a)

FOBT’er udbød aktiviteter, som udgjorde »betting« (væddemål) i henhold til national lovgivning (eller aktiviteter, som den relevante forvaltningsmyndighed ved udøvelsen af sine forvaltningsmæssige beføjelser var parat til at behandle som »væddemål« i henhold til national lovgivning), og

b)

Part III-spillemaskiner udbød aktiviteter, som var underlagt en anden kategorisering i henhold til national lovgivning, nemlig som »gaming« (spil), og at spil og væddemål var underlagt forskellige lovmæssige regelsæt i henhold til denne medlemsstats lovgivning om kontrol og regulering af hasardspil? I bekræftende tilfælde, hvilke forskelle i de omhandlede lovmæssige regelsæt skal den nationale ret tage i betragtning?

a)

ligheder og forskelle blandt FOBT’er og Part III-spillemaskiner med hensyn til de tilladte maksimale indsatser og præmier

b)

at FOBT’er kun kunne spilles på visse lokaliteter, som havde bevilling til afholdelse af væddemål, som er anderledes end — og som er underlagt lovmæssige begrænsninger, som afviger fra dem, der finder anvendelse på — lokaliteter med bevilling til spil (selvom FOBT’er og op til to Part III-spillemaskiner kunne drives ved siden af hinanden på lokaliteter med bevilling til væddemål)

c)

at chancerne for at vinde præmier på FOBT’erne var direkte forbundet med offentliggjorte fastsatte odds, mens chancerne for at vinde præmier på Part III-spillemaskiner i visse tilfælde kunne ændres med en mekanisme, som sikrede et bestemt procentuelt afkast til den erhvervsdrivende og spilleren over tid

d)

forskelle og ligheder i de formater, som var tilgængelige på FOBT’er og Part III-spillemaskiner

e)

forskelle og ligheder mellem FOBT’er og Part III-spillemaskiner med hensyn til den interaktion, som kunne finde sted mellem spiller og maskine

f)

hvorvidt de forhold, som der er henvist til ovenfor var bekendte for den almindelige spiller på disse maskiner eller blev anset for relevant eller væsentligt

g)

om forskellen i momsmæssig behandling er begrundet i et eller flere af de ovennævnte forhold?

a)

findes der i princippet en due diligence-baseret frifindelsesgrund, som en medlemsstat kan påberåbe sig imod en påstand om, at medlemsstaten har tilsidesat princippet om afgiftsneutralitet, og

b)

hvis svaret på spørgsmål a) er »ja«, hvilke faktorer er så relevante ved afgørelsen af, om medlemsstaten er berettiget til at benytte sig af denne frifindelsesgrund?