Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 62011CN0269

Sag C-269/11: Sag anlagt den 31. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik

OJ C 232, 6.8.2011, p. 19–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/19

Sag anlagt den 31. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik

(Sag C-269/11)

(2011/C 232/31)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Lozano Palacios og M. Šimerdová, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Tjekkiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, idet den har tilladt, at rejsebureauer i medfør af paragraf 89 i lov nr. 235/2004 om merværdiafgift anvender særordningen for rejsebureauer på levering af tjenesteydelser til andre end rejsende.

—

Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I Den Tjekkiske Republik finder den momssærordning for rejsebureauer, der blev indført ved artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF, ikke alene anvendelse på leveringer af ydelser mv. fra rejsebureauer til rejsende, men også på leveringer til andre personer end rejsende. I henhold til paragraf 89 i lov nr. 235/2004 om merværdiafgift finder særordningen i Den Tjekkiske Republik ligeledes anvendelse, når en rejseydelse leveres til en juridisk person, der videresælger denne ydelse til andre rejsebureauer. Dette er efter Kommissionens opfattelse i strid med bestemmelserne i artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF, hvorefter særordningen for rejsebureauer alene finder anvendelse i de tilfælde, hvor rejseydelsen leveres til en rejsende. Ordlyden af artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF og det formål, som søges nået ved disse bestemmelser, støtter Kommissionens opfattelse.

Top