenelig med fællesmarkedet i en tidligere Kommissionsafgørelse.

7)

Det syvende anbringende om støttens forenelighed med fællesmarkedet.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Kommissionen har ikke taget hensyn til, at den pågældende foranstaltning har bidraget til at sikre udviklingen af bæredygtig beskæftigelse i det pågældende område.

8)

Det ottende anbringende om tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 2, 3, 5 og 12, og den manglende anvendelse af lighedsprincippet og proportionalitetsprincippet ved fællesskabsinstitutionernes handlinger.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Den anfægtede afgørelse har retsstridigt afvist en støtteordning, der har til formål at fjerne en alvorlig forskelsbehandlingssituation mellem virksomheder, der fremstiller italienske tungmetaller, på den ene side, og europæiske producenter, på den anden side.

9)

Det niende anbringende om tilsidesættelse af artikel 174 TEUF samt bilag D og erklæring nr. 30 om ø-regionerne.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Kommissionen har ikke taget hensyn til det strukturelle underskud og det marked, der præger ø-områder.

10)

Det tiende anbringende om tilsidesættelse af procedurereglerne (artikel 107, stk. 3, litra a), b) og c), TEUF), og en forkert anvendelse af »retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte fra 1998« samt den manglende anvendelse af »retningslinjerne« fra 1997-2013.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Kommissionen har ikke sikret en behørig efterprøvelse af støttens forenelighed.

11)

Det ellevte anbringende om tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Kommissionen har hverken taget hensyn til den omstændighed, at den ordning, der blev udvidet til at omfatte sagsøgeren, allerede var blevet erklæret for forenelig med fællesmarkedet ved en tidligere afgørelse, eller at der med hensyn til denne ordning i de 15 år, der er forløbet siden denne afgørelse, ikke er blevet rejst tvivl herom, idet disse forhold derfor er relevante med hensyn til sagsøgerens berettigede forventning.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).


Top