Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010TA0271

Sag T-271/10 RENV: Rettens dom af 11. april 2018 — H mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — national medarbejder udstationeret ved EUPM i Bosnien-Hercegovina — afgørelse om forflyttelse — EUPM-missionschefens kompetence til at træffe bestemmelse om forflyttelse af en udstationeret national medarbejder — begrundelsespligt — magtfordrejning — åbenbart urigtigt skøn — psykisk chikane)

OJ C 182, 28.5.2018, p. 20–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

28.5.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 182/20


Rettens dom af 11. april 2018 — H mod Rådet

(Sag T-271/10 RENV) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - national medarbejder udstationeret ved EUPM i Bosnien-Hercegovina - afgørelse om forflyttelse - EUPM-missionschefens kompetence til at træffe bestemmelse om forflyttelse af en udstationeret national medarbejder - begrundelsespligt - magtfordrejning - åbenbart urigtigt skøn - psykisk chikane))

(2018/C 182/22)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: H (ved advokat M. Velardo)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Vitro og F. Naert, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

For det første, en påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation dels af afgørelse af 7. april 2010, underskrevet af personalechefen for Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina, hvorved sagsøgeren blev forflyttet til stillingen som Criminal Justice Adviser — Prosecutor ved regionalkontoret i Banja Luka (Bosnien-Hercegovina), dels af afgørelse af 30. april 2010, underskrevet af EUPM’s missionschef som omhandlet i artikel 6 i Rådets afgørelse 2009/906/FUSP af 8. december 2009 om EUPM i Bosnien-Hercegovina (EUT 2009, L 322, s. 22), hvorved afgørelsen af 7. april 2010 blev stadfæstet, og for det andet en påstand støttet på artikel 268 TEUF om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

H betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 221 af 14.8.2010.


Top